Ny teori om hvorfor vi ældes Der er ikke stor forskel på en gærcelle og et menneske. Nogle af generne er nærmest de samme. Måske gælder det netop genet, som har betydning for ældning. Amerikanske molekylærbiologer, som studerede en sygdom, der fremkalder tidlig ældning, Werner's syndrom, opdagede, at det gen som fremkalder sygdommen hos mennesker, findes i en tilsvarende version hos en gærsvamp. I gærsvampen kaldes genet for SGS1. Formentlig danner dette gen nogle proteiner, som nedsætter ældningen ved at forhindre dannelsen af små cirkelformede DNA-stumper. Ældning synes nemlig at være knyttet til dannelsen af disse ringformede stumper af arvemasse. Forskerne antager, at et sådant cirkelformet DNA opstår ved et uheld i den del af DNA'et som danner rRNA til cellens proteinfabrikker, ribosomerne. Dette ribosomale DNA består af gentagne stykker af samme sekvens og kan derfor let danne ringstrukturer. Disse ringstrukturer minder om ringene, som hos bakterier kaldes plasmider. Når cellen deler sig, skal DNA'et forinden være fordoblet. I denne proces af DNA-fordobling fordobles også de små DNA-ringe. Men de fordeles ikke ligeligt til dattercellerne. I gærcellen, som formerer sig ved knopskydning, forbliver ringene i hvert fald i modercellen. Det betyder, at DNA-ringene efterhånden ophobes, så de efter et stykke tid udgør en lige så stor DNA-mængde som hele cellens samlede DNA-genom. Cellekernen ændrer ligefrem form på grund af denne ophobning af de små DNA-ringe. Det dannede ribosom-RNA ophobes i et organel, nucleolus, som nærmest ser ud til at skulle sprænges. Hvis en gærcelle får indsat et stykke DNA, som under bestemte betingelser frigør de små ringformede DNA-stykker, nedsættes cellens levetid med 40%. Gærcellen holder simpelthen op med at lave knopskydninger. Omvendt kunne forskerne i en anden gærstamme forlænge levetiden med 25% ved at forsinke dannelsen af de cirkelformede ribosomal-DNA-stykker. Dette er den hidtil klareste molekylære mekanisme for ældning, som man nogensinde har opdaget. Den samme mekanisme kan udmærket tænkes at foregå hos mennesker. Faktisk har menneskets celler talrige områder af DNA, som indeholder gentagelser, ligesom i de ribosomale gener. Ud fra gærstudierne må man konkludere, at cirkelformede DNA-stumper af en hvilken som helst slags, som er i stand til at formere sig, vil have en ældningseffekt. Denne forskning viser også, at gærceller kan være en udmærket model for ældning, hvilket kunne betyde meget for dette forskningsområde. Endnu har ingen fundet tilsvarende DNA-cirkelstykker i pattedyrceller. Hvis de findes, vil det næppe vare længe, før de opdages. Cell 26.12.1997 (Guarente og David Sinclair fra Massachusetts Institute of Technology). Science bd.279, 2/1-1998 s.34. New Scientist 3/1-1998 s.6.
:

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.