< DENNE ARTIKEL SKAL OPDELES OG NIVEAUDELES>

Algers fedtsyrer

Tangs indhold af omega-3 fedtsyrer siges at kunne forebygge hjerte-karsygdomme og mindske risikoen for alvorlige følger af blodpropper, idet omega-3 fedtsyrer reducerer tendensen til aflejring af cholesterol i blodkarrene. Omega-3 fedtsyrer er også vigtig for vores hjernes og nervesystems udvikling, især i fostertilstanden og de første leveår, men formentlig også senere til opretholdelsen af et velfungerende nervesystem op i årene(ref.8695s102).

Der er undersøgelser, som tyder på, at et godt indtag af omega-3 fedtstoffer med en passende balance mellem omega-6 og omega-3 fedtsyrer kan mindske risikoen for psykiske sygdomme som manio-depressiv sygdom, schizofreni og visse neurodegenerative sygdomme(ref.8695s103).

Kosten i de vestlige lande er ude af balance med hensyn til forholdet mellem omega-6 og omega-3 fedtsyrer – idet vi spiser alt for meget omega-6 fedtstof.

Desuden er der i slipstrømmen på de store, livsstilsbetingede folkesygdomme, som blev hyppigere op gennem 1900-tallet (dvs. hjerte-karsygdomme, forhøjet blodtryk, fedme, type-2 diabetes, kræft) ved at indtræffe en voldsom vækst i psykiske sygdomme (ref.8695s103). Megen forskning tyder på, at dette skyldes vores kost. Vores kost indeholder for få kostfibre, for lidt omega-3 fedtstof og for mange kalorier – bl.a. fra hvide kulhydrater(ref.8695s103).

Tangspisning har måske synergi-virkninger
Der har været en hel del interesse for tangs og algers indholdsstoffer. Man har skønnet, at 35% af alle nyopdagede naturstoffer i tiåret 1977-1987 kom fra tang og andre alger(ref.8695s104). Måske vil man derfor finde specifikke stoffer i tang og andre alger, som har sundhedsmæssige virkninger – men hvis virkningerne skyldes kombinationen af indholdsstoffer, evt. på grund af synergiske virkninger, vil virkningen dog ikke kunne opnås ved at indtage enkeltstoffer af tang/alge-oprindelse, men kun ved at simpelthen at spise tang eller andre alger.

En af tangs vigtigste virkninger på vores helbred kan vise sig at være en kombination af effekten af kostfibrene og tangens steroler, specielt fucosterol som især findes i brunalger. Tang-steroler spiller samme rolle i tang, som cholesterol gør i dyr (ref.8695s103).

Både de opløselige og de ikke-opløselige fibre har en positiv virkning på tarmsystemets funktion og på fordøjelsen. De har også virkning på blodet og kredsløbsfunktionen(ref.8695s103).

Tangs sænkning af cholesterol
Tang kan medføre en sænkning af indholdet af cholesterol i blodet. Der er muligvis adskillige mekanismer på spil, når det gælder tangens virkning på kroppens cholesterol: For det første har fucosterol hæmmende virkning på biosyntesen af cholesterol(ref.8695s103-4). For det andet synes fucosterol at forhøje mængden af "det gode cholesterol" (HDL-cholesterol, "high-density-lipoprotein"[MEMO: "det Herlige ch."] og sænke "det dårlige cholesterol" (LDL-cholesterol, "low-density-lipoprotein" [MEMO: "det Lede ch."]. For det tredie binder tangens alginater galdesalte og dermed cholesterol i tarmen, hvilket medfører nedsættelse af mængden af cholesterol i leveren(ref.8695s104). For det fjerde sænker flere af tangens polysakkarider også indholdet af LDL-cholesterol, frit cholesterol samt triglycerider i blodet(ref.8695s104).

Tangs hæmning af blodpropper
Fucosterol har en anden vigtig virkning på blodet, nemlig ved at nedsætte risikoen for dannelse af blodpropper, idet fucosterol virker som et antikoagulationsmiddel(ref.8695s104) – mekanismen er her, at fucosterol øger aktiviteten af en faktor (plasminogen-aktiverende faktor), som via nogle biokemiske reaktionstrin forøger dannelsen af plasmin, der medvirker til at opløse begyndende blodpropper. Dette foregår muligvis i samspil med virkningen fra tangens polysakkarider – specielt fucoidan – der især findes i brungalgetyperne kombu og wakame.

Fucoidan stimulerer dannelsen af stoffer heparin, som forhindrer dannelsen af blodpropper og altså virker til at klare blodet(ref.8695s104).

Tangs hæmning af bakterier
Fucoidan, som er et polysakkarid fra brunalger, har vist sig at kunne modvirke dannelsen af mavesår – idet det undertrykker koloniseringen af bakterien Helicobacter pylori, der forårsager mavesår. (ref.8695s225li12)

Tang indeholder en lang række terpener, som er organisk-kemiske stoffer, hvoraf nogle har virkning mod bakterier og mod kræftudvikling(ref.8695s225li16).

Brunalgerne indeholder bestemte garvesyrer (tanniner, polyphenoler), og rødalgerne samt grønalgerne indeholder acrylsyre og bromphenoler.

Det er alle stoffer med anti-bakteriel virkning. Brunalger kan også indeholde acrylsyre, som er den simpleste umættede carboxylsyre, og som har antibakteriel virkning(ref.8695s238)

De nævnte stoffer er også med til at sikre, at tangædende dyr undgår tangen. Det har været diskuteret, om man i stedet for at bruge antibiotika til syge fisk i akvakulturer (i fiskefoderet) kunne bruge kombinationer af tangekstrakter (ref.8695s226li6).

Der er rapporter om, at tangekstrakter har virkning mod svampe og mod myggelarver, og derfor måske kan bruges som insektbekæmpelsesmiddel. Der forskes også i specielle alger, herunder alger som har fået overført et gen, som producerer forskellige stoffer, der kan virke som en slags vaccine mod hudinfektioner hos laks i fiskebrug(ref.8695s226li13).

Tangs hæmning af parasitter
Tang har muligvis også virkning mod malaria(ref.8695s225li16). Ekstrakter fra især rødalger har i folkemedicinen været brugt mod indvoldsorm. Dette er kendt fra Norden, Tyrkiet, Grækenland, Japan, Kina, Indonesien. Det er sandsynligt, at virkningen skyldes visse aminosyrer (domoinsyre og det lignende kainsyre).

Disse stoffer er giftige for nervesystemet, og de kan trænge over hjernebarrieren til hjernen. Domoinsyre og kainsyre er som sagt aminosyrer, og i hjernen anses de to almindelige aminosyrer, l-glutamat og l-aspartat, for at være nervecelle-transmittere og at virke på forskellige receptortyper. Der er beskrevet tre receptor-undertyper for nerveaktiverende aminosyrer, nemlig kainsyre-receptorer, n-methyl-d-aspartat (NMDA)-receptorer og quisqualat-receptorer.

Stimulering af NMDA-receptorer med glutamat eller andre NMDA-aktivatorer gør membrankanaler åbne for natriumioner (Na+) og fører til, at natriumioner strømmer ind i cellen og derved depolariserer cellemembranen. Domoinsyre fremkalder sin virkning ved ikke-NMDA-receptorer, som findes før og efter synapser (en synapse er det sted, hvor to nerveceller støder op til hinanden). Både domoinsyre og kainsyre medfører åbning af ionkanaler for calciumioner Ca++), hvilket fører til at cellen mister sin funktionsevne [ref.8736].

Undersøgelser af mennesker, som i Canada blev forgiftet og døde af muslinger, som havde ophobet domoinsyre-giften fra alger, viste læsioner flere steder i hjernen (hippocampus og amygdaloid nucleus, men også anterior claustrum, nucleus accumbens, thalamus) [ref.8736].

Stoffet domoinsyre er siden 1988 fundet i flere arter af den marine planktoniske kiselalge/diatomé Pseudonitzschia og arten Nitzschia navis-varingica; men findes også hos visse rødalger. Disse giftige aminosyrer kan i større mængde forårsage forgiftninger og død hos fugle og mennesker, eller lammelser, hjerneskade og permanent tab af korttidshukommelsen på grund af skade på Hippocampus (og ved at aktivere AMPA- og kainat-receptorerne, hvilket medfører ukontrolleret calcium-indstrømning i nervecellerne, så cellerne degenererer).

I små mængder er disse giftige aminosyrer imidlertid egnede til at dræbe indvoldsorm. (ref.8695s226li21). En portion af 20 mg ekstrakt af rødalgen Chondria armata virkede som ormemiddel uden påviselig giftvirkning på personen ifølge en beskrivelse fra 1959 (ref. 8736). Det er blevet observeret, at fluer, som lander på algen, dør (ref.8736). Domoinsyre blev i 1958 isoleret fra rødalgen Chondria armata i Japan, som her kaldes "doumoi" eller "hanayanagi". (Algerne bruger måske disse aminosyrer som en jern-chelator for at skaffe sig mere jern). (ref.8734).

De mikroalger, som danner giftstofferne domoinsyre og kainsyre, kan bioakkumuleres i muslinger og sardiner og andre planktonædere til giftige koncentrationer. Muslingerne og fiskene tager tilsyneladende ikke selv skade.

I 1987 døde tre eller fire personer (en døde 3 måneder efter af hjerteslag) og 100 ud af 145 personer fik giftsymptomer af domoinsyre-forgiftede muslinger indsamlet ved Prince Edward Island i Canada. Alle de døde var over 68 år. Man kender ikke andre domoinsyre-forgiftninger af mennesker (ref.8736). Mest usædvanligt var et varigt tab af korttidshukommelsen. Desuden kunne nogle ikke genkende familiemedlemmer. Sygdommen blev betegnet "amnesiac shellfish poisoning, ASP". (Den kaldes nu Domoic Acid Poisoning).

I 1991 blev der observeret døde fugle i Monterey-bugten i Californien, og man fandt domoinsyre i deres maver. Fuglene havde spist ansjoser i bugten, og det kunne konstateres, at disse fisk havde spist kiselalgen Pseudo-nitzschia australis. Myndighederne lukkede muslingefiskeriet i området, og ingen mennesker blev syge.

Kainsyre findes i rødalgerne Chondria armata (der findes i Stillehavet og ved Østafrika) og Digenea simplex, der findes i Middelhavet, men i øvrigt i de fleste tropiske og subtropiske have verden over. Digenea simplex har i århundreder været brugt mod indvoldsorme. Stoffet kainsyre er opkaldt efter det japanske navn på denne alge, "kaininso". (i første omgang havde forskerne kaldt stoffet "digenic acid").

Domoinsyre (domoic acid) er også blevet isoleret fra rødalgen Alsidium corallinum, som bl.a. findes i Middelhavet og ved Madeira og de Canariske øer.

Alger mod protozo-parasitter
Da man testede ekstrakter fra 21 brunalger, indsamlet fra sydkysten af England og vestkysten af Irland, fandt man, at nogle af algeekstrakterne kunne dræbe protozo-parasitter. F.eks. kunne algeekstrakterne dræbe parasitter som Trypanosoma brucei rhodesiense, Trypanosoma cruzi og Leishmania donovani. Fire brunalge-ekstrakter var moderat aktive mod Trypanosoma cruzi, hvorimod alle ekstrakter var tydeligt aktive mod Trypanosoma brucei rhodesiense, – især gjaldt det for ekstrakter af brunalgerne Halidrys siliquosa og Bifurcaria bifurcata. Disse alger var også de mest akive mod Leishmania-parasitten(ref.8626). Rødalgen Asparagopsis har også vist sig aktiv mod Leishmania(ref.8634).De tre arter Halidrys siliquosa, Bifurcaria bifurcata og Cystoseira tamariscifolia udviste også en vis cellegiftvirkning (ref.8626). Tangekstrakterne havde også virkning mod visse svampe og bakterier. Ekstraktet af algen Bifurcaria bifurcata havde nogen virkning mod tuberkulosebakterien Mycobacterium tuberculosis. Alger mod fedmeWakame-tang's indhold af fucoxanthin kan øge forbrændingen af det brune fedtvæv ifølge forskning på Hokkaido Universitet(ref.8667). Studier på mus viste, at fucoxanthin aktiverer dannelsen af det fedtforbrændende protein UCP1, som ophobes i fedtvæv omkring de indre organer. Alger til industrien Fortykningsmidlerne agarer og carrageenaner kommer fra rødalger, og alginater fra brunalger. Disse stoffers gelerings- og viskositetsegenskaber er svære at efterligne kunstigt(ref.8289). Fra algeolie kan laves specialstoffer. F.eks. kan glycerol, som er et biprodukt fra alge-biobrændselproduktion, omdannes til bl.a. propandiol, propylenglycol, forgrenede polyestere, nylon­stoffer og glyceraldehyd. BP investerede 10 mill. dollar i Martek Bio­sciences, efter at dette firma fandt algen Crypthecodinium cohnii, som er en naturlig storproducent af docosahexaensyre (DHA), – en omega-3 fedtsyre, der tillægges betydning for menneskets sundhed. Startskuddet for firmaet var algeforskning for at finde nyttige produkter til brug ved længere rumrejser. Forskerne opdagede, at alger var en uudnyttet ressource for mange nyttige produkter. Tre forskere grundlagde derfor firmaet Martek Bio­sciences og tog algerne med sig.

Det er således sandsynligt, at vi vil høre meget mere til alger i fremtiden.

Tegn abonnement på BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk)