ALTERNATIVER TIL DYREFORSØG

Et medlem af den amerikanske kongres har stillet et lovforslag, som har til formål at reducere de 75-100 millioner dyreeksperimenter, som udføres i USA hvert år. Lovforslaget vil øremærke 30-50% af de offentlige forskningsmidler, som afsættes til dyreforsøg, til udvikling og forfining af alternativer til undersøgelsesmetoder, der anvender levende dyr, samt til træning af forskere i benyttelse af disse alternative metoder. Ifølge lovforslaget er der ikke behov for øgede bevillinger i denne anledning. De traditionelle dyreforsøg tager 2-3 år og koster op til 2 mill. kr. pr. kemikalie i USA. På den baggrund er det faktisk umuligt at undersøge alle 60.000 kemikalier, som nu er i produktion, og de 500-1000 nye stoffer, der indføres hvert år. Dertil kommer, at dyreforsøg ikke er ufejlbarlige, idet dyr ofte omsætter stoffer anderledes end mennesker. Alternative metoder er allerede udviklet indenfor visse områder, men til tider er omkostningerne og de praktiske problemer, der er forbundet med en ændring af gammel praksis, hæmmende for en overgang til de alternative metoder. Man har indenfor produktionen af poliovaccine udviklet en metode, hvor der anvendes menneskeceller i stedet for abeceller. Metoden blev udviklet af prof. Leonard Hayflick fra Childrens Hospital Medical Centre i Californien. Man bruger dog stadig næsten udelukkende abe-metoden i USA. Prof. Hanawalt fra Stanford-universitetet studerer hudsygdomme og kræft-fremkaldende stoffer ved hjælp af cellekulturer og bakterier. Således laver han psoriasis-undersøgelser ved hjælp af rask og syg menneskehud. Den bedst kendte alternative metode er Ames-testen, der udvikledes af Bruce Ames ved Berkeley-universitetet i Californien. Metoden bruges nu i over 2000 laboratorier til undersøgelse af stoffers evne til at ændre DNA, og dermed få bakterier til at lave mutationer. The Times 3.marts 1981 s.14.

Artiklen her bragtes i BioNyt nr. 4

Alternativer til dyreforsøg
Med Episkin er det første gang lykkedes at fremstille en kunstig testmodel, der er blevet godkendt til fuldstændig at erstatte dyreforsø
Igennem mange år er dyr blevet brugt som forsøgsdyr til afprøvning af et stort antal forskellige kemikalier, lægemidler, rengøringsmidler, kosmetik og meget mere. Der er nu forskellige tiltag til at fremme brugen af kunstige alternativer ved undersøgelser af blandt andet stoffers toxicitet for derved at opnå en stor nedsættelse af antallet af dyreforsøg.
KUNSTIGT DYRKET MENNESKEHUD

Kosmetikkoncernen L’Oréal har siden starten af 1980’erne arbejdet på at udvikle kunstigt dyrket menneskehud for bedre at kunne studere hudens biologiske mekanismer, men også med henblik på at finde en erstatning for de upopulære dyreforsøg, når kemiske stoffer i deres kosmetik og hudbehandlingsprodukter skal testes for mulig irritation på huden. Efter mange års forskning er det lykkedes L’Oréal at frembringe et produkt, der har tilsvarende reaktioner, som den hud vi mennesker har på
Episkin er en human epidermis. Det er kunstigt dyrket på kollagen. En population af humane hudceller overføres til en beholder med et lag af kollagengel, og med plads til et dyrkningsmedium på begge sider af kollagenlaget.
Produktet har fået navnet Episkin. Episkin er en human epidermis. Det er kunstigt dyrket på kollagen. En population af humane hudceller overføres til en beholder med et lag af kollagengel, og med plads til et dyrkningsmedium på begge sider af kollagenlaget. Prøven dækkes helt med et medium indeholdende vand, sukker og aminosyrer, og kollagenlaget får altså også tilført medium nedefra. Cellerne får lov til at vokse i tre dage til de danner et sammenhængende lag. Herefter fjernes mediet over hudcellelaget, og hudcellelaget får lov til at tørre i 10 dage. Det fremkomne lag af hudceller ligner menneskehud og er nu klar til brug.
KUNSTIG HUD ”EPISkIN” ERSTATTER DYREfORSØG

Episkin er fornyligt blevet godkendt af ECVAM (European Centre for the Validation of Alternative Methods) som et alternativ til at teste kemiske stoffers potentielt irritative virkning på huden. Episkin er dermed godkendt som en fuldstændig erstatning af dyreforsøg. Det er første gang, det er lykkedes at frembringe en test, der fuldstændig kan erstatte dyreforsøg. Det er et stort skridt mod afskaffelse af dyreforsøg. Godkendelsen kommer på et særdeles heldigt tidspunkt for L’Oréal, idet EU har indført en ny kemikalie-reform ”REACH” (Registration, Evaluation and Authorisation of Chemicals). Loven trådte i kraft 1. juni 2007 og betyder, at omtrent 10.000 kemiske stoffer inden 2019 skal være testet med hensyn til hudirritation. Efter 2009 må disse test ifølge EU’s kosmetikdirektiv ikke foretages på dyr.
BEDRE END DYREFORSØG

Episkin-modellen er endog på flere måder en forbedring i forhold til dyreforsøg. Episkin kan for eksempel påvirkes med en høj koncentration af UV-lys, der får huden til at fungere som en ældet hud, og man har derfor også en model til test af irritative stoffer på ældet hud. Det har endvidere f.eks. været muligt at påvirke hudfarven, så man kunne måle effekten af solcreme på forskelligt farvet hud. I L’Oréal arbejdes der endvidere med genetisk ændring af cellerne, så den kunstige hud kan anvendes til at studere huden hos børn, der er meget følsomme over for sollys. L’Oréal har meddelt, at Episkin-modellen er tilgængelig for alle potentielle brugere i det videnskabelige miljø samt for kemiindustrien, den farmaceutiske industri, kosmetik-industrien samt alle andre steder, hvor der er brug for at teste et produkts hudirritation. Episkin-modellen fremstilles i Lyon i Nordfrankrig på en ISO 9001-certificeret fabrik, der udelukkende beskæftiger sig med vævsfremstilling.

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.