Kunstigt antistof mod kræftprotein Gensplejsede antistoffer kan nu bruges til bekæmpelse af kræftceller ifølge foreløbige forsøg, der er udført i cellekulturer og i mus. Forsøgene er udført med proteinet erbB2, som er en vækstfaktor, der findes på overfladen af visse tumorceller. Proteinet virker som receptor, som på et ydre signal stimuleres til at få cellen til at vokse og dele sig. Dette protein findes i flere aggressive kræftformer. David Curiel og kolleger fra et universitet i Alabama, U.S.A., har ved gensplejsning fremstillet et kunstigt gen, som koder for de dele af et antistof, som kan bindes til erbB2-proteinet. Dette gen indsatte de i et virus, som er i stand til at inficere menneskeceller. Viruset var ændret således, at det ikke kunne formere sig i værtscellerne, men det kunne overføre dele af sit DNA til værtscellen, herunder det kunstige antistof. Antistoffet blev dannet i det endoplasmatiske reticulum af cellerne, hvor også erbB2-proteinet blev dannet. Derved kunne antistofferne indfange erbB2-proteinet, før dette kunne nå frem til cellens overflade og medføre cellevækst-signal. På fire dage blev erbB2-produktionen reduceret med 90% i ovariecancerceller, som var blevet inficeret med viruset. Det viste sig, at cellerne ikke kun holdt op med at dele sig, men at de direkte døde. Antistofgenet i viruset var sat sammen med en signalsekvens, som sikrede, at antistoffet blev produceret i cellens endoplasmatiske reticulum. Hvis man i stedet for anvendte et virus, som medførte, at antistoffet blev produceret uden for det endoplasmatiske reticulum, blev erbB2-proteinet ikke indfanget, og cellen fortsatte med at dele sig uhæmmet. Det viste sig overraskende, at sunde celler, som ikke dannede en overproduktion af erbB2-proteinet, ikke blev skadet. Metoden med at eliminere proteiner, som dannes i for stor mængde i kræftceller, kan også bruges i andre tilfælde. Man har allerede vist, at ras-genet, som kan være overaktivt i kræftceller, kan neutraliseres på en tilsvarende måde ved anvendelse af kunstige antistoffer mod ras-genets protein. Man forventer dog, at det vil tage flere år, før forsøg på mennesker vil blive udført med denne teknik. Et af problemerne er at få viruset til at bringe det kunstige antistof frem til netop de celler, som er kræftceller i kroppen. New Scientist, 8. oktober 1994, s. 23. New Scientist 1994.

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.