Regelmæssig men ikke overdreven indtagelse af alkohol kan næsten halvere risikoen for Alzeimer-demens.

Forskere ved Erasmus University i Rotterdam har udført et 6-årigt studie af 5395 mennesker over 54 år, som ikke havde tegn på demens. De blev inddelt efter drikkevaner, fire glas dagligt blev betragtet som kraftig drikning. Ved slutningen af undersøgelsesperioden havde197 udviklet Alzheimers demens eller en anden form for demens. De som drak 1-3 genstande dagligt havde 42% mindre risiko i forhold til ikke-drikkerne. De som ikke drak dagligt, men dog mindst 1 gang pr. uge havde 25% mindre risiko, medens de som drak mindre end 1 glas om ugen havde 18% mindre risiko end ikke-drikkerne. De 165 kraftigt drikkende havde 1½ gang større risiko for at få demens af blodkarbetinget type, og min lidt større risiko for at udvikle Alzheimer-demens. Blodfortyndende og cholesterol-sænkende virkning af ethanolalkohol kan tænkes at nedsætte risikoen for demens,s om ofte skyldes et blodkarproblem. En anden spekulativ mulighed er at alkohol virker ved at stimulere frigivelse af acetylcholin, som er en hjernestof, som antages at være involveret i indlæring og hukommelse. Der er stadig flere tegn på, at op til 2 genstande for kvinder, og op til 3 genstande for mænd er helsebringende, siger professor John Saunders fra "Alcohol and Drug Studies" ved University of Queensland, Australien. If'ølge en anden konklusion af denne undersøgelse havde folk, som i kosten fik meget E- og C-vitamin (bladgrønsager, kornprodukter, nødder, æg, oliven) mindre risiko for at udvikle demens. En anden undersøgelse, udført i Chicago, undersøgte kosten for 815 amerikanere, som var over 64 år, gennem 4 år, hvorunder 131 udviklede demens. Denne undersøgelse nåede samme konklusion. Disse vitaminer kan i hvert fald i en vis udstrækning begrænse skaden fra frie radikaler, som medvirker ved demensudvikling. Ifølge en svensk undersøgelse af tvillinger har uddannelse beskyttende virkning mod Alzheimer's demens. Teorien er, at uddannelse aktiverer en cognitiv reserve, således at dette virker som en stødpude mod intellektuel tilbagegang (Kilde:2565). En undersøgelse af Grace Petot ved Case Western Reserve University School of Medicine har vist, at blandt ca. 300 amerikanere, der var prædisponeret for Alzheimers demens på grund af en mutation i ApoE-E4 genet, medførte kostvarer, som var alt for fedtholdige, en 7-ganges forøget risiko for udvikling af denne demens (Kilde:2564) En undersøgelse har vist, at intellektuelt aktive mennesker og/eller fysisk aktive mennesker, hvad enten de er aktive i ved at udføre musikspil, maling, lægge puslespil, kortspil, læse bøger, strikning, træskærearbejde eller fysisk aktivitet som lugning i haven eller spille tennis, har nedsat risiko for demens. Mennesker, som er mindre aktive, har tre gange større risiko for at udvikle demens i forhold til de aktive, siger forskeren Robert Friedland, der er neurolog fra Case Western Reserve University School of Medicine. Ved undersøgelsen kortlagdes menneskers aktivitetsniveau 5 år før de udviklede demens, og dermed anser man det for udelukket, at de mindre aktive var påvirket af tidlige tegn på demens. TV-kikkeri nedsætter iøvrigt ikke risikoen for demensudvikling. Kilde: http://whyfiles.org/117alzheimer/5.html. Kilde 2564=http://whyfiles.org/117alzheimer/5.html Kilde:2565: http://whyfiles.org/117alzheimer/5.html Desu. kilden: New Scientist 2002 s.24 " New Scientist 2002 s.24

Undgå Alzheimers og Parkinsons sygdom – drik vin dagligt.
Måske kan der ikke udstedes nogen garanti – men vin indeholder resveratrol, som vindruerne producerer for at bekæmpe infektion mod mikroorganismer. Dette stof øger aktiviteten og effektiviteteten af et vigtigt nervecelle-enzym med op til 7 gange. Enzymet, der kaldes Map-kinase, stimulerer og regenererer nerveceller. Hvis resveratrol afprøves på dyrkede menneske-nerveceller ser man, at nervecellerne danner små udvækster som tegn på, at nervecellen forsøger at danne forbindelser til naboceller. Netop sådanne nervecelle-forbindelser ødelægges hos Alzheimer- og Parkinsonpatienter. Daglig indtagelse af 1½ glas vin vil derfor dagligt forbedre eller vedligeholde disse nervecelle-forbindelser. Dette kan tænkes at forbindre ødelæggelse af hjernefunktion, som det sker ved disse to sygdomme. Undersøgelsen, der er udført af Alberto Bertelli og medarbejdere ved Humananatomisk institut ved Milano Universitet, blev præsenteret på den første internationale kongres om sundhed og vin i Firenze dec. 1998. I 1998 publicerede Jean-Marc Orgogozo, der er leder af den neurologiske afdeling ved universitetshospitalet i Bordeaux, en afhandling, som viste, at folk, som drak moderate mængder vin dagligt, var mindre udsatte for at udvikle neurodegenerative sygdomme. New Scientist nr.2168, 9/1-99 s.13. American Journal of Epidemiology bd.148 s.298.

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.