Search Posts

bionyt-138-139

BioNyt Videnskabens Verden nr. 138/139: Pris: DKK 225,00 + forsendelse 40 kr ialt 265,00 kr (bionyt@gmail.com) external image bn129z4.gif

Index til BioNyt Videnskabens Verden nr. 138/139:

Hovedemner: Stamceller: Stamceller har potentialet for at gøre blinde seende, døve hørende, gigtramte smertefrie, hjertestadede raske, lamme gående, sukkersyge insulin-uafhængige og senile åndsfriske.

Index til dette nummer:

3D-dyrkning af stamceller; tredimensionel dyrkningsform; s.48

AFS-celler (fostervandsstamceller); s.53

Aldersrelateret makula-degeneration i øjet (AMD), behandling med stamceller; s.7 spalte 3

Alzheimer-gris lavet til studier af denne sygdom; s.48

Astrocytter er differentierede glioblaster (stamceller); s.29 (fig.)

Axolotl-padde har særlig god regenerationsevne; s.54

Batten sygdom (også kaldet NCL) – behandling med stamceller; s.9 spalte 1

Bioetik: Vedrørende stamceller; s.62

Blastocyst – nås når embryonet er ca. 7 dage gammelt; s.15, 22

Blodcelle-separation; s.30

Blodets stamceller; s.28-29, s.30 (fig.)

Bruskdyrkning; s.8 spalte 2

Bruskskader – behandling med stamceller; s.8 spalte 2

Brystimplantater med stamceller (efter kræftoperationer) ; s.8 spalte 1

Cellartis, stamcellefirma i Göteborg; s.42-43

Cellefusion: Stamceller: Omprogrammering (cellefusion eller transdifferentiering); s.44-45

Cellekerner: Stamceller har bløde cellekerner; s.9 spalte 1

Celler – mennesket består af ca. 230 celletyper; s.13

Cellesortering med laserlys eller UV-lys (sortering af stamceller); s.20 (fig.)

Cellesortering med magneter (af stamceller); s.19

Cytokiner har indflydelse på stamcellers differentiering; s.27

Differentiering af stamceller: Omprogrammering (fusion eller transdifferentiering); s.44-45

Dyreforsøg: Stamceller mindsker behov for dyreforsøg; s.13

Dyrkning af embryonale stamceller ; s.7 spalte 2

Ektoderm – det yderste kimlag i gastrula'ens kimskive; danner hud, hår, negle, hjerne, nervesystemet; s.15

Ektoderm: Signalstoffernes betydning for udviklingen af embryonets tre kimlag; s.31

Embryoide legemer (suspension af klynger af stamceller); s.17, s.40 (fig.)

Embryonale stamceller, dyrkning af; s.7 spalte 2, 16, 22, 24, 23-27 (fig.)

Embryonaludviklingen (figur viser fosterudvikling hos svin frem til kimlag-dannelsen); s.16 (fig.)

Endoderm – det inderste kimlag i gastrula'ens kimskive; danner lunger, lever, bugspytkirtel, tarm; s.16

Endoderm: Signalstoffernes betydning for udviklingen af embryonets tre kimlag; s.31

Etikdiskussion vedrørende stamceller; s.62

Fedme: Virus kan omdanne stamceller til fedtceller; s.31

FISH-metode til DNA-påvisning (Immunfluorescensfarvninger af stamceller); s.19

Fosterudviklingen (figur viser fosterudvikling hos svin frem til kimlag-dannelsen); s.16

Fostervand indeholder stamceller; s.53

Fusion: Stamceller: Omprogrammering (cellefusion eller transdifferentiering); s.44-45

Gensplejsning af stamceller; s.48

Genterapi af stamceller; s.48

Glioblast – udvikler sig til støtteceller for nerveceller; s.29 (fig.)

Gonaderygge med germceller (pluripotente stamceller fra kønskirtelanlæg hos embryoner); s.17

Hepatocytter: Stamceller der danner leverceller (hepatocytter); s.42-43

Hjernestamceller; s.32

Hjerteklapper – dyrkning ved hjælp af stamceller; s.40

Hjertet: Behandling med stamceller; s.38-41

Hjertets stamceller; s.38-41

Homeoproteiner: Nanog-markørprotein i pluripotente stamceller; s.21

Hornhinde i øjet, behandling med stamceller; s.7 spalte 3

Hudens stamceller; s.31

Hukommelse: Stamceller i hjernen der giver hukommelse; s.37

Hwang: Snyd i forskning i Sydkorea, i Woo-Suk Hwang's laboratorium; s.55

Hybrider mellem kaninæg og menneskeceller; s.58

Hæmatopoietiske knoglemarvsstamceller; s.29

IGF2-gen: Imprinting – betydning for stamcellers differentiering; s.56

Immunfluorescensfarvninger af stamceller; s.19

Imprinting – betydning for stamcellers differentiering; s.56

Insulinproducerende celler påstås lavet ud fra stamceller; s.47 spalte 2

Iris-mangel (Aniridia) i øjet, behandling med stamceller; s.7 spalte 3

Jomfrufødsel fremkaldt hos menneske; s.5 spalte 1 (og s.55)

Kimlag: Signalstoffernes betydning for udviklingen af embryonets tre kimlag; s.31

Kimære-mus til sygdomsmodeller: Nobelpris 2007 – stamcelleteknik; s.10-11

Kloning: celler med fremmede mitokondrier; s.26

Kloning: Forskellen på terapeutisk og reproduktiv kloning; s.25 (fig.)

Kloning: Somatisk kerneoverførsel mere "accepteret" i meningsmålinger, selv om det er lig med kloning; s.58

Knockout-mus til sygdomsmodeller: Nobelpris 2007 – stamcelleteknik; s.10-11

Knoglemarvsstamceller; s.29

Kræft – muligheden for vaccination med stamceller; s.12

Kræft i bugspytkirtlen, behandling med stamceller; s.7 spalte 3

Kræft i æggestokkene, behandling med stamceller; s.7 spalte 3

Kræft: Stamceller er forklaring på kræft; s.9 spalte 3, og side 12

Lamin A og C; stamceller har bløde cellekerner fordi de mangler proteinerne lamin A og C; s.9 spalte 2

Leddegigt behandles af stamceller; s.49

Leveren hos mennesket: Særlig god regeneration; s.54

Lugteindtryk: Stamceller i hjernen der giver lugtehukommelse; s.37

Magnetisk cellesortering (af stamceller); s.19

Markører for stamceller; s.17, 18-20, 22, 31, 46-47

Mesenkymale knoglemarvsstamceller; s.29

Mesoderm – det midterste kimlag i gastrula'ens kimskive; danner hjerte, skeletmuskler, blod, glatte muskler, testikler, ovarier; s.16

Mesoderm: Signalstoffernes betydning for udviklingen af embryonets tre kimlag; s.31

Mitokondrier i kloning: celler med fremmede mitokondrier; s.26

Moderkagevæv: Signalstoffernes betydning for udviklingen af embryonets tre kimlag og moderkage; s.31

Morula – nås når embryonet er ca. 4 dage gammelt; s.14

Muldyr (hanæsel x hoppe) eller mulæsel (hunæsel x hingst)? Virkning af imprinting; s.56

Multipotente stamceller kan differentiere sig til mange celletyper; s.15

Musklernes stamceller; s.41

Myasthenia gravis (nervesygdom) – behandling med stamceller; s.7 spalte 2

Myoblaster (stamceller i skeletmuskler); s.41 (tekst og fig.)

Mælketænder indeholder stamceller; s.30

Nanog: Markørprotein i pluripotente stamceller; s.20, 21

Navlestengsblod-banker; s.50

Neoteni: Evig larvetilstand hos Axolotl-padde; s.54

Nerveceller er differentierede neuroblaster (stamceller); s.29 (fig.)

Nervestamceller; s.32

Neuroblast – udvikler sig til nerveceller; s.29 (fig.)

Nobelpris 2007 – stamcelleteknik frembragte knockout-mus til sygdomsmodeller; s.10-11

Oligodendrocytter er differentierede glioblaster (stamceller); s.29 (fig.)

Omprogrammering af stamceller (fusion eller transdifferentiering); s.44-45

Ovariernes stamceller; s.31

Parkinsons sygdom, behandling med stamceller; s.8 spalte 1, s.34

Parthenogenese fremkaldt hos menneske; s.5 spalte 1 (og s.55)

Pluripotente stamceller kan differentiere sig til alle tre kimskivelag; s.15, 30

Pluripotente voksne stamceller – findes de?; s.44

Progenitorceller – kommittede forløberceller; s.15, s.29 (fig.)

Regeneration skyldes stamcellers aktivitet; s.54

Reproduktiv kloning; s.25 (fig.)

Rygmarvsbrud – behandling med stamceller; s.8 spalte 3 (og side 10), s.35

Signalstoffer som styrer stamcellernes differentiering; s.16 (figur)

Signalstoffernes betydning for udviklingen af embryonets tre kimlag; s.31

Skaldethed kan behandles med stamceller; s.54

Skeletmusklernes stamceller; s.41

Snyd i forskning i Sydkorea, i Woo-Suk Hwang's laboratorium; s.55

Stamcellebehandlinger – problemer og risici; s.56-57

Stamceller – anvendelsesmuligheder; s.7-8, 13, 30-53

Stamceller – debatten om; s.4-6, 11, 25, 42, 52, 58-59, 61, 62, 64

Stamceller – dyrkning af embryonale stamceller ; s.7 spalte 2, s.26

Stamceller – embryonale stamcellelinier ; s.7 spalte 2

Stamceller – fejlmeddelelser på internettet og i medierne; s.64

Stamceller – forklaring på kræft; s.9 spalte 3

Stamceller – forklaring på ældning; s.9 spalte 2

Stamceller – hovedtyper; s.14

Stamceller – jomfrufødsel, parthenogenese; s.5 (og 55)

Stamceller – kan beskytte andre celler; s.49 spalte 1

Stamceller – metoder til at omgå at ødelægge befrugtede æg; s.4-5

Stamceller – mindsker behov for dyreforsøg; s.13

Stamceller – nobelpris; s.10-11

Stamceller – politik i USA, England; s.6-7

Stamceller – religiøse synspunkter; s.4, 59, 64 (se også Stamceller – debatten om)

Stamceller – som model til medicinske forsøg; s.13

Stamceller – terapeutisk kloning; s.6 spalte 3

Stamceller – til behandling af aldersrelateret makula-degeneration (AMD); s.7 spalte 3

Stamceller – til behandling af Batten sygdom (også kaldet NCL); s.9 spalte 1

Stamceller – til behandling af diabetes-relateret blidhed; s.7 spalte 3

Stamceller – til behandling af grøn stær; s.7 spalte 3

Stamceller – til behandling af hornhinde; s.7 spalte 3

Stamceller – til behandling af iris-mangel (Aniridia) i øjet; s.7 spalte 3

Stamceller – til behandling af kræft i bugspytkirtlen; s.7 spalte 3

Stamceller – til behandling af kræft i æggestokkene; s.7 spalte 3

Stamceller – til behandling af leddegigt; s.49

Stamceller – til behandling af leukæmi; s.7 spalte 2

Stamceller – til behandling af myasthenia gravis; s.7 spalte 2

Stamceller – til behandling af non-Hodgkins lymfom; s.7 spalte 3

Stamceller – til behandling af Parkinsons sygdom; s.8 spalte 1, s.34

Stamceller – til behandling af rygmarvsbrud; s.8 spalte 3

Stamceller – til behandling af skaldethed; s.54

Stamceller – til behandling af øjets nethinde; s.7 spalte 3

Stamceller – til bruskskader; s.8 spalte 2

Stamceller – til brystimplantater (efter kræftoperationer) ; s.8 spalte 1

Stamceller – til dyrkning af kunstig urinblære; s.8 spalte 1

Stamceller (temanummer)

Stamceller der danner leverceller; s.42-43

Stamceller findes i mælketænder; s.30

Stamceller findes i tarmen; s.31

Stamceller har bløde cellekerner; s.9 spalte 1

Stamceller i fostervand; s.53

Stamceller i hjernen der giver hukommelse; s.36

Stamceller i hjernen; s.32

Stamceller i hjertet; s.38-41

Stamceller i huden; s.31

Stamceller i muskelfibre; s.41

Stamceller kan erstatte bloddonor; s.49

Stamceller kan virke ved at fusionere med andre celler; s.46

Stamceller mod nedsat hørelse; s.31

Stamceller, der danner nerver; s.32

Stamceller: cytokiner har indflydelse på stamcellers differentiering; s.27

Stamceller: Embryonale stamcellers markører; s.19

Stamceller: Germceller (pluripotente stamceller fra kønskirtelanlæg hos embryoner); s.17

Stamceller: Hoxb4-signalstoffer; s.27

Stamceller: Hybrider mellem kaninæg og menneskeceller; s.58

Stamceller: Industriel anvendelse; s.26, 42

Stamceller: Kunstige sædceller; s.31

Stamceller: Lovreguleringer og debat i Danmark; s.61

Stamceller: Navlestengsblod-banker; s.50

Stamceller: Omprogrammering (fusion eller transdifferentiering); s.44-45

Stamceller: Regulering foreslået af FDA; s.60

Stamceller: Signalstoffernes betydning for udviklingen af embryonets tre kimlag; s.31

Stamceller: Stamceller i blodet; s.28, s.30 (fig.)

Stamceller: Stembrid-teknologien; s.27

Stamceller: Vaccination mod kræft – muligheden for vaccination med stamceller; s.12

Stamceller: Virus kan omdanne stamceller til fedtceller; s.31

Stamceller: Voksne stamceller; s.18

Stamcellers hyppighed. Kun 1 ud af 100.000 blodceller i blodet er en stamcelle; s.21

Stembrid-teknologien (til fremstilling af de patienttilpassede embryonale stamceller); s.27

Støtteceller anvendt ved dyrkning af stamceller; s.26

Superman – Christopher Reeve med rygmarvsbrud fortaler for stamcelleforskning; s.10

Sygdomsmodeller med knockout-mus: Nobelpris 2007 – stamcelleteknik; s.10-11

Sædceller: Kunstige sædceller; s.31

Tarmens stamceller; s.31

Telomerase hos embryonale stamceller; s.16

Terapeutisk kloning; s.25 (fig.), 26

Testikelkræft skyldes udifferentierede stamceller i testiklerne; s.12-13 (fig.) + 14-15 (fig.)

Testiklernes dannelse (pluripotente germceller fra kønskirtelanlæg hos embryoner); s.17

Totipotente stamceller kan danne et helt individ; s.14-15

Toxicitettest ved hjælp af leverceller dannet ved stamceller; s.42-43

Transdifferentiering i stamceller: Omprogrammering (fusion eller transdifferentiering); s.44-45

Tredimensionel dyrkningsform (af stamceller); s.48

Trofoblast – det ydre lag af celler i blastocysten; s.15

Tænder (mælketænder) indeholder stamceller; s.30

Unipotente stamceller kan danne én enkelt moden celletype; s.15

Urinblære – dyrkning af kunstig urinblære; s.8 spalte 1

Vaccination mod kræft – muligheden for vaccination med stamceller; s.12

Virus kan omdanne stamceller til fedtceller; s.31

Voksne stamceller – kan de være pluripotente? s.44

Voksne stamceller; s.18

Zygoten – den første stamceller; s.14

Æggestokkenes dannelse (pluripotente germceller fra kønskirtelanlæg hos embryoner); s.17

Ældning skyldes svagere stamceller eller svigtende stamcelleniche (stamcellers omgivelser); s.9 spalte 2

Øjets nethinde og hornhinde, behandling med stamceller; s.7 spalte 3

Øret: Stamceller mod nedsat hørelse; s.31

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *


CAPTCHA Image
Reload Image