Forebyggende middel mod AIDS
Efter vellykkede forsøg med aber har man nu indledt undersøgelser af et nyt stof mod AIDS. Stoffet kaldes PMEA* og er en ændret form af en af byggestenene i DNA-molekylet, nemlig en ændret form af adenin-basen. Stoffet overlever i celler i op til 20 timer, mens det nu anvendte lægemiddel, AZT (zidovudin), kun overlever i 2 til 3 timer i cellerne og i øvrigt i modsætning til PMEA kun er aktivt i celler, som er i stand til at sætte en phosphat-gruppe på stoffet. AZT er derfor relativt ineffektivt i hvilende T-celler. I forsøg med makak-aber gav man forebyggende PMEA 48 timer før dyrene blev inficeret med viruset, SIV, som er et HIV-virus fra aber. PMEA blev igen givet 28 dage senere, og resultatet blev opgjort efter 6 måneder. Blandt 18 aber fandtes kun SIV-virus i 5 dyr, selv når lymfekirtlerne blev undersøgt. Dyr, der ikke fik stoffet, var ikke beskyttet, og SIV-viruset udviklede sig til en høj koncentration i kroppen. AZT kunne kun holde ét ud af de 18 dyr fri for infektion efter 6 måneder. De lovende resultater giver håb om, at PMEA kan bruges som alternativ til AZT, i hvert fald som forebyggende stof, f.eks. for at forhindre infektion i mennesker, som udsættes for en risiko, herunder også sundhedspersonale, som ved et uheld har stukket sig på en forurenende nål. Forskerne mener dog også, at stoffet måske vil kunne bruges til personer, som allerede er inficeret med viruset. Abe-forsøget gav ingen oplysninger herom, men en gruppe på 15 patienter med milde symptomer på AIDS har nu indledt et forsøg med stoffet i USA. New Scientist, 19. marts 1994, s. 20 og Journal of Infectious Diseases, bind 169, s. 260. *) PMEA kaldes også 9-(2-phosphonylmethoxyethyl)adenin. Stoffet er udviklet af Gilead Sciences, et firma i Foster City, Californien. (BioNyt/medicin) 1994.

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.