Search Posts

bionyt-145

BioNyt Videnskabens Verden nr. 145: Pris: DKK 155,00 + forsendelse 40 kr ialt 195,00 kr (bionyt@gmail.com) http://www.bionyt.dk/145/bn145k21.jpghttp://www.bionyt.dk/145/bn145k21.jpg

Køb dette nr.


BioNyt – Videnskabens Verden nr. 145 handler om influenza – specielt den nye A/H1N1 fra 2009, som i begyndelsen blev kaldt svineinfluenza.

Se omtale af dette nummer her

Køb dette nr. her

Kilder til nr. 145 her

500 svar om ny-H1N1 (tidligere kaldt svineinfluenza) her
Ved køb af bladet (tema nr. 145) kan man få adgang til www.bionyt.dk med "500 svar om ny-H1N1".

Bladet kan købes her, hvorefter man kan bede om at få adgangsinformation til internetstedet (ved at maile tilbionyt@gmail.com )

Man har også adgang til internetstedet "500 svar om ny-H1N1" som abonnent. Et abonnement koster 525 kr/år for institutioner, 425 kr for private, 303 kr for pensionister, 299 kr for studerende.



# 1

//Aldersfordeling//

**Er ældre mennesker immune mod ny-H1N1 fra 2009 ?**


# 2

//Aldersfordeling//

**Hvilken alder har mennesker, der dør af ny-H1N1 fra 2009 ("svineinfluenza") ?**


# 3

//Aldersfordeling//

**Hvordan var aldersfordelingen af ny-H1N1 i Mexico ?**


# 4

//Aldersfordeling//

**Hvordan var aldersfordelingen af de syge rejsende ?**


# 5

//Aldersfordeling//

**Hvordan var aldersfordelingen af de, der blev syge i hjemlandet ?**


# 6

//Behandling//

**Hvilke midler findes mod influenza ?**


# 7

//Behandling//

**Hvor hurtigt skal influenzamidler indtages for at virke ?**


# 8

//Behandling//

**Hvor godt virker influenzamidlerne Tamiflu og Relenza ?**


# 9

//Behandling//

**Er der bivirkninger ved Tamiflu ?**


# 10

//Behandling//

**Kan antivirusmidlerne Tamiflu (oseltamivir) og Relenza (zanamivir) bruges mod B-influenza ?**


# 11

//Behandling//

**Hvorfor virker antivirusmidlerne amantadin og rimantadin ikke mod A-influenza af typen ny-H1N1 ?**


# 12

//Behandling//

**Hvorfor virker antivirusmidlerne amantadin og rimantadin ikke mod B-influenza ?**


# 13

//Behandling//

**Hvor mange liv kan reddes nu med Tamiflu-behandling (både direkte og ved at Tamiflu begrænser smittespredningen) i forhold til, hvor mange liv, det senere koster, at der derved formentlig udvikles resistens ?**


# 14

//Behandling//

**Hvad er forskellen på Tamiflu (oseltamivir) og Relenza (zanamivir) ?**


# 15

//Behandling//

**Findes der andre antivirale midler mod ny-H1N1 virusset fra 2009 ?**


# 16

//Behandling//

**Hvor store lagre af Tamiflu har man i Danmark ?**


# 17

//Behandling//

**Hvad skal man gøre, hvis man som patient bliver dårligere af influenza ?**


# 18

//Behandling//

**Beslutter landene selv, hvilken antivirus-behandling de vil bruge ?**


# 19

//Behandling//

**Er hospitalerne forberedte på en influenzaepidemi med ny-H1N1 ?**


# 20

//Behandling//

**Hvilke problemer får hospitalerne ved en pandemi ?**


# 21

//Behandling//

**Hvordan skal man behandle personale, som har været udsat for mulig smitte med ny-H1N1 ?**


# 22

//Behandling//

**Kan Tamiflu bruges til et 1-årigt barn ?**


# 23

//Behandling//

**Kan Tamiflu bruges mod B-influenza ?**


# 24

//Behandling//

**Kan Relenza bruges til et 1-årigt barn ?**


# 25

//Behandling//

**Kan Relenza bruges mod B-influenza ?**


# 26

//Behandling//

**Hvad er oseltamivir ?**


# 27

//Behandling//

**Hvad er det aktive stof i Tamiflu ?**


# 28

//Behandling//

**Hvilken virkning har Tamiflu ?**


# 29

//Behandling//

**Hvor meget reducerer Tamiflu influenzasygdommen ?**


# 30

//Behandling//

**Hvor meget reducerer Tamiflu risikoen for influenzasygdom som forebyggende middel ?**


# 31

//Behandling//

**Hvordan er virkningsmekanismen for Tamiflu og Relenza ?**


# 32

//Behandling//

**Hvordan bør gravide behandles med Tamiflu ?**


# 33

//Behandling//

**Hvilke bivirkninger har Relenza ?**


# 34

//Behandling//

**Virker Tamiflu og Relenza mod forkølelse ?**


# 35

//Behandling//

**Hvilke lande har antivirale midler til rådighed ?**


# 36

//Behandling: Resistens//

**Bliver virusset resistent mod Tamiflu ?**


# 37

//Behandling: Resistens//

**Findes der Tamiflu-resistent ny-H1N1-virus ?**


# 38

//Behandling: Resistens//

**Findes der Relenza-resistent ny-H1N1-virus ?**


# 39

//Behandling: Resistens//

**Hvor længe kan immunsvækkede personer udskille Tamiflu-resistente virus ?**


# 40

//Behandling: Resistens//

**Hvorfor kan antivirusmidlerne amantadin og rimantadin ikke bruges mod ny-H1N1 ?**


# 41

//Behandling: Resistens//

**Findes der Tamiflu-resistente virusstammer af sæsoninfluenza ?**


# 42

//Behandling: Resistens//

**Hvor stor er risikoen for udvikling af Zanamivir-resistente virusstammer ?**


# 43

//Behandling: Resistens//

**Hvad kan fremkalde resistens hos ny-H1N1 fra 2009 ?**


# 44

//Behandling: Resistens//

**Hvad kan man gøre for at undgå resistens hos ny-H1N1 fra 2009 ?**


# 45

//Behandling: Resistens//

**Bør man tage Tamiflu forebyggende ?**


# 46

//Behandling: Resistens//

**Er Tamiflu på recept ?**


# 47

//Behandling: Resistens//

**Hvilke overvejelser har man om brug af Tamiflu ?**


# 48

//Behandling: Tamiflu: Danmark//

**Hvordan organiserede man lageret af antivirusmiddel i Danmark ?**


# 49

//Dødelighed//

**Hvorfor er nye influenzavirus ofte mere dødelige end gamle typer ?**


# 50

//Dødelighed//

**Hvor dødelig er ny-H1N1 fra 2009 ?**


# 51

//Epidemi: R-tal//

**Hvad er reproduktionstallet ?**


# 52

//Epidemi: R-tal//

**Hvad er influenzavirussets R-tal ?**


# 53

//Epidemi: R-tal//

**Hvad er bestemmende for størrelsen af R-tallet ?**


# 54

//Epidemi: R-tal//

**Hvad betyder virussets R0-tal (r-nul) ?**


# 55

//Epidemi: R-tal//

**Hvor stor er virussets R0-tal (r-nul) ?**


# 56

//Epidemi: R-tal//

**Hvad er virussets basale reproduktionstal ?**


# 57

//Epidemi: R-tal//

**Hvad er virussets reproduktionstal afhængigt af ?**


# 58

//Epidemi: R-tal//

**Hvorfor varierer skønnet om R0** **så meget ?**


# 59

//Epidemi: R-tal//

**Hvor stor var R0-tallet for tidligere pandemier ?**


# 60

//Epidemi: R-tal//

**Hvorfor er R0-tallet vigtigt ?**


# 61

//Epidemi: T-tal//

**Hvor stor er virussets Tg-tal (r-nul) ?**


# 62

//Forebyggelse//

**Hvordan undgår man at blive smittet af influenza ?**


# 63

//Forebyggelse//

**Hvordan undgår man at blive smittet af en hostende ?**


# 64

//Forebyggelse//

**Hvordan undgår man at smitte andre med influenza ?**


# 65

//Forebyggelse//

**Tages risikoen for pandemier alvorligt nok ?**


# 66

//Forebyggelse//

**Hvilke forholdsregler skal man tage mod ny-H1N1 fra 2009 ("svineinfluenza") ?**


# 67

//Forebyggelse//

**Kan man stoppe en pandemi fra at udvikle sig ved at vaske hænder og holde afstand mellem mennesker ?**


# 68

//Forebyggelse: Adfærd//

**Hvad skal man undgå at dele med andre for at undgå smitte ?**


# 69

//Forebyggelse: Adfærd//

**Hvor langt skal man holde sig fra personer, som kan være smittet ?**


# 70

//Forebyggelse: Adfærd//

**Hvordan skal man pudse næse ?**


# 71

//Forebyggelse: Adfærd//

**Hvor skal man nyse hen ?**


# 72

//Forebyggelse: Adfærd//

**Hvad skal man gøre, hvis man bliver syg ?**


# 73

//Forebyggelse: Adfærd//

**Hvad skal man gøre, hvis ens barn bliver syg ?**


# 74

//Forebyggelse: Adfærd//

**Skal man bruge hånd-tørreapparater med varmluft ?**


# 75

//Forebyggelse: Adfærd//

**Hvilke begivenheder får folk i Mexico til at samles ?**


# 76

//Forebyggelse: Adfærd//

**Skal man undgå kindkyshilsener ?**


# 77

//Forebyggelse: Kommunikation//

**Hvordan kan Internettet bruges til kommunikation om smitte ?**


# 78

//Forebyggelse: Laboratoriesikkerhed//

**Hvilket sikkerhedsniveau bruges til diagnostiske test for ny-H1N1 ?**


# 79

//Forebyggelse: Laboratoriesikkerhed//

**Hvilke personlige værnemidler anbefales til laboratoriepersonale, der håndterer ny-H1N1 ?**


# 80

//Forebyggelse: Laboratoriesikkerhed//

**Hvilket åndedrætsværn kan bruges ved håndtering af ny-H1N1 ?**


# 81

//Forebyggelse: Maske//

**Beskytter en maske mod influenza ?**


# 82

//Forebyggelse: Maske//

**Hvor let var det at købe masker i Mexico ?**


# 83

//Forebyggelse: Myndighederne//

**Hvor godt er man forberedt på en pandemi ?**


# 84

//Forebyggelse: Myndighederne//

**På hvilken måde er der forskel på landenes forberedelse mod en pandemi ?**


# 85

//Forebyggelse: Myndighederne//

**På hvilken måde kan man nedsætte smitterisikoen teknologisk ?**


# 86

//Forebyggelse: Myndighederne//

**Hvilket pres er der på sundhedsmyndighederne under en pandemi ?**


# 87

//Forebyggelse: Myndighederne//

**Skal man droppe produktionen af sæsoninfluenza i en pandemi-situation ?**


# 88

//Forebyggelse: Myndighederne: Holland//

**Hvordan reagerede myndighederne i Holland på ny-H1N1 ?**


# 89

//Forebyggelse: Myndighederne: Hong Kong//

**Hvordan reagerede myndighederne i HongKong på ny-H1N1 ?**


# 90

//Forebyggelse: Myndighederne: Japan//

**Hvordan reagerede myndighederne i Japan på ny-H1N1 ?**


# 91

//Forebyggelse: Myndighederne: Kina//

**Hvordan reagerede myndighederne i Kina på ny-H1N1 ?**


# 92

//Forebyggelse: Myndighederne//

**Hvordan reagerede myndighederne i Mexico på ny-H1N1 ?**


# 93

//Forebyggelse: Myndighederne//

**Hvor mange liv reddes ved at lukke skoler og neddæmpe landets økonomi ?**


# 94

//Forebyggelse: Myndighederne: Rusland//

**Hvordan reagerede myndighederne i Rusland på ny-H1N1 ?**


# 95

//Forebyggelse: Myndighederne: USA//

**Hvordan reagerede USA på ny-H1N1 29. april 2009 ?**


# 96

//Forebyggelse: Myndighederne: USA//

**Hvordan håndterede politikerne epidemien ?**


# 97

//Forebyggelse: Rengøring//

**Hvor skal man gøre rent ?**


# 98

//Forebyggelse: Rengøring//

**Hvad er passende desinfektionsmidler ?**


# 99

//Forebyggelse: Rengøring//

**Hvilken procent skal sprit have for at virke desinficerende mod influenzavirus ?**


# 100

//Forebyggelse: Rengøring//

**Hvilken procent skal lysol have for at virke desinficerende mod influenzavirus ?**


# 101

//Forebyggelse: Rengøring//

**Hvilken procent skal blegemiddel have for at virke desinficerende mod influenzavirus ?**


# 102

//Forebyggelse: Svineavl//

**Hvilken rolle spiller svin for udviklingen af nye influenzaformer ?**


# 103

//Forebyggelse: Svineavl//

**Er svin modtagelige for menneskets influenzatyper ?**


# 104

//Forebyggelse: Svineavl//

**Hvad menes med, at svin kan fungere som blandekar for influenzavirus ?**


# 105

//Forebyggelse: Svineavl//

**Kan svin fremkalde pandemisk virus ?**


# 106

//Forebyggelse: Svineavl//

**Kan mennesker, der er i kontakt med svin, smitte ?**


# 107

//Forebyggelse: Svineavl//

**Bliver mennesker syge, hvis de smittes af et influenzaramt svin ?**


# 108

//Forebyggelse: Svineavl//

**Hvilken rolle spiller landarbejdere på svinefarme for udvikling af nye influenzatyper ?**


# 109

//Forebyggelse: Svineavl//

**Udgør influenza i svinebesætninger et problem ?**


# 110

//Forebyggelse: Svineavl//

**Smitter fugleinfluenza H7N7 fra menneske til menneske ?**


# 111

//Forebyggelse: Svineavl//

**Hvordan avler man svin i Mexico ?**


# 112

//Forebyggelse: Svineavl//

**Er industrilandbrug en smittekilde ?**


# 113

//Forebyggelse: Svineavl//

**Er intensiv avl af svin og høns en smittekilde ?**


# 114

//Forebyggelse: Svineavl//

**Hvordan kan man undgå smitte fra svinefarme ?**


# 115

//Forebyggelse: Svineavl//

**Hvordan undgår man, at svinefarme smittes med influenza fra fugle ?**


# 116

//Forebyggelse: Svineavl//

**Hvor bør vand til svinefarme komme fra ?**


# 117

//Forebyggelse: Svineavl//

**Bør man undgå svin og høns på det samme landbrug ?**


# 118

//Forebyggelse: Svineavl//

**Hvordan bør svinefoder opbevares ?**


# 119

//Forebyggelse: Svineavl//

**Hvordan bør svinefarm-arbejderes fodtøj være ?**


# 120

//Forebyggelse: Svineavl//

**Kan trækfugle smitte svinefarme ?**


# 121

//Forebyggelse: Svineavl//

**Kan vilde fugle bære virus med svineviruskomponenter ?**


# 122

//Forebyggelse: Svineavl//

**Hvor mange bliver smittet af influenza fra svin ?**


# 123

//Forebyggelse: Svineavl//

**Bør personalet på svinefarme vaccineres mod svinenes influenza ?**


# 124

//Forebyggelse: Svineavl//

**Findes der en H1N1 influenzavaccine til svin ?**


# 125

//Forebyggelse: Svineavl//

**Hvordan smitter ny-H1N1 i forhold til tidligere svineinfluenzatyper ?**


# 126

//Forebyggelse: Svineavl//

**Hvordan overvåges svinefarme for influenza ?**


# 127

//Forebyggelse: Svineavl//

**Kan virus blive overført mellem kontinenter via dyretransporter ?**


# 128

//Forebyggelse: Svineavl//

**Transporteres levende svin mellem kontinenter ?**


# 129

//Forebyggelse: Svineavl//

**Bør svinefarm-arbejdere have karantæne efter besøg på svinebedrifter i andre lande ?**


# 130

//Forebyggelse: Svineavl: Kina//

**Hvilken type af influenza-virus cirkulerer blandt svin i Kina ?**


# 131

//Forebyggelse: Svineavl: Kina//

**Hvorfra kender man virus inden for klynge h1.1.3 ( "fugle-lignende") i svin ?**


# 132

//Forebyggelse: Svineavl: Kina//

**Hvor længe har man kendt til H9N2-subtype fugleinfluenzavira i svin i Kina ?**


# 133

//Forebyggelse: Svineavl: Kina//

**Har man fundet H5N1-subtype fugleinfluenzavirus i svin i Kina ?**


# 134

//Forebyggelse: Svineavl: Kina//

**Har man fundet humane H1N1-undertyper af influenzavirus i svin i Kina ?**


# 135

//Forebyggelse: Svineavl: Kina//

**Har man fundet humane H3N2-undertyper af influenzavirus i svin i Kina ?**


# 136

//Forebyggelse: Svineavl: Kina//

**Hvor hyppigt opstår rekombinationer af influenzavirus i svin i Kina ?**


# 137

//Forebyggelse: Svineavl: Kina//

**Fandtes ny-H1N1 fra 2009 virusset i Kina før epidemien brød ud ?**


# 138

//Forebyggelse: Tekniske løsninger//

**Kan man nedsætte smitterisikoen under flyrejser ?**


# 139

//Forebyggelse: Transport af prøver//

**Er der risiko ved transport af virusprøver ?**


# 140

//Forebyggelse: Vask hænder//

**Hvad skal man gøre efter et nys ?**


# 141

//Forebyggelse: Vask hænder//

**Hvad skal man gøre efter toiletbesøg ?**


# 142

//Forebyggelse: Vask hænder//

**Hvad skal man gøre før tilberedning af mad ?**


# 143

//Forebyggelse: Vask hænder//

**Hvad skal man gøre før spisning ?**


# 144

//Forebyggelse: Vask hænder//

**Hvad skal man gøre før – og efter – skift af ble på en baby ?**


# 145

//Forebyggelse: Vask hænder//

**Hvad skal man gøre før og efter pleje af en syg ?**


# 146

//Forebyggelse: Vask hænder//

**Hvor længe skal man vaske hænder ?**


# 147

//Forebyggelse: WHO//

**Hvornår holdt WHO deres første møde om den nye epidemi med ny-H1N1 ?**


# 148

//Forebyggelse: WHO//

**Hvordan betragtede WHO ny-H1N1 i begyndelsen ?**


# 149

//Forebyggelse: WHO//

**Hvilke anbefalinger gav WHO om ny-H1N1 i begyndelsen ?**


# 150

//Forebyggelse: WHO//

**Er WHO blevet kritiseret ?**


# 151

//Forebyggelse: WHO//

**Hvornår opgav man at indeslutte ny-H1N1 ?**


# 152

//Forebyggelse: WHO//

**Kan man forebygge, så man kan undgå, at der kommer en pandemi ?**


# 153

//Fugleinfluenza//

**Hvor mange mennesker er døde af fugleinfluenza ?**


# 154

//Fugleinfluenza//

**Kan man vaccinere mod fugleinfluenza ?**


# 155

//Fugleinfluenza//

**Hvad er fugleinfluenza ?**


# 156

//Fugleinfluenza//

**Hvordan vil fugleinfluenzavirus udvikle sig i fremtiden ?**


# 157

//Fugleinfluenza//

**Hvor dødelig er H5N1-fugleinfluenza ?**


# 158

//Navn//

**Hvad kaldes den nye influenza fra 2009 ?**


# 159

//Oprindelse//

**Hvor kommer ny-H1N1-virusset fra ?**


# 160

//Overvågning//

**Hvordan overvåger sundhedssystemet influenzaepidemier i Danmark ?**


# 161

//Overvågning//

**Hvordan overvåger sundhedssystemet influenzaepidemier i Melbourne, Australien ?**


# 162

//Overvågning//

**Hvordan overvåger sundhedssystemet influenzaepidemier i Danmark ?**


# 163

//Pandemi//

**Hvordan var situationen, da WHO erklærede pandemi ?**


# 164

//Pandemi//

**Hvornår erklærede WHO pandemi ?**


# 165

//Pandemi//

**Hvordan var situationen, da WHO erklærede pandemi ?**


# 166

//Pandemi//

**Hvad betyder ordet pandemi ?**


# 167

//Pandemi//

**Hvor hyppigt opstår pandemier ?**


# 168

//Pandemi//

**Hvad afgør den overordnede sværhedsgrad af en pandemi ?**


# 169

//Pandemi//

**Vil ny-H1N1 vende tilbage ?**


# 170

//Pandemi//

**Vil virusset erstatte de eksisterende influenza-A sæsonvirustyper ?**


# 171

//Pandemi//

**Hvilke forudsigelser om pandemier har der været ?**


# 172

//Pandemi//

**Hvad er en pandemi ?**


# 173

//Pandemi//

**Hvor lang var forsinkelsen mellem sygdomsudbrud og rapporteringen om sygdomsudbruddet ?**


# 174

//Pandemi//

**Hvordan kan fugleinfluenzavirus medføre en pandemi ?**


# 175

//Pandemi: Dødelighed//

**Hvor mange dør under pandemier i Danmark ?**


# 176

//Pandemi: Dødelighed//

**Hvad ville en gentagelse af 1918-pandemien betyde i dag ?**


# 177

//Pandemi: Dødelighed//

**Hvilken risiko udgør smitsomme sygdomme i forhold til andre risici ?**


# 178

//Pandemi: Dødelighed//

**Hvornår opdagede man, at det ofte ikke er så farligt at blive smittet med ny-H1N1 ("svineinfluenza") ?**


# 179

//Pandemi: Dødelighed//

**Hvornår skete de første bekræftede dødsfald af ny-H1N1 ?**


# 180

//Pandemi: Dødelighed//

**Hvorfor døde så mange i Mexico i forhold til andre lande af ny-H1N1 ?**


# 181

//Pandemi: Dødelighed//

**Hvorfor dør nogle mennesker af ny-H1N1 ?**


# 182

//Pandemi: Dødelighed//

**Hvorfor døde folk under 1918-pandemien ?**


# 183

//Pandemi: Dødelighed//

**Hvad er cytokiner ?**


# 184

//Pandemi: Dødelighed//

**Hvordan udføres en vurdering af sværhedsgraden af en influenzapandemi ?**


# 185

//Pandemi: Dødelighed//

**Er ny-H1N1 alarmerende ?**


# 186

//Pandemi: Dødelighed//

**Hvad er det ikke-alarmerende ved ny-H1N1 ?**


# 187

//Pandemi: Dødelighed//

**Hvad er det alarmerende ved ny-H1N1 fra 2009 ("svineinfluenza") ?**


# 188

//Pandemi: Smitsomhed//

**Hvor mange mennesker vil blive smittet af ny-H1N1 ?**


# 189

//Pandemi: Smitsomhed//

**Hvor mange mennesker er blevet smittet af ny-H1N1 ?**


# 190

//Pandemi: Dødelighed//

**Hvorved adskiller ny-H1N1 sig fra den aktuelle form for fugleinfluenza ?**


# 191

//Pandemi: Dødelighed//

**Er der ligheder mellem 1918-pandemien og 2009-pandemien ?**


# 192

//Pandemi: Dødelighed//

**Er ny-H1N1 meget dødelig ?**


# 193

//Pandemi: Dødelighed//

**Hvor mange er døde af ny-H1N1 i Mexico ?**


# 194

//Pandemi: Dødelighed//

**Hvordan vurderer man sværhedsgraden af en influenzapandemi ?**


# 195

//Pandemi: Dødelighed//

**Kan et pandemisk virus, som ikke dræber, give problemer på samfundsplan ?**


# 196

//Pandemi: Dødelighed//

**Hvad er årsagen til, at man frygter pandemier ?**


# 197

//Pandemi: Dødelighed//

**Hvad betyder smitsomheden for sværhedsgraden af pandemier ?**


# 198

//Pandemi: Dødelighed//

**Hvilke befolkningsgrupper påvirkes under pandemier ?**


# 199

//Pandemi: Dødelighed//

**Hvilke mennesker har størst risiko for at dø af influenza ?**


# 200

//Pandemi: Dødelighed//

**Hvor hyppige er kroniske sygdomme i befolkningen ?**


# 201

//Pandemi: Dødelighed//

**Hvordan kan mønsteret for spredningen indvirke på pandemiens sværhedsgrad ?**


# 202

//Pandemi: Dødelighed//

**Hvor mange danskere har autoimmune sygdomme ?**


# 203

//Pandemi: Dødelighed//

**Hvem var det første dødsoffer (første dødsfald) på grund af ny-H1N1 ?**


# 204

//Pandemi: Dødelighed//

**Hvornår var det første bekræftede dødsfald af ny-H1N1 uden for Mexico ?**


# 205

//Pandemi: Dødelighed//

**Hvornår var det første dødsfald af en amerikansk person i USA ?**


# 206

//Pandemi: Dødelighed//

**Hvordan var dødeligheden i Mexico ?**


# 207

//Pandemi: Dødelighed//

**Hvad er dødeligheden af ny-H1N1 ?**


# 208

//Pandemi: Historisk//

**Hvor dødelig var 1918-pandemien ?**


# 209

//Pandemi: Historisk//

**Hvilke andre influenza-epidemier kender vi ?**


# 210

//Pandemi: Historisk: 1918//

**Hvordan forløb 1918-pandemien ?**


# 211

//Pandemi: Historisk: 1918//

**Hvordan forløb 1918-pandemien i København ?**


# 212

//Pandemi: Historisk: 1918//

**Hvor stor var virussets dødelighed i 1918 i København ?**


# 213

//Pandemi: Historisk: 1918//

**Hvor stor var virussets dødelighed i 1918 i procent af verdensbefolkningen ?**


# 214

//Pandemi: Historisk: 1918//

**Hvilken aldersgrupper døde under 1918-epidemien ?**


# 215

//Pandemi: Historisk: 1918//

**Vil flere eller færre dø i dag, i forhold til dødeligheden i 1918 ?**


# 216

//Pandemi: Historisk: 1918//

**Hvor kom 1918-virusset fra ?**


# 217

//Pandemi: Historisk: 1957//

**Hvordan forløb 1957-pandemien ?**


# 218

//Pandemi: Historisk: 1968//

**Hvordan forløb 1968-pandemien ?**


# 219

//Pandemi: Historisk: 1976//

**Hvordan startede 1976-influenzainfektionen i Fort Dix, USA ?**


# 220

//Pandemi: Historisk: 1976//

**Hvordan forløb 1976-influenzaen i USA ?**


# 221

//Pandemi: Historisk: SARS//

**Hvordan forløb SARS-infektionen ?**


# 222

//Pandemi: Historisk: SARS//

**Hvorved er ny-H1N1 forskellig fra SARS-infektionen ?**


# 223

//Pandemi: Samfundsvirkning: Børsen//

**Hvordan reagerede børsen på ny-H1N1 ?**


# 224

//Pandemi: Samfundsvirkning: Politisk virkning//

**Hvordan påvirkede ny-H1N1 det politiske klima mellem landene ?**


# 225

//Pandemi: Samfundsvirkning: Rejsebranchen//

**Hvordan blev rejser mellem lande påvirket ?**


# 226

//Pandemi: Samfundsvirkning: Økonomi//

**Hvor meget koster ny-H1N1 landene ?**


# 227

//Pandemi: Tilbagesmitte til fritter//

**Kan fritter smittes af ny-H1N1 ?**


# 228

//Pandemi: Tilbagesmitte til svin//

**Kan man forvente, at ny-H1N1 virusset kan springe til svin ?**


# 229

//Pandemi: Tilbagesmitte til svin//

**Hvordan skal man reagere ved bekræftet smitte af svin med ny-H1N1 ?**


# 230

//Pandemi: Tilbagesmitte til svin//

**Hvordan bør svineavl-personale reagere på influenzalignende sygdomssymptomer hos sig selv ?**


# 231

//Pandemi: Tilbagesmitte til svin//

**Hvilket tøj bør personale i svinebesætninger have på ?**


# 232

//Pandemi: Tilbagesmitte til svin//

**Skal influenzasmittede svin slås ned ?**


# 233

//Pandemi: Tilbagesmitte til svin//

**Bør svinefarme overvåges for ny-H1N1 ?**


# 234

//Pandemi: Tilbagesmitte til svin//

**Er ny-H1N1 påvist i svin i USA ?**


# 235

//Pandemi: Tilbagesmitte til svin: Canada: Alberta//

**Smitte på den canadiske svinefarm omkring 12. apr. 2009: Hvor mange svin blev smittet ?**


# 236

//Pandemi: Tilbagesmitte til svin: Canada: Alberta//

**Smitte på den canadiske svinefarm omkring 12. apr. 2009: Hvordan blev smitten diagnosticeret ?**


# 237

//Pandemi: Tilbagesmitte til svin: Canada: Alberta//

**Smitte på den canadiske svinefarm omkring 12. apr. 2009: Hvordan blev diagnosen bekræftet ?**


# 238

//Pandemi: Tilbagesmitte til svin: Canada: Alberta//

**Smitte på den canadiske svinefarm omkring 12. apr. 2009: Hvordan lignede virusset de tidligere isolater ?**


# 239

//Pandemi: Tilbagesmitte til svin: Canada: Alberta//

**Smitte på den canadiske svinefarm omkring 12. apr. 2009: Hvordan lignende N-genet de tidligere isolater ?**


# 240

//Pandemi: Tilbagesmitte til svin: Canada: Alberta//

**Smitte på den canadiske svinefarm omkring 12. apr. 2009: Hvad konkluderede man om smittetypen ?**


# 241

//Pandemi: Tilbagesmitte til svin: Canada: Alberta//

**Smitte på den canadiske svinefarm omkring 12. apr. 2009: Hvordan blev svinene håndteret ?**


# 242

//Pandemi: Tilbagesmitte til svin: Canada: Alberta//

**Smitte på den canadiske svinefarm omkring 12. apr. 2009: Hvorfor slog man ikke de smittede svin ned ?**


# 243

//Pandemi: Tilbagesmitte til svin: Canada: Alberta//

**Smitte på den canadiske svinefarm omkring 12. apr. 2009: Hvornår blev infektionen rapporteret ?**


# 244

//Pandemi: Tilbagesmitte til svin: Canada: Alberta//

**Smitte på den canadiske svinefarm omkring 12. apr. 2009: Hvor mange svin blev syge ?**


# 245

//Pandemi: Tilbagesmitte til svin: Canada: Alberta//

**Smitte på den canadiske svinefarm omkring 12. apr. 2009: Hvor kom smitten fra ?**


# 246

//Pandemi: Tilbagesmitte til svin: Canada: Alberta//

**Smitte på den canadiske svinefarm omkring 12. apr. 2009: Var de ansatte smittet ?**


# 247

//Pandemi: Tilbagesmitte til svin: Canada: Alberta//

**Smitte på den canadiske svinefarm omkring 12. apr. 2009: Hvordan blev smitten forklaret i begyndelsen ?**


# 248

//Pandemi: Tilbagesmitte til svin: Canada: Alberta//

**Smitte på den canadiske svinefarm omkring 12. apr. 2009: Havde arbejderen medbragt smitten fra Mexico ?**


# 249

//Pandemi: Tilbagesmitte til svin: Canada: Alberta//

**Smitte på den canadiske svinefarm omkring 12. apr. 2009: Døde nogle af svinene ?**


# 250

//Pandemi: Tilbagesmitte til svin: Canada: Alberta//

**Kan man forestille sig, at mennesker har smittet svin med ny-H1N1 ?**


# 251

//Pandemi: Tilbagesmitte til svin: Canada: Alberta//

**Hvorfor bør man vaccinere svinearbejdere mod sæsonbetinget influenza ?**


# 252

//Pandemi: Tilbagesmitte til svin: Canada: Alberta//

**Bør svin overvåges for influenza ?**


# 253

//Pandemi: Udvikling//

**Hvad er epidemiens historie ?**


# 254

//Pandemi: Udvikling//

**I hvilke lande har man påvist ny-H1N1 ?**


# 255

//Pandemi: Udvikling//

**Hvornår begyndte ny-H1N1 ?**


# 256

//Pandemi: Udvikling//

**Hvornår opdagede man de første tegn på den nye pandemi af ny-H1N1 ?**


# 257

//Pandemi: Udvikling//

**Hvordan var situationen 29. april 2009 ?**


# 258

//Pandemi: Udvikling//

**Hvordan var situationen 30. april 2009 ?**


# 259

//Pandemi: Udvikling//

**Hvordan var situationen 3. maj 2009 ?**


# 260

//Pandemi: Udvikling//

**Hvordan var situationen 5. maj 2009 ?**


# 261

//Pandemi: Udvikling//

**Hvordan var situationen 5. august 2009 ?**


# 262

//Pandemi: Udvikling//

**Har svin inficeret mennesker med tredobbelt rekombinerede (reassorterede) influenzavirus ?**


# 263

//Pandemi: Udvikling: Afrika//

**Hvornår kom ny-H1N1 til Afrika ?**


# 264

//Pandemi: Udvikling: Australien//

**Australien: Hvordan var situationen 29. april 2009 og 19. aug. 2009 ?**


# 265

//Pandemi: Udvikling: Storbritannien//

**Storbritannien: Hvordan var situationen ca. 10. aug. 2009 ?**


# 266

//Pandemi: Udvikling: Brasilien//

**Brasilien: Hvornår begyndte epidemien i Brasilien ?**


# 267

//Pandemi: Udvikling: Brasilien//

**Chile: Hvordan var situationen 23. aug. 2009 ?**


# 268

//Pandemi: Udvikling: Canada//

**Canada: Hvornår begyndte epidemien i Canada ?**


# 269

//Pandemi: Udvikling: Canada//

**Canada: Hvornår var det første alvorlige tilfælde ?**


# 270

//Pandemi: Udvikling: Danmark//

**Danmark: Hvornår blev de danske myndigheder opmærksomme på den nye epidemi ?**


# 271

//Pandemi: Udvikling: Danmark//

**Danmark: Hvornår var det første danske tilfælde ?**


# 272

//Pandemi: Udvikling: Europa//

**Europa: Hvornår var det første tilfælde af ny-H1N1 i Europa ?**


# 273

//Pandemi: Udvikling: Europa//

**Europa: Hvornår var det første tilfælde, hvor smitten var sket i Europa ?**


# 274

//Pandemi: Udvikling: Europa//

**Europa: Hvordan var situationen 29. april 2009 ?**


# 275

//Pandemi: Udvikling: Mexico//

**Hvornår erklæredes den nye influenza i Mexico ?**


# 276

//Pandemi: Udvikling: Mexico//

**Hvornår ophørte den nye influenza med at være en trussel i Mexico ?**


# 277

//Pandemi: Udvikling: Mexico//

**Hvordan spredtes ny-H1N1 i Mexico ?**


# 278

//Pandemi: Udvikling: Mexico//

**Hvornår begyndte myndighederne i Mexico at finde tegn på en ny influenza ?**


# 279

//Pandemi: Udvikling: Mexico//

**Hvad mente lægerne i begyndelsen om den nye influenza ?**


# 280

//Pandemi: Udvikling: Mexico//

**Hvilken forklaring på sygdommen kom de lokale sundhedsmyndigheder i Mexico med ?**


# 281

//Pandemi: Udvikling: Mexico//

**Hvorfor døde folk i Mexico ?**


# 282

//Pandemi: Udvikling: Mexico//

**Hvornår bebudede Mexico den nye epidemi (senere kendt som ny-H1N1 af 2009) ?**


# 283

//Pandemi: Udvikling: Mexico//

**Hvornår opstod ny-H1N1 epidemien i Mexico i forhold til influenzasæsonen ?**


# 284

//Pandemi: Udvikling: Mexico//

**Mexico: Hvordan var situationen 25. april 2009 ?**


# 285

//Pandemi: Udvikling: Mexico//

**Mexico: Hvordan var situationen 26. april 2009 ?**


# 286

//Pandemi: Udvikling: Mexico//

**Mexico: Hvordan var situationen 26. april 2009 ?**


# 287

//Pandemi: Udvikling: Mexico//

**Hvordan kunne Mexico håndtere diagnosen af ny-H1N1 ?**


# 288

//Pandemi: Udvikling: Mexico//

**Mexico: Hvordan var situationen 28. april 2009 ?**


# 289

//Pandemi: Udvikling: Mexico//

**Mexico: Hvordan var situationen 29. april 2009 ?**


# 290

//Pandemi: Udvikling: Mexico//

**Hvornår kastede folk maskerne i Mexico ?**


# 291

//Pandemi: Udvikling: Mexico//

**Mexico: Hvordan var situationen 5. maj 2009 ?**


# 292

//Pandemi: Udvikling: Mexico: La Gloria//

**Hvem var det første bekræftede smittetilfælde ?**


# 293

//Pandemi: Udvikling: Mexico: La Gloria//

**Hvordan blev det første tilfælde diagnosticeret ?**


# 294

//Pandemi: Udvikling: Mexico: La Gloria//

**Hvordan udviklede ny-H1N1 epidemien sig i byen La Gloria ?**


# 295

//Pandemi: Udvikling: Mexico: La Gloria//

**Hvorfra kom smitten af ny-H1N1 til byen La Gloria i Mexico ?**


# 296

//Pandemi: Udvikling: Mexico: La Gloria//

**Var der dødsfald fra ny-H1N1 i La Gloria, Mexico ?**


# 297

//Pandemi: Udvikling: Mexico: La Gloria//

**Hvornår blev folk syge i byen La Gloria, Mexico ?**


# 298

//Pandemi: Udvikling: Mexico: La Gloria//

**Hvordan reagerede folk i byen La Gloria, Mexico ?**


# 299

//Pandemi: Udvikling: Mexico: La Gloria//

**Hvad tænkte indbyggerne i La Gloria, Mexico ?**


# 300

//Pandemi: Udvikling: Mexico: La Gloria//

**Hvad siger folk i byen La Gloria, Mexico om svinefarmene ?**


# 301

//Pandemi: Udvikling: Mexico: La Gloria//

**Hvordan ser der ud i byen La Gloria, Mexico ?**


# 302

//Pandemi: Udvikling: Mexico: La Gloria//

**Hvordan blev folk i byen La Gloria opmærksom på den nye sygdom ?**


# 303

//Pandemi: Udvikling: Mexico: La Gloria//

**Hvordan kan sygdommen være blevet spredt i Mexico ?**


# 304

//Pandemi: Udvikling: Mexico: Læger//

**Blev patienterne diagnosticeret korrekt i Mexico ?**


# 305

//Pandemi: Udvikling: Mexico: Læger//

**Hvordan kunne en ny-H1N1 infektion eksempelvis forløbe i Mexico ?**


# 306

//Pandemi: Udvikling: Mexico: Læger//

**Hvordan var situationen for hospitalerne i Mexico under starten på ny-H1N1 ?**


# 307

//Pandemi: Udvikling: Mexico: Læger//

**Hvordan var situationen for folk i Mexico ?**


# 308

//Pandemi: Udvikling: Mexico: Læger//

**Hvordan var situationen for læger i Mexico ?**


# 309

//Pandemi: Udvikling: Mexico: Læger//

**Hvordan var situationen for hospitalerne i Mexico ?**


# 310

//Pandemi: Udvikling: New Zealand//

**Hvordan er pandemien forløbet i New Zealand's influenzasæson?**


# 311

//Pandemi: Udvikling: Spanien//

**Spanien: Hvordan var situationen 4. maj 2009 ?**


# 312

//Pandemi: Udvikling: Storbritannien//

**Hvornår var det første tilfælde af ny-H1N1 i Storbritannien ?**


# 313

//Pandemi: Udvikling: Sverige//

**Hvornår var det første tilfælde i Sverige ?**


# 314

//Pandemi: Udvikling: Tyskland//

**Tyskland: Hvordan var situationen 3.- maj 2009 ?**


# 315

//Pandemi: Udvikling: USA//

**Hvornår begyndte epidemien i USA ?**


# 316

//Pandemi: Udvikling: USA//

**Hvornår startede ny-H1N1 epidemien i USA ?**


# 317

//Pandemi: Udvikling: USA//

**USA: Hvordan var situationen 30. april 2009 ?**


# 318

//Pandemi: Udvikling: USA//

**USA: Hvordan var situationen 3.- maj 2009 ?**


# 319

//Pandemi: Udvikling: Japan//

**Japan: Hvordan forløb ny-H1N1 ?**


# 320

//Pandemi: Årstid//

**Hvordan opstod pandemien i forhold til landenes influenzasæson ?**


# 321

//Pandemi: Årstid//

**Kender man til influenzaudbrud i sommerperioden ?**


# 322

//Pandemi: Årstid//

**Er der sæsoninfluenza i troperne ?**


# 323

//Pandemifaserne//

**Hvad betyder pandemi-faserne ?**


# 324

//Pandemifaserne//

**Hvad er pandemifase 4 ?**


# 325

//Pandemifaserne//

**Hvad er pandemifase 5 ?**


# 326

//Smitte fra dyr: fugle//

**Hvordan spredes fugleinfluenza til mennesker ?**


# 327

//Smitte fra mennesker til fugle//

**Har ny-H1N1 smittet fugle (fra menneske til fjerkræ smitte) ?**


# 328

//Smittede: Antal//

**Hvor mange er smittet af ny-H1N1 ?**


# 329

//Smittede: Antal//

**Hvor mange bliver smittet af sæsoninfluenza ?**


# 330

//Smittemåde//

**Hvordan smitter virusset ?**


# 331

//Smittemåde: Blod//

**Kan influenzavirus komme over i blodet hos smittede dyr ?**


# 332

//Smittemåde: Svinekød//

**Kan svinekød smitte ?**


# 333

//Smittemåde: Svinekød//

**Hvordan reagerede Rusland på ny-H1N1 ?**


# 334

//Smittemåde: Svinekød//

**Hvordan reagerede Egypten overfor svineavlerne ?**


# 335

//Smittemåde: Svinekød//

**Hvordan reagerede markedet for svinekød ?**


# 336

//Smittemåde: Svinekød//

**Kan influenzavirus komme ind i svinekød ?**


# 337

//Smittemåde: Svinekød//

**Kan ny-H1N1 smitte via svinekødsprodukter ?**


# 338

//Smittemåde: Svinekød: Blod: Sæd//

**Kan influenzavirus smitte ved kunstig befrugtning ?**


# 339

//Smitterisiko//

**Hvor smitsom er ny-H1N1 ?**


# 340

//Smitterisiko//

**Hvad er fordoblingstiden for ny-H1N1 ?**


# 341

//Smitterisiko//

**Hvordan blev R0-tallet vurderet ?**


# 342

//Smitterisiko//

**Hvad er R0-tallet ?**


# 343

//Smitterisiko//

**Hvordan foregår virussmittespredningen ?**


# 344

//Smitterisiko: Smittebærende//

**Hvornår bliver man smittefarlig, efter at være blevet smittet af ny-H1N1 ?**


# 345

//Smitterisiko: Smittebærende//

**Hvor længe er man smittefarlig af ny-H1N1 ?**


# 346

//Svineinfluenza generelt//

**Hvilke sygdomstype er "egentlig svineinfluenza" ?**


# 347

//Svineinfluenza generelt//

**Kan "egentlig svineinfluenza" smitte mennesker ?**


# 348

//Svineinfluenza generelt//

**Hvilke influenzavirustyper findes i svin ?**


# 349

//Svineinfluenza generelt//

**Har svin ofte influenza ?**


# 350

//Svineinfluenza generelt//

**Hvordan er influenzasymptomerne hos svin i forhold til hos mennesket ?**


# 351

//Svineinfluenza generelt//

**Hvor mange gange har svin influenza i deres liv ?**


# 352

//Svineinfluenza generelt//

**Er der forskel på influenzavirus i Europa-Asien og i Amerika ?**


# 353

//Svineinfluenza generelt//

**Hvor syg bliver man af influenza, når smitten kommer fra et svin ?**


# 354

//Svineinfluenza generelt//

**På hvilken måde inddeles H1-subtyperne af influenza i svin ?**


# 355

//Svineinfluenza generelt//

**Hvad er "gammel klassisk" H1-subtypen af influenza i svin ?**


# 356

//Svineinfluenza generelt//

**På hvilken måde inddeler man N1-subtyperne af influenza i svin ?**


# 357

//Svineinfluenza generelt//

**Hvilken N1-subtype har ny-H1N1 i forhold til de N1-subtyper, som kendes fra influenza i svin ?**


# 358

//Symptomer: Immunitet//

**Er nogle mennesker immune over for ny-H1N1 ?**


# 359

//Symptomerne//

**Hvad er symptomerne ved ny-H1N1 ?**


# 360

//Symptomerne//

**Er der specielle symptomer ved ny-H1N1 ?**


# 361

//Symptomerne//

**Hvad er forskellen på forkølelse og influenza ?**


# 362

//Symptomerne//

**Hvilke virus fremkalder forkølelse og influenza ?**


# 363

//Symptomerne//

**Hviad er de vigtigste symptomer på forkølelse ?**


# 364

//Symptomerne//

**Hviad er de vigtigste symptomer på influenza ?**


# 365

//Symptomerne//

**Hvad er den procentuelle fordeling af symptomerne på ny-H1N1 ?**


# 366

//Symptomerne//

**Hvad er chancerne for helbredelse for ny-H1N1 fra 2009 ("svineinfluenza") ?**


# 367

//Symptomerne//

**Hvordan udvikles sygdommen klinisk ?**


# 368

//Symptomerne//

**Hvordan er hyppighederne af komplikationer for forskellige aldersgrupper og risikogrupper ?**


# 369

//Symptomerne//

**Hvilke typer af komplikationer er der for forskellige aldersgrupper og risikogrupper ?**


# 370

//Symptomerne//

**Hvem er særlig udsatte for fare ved influenza ?**


# 371

//Symptomerne//

**Hvorfor er gravide i særlig risiko ved influenza ?**


# 372

//Symptomerne: Coinfektioner//

**Hvilken betydning har bakteriefremkaldte co-infektioner ?**


# 373

//Symptomerne: Coinfektioner//

**Hvilken bakterier medfører co-infektioner ?**


# 374

//Symptomerne: Coinfektioner//

**Skyldes dødsfaldene ved ny-H1N1-infektionen bakterie-coinfektioner ?**


# 375

//Symptomerne: Coinfektioner//

**Hvor hyppigt er der bakterier involveret ved influenzadødsfald ?**


# 376

//Symptomerne: Coinfektioner//

**Hvordan påvirker influenza risikoen for bakterieinfektioner ?**


# 377

//Symptomerne: Coinfektioner//

**Hvordan kan man bekæmpe bakterieinfektioner i forbindelse med influenza ?**


# 378

//Symptomerne: Coinfektioner//

**Har man simple diagnoser til at skelne mellem bakterier og virus ?**


# 379

//Symptomerne: Flere virustyper//

**Var der flere influenzavirus på spil i Mexico ?**


# 380

//Symptomerne: Latenstid//

**Hvornår får man symptomer efter at være blevet smittet af ny-H1N1? – Hvad er inkubationstiden ?**


# 381

//Sæsoninfluenza//

**Hvor mange dør af influenza i Danmark ?**


# 382

//Sæsoninfluenza//

**Hvor hyppigt opstår sæsoninfluenza ?**


# 383

//Sæsoninfluenza: Smitte//

**Hvor mange bliver smittet i Danmark under en sæsoninfluenza-epidemi ?**


# 384

//Sæsoninfluenza: Smitte//

**Er den nuværende sæsoninfluenzavirus direkte efterkommer efter 1918-virusset ?**


# 385

//Testning//

**Tester man folk for, om de er smittede med ny-H1N1 ?**


# 386

//Vaccination//

**VIrker sæsoninfluenzavaccine mod ny-H1N1 ?**


# 387

//Vaccination//

**Hvad indeholder en influenzavaccine ?**


# 388

//Vaccination//

**Hvad er vaccination ?**


# 389

//Vaccination//

**Kan antistofferne bekæmpe celler, der er inficeret med ny-H1N1 ?**


# 390

//Vaccination//

**Hvordan virker T-celleimmunitet ?**


# 391

//Vaccination//

**Virker en vaccination, når man først er blevet smittet af influenzavirus ?**


# 392

//Vaccination//

**Hvornår har en vaccination virkning ?**


# 393

//Vaccination//

**Hvor længe har en vaccination virkning ?**


# 394

//Vaccination//

**Hvornår starter influenzasæsonen i Danmark normalt ?**


# 395

//Vaccination//

**Kan man få influenza, selv om man er blevet vaccineret ?**


# 396

//Vaccination//

**Hvordan gives en influenzavaccination ?**


# 397

//Vaccination//

**Kan en sæson-influenzavaccination gives til børn ?**


# 398

//Vaccination//

**Hvor længe har man anvendt trivalent influenzavaccine ?**


# 399

//Vaccination//

**Hvor mange gange har man måttet ændre sæsoninfluenzavaccinen ?**


# 400

//Vaccination//

**Hvad vaccinerede man imod med sæsoninfluenzavaccinen 2008/2009 ?**


# 401

//Vaccination//

**Kan en sæson-influenzavaccination gives til gravide ?**


# 402

//Vaccination//

**Kan en sæson-influenzavaccination gives til kronisk syge ?**


# 403

//Vaccination//

**Hvor mange gange skal man vaccineres mod ny-H1N1 ?**


# 404

//Vaccination//

**Hvilken virusform bruges i vaccine mod sæsonbestemt influenza ?**


# 405

//Vaccination//

**Findes der forskellige produkter af sæsoninfluenzavaccine ?**


# 406

//Vaccination//

**Hvad reagerer immunsystemet især imod, når det gælder influenzavirus ?**


# 407

//Vaccination: Bivirkninger//

**Har man haft problemer med massevaccinationer ?**


# 408

//Vaccination: Bivirkninger//

**Hvem bærer ansvaret, hvis der er skadelige bivirkninger ved vaccinen ?**


# 409

//Vaccination: Bivirkninger//

**Virker vaccinen på mennesker med immunsygdomme ?**


# 410

//Vaccination: Bivirkninger//

**Er vaccinen sikker for gravide ?**


# 411

//Vaccination: Fremtiden//

**Kan man vaccinere på mere effektive måder ?**


# 412

//Vaccination: Fremtiden//

**Kan man vaccinere mod flere virusmolekyler ?**


# 413

//Vaccination: Fremtiden//

**Hvad er viruslignende partikler ?**


# 414

//Vaccination: Fremtiden//

**Hvad er M2E ?**


# 415

//Vaccination: Fremtiden//

**Hvad er tetramerisering ?**


# 416

//Vaccination: Fremtiden//

**Kan man syntetisere stofferne i influenzavacciner ?**


# 417

//Vaccination: Fremtiden//

**Hvilke firmaer arbejder med at lave vacciner i insektceller ?**


# 418

//Vaccination: Fremtiden//

**Hvilke firmaer arbejder med at lave vacciner i planteceller ?**


# 419

//Vaccination: Fremtiden//

**Hvilke firmaer arbejder med at lave vacciner i gærceller ?**


# 420

//Vaccination: Fremtiden//

**Hvilke firmaer arbejder med at lave virusvacciner i bakterier ?**


# 421

//Vaccination: Fremtiden//

**Hvilke firmaer arbejder med at lave virusvacciner ved hjælp af alfavirus ?**


# 422

//Vaccination: Fremtiden//

**Hvordan kan man lave vaccine på cellekultur ?**


# 423

//Vaccination: Fremtiden//

**Kan antistofferne virke, når viruspartiklerne er kommet ind i cellerne ?**


# 424

//Vaccination: Fremtiden//

**Kan man forbedre T-celle immunforsvaret ?**


# 425

//Vaccination: Fremtiden//

**Hvordan kan man lære T-immunforsvaret at genkende influenzavirus ?**


# 426

//Vaccination: Fremtiden//

**Hvad er T-celler ?**


# 427

//Vaccination: Fremtiden//

**Hvilke typer af immunsystem findes ?**


# 428

//Vaccination: Fremtiden//

**Hvordan fungerer det medfødte immunsystem ?**


# 429

//Vaccination: Fremtiden//

**Hvad er DNA-vaccine ?**


# 430

//Vaccination: Fremtiden//

**Findes der metoder til hurtig-udvikling af vacciner ?**


# 431

//Vaccination: Fremtiden//

**Hvad er "RNA Backbone" metoden ?**


# 432

//Vaccination: Levende vaccine//

**Hvem kan tåle en levende, svækket influenzavaccine ?**


# 433

//Vaccination: Levende vaccine//

**Bør man bruge levende vaccine mod pandemien med nyH1N1 ?**


# 434

//Vaccination: Levende vaccine//

**Man kan i praksis lave en levende pandemivaccine ?**


# 435

//Vaccination: Levende vaccine//

**Hvad er fordelen ved at bruge levende vaccine mod influenzavirus ?**


# 436

//Vaccination: Levende vaccine//

**Har levende vacciner brug for hjælpestoffer (adjuvanser) ?**


# 437

//Vaccination: Levende vaccine//

**Hvordan kan levende vaccine gøres sikker ?**


# 438

//Vaccination: Levende vaccine//

**Anvender man levende vacciner ?**


# 439

//Vaccination: Levende vaccine//

**Hvordan undgår man, at en levende vaccine giver sygdom ?**


# 440

//Vaccination: Levende vaccine//

**Hvilke firmaer fremstiller levende, svækket influenzavaccine ?**


# 441

//Vaccination: Levende vaccine//

**Hvor meget influenzavaccine er af den levende type ?**


# 442

//Vaccination: Levende vaccine//

**Hvem må få MedImmune's FluMist ?**


# 443

//Vaccination: Levende vaccine//

**Hvordan stiller producenterne sig til brug af levende vaccine under en pandemi ?**


# 444

//Vaccination: Levende vaccine//

**Hvilke hindringer er der for brug af levende vaccine ?**


# 445

//Vaccination: Levende vaccine//

**Er levende vacciner sikre ?**


# 446

//Vaccination: Levende vaccine//

**Er levende, svækket vaccine godkendt ?**


# 447

//Vaccination: Produktion//

**Hvilke firmaer fremstiller vaccine mod ny-H1N1-influenza ?**


# 448

//Vaccination: Produktion//

**Hvor lang tid vil fremstilling af en ny vaccine tage ?**


# 449

//Vaccination: Produktion//

**Hvor lang tid har man anvendt æg til vaccineproduktion ?**


# 450

//Vaccination: Produktion//

**Hvorfor er tidsfaktoren en begrænsende faktor ?**


# 451

//Vaccination: Produktion//

**Hvorfor er produktionskapacitetsfaktoren en begrænsende faktor ?**


# 452

//Vaccination: Produktion//

**Hvor stor er verdens vaccineproduktionskapacitet ?**


# 453

//Vaccination: Produktion//

**Hvad er indholdet i den sæsonbestemte vaccine ?**


# 454

//Vaccination: Produktion//

**Hvor får Danmark sin vaccine fra ?**


# 455

//Vaccination: Produktion//

**Hvornår har man vaccine parat til vaccinationen i efteråret 2009 ?**


# 456

//Vaccination: Produktion//

**Hvor sikker er vaccinen mod ny-H1N1 ?**


# 457

//Vaccination: Produktion//

**Hvordan foregår vaccineproduktion ?**


# 458

//Vaccination: Produktion//

**Hvordan kunne man øge mængden af vaccine ?**


# 459

//Vaccination: Produktion//

**Hvad er adjuvanser ?**


# 460

//Vaccination: Produktion//

**Kan man fremstille vacciner uden brug af hønseæg ?**


# 461

//Vaccination: Produktion//

**Tjener medicinalfirmaerne på pandemien ?**


# 462

//Vaccination: Produktion//

**Hvem fremstiller vacciner mod influenza ?**


# 463

//Vaccination: Produktion//

**Vil der være vaccine nok ?**


# 464

//Vaccination: Produktion//

**Kan udviklingslandene få vaccine ?**


# 465

//Vaccination: Produktion//

**Hvordan kunne man fremskynde en produktion af vaccine mod ny-H1N1 ?**


# 466

//Vaccination: Produktion//

**Hvornår fremstilles sæsonvaccine til den sydlige halvkugle ?**


# 467

//Vaccination: Produktion//

**Vil sæsonvaccine-produktionen til den sydlige halvkugle hindre produktion af en vaccine mod ny-H1N1 ?**


# 468

//Vaccination: Produktion//

**Hvad koster den vaccine mod ny-H1N1, som Danmark har købt ?**


# 469

//Vaccination: Produktion//

**Hvad koster en vaccinedosis ?**


# 470

//Vaccination: Produktion//

**Hvordan vokser vaccinevirusset med ny-H1N1 overfladeproteiner i æg ?**


# 471

//Vaccination: Risikogruppen//

**Hvor mange har risiko for at få ny-H1N1 influenza i alvorlig grad ?**


# 472

//Vaccination: Risikogruppen//

**Er det nødvendigt at vaccinere hele befolkningen ?**


# 473

//Vaccination: Risikogruppen//

**Hvem vil først blive vaccineret ?**


# 474

//Vaccination: Sæson//

**Hvorfor må man vaccinere mod influenza hvert år ?**


# 475

//Vaccination: Sæsoninfluenza//

**Hvordan udvælger man vaccinen til den årlige sæsoninfluenza ?**


# 476

//Vaccination: Sæsoninfluenza//

**Hvilken vaccinetype bruger man mod den årlige sæsoninfluenza ?**


# 477

//Vaccination: Sæsoninfluenza//

**Hvor tit ændrer man vaccinen mod den årlige sæsoninfluenza ?**


# 478

//Vaccination: Sæsoninfluenza//

**Hvilke virustyper er den årlige sæsoninfluenzavaccine rettet imod ?**


# 479

//Virus//

**Hvad er virus ?**


# 480

//Virus//

**Hvad består arvematerialet i virus af ?**


# 481

//Virus//

**Er virus levende ?**


# 482

//Virus//

**Hvad er baggrunden for epidemien ?**


# 483

//Virus: Genetisk//

**Hvordan er influenzavirussets genetiske materiale organiseret i gensegmenter ?**


# 484

//Virus: Hovedtyper//

**Hvilke hovedtyper af influenza findes ?**


# 485

//Virus: Hovedtyper//

**Hvad er forskellen på influenza A, B og C ?**


# 486

//Virus: Hovedtyper, A//

**Hvad er influenza A ?**


# 487

//Virus: Hovedtyper, A//

**Hvilke typer influenza A findes ?**


# 488

//Virus: Hovedtyper, A//

**Hvor kommer influenza A fra ?**


# 489

//Virus: ny//

**Hvordan opstår influenza A hos mennesker ?**


# 490

//Virus: Ny//

**Hvordan opstår en pandemi ?**


# 491

//Virusset//

**Hvad er influenzavirussets N-molekyle (NA-molekyle) ?**


# 492

//Virusset ny-H1N1: Diagnose//

**Hvordan kan man skelne mellem de tre klynger af H1-subtyper ?**


# 493

//Virusset ny-H1N1: Diagnose//

**Hvilken betydning spiller N-genet ved diagnosen for ny-H1N1 ?**


# 494

//Virusset ny-H1N1: Diagnose//

**Hvordan kan N-genet i ny-H1N1 opformeres ?**


# 495

//Virusset ny-H1N1: Diagnose//

**Hvordan kan H-genet påvises i ny-H1N1 ?**


# 496

//Virusset ny-H1N1: Diagnose//

**Hvad betyder det for diagnosen, hvis primeren er placeret i et variabelt område i målgenet ?**


# 497

//Virusset ny-H1N1: Diagnose//

**Hvad betyder det for diagnosen, hvis primerne er for korte ?**


# 498

//Virusset ny-H1N1: Diagnose//

**Hvordan kan influenzavirus påvises ?**


# 499

//Virusset ny-H1N1: Diagnose//

**Hvordan virker PCR-diagnosen af influenzavirus H1N1, hvis genet for hæmagglutinin har ændret sig ?**


# 500

//Virusset ny-H1N1: Genetisk//

**Hvordan er den genetiske sammensætning af ny-H1N1 ?**


# 501

//Virusset ny-H1N1: Genetisk//

**Hvilke gener har ny-H1N1 ?**


# 502

//Virusset ny-H1N1: Genetisk//

**Har ny-H1N1 gener for cytokin-storm ?**


# 503

//Virusset ny-H1N1: Genetisk//

**Findes der fugleinfluenza-gener i ny-H1N1 ?**


# 504

//Virusset ny-H1N1: Genetisk//

**Findes der menneskeinfluenza-gener i ny-H1N1 ?**


# 505

//Virusset ny-H1N1: Genetisk//

**Hvor mange svineinfluenza-gener findes i ny-H1N1 ?**


# 506

//Virusset ny-H1N1: Genetisk//

**Hvorfor er fuglevirus-polymerasegener i ny-H1N1 særligt bekymrende ?**


# 507

//Virusset ny-H1N1: Genetisk//

**Hvordan er fugleinfluenza-genet blevet dominerende i influenza fra amerikanske svin ?**


# 508

//Virusset ny-H1N1: Genetisk//

**Hvilke gensegmenter stammer fra "klassisk svineinfluenza" ?**


# 509

//Virusset ny-H1N1: Genetisk//

**Hvilke gensegmenter stammer fra "fuglelignende svineinfluenza" ?**


# 510

//Virusset ny-H1N1: Genetisk: RNA-sekvens//

**Hvornår blev ny-H1N1 sekvensbestemt ?**


# 511

//Virusset ny-H1N1: Genetisk: RNA-sekvens//

**Hvordan ligner ny-H1N1 virusset de kendte influenzavira ?**


# 512

//Virusset ny-H1N1: Genetisk: RNA-sekvens//

**Kan svineinfluenzavirus være kommet fra Amerika til Asien ?**


# 513

//Virusset ny-H1N1: Genetisk: RNA-sekvens//

**Hvor blev sekvensen af virusset ny-H1N1 publiceret ?**


# 514

//Virussets oprindelse//

**Hvordan er den nye virustype opstået ?**


# 515

//Virussets oprindelse//

**Har der været en forgænger for ny-H1N1-virusset ?**


# 516

//Virussets oprindelse//

**Hvornår opstod ny-H1N1 ?**


# 517

//Virussets oprindelse//

**Er ny-H1N1 fundet i svin ?**


# 518

//Virussets oprindelse//

**Kommer dannelsen af en ny influenzastamme som en overraskelse ?**


# 519

//Virussets oprindelse//

**Hvorved adskiller ny-H1N1 sig fra andre influenzaformer fra svin ?**


# 520

//Virussets oprindelse//

**Har det betydning at vide, hvor et ny virus har udviklet sig ?**


# 521

//Virussets oprindelse//

**Hvordan har virussets genetiske elementer spredt sig til Amerika og Mexico ?**


# 522

//Virussets oprindelse//

**Hvornår kom fugleinfluenza-gener ind i svinenes influenza ?**


# 523

//Virussets oprindelse//

**Hvordan udviklede 1998-virusset sig i svin ?**


# 524

//Virussets oprindelse//

**Hvordan ændredes overfladen på 1998-virusset, der havde inficeret svin ?**


# 525

//Virussets oprindelse//

**Blev der dannet nye typer af influenzavirus i amerikanske svin efter 1998-virussets opståen ?**


# 526

//Virussets oprindelse//

**Udgjorde influenza i de amerikanske svin en risiko ?**


# 527

//Virussets oprindelse//

**Blev der advaret mod, at svinenes influenza var en trussel ?**


# 528

//Virussets oprindelse//

**Hvor stammer ny-H1N1 virusset fra ?**


# 529

//Virussets oprindelse//

**Hvilken H1-subtype har ny-H1N1 virusset ?**


# 530

//Virussets oprindelse//

**Har 1998-virusset fra svin smittet mennesker ?**


# 531

//Ændringer//

**Ændrer virusset ny-H1N1 fra 2009 sig ?**


# 532

//Ændringer//

**Hvordan ændrer influenzavirus sig ?**


# 533

//Ændringer//

**Hvad er forskellen på influenzavirussets "drift" og "skift" ?**


# 534

//Ændringer//

**Er der risiko for en ny influenzavirustype med dødelighed som fugleinfluenza og smitsomhed som svineinfluenza ?**


# 535

//Ændringer//

**Vil pandemien udvikle sig til det værre ?**


# 536

//Ændringer//

**Hvad er risikoen for at ny-H1N1 sammen med fugleinfluenza danner en ny smitsom og dødelig virus ?**


# 537

//Ændringer//

**Hvor stor er risikoen for udvikling af en mere farlig form af ny-H1N1 ?**


# 538

//Ændringer: Drift//

**Hvad er influenzavirussets "drift" ?**


# 537

//Ændringer: Drift//

**Hvad er baggrunden for influenzavirussets "drift" ?**


# 538

//Ændringer:Skift//

**Hvad er influenzavirussets "skift" ?**


# 539

//Ændringer:Skift//

**Hvad er baggrunden for influenzavirussets "skift" ?**


# 540

//Ændringer:Skift//

**Hvordan opstår nye influenzavirustyper med "skift" ?**


Øverst på formularen

Nederst på formularen
GoogleGoogle
Tilpasset søgning

external image bn129z4.gif

Index til BioNyt Videnskabens Verden nr. 145:

HOVEDEMNE: Pandemi – Influenza ny A/H1N1 fra 2009 også kaldt "svineinfluenza"

Index til dette nummer:

H1N1 fra 2009 også kaldt "svineinfluenza" (temanr.)

Influenza ny H1N1 fra 2009 også kaldt "svineinfluenza" (temanr.)

Pandemi – influenza ny H1N1 fra 2009 også kaldt "svineinfluenza" (temanr.)

Svineinfluenza også kaldt ny H1N1 fra 2009 (temanr.)

Denne side er et supplement til BioNyt nr.145.
Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her! eller gå til BioNyts Internetside her!
Vores Weblog – Nanonyt

Du kan – afhængig af din browser – søge i teksten herunder med
Ctrl-F (søg på denne side)
eller
Ctrl-B (søg på denne side)

Bemærk, at denne side jævnligt ajourføres (hvorved svarnumrene ændres).
Seneste tilføjelse:

Vaccination foregår hos egen læge

Vaccinationen er gratis

Du bør bede om en vaccination hvis:

Du har en vanskelig kontrollerbar astma,

diabetes 1 eller 2, der er vanskelig at kontrollere eller som har senfølger,

nedsat immunforsvar,

lungesygdomme med gentagne infektioner,

nedsat lungefunktion (fx KOL

eller cystisk fibrose),

hjerte-kar-sygdomme,

immundefekter (eller hvis du er medicinsk immunhæmmet, eller hiv-smittet),

eller hvis du er meget svært overvægtig.

Du skal kontakte lægen telefonisk hvis

du er gravid og har været sammen med nogen med influenzasymptomer

hvis dine små børn har været sammen med nogen med influenzasymptomer

Skal gravide lade sig vaccinere?

Influenzasmitte medfører særligt i 2. og 3. trimester øget risiko for abort / for tidlig fødsel for gravide (hvilket skyldes nedsat lungekapacitet, øget belastning af hjertet, ændringer i den gravides immunforsvar). Gravide bør ikke opsøge syge, bør holde god hygiejne, bør undgå alle virusinfektioner. Der er ikke noget, som tyder på at vaccination af gravide giver øget risiko for misdannelser. Vaccinen kan også gives til ammende kvinder. Det vides ikke om fosteret beskyttes ved moderens vaccination, men det er muligt (Svar fra Sundhedsstyrelsen www.ssi.dk udsendt 25. nov. 2009).[Fra udlandet er der rapporter om øgede dødsfald blandt gravide, som er blevet smittet med den aktuelle A(H1N1)v].

Skal man undlade at lade sig vaccinere fordi der er kviksølv i vaccinen?

Der er lidt ethylkviksølv i Pandemrix®-vaccinen, men det er mange gange mindre end de tilladte mængder af methylkviksølv i fødevarer. At blive vaccineret svarer til at spise en dåse makrel. En ekspertgruppe under FN's fødemiddelmyndighed (FAO) og WHO har anslået et acceptabelt ugentligt indtag af kviksølv til 1,6 mikrogram/kg kropsvægt. Dette niveau vurderes at være sikkert selv for de mest sårbare personer, dvs. gravide og fostre. Anerkendte grænseværdier for kviksølv (methylkviksølv) i fx børnemad er 50 mikrogram/kg og i fisk 500 mikrogram/kg. Sammenlignet med disse doser indeholder Pandemrix®-vaccinen mange gange mindre end de tilladte mængder af methylkviksølv i fødevarer. (Svar fra Sundhedsstyrelsen www.ssi.dk udsendt 25. nov. 2009. Makreldåse-sammenligningen er bl.a. nævnt af Sundhedsstyrelsens direktør på TV.)

Akut febersyge samt personer med type 1-allergi over for indholdsstofferne, fx æg- og kyllingeprotein, formaldehyd og gentamicin, bør ikke vaccineres. (Svar fra Sundhedsstyrelsen www.ssi.dk udsendt 25. nov. 2009).

– Personer i risikogrupper bør sættes i antiviral behandling [dvs. Tamiflu] ved udvikling af influenza-symptomer, uanset om de er vaccineret eller ej. Dette gælder også børn i risikogruppen, dog bør Tamiflubehandling af børn under 1 år først iværksættes efter speciallægevurdering (Anbefaling fra Sundhedsstyrelsen www.ssi.dk udsendt 25. nov. 2009)

– Raske børn, der udvikler influenzasymptomer, bør på vanlig vis vurderes med henblik på eventuel indikation for Tamiflu-behandling (Anbefaling fra Sundhedsstyrelsen www.ssi.dk udsendt 25. nov. 2009)

– Forebyggende antiviral behandling [dvs. Tamiflu] gives til risikopersoner¸ der har været udsat for influenza, hvis de ikke er vaccineret (Anbefaling fra Sundhedsstyrelsenwww.ssi.dk udsendt 25. nov. 2009)

Vaccination af risikogrupper: Vigtigst med første dosis

Pandemivaccinen vil muligvis ikke dække efterspørgslen af vaccine blandt risikogrupperne. Hvis der er behov for prioritering, bør alle i risikogrupperne gives første dosis, før man starter på at give andre patienter anden dosis. Ved vaccination med anden dosis er det vigtigst at vaccinere immunsupprimerede og herefter øvrige patienter med kroniske sygdomme, der er i særlig risiko for alvorlig sygdom pga. influenza.(Anbefaling fra Sundhedsstyrelsen www.ssi.dk udsendt 25. nov. 2009)


Pandemisituationen 18. sep. 2009: 57% af influenzatilfældene på den nordlige halvkugle er nu pandemiinfluenzatypen, medens 94% af influenzatilfældene på den nordlige halvkugle er pandemiinfluenzatypen. Virusset har ikke antigenisk ændret sig i forhold til den oprindelige type. Virusset er fortsat følsomt for Tamiflu (der er fundet 26 resistente tilfælde blandt 10.000 test; de resistente fund har alle båret H275Y-mutationen, som giver Tamifluresistens).

Influenzatendensen er stigende i USA, Indien, Bangladesh, Bolivia og Venezuela. Influenzatendensen er lav i Canada, Centralasien og Europa, dog stigende i Frankrig fra uge 37. Lokal influenzaforekomst er rapporteret i flere lande (Østrig, Georgien, Irland, Luxembourg, Norge, Portugal, Tjekkiet, Cypern og Israel). Japan har stabil forhøjet influenzaforekomst, dog stigende på de sydlige øer ved Okinawa. Pandemien er nu efter en influenzaperiode faldende i Australien og Sydafrika.8055 .

Australske læger har fundet ret klare tegn på, at hvis patienten mangler en komponent i immunsystemet, som kaldes IgG2, er patienten i meget større risiko for komplikationer eller at dø af influenzapandemien. Undersøgelsen blev gjort på gravide, og alle de hårdt angrebne patienter blandt de gravide kvinder havde kun omkring en trediedel af det normale niveau af IgG2. 4 patienter, som man havde vurderet til at ville dø af influenzaen, overlevede efter at have fået injektion med immunglobulin (en behandling, som ellers ofte gives mod bakterieinfektioner).

Der spekuleres også over, om mangel på IgG2 måske kunne være årsagen til, at den indfødte aboriginerbefolkning i Australien bliver mere syge af influenzaen. Dette er ikke undersøgt.

En ekspert, Anand Kumar fra Winnipeg, foreslår den alternative forklaring, at folk som er meget syge, ofte vil have nedsatte niveauer af antistoffer, såsom IgG2. Men denne ekspert anser det trods alt for en god strategi at give antistofbehandling, især hvis det er antistoffer, som hentes fra patienter, som selv har overstået en pandemiinfluenzainfektion.

Lindsay Grayson, der er leder af infektionssygdom-samarbejde mellem tre hospitaler i Melbourne, er uenig i denne tolkning, og mener ikke, at det var infektionen, der førte til de lave IgG2-niveauer. I Melbourne havde 16 ud af 19 alvorligt syge patienter meget lave IgG2-niveauer, sammenlignet med kun 3 ud af 20 med moderat sygdom. De australske læger har påvist, at 60% af gravide kvinder har noget nedsatte IgG2-niveauer, og det kan derfor være et ret typisk forhold, som sker under graviditet, hvor kvinden skal bære et foster uden at afstøde det som et fremmedlegeme. Dette kunne derfor forklare, hvorfor gravide er særlig udsatte for influenzaen. 8054

Pandemi-influenzaen er smitsom i længere tid end først antaget – og længere tid end de kendte sæsoninfluenzatyper. I stedet for at regne ophør af smitte fra, hvornår feberen er væk, er det bedre at regne med hvornår hosten er væk. Virusset kan nemlig smitte flere dage efter at feberen er forsvundet. Den smittede er formentlig smitsom i mindst en uge. I en undersøgelse havde mellem 19% og 75% stadig virus i næsen 8 dage efter symptomstart (afhængig af hvilken test der anvendtes). Ved en følsom testmetode påvistes virusset hos 80% på 5. dagen efter symptomstart og hos 70% på 7. dagen. Hos nogle kunne virus stadig påvises 16 dage efter symptomstart (testgruppen var på 70 personer). Tamiflu-behandling havde betydning for antallet af virus, men ikke for, om der overhovedet var virus til stede. Børn og immunsvækkede er længe smittefarlige. En undersøgelse viste også, at bl.a. fede mennesker er længe smittefarlige.

Det er ikke sikkert, at påvisning af virus i sig selv betyder, at personen er smittefarlig. Derfor er hoste nok et bedre tegn på smittefarlighed.

I USA har pandemivirusset skønsmæssigt smittet 1 million mennesker (september 2009). Det skønnes, at 600 amerikanere er døde heraf. Det anses i USA for helt umuligt at holde virusset ude fra skoler og læreanstalter. [8053]. For sæsoninfluenza gælder, at smittespredningen fortsætter i 6-7 dage eller mere, efter at man er blevet smittet. Dog falder antallet af udsendte virus ved sæsoninfluenza allerede efter 3-5 dage. Ifølge nogle tekster er man ved alm. influenza smittebærer fra en dag før symptomerne og op til 7 dage eller mere, efter at symptomerne startede. Børn spreder virus i 10 dage eller mere. Mennesker med svagt immunforsvar smitter også i længere tid [7088].
For sæsoninfluenza gælder, at patienterne typisk kan smitte en dag efter, at symptomerne er forsvundet. Men patienterne kan som nævnt også være smittebærere i længere tid efter. Reglen for sæsoninfluenza er, at man ikke skal komme på arbejde en dag efter, at symptomerne er holdt op, men for især børn og svækkede skal der gå længere tid, efter at symptomerne er ophørt, før man bør gå ud blandt andre

Folk, som ikke har risikofaktorer vedrørende influenza, bør ikke føle sig for sikre. Selv om hovedparten vil komme sig, vil nogle få en farlig lungebetændelse. Halvdelen af de pandemiramte, som på grund af alvorlige komplikationer blev indlagt på intensivafdelinger på hospitaler, havde ingen forudgående risikofaktorer eller sygdomme. Dette viser den hidtil største europæiske pandemiundersøgelse, udført på intensivafdelinger på 21 hospitaler i Spanien, og publiceret i lægefagbladet Critical Care. Undersøgelsen omfatter 32 patienter, der blev syge mellem 23. juni og 31. juli 2009. [8052]

Den ukomplicerede influenza-A sygdom består i 3-4 dage med feber over 38 grader, og derefter gradvis bedring over de følgende dage. Men en mindre gruppe af patienterne får det værre på 4. eller 5. dagen. En patient, som får åndedrætbesvær, skal hurtigst muligt kontakte sundhedssystemet – også selv om personen ikke havde nogen risikofaktorer før sygdommen. Det antages ud fra erfaringerne fra Storbritannien, at 0,2% skal behandles på intensivafdelinger. Det er 2000 personer pr. 1 million smittede. Selv dette begrænsede antal kan overvælde intensivafdelingernes kapacitet i nogle tilfælde. Patienter, der indlægges på intensivafdelinger, har primært syge lunger, men 75% udvikler ifølge den spanske undersøgelse sygdom i flere organer. Denne type fler-organ-lungebetændelse er yderst sjælden, eller måske hidtil ukendt. 22 måtte således have nyredialyse. 75% fik jernlungebehandling. [8052]

Gennemsnitsalderen for patienter, som indlægges med pandemiinfluenza på intensivafdelingerne i Spanien, var 36 år. Hver fjerde af disse patienter døde (8 patienter). [8052]

31% af de indlagte var fede, 6% var gravide og 50% havde haft forudgående medicinske komplikationer. [8052]

31% fik højdosis-Tamiflu (300 mg/dag) i 5-10 dage. Typisk var Tamiflubehandlingen forsinket, så den først påbegyndtes 2-8 dage efter sygdommens start. [8052]

Det er muligt, at sygdomsmønsteret er anderledes i Spanien end f.eks. i England, men årsagen hertil er i så fald ukendt. [8052]

Pr. 5. september 2009 var der fortsat spredning af pandemiinfluenzaen i de tropiske områder af Sydasien og Sydøstasien, bl.a. i lande som Indien, Bangladesh, Myanmar/Burma, Thailand, Cambodia, Sri Lanka og Indonesien). Mange lande i området havde på dette tidspunkt stadig stigende eller vedvarende høj forekomst af luftvejssygdomme. Thailand og Brunei Darussalam havde på dette tidspunkt set en faldende tendens i luftvejssygdomme [8043].

I tropiske områder af Centralamerika og de caribbiske øer var der fortsat udbredt influenza. Det er f.eks. i lande som Costa Rica, El Salvador, Guatemala, Honduras, Panama og Cuba. De fleste steder dog med faldende tendens [8043].

Lande i de tropiske områder af Sydamerika (lande som Ecuador, Venezuela, Peru og dele af Brazil) havde på dette tidspunkt fortsat udbredt influenza, og mange steder med stigende tendens [8043].

Skønt mange lande i de tempererede dele på den sydlige halvkugle (Chile, Argentina, Australien og New Zealand) var kommet over toppen af deres vinterinfluenzaepidemi, var der vedvarende influenzaepidemi i Sydafrika og i de sydlige og vestlige dele af Australien [8043].

I de tempererede dele af den nordlige halvkugle er der stor variation i influenzaepidemierne. I Japan fortsætter influenzaaktiviteten på dette tidspunkt (5. sep. 2009) med at øges, og fortsætter ind i den årlige influenzasæson, hvorved der altså er en tidlig begyndelse på landets årlige influenzasæson [8043]. I Canada og USA var influenzaaktiviteten fortsat lav overalt, dog stigende i de sydøstlige stater af USA. I Europa og det centrale og vestlige Asien havde der ikke været meget influenza endnu, men Østrig og Israel havde dog udbredt influenza på dette tidspunkt og Holland og Rumænien havde stigende tilfælde med influenza [8043].

Den pandemiske H1N1-influenza fra 2009 var blevet den dominerende af de cirkulerende influenzavirustyper, både på den nordlige og den sydlige halvkugle (i gennemsnit med 61% af de påviste influenzatilfælde) [8043]. Pandemivirusset havde på dette tidspunkt ikke ændret sig genetisk eller antigent i forhold til "A/California/7/2009-like pandemic H1N1 2009 virus" [8043].

80 lande havde i perioden 19. april 2009 til 15. august 2009 rapporteret til FluNet, som er WHO's influenzadatabase. Der blev rapporteret 85.923 influenzafund, hvoraf 50.888 (59,2%) var pandemisk-H1N1, 5259 (6,1 %) var sæson-A (H1), 11.496 (13,4 %) var sæson-A (H3), 14.816 (17,2 %) var ikke subtypebestemt A-type og 3464 (4,1 %) var influenza B.

I uge 34 rapporterede 26 lande til FluNet med 6329 fund. Heraf var 61,1 % pandemisk, 3,4 % sæson-A (H1), 22,4 sæson-A (H3), 11,5% ikke subtypebestemt A-influenza og 1,6% var influenza B.

Et kort over dødsfald pr. land kan findes her: http://gamapserver.who.int/h1n1/cases-deaths/h1n1_casesdeaths.html.

Rapporterede dødsfald, som vides at skyldes pandemiinfluenza:
Afrika 11
Amerika 2234
Middelhavsregionen 21
Europa 104
Sydøstasien 188
Stillehavet 279
Ialt 2837

Da landene ikke mere har pligt til lave analyserne er tallene reelt højere [8043].


  1. 1

Aldersfordeling
Er ældre mennesker immune mod ny-H1N1 fra 2009 ?
Personer over 60 år er ofte immune mod ny-H1N1. I en australsk undersøgelse fik denne aldersgruppe ikke ny-H1N1 influenza og i en anden undersøgelse har man påvist krydsreagerende antistoffer mod ny-H1N1 virusset i mennesker over 60-årsalderen [8012]. Der er næsten ingen ældre, som er blevet smittet. Det kan være, fordi de ikke er blevet udsat for smitte, men en anden forklaring kan være, at de i deres ungdom blev smittet med noget lignende, og derfor er immune mod virusset.
Selv om sikre konklusioner ikke kan opnås på nuværende tidspunkt, forudser forskerne, at den eksisterende immunitet for virusset vil være lav eller ikke-eksisterende, eller måske stort sæt begrænset til denne ældre befolkningsgruppe [7036] .


  1. 2

Aldersfordeling
Er børn mere udsatte for ny-H1N1 smitte end ældre mennesker ?
"Ifølge amerikanske tal bliver børn 14 gange hyppigere syge af ny-H1N1 end ældre over 60 år, som ellers ved sæsoninfluenza er den aldersgruppe, der har størst risiko for at blive syge af influenza. Børn mellem 5 og 14 år bliver syge med en frekvens på 147 / 100.000 (ifølge tal fra Chicago som omfatter 1557 ny-H1N1-syge børn, hvoraf 7 døde, fra apr. til juli 2009, hvilket er uden for influenzasæsonen for byen). [8021]

En analyse af børnedødsfald i USA fra april til august 2009 viste, at børn under 5 år eller børn med visse kroniske medicinske tilstande og immunsvækkelse har forøget risiko for komplikationer eller død ved influenza. [8042].

Indtil 8. august 2009 var der indkommet rapporter om 477 dødsfald efter pandemivirusinfektion i USA, heriblandt 36 dødsfald blandt børn under 18 år. 7 af disse 36 børnedødsfald (19 %) var børn under 5 år, og 24 af børnedødsfaldene (67 %) var hos børn, der havde højrisiko-medicinske tilstande. 22 (92 %) af disse 24 børn med højrisiko-medicinske tilstande havde problemer med den neurologiske udvikling.
I en analyse af 23 børn fandt man ledsagende bakterieinfektioner i 10 børn (43 %), heriblandt hos alle 6 børn i den undersøgte gruppe, som var over 5 år og ikke havde nogen kendte højrisikoforhold. [8042].

Der er altså hos børn risiko for alvorlig bakterie-coinfektioner. I USA anbefales det, at man vaccinerer [mod pandemi-virusset] alle børn, der er mindst ½ år og de voksne, der passer disse børn. [8042].

I USA har CDC registreret børnedødelighed, der er forbundet med influenza, siden oktober 2004, idet børn i denne forbindelse defineres som under 18 år. [8042].

Med "laboratorie-bekræftelse" menes en positiv test for 2009-pandemivirusset med den metode, som kaldes "reverse transcription-polymerase chain reaction (RT-PCR)". [8042].

Dødsfaldene i USA hos børn skete fra 15. maj 2009 til 28. juli 2009 (6 børnedødsfald i maj, 25 børnedødsfald i juni og 5 børnedødsfald i juli). Børnene var fra 2 måneder til 17 år gamle (gennemsnitlig 9 år). 7 børn (19 %) af disse 36 børn var under 5 år og 5 var under 2 år. 24 af børnene (67 %) havde mindst én medicinsk højrisiko-tilstand. Blandt disse 24 børn havde 22 (92 %) problemer med den neurologiske udvikling, såsom forsinket udvikling eller "cerebral palsy". Blandt de 22 børn havde 13 (59 %) mere end én neurologisk diagnose. [8042].

8 børn (22% af de 36 børn, der døde i USA) var over 5-årsalderen og uden kendte højrisiko-tilstande, men to af disse 8 børn var dog rapporteret at være fede. [8042].

Før døden havde børnene været syge i fra 1 dag til 28 dage (gennemsnitligt 6 dage). [8042].

78% af børnene som døde (28 af 36 børn, der døde), var enten under 5 år eller havde en medicinsk højrisikotilstand. [8042].

Børn, der har flere udviklingsmæssige diagnoser, har forøget risiko for at dø af influenza. [8042].

Bakterieinfektion i forbindelse med en influenzainfektion kan hos børn, som ellers er raske, være meget farlig. [8042].

Sandsynlige bakterieinfektioner er S. aureus, S. pneumoniae og S. pyogenes. [8042].

Risikoen for alvorlige bivirkninger ved influenza blandt børn under 5 år er højest for børn under 2 år. [8042].

Antiviral behandling har størst virkning inden 48 timer, men antiviral behandling skal ved indikation gives til børn selv om der er gået mere end 48 timer. [8042].

Følsomheden af den hurtige influenza-test for 2009-pandemivirus er lav, således at en negativ test ikke udelukker, at personen faktisk er smittet med pandemivirusset. [8042]" .


  1. 2b

Aldersfordeling
Hvilken alder har mennesker, der dør af ny-H1N1 fra 2009 ("svineinfluenza") ?
De fleste af de døde var kun 25-45 år gamle. Normalt er det ellers kun svækkede ældre og meget unge, der dør under influenzaepidemier. Under den spanske syge i 1918 døde dog også mennesker, der kun var 15-45 år gamle. I en undersøgelse over 468 dødsfald verden over på grund af den pandemiske ny-H1N1 frem til 19. juli 2009, hvor man kendte alderen på den døde, skete 51% af dødsfaldene i alderen 20-49 år [8016]. Generelt skete 12% af dødsfaldene i aldersgruppen 60+, men for denne aldersgruppe var tallet i Canada 36% og i Australien 28%. Generelt smittes ældre sjældnere, men hvis de smittes har de højere dødelighed[8003] .


  1. 3

Aldersfordeling
Hvordan var aldersfordelingen af ny-H1N1 i Mexico ?
I Mexico forekom størstedelen af infektionerne i tidligere raske unge voksne mennesker, og der var kun få tilfælde hos børn under 5 årsalderen (102/822)
De 866 bekræftede tilfælde i Mexico svarede til 32,2% af de tilfælde, hvor der var blevet taget prøver af patienterne. 50,9% var kvinder. Med hensyn til bekræftelse af mistænkte tilfælde var 47,8% af de prøver, der var blevet taget af unge mellem 10 og 19 år, positive. Af de tilfælde med mistanke om smitte hos personer, der var ældre end 60 år, var kun 16,5% blevet bekræftet. 73,7% af tilfældene blandt ældre end 60 år var kvinder.
I Mexico var 1498 prøver blevet testet d. 3. maj 2009. 1280 var blevet testet to gange, og 218 stod for at få en sådan verifikationstest. Dette havde givet 506 bekræftede tilfælde fra 23 delstater i landet: 272 kvinder (53,8%) og 234 mænd (46,2%). 487 overlevende, 19 dødsfald. Aldersfordelingen af de 506 bekræftede tilfælde var som følger (i parantes angives aldersgruppens procent af befolkningen ifølge den seneste folketælling fire år tidligere):
Alderen 0-9 år: 122 tilfælde, 24,1% (20,6%)
Alderen 10-19 år: 120 tilfælde, 23,7% (20,9%)
Alderen 20-29 år: 98 tilfælde, 19,4% (16,9%)
Alderen 30-39 år: 69 tilfælde, 13,6% (14,9%)
Alderen 40-49 år: 51 tilfælde, 10,1% (10,8%)
Alderen 50-59 år: 34 tilfælde, 6,7% (7,8%)
Alderen 60 år og derover: 3 tilfælde, 0,6% (8,3%)
ukendt alder 9 tilfælde, 1,8%
48 procent af de bekræftede tilfælde i Mexico var mindre end 20 år gamle og 43 procent af tilfældene var 20-49 år gamle
I de største og bedst dokumenterede udbrud til dato, i Mexico og i USA, er en yngre aldersgruppe blevet smittet end det ses ved sæsonbetingede epidemier af influenza. Selv om der er påvist smittede i alle aldersgrupper, fra spædbørn til ældre, er unge patienter med alvorlige eller dødelige infektioner, et slående træk ved disse tidlige udbrud [7036]
Hvis man sammenlignede aldersfordelingen af tilfælde med den generelle aldersfordeling af befolkningen i Mexico (baseret på folketællingen fra 2005) så det ud til, at den unge 0-20 årige befolkning var en smule over-repræsenteret forholdsmæssigt. Den gennemsnitlige alder af de smittede var 17 år. De fleste af dødsfaldene i Mexico var mennesker mellem 20 og 39 år. [18 af de 26 døde var således i alderen 20 – 39 år, mens 273 af de bekræftede tilfælde var i denne aldersgruppe, med en aldersspecifik dødelighed på 6,6 %, sammenlignet med en samlet dødelighed på 3,0 %. Den samlede dødelighed for de bekræftede tilfælde i Mexico var altså på dette tidspunkt 3,0 procent, men dødelighedstallet for aldersgruppen af 20-39 årige var højere, nemlig 6,6 procent.
41,5 procent af den mexicanske befolkning i sin helhed er under 20 år, men 51,6 procent af de bekræftede tilfælde i Mexico var mindre end 20 år gamle – og dette tyder altså på en højere repræsentation af denne aldersgruppe blandt de dødelige tilfælde (eller højere aldersspecifik smittehyppighed) [6986] .


  1. 4

Aldersfordeling
Hvordan var aldersfordelingen af de syge rejsende ?
De rejsende, som blev syge, var især 20-29 år .


  1. 5

Aldersfordeling
Hvordan var aldersfordelingen af de, der blev syge i hjemlandet ?
De mennesker, der blev syge i hjemlandet, var især unge, som gik i skole. Unge rejsende bragte smitten hjem, og den spredtes derefter af skolebørn, der var tæt sammen i klasseværelser og under leg .


  1. 6

Behandling
Hvilke midler findes mod influenza ?
Der findes enkelte antivirale lægemidler, som forhindrer virus i at sprede sig i kroppen. Fra starten af pandemien var alle prøverne af ny-H1N1-virus følsomme for Tamiflu (oseltamivir) og den tilsvarende sprayform Relenza (zanamivir). Tamiflu fremstilles af Hoffman-La Roche, Ltd, Basel, Schweiz og Relenza fremstilles af GlaxoSmith-Kline, Stevenage i Storbritannien. Billigere og mere bredt tilgængelige antibiotika og anti-inflammatoriske midler, såsom statiner, kunne også tænkes at ville begrænse dødeligheden under en svær pandemi. [7040] .


  1. 7

Behandling
Hvor hurtigt skal influenzamidler indtages for at virke ?
De antivirale midler (som Tamiflu) har kun et kort behandlingsvindue – dvs. at det er vigtigt at starte en antiviral behandling så hurtigt som muligt efter at symptomerne er begyndt. Hvis der når at gå 48 timer har de ingen virkning. Det nye virus er (fra dag -1 til +2 dag med symptomer) modtagelig overfor oseltamivir (= Tamiflu) og zanamivir (= Relenza). Hvis diagnosticeringen ikke er korrekt eller tager for lang tid, er der risiko for, at antivirus-medicin vil blive spildt på de bekymrede mennesker, men som blot er mennesker, der er inficeret med en uskyldig virus – eller omvendt, at lagrene bliver kontrolleret så strengt, at antivirusmidlerne anvendes for sent [6978] .


  1. 8

Behandling
Hvor godt virker influenzamidlerne Tamiflu og Relenza ?
Man ved ikke så meget om deres virkning i praksis: Forsøg med bl.a. Tamiflu er foretaget på relativt raske mennesker – og her forkortedes sygdommen kun med ca. 1 døgn. Man ved ikke, om effekten eventuelt er større på mere syge mennesker. Men det er i hvert fald ikke et mirakelmiddel .


  1. 9

Behandling
Er der bivirkninger ved Tamiflu ?
Børn kan få opkastninger, søvnløshed og mareridt af Tamiflu, hævdes det [8006]. Canada's sundhedsstyrelse, Public Health Agency of Canada, vil dog ikke ændre på sin anbefaling af at bruge Tamiflu, også til børn. Det gør sygdommen mindre alvorlig og forkorter den, siger de. [8007] .


  1. 10

Behandling
Kan antivirusmidlerne Tamiflu (oseltamivir) og Relenza (zanamivir) bruges mod B-influenza ?
Ja, de kan bruges mod både A-influenza og B-influenza .


  1. 11

Behandling
Hvorfor virker antivirusmidlerne amantadin og rimantadin ikke mod A-influenza af typen ny-H1N1 ?
Virusset ny-H1N1 var på forhånd resistent mod disse antivirusmidler .


  1. 12

Behandling
Hvorfor virker antivirusmidlerne amantadin og rimantadin ikke mod B-influenza ?
De virker aldrig mod B-influenza. Amantadine (salgsnavn Symmetrel) og rimantadine (salgsnavn Flumadine) er M2-ionkanalblokkere, og i disse virus mangler M2-ionkanaler i modsætning til hos A-influenza .


  1. 13

Behandling
Hvor mange liv kan reddes nu med Tamiflu-behandling (både direkte og ved at Tamiflu begrænser smittespredningen) i forhold til, hvor mange liv, det senere koster, at der derved formentlig udvikles resistens ?
Det vides ikke [7118] .


  1. 14

Behandling
Hvad er forskellen på Tamiflu (oseltamivir) og Relenza (zanamivir) ?
Tamiflu og Relenza adskiller sig strukturelt, hvilket medfører, at medens Tamiflu kan tages som en pille, må Relenza inhaleres som spray .


  1. 15

Behandling
Findes der andre antivirale midler mod ny-H1N1 virusset fra 2009 ?
Et tredie middel (som ligesom Tamiflu og Relenza er en neuraminidase-hæmmer), er peramivir. Det fremstilles af BioCryst, Inc., Birmingham, Alabama, USA). Det må gives som indsprøjtning i en blodåre, men er stadig [2009] på forsøgsstadiet. Et fjerde middel, kaldet A-315675, fremstilles af Abbott Laboratories, Abbott Park, Illinois, USA. Dette middel er endnu ikke undersøgt på mennesker [7087] .


  1. 16

Behandling
Hvor store lagre af Tamiflu har man i Danmark ?
I Danmark har man [juni 2009] 30.000 Tamiflubehandlinger på lager, som er oparbejdet til umiddelbar brug, samt 40.000 doser på vej. Oparbejdningen tager 10 dage. Derfor skal man i givet fald lave en fornuftig plan for oparbejdningen til vaccine. I Danmark har man også købt Relenza ind .


  1. 17

Behandling
Hvad skal man gøre, hvis man som patient bliver dårligere af influenza ?
Når folk bliver hjemme på grund af influenza, skal de vide, at hvis de får det dårligere, kan det være, fordi de har fået en bakteriesygdom i tillæg til virussygdommen, og de skal så måske have antibiotikabehandling, da bakteriesygdommen kan være farlig .


  1. 18

Behandling
Beslutter landene selv, hvilken antivirus-behandling de vil bruge ?
I USA har de forskellige stater ikke egen beslutning om Tamiflu-behandling, men i Europa er staterne selvstændige på dette punkt. Hvis Ungarn har glemt at købe Tamiflu, vil landet dog måske nok få Tamiflu fra andre lande, hvis disse har et stort lager – dels fordi disse lande så kan lære af de andres erfaringer, dels for at undgå at der er lande, som kommer til at virke som smittecentre .


  1. 19

Behandling
Er hospitalerne forberedte på en influenzaepidemi med ny-H1N1 ?
Hospitalsberedskabet er baseret på, at folk bliver hjemme, hvis de er syge, således at kun de allermest syge indlægges. I øjeblikket [juli 2009] er der så få indlagte i USA, at det ville svare til, at der kun skulle være indlagt 5 mennesker i Danmark. Hvis der er behov for mange hospitalspladser, vil man i Danmark samle alle, der har influenza, på ét sygehus i landet. [Under SARS-epidemien blev flere hospitalet lukket på grund af smitten] .


  1. 20

Behandling
Hvilke problemer får hospitalerne ved en pandemi ?
Hvis nogle mennesker dør, kan det hurtigt give et ressourceproblem for sygehuse mv. – idet der så meget hurtigt vil være for få åndedrætsapparater (respiratorer) og for lidt personale til at håndtere mange mennesker, som er meget syge .


  1. 21

Behandling
Hvordan skal man behandle personale, som har været udsat for mulig smitte med ny-H1N1 ?
For personale, der har været udsat for ubeskyttet eksponering eller udsat for en kendt brist i brugen af personlige værnemidler mod smittemateriale, bør man overveje, om der skal gives antiviral forebyggende behandling med oseltamivir (= Tamiflu) eller zanamivir (= Relenza) eller i 7 dage efter eksponeringen [6955] .


  1. 22

Behandling
Kan Tamiflu bruges til et 1-årigt barn ?
Tamiflu (oseltamivir, fremstillet af Roche AG), er godkendt til mennesker fra 1 års alderen og ældre [6958] .


  1. 23

Behandling
Kan Tamiflu bruges mod B-influenza ?
Tamiflu (oseltamivir, fremstillet af Roche AG), er godkendt til både at behandle og forebygge influenza A- og B-virusinfektion [6958] .


  1. 24

Behandling
Kan Relenza bruges til et 1-årigt barn ?
Relenza (zanamivir fra GlaxoSmith-Kline) er kun godkendt til behandling af influenza A- og B-virusinfektion hos mennesker fra 7-årsalderen eller ældre og til at forebygge influenza A og B virusinfektion hos mennesker fra 5-årsalderen og ældre [6958] .


  1. 25

Behandling
Kan Relenza bruges mod B-influenza ?
Relenza (zanamivir fra GlaxoSmith-Kline) er godkendt til behandling af influenza A- og B-virus-infektion hos mennesker fra 7-årsalderen eller ældre og til at forebygge influenza A og B virusinfektion hos mennesker fra 5-årsalderen og ældre [6958] .


  1. 26

Behandling
Hvad er oseltamivir ?
Oseltamivir er fremstillet af Roche AG og sælges under navnet Tamiflu .


  1. 27

Behandling
Hvad er det aktive stof i Tamiflu ?
Tamiflu indeholder det aktive stof oseltamivir, fremstillet af Roche AG) .


  1. 28

Behandling
Hvilken virkning har Tamiflu ?
I forsøg med relativt mildt-forløbende influenza reducerede Tamiflu sygdommen med 1 dag, fra omkring 5 dage til omkring 4 dage. Det er dog vanskeligt at vide, hvilken betydning stoffet har hos mennesker, som bliver meget syge af influenzaen – altså om stoffet her har større betydning. Midlet forkorter altså formentlig kun symptomerne 1-1½ dag, og dette er kun vigtigt for alvorligt syge, eller (forebyggende) for at undgå at en pandemi overhovedet bryder ud .


  1. 29

Behandling
Hvor meget reducerer Tamiflu influenzasygdommen ?
En nylig undersøgelse viste, at Tamiflu kun reducerer sæsoninfluenza med en halv dag i gennemsnit hos voksne [undersøgelsen var lille, og gjaldt altså ikke nyH1N1]. Firmaet Roche, som laver Tamiflu, skriver, at børn under 12 år er 1½ dag kortere syge, hvis de får Tamiflu [8006] .


  1. 30

Behandling
Hvor meget reducerer Tamiflu risikoen for influenzasygdom som forebyggende middel ?
Tamiflu gives ofte forebyggende, hvis der er risiko for, at en person smittes – f.eks. et barn i en skole, hvor man har opdaget et smittetilfælde. Det vurderes dog, at hvis man giver sådan forebyggende Tamiflu-behandling til 13 børn, undgår man kun et tilfælde af smitte. Det svarer til er smittereduktion på 8% i gennemsnit. [8006] .


  1. 31

Behandling
Hvordan er virkningsmekanismen for Tamiflu og Relenza ?
De er begge neuraminidase-hæmmere, dvs. at disse lægemidler hæmmer af N-genets enzymprodukt, neuraminidase-proteinet, som findes i ca. 100 kopier på virussets overflade, og som sikrer, at det nydannede virus kan frigøres fra cellen og dermed blive i stand til at inficere andre celler .


  1. 32

Behandling
Hvordan bør gravide behandles med Tamiflu ?
Gravide, der mistænkes for at være smittet, bør behandles i 5 dage med Tamiflu – helst med start inden 48 timer. Gravide, som har været i tæt kontakt med en mistænkt smittet, bør behandles forebyggende i 10 dage med Tamiflu [7042] .


  1. 33

Behandling
Hvilke bivirkninger har Relenza ?
Relenza giver hos 8% af astmapatienter og patienter med kroniske lungesygdomme problemer med vejrtrækningen (bronkiekramper, dvs. alvorlig hiven efter vejret, hvilket ligefrem kan være dødeligt [7136][7135]) .


  1. 34

Behandling
Virker Tamiflu og Relenza mod forkølelse ?
Tamiflu og Relenza virker ikke mod almindelig forkølelse [7138] .


  1. 35

Behandling
Hvilke lande har antivirale midler til rådighed ?
Mexico havde [maj 2009] antiviral medicin til 810 000 antivirale behandlinger – hvis hver behandling involverede 10 doser. Verdenssundhedsorganisationen WHO sagde [omkring dette tidspunkt], at de ville afsende 2,4 millioner behandlinger af antivirale lægemidler til de 72 lande "der har mest brug for det" og Frankrig sendte 100.000 doser af antivirale lægemidler til en værdi af 1,7 millioner dollars til Mexico [6986] .


  1. 36

Behandling: Resistens
Bliver virusset resistent mod Tamiflu ?
Da de få antivirale midler, man har, meget let kan blive uvirksomme ved resistens, er det vigtigt at undlade at bruge dem, hvor det ikke er påkrævet. De få virusmidler, man har til rådighed, kan altså meget let blive uvirksomme ved resistens. I Danmark hamstrede folk Tamiflu i en kort periode, da epidemien blev omtalt. Midlet er på recept i Danmark. På landets apoteker advarer man ikke mod faren for resistens, men mener at det udelukkende er lægernes ansvar. Midlet er på recept for at forhindre udbredt brug, som vil medføre udvikling af resistente virus og gøre midlet ubrugeligt mod influenza for samfundet. Men tiden, som det tager at få recepten, kan for den enkelte patient gøre midlet uvirksomt (midlet skal f.eks. helst tages inden 6-18 timer). Midlet bør ikke bruges, hvis det ikke er nødvendigt. Hvis det var i fri håndkøb, ville det blive brugt, hvor det ikke var nødvendigt. Midlet forkorter kun symptomerne 1-1½ dag, og dette er kun vigtigt for alvorligt syge, eller (forebyggende) for at undgå at en pandemi overhovedet bryder ud .


  1. 37

Behandling: Resistens
Bliver virusset resistent mod Tamiflu ?
"14. og 19. aug 2009 opdagede de amerikanske sundhedsovervågere CDC, en H275Y mutation (N1 nummering) i neuraminidase-genet. H275Y-mutationen er associeret med resistent mod Tamiflu. Relenza-følsomheden påvirkes ikke. En anden mutation (I223V) i neuraminidase-genet blev også påvist. Dette er første gang at Tamifluresistens opdages med en epidemiologisk kobling i denne pandemi, idet begge mutationer blev fundet hos to personer, som formentlig er blevet inficeret med den samme resistente virus i begge tilfælde (de to resistenstilfælde kan dog også være udviklet uafhængigt af hinanden) [8047].

Man kender 21 virusisolater, taget forskellige steder i verden, som bærer den samme H275Y mutation som giver Tamifluresistens. 12 af disse sås i forbindelse med behandling efter smitte, 4 blev fundet i patienter, som behandles i længere tid med Tamiflu i forbindelse med hæmmet immunsystem [8048].

Da de få antivirale midler, man har, meget let kan blive uvirksomme ved resistens, er det vigtigt at undlade at bruge dem, hvor det ikke er påkrævet. De få virusmidler, man har til rådighed, kan altså meget let blive uvirksomme ved resistens. I Danmark hamstrede folk Tamiflu i en kort periode, da epidemien blev omtalt. Midlet er på recept i Danmark. På landets apoteker advarer man ikke mod faren for resistens, men mener at det udelukkende er lægernes ansvar. Midlet er på recept for at forhindre udbredt brug, som vil medføre udvikling af resistente virus og gøre midlet ubrugeligt mod influenza for samfundet. Men tiden, som det tager at få recepten, kan for den enkelte patient gøre midlet uvirksomt (midlet skal f.eks. helst tages inden 6-18 timer). Midlet bør ikke bruges, hvis det ikke er nødvendigt. Hvis det var i fri håndkøb, ville det blive brugt, hvor det ikke var nødvendigt. Midlet forkorter kun symptomerne 1-1½ dag, og dette er kun vigtigt for alvorligt syge, eller (forebyggende) for at undgå at en pandemi overhovedet bryder ud" .


  1. 38

Behandling: Resistens
Findes der Relenza-resistent ny-H1N1-virus ?
Der findes ikke Relenza-resistente udgaver af ny-H1N1 virus [pr. 4. august 2009] [8014]. I laboratoriet har man dog påvist, at et H1N1-virus [ikke ny-H1N1] ville være stabilt, selv om det var resistent mod Relenza (Gln136Lys (Q136K) neuraminidase-mutation). [8014]. Mutationen giver 300-ganges reduktion i zanamivir-følsomhed (og 70-ganges reduktion i peramivir-følsomhed) .


  1. 39

Behandling: Resistens
Hvor længe kan immunsvækkede personer udskille Tamiflu-resistente virus ?
Der er ved tidligere influenzatilfælde blevet beskrevet, at immunsvækkede personer kan udskille influenzavirus i 1½ år, og Tamifluresistente virus i 1 år [8004] .


  1. 40

Behandling: Resistens
Hvorfor kan antivirusmidlerne amantadin og rimantadin ikke bruges mod ny-H1N1 ?
Fra starten var virusset ny-H1N1 resistent mod amantadin og rimantadin. Den 28. april 2009 var f.eks. alle de personer, som var blevet testet for resistens (dvs. 13 tilfældigt udvalgte personer) resistante for M2-ionkanalblokkerne amantadin og rimantadin [idet disse virusprøver havde en S31N-mutation i M2-proteinet, hvilket giver resistens]. Stoffet amantadine (salgsnavn Symmetrel) og rimantadine (salgsnavn Flumadine) er M2-ionkanalblokkere [7087] .


  1. 41

Behandling: Resistens
Findes der Tamiflu-resistente virusstammer af sæsoninfluenza ?
I 2007/2008-influenzasæsonen så man i flere lande resistens mod Tamiflu på grund af en H274Y-mutation i neuraminidase-proteinet, og i 2008/2009-influenzasæsonen var alle H1N1-virus resistente mod Tamiflu [7087] .


  1. 42

Behandling: Resistens
Hvor stor er risikoen for udvikling af Zanamivir-resistente virusstammer ?
Der er stor risiko for, at den nye H1N1-influenza bliver Tamiflu-resistent. Derimod er risikoen for resistens mindre for zanamivir. F.eks. har man hos sæsoninfluenza ikke set resistensudvikling mod dette meget sjældnere anvendte stof [7088] .


  1. 43

Behandling: Resistens
Hvad kan fremkalde resistens hos ny-H1N1 fra 2009 ?
Man ved, hvad der kan give resistens: En punktmutation på punkt 276 vil give resistens for Tamiflu, og en punktmutation på punkt 136 vil give resistens for zanamivir (Relenza) .


  1. 44

Behandling: Resistens
Hvad kan man gøre for at undgå resistens hos ny-H1N1 fra 2009 ?
Man er i USA bekymret for resistensudviklingen, og er gået over til kun at Tamiflu-behandle mennesker, som er alvorligt syge af ny-H1N1 virus, og man vil også kun behandle kontakter, som er blevet syge .


  1. 45

Behandling: Resistens
Bør man tage Tamiflu forebyggende ?
Nogle folk spørger: Kan man tage Tamiflu forebyggende? Man skal bestemt ikke tage Tamiflu forebyggende før og under en rejse. Det ville meget hurtigt kunne medføre, at stoffet ville miste sin virkning ved, at virusset bliver resistent overfor Tamiflu, hvis man sådan bruger stoffet i flæng på den måde. Tamiflu skal kun bruges til patienter, der er behandlingskrævende, og i visse specielle tilfælde, hvor de har været i direkte risiko for at få sygdommen: Da et barn i en børnehave i Vejle var blevet smittet med den nye influenza i USA, blev alle børnene i børnehaven og deres forældre forebyggende behandlet med Tamiflu. Det var for at undgå ukontrollabel smitteopblussen .


  1. 46

Behandling: Resistens
Er Tamiflu på recept ?
Nogle folk spørger: Kan man tage Tamiflu forebyggende? Man skal bestemt ikke tage Tamiflu forebyggende før og under en rejse. Det ville meget hurtigt kunne medføre, at stoffet ville miste sin virkning ved, at virusset bliver resistent overfor Tamiflu, hvis man sådan bruger stoffet i flæng på den måde. Tamiflu skal kun bruges til patienter, der er behandlingskrævende, og i visse specielle tilfælde, hvor de har været i direkte risiko for at få sygdommen: Da et barn i en børnehave i Vejle var blevet smittet med den nye influenza i USA, blev alle børnene i børnehaven og deres forældre forebyggende behandlet med Tamiflu. Det var for at undgå ukontrollabel smitteopblussen .


  1. 47

Behandling: Resistens
Hvilke overvejelser har man om brug af Tamiflu ?
Tamiflu er på recept i Danmark. Midlet er på recept for at forhindre udbredt brug, som vil medføre udvikling af resistente virus og gøre midlet ubrugeligt mod influenza for samfundet. Midlet bør ikke bruges, hvis det ikke er nødvendigt. Hvis det var i fri håndkøb, ville det blive brugt, hvor det ikke var nødvendigt .


  1. 48

Behandling: Tamiflu: Danmark
Hvordan organiserede man lageret af antivirusmiddel i Danmark ?
Den danske sundhedsminister bestilte omkring d. 29. april 2009 40.000 doser af Relenza antivirus-medicin i tilfælde af, at virusset bliver resistent over for Tamiflu, som Danmark har på lager. På et centralt lager i København ligger 300.000 piller af Tamiflu klar til 30.000 danskere for straks-behandling. I en fryser ligger 1.000.000 kg pulver af Tamiflu, som kan laves til antiviral medicin for en million danskere [7014] .


  1. 49

Dødelighed
Hvorfor er nye influenzavirus ofte mere dødelige end gamle typer ?
Nye virus er ofte farligere i starten, men virus og mennesker har en fælles interesse i at undgå kraftig sygdom. (Fra virussets perspektiv: Sengeliggende eller døde mennesker spreder virus dårligt, – hvorimod halvsløje mennesker, der alligevel går på arbejde, spreder virusset godt). Så man ser, at med tiden indstiller virusset sig, så det er mindre sygdomsfremkaldende. Det mest succesfulde virus er det, som spredes hurtigt og giver mindst sygdom – fordi det giver mere spredning, hvis du ikke bliver så syg, at du bliver hjemme. Et virus, som spredes nemt og ikke giver meget sygdom, er altså en økologisk vinder. Det er en win-win situation for både virusset og mennesket .


  1. 50

Dødelighed
Hvor dødelig er ny-H1N1 fra 2009 ?
Hvor dødelig virusset er kaldes dødelighedsraten (mortality rate). Tallene fra Mexico tydede i starten på en høj dødelighed, men ved senere vurderinger nået man til tallet 0,5%, og de første vurderinger fra USA tydede på 0,1% dødelighed (6 ud af smittede 6000 mennesker), og hvis der tilmed i virkeligheden er mange flere smittede, end man har kunnet påvise, er dødeligheden ret lav .


  1. 51

Epidemi: R-tal
Hvad er reproduktionstallet ?
Det, som er vigtigt for at beskrive en epidemi, er reproduktionstallet, også kaldet R0 (udtales r-nul). Den angiver, hvor mange personer en smittebærende person i gennemsnit når at smitte, inden personen bliver rask. Hvis folk ikke når at smitte ret mange, uddør epidemien af sig selv. Jo højere tallet er, jo sværere er det at få bugt med epidemien, fordi der hele tiden er nye smittede personer .


  1. 52

Epidemi: R-tal
Hvad er influenzavirussets R-tal ?
Det, som er vigtigt for at beskrive en epidemi, er reproduktionstallet, også kaldet R0 (udtales r-nul). Den angiver, hvor mange personer en smittebærende person i gennemsnit når at smitte, inden personen bliver rask. Hvis folk ikke når at smitte ret mange, uddør epidemien af sig selv. Jo højere tallet er, jo sværere er det at få bugt med epidemien, fordi der hele tiden er nye smittede personer .


  1. 53

Epidemi: R-tal
Hvad er bestemmende for størrelsen af R-tallet ?
Størrelsen af R-tallet bestemmes af virussets evne til at smitte en person, hvor længe den smittede forbliver smittet, hvor ofte mennesker er i kontakt med den smittede, og hvor stor en del af befolkningen, som er modtagelig .


  1. 54

Epidemi: R-tal
Hvad betyder virussets R0-tal (r-nul) ?
R0 er R-tallet for en 100% modtagelig befolkningsgruppe. Alle yngre mennesker i Mexico var f.eks. modtagelige for den nye 2009-influenza. Hvis R0-tallet er 3-4, så har begrænsning af den sociale kontakt ikke den helt store effekt, men sådanne modforholdsregler kan måske udskyde pandemien en lille smule. Begrænsning af den sociale kontakt har især effekt, hvor R0-tallet er under 2 .


  1. 55

Epidemi: R-tal
Hvor stor er virussets R0-tal (r-nul) ?
Der var indtil midt i maj 2009 blevet publiceret tre undersøgelser, som kom med temmelig forskellige bud på, hvad R0-tallet kan være for den nye 2009-influenza fra Mexico. Dette virus har bestemt en veludviklet evne til at smitte videre .


  1. 56

Epidemi: R-tal
Hvad er virussets basale reproduktionstal ?
Hvis sygdommen spreder sig i en befolkning, der er 100% modtagelig, bruges betegnelsen R0 [nul, ikke O]. R0 = "det basale reproduktionstal"). .


  1. 57

Epidemi: R-tal
Hvad er virussets reproduktionstal afhængigt af ?
Tallet R afhænger af fire forhold: Risikoen for overførsel ved kontakt mellem en smitsom og en modtagelig person, hyppigheden af sådanne kontakter i befolkningen, varigheden af patientens smitsomhed (6-7 dage for det nye virus fra 2009), og andelen af modtagelige mennesker i befolkningen .


  1. 58

Epidemi: R-tal
Hvorfor varierer skønnet om R0 så meget ?
De forskellige skøn over R0 for ny-H1N1 kan skyldes forskellige skøn over generationstiden Tg. Den nøjagtige værdi af Tg og dermed R0 afhænger af de faktiske forhold (f.eks. har børn i skoler hyppigere kontakt med hinanden end voksne har, størrelsen af familierne har også betydning, kulturelle adfærdsformer såsom hilsekys og hygiejne spiller en rolle osv. osv.)[7053].
Under en epidemi vil R-værdien i praksis blive afledt ud fra en analyse af epidemiens faktiske udvikling[7053].
I en rapport, publiceret i Eurosurveillance, anvendte forfatterne en eksponentiel model og nåede frem til et skøn for R på mellem 2,2 og 3,1 i Mexico. I en artikel i Science anslår man R0 til 1,4-1,6 ved at bruge tre forskellige beregningsmetoder: en model for eksponentiel vækst (ud fra et vurderet starttidspunkt, den typiske generationstid for influenzavirus og et skønnet smitteantal), samt en genetisk analyse og 2 modeller for et begrænset udbrud i byen La Gloria i Mexico, hvor 616 ud af 1575 indbyggere blev syge mellem 15. feb. og 14. apr. 2009[7118]. En anden analyse af genetiske ændringer i virusset kom frem til et skøn for R0på 1,16 [7053].
R0 for sæsonbestemt influenza måles typisk til i størrelsesordenen fra 1,2 til 1,4. Men for de fleste af de sæsonbestemte influenzastammer er der allerede en vis immunitet i befolkningen fra tidligere sæsoner, og dette sænker reproduktionstallet (og tallet burde ikke kaldes R0 i denne situation).
Under en epidemi, som fører til immunitet efter en infektion, vil den oprindelige R0-værdi for epidemien være højere end den faktiske R-værdi på et senere tidspunkt, fordi der vil være en stadig faldende andel af befolkningen, som er modtagelig. I øvrigt vil forsinkede indberetninger af nye tilfælde påvirke skønnet af R-værdien[7053].
I matematiske beregninger over R0-værdien bruger man bl.a.:

  • Tidsafstanden mellem succesfulde infektioner i en kæde af infektioner.
  • Den gennemsnitlige tidsintervallængde mellem infektionerne. (Tallet 1 divideret med dette tal giver et mål for, hvor ofte der er infektion).

R-værdien for en ung befolkning (f.eks. en epidemi på en skole) er formentlig nær R0-værdien ( = det reproduktive tal i en helt modtagelig befolkningsgruppe). R-værdien i en helt blandet, men kun delvis modtagelig befolkning kan kaldes “effektiv R" (Re). Forholdet mellem R0 og Re i en godt blandet befolkning er Re = R0 x S, hvor S er den del af befolkningen, der er modtagelig for smitte.
I et beregnet tilfælde i den tidlige del af 2009-epidemien var Re/R0 = 0,55 (altså 55%) – dvs. at 55% af befolkningen skulle være modtagelig (S=0,55). Det er interessant at bemærke, at netop 55% af den amerikanske befolkning er yngre end 40 år. Enkeltpersoner, der er ældre end 40 år, kan tidligere have været udsat for influenzastammer, der var i omløb før 1968- eller 1957-pandemierne, og en sådan tidligere eksponering kan måske have givet en vis beskyttelse mod det nye influenzavirus fra 2009. .


  1. 59

Epidemi: R-tal
Hvor stor var R0-tallet for tidligere pandemier ?
For de tidligere pandemier i 1918, 1957 og 1968 har man vurderet R0 til at være omkring 1,4 – 2,0 [7118]. Det nye virus vurderes til at have en R0-værdi i den lave ende af dette interval [7118] .


  1. 60

Epidemi: R-tal
Hvorfor er R0-tallet vigtigt ?
Bestemmelse af R0-tallet har stor betydning for de foranstaltninger, som offentlige sundhedsmyndigheder skal gennemføre. Med en R0-værdi på 1,16 vil epidemien kunne standses af en 14% reduktion i antallet af smittede, ved en R0-værdi på 1,6 vil epidemien kunne standses, hvis 37,5% af befolkningen er immune, og ved en R0-værdi på 3,1 kræves 68% reduktion i antallet af smittede for at standse epidemien – under forudsætning af en tilfældig blanding af kontakter i befolkningen[7053][7089].
Jo højere R0-værdien er, jo hurtigere spredes smitten. En R0-værdi på 1 betyder, at hver smittet person når at smitte netop 1 person i gennemsnit. Hvis R0-tallet er over 1 betyder det, at hver smittet person smitter mere end 1 person. Hvis R0-tallet falder til under 1, vil sygdommen dø ud af sig selv. En R0-værdi på lige over 1 kan betyde, at en indeslutningsstrategi kan blive en succes[7053] .


  1. 61

Epidemi: T-tal
Hvor stor er virussets Tg-tal (r-nul) ?
Tg-værdien for det nye virus er blevet vurderet til at være ca. 2 dage, hvilket måske er lidt kortere end for andre influenzatyper [7118] .


  1. 62

Forebyggelse
Hvordan undgår man at blive smittet af influenza ?
Hovedreglerne er: Vask hænder, bliv hjemme, gør rent.
Der kan tages en række simple forholdsregler på steder, hvor der er risiko for smitte:

  • Undgå kys og kindkys eller fysisk kontakt. (I visse lande, bl.a. i Mexico, er kindkys en almindelig hilsen).
  • Hold afstand til andre.
  • Ophold dig om muligt indendørs.
  • Bær en maske for næse og mund. (Masken gør kun lidt for at forhindre spredning af virus – men den får dig til at holde hænderne væk fra dit ansigt – og husker dig generelt på at beskytte dig selv). I England bestilte sundhedsministeren 32 millioner ansigtsmasker d. 29. april 2009. I Mexico blev maskerne hurtigt udsolgt i mange apoteker.
  • Hold dig så vidt muligt væk fra steder med mange mennesker, såsom busser, stormagasiner osv.
  • Hold så vidt muligt hænderne væk fra alting på offentlige steder. Handsker ville være en fordel, men er ofte upraktiske.
  • Vask dine hænder meget ofte. (Håndvask er en af de nemmeste og vigtigste ting, du kan gøre for at stoppe spredningen af viruspartikler).
  • Vask altid hænder efter hostning, nys eller når du har pudset næse.
  • Vask altid hænder efter brug af toilet.
  • Vask altid hænder før og efter at have haft med fødevarer at gøre.
  • Vask altid hænder før du spiser.
  • Vask altid hænder før og efter du har skiftet ble på et spædbarn.
  • Vask altid hænder efter, at du har rørt et dyr eller dets efterladenskaber.
  • Vask altid hænder efter at have håndteret affald eller f.eks. lavet havearbejde.
  • Vask altid hænder før og efter pleje af en person, der er syg.
  • Husk, når du vasker hænderne, at du skal gøre det i mindst tyve sekunder. Hvis du har brug for at måle denne tid, kan du forestille dig, at du synger sangen “Happy Birthday to You" to gange igennem. Hvis du ikke har sæbe og vand i nærheden, så brug i stedet en alkohol-baseret håndrens-gel (med mindst 60% alkohol i).
  • Det kan hjælpe at holde overflader rene for smitte ved at desinficere ting, som mange rører ved. For eksempel kan man holde rent på vandrette flader såsom borde, i håndvasken, på dørhåndtag, telefoner, elevatorknapper og andet, som folk ofte rører ved.
  • Undgå at deles om personlige ting, som har været i nærheden af en persons mund, næse eller øjne, såsom tandbørster, drikkekrus, sugerør, makeup, spiseredskaber, håndklæder og vaskeklude.
  • Hold etikette vedrørende host og nys: Forsøg at holde dig mindst 3 meter væk fra andre mennesker.
  • Dæk din mund og næse med et engangslommetørklæde, som du straks smider væk.
  • Host eller nys ned i dit ærme, hvis du ikke har et engangslommetørklæde (host og nys ikke ned i din hånd, som det ellers er traditionen).
  • Vask om muligt altid hænder straks efter, at du har hostet eller nyst (og da især, hvis du har nyst ned i hånden).
  • Hold afstand til familiemedlemmer, din partner osv., indtil du er rask igen.
  • Hvis du har børn, der er syge, er det vigtigt at holde dem hjemme fra skole.
  • Gå ikke på arbejde, hvis du er syg eller smittebærende. (Du er smittebærende en dag efter at symptomerne forsvandt, men børn og svage personer er smittebærende i flere dage efter).
  • Brug aldrig hånd-lufttørreapparatet på toiletter. Det spreder virus. Ifølge en britisk undersøgelse har mennesker 3 gange flere bakterier på hænderne efter brug af apparatet, end hvis de anvender papirstykker til at tørre deres hænder. Faktisk øger apparatet antallet af bakterier på hænderne med 254%, mens brugen af papir til tørring af hænderne reducerer bakterietallet med 77%. Noget tilsvarende gælder for virus. Luftstrømningen får viruspartiklerne til at flyve omkring i rummet. Noro-virus er f.eks. kendt for at kunne spredes af apparatet.
  • Særlige forholdsregler for sundhedspersonale: Brug personlige værnemidler (baseret på stedspecifik risikovurdering), såsom:
  • Åndedrætsværn – fit-testet N95-maske eller højere beskyttelsesniveau.
  • Dække til sko.
  • Kittel, der lukkes bagtil.
  • Dobbelte handsker.
  • Øjenbeskyttelse (beskyttelsesbriller eller ansigtsskjold).

Eksempler på forskellige brugbare desinfektionsmidler:

  • 70 procent ethanol.
  • 5 pct Lysol.
  • 10 pct blegemiddel.

.


  1. 63

Forebyggelse
Hvordan undgår man at blive smittet af en hostende ?
Hoste spreder virusset, og det er en god idé at holde sig f.eks. 3 meter borte fra en hostende .


  1. 64

Forebyggelse
Hvordan undgår man at smitte andre med influenza ?
Nys ikke ud i rummet, vask hænder, bliv hjemme, gør rent .


  1. 65

Forebyggelse
Tages risikoen for pandemier alvorligt nok ?
Risikoen for globale, dødelige virusinfektioner burde tages mere alvorligt. Forskning i svinenes influenzavirus er f.eks. blevet forsømt .


  1. 66

Forebyggelse
Hvilke forholdsregler skal man tage mod ny-H1N1 fra 2009 ("svineinfluenza") ?
Forholdsregler på steder, hvor der er risiko for smitte:
Undgå kys og kindkys eller fysisk kontakt. (I visse lande, bl.a. i Mexico, er kindkys en almindelig hilsen). Hold afstand til andre. Ophold dig indendørs. Bær en maske for næse og mund. (Maskerne gør kun lidt for at forhindre spredning af virus – men får dig måske til at huske på, at undgå at berøre ansigtet med hænderne).
Vask altid hænder efter hostning, nys eller når du har pudset næse,
Vask altid hænder efter brug af toilet,
Vask altid hænder før og efter at have haft med fødevarer at gøre
Vask altid hænder før du spiser,
Vask altid hænder før og efter du har skiftet en ble på et barn,
Vask altid hænder efter, at du har rørt et dyr eller dets efterladenskaber,
Vask altid hænder efter at have håndteret affald eller arbejdet med jord,
Vask altid hænder før og efter pleje af en person, der er syg
Husk, når du vasker hænderne, at du skal gøre det i mindst tyve sekunder. Hvis du har brug for at måle denne tid, kan du forestille dig, at du synger "Happy Birthday to You" sangen to gange igennem. Hvis du ikke har sæbe og vand i nærheden, så brug i stedet alkoholholdig håndrens eller en håndrens-serviet Det kan hjælpe at holde overflader rene for smitte, hvis man desinficerer ting, der deles af flere personer, og hvis man desinficerer ting, som mange rører ved. For eksempel kan man holde rent på vandrette flader såsom borde, i vasken, på dørhåndtag, telefoner, elevatorknapper og andet, som folk ofte rører ved.
Undgå at deles om personlige ting, som har været i nærheden af en persons mund, næse eller øjne, såsom tandbørster, drikkekrus, sugerør, makeup, spiseredskaber, håndklæder og vaskeklude.
Hold etikette vedrørende host og nys:
Forsøg at holde dig mindst 3 meter væk fra andre mennesker.
Dæk din mund og næse med et papirslommetørklæde, som du straks smider væk.
Host eller nys ned i dit ærme, hvis du ikke har et papirslommetørklæde (host og nys ikke ned i din hånd, som det ellers er traditionen).
Vask om muligt altid hænder straks efter, at du har hostet eller nyst.
Hold afstand til familiemedlemmer og din parter, indtil du er rask igen. Hvis du har børn, der er syge, er det en god idé at holde dem hjemme fra skole. Gå ikke på arbejde, hvis du er syg eller smittebærende.
Brug aldrig hånd-tørreapparatet på toiletter. Den spreder virus. Ifølge en britisk undersøgelse har mennesker 3 gange flere bakterier på hænderne efter brug af hånd-tørreapparatet, end hvis de anvender papirstykker til at tørre deres hænder .


  1. 67

Forebyggelse
Kan man stoppe en pandemi fra at udvikle sig ved at vaske hænder og holde afstand mellem mennesker ?
Smittespredningen kan bl.a. forsinkes ved at vaske hænder og tøj, og ved at annullere små og store offentlige arrangementer. Ved at hæmme spredningen af virusset vinder man tid, men sådanne ting vil ikke stoppe virusset .


  1. 68

Forebyggelse: Adfærd
Hvad skal man undgå at dele med andre for at undgå smitte ?
Undgå at deles om personlige ting, som har været i nærheden af en persons mund, næse eller øjne, såsom tandbørster, drikkekrus, sugerør, makeup, spiseredskaber, håndklæder og vaskeklude .


  1. 69

Forebyggelse: Adfærd
Hvor langt skal man holde sig fra personer, som kan være smittet ?
Forsøg at holde dig mindst 3 meter væk fra andre mennesker .


  1. 70

Forebyggelse: Adfærd
Hvordan skal man pudse næse ?
Dæk din mund og næse med et papirslommetørklæde, som du straks smider væk .


  1. 71

Forebyggelse: Adfærd
Hvor skal man nyse hen ?
Host eller nys ned i dit ærme, hvis du ikke har et papirslommetørklæde (host og nys ikke ned i din hånd, som det ellers er traditionen) .


  1. 72

Forebyggelse: Adfærd
Hvad skal man gøre, hvis man bliver syg ?
Hold afstand til familiemedlemmer og din parter, indtil du er rask igen. Gå ikke på arbejde, hvis du er syg eller smittebærende. Tag f.eks. alene i sommerhuset – med en opladet mobiltelefon; ring til lægen, hvis du bliver uventet dårligere, idet det kan være tegn på en tilstødende bakterieinfektion. Mød ikke op i lægens konsultation – brug telefonen .


  1. 73

Forebyggelse: Adfærd
Hvad skal man gøre, hvis ens barn bliver syg ?
Hvis du har børn, der er syge, er det en god idé at holde dem hjemme fra skole .


  1. 74

Forebyggelse: Adfærd
Skal man bruge hånd-tørreapparater med varmluft ?
Brug aldrig hånd-tørreapparatet på toiletter. Den spreder virus. Ifølge en britisk undersøgelse har mennesker 3 gange flere bakterier på hænderne efter brug af hånd-tørreapparatet, end hvis de anvender papirstykker til at tørre deres hænder. Faktisk øger apparatet antallet af bakterier på hænderne med 254%, mens brugen af papir til tørring af hænderne reducerer bakterietallet med 77%. Noget tilsvarende gælder for virus. Luftstrømningen får viruspartiklerne til at flyve omkring i rummet. Noro-virus er f.eks. kendt for at kunne spredes af apparatet .


  1. 75

Forebyggelse: Adfærd
Hvilke begivenheder får folk i Mexico til at samles ?
Epidemien med ny-H1N1 begyndte omkring tidspunktet 3-12 April 2009, som er Semana Santa (Palmesøndag til Påskedag), og som er Mexicos næststørste ferietidspunkt. Mexico's befolkning er ca. 90% katolske, hvilket resulterer i, at talrige mennesker rejser i denne periode. I Ixtapalapa (i Mexico City) kommer en million mennesker på besøg under Semana Santa festlighederne. Andre velkendte lokaliteter for ferie i Mexico er Pátzcuaro, San Cristobal de las Casas (Chiapas) og Taxco .


  1. 76

Forebyggelse: Adfærd
Skal man undgå kindkyshilsener ?
Libanon anbefalede folk at undgå de traditionelle arabiske kindkyshilsener, selv om ingen på dette tidspunkt [29. april 2009] endnu var blevet smittet med virus i landet [6963] .


  1. 77

Forebyggelse: Kommunikation
Hvordan kan Internettet bruges til kommunikation om smitte ?
BBC bad folk i de berørte områder med ny-H1N1 om at sende deres beretninger via Internettet til BBC, der derefter offentliggjorde dem påhttp://news.bbc.co.uk/2/hi/talking_point/8018428.stm. “Jeg arbejder som turnuslæge i en af de største hospitaler i Mexico City og desværre er situationen langt fra “under kontrol". Som læge er jeg klar over, at medierne ikke beretter sandheden. Myndigheder distribuerede vacciner blandt alle sundhedspersonalet uden resultater, idet to af mine partnere, der arbejdede på dette hospital blev dræbt ved dette nye virus på mindre end seks dage "even though they were vaccinated as all of us were" [Dette kan ikke være korrekt, da vaccinen ikke var lavet endnu, måske er det en oversætterfejl og angår Tamiflubehandling]. [Yeny Gregorio Dávila, Mexico City]

“I hovedstaden i min delstat, Oaxaca, er der et hospital, som er lukket på grund af et dødsfald i forbindelse med den nye virus. Mange af mine venner, der arbejder på hospitaler eller sundhedsområdet iøvrigt, siger, at situationen er virkelig dårlig, – de taler om 19 mennesker døde i Oaxaca, herunder en læge og en sygeplejerske. “ [Alvaro Ricardez, Oaxaca City, Oaxaca, Mexico]

“Jeg har forsøgt at købe ansigtsmasker til mig selv og min familie – min kone og to børn – men har ikke kunnet få en nogetsteds. Jeg har besøgt seks apoteker i området, og alle har udsolgt." [Jorge, Mexico City, Mexico]

“Jeg er en læge, der er ansvarlig for forvaltningen af vacciner i den nordlige mexicanske stat Nuevo León. I søndags havde man det første dødsfald i området. Det var en, der kom fra Mexico City. Men man har ikke midlerne til at bekræfte, hvorvidt det faktisk var som resultat af den nye virus. Man er nødt til at have midlerne til at diagnosticere mennesker. Mere end noget andet mangler man udstyr og laboratoriekits. Det eneste, man kan gøre, er at se på symptomerne og foretage en klinisk diagnose. I apotekerne er der ingen Tamiflu til rådighed. Folk her er ikke klar over, at dette influenzaudbrud kan dræbe mennesker. “ [Dr Vicente Torres, Monterrey, Nuevo Leon, Mexico]

Næsten halvdelen af de 20 millioner mennesker bærer ikke deres masker og nogle handler, som om det er normalt at have denne influenza med deres "Jeg er ligeglad"-attitude. “ [Rachael, Mexico City] .


  1. 78

Forebyggelse: Laboratoriesikkerhed
Hvilket sikkerhedsniveau bruges til diagnostiske test for ny-H1N1 ?
CDC's vejledning til laboratoriepersonale for diagnostiske test for mistanke om ny-H1N1 angiver, at testen bør udføres på et BSL2 laboratorie, prøvetagning bør ske inde i et biosafety-cabinet, og isolering af virus skal ske i et BSL2 laboratorium med BSL3-praksis (forøgede BSL2-betingelser) [6955] .


  1. 79

Forebyggelse: Laboratoriesikkerhed
Hvilke personlige værnemidler anbefales til laboratoriepersonale, der håndterer ny-H1N1 ?
Personlige værnemidler mod ny-H1N1 (baseret på stedspecifik risikovurdering):

  • Åndedrætsværn – fit-testet N95-maske eller højere beskyttelsesniveau
  • Dække til sko
  • Kittel der lukkes bagtil
  • Dobbelte handsker
  • Øjenbeskyttelse (beskyttelsesbriller eller ansigtsskjold) [6955] .

  1. 80

Forebyggelse: Laboratoriesikkerhed
Hvilket åndedrætsværn kan bruges ved håndtering af ny-H1N1 ?

  • Åndedrætsværn – fit-testet N95-maske eller højere beskyttelsesniveau .

  1. 81

Forebyggelse: Maske
Beskytter en maske mod influenza ?
En maske for mund og næse gør kun lidt for at forhindre spredning af virus – men får måske personen til at huske på at undgå at røre ansigtet. I England bestilte sundhedsministeren 32 millioner ansigtsmasker den 29. april 2009 .


  1. 82

Forebyggelse: Maske
Hvor let var det at købe masker i Mexico ?
En blogger skrev: "Jeg har forsøgt at købe ansigtsmasker til mig selv og min familie – min kone og to børn – men har ikke kunnet få en nogetsteds. Jeg har besøgt seks apoteker i området, og alle har udsolgt" [Jorge, Mexico City, Mexico].
En anden blogger skrev "Jeg bor i Mexico City … Jeg studerer faktisk her! Mexico City er ikke et af de reneste steder og folks holdning gør det værre. Næsten halvdelen af de 20 millioner mennesker bærer ikke deres masker og nogle handler, som om det er normalt at have denne influenza med deres "Jeg er ligeglad"-attitude. " [Rachael, Mexico City] .


  1. 83

Forebyggelse: Myndighederne
Hvor godt er man forberedt på en pandemi ?
Det globale beredskab for en pandemi er meget ujævnt. Mere fattige lande er de mindst forberedte, men selv i de rigere dele af verden er der alvorlige mangler: Ved en undersøgelse i 2007 af situationen i 30 europæiske nationer fandt man, at landene kun havde etableret halvdelen af de foranstaltninger, der forventes af WHO [6991]. Den største forskel var i beredskabet for at holde samfundet fungerende ud over dets sundhedssystem, – f.eks. at sikre fortsat levering af elektricitet, transportmuligheder, bankvæsen, fødevareproduktion og politisk arbejde. Kun 12 af 30 nationer havde etableret sådan multisektor-planlægning. I Afrika har kun 35 ud af 53 lande pandemiplaner. Udviklingslandene kæmper allerede med malaria, HIV og tuberkulose, og en dødelig influenza ville udgøre en stor udfordring[6991]. Lande i Asien har typisk en plan for at indeslutte en epidemi, men ikke en plan B, hvis virusset faktisk bliver til en pandemi[6991] .


  1. 84

Forebyggelse: Myndighederne
På hvilken måde er der forskel på landenes forberedelse mod en pandemi ?
Den største forskel er i beredskabet for at holde samfundet fungerende ud over dets sundhedssystem – f.eks. at sikre fortsat levering af elektricitet, transportmuligheder, bankvæsen, fødevareproduktion og politisk arbejde .


  1. 85

Forebyggelse: Myndighederne
På hvilken måde kan man nedsætte smitterisikoen teknologisk ?
Man ville kunne lave tekniske løsninger, som nedsætter smittefaren. Et dansk forskerteam på Aalborg Universitet med professor Peter V. Nielsen i spidsen har påvist, at et flysæde, som sender luft op omkring hver passager i flyet, kan hindre infektion. Systemet ville kunne være i produktion i løbet af 2-3 år, hvis nogen ville investere i det. Det ville også kunne anvendes til busser, koncertbygninger og endda hospitalssenge. Avancerede computermodeller og forsøg med dukker med kunstige lunger har påvist, at systemet fungerer godt. Under SARS-epidemien blev adskillige passagerer smittet i løbet af en enkelt flyrejse. [Oversigt over SARS-epidemien: her eller BioNyt nr.122] .


  1. 86

Forebyggelse: Myndighederne
Hvilket pres er der på sundhedsmyndighederne under en pandemi ?
Senior-embedsmænd fra forskellige landes sundhedsmyndigheder forsøgte at koordinere sygdomsovervågningen og reaktionen på truslen med hinanden, og måtte bruge timer på tværnationale telefonkonferencer, selv om de samtidig skulle bruge tid til at gruble over detaljer, såsom rejserestriktioner (der omkring d. 30. april 2009 betragtedes nytteløs af CDC og WHO, men anbefaledes af nogle lande), og betydningen af antivirale lægemidler. Identifikationen af hvert enkelt sygdomstilfælde var også en prioritet, såvel om spørgsmålet om, hvornår man skulle begrænse sociale sammenkomster af mange mennesker, som Mexico havde gjort det, og de skulle overveje, hvilke offentlige tjenester, som skulle stoppes midlertidigt, såsom domstole, og hvilke som fortsat skulle fungere, sådan transport og håndtering af fødevarer [6972] .


  1. 87a

Forebyggelse: Myndighederne
Hvor hyppigt søger folk læge under en influenzaepidemi ?
I New Zealand søgte 1518 læge pr. 100 000 mennesker fra 3. maj 2009 til 2. aug. 2009 (som er i landets influenzasæson, men der var tale om ny-H1N1 epidemi samtidig). Den højeste hyppighed var i det sydlige Auckland (hovedstaden), hvor folk opsøgte læge for deres influenzasymptomer med en hyppighed på 1308 per 100 000 inden for en enkelt uge (fra 6. juli til 12. juli 2009). Normalt opfattes en ugentlig lægehenvendelse i Auckland på mellem 100 og 149 på dette tidspunkt af året som en "moderat" hyppighed og hyppigheder over 400 viser, at der er en epidemi [8021] .


  1. 87b

Forebyggelse: Myndighederne
Skal man droppe produktionen af sæsoninfluenza i en pandemi-situation ?
Eksperter og myndigheder diskuterede [30. april 2009], om vaccinefabrikanterne burde skifte til at fremstille en vaccine mod den svinerelaterede H1N1 i stedet for at producere den sæsonbetingede influenzavaccine [6972] .


  1. 88

Forebyggelse: Myndighederne: Holland
Hvordan reagerede myndighederne i Holland på ny-H1N1 ?
Den hollandske regering's Institut for Folkesundhed og Miljø rådgav alle rejsende, der vendte tilbage fra Mexico efter 17. april 2009 og som udviklede feber over 38,5 Celsius (101,3 grader Fahrenheit) inden fire dage efter ankomsten til Holland, om at blive hjemme .


  1. 89

Forebyggelse: Myndighederne: Hong Kong
Hvordan reagerede myndighederne i HongKong på ny-H1N1 ?
Myndighederne i Hong Kong opfordrede indbyggerne til ikke at rejse til Mexico. Hongkong brugte infrarøde scannere i byens lufthavn i forsøg på at afsløre folk med feber [metoden kan langt fra påvise alle smittede]: Lige siden 2003-udbruddet af SARS-infektionen har Hongkong brugt infrarøde scannere til at måle ansigtstemperaturen på alle ankommende i lufthavnen og ved grænseovergangene til det kinesiske fastland.
Myndighederne i Hong Kong gav ordre om omgående tilbageholdelse på et hospital af enhver, der ankom med feber og symptomer på en luftvejssygdom efter rejser inden for de foregående syv dage gennem en by med et laboratorie-bekræftet udbrud af den nye influenza. Thomas Tsang, der er ansvarlig for Hong Kong-regeringens Center for Sundhedsbeskyttelse, sagde [ca. 27. april 2009], at indtil testen havde vist sig negativ, skulle en sådan person ikke have lov at komme ud af hospitalet. Grænsen for at have feber ville være 37,8 Celsius [100,4 grader Fahrenheit]. Det ville tage to eller tre dage at opnå testresultatet.
Hong Kong er måske bedre forberedt på en influenzapandemi end alle andre steder i verden. Frygten for, at SARS skal gentages, dukker op hver vinter, og byen har engageret sig i et byggeprogram for at udvide sin kapacitet til at isolere og behandle dem, der bliver inficeret med sådanne luftvejssygdomme.
Hong Kong har også udvidet sin influenzaforskning. Hong Kongs viruslaboratorier var allerede blandt de bedste i verden og førende i at påvise H5N1-fugleinfluenzavirusset, som dræber en usædvanlig stor andel af sine ofre. Dette har regelmæssigt udløst frygt for en eventuel pandemi, ligesom ny-H1N1 gjorde i foråret 2009 .


  1. 90

Forebyggelse: Myndighederne: Japan
Hvordan reagerede myndighederne i Japan på ny-H1N1 ?
Tokyos Narita-lufthavn installerede et apparat til at teste kroopstemperaturen hos passagerer, der ankom fra Mexico .


  1. 91

Forebyggelse: Myndighederne: Kina
Hvordan reagerede myndighederne i Kina på ny-H1N1 ?
Kina sagde, at enhver som fik influenzalignende symptomer inden for 2 uger efter ankomsten fra et berørt område, skulle rapportere det til de kinesiske myndigheder. Fire amerikanske statsborgere var [26. april 2009] i karantæne i Kina. Omkring 200 passagerer, der fløj fra Storbritannien, blev sat i karantæne i et Brunei-hospital [stat på Nordborneo] efter at tre af dem var ankommet med feber [6990] .


  1. 92

Forebyggelse: Myndighederne
Hvordan reagerede myndighederne i Mexico på ny-H1N1 ?
Myndighederne i Mexico lukkede skoler, museer, biblioteker, teatre mv. i hovedstaden og bad folk om ikke at gå i kirke og til andre forsamlinger. Desuden udsendte man anbefalinger om håndvask, at undgå kys og nærkontakt, blive hjemme, hvis man var syg i stedet for at gå på arbejde og i det hele taget begrænse kontakten med andre for at undgå at inficere dem.
Alle skoler i Mexico blev 27. april 2009 beordret lukket indtil den 6. maj. Dagplejecentre, universiteter, museer, pyramider og de 35.000 restauranter i Mexico City blev lukket for at udelukke, at forsamlinger af mennesker kunne sprede smitte. Kirker blev lukket – en stor ting i et katolsk land, hvilket fortalte folk, at situationen var alvorlig. Sociale og kulturelle aktiviteter blev suspenderet. Offentlige festligheder som Cinco de Mayo blev forbudt. For første gang i årtier annulerede Mexico den populære fest til fejring af 5. maj 1862 sejren over de invaderende franske tropper i den centrale delstat Puebla. Omkring 2.000 mennesker kan være blevet smittet. Folk på gaden fik uddelt masker. Enhver havde fyldt deres køkken med mad og blev hjemme. Fodboldskampe blev annulleret ved det olympiske stadion. En udsolgt forboldskamp med 70.000 tilskuere blev f.eks. spillet for lukkede døre. En anden fodboldskamp på det berømte Azteca Stadion, der forventeligt ville have haft 50.000 tilskuere, blev også spillet for lukkede døre. Militært personel blev sendt på gaden, hvor de distribuerede millioner af masker til folk og ledte efter mennesker med tegn på influenza. Sundhedsmyndighederne fik bemyndigelse til at isolere folk og til at foretage eftersøgninger i deres huse efter syge mennesker. Via TV fik folk med influenza besked på at kontakte lokale læger og hospitaler, hvilket resulterede i lange køer uden for lægehuse og hospitaler .


  1. 93

Forebyggelse: Myndighederne
Hvor mange liv reddes ved at lukke skoler og neddæmpe landets økonomi ?
Det vides ikke. [7118] .


  1. 94

Forebyggelse: Myndighederne: Rusland
Hvordan reagerede myndighederne i Rusland på ny-H1N1 ?
En russisk sundhedmyndighed sagde [26. april 2009], at passagerer fra Nordamerika, der havde feber, ville blive sat i karantæne indtil årsagen til feberen kunne bestemmes .


  1. 95

Forebyggelse: Myndighederne: USA
Hvordan reagerede USA på ny-H1N1 29. april 2009 ?
USA's præsident Barack Obama bad Kongressen om 1.5 milliarder dollar [ca. 29. april 2009] for at hjælpe med at forberede landet på et eventuelt sygdomsudbrud. Han foreslog, at alle skoler burde være lukket, hvis eleverne havde nogen risiko for at blive smittet. USA har 132.000 skoler.
Janet Napolitano fra Department Homeland Security i USA erklærede [25. april 2009] en krisesituation (public health emergency) på folkesundhedsområdet i USA for at give mulighed for, at der kunne bruges økonomiske midler til forebyggelse af smittespredning.
CDC's Division for Strategiske Nationale Lagre (Strategic National Stockpile, SNS) i USA frigav en fjerdedel af sine antivirale lægemidler, personlige værnemidler og åndedrætsværnsudstyr for at hjælpe staterne i USA til at kunne reagere på udbruddet.
Et e-mail-kort om håndvask blev fremstillet i USA, så folk kunne sende kortet til hinanden med gode håndvask-råd.
. Den omtalte "Public health emergency" blev erklæret, da antallet af identificerede tilfælde af ny-H1N1 i USA var steget til 20. I New York City blev otte studerende på St. Francis Preparatory School i Queens omkring dette tidspunkt testet positive for ny-H1N1.
Med 13 tilfælde i Californien erklærede guvernør Arnold Schwarzenegger Californien i undtagelsestilstand (state of emergency) på grund af truslen .


  1. 96

Forebyggelse: Myndighederne: USA
Hvordan håndterede politikerne epidemien ?
Den amerikanske vicepræsident Joseph Biden skabte 30. april 2009 opmærksomhed, da han sagde, at han ikke ønskede at rejse med fly eller metro, og dermed modsagde sin chef's rådgivning [6972]. Præsident Álvaro Uribe fra Colombia blev smittet med ny-H1N1 under en rejse, hvor han 28. aug. 2009 mødtes med præsidenterne fra Argentina, Bolivia, Brasilien, Chile, Ecuador, Paraguay, Peru, Uruguay og Venezuela. De gav hånd og sad i timevis under fælles møder. Præsident Álvaro Uribe's sygdom er mild, og der var umiddelbart ikke andre smittede fra mødet. Mødet fandt sted i Argentina, hvor man har titusinder af smittede [8023].
Foto af Alvaro Uribe external image alvaro-uribe.0133015.jpg
Foto af præsidenterne ved mødet.


  1. 97

Forebyggelse: Rengøring
Hvor skal man gøre rent ?
Det kan hjælpe at holde overflader rene for smitte, hvis man desinficerer ting, der deles af flere personer, og hvis man desinficerer ting, som mange rører ved. For eksempel kan man holde rent på vandrette flader såsom borde, i vasken, på dørhåndtag, telefoner, elevatorknapper og andet, som folk ofte rører ved .


  1. 98

Forebyggelse: Rengøring
Hvad er passende desinfektionsmidler ?
Passende desinfektionsmidler mod influenzavirus:

  • 70 procent ethanol
  • 5 pct Lysol
  • 10 pct blegemiddel [6955]

.


  1. 99

Forebyggelse: Rengøring
Hvilken procent skal sprit have for at virke desinficerende mod influenzavirus ?

  • 70 procent ethanol .

  1. 100

Forebyggelse: Rengøring
Hvilken procent skal lysol have for at virke desinficerende mod influenzavirus ?

  • 5 pct Lysol .

  1. 101

Forebyggelse: Rengøring
Hvilken procent skal blegemiddel have for at virke desinficerende mod influenzavirus ?

  • 10 pct blegemiddel [6955] .

  1. 102

Forebyggelse: Svineavl
Hvilken rolle spiller svin for udviklingen af nye influenzaformer ?
Fugle og mennesker får sjældent influenza-vira, der er tilpasset til en anden værtsart. Men sådanne vira kan ret let smitte svin. Svin har også deres egne virusstamme. Hvis et svin smittes af to typer af influenza samtidig, kan svinet virke som et blandekar. Hybrid-vira kan opstå med gener fra begge virus. Det er formentlig, hvad der skete ved udviklingen af ny-H1N1 .


  1. 103

Forebyggelse: Svineavl
Er svin modtagelige for menneskets influenzatyper ?
Svin er modtagelige for de samme influenza A virussubtyper som mennesker: nemlig H1N1, H1N2 og H3N2 .


  1. 104

Forebyggelse: Svineavl
Hvad menes med, at svin kan fungere som blandekar for influenzavirus ?
Da A-influenzavirussets genetiske materiale er splittet op i 8 selvstændige segmenter, vil en celle, som er inficeret af to forskellige influenzavirustyper, danne nye viruspartikler med nye sammensætninger af disse to forskellige sæt af 8 selvstændige genetiske segmenter. Det er kendt, at både menneske- og fugleinfluenzavira undertiden smitter svin, og at svin kan fungere som "blandekar" for disse vira. Dermed kan vira udveksle genetisk materiale og fremstå som en ny "hybrid"-virus .


  1. 105

Forebyggelse: Svineavl
Kan svin fremkalde pandemisk virus ?
Pandemisk virus kan vise sig efter reassortment hos svin. Dette kan også kaldes rekombination. Da A-influenzavirussets genetiske materiale er splittet op i 8 selvstændige segmenter, vil en celle, som er inficeret af to forskellige influenzavirustyper, danne nye viruspartikler med nye sammensætninger af disse to forskellige sæt af 8 selvstændige genetiske segmenter. Det er kendt, at både menneske- og fugleinfluenzavira undertiden smitter svin, og at svin kan fungere som "blandekar" for disse vira. Dermed kan vira udveksle genetisk materiale og fremstå som en ny "hybrid"-virus .


  1. 106

Forebyggelse: Svineavl
Kan mennesker, der er i kontakt med svin, smitte ?
Mennesker, der er i kontakt med svin, bliver undertiden smittet med svinenes influenza, men efterfølgende menneske-til-menneske smitte synes at være sjælden. Mennesker, der arbejder med svin i Europa og Nordamerika, er langt mere tilbøjelige end andre til at blive smittet med potentielt dødelige patogener, såsom MRSA (methicillin-resistente Staphylococcus aureus), resistente E. coli og Salmonella, og selvfølgelig vil der derfor også være risiko for smitteudveksling med ny-H1N1, hvis virusset skulle være til stede. Mange forskere antager, at mennesker, der arbejder i store "svinefabrikker" (på engelsk betegnet "CAFOs") er mere udsatte for at kontakte og sprede disse og andre "zoonotiske" sygdomme, – i modsætning til mennesker, der arbejder på mindre svinefarme eller med udendørs folde eller græsarealer, hvor svinene går langt mindre tæt .


  1. 107

Forebyggelse: Svineavl
Bliver mennesker syge, hvis de smittes af et influenzaramt svin ?
Ofte bliver folk ikke særlig syge af influenzasmitte fra svin: Eksempel: En midaldrende kvinde i Spanien fik en så mild influenza-lignende sygdom, at kun få læger ville have taget en virusprøve. Men den alment praktiserende læge, som hun kontaktede, deltog tilfældigvis i et aktivt influenzaovervågningsprogram, og en virusprøve blev taget og påvist at være influenza A (H1N1), fylogenetisk tæt paa europæiske svineinfluenzavirus. Dette var før 2009-epidemien med svineassocieret influenza A/H1N1.
I en sammenlignende undersøgelse over mennesker, som var blevet syge af influenza fra svin, fandt man: De mest almindelige symptomer var feber (94 procent af patienterne), hoste (92 procent), og ondt i halsen (66 procent), medens 25 procent af patienterne havde diarré, og 25 procent havde opkastninger. Af de 399 patienter, for hvem status for deres hospitalsindlæggelse var kendt, måtte 36 (dvs. 9 procent) indlægges på hospital. Af 22 hospitalsindlagte patienter med tilgængelige data, havde 12 karakteristika, der giver øget risiko for alvorlig sæsonbestemt influenza, 11 havde lungebetændelse, 8 krævede adgang til intensiv pleje, 4 havde åndedrætssvigt, og 2 døde. Det er sandsynligt, at antallet af bekræftede tilfælde er en undervurdering af det antal af sager, der er forekommet [7000] .


  1. 108

Forebyggelse: Svineavl
Hvilken rolle spiller landarbejdere på svinefarme for udvikling af nye influenzatyper ?
Landarbejdere danner en bro mellem dyrene i kæmpestore husdyrbesætninger og lokalsamfundet. Denne broeffekt øger risikoen for dannelse af nye virustyper, ved at menneskevirus kan komme ind i dyrebesætningen og her tilpasse sig til forholdene i dyrene [6989, PEW Kommission for Industrielle husdyrgenetiske Produktion, http://ncifap.org/] .


  1. 109

Forebyggelse: Svineavl
Udgør influenza i svinebesætninger et problem ?
Generelt vil den fortsatte cirkulering af influenzavirus og andre infektioner i store dyrebesætninger eller dyreflokke giver øget mulighed for dannelse af nye virustyper ved mutationer eller rekombinationer, som kan resultere i vírus, der er mere effektive til at spredes mellem mennesker. Rekombinerede influenzavirus (reassorterede influenzavira) med humane komponenter har hærget den moderne svineindustri i årevis. Sådanne nye vira øger potentielt risikoen for zoonotisk sygdomsspredning i de lokalsamfund, hvor de ansatte på svinefarmene bor .


  1. 110

Forebyggelse: Svineavl
Smitter fugleinfluenza H7N7 fra menneske til menneske ?
I en undersøgelse udviste 64% af 63 personer, der var tæt på mennesker, som var smittet med H7N7 fugleinfluenzavirus, ved en blodtest bevis på, at de havde haft en H7N7-infektion efter fugleinfluenzaudbruddet blandt fjerkræ i Holland i 2003. Ægtefællerne til arbejdere på svinefarme, der ikke havde nogen direkte kontakt med svin, indeholdt hyppigere antistoffer mod virusset. I lokalsamfund, hvor der bor et stort antal mennesker, som arbejder i industrielle dyrebesætninger, er der et stort potentiale for, at disse arbejdere øger risikoen for smitte med en ny pandemisk influenzavirus .


  1. 111

Forebyggelse: Svineavl
Hvordan avler man svin i Mexico ?
I de sidste mange år har store amerikanske koncerner inden for svineavl etableret kæmpestore industrifarme for svin i Mexico, herunder snesevis omkring Mexico City og i de mexicanske delstater Puebla og Veracruz [6989] .


  1. 112

Forebyggelse: Svineavl
Er industrilandbrug en smittekilde ?
Industrilandbrug er ikke hermetisk lukkede miljøer. Patogener kan komme ind og ud via arbejdere på svinefarme, med fluer, via gyllepøle og med genbrugt vand i stalde (svindende grundvandreserver er et særlig problem i dele af Mexico). Vilde fugle lander i laguner og kan medbringe influenzavirus til vandet. Industrilandbrug har meget ventilation, idet et stort antal af dyrene ville dø af varmestress medmindre bygningen blev ventileret. Forskerne har målt bakterier og vira i miljøet omkring fjerkræ- og svineanlæg [6989] .


  1. 113

Forebyggelse: Svineavl
Er intensiv avl af svin og høns en smittekilde ?
Intensiv drift af kyllingeavl og svineavl i industrilandbrug bidrager til at fremskynde virusudviklingen af influenzavirus[6989] .


  1. 114

Forebyggelse: Svineavl
Hvordan kan man undgå smitte fra svinefarme ?
• Man bør sikre, at fugle ikke kan få adgang – Alle døråbninger, vinduer og lugtventilationskanaler i svinebygninger bør være tilstrækkeligt forseglede for at forhindre indtrængen af fugle .


  1. 115

Forebyggelse: Svineavl
Hvordan undgår man, at svinefarme smittes med influenza fra fugle ?
Svinefarme bør sikres mod smitte fra fugle. Der bør ikke anvendes ubehandlet overfladevand som enten drikkevand eller vand til rengøring i svinefarme. Ligeledes kan det være fornuftigt at forsøge at minimere vandfugles brug af gårdens affaldslaguner
• Adskillelse af svine- og fjerkræproduktion: Der bør ikke avles svin og høns på det samme landbrug
• Sikkerhed vedrørende foderet: Svinefoderet bør opbevares i lukkede beholdere for at undgå forurening med ekskrementer fra overflyvende vandfugle
• Arbejderes biosikkerhedspraksis: Der bør være støvler, som kun bruges inden for svineanlægget
.


  1. 116

Forebyggelse: Svineavl
Hvor bør vand til svinefarme komme fra ?
Der bør ikke anvendes ubehandlet overfladevand som enten drikkevand eller vand til rengøring i svinefarme. Ligeledes kan det være fornuftigt at forsøge at minimere vandfugles brug af gårdens affaldslaguner .


  1. 117

Forebyggelse: Svineavl
Bør man undgå svin og høns på det samme landbrug ?
Man bør have en adskillelse af svine- og fjerkræproduktionen. Der bør ikke avles svin og høns på det samme landbrug .


  1. 118

Forebyggelse: Svineavl
Hvordan bør svinefoder opbevares ?
Svinefoderet bør opbevares i lukkede beholdere for at undgå forurening med ekskrementer fra overflyvende vandfugle .


  1. 119

Forebyggelse: Svineavl
Hvordan bør svinefarm-arbejderes fodtøj være ?
Der bør være støvler, som kun bruges inden for svineanlægget .


  1. 120

Forebyggelse: Svineavl
Kan trækfugle smitte svinefarme ?
Hvert år flyver mere end to millioner vilde vandfugle mod øst over hele polarhavet fra Asien til Nordamerika og møder her nordamerikanske arter. I oktober 2008 offentliggjorde US Geological Survey en undersøgelse i Molecular Ecology, hvor de beskrev fund af genetiske beviser for (ikke-H5N1) influenzavirus i spidsænder i Alaska, hvis gener var mere tæt forbundet med asiatiske fugleinfluenzastammer end slægtskabet til virusstammerne i Amerika. (Spidsand lever i moser og strandenge i Nordeuropa, Asien og Nordamerika) [6989] .


  1. 121

Forebyggelse: Svineavl
Kan vilde fugle bære virus med svineviruskomponenter ?
Vilde fugle kan bære virus med svineviruskomponenter. Mange fugleinfluenzavira indeholder elementer fra svinevirus. En asiatisk fugleinfluenzavirus kan indeholde svineinfluenza-komponenter fra eurasiske svin. Et svin, der er inficeret med et fugleinfluenzavirus, kan komme i kontakt med svineinfluenzavirus, som derefter kunne rekombinere og smitte en fugl igen [6989] .


  1. 122

Forebyggelse: Svineavl
Hvor mange bliver smittet af influenza fra svin ?
Det er ukendt hvor mange mennesker som smittes med influenza fra svin pr. år. Det er kendt fra USA, at de få rapporterede tilfælde, hvor mennesker smittes med influenza fra svin, repræsenterer et større antal upåviste infektioner blandt mennesker, der har kontakt med svin. Men to faktorer begrænser sandsynligvis smitte af mennesker: Virusset har formentlig begrænset fitness i en anden værtsart, og måske beskytter immunitet for menneskets H1 eller H3 influenzavirus mod infektion med svinenes influenzavirus .


  1. 123

Forebyggelse: Svineavl
Bør personalet på svinefarme vaccineres mod svinenes influenza ?
Nogle forskere har anbefalet sæsonbestemt influenzavaccination til personer, der arbejder med grise, for at reducere deres risiko for at blive smittet. Men erfaringerne med mennesker, som tilsvarende arbejder med fjerkræ, opfordrer ikke til, at man vaccinerer. I en vurdering af et sådant vaccinetilbud i Europa var konklusionen, at vaccinen blev optaget dårligt, og at de, der blev tilbudt vaccination, var forvirret over, hvad de blev tilbudt beskyttelse imod .


  1. 124

Forebyggelse: Svineavl
Findes der en H1N1 influenzavaccine til svin ?
Efter at H1N1-virusset var blevet fundet i en canadisk svinebesætning, udviklede en forsker fra Iowa State University en H1N1-influenzavaccine til svin. Hank Harris, der er professor i veterinær diagnostik og produktion af medicin til dyr, har etableret en virksomhed på ISU Research Park, Harrisvaccines, Inc., hvor man bruger en teknologi, der er meget hurtigere til at producere vacciner end de traditionelle metoder .


  1. 125

Forebyggelse: Svineavl
Hvordan smitter ny-H1N1 i forhold til tidligere svineinfluenzatyper ?
Indtil ny-H1N1-udbruddet i april 2009 var smitte med svineinfluenza fra mennesker til mennesker praktisk talt aldrig set. CDC's laboratorier i USA modtog 300 prøver fra Mexico for månederne februar, marts og april 2009. Indtil udgangen af marts 2009 var alle disse prøve kun med menneske-influenzavirus, men der var 2-3 tilfælde inden for de sidste dage af marts 2009, der var med ny-H1N1 fra 2009 ("svineinfluenza"), og i april 2009 eksploderede antallet derefter. ny-H1N1-virusset smittede virkelig meget effektivt hos mennesker efter dette tidspunkt [6974] .


  1. 126

Forebyggelse: Svineavl
Hvordan overvåges svinefarme for influenza ?
Overvågning for influenza i svinebesætninger i Storbritannien og visse andre steder i EU har været gennemført siden 1991. Resultaterne tyder på, at selv om svineinfluenza af alle virusstammer fortsat er på et lavt sygdomsniveau, optræder der lejlighedsvist epizootier (smitte til mennesker) af nye stammer. Den nye variant fra april 2009 af H1N1 synes ikke [juni 2009] at være til stede hos svin i Storbritannien eller andre EU-lande. [7041] .


  1. 127

Forebyggelse: Svineavl
Kan virus blive overført mellem kontinenter via dyretransporter ?
Der vil kun være en ubetydelig risiko for at indføre ny-H1N1 til svin i Storbritannien via den lovlige import af svin fra Canada. De nuværende EU-handelsregler for levende svin skønnes at være tilstrækkelige til at mindske risikoen for indslæbning af sygdommen til svin direkte fra nordamerikanske svin. [7041] .


  1. 128

Forebyggelse: Svineavl
Transporteres levende svin mellem kontinenter ?
EU-regler tillader eksport af levende svin fra Canada til EU-lande. [7041] .


  1. 129

Forebyggelse: Svineavl
Bør svinefarm-arbejdere have karantæne efter besøg på svinebedrifter i andre lande ?
Influenzasygdomme kan indføres i svinebestande via de folk, der arbejder på svinebedriften. Arbejdere på svinebedrifter, som for nylig er vendt tilbage fra et land, hvor der findes smitte, eller som viser symptomer på en smitsom sygdom, bør ikke have kontakt med svin [7041] .


  1. 130

Forebyggelse: Svineavl: Kina
Hvilken type af influenza-virus cirkulerer blandt svin i Kina ?
De fleste af de influenza-virus, der cirkulerer blandt svin i Kina, har været H1N1 (klynge: h1.3.2 "klassiske") og H3N2 (klynge: h3.1.5) [6994] .


  1. 131

Forebyggelse: Svineavl: Kina
Hvorfra kender man virus inden for klynge h1.1.3 ( "fugle-lignende") i svin ?
Virus inden for klynge h1.1.3 ( "fugle-lignende") blev isoleret fra svin i 2007 i Kina [6994] .


  1. 132

Forebyggelse: Svineavl: Kina
Hvor længe har man kendt til H9N2-subtype fugleinfluenzavira i svin i Kina ?
H9N2-fugleinfluenzavira er blevet isoleret fra svin i Kina siden 2003 [6994] .


  1. 133

Forebyggelse: Svineavl: Kina
Har man fundet H5N1-subtype fugleinfluenzavirus i svin i Kina ?
H5N1-fugleinfluenzavirus blev kun én gang isoleret fra svin i 2005 og (indtil 2009) aldrig efter, at Kina har gennemført obligatoriske H5-vaccinationer af fjerkræ [6994] .


  1. 134

Forebyggelse: Svineavl: Kina
Har man fundet humane H1N1-undertyper af influenzavirus i svin i Kina ?
Et par humane H3N2 og H1N1 undertyper af influenzavirus er blevet isoleret fra svin i Kina [6994] .


  1. 135

Forebyggelse: Svineavl: Kina
Har man fundet humane H3N2-undertyper af influenzavirus i svin i Kina ?
Et par humane H3N2 og H1N1 undertyper af influenzavirus er blevet isoleret fra svin i Kina [6994] .


  1. 136

Forebyggelse: Svineavl: Kina
Hvor hyppigt opstår rekombinationer af influenzavirus i svin i Kina ?
Det ser ud til, at rekombination (reassortment) af gensegmenterne af influenzavirus fra forskellige oprindelser er temmelig hyppige hos svin i Kina [6994]. En rekombineret subtype af H1N2 influenzavirus i svin er blevet påvist siden 2004 [6994] .


  1. 137

Forebyggelse: Svineavl: Kina
Fandtes ny-H1N1 fra 2009 virusset i Kina før epidemien brød ud ?
Ny-H1N1 virusset ("svineinfluenzavirusset"), som begyndte at sprede sig i mennesker i marts/april 2009, er aldrig blevet isoleret i Kina trods overvågning af flere forskningsgrupper igennem det sidste årti i Kina. [6994]. Derimod har et nært beslægtet virus cirkuleret, idet en prøve taget fra et svin i Hong Kong i 2004 var næsten identisk med det nye virus fra 2009. Dette søstervirus havde 7 af de 8 genetiske segmenter i det nye virus, således at kun ét af segmenterne var afvigende [Nature 11. juni 2009]
.


  1. 138

Forebyggelse: Tekniske løsninger
Kan man nedsætte smitterisikoen under flyrejser ?
Et dansk hold universitetsforskere har vist, at et flysæde, som sender luft op omkring hver passager i flyet, kan hindre virusinfektion via luften. Avancerede computermodeller og forsøg med dukker med kunstige lunger har vist, at systemet fungerer godt. Systemet ville kunne være i produktion i løbet af 2-3 år, hvis nogen ville investere i det. Systemet ville også kunne anvendes til busser, koncertbygninger og endda hospitalssenge. Kontakt bionyt@gmail.com for adresse til de danske opfindere. Under SARS-epidemien blev 19 passagerer smittet i løbet af en enkelt flyrejse .


  1. 139

Forebyggelse: Transport af prøver
Er der risiko ved transport af virusprøver ?
I Schweiz eksploderede en beholder med animalske svineinfluenzaprøver [ca. 27. april 2009], da den blev sendt med et tog fra Zürich til Genève, og sårede en kvinde. Myndighederne sagde, at tøris, som holdt prøverne kolde, forårsaget eksplosionen, men at hændelsen ikke udgjorde nogen trussel mod mennesker .


  1. 140

Forebyggelse: Vask hænder
Hvad skal man gøre efter et nys ?
Vask altid hænder efter hostning, nys eller når du har pudset næse .


  1. 141

Forebyggelse: Vask hænder
Hvad skal man gøre efter toiletbesøg ?
Vask altid hænder efter brug af toilet .


  1. 142

Forebyggelse: Vask hænder
Hvad skal man gøre før tilberedning af mad ?
Vask altid hænder før og efter at have haft med fødevarer at gøre .


  1. 143

Forebyggelse: Vask hænder
Hvad skal man gøre før spisning ?
Vask altid hænder før du spiser .


  1. 144

Forebyggelse: Vask hænder
Hvad skal man gøre før – og efter – skift af ble på en baby ?
Vask altid hænder før og efter du har skiftet ble på en baby .


  1. 145

Forebyggelse: Vask hænder
Hvad skal man gøre før og efter pleje af en syg ?
Vask altid hænder før og efter pleje af en person, der er syg .


  1. 146

Forebyggelse: Vask hænder
Hvor længe skal man vaske hænder ?
Husk, når du vasker hænderne, at du skal gøre det i mindst tyve sekunder. Hvis du har brug for at måle denne tid, kan du forestille dig, at du synger "Happy Birthday to You" sangen to gange igennem .


  1. 147

Forebyggelse: WHO
Hvornår holdt WHO deres første møde om den nye epidemi med ny-H1N1 ?
WHO's Emergency Committee sammenkaldtes for første gang 25 april 2009 siden det blev oprettet i 2007. Udvalget trækker på eksperter fra hele verden. Man blev på mødet enige om, at situationen med ny-H1N1 udgjorde en krisesituation af internationalt omfang for folkesundheden .


  1. 148

Forebyggelse: WHO
Hvordan betragtede WHO ny-H1N1 i begyndelsen ?
Gregory Hartl for Verdenssundhedsorganisationen WHO sagde 25 april 2009, at virusstammen i Mexico er bekymrende, fordi den har muteret fra ældre stammer. "Hver gang, at der er et virus, som ændrer sig, betyder det, at den immunitet, der er opbygget i den menneskelige population til at behandle influenza, ikke er justeret godt nok til at håndtere den nye virus", sagde Gregory Hartl.
En talsmand for WHO, Fukuda, sagde 26 april 2009: "Lige nu har man infektioner, der spredes i forskellige lande og flere forskellige steder – men man ved også, at i den moderne verden kan smittede personer simpelthen flytte rundt fra ét sted til et andet" .


  1. 149

Forebyggelse: WHO
Hvilke anbefalinger gav WHO om ny-H1N1 i begyndelsen ?
Efter en periode, hvor WHO opfordrede regeringerne til at optrappe deres overvågning af mistænkelige sygdomsudbrud, udtalte WHO's generaldirektør Margaret Chan, at udbruddet var en krisesituation ("public health emergency") på folkesundhedsområdet af "pandemisk potentiale". WHO overvejede at udstede ikke-bindende anbefalinger om rejser og handelsbegrænsninger, og om man skulle anbefale at lukke landegrænser. Det ville i så fald være op til regeringerne selv til at beslutte, om de ville følge rådet fra WHO.
WHO endte sine overvejelser med ikke at anbefale at man lukkede grænserne og ikke at anbefale, at man begrænsede den internationale rejsetrafik. Det blev dog anset fornuftigt, hvis syge personer valgte at udskyde deres internationale rejser .


  1. 150

Forebyggelse: WHO
Er WHO blevet kritiseret ?
Guan Yi (den professor i Hongkong, der i 2003 fandt SARS-virusset i et katte-lignende dyr og som startede initiativet, som medførte, at man forbød salg af sådanne dyr på markederne) udtalte ca. 27. apr. 2009, at som altid er WHO for langsom og for tilbageholdende med at hæve sit advarselsniveau, og at WHO's advarselsniveau burde sættes til 6 (maksimalt niveau) .


  1. 151

Forebyggelse: WHO
Hvornår opgav man at indeslutte ny-H1N1 ?
WHO's influenzaekspert Keiji Fukuda sagde d. 28 april 2009, at det var blevet klart, at infektionen ikke kunne indesluttes. "Indeslutning er ikke en anvendelig mulighed". Keiji Fukuda sagde dog, at det ikke var uundgåeligt, at udbruddet ville udvikle sig til en global epidemi – eller pandemi – men at landene skulle "benytte lejligheden til at forberede sig herpå". WHO-talsmanden Gregory Hartl sagde, at eksperter arbejdede på at udvikle en vaccine, men sagde, at det ville kunne tage fem eller seks måneder at udvikle en sådan vaccine .


  1. 152

Forebyggelse: WHO
Kan man forebygge, så man kan undgå, at der kommer en pandemi ?
Nye undersøgelser tyder på, at der før hver pandemi er sket en opsamling af rekombinerede (reassorterede) gensegmenter, og ofte er denne opsamling af nye gensegmenter sket over flere år før pandemien. Dette åbner mulighed for, at man kan forhindre pandemier ved at vaccinere husdyr, eller at man kan forberede sig på kommende pandemier ved at have vacciner parat.
Man vil også kunne fremstille en multivalent vaccine mod influenza, som kunne beskytte mere eller mindre mod alle disse typer: H1, H2, H3, H5, H7 og H9 virusstammerne. En sådan vaccine ville kunne produceres og lagres før en pandemi opstår. Systemet er uprøvet for mennesker, men siges at fungere fint i dyr. (Se "Hvad er viruslignende partikler?" og "Hvad er M2E?") .


  1. 153

Fugleinfluenza
Hvor mange mennesker er døde af fugleinfluenza ?
245 mennesker vides at være døde af fugleinfluenza i Asien og Afrika [juni 2009]. På grundlag af det kendte antal smittede, 387 personer, giver det en dødelighed på 63% blandt de kendte smittede [7088] .


  1. 154

Fugleinfluenza
Kan man vaccinere mod fugleinfluenza ?
Man har en FDA-godkendt vaccine mod fugleinfluenza [7088] .


  1. 155

Fugleinfluenza
Hvad er fugleinfluenza ?
Hong Kong kvalte et virusudbrud af fugleinfluenza i 1997 ved at slagte alle 1,4 millioner høns og ænder i Hong Kong området. Under de indledende faser af H5N1-fugleinfluenza-udbruddet i 1997 døde seks af de første 18 kendte smittede mennesker. Der kom et nyt H5N1-udbrud i 2003, og dette har siden [juni 2009] kostet 257 menneskeliv under dets ødelæggende spredning gennem fjerkræflokke over hele Asien og dele af Afrika .


  1. 156

Fugleinfluenza
Hvordan vil fugleinfluenzavirus udvikle sig i fremtiden ?
H5N1 fugleinfluenza-virus er fast etableret i fjerkræ i visse dele af verden. Ingen kan forudsige, hvordan H5N1-fugleinfluenzavirus vil opføre sig under pres af en pandemi fra ny-H1N1. På nuværende tidspunkt [juni 2009] er H5N1-fugleinfluenzavirus et dyrevirus, som ikke let spredes til mennesker, og kun meget sjældent overføres direkte fra en person til en anden [7036] .


  1. 157

Fugleinfluenza
Hvor dødelig er H5N1-fugleinfluenza ?
H5N1-fugleinfluenza er meget farlig, fordi dens H5-overfladeprotein er helt nyt for mennesker – og fordi H5N1-fugleinfluenzavirus har dræbt mere end halvdelen af de mennesker, det har inficeret [6978] .


  1. 157b

Fugleinfluenza
Hvor udbredt er H5N1-fugleinfluenza ?
Ægypten rapporterede deres første tilfælde af farlig H5N1-influenza i februar 2006, og landet anses nu for at huse sygdommen på en måde, så den ikke kan udryddes (dvs. "endemisk"). Landet noterer regelmæssigt nye udbrud i alle 29 destrikter af landet. Udbrud er konstateret i høns, ænder, kalkuner og gæs, og både i små fjerkræbesætninger i folks baggårde og på landbrugsbesætninger. Mindst to af udbruddene skete, selv om fuglene var blevet vaccineret. Landbrugs-fjerkræavlere er forpligtet til at lade deres fjerkræ teste før hver transport af fuglene. Blandt 2749 test under denne ordning blev 1 testet positiv. Testen kræves kun af registrerede landbrug, og testordningen er derfor ikke tilstrækkelig omfattende i Ægypten. Fugleinfluenza er nemlig også fundet ved stikprøvekontrol på steder, som ikke er forpligtet til at lade fuglene teste (bl.a. ved vejsalgssteder). 85 mennesker er blevet smittet, hvoraf 27 døde.
I Kina har der siden 2004 været over 100 udbrud med den farlige H5N1-fugleinfluenza i fjerkræ og vilde fugle, og 35 millioner fjerkræ er blevet slået ned for at hindre spredning af sygdommen, og der er indført et ret omfattende vaccinationsprogram. Testkontroller i vinteren 2008-2009 fandt 45 positive prøver i høns, ænder og gæs på markedspladser i Kina. Kineserne vaccinerer mod fugleinfluenza, men det er vanskeligt at nå de mange små private fjerkræhold.
Den farlige fugleinfluenza er endemisk i Indonesien (på Java, Sumatra, Sulawesi og sandsynligvis også Bali), og sygdommen er rapporteret fra 31 af 33 distrikter i Indonesien. Omkring 14% af landsbyerne er inficerede. [8031] .


  1. 158

Navn
Hvad kaldes den nye influenza fra 2009 ?
Influenza A (H1N1) er det officielle navn på sygdommen, idet den breder sig fra menneske til menneske og ikke fra svin til menneske, som navnet "svineinfluenza" kunne få folk til at tro. Men da influenza A (H1N1) er flertydigt, må man tilføje, at der menes den epidemi, som udbrød i marts-april 2009 (i USA og Mexico). Derfor bruges ofte betegnelsen "ny-H1N1". WHO kalder den A/H1N1v (v for virulent). Den er også blevet kaldt svinerelateret A/H1N1 fra 2009 eller mexicansk A/H1N1 influenza eller nordamerikansk influenza A/H1N1 virus .


  1. 159

Oprindelse
Hvor kommer ny-H1N1-virusset fra ?
Den H1N1-virusstamme, der forårsager de aktuelle udbrud, er en ny virusstamme, der er ikke set tidligere, hverken i mennesker eller dyr. Det vides ikke, om den nye virusstamme kom fra Asien, Europa eller USA, men et meget lignende virus er fundet i Kina. De fleste af de gener, som opbygger virusset, har imidlertid været i cirkulation i flere år.
De 8 gensegmenter i virusset har alle cirkuleret i mindst 9 år, og N-genet har f.eks. cirkuleret i 17 år. Det fulde 2009-virus har ifølge analysen af virusændringernes "molekylære ur" cirkuleret siden januar 2009 og måske siden august 2008 [7152]. I svin kan virusset derimod have eksisteret som svinevirus i adskillige år [7152].
De tre polymerase-gener samt H-, NP- og NS-generne stammer fra et tripel-reassortant-virus, som cirkulerede i nordamerikanske svin. PB2- og PA-polymerasegenerne stammede oprindelig fra fugle, medens PB1-polymerasegenet oprindelig stammede fra humanvirusset H3N2. H-, NP- og NS-generne stammede oprindelig fra klassisk svinevirus.
N- og M-gensegmenterne stammer fra europæisk-asiatisk fuglelignende svine-H1N1 [7152].
På grund af mangel på beviser kan man dog ikke konkludere, at virusset faktisk kom fra Asien til Mexico[7152].
Teorien om smitte via et menneske fra Asien vil aldrig kunne bevises, for et menneske holder op med at bære virusset, når det er blevet rask. Desuden havde virusset allerede nået at sprede sig til over 100 lande pr. 1. juli 2009, og dets tidligste spredning kan ikke senere eftersøges – også fordi nogle af de nu smittede mennesker vil sprede virusset tilbage til svin .


  1. 160

Overvågning
Hvordan overvåger sundhedssystemet influenzaepidemier i Danmark ?
Overvågningen af influenza sker hos praktiserende læger og hos danske vagtlæger via et geografisk online-system. På en gennemsnitsdag er der 15.000 danskere, som henvender sig til en vagtlæge. Vagtlægerne rapporterer om, hvor mange af disse henvendelser, der angår influenzalignende sygdomme. I uge 48 (slutningen af november) i 2008 begyndte der f.eks. at være rigtig mange, som henvendte sig til vagtlægerne vedrørende influenza, nemlig 3,5% af alle henvendelserne til vagtlæge. Derefter kom der flere og flere henvendelser, og fra flere og flere steder i landet – indtil uge 9 (i begyndelsen af marts) i 2009, hvor var kun der en lav forekomst af influenza i Danmark .


  1. 161

Overvågning
Hvordan overvåger sundhedssystemet influenzaepidemier i Melbourne, Australien ?
Staten Victoria i det sydlige Australien har tempereret klima og 5 mill. indb. (3,9 mill. i hovedstaden Melbourne). 60 praktiserende læger i byen og 27 i resten af staten Victoria indberetter hver uge i influenzasæsonen (maj til september) om antallet af konsultationer, som omfattede feber, hoste eller træthed/sygdomsopfattelse. En influenzaepidemi defineres som 35 sådanne henvendelser pr. 1000 konsultationer. [8012] .


  1. 162

Overvågning
Hvordan overvåger sundhedssystemet influenzaepidemier i Danmark ?
Overvågningen af influenza sker hos praktiserende læger og hos danske vagtlæger via et geografisk online-system. På en gennemsnitsdag er der 15.000 danskere, som henvender sig til en vagtlæge. Vagtlægerne rapporterer om, hvor mange af disse henvendelser, der angår influenzalignende sygdomme. I uge 48 (slutningen af november) i 2008 begyndte der f.eks. at være rigtig mange, som henvendte sig til vagtlægerne vedrørende influenza, nemlig 3,5% af alle henvendelserne til vagtlæge. Derefter kom der flere og flere henvendelser, og fra flere og flere steder i landet – indtil uge 9 (i begyndelsen af marts) i 2009, hvor var kun der en lav forekomst af influenza i Danmark .


  1. 163

Pandemi
Hvordan var situationen, da WHO erklærede pandemi ?
Da WHO erklærede pandemi d. 11 juni 2009 havde 74 lande rapporteret 144 dødsfald og 30.000 kendte smittetilfælde. 3 uger senere var smitten påvist i over 105 lande med 311 bekræftede dødsfald på grund af dette virus .


  1. 164

Pandemi
Hvornår erklærede WHO pandemi ?
Verdenssundhedsorganisationen WHO erklærede d. 11. juni 2009 starten på pandemi A(H1N1)v, da de hævede pandemi-varslet til 6, som er det højeste niveau. Den forrige pandemi var 41 år tidligere, i 1968. (WHO hævede pandemivarslet fra fase 3 til 4 d. 27. april og videre til fase 5 d. 29. april 2009). Disse varselfaser fastsættes kun ud fra spredningsevnen hos det nye virus. Man diskuterer, om der skal laves en ny skala, som også tager hensyn til, hvor sygdomsfremkaldende virusset er. Aldrig tidligere har verden været så forberedt på en pandemi, aldrig før er en pandemi opdaget så tidligt, og aldrig før har man kunnet følge den så tæt, faktisk time for time. I pressemeddelelsen [7102] understreger WHO imidlertid, at det er virusset, som sætter reglerne, og at virusset kan ændre sig dramatisk, således at sikre forudsigelser er umulige at foretage"" .


  1. 165

Pandemi
Hvordan var situationen, da WHO erklærede pandemi ?
Da WHO erklærede pandemi d. 11 juni 2009 havde 74 lande rapporteret 144 dødsfald og 30.000 kendte smittetilfælde. 3 uger senere var smitten påvist i over 105 lande med 311 bekræftede dødsfald på grund af dette virus .


  1. 166

Pandemi
Hvad betyder ordet pandemi ?
Pandemi betyder "en verdensomspændende epidemi" .


  1. 167

Pandemi
Hvor hyppigt opstår pandemier ?
Pandemier (verdensomspændende epidemier) har man i historisk tid set 3-4 gange pr. 100 år .


  1. 168

Pandemi
Hvad afgør den overordnede sværhedsgrad af en pandemi ?
Den overordnede sværhedsgrad af en pandemi er påvirket af tendensen hos pandemier til at cirkulere om kloden i mindst 2 og sommetider 3 bølger. Af mange årsager kan sværhedsgraden af de efterfølgende bølger variere dramatisk i nogle lande – eller endog inden for et enkelt land .


  1. 169

Pandemi
Vil ny-H1N1 vende tilbage ?
Det er fuldstændig sikkert, at denne virusstamme vender tilbage, men om den så er blevet værre, kan man ikke forudsige. Man ved ikke, om denne nye influenza kommer til netop Danmark til næste virussæson [eftersommeren eller efteråret 2009], men man forventer det faktisk .


  1. 170

Pandemi
Vil virusset erstatte de eksisterende influenza-A sæsonvirustyper ?
Det vides ikke, men det skete formentlig under de forrige tre pandemier) [7118] .


  1. 171

Pandemi
Hvilke forudsigelser om pandemier har der været ?
En russisk videnskabsmand, Dmitry Lvov, lavede i 2004 en forudsigelse om en dødelig ny pandemi. Han forestillede sig, at den dødelige fugleinfluenza ville kunne blande sig med menneskeinfluenzavirusset i kroppen af en gris. Professor Dmitry Lvov fra virusinstituttet på det russiske videnskabsakademi sagde på en konference, at op til en milliard mennesker kan blive dræbt inden for seks måneder, og at en sådan pandemi var mulig i 2005 eller senere. Pandemien ville kunne skyldes en mutation af H3N2-fugleinfluenzavirusset, sagde han. Fugleinfluenzaen dræbte millioner af fugle i Sydasien. Ud af 45 mennesker, der blev smittet af fugleinfluenza, døde de 30. Det værste var, at virusset kom ind i en population af svin. Fugleinfluenzavirusset er ikke meget smitsomt for mennesker, men svin er ideelle "væksthuse" til at avle en ny stamme af virus, langt dødeligere for mennesker end H5N1 eller H3N2 [6995] .


  1. 172

Pandemi
Hvad er en pandemi ?
En "pandemi" er en epidemi, der bliver global. Teknisk er der en influenzapandemi hvert år, men udtrykket er normalt forbeholdt alvorlige udbrud. Influenzavirus udvikler sig konstant. Pandemier ske med nogle få årtiers mellemrum, når influenzavirusset får nye overfladeproteiner, som mennesker har meget lidt immunitet overfor, oftest fordi virusoverfladeproteinerne kommer fra en dyrevirusstamme. Den manglende immunitet betyder, at virusset påvirker flere mennesker mere alvorligt. [6978] .


  1. 173

Pandemi
Hvor lang var forsinkelsen mellem sygdomsudbrud og rapporteringen om sygdomsudbruddet ?
I de første uger af epidemien blev sygdomstilfældene rapporteret en uge efter sygdomsudbrud .


  1. 174

Pandemi
Hvordan kan fugleinfluenzavirus medføre en pandemi ?
Fugleinfluenzavirus fra H5, H7 eller H9 virusfamilierne, som er ukendte for vores krop, behøver kun at blive meget smittefarlige for at medføre en pandemi [6978] .


  1. 175

Pandemi: Dødelighed
Hvor mange dør under pandemier i Danmark ?
De seneste pandemier medførte i Danmark 1300 døde (1968-1970), 1700 døde (1957-1958), 14000 døde (1918-1919) .


  1. 176

Pandemi: Dødelighed
Hvad ville en gentagelse af 1918-pandemien betyde i dag ?
En pandemi af 1918-omfang ville i dag måske tage færre liv – men måske ville den tage flere liv. [6978] .


  1. 177

Pandemi: Dødelighed
Hvilken risiko udgør smitsomme sygdomme i forhold til andre risici ?
Smitsomme sygdomme er den største fjende for menneskeheden, selv i forhold til krig, jordskælv og tsunamier .


  1. 178

Pandemi: Dødelighed
Hvornår opdagede man, at det ofte ikke er så farligt at blive smittet med ny-H1N1 ("svineinfluenza") ?
Omkring 4. maj 2009 blev det klart, at ny-H1N1 ikke var så farlig, hvis de mest medtagne blev behandlet .


  1. 179

Pandemi: Dødelighed
Hvornår skete de første bekræftede dødsfald af ny-H1N1 ?
De 19 dødsfald i Mexico, der var bekræftet at være forbundet med A/H1N1-virusset, skete på følgende datoer:
11 april 2009 2 dødsfald
13 april 2009 1 dødsfald
16 april 2009 1 dødsfald
17 april 2009 2 dødsfald
20 april 2009 3 dødsfald
22 april 2009 1 dødsfald
24 april 2009 1 dødsfald
25 april 2009 1 dødsfald
26 april 2009 5 dødsfald
27 april 2009 1 dødsfald
28 april 2009 1 dødsfald .


  1. 180

Pandemi: Dødelighed
Hvorfor døde så mange i Mexico i forhold til andre lande af ny-H1N1 ?
Omkring maj 2009 var ca. 87% af alle dødsfaldene fra ny-H1N1 sket i Mexico. Grunden til, at mennesker døde i Mexico, men kun meget sjældent i andre lande, kan have været manglende behandling i Mexico (f.eks. fordi de mennesker, der døde i Mexico, ofte var for fattige til at bruge tid til at gå hen på hospitalet, idet de ikke havde råd til at være syge – eller de blev ikke behandlet, selv om de faktisk kom til læge. Men årsagen til de mange dødsfald i Mexico er måske snarere, at der i virkeligheden var langt flere mennesker, der var blevet smittet i Mexico, og at man hovedsagelig kun kendte de svære tilfælde. I så fald må epidemien havde været undervejs i lang tid .


  1. 181

Pandemi: Dødelighed
Hvorfor dør nogle mennesker af ny-H1N1 ?
Grunden til, at nogle mennesker dør af denne nye influenza, kunne måske tænkes at være et resultat af immunsystemets overreaktion, som medfører væskeudtrædning i lungerne og blokering af iltoptagelsen til blodet. En anden forklaring kan være co-infektioner med bl.a. bakterier .


  1. 182

Pandemi: Dødelighed
Hvorfor døde folk under 1918-pandemien ?
Under "den spanske syge" i 1918-1919 døde folk på grund af cytokin-overaktivitet. Det samme ses ved fugleinfluenza og ved virus-lungebetændelse .


  1. 183

Pandemi: Dødelighed
Hvad er cytokiner ?
Cytokiner er en slags immun-lokalhormoner, som ved overaktivitet medfører ødem, dvs. at der trænger vand ind i lungerne, så folk drukner. Det er en i denne situation en hæmsko, at unge har et godt immunsystem. Den spanske syge var netop speciel, fordi den især ramte yngre, voksne mennesker .


  1. 184

Pandemi: Dødelighed
Er ny-H1N1 alarmerende ?
Både ja og nej (se de følgende svar) .


  1. 185

Pandemi: Dødelighed
Hvad er det ikke-alarmerende ved ny-H1N1 ?
Influenza A (H1N1)-epidemien fra 2009 er ikke alarmerende, fordi
• Virusset er ikke en god dræber. (Dette vidste man dog ikke i begyndelsen af epidemien i marts-april 2009) .


  1. 186

Pandemi: Dødelighed
Hvad er det alarmerende ved ny-H1N1 fra 2009 ("svineinfluenza") ?
Følgende forhold hører til de mere alarmerende vedrørende ny.H1N1: • Det er en ny influenza-virus fra dyr og derfor ukendt for det menneskelige immunsystem.
• Smitten spredes hurtigt og globalt
• Virusset kan inficere fra menneske til menneske
• Virusset inficerer bl.a. unge og midaldrende mennesker
• Virusset kan dræbe unge, raske mennesker ligesom 1918-influenzaen ("den spanske syge")
• Virusset kan blive en bedre dræber i næste virussæson. (Det er ikke ualmindeligt, at den næste bølge af epidemien et halvt år senere er mere aggressiv end den første bølge). Virusset kan således ændre sig til en mere dødelig type – spontant eller hvis et individ (et menneske, men f.eks. også et svin) får to forskellige virusstammer samtidig i samme celle
• Man ved af erfaring, at influenzavirus – hvis det er dødeligt og smitsomt – kan dræbe millioner af mennesker. Den spanske syge i 1918-1919 dræbte flere mennesker, end der døde under hele første verdenskrig
• En vaccine vil det tage over 6 måneder at producere
• Smitten kan spredes i lande, som er på vej ind i deres influenzasæson (i april 2009 var dette f.eks. lande som Argentina, Sydafrika, New Zealand osv.)
• Den nye influenza kom i begyndelsen af influenzasæsonen for lande med dårlige ressourcer til at modstå en sådan sygdom
• Jo flere mennesker, der smittes med den nye influenza, jo større er risikoen for, at virusset vil inficere en celle, som allerede er inficeret med en anden influenzavirus (måske et fugleinfluenza-virus). Derefter kan et nyt rekombineret virus opstå, som kan være mere dødeligt, mere smitsomt eller både mere dræbende og mere smitsomt. (Imidlertid har det fugleinfluenza-virus, som har smittet en hel del mennesker i løbet af de sidste 13 år, og som er meget dødeligt, endnu ikke rekombineret med et menneskeinfluenzavirus)
• To milliarder mennesker vil sandsynligvis blive smittet, hvis influenzaen bliver en pandemi (nemlig omkring en trediedel af verdens 6 milliarder mennesker – hvis man skal vurdere ud fra erfaringer fra tidligere pandemier). Man kan derimod ikke vide hvor mange, som vil dø. Heldigvis er det nye virus ikke meget dødeligt – det ligner snarere almindelig influenza. Men dels kan dette som sagt ændre sig, og dels kan selv en ikke særlig dødelig virus forårsage stor skade, hvis den er meget smitsom, og hvis det især er de yngre, samfundsbærende mennesker, som dør [7015] .


  1. 187

Pandemi: Smitsomhed
Hvor mange mennesker vil blive smittet af ny-H1N1 ?
To milliarder mennesker vil sandsynligvis blive smittet, hvis influenzaen bliver en pandemi, nemlig omkring en trediedel af verdens 6 milliarder mennesker – vurderet ud fra erfaringer fra tidligere pandemier. Heldigvis er det nye virus ikke meget dødeligt – det ligner snarere almindelig influenza, men det kan forårsage stor skade, hvis det er meget smitsomt, og hvis det især er de yngre, samfundsbærende mennesker, som dør [7015] .


  1. 188

Pandemi: Smitsomhed
Hvor mange mennesker er blevet smittet af ny-H1N1 ?
Hvor mange er smittet? Der findes ingen specifik blodtest, der kan besvare dette spørgsmål .


  1. 189

Pandemi: Dødelighed
Hvorved adskiller ny-H1N1 sig fra den aktuelle form for fugleinfluenza ?
Ny-H1N1-virusset spredes hurtigt og globalt, medens fugleinfluenza ikke smitter fra menneske til menneske. Ny-H1N1 er langt mindre dødeligt for mennesker end fugleinfluenza .


  1. 190

Pandemi: Dødelighed
Er der ligheder mellem 1918-pandemien og 2009-pandemien ?
Ny-H1N1-virusset kan dræbe unge, raske mennesker ligesom 1918-influenzaen ("den spanske syge"). Begge er/var H1N1-virusser, men det siger i sig selv ikke noget om virussets farlighed .


  1. 191

Pandemi: Dødelighed
Er ny-H1N1 meget dødelig ?
Heldigvis er det nye virus ikke meget dødeligt – det ligner snarere almindelig influenza. Men dels kan dette ændre sig og dels kan selv en ikke særlig dødelig virus forårsage stor skade, hvis den er meget smitsom, og hvis det især er de yngre, samfundsbærende mennesker, som dør. [7015] .


  1. 192

Pandemi: Dødelighed
Hvor mange er døde af ny-H1N1 i Mexico ?
Ny-H1N1 blev indtil udgangen af april 2009 anset for at have slået 150 mennesker ihjel i Mexico, men ved en revision af disse data blev kun 20 tilfælde bekræftet. I en del tilfælde var personen dog død uden, at smitteårsagen kunne bekræftes eller afkræftes. Senere kom der flere nye bekræftede dødsfald til .


  1. 193

Pandemi: Dødelighed
Hvordan vurderer man sværhedsgraden af en influenzapandemi ?
Den vigtigste faktor for sværhedsgraden af en influenzapandemi, målt som antallet af tilfælde med alvorlig sygdom og dødsfald, er den faktor, som kan kaldes virussets iboende farlighed (virulensen). Men mange andre faktorer har indflydelse på den overordnede sværhedsgrad af en epidemis virkninger [7036] .


  1. 194

Pandemi: Dødelighed
Kan et pandemisk virus, som ikke dræber, give problemer på samfundsplan ?
Selv en pandemisk virus, som oprindeligt kun forårsager milde symptomer hos i øvrigt raske mennesker, kan skabe store ødelæggelser for et samfund, især for nutidens meget mobile og indbyrdes tæt afhængige samfund .


  1. 195

Pandemi: Dødelighed
Hvad er årsagen til, at man frygter pandemier ?
Det forhold, at et stort antal mennesker bliver syge omkring samme tidspunkt under en pandemi, er en af grundene til, at pandemier er socialt og økonomisk ødelæggende for samfundet. Meget hurtig spredning kan underminere kapacitetsevnen hos regeringer og deres sundhedstjenester [7036] .


  1. 196

Pandemi: Dødelighed
Hvad betyder smitsomheden for sværhedsgraden af pandemier ?
Smitsomheden af virusset påvirker graden af en pandemis ødelæggende virkninger, da høj smitsomhed kan øge antallet af personer, som bliver syge og får behov for pleje inden for en kort tidsramme på et bestemt geografisk område. (På den positive side kan nævnes, at ikke alle dele af verden berøres samtidigt af en pandemi, og typisk er det heller ikke alle dele af et land, der berøres samtidigt). [7036] .


  1. 197

Pandemi: Dødelighed
Hvilke befolkningsgrupper påvirkes under pandemier ?
Pandemier har normalt en koncentreret påvirkning af bestemte aldersgrupper. Koncentreret forekomst af sygdomme og dødsfald i den unge, økonomisk produktive aldersgruppe vil være mere forstyrrende for et samfund, end hvis det er de meget unge og meget ældre, som bliver hårdest ramt, som under de jævnligt tilbagevendende sæsoninfluenzaepidemier[7036] .


  1. 198

Pandemi: Dødelighed
Hvilke mennesker har størst risiko for at dø af influenza ?
Mennesker med kroniske tilstande, såsom hjerte/kar-sygdomme, forhøjet blodtryk, astma, diabetes, leddegigt, og flere andre kroniske tilstande er mere tilbøjelige til at opleve alvorlige eller dødelige infektioner. Udbredelsen af disse tilstande, kombineret med andre faktorer, såsom den ernæringsmæssige status af befolkningen, kan have indflydelse på graden af en pandemi på væsentlig måde [7036]. Med undtagelse af udbruddet i Mexico, som stadig ikke er helt forstået, har H1N1-virus tilbøjelighed til at forårsage meget mild sygdom hos i øvrigt raske mennesker. Uden for Mexico er næsten alle tilfælde af sygdom, og alle dødsfald, blevet påvist hos mennesker med underliggende kroniske lidelser [7036]. Men faktisk har ca. 6% af en børneårgang problemer med vejrtrækningen i 6-årsalderen og generelt er forekomsten (prævalensen) af kroniske sygdomme steget voldsomt siden 1968, hvor den forrige influenzapandemi opstod. Kroniske sygdomme blev tidligere anset for at være tætte følgesvende til velhavende samfund, men deres geografiske fordeling har ændret sig dramatisk. I dag skønner WHO, at 85% af byrden af kroniske sygdomme er koncentreret i lavindkomstlande og mellemindkomstlande. I disse lande opstår kroniske sygdomme ved en yngre gennemsnitsalder end det ses i mere velstående dele af verden .


  1. 199

Pandemi: Dødelighed
Hvor hyppige er kroniske sygdomme i befolkningen ?
Prævalensen af kroniske sygdomme er steget voldsomt siden 1968, hvor den sidste pandemi i det forrige århundrede opstod. Den geografiske fordeling af disse sygdomme, som tidligere blev anset for at være tætte følgesvende til velhavende samfund, har også skiftet dramatisk. I dag skønner WHO, at 85% af byrden af kroniske sygdomme er koncentreret i lav- og mellemindkomstlande. I disse lande opstår kroniske sygdomme ved en yngre gennemsnitsalder end det ses i mere velstående dele af verden [7036] .


  1. 200

Pandemi: Dødelighed
Hvordan kan mønsteret for spredningen indvirke på pandemiens sværhedsgrad ?
Forskellige mønstre for spredning kan påvirke sværhedsgraden af de efterfølgende infektionsbølger. Hvis for eksempel hovedsageligt skolebørn er smittet i første runde, kan det være de ældre, som må bære byrden under den næste runde, med en højere dødelighed på grund af større sårbarhed hos de ældre [7036]. Kvaliteten af sundhedsydelserne påvirker også virkningen af en pandemi. Det samme virus, som kun giver milde symptomer i lande med stærke sundhedsvæsener, kan være ødelæggende i andre lande, hvor sundhedssystemerne er svage, hvor leverancer af medicin, herunder antibiotika, er begrænsede eller ofte afbrydes, og hvor hospitalerne er overfyldte, dårligt udstyrede og underbemandede [7036] .


  1. 201

Pandemi: Dødelighed
Hvor mange danskere har autoimmune sygdomme ?
200.000 danskere lider af en kronisk, autoimmun sygdom .


  1. 202

Pandemi: Dødelighed
Hvem var det første dødsoffer (første dødsfald) på grund af ny-H1N1 ?
En dør-til-dør-skattekontrollør, Maria Adela Gutierrez, med symptomernes start d.4. april 2009 [8003], blev indlagt den 9 april 2009 med akut åndedrætsbesvær i delstaten Oaxaca i Mexico, og ifølge en blogger på internettet smittede hun 16 hospitalsansatte, før hun blev Mexico's første bekræftede dødsfald. Hun havde sukkersyge, og hun døde den 13 april 2009, fire dage efter at være blevet indlagt på det lokale hospital. Hun følte sig syg efter et møde med en vikar fra Veracruz, som syntes at have en meget slem forkølelse. Hun var en 39-årig kvinde. Som ansat i skattevæsenet i Oaxaca havde hun haft kontakt med mange mennesker. Hun boede i den sydlige by Oaxaca, hovedstaden i staten af samme navn. Martin Vazquez Villanueva, der er den regionale sundhedsminister i Oaxaca, benægtede lokale mediereportager, der sagde, at hun havde smittet 20 mennesker, såvel som hendes mand og børn [6963] .


  1. 203

Pandemi: Dødelighed
Hvornår var det første bekræftede dødsfald af ny-H1N1 uden for Mexico ?
Det første dødsfald som følge af udbruddet uden for Mexico var et 2 årigt barn fra Mexico City, som var rejst til Texas med familien. Barnet døde mandag den 27. april 2009 på et hospital i Houston i staten Texas. Barnet havde været syg siden den 8. april 2009 og havde underliggende helbredsproblemer .


  1. 204

Pandemi: Dødelighed
Hvornår var det første dødsfald af en amerikansk person i USA ?
En kvinde i Texas, der boede nær et populært grænseovergangssted til Mexico, blev bekræftet at være smittet 5. maj 2009. Hun var det andet tilfælde uden for Mexico og den første amerikansk-hjemmehørende person, som døde efter virussmitten. Hun havde kroniske, medicinske tilstande. Den 33-årige kvinde var gravid og fødte en sund baby ved kejsersnit, mens hun var hospitalsindlagt. Selv døde hun altså. Hun var lærer i Mercedes Independent School District, som meddelte, at alle skoler ville blive lukket indtil 11. maj 2009 [6990] .


  1. 205

Pandemi: Dødelighed
Hvordan var dødeligheden i Mexico ?
De fleste af dødsfaldene i Mexico var mennesker mellem 20 og 39 år. [18 af 26 døde var i alderen 20 – 39 år, mens 273 af de bekræftede tilfælde var i denne aldersgruppe, med en aldersspecifik dødelighed på 6,6 %, sammenlignet med en skønnet samlet dødelighed (overall case fatality rate) på 3,0 %). Så den samlede dødelighed (overall case fatality rate, CFR) for de bekræftede tilfælde i Mexico var altså på dette tidspunkt 3,0 procent, hvorimod CFR-dødelighedstallet for aldersgruppen af 20-39 årige var 6,6 procent
.Medens 41,5 procent af den mexicanske befolkning i sin helhed er under 20 år, var 51,6 procent af de bekræftede tilfælde i Mexico yngre end 20 år, og dette tyder på en højere repræsentation af denne aldersgruppe blandt de dødelige tilfælde (eller højere aldersspecifik smittehyppighed) [6986] .


  1. 206

Pandemi: Dødelighed
Hvad er dødeligheden af ny-H1N1 ?
Dødeligheden (The case-fatality rate) af ny-H1N1 var stadig vanskeligt at fastslå 7. maj 2009 i det hastigt udviklende epidemiudbrud, fordi et ukendt antal at de patienter, der for øjeblikket var smittet, kunne tænkes at dø; og fordi der kunne være urapporterede tilfælde, og fordi grupper med høj risiko for at dø af den sæsonmæssige influenza (f.eks. ældre og patienter med kronisk sygdom) måske endnu ikke havde været udsat for det nye H1N1-virus.
I begyndelsen af 2009-epidemien var dødeligheden i Mexico blandt de bekræftede tilfælde på 3,0%, men blandt de bekræftede tilfælde af de 20-39 årige var dødeligheden hele 6,6%. Det var i denne aldersgruppe, at der var flest dødsfald. Tallene var dog meget usikre, idet man ikke vidste, hvor mange, som ialt var smittede. Ud fra en vurdering af, at der i slutningen af april 2009 måske havde været 23.000 smittede (i hvert fald antageligt 6000 – 32.000) fik man en skønnet dødelighed på 0,4% (0,3-1,5%) [7024]. Andre skøn fra USA tydede på 0,1% dødelighed (6 ud af 6000 smittede). Hvis der i virkeligheden var mange flere smittede, må dødeligheden være tilsvarende meget lavere .


  1. 207

Pandemi: Historisk
Hvor dødelig var 1918-pandemien ?
Ved 1918-pandemien var der en 4-måneders afstand mellem den første, milde infektionsbølge, og det store angreb. Pandemien havde en dødelighed som – hvis det omsættes til i dag – umiddelbart ville betyde 170 millioner dødsfald på verdensplan [6978]. Man angiver ofte dødstallet til 50.000, men det kan have været lavere eller højere, måske 100.000 .


  1. 208

Pandemi: Historisk
Hvilke andre influenza-epidemier kender vi ?
De seneste pandemier startede i 1968, 1957 og 1918 .


  1. 209

Pandemi: Historisk: 1918
Hvordan forløb 1918-pandemien ?
1918-pandemien kom i 2-3 bølger, den første var relativ mild, den næste var meget alvorlig. Denne pandemi kaldes "den spanske syge" (The Great influenza / The Spanish flu). Omkring 40-50 millioner døde. I Danmark døde 14.000 mennesker, hvilket ville svare til 26.000 i dag .


  1. 210

Pandemi: Historisk: 1918
Hvordan forløb 1918-pandemien i København ?
I København kom sygdommen i tre bølger: juni-juli 1918, sep.-okt.-nov. 1918 (den alvorligste), og en vinterbølge dec.1918–apr.1919 [7126]. Den første bølge omfattede ca. 1/3 af de registrerede nye influenzatilfælde i 1918, og medførte, at 0,35% af disse patienter døde. Under efterårsbølgen døde 2,3% af de registrerede patienter (hvilket tyder på 6½ gange højere dødelighed). Af Københavns kommunes 534.000 indbyggere dengang døde 0,02% af 1918-influenzaen under sommerbølgen, 0,27% af Københavns kommunes befolkning døde under efterårsbølgen, og 0,12% døde under vinterbølgen (ialt 0,41% af indbyggerne i Københavns kommune = ca. 2190 døde) [7126]. Oslo, Göteburg og Stockholm havde 0,18%–0,34% døde [7126]. I Oslo var der en sommerbølge fra midt i juni 1918 til 11. aug. 1918 med 143 døde blandt 18.613 registrerede patienter [7127]. Både i USA og Danmark var det unge mennesker, som døde.
Smitsomheden var væsentlig højere i den første bølge (i sommeren 1918), nemlig med en R-værdi (reproduktionstal) på 2,0-5,4; medens tallet kun var 1,2-1,6 om efteråret i København, Oslo, Göteborg og Stockholm. Den høje smitsomhed i sommeren 1918 viser, at befolkningen ikke havde modstandskraft mod denne nye influenza. I tre uger efter 23. juni steg antallet af smittede eksponentielt, med en forøgelsesfaktor på 10,4 pr. uge [7127]. Under efterårsbølgen var den højeste vækstfaktor 3,48 pr. uge i ugen efter 29. sep. 1918.
I de første 3 uger af sommer-epidemien var befolkningen mest modtagelig og mest uforberedt. Den eksponentielle vækst i disse 3 uger kan matematisk beskrives som:
[start-antallet af smittede] gange [forøgningsfaktoren i 1. uge] gange [faktoren i 2. uge] gange [faktoren i 3. uge], hvilket kan skrives som a.?t hvor: (a = starttallet), (? = forøgningsfaktoren pr. uge) og ( t = antal uger, hvor forøgningsfaktoren er konstant). Det er sandsynligt, at den mindre smitsomhed ved efterårs-bølgen i 1918 skyldtes, at en del af befolkningen nu var blevet immun mod virusset [7112] .


  1. 211

Pandemi: Historisk: 1918
Hvor stor var virussets dødelighed i 1918 i København ?
Den faktiske dødelighed er ukendt, da nok mange, som blev smittet, ikke søgte læge, fordi deres sygdomsforløb var relativt mildt (ifølge et studie er 50% af smittetilfældene under en pandemi helt symptomfri [7128]). De få bud, der findes på den faktiske udbredelse af 1918-influenzaen, antyder, at mellem 50% og 90% af befolkningen blev smittet. 24% af københavnerne søgte lægehjælp for influenza [7126]. (Den samlede procentdel af de smittede, som døde, er naturligvis meget lavere end de ovenfor nævnte op til 2,3% af de kendte smittede i Københavns kommune) .


  1. 212

Pandemi: Historisk: 1918
Hvor stor var virussets dødelighed i 1918 i procent af verdensbefolkningen ?
Det skønnes, at 3-6% af verdens befolkning døde (50-100 mill. ud af en skønnet verdensbefolkning på ca. 1,6 milliard mennesker). Halvdelen af de, som døde, var raske yngre voksne mennesker .


  1. 213

Pandemi: Historisk: 1918
Hvilken aldersgrupper døde under 1918-epidemien ?
Halvdelen af de, som døde under 1918-1919 pandemien, var raske yngre voksne mennesker .


  1. 214

Pandemi: Historisk: 1918
Vil flere eller færre dø i dag, i forhold til dødeligheden i 1918 ?
En pandemi af 1918-omfang ville i dag måske tage færre liv – eller måske tage flere liv .


  1. 215

Pandemi: Historisk: 1918
Hvor kom 1918-virusset fra ?
Der har været en teori om, at fugle måske smittede svin i USA med en ny type fugle/svine-supervirus, som hurtigt smittede landbrugsarbejdere, måske i Iowa i USA, og at disse smittede landarbejdere derefter samledes i militærlejre for at træne til 1. verdenskrig, og derfra spredte 1918-virusset verden over [6989]. I så fald kan landarbejdere siges at være årsagen, selv om der selvfølgelig var en kæde af årsager – herunder 1. verdenskrig .


  1. 216

Pandemi: Historisk: 1957
Hvordan forløb 1957-pandemien ?
1957-pandemien kom i to bølger, den første var mild, og virusset vendte tilbage i en noget mere alvorlig form. 1957-58 pandemien kaldes “den asiatiske influenza" (Asian flu). 2 millioner døde. I Danmark døde ca. 1700 .


  1. 217

Pandemi: Historisk: 1968
Hvordan forløb 1968-pandemien ?
1968-pandemien begyndte relativt mildt, med sporadiske tilfælde allerede forud for den 1. runde, og forblev mild i den 2. runde i de fleste lande, men ikke i alle lande. Denne pandemi i 1968-70 kaldes “Hongkong influenza". Der var 1 mill. døde. I Danmark døde 1300 mennesker .


  1. 218

Pandemi: Historisk: 1976
Hvordan startede 1976-influenzainfektionen i Fort Dix, USA ?
I 1976 blev et udbrud af svineinfluenza hos mennesker opdaget hos rekrutter i en militærlejr i Fort Dix, New Jersey i USA. Det formodede link til svin blev aldrig opdaget, men der var omfattende menneske til menneske smitte, med over 200 inficerede og resulterende i 12 indlæggelser og et dødsfald. Det var en menneske-til-menneske smitte af en ny influenza-virus, som kan beskrives som WHO Pandemi Fase 4. Pandemien udeblev imidlertid .


  1. 219

Pandemi: Historisk: 1976
Hvordan forløb 1976-influenzaen i USA ?
Præsident Gerald Ford’s beslutning i 1976 om influenzavaccinering af hele USA’s befolkning debatteres stadig af eksperter i dag.
På en kold eftermiddag den 5. februar 1976 fortalte en rekrut i den amerikanske hær sin foresatte i Fort Dix, at han følte sig træt og svag. Han var ikke syg nok til at gå til militærlægen eller springe en større træningsvandretur over, men inden der var gået 24 timer var den 19-årige David Lewis død.
Sundhedsmyndighederne opdagede fra prøver, som i hast blev gennemført, at flere hundrede soldater var blevet smittet på militærbasen. De var ganske vist ikke blevet syge, men enhver influenza, som er i stand til at smitte så mange mennesker så hurtigt, ville kunne udvikle sig til en verdensomspændende plage.
Teknisk havde man mulighed for at vaccinere, og spørgsmålet var derfor, om Amerika i denne situation skulle mobilisere en massevaccination i så god tid, at alle ville være immune og klar til den næste influenzasæson – eller om man skulle vente at se, – med risiko for at det nye virus (som det var sket før) ville blive stærkere og slå hårdere til under den forventede næste infektionsbølge.
Sundhedsmyndighederne måtte tage en hurtig beslutning, hvis vaccinen skulle ligge parat til efterårets influenzasæson. Man vidste, at man stod over for alvorlige anklager, hvis epidemien brød ud og vaccinen ikke var klar i tide – men også at man stod til kritik, hvis man brugte millioner af dollar på at vaccinere folk mod en trussel, hvis den aldrig kom i virkeligheden.
Mange influenzaforskere, heriblandt Edwin Kilbourne, troede dengang, at influenzapandemier vendte regelmæssigt tilbage omtrent hvert 11. år, fordi man forud havde haft pandemierne i 1957 og 1968, så en ny pandemi i 1976 virkede sandsynlig. 1957-pandemien havde dræbt omkring 70.000 mennesker i USA alene, og 2 millioner i hele verden. 1968-pandemien, som blev kaldt Hong Kong influenza, dræbte 1 million på verdensbasis.
Da den unge soldat (som gik på en lang march med tung oppakning trods sin sygdom) døde af en ny influenzastamme, som syntes at være relateret til 1918-virusset, blev influenzaeksperterne derfor meget bekymrede.
Omkring midten af marts 1976 havde CDC’s direktør David J. Sencer fået de fleste ledende personer i det amerikanske sundhedssystem bag sin plan om at opfordre præsident Ford til at støtte et 135 million dollar program for massevaccination af befolkningen.
Den 24. marts 1976, dagen efter hans overraskende tab til Ronald Reagan i det republikanske præsidentkandidat-primærvalg i North Carolina, besluttede præsident Ford at meddele vaccinationsprogrammet til den amerikanske offentlighed.
Kongressen skulle dog stadig godkende udgiften, og dette skulle ikke blive let. Allerede før planen officielt blev taget op i Kongressen, var der nogen, som argumenterede imod planen.
En anden stor forhindring var medicinalfirmaerne, der insisterede på, at regeringen skulle påtage sig hele ansvaret for eventuelle skadelige bivirkninger fra en sådan massevaccination.
Under kongreshøringerne i foråret og tidlig sommer 1976 hørte lovgiverne nej-sigere til planen sige, at smitten aldrig var kommet videre end til Fort Dix, og at der kun havde været ét dødsfald.
Imidlertid fastholdt præsidenten og hans eksperter planen, og d. 12 august 1976 afsatte Kongressen pengene til at få massevaccinationen udført.
Den store opgave blev lagt i hænderne på en karismatisk 33-årig læge ved ministeriet for sundhed, uddannelse og velfærd, W. Delano Meriwether. Han fik en frist indtil udgangen af året for at få alle 220 millioner amerikanere vaccineret mod den nye influenzavirus.
Omkring 1. oktober 1976 havde vaccineproducenterne vaccinen klar og hele sundhedssystemets bureaukrati havde organiseret, at tusindvis af læger, sygeplejersker og sundhedsteknikere stod parat til at give befolkningen vaccinationer på lægecentre, skoler og brandstationer over hele USA.
Efter blot få dage blev adskillige mennesker, der var blevet vaccineret, alvorligt syge af vaccinationen. Den 12. oktober 1976 fik tre ældre mennesker i Pittsburgh-området hjerteanfald og døde få timer efter, at de var blevet vaccineret. Dette førte til afbrydelse af programmet i Pennsylvania, men i andre stater i USA fortsatte man vaccinationerne uanfægtet.
Der opstod dog i stigende grad bekymring over rapporter om vaccinens neurologiske bivirkninger, især forekomsten af det sjældne Guillain-Barre syndrom, og den 16. december 1976 suspenderede regeringen hele programmet. Man havde på dette tidspunkt nået at vaccinere 40 millioner mennesker.
Hundredvis af amerikanere lagde senere sag an mod regeringen på vegne af børn, som havde mistet en forælder som følge af de dødelige bivirkninger fra vaccinen. Et par hundrede mennesker blev lammet. Mindst 25 mennesker omkom. Sygdommen blev kaldt Swine Flu pandemic, men den blev altså aldrig til en pandemi [7005].
1 pr. 100.000 fik neurologiske bivirkninger. Nutidens vacciner har derimod en god sikkerhedsstatistik[7173].
.


  1. 220

Pandemi: Historisk: SARS
Hvordan forløb SARS-infektionen ?
2003-epidemien, der kaldes “SARS", var ikke en influenza-sygdom. Epidemien medførte, at 774 mennesker døde [7011]. Hele 10% af de smittede døde). I Danmark døde ingen. Den kostede 10 mia. dollar. Der findes stadig ingen vaccine mod SARS. Det lykkedes at inddæmme denne epidemi, fordi smitten ikke var luftbåren [7021] .


  1. 221

Pandemi: Historisk: SARS
Hvorved er ny-H1N1 forskellig fra SARS-infektionen ?
ny-H1n1 er modsat SARS smitsomt via luften ved dråbeinfektion og det har hurtig generationstid (SARS havde f.eks. dobbelt så lang inkubationstid og smittepartikler blev ofte først udsendt 10 dage efter slutningen af inkubationsperioden [7089]). Modsat ved SARS har inddæmning af sygdommen ringe chance for at lykkes for ny-H1N1 .


  1. 222

Pandemi: Samfundsvirkning: Børsen
Hvordan reagerede børsen på ny-H1N1 ?
Flyselskabers aktier faldt 5-17% omkring 27. april 2009 på grund af ny-H1N1. Lægemiddelselskaber som Roche, som laver vacciner, havde stigende børspriser .


  1. 223

Pandemi: Samfundsvirkning: Politisk virkning
Hvordan påvirkede ny-H1N1 det politiske klima mellem landene ?
ny-H1N1 pandemien medførte et anstrengt politisk klima mellem Mexico og Kina. Ca. 20 kinesiske forretningsfolk og studerende, hver bærende kirurgiske masker, forlod Tijuana tirsdag 5. maj 2009 på et kinesisk regeringsfly efter at være strandet, da Kina annullerede alle direkte fly til Mexico. Mexico opsamlede modsvarende mere end 70 mexicanske statsborgere, der var sat i karantæne i Kina, med et charterfly [6990] .


  1. 224

Pandemi: Samfundsvirkning: Rejsebranchen
Hvordan blev rejser mellem lande påvirket ?
Danske turister i Mexico evakueredes 30. april 2009 frivilligt til Danmark. Tysklands største rejsearrangør suspenderede rejser til Mexico [29. april 2009][6968]. Kina annullerede alle direkte fly til Mexico. Peru og Ecuador fulgte Cuba og Argentina i at forbyde rejser såvel til og fra Mexico [29. april 2009]. Det Europæiske Center for Disease Control frarådede unødvendige rejser til Mexico. På et møde mellem EU's 27 medlemsstater [30. april 2009] foreslog den franske sundhedsminister, Roselyne Bachelot, at alle flyvninger til Mexico fra Europa stoppes. Der blev dog ikke vedtaget sådanne rejsebegrænsninger til Mexico. Et argument var, at det stadig ville være muligt at rejse til et andet land og derfra ind i Mexico. USA, EU og andre lande anbefalede, at man undlod unødvendige rejser til Mexico. Nogle lande opfordrede deres borgere til også at undgå USA og Canada. Sundhedsmyndigheder sagde, at sådanne forbud ikke vil gøre ret meget for at stoppe virusset. WHO anbefalede ikke totalt forbud mod at rejse til Mexico, idet virkningen var tvivlsom, fordi virusset allerede var temmelig udbredt. "WHO anbefaler ikke lukning af grænser og anbefaler ikke restriktioner for rejser," sagde Dr. Keiji Fukuda, som er WHO's influenzatalsmand. "Fra et internationalt perspektiv vil lukning af grænser eller begrænsning af rejser have meget ringe effekt, om nogen virkning overhovedet, for at standse spredningen af dette virus." [6963] .


  1. 225

Pandemi: Samfundsvirkning: Økonomi
Hvor meget koster ny-H1N1 landene ?
Mexicas fiinansminister Agustin Carstens sagde, at udbruddet kostede Mexico's økonomi mindst 2,2 milliarder dollar ($2.2 billion), og han bebudede en 1,3 milliard dollar stimulus-pakke – for det meste til turismeerhverv og små virksomheder, som var de sektorer, der blev hårdest ramt af epidemien. Mexico ville også midlertidigt sænke skatterne for flyselskaber og krydstogtskibe og begrænse sygesikringsbetalinger for små virksomheder [6990] .


  1. 226

Pandemi: Tilbagesmitte til fritter
Kan fritter smittes af ny-H1N1 ?
Man har diskuteret nytten af fritter (Mustela furo) til influenzasforskning. I oktober 2008 rapporterede forskere fra Iowa State University om et udbrud af en tidligere svineinfluenzastamme i en frittekoloni på en farm i Iowa 400 m fra en svinefarm. 8% af de omkring 1000 minklignende dyr blev smittet. Denne fritte-infektion var ikke forbundet med den senere ny-H1N1 epidemi hos mennesker, eftersom H1N1-virusstammen var anderledes .


  1. 227

Pandemi: Tilbagesmitte til svin
Er svin blevet smittet med ny-H1N1 (ved smitte fra mennesker) ?
Det er ikke overraskende, at influenza-virus er i stand til at overføre smitte fra mennesker til dyr. Det er bl.a. set flere gange i Canada [6983]. Svinene bliver ikke særligt syge (lidt hoste, næseflod og nedsat fødeindtagelse). Endetarmtemperaturen op til 40,5 grader C. De bliver raske efter 4-7 dage og ingen af grisene dør. Pattegrise smittes, hvis moderen er smittet, og virusset spredes med, når svinene flyttes. I aug. 2009 blev virusset fundet i en svinefarm i Manitoba, Canada. Svinene bliver ikke slået ned, men kommer i karantæne til de er smittefrie. [8020].


  1. 228

Pandemi: Tilbagesmitte til svin
Hvordan skal man reagere ved bekræftet smitte af svin med ny-H1N1 ?
Når ny-H1N1 influenza bekræftes på en svinefarm, bør der indføres restriktioner i 7 dage efter, at det sidste dyr er blevet rask [6983] .


  1. 229

Pandemi: Tilbagesmitte til svin
Hvordan bør svineavl-personale reagere på influenzalignende sygdomssymptomer hos sig selv ?
Personer, der arbejder direkte med svin, bør tilskyndes til ikke at gå på arbejde, hvis de har noget som helst tegn på luftvejssygdom, feber eller en influenzalignende sygdom [6983] .


  1. 230

Pandemi: Tilbagesmitte til svin
Hvilket tøj bør personale i svinebesætninger have på ?
Mennesker, der håndterer dyr, samt dyrlæger bør bære beskyttelsestøj for at minimere risikoen for at blive smittet [6983] .


  1. 231

Pandemi: Tilbagesmitte til svin
Skal influenzasmittede svin slås ned ?
Der er ikke grund til at slå influenzasmittede svin ned. FAO understregede ( [6984] 4. maj 2009, at der absolut ikke er grund til at slagte dyr med henblik på at forhindre udbredelsen af virusset ny-H1N1 [6983] (www.fao.org/news/story/en/item/19365/icode/) .


  1. 232

Pandemi: Tilbagesmitte til svin
Bør svinefarme overvåges for ny-H1N1 ?
Svinefarme i Mexico, Texas og Californien i nærheden af stedet for starten på af de tidlige tilfælde af smittede mennesker bør på intensiv måde vurdere alle luftvejssygdomme og inddrage den nye virustype ny-H1N1 i overvejelserne [6993]
Historierne om menneske-inficerer-svin viser tydeligt, hvordan den zoonotiske bro mellem dyr og mennesker er en 2-sporet motorvej. Mennesker og dyr kan mødes og overføre sygdomssmitte via mange uforudsigelige scenarier. Historierne om sådanne smittetilfælde fremhæver også behovet for overvågning af svinefarme – især dem, hvor usædvanlige, tilfældige kontakter mellem et sygt menneske og svin kan være sket i begyndelsen af ny-H1N1 udbruddet, før man fik kendskab til dette virus. Det understreger også betydningen af at holde syge mennesker borte fra svinefarme. En omfattende overvågning af svinepopulationer bør være en klar prioritet [6993]
.


  1. 233

Pandemi: Tilbagesmitte til svin
Er ny-H1N1 påvist i svin i USA ?
Ny-H1N1 var pr. 8. aug. 2009 aldrig blevet påvist i svin i USA [8009]
.


  1. 233b

Pandemi: Tilbagesmitte til svin
I hvilke lande er pandemi-H1N1 påvist i svin ?
Pandemi-H1N1-virusset er blevet påvist i svin, der fra Indonesien (distrikt Pulau Bulan) er blevet importeret til Singapore, hvorfra Singapore importerer 1000 svin dagligt. Der er ikke risiko for virussmitte fra svinekød, fordi virusset kun findes i lungevævet, og virusset ødelægges i øvrigt ved tilberedningen [8041]. Pandemivirus-smittede svin kendes også fra Argentina og Canada.


  1. 234

Pandemi: Tilbagesmitte til svin: Canada: Alberta
Smitte på den canadiske svinefarm omkring 12. apr. 2009: Hvor mange svin blev smittet ?
Søndag 12 april 2009 (Påskedag): En svinefarm i Canada med 2200 svin (220 søer og deres smågrise i 2 stalde og 1800 opfedningssvin i 4 stalde) blev smittet – måske af et menneske med A/H1N1. 450 svin blev smittet (23%). De døde så vidt vides ikke, eller dødeligheden var ikke tydeligt hævet
[6993] .


  1. 235

Pandemi: Tilbagesmitte til svin: Canada: Alberta
Smitte på den canadiske svinefarm omkring 12. apr. 2009: Hvordan blev smitten diagnosticeret ?
Et team fra Canadian Food Inspection Agency (CFIA) undersøgte senere stedet den 28. april 2009 og indsamlede prøver fra svin for influenzavirus på CFIA National Centre for Foreign Animal Diseases (NCFAD) i Winnipeg. Prøverne blev kørt igennem konventionel RT-PCR for matrixgenet og H1-genet. Disse resultater viste, at 19 ud af 24 prøver var positive for M-genet (matrixgenet) og 15 ud af 24 prøver var positive for H1-genet [6983] .


  1. 236

Pandemi: Tilbagesmitte til svin: Canada: Alberta
Smitte på den canadiske svinefarm omkring 12. apr. 2009: Hvordan blev diagnosen bekræftet ?
Den foreløbige test blev straks fulgt op af sekvensbestemmelse af PCR-produkter (6 prøver for Matrix-genet og 5 for H1-genet). Sekvenserne af et segment på cirka 244 nukleotider i matrix-genet fra 6 prøver viste, at denne sekvens var 100 procent identisk med sekvenser, der stammer fra den nye A/H1N1 influenzavirus fra USA og Mexico og lignende resultater (99-100 procent identitet) fandtes for omkring 500 nucleotider i H1 genet fra 5 prøver [6983] .


  1. 237

Pandemi: Tilbagesmitte til svin: Canada: Alberta
Smitte på den canadiske svinefarm omkring 12. apr. 2009: Hvordan lignede virusset de tidligere isolater ?
Sekvenserne, der var udvundet fra svine-prøver, var identiske med hinanden. Sekvenserne fra M-genet lignede mest den eurasiske linie, hvorimod H1-genet mere mindede om den nordamerikanske linie, som man ville kunne forvente for denne nye virus [6983] .


  1. 238

Pandemi: Tilbagesmitte til svin: Canada: Alberta
Smitte på den canadiske svinefarm omkring 12. apr. 2009: Hvordan lignende N-genet de tidligere isolater ?
Sekvensbestemmelse af en del af N-genet viste klart, at dette var et N1 virus og sekvensen af det ca. 1400 nukleotider lange fragment var meget beslægtet til det nye A/H1N1 influenzavirus [6983] .


  1. 239

Pandemi: Tilbagesmitte til svin: Canada: Alberta
Smitte på den canadiske svinefarm omkring 12. apr. 2009: Hvad konkluderede man om smittetypen ?
Det blev bekræftet, at der var tale om det nye A/H1N1 influenza-virus, at det var meget tæt beslægtet med de humane virusstammer af ny-H1N1 vurderet på basis af de gener, der var blevet sekvensbestemt [6983] .


  1. 240

Pandemi: Tilbagesmitte til svin: Canada: Alberta
Smitte på den canadiske svinefarm omkring 12. apr. 2009: Hvordan blev svinene håndteret ?
Svinefarmen blev sat i karantæne. [7041] .


  1. 241

Pandemi: Tilbagesmitte til svin: Canada: Alberta
Smitte på den canadiske svinefarm omkring 12. apr. 2009: Hvorfor slog man ikke de smittede svin ned ?
Beslutningen om ikke at slå svinene ned kan meget vel skyldes, at svinene allerede var kommet sig efter tegn på luftvejssygdomme [6993] .


  1. 242

Pandemi: Tilbagesmitte til svin: Canada: Alberta
Smitte på den canadiske svinefarm omkring 12. apr. 2009: Hvornår blev infektionen rapporteret ?
Canada rapporterede lørdag den 2. maj 2009 om identifikationen af A (H1N1) virus i en svinebesætning i Alberta .


  1. 243

Pandemi: Tilbagesmitte til svin: Canada: Alberta
Smitte på den canadiske svinefarm omkring 12. apr. 2009: Hvor mange svin blev syge ?
Kliniske tegn blev observeret i 450 af de over 2000 svin. 19 ud af 24 prøver var positive for influenza A's matrixgen og 15 ud af 24 prøver var positive for H1-genet. Delvis sekvensbestemmelse tydede på 100 pct lighed med matrixgenet, og 99-100 % lighed med H1-genet hos virusisolater fra mennesker inficeret i USA og Mexico med den nye influenza fra april 2009. [7041] .


  1. 244

Pandemi: Tilbagesmitte til svin: Canada: Alberta
Smitte på den canadiske svinefarm omkring 12. apr. 2009: Hvor kom smitten fra ?
En tømrer, der var lejet af en canadisk gårdejer i Alberta-provinsen i Canada, rejste til Mexico og vendte tilbage til Canada den 12. april 2009. Tømreren, svineavleren og hans familie blev syge med influenza-lignende symptomer omkring 14 – 29 april 2009 [6983]. Det blev dog aldrig bekræftet, at de faktisk havde haft ny-H1N1 influenza .


  1. 245

Pandemi: Tilbagesmitte til svin: Canada: Alberta
Smitte på den canadiske svinefarm omkring 12. apr. 2009: Var de ansatte smittet ?
De mennesker, der bor på svinbedriften i Alberta, hvor svinene blev anset for at være blevet inficeret med ny-H1N1, blev senere testet negative for virus. En række mennesker, der boede på svinefarmen, oplevede influenzalignende symptomer efter at svinene var blevet syge. Disse mennesker blev testet for at se, om de også var smittet, men testene tydede ikke på, at de var smittet med ny-H1N1virus. Men der blev taget blodprøver fra disse mennesker for at teste for antistoffer som definitivt svar på, om de var blevet smittet. Den pågældende tømrer blev også testet negativ for virus, men man mente, at det var fordi, at han var for langt fremme i sin helbredelse til, at han stadig indeholdt virus. Et næseskrab fra manden blev først indsamlet, efter at svinene var begyndt at blive syge, og det var mere end 10 dage efter hans hjemkomst fra Mexico. Man tog også en blodprøve fra ham for at lede efter antistoffer mod ny-H1N1virus. Antistoftesten blev udviklet ved Canada's National Microbiology Laboratory, som spillede en central rolle i forbindelse med undersøgelsen i denne nye influenzavirus. Det var Winnipeg-laboratoriet, som fastslog, at der var et usædvanligt udbrud af alvorlig luftvejssygdom i Mexico forårsaget af en ny ny-H1N1virus, som amerikanske forskere havde fundet inficerede mennesker i USA. Det var betryggende at erfare, at det virus, der forårsagede sygdom hos svinene på svinefarmen i Alberta, sandsynligvis ikke er blevet videregivet til de mennesker, der bor på gården. ny-H1N1virussets manglende smitte tilbage til mennesker tyder på, at det nye H1N1 virus, der forårsager sygdom hos mennesker, ikke kom ind i menneskepopulationen direkte fra svin [7003] .


  1. 246

Pandemi: Tilbagesmitte til svin: Canada: Alberta
Smitte på den canadiske svinefarm omkring 12. apr. 2009: Hvordan blev smitten forklaret i begyndelsen ?
Infektionen blev i starten forklaret som et isoleret tilfælde af fra-menneske-til-svine-smitte fordi en medhjælper vendte hjem fra ferie i Mexico. [7041] .


  1. 247

Pandemi: Tilbagesmitte til svin: Canada: Alberta
Smitte på den canadiske svinefarm omkring 12. apr. 2009: Havde arbejderen medbragt smitten fra Mexico ?
Arbejderen var vendt tilbage fra Mexico den 12. april 2009, hvorefter han udviklede influenzalignende symptomer. Han vendte tilbage til arbejdet den 14. april og mellem d. 14. og d. 29. april viste arbejderen, svineavleren og hans familie alle symptomer. [7041]. Den 24. april 2009 havde arbejderen overvundet sygdommen, og han testede negativt for influenza-virus. Efter denne dato udviste svinene imidlertid tegn på appetitløshed, feber og åndedrætssymptomer. [7041] .


  1. 248

Pandemi: Tilbagesmitte til svin: Canada: Alberta
Smitte på den canadiske svinefarm omkring 12. apr. 2009: Døde nogle af svinene ?
De sygdomsramte dyr blev raske, og der var ingen dødelighed blandt dyrene, som kunne knyttes direkte til influenza-infektionen. [7041] .


  1. 249

Pandemi: Tilbagesmitte til svin: Canada: Alberta
Kan man forestille sig, at mennesker har smittet svin med ny-H1N1 ?
Man kan forestille sig, at lignende situationer som i Canada (Alberta) er opstået i andre lande, hvor H1N1-inficerede mennesker har haft kontakt med tamsvin. Dette er særlig relevant for Mexico, hvor udbredelsen af den nye virus hos mennesker kan være stor. "Overvågning i svinefarme i Mexico forventes snart iværksat", sagde FAO senere, den 4. maj 2009 [6983] .


  1. 250

Pandemi: Tilbagesmitte til svin: Canada: Alberta
Hvorfor bør man vaccinere svinearbejdere mod sæsonbetinget influenza ?
De, der er involveret i overvågning af svinefarme, samt personalet på svinebestande, der mistænkes for at være smittede, bør vaccineres mod sæsonbetinget influenzavirus for at undgå eventuelle blandingsinfektioner [6983] .


  1. 251

Pandemi: Tilbagesmitte til svin: Canada: Alberta
Bør svin overvåges for influenza ?
Efter mistanken om, at A/H1N1 virus i svin i Canada måske skyldes smitte fra et menneske, opfordrede FN's Food and Agriculture Organization (FAO) de nationale myndigheder og landmænd til at holde nøje øje med, om svinene har influenza-lignende symptomer [6983] .


  1. 252

Pandemi: Udvikling
I hvilke lande har man påvist ny-H1N1 ?
Siden marts 2009 har der været en række bekræftede tilfælde hos mennesker af en ny stamme af influenza A (H1N1). Virusset blev i første omgang påvist hos mennesker i Mexico, og derefter (oftest efter en udlandsrejse til Mexico) i El Salvador, Costa Rica, USA, Canada, Spanien, Portugal, Østrig, Schweiz, England/Skotland, Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Frankrig, Holland, Belgien, Israel, Sydkorea, Peru, Brasilien, Argentina, Astralien, New Zealand m.fl. Efterhånden spredtes virusset til over 100 lande .


  1. 253

Pandemi: Udvikling
Hvornår begyndte ny-H1N1 ?
Hvornår begyndte det? Det kan tildels besvares ud fra, hvor meget virusset har nået at ændre sig i forskellige genetiske retninger. Ifølge dette begyndte epidemien ca. 12. jan. 2009 (med 95% sikkerhed mellem 3. nov. 2008 og 2. marts 2009) [7118] .


  1. 254

Pandemi: Udvikling
Hvornår opdagede man de første tegn på den nye pandemi af ny-H1N1 ?
The Veratect Corporation baseret i Kirkland, Washington, overvåger verdenspressen og regeringsrapporter for at give tidlige sygdomsadvarsler for deres klienter. Deres første fornemmelse af ny-H1N1 var en rapport fra 2. april 2009 om en stigning i luftvejssygdomme i byen La Gloria (Perote Kommune, Veracruz stat, Mexico), øst for Mexico City, som medførte dødsfald af tre småbørn [6978]. Det blev dog aldrig bekræftet, at de var døde af ny-H1N1 .


  1. 255

Pandemi: Udvikling
Hvordan var situationen 29. april 2009 ?
Onsdag den 29. april 2009 var der bekræftede tilfælde i følgende lande uden for Mexico og USA: Østrig (1), Canada (13), Tyskland (3), Israel (2), New Zealand (3), Spanien (4) og Storbritannien (5 ), Sydkorea, Peru, hvilket bragte antallet af ramte lande op på 11 [6963] [6970], og mistænkte tilfælde blev rapporteret fra mange lande, herunder latinamerika (Argentina, Bolivia, Brasilien, Chile, Colombia, Costa Rica, Ecuador, Guatemala, Uruguay): Colombia – 42 tilfælde af mistanke efter rejse til Mexico; Chile – 24 mistænkte tilfælde, Brasilien – 11 mistænkte tilfælde, Bolivia – 2 mistænkte tilfælde efter rejse til Mexico, Uruguay – 2 mistænkte tilfælde, Costa Rica – et "bekræftet tilfælde" efter rejse til Mexico rapporteret i medierne den 28. april 2009, men ikke bekræftet ifølge WHO; Guatemala – et mistænkt tilfælde efter rejse til Mexico .


  1. 256

Pandemi: Udvikling
Hvordan var situationen 30. april 2009 ?
Torsdag, den 30. april 2009: Bekræftede tilfælde blev fundet i Schweiz (19 årig mand), Portugal og Holland (3 årig dreng). Antallet af laboratoriebekræftede tilfælde var denne dag kommet op på 236 – et spring fra 148 dagen før [6972] .


  1. 257

Pandemi: Udvikling
Hvordan var situationen 3. maj 2009 ?
Søndag 3 maj 2009: 18 lande havde på dette tidspunkt officielt rapporteret om 787 (+ 103 ti timer senere på dagen) tilfælde af influenza A (H1N1)-infektion. Mexico havde indberettet 506 bekræftede tilfælde af infektion af mennesker, herunder 19 dødsfald. Andre bekræftede tilfælde: USA (160), Østrig (1), Canada (85), Colombia (1), Hong Kong (1), Costa Rica (1), Danmark (1), El Salvador (1 ), Frankrig (2), Tyskland (8), Irland (1), Israel (3), Italien (1), Holland (1), New Zealand (4), Sydkorea (1), Spanien (40), Schweiz (1) og Storbritannien (15) [6977] .


  1. 258

Pandemi: Udvikling
Hvordan var situationen 5. maj 2009 ?
5 maj 2009 Der var på dette tidspunkt ialt i verden blevet rapporteret om 1490 tilfælde og 31 dødsfald af influenza A (H1N1) infektion fra 21 lande (en stigning fra dagen før (04-maj-09), hvor det samlede tal var 1085 bekræftede tilfælde og 26 dødsfald fra 21 lande)
Guatemala meddelte sit første bekræftede tilfælde af influenza A (H1N1) hos en person, der havde rejst til Mexico
Nogle få lande meldte om en dag-til-dag stigning; – dødstallene er angivet i parentes:
Canada: 19 / 34 / 51 / 85 / 101 / 140
Mexico: 97 (7) / 156 (9) / 397 (16) / 506 (19) / 590 (25) / 866 (29)
Storbritannien: 8 / 8 / 15 / 15 / 18 / 27
USA: 109 (1) / 141 (1) / 160 (1) / 226 (1) / 286 (1) / 403 (1); .


  1. 259

Pandemi: Udvikling
Hvordan var situationen 5. august 2009 ?
Vietnam, Indien og Sydafrika rapporterede deres første dødsfald på grund af ny-H1N1 omkring 3-4 august 2009 [8013]. Tamifluresistent ny-H1N1 virus var fundet i El Paso nær den mexicanske/amerikanske grænse og nær McAllen, Texas, og er tidligere fundet i Canada, Danmark, Hong Kong og Japan .


  1. 259b

Pandemi: Udvikling
Hvordan var situationen 5. september 2009 ?
Pr. 5. september 2009 var der fortsat spredning af pandemiinfluenzaen i de tropiske områder af Sydasien og Sydøstasien, bl.a. i lande som Indien, Bangladesh, Myanmar/Burma, Thailand, Cambodia, Sri Lanka og Indonesien). Mange lande i området havde på dette tidspunkt stadig stigende eller vedvarende høj forekomst af luftvejssygdomme. Thailand og Brunei Darussalam havde på dette tidspunkt set en faldende tendens i luftvejssygdomme [8043].

I tropiske områder af Centralamerika og de caribbiske øer var der fortsat udbredt influenza. Det er f.eks. i lande som Costa Rica, El Salvador, Guatemala, Honduras, Panama og Cuba. De fleste steder dog med faldende tendens [8043].

Lande i de tropiske områder af Sydamerika (lande som Ecuador, Venezuela, Peru og dele af Brazil) havde på dette tidspunkt fortsat udbredt influenza, og mange steder med stigende tendens [8043].

Skønt mange lande i de tempererede dele på den sydlige halvkugle (Chile, Argentina, Australien og New Zealand) var kommet over toppen af deres vinterinfluenzaepidemi, var der vedvarende influenzaepidemi i Sydafrika og i de sydlige og vestlige dele af Australien [8043].

I de tempererede dele af den nordlige halvkugle er der stor variation i influenzaepidemierne. I Japan fortsætter influenzaaktiviteten på dette tidspunkt (5. sep. 2009) med at øges, og fortsætter ind i den årlige influenzasæson, hvorved der altså er en tidlig begyndelse på landets årlige influenzasæson [8043]. I Canada og USA var influenzaaktiviteten fortsat lav overalt, dog stigende i de sydøstlige stater af USA. I Europa og det centrale og vestlige Asien havde der ikke været meget influenza endnu, men Østrig og Israel havde dog udbredt influenza på dette tidspunkt og Holland og Rumænien havde stigende tilfælde med influenza [8043].

Den pandemiske H1N1-influenza fra 2009 var blevet den dominerende af de cirkulerende influenzavirustyper, både på den nordlige og den sydlige halvkugle (i gennemsnit med 61% af de påviste influenzatilfælde) [8043]. Pandemivirusset havde på dette tidspunkt ikke ændret sig genetisk eller antigent i forhold til "A/California/7/2009-like pandemic H1N1 2009 virus" [8043].

80 lande havde i perioden 19. april 2009 til 15. august 2009 rapporteret til FluNet, som er WHO's influenzadatabase. Der blev rapporteret 85.923 influenzafund, hvoraf 50.888 (59,2%) var pandemisk-H1N1, 5259 (6,1 %) var sæson-A (H1), 11.496 (13,4 %) var sæson-A (H3), 14.816 (17,2 %) var ikke subtypebestemt A-type og 3464 (4,1 %) var influenza B.

I uge 34 rapporterede 26 lande til FluNet med 6329 fund. Heraf var 61,1 % pandemisk, 3,4 % sæson-A (H1), 22,4 sæson-A (H3), 11,5% ikke subtypebestemt A-influenza og 1,6% var influenza B.

Et kort over dødsfald pr. land kan findes her: http://gamapserver.who.int/h1n1/cases-deaths/h1n1_casesdeaths.html.

Rapporterede dødsfald, som vides at skyldes pandemiinfluenza:
Afrika 11
Amerika 2234
Middelhavsregionen 21
Europa 104
Sydøstasien 188
Stillehavet 279
Ialt 2837

Da landene ikke mere har pligt til lave analyserne er tallene reelt højere [8043].


  1. 259c

Pandemi: Udvikling
Hvordan var situationen 18. september 2009 ?
Pandemisituationen 18. sep. 2009: 57% af influenzatilfældene på den nordlige halvkugle er nu pandemiinfluenzatypen, medens 94% af influenzatilfældene på den nordlige halvkugle er pandemiinfluenzatypen. Virusset har ikke antigenisk ændret sig i forhold til den oprindelige type. Virusset er fortsat følsomt for Tamiflu (der er fundet 26 resistente tilfælde blandt 10.000 test; de resistente fund har alle båret H275Y-mutationen, som giver Tamifluresistens).

Influenzatendensen er stigende i USA, Indien, Bangladesh, Bolivia og Venezuela. Influenzatendensen er lav i Canada, Centralasien og Europa, dog stigende i Frankrig fra uge 37. Lokal influenzaforekomst er rapporteret i flere lande (Østrig, Georgien, Irland, Luxembourg, Norge, Portugal, Tjekkiet, Cypern og Israel). Japan har stabil forhøjet influenzaforekomst, dog stigende på de sydlige øer ved Okinawa. Pandemien er nu efter en influenzaperiode faldende i Australien og Sydafrika.8055 .


  1. 260

Pandemi: Udvikling
Har svin inficeret mennesker med tredobbelt rekombinerede (reassorterede) influenzavirus ?
The New England Journal of Medicine bragte 7. maj 2009 en artikel om influenza: Mellem 1930'erne og 1990'erne undergik den mest almindelige cirkulerende influenzavirus blandt svin – den klassiske – kun lidt forandring. Men i slutningen af 1990'erne var flere stammer og undertyper (H1N1, H3N2 og H1N2) af tredobbelt rekombinerede (triple-reassorterede) vira (i hvis genomer der indgår kombinationer af fugle-, menneske-, og svinevirus-gensegmenter) blevet de fremherskende blandt de nordamerikanske svinebestande. På verdensplan er mere end 50 tilfælde af svinevirusinfektion påvist hos mennesker – de fleste på grund af klassisk svinevirus – gennem de seneste 35 år. Mennesker med erhvervsbetinget kontakt med svin har naturligvis størst risiko for infektion. Indtil april 2009 var der kun rapporteret om begrænset, ikke-vedvarende smitte mellem mennesker af svineinfluenzavirus. CDC identificerede den første menneske-til-menneske infektion med tredobbelt rekombineret (triple-reassorterede) vira i USA i december 2005. Fra december 2005 til og med februar 2009 modtog CDC 11 anmeldelser af infektioner hos mennesker med tredobbelt rekombineret (triple-reassortant) influenza A (H1-virus), hvoraf 8 havde fundet sted efter juni 2007. Tredobbelt rekombineret (triple-reassortant) vira (med gener fra fugle, menneske og svinevira) opstod og blev enzootisk blandt svinebesætninger i Nordamerika i slutningen af 1990'erne. Fra december 2005 og indtil april-2009 epidemien blandt mennesker af svine-oprindelig influenzavirus, var der altså sporadisk infektion med tredobbelt rekombineret (triple-reassortant) vira hos personer, der var i kontakt med svin i USA. Selv om alle patienterne blev raske igen, blev der faktisk konstateret alvorlig sygdom i de nedre luftveje og usædvanlige influenzasymptomer såsom diarré hos nogle af patienterne, herunder hos dem, der før infektionen havde været helt raske .


  1. 261

Pandemi: Udvikling: Afrika
Hvornår kom ny-H1N1 til Afrika ?
Afrika var det eneste kontinent, hvorfra der stadig omkring 1. maj 2009 ikke var kommet oplysninger om bekræftede H1N1-smittede. [7002] .


  1. 262

Pandemi: Udvikling: Australien
Australien: Hvordan var situationen 29. april 2009 og 19. aug. 2009 ?
Australien havde sit første ny-H1N1 bekræftede tilfælde 8. maj 2009 – en person, som havde været på rejse i USA. 10 dage senere var 3 brødre smittede, igen efter en rejse til USA. Brødrene bor i staten Victoria med 5 mill. indb., i det sydlige Australien, som har tempereret klima med influenzasæson inden for maj-september vinterperioden – statens hovedstad er Melbourne (3,9 mill. indb.). Den 29. apr. 2009 havde Australien 91 mistænkte tilfælde. Den 19. aug. 2009 var 121 døde af sygdommen. Det er planen at vaccinere hele befolkningen i okt. 2009. En australsk svinefarm er blevet smittet (smitten må være komme fra et menneske) [8002] .


  1. 263

Pandemi: Udvikling: Storbritannien
Storbritannien: Hvordan var situationen ca. 10. aug. 2009 ?
Epidemien toppede omkring 1. august 2009 (første bølge af ny-H1N1). 36 var på dette tidspunkt døde af sygdommen i Storbritannien [8006] .


  1. 264

Pandemi: Udvikling: Brasilien
Brasilien: Hvornår begyndte epidemien i Brasilien ?
Det første tilfælde i Brasilien var ca. 7. maj 2009. Tre personer blev smittet i Mexico, og en person blev smittet i USA. Alle var unge voksne personer [7010] .


  1. 265

Pandemi: Udvikling: Brasilien
Chile: Hvordan var situationen 23. aug. 2009 ?
Chiles første bekræftede tilfælde var 17.maj 2009. Fem uger senere var der konstateret 116 dødsfald og 12.175 bekræftede tilfælde [8000] .


  1. 266

Pandemi: Udvikling: Canada
Canada: Hvornår begyndte epidemien i Canada ?
Canada bekræftede 25 april 2009 sit første tilfælde af ny-H1N1 med fire mennesker i den østlige provins Nova Scotia. Detr var tale om studerende, der for nylig havde rejst til Mexico. Disse smittede personer blev kun mildt syge. I Canada havde der indtil 29. apr. 2009 været 13. humane tilfælde af ny-H1N1 i bekræftet form (2 i Alberta, 4 i provinsen New Scotland, 3 i British Columbia og 4 i Ontario), nogle af dem efter en nylig rejse til Cancun, Mexico. Ingen krævede hospitalsindlæggelse [6970] .


  1. 267

Pandemi: Udvikling: Canada
Canada: Hvornår var det første alvorlige tilfælde ?
I Canada blev det første alvorlige tilfælde, et lille barn, behandlet på en intensivafdeling på et hospital d. 4. maj 2009 .


  1. 268

Pandemi: Udvikling: Danmark
Danmark: Hvornår blev de danske myndigheder opmærksomme på den nye epidemi ?
I Danmark blev Else Smith, direktør for Center for sygdomsforebyggelse under Sundhedsstyrelsen, underrettet første gang om den nye sygdom d. 24. apr. 2009. I løbet af den følgende uge måtte hun give omkring 50 interviews til journalister og informere sundhedsministeren fem gange .


  1. 269

Pandemi: Udvikling: Danmark
Danmark: Hvornår var det første danske tilfælde ?
En dansk ung kvinde bragte influenza A H1N1 smitte med på et Continental Airlines fly CO122N, der fløj direkte fra Newark (New York) til Kastrup (København), og landede i Københavns Lufthavn om morgenen den 29 april kl. 7.35 efter en ferierejse. Hun kontaktede Hvidovre Hospital samme aften med influenzasymptomer i svælget og musklerne, men hun havde ikke feber. En prøve blev taget, og hun blev bedt om at blive hjemme. Hun boede alene og havde kun begrænset kontakt med andre mennesker. Infektionen blev bekræftet den 1. maj 2009. Alle passagerer på flyet blev derefter kontaktet. Passagerne, der havde siddet op til 2 rækker foran eller bag den inficerede kvinde modtog forebyggende antiviral behandling med Tamiflu. Efter at infektionen var blevet bekræftet ved en hurtigtest blev kvinden behandlet i isolation på et hospital indtil den 6. maj 2009. Pressen kunne ikke få oplysninger om, hvilket hospital hun var indlagt på [7013].
Virusset var lig med den type, der fandtes i New York, bortset fra en mutation. Det var følsomt over for Tamiflu. Denne dansker var den første europæiske person, der var blevet smittet i USA [7012] .


  1. 270

Pandemi: Udvikling: Europa
Europa: Hvornår var det første tilfælde af ny-H1N1 i Europa ?
Det første europæiske tilfælde var en englænder, der kom hjem fra en rejse til Mexico. Han blev syg 16. april 2009. På et tidspunkt blev det oplyst, at det første bekræftede tilfælde fundet i Europa var den 27. april 2009 i Spanien .


  1. 271

Pandemi: Udvikling: Europa
Europa: Hvornår var det første tilfælde, hvor smitten var sket i Europa ?
Spanien rapporterede det første tilfælde i Europa af ny-H1N1 i en person, som ikke havde været i Mexico. Det skete d. 29. april 2009. Det illustrerede faren for person-til-person smitte [6963] .


  1. 272

Pandemi: Udvikling: Europa
Europa: Hvordan var situationen 29. april 2009 ?
Europa: Slovakiet – et mistænkt tilfælde efter rejse til Mexico; Belgien – 7 mistænkte tilfælde efter rejse til Mexico eller USA, Frankrig – 32 mistænkte tilfælde, hvoraf 2 anses for sandsynlige (efter rejse til Mexico); Polen – 3 mistænkte tilfælde efter rejse til Mexico .


  1. 273

Pandemi: Udvikling: Mexico
Hvornår erklæredes den nye influenza i Mexico ?
Mexico bebuede 23. april 2009, kort efter påskeugen 16. april, den nye epidemi, som senere blev kendt som "A(H1N1)v" eller "den nye H1N1-influenza" eller “swine-origin H1N1 influenza virus", S-OIV. Man anslog i begyndelsen, at den havde slået 150 mennesker ihjel i Mexico, men ved revision af disse data blev kun 20 tilfælde bekræftet. I en del tilfælde var folk dog døde, uden at smitteårsagen kunne hverken bekræftes eller afkræftes .


  1. 274

Pandemi: Udvikling: Mexico
Hvornår ophørte den nye influenza med at være en trussel i Mexico ?
På et tidspunkt i løbet af den første uge af maj 2009 var der tidlige tegn på, at epidemien var toppet i Mexico, og folk fik den opfattelse, at "influenzaepidemi-faren er forsvundet". Skolerne genåbnede 6. maj efter en 10-dages lukkeperiode. Men det var stadig for tidligt at konkludere dette. De fattige lande på den sydlige halvkugle – lande uden lægemidler til rådighed og uden planlægning mod epidemier – var på vej ind i deres influenzasæson (vinter). Den omstændighed, at denne nye influenza ikke ville kunne inddæmmes, og faktisk stadig er farlig for ellers raske mennesker, er en grund til bekymring .


  1. 275

Pandemi: Udvikling: Mexico
Hvordan spredtes ny-H1N1 i Mexico ?
Først den 16. april 2009 – efter påskeugen, hvor millioner af mexicanere rejste for at besøge slægtninge – kom der rapporter om mange infektionssteder i Mexico [6978] .


  1. 276

Pandemi: Udvikling: Mexico
Hvornår begyndte myndighederne i Mexico at finde tegn på en ny influenza ?
Federal District of Mexico begyndte 18 marts 2009 at konstatere tilfælde af ny-H1N1 [6966] .


  1. 277

Pandemi: Udvikling: Mexico
Hvad mente lægerne i begyndelsen om den nye influenza ?
Bertha Crisostomo fra landsbyen La Gloria sagde til journalisterne. "Lægerne fortalte os, at det kun var en atypisk forkølelse og intet at bekymre sig om, – og at det sandsynligvis var forårsaget af fluer fra svinefarmene, så de sendte hold af desinfektører til området for at gasse fluerne". Bertha Crisostomo blev selv syg i over en uge [6964] .


  1. 278

Pandemi: Udvikling: Mexico
Hvilken forklaring på sygdommen kom de lokale sundhedsmyndigheder i Mexico med ?
Lokale sundhedsmyndigheder i Mexico gav som forklaring på infektionskilden, at infektionen kan have startet med en vandrende landbrugarbejder, der vendte hjem fra arbejde i USA og gav sygdommen til sin kone, som så f.eks. igen viderebragte smitten videre til andre kvinder i lokalsamfundet [6988] .


  1. 279

Pandemi: Udvikling: Mexico
Hvorfor døde folk i Mexico ?
Grunden til, at folk døde i Mexico, men kun meget sjældent i andre lande, er uklar: Det kan have været manglende behandling – nogle var så fattige, at de ikke havde råd til at bruge tid til at gå hen på hospitalet. Nogle blev ikke behandlet, selv om de faktisk kom til læge. Men årsagen var måske, at der i virkeligheden var langt flere mennesker, der var blevet smittet i Mexico, og at kun de svære tilfælde blev kendt. I så fald må epidemien havde været undervejs i flere måneder. Den blev måske skjult af andre influenzatyper, hvoraf der var mindst fem slags på samme tidspunkt. Ifølge en vurdering smittedes hver tredie, som kom i kontakt med smittede mennesker i Mexico .


  1. 280

Pandemi: Udvikling: Mexico
Hvornår bebudede Mexico den nye epidemi (senere kendt som ny-H1N1 af 2009) ?
Mexico bebudede epidemien 23 april 2009 [6967] .


  1. 281

Pandemi: Udvikling: Mexico
Hvornår opstod ny-H1N1 epidemien i Mexico i forhold til influenzasæsonen ?
Ny-H1N1 kom meget sent i forhold til den sæsonbestemte influenza. (Det var faktisk en lille smule lettere, at epidemien først kom ved slutningen af influenzasæsonen, fordi der så ikke var så meget støj med baggrundsinfluenza at kigge igennem for de læger, som forsøgte at følge sygdommens spredning) .


  1. 282

Pandemi: Udvikling: Mexico
Mexico: Hvordan var situationen 25. april 2009 ?
Lørdag den 25 april 2009: 81 døde i Mexico var på dette tidspunkt blevet anset for "sandsynligvis forbundet" til ny-H1N1. 20 af disse var den 25. april 2009 blevet bekræftet for at have været bærere af den nye virusstamme
.


  1. 283

Pandemi: Udvikling: Mexico
Mexico: Hvordan var situationen 26. april 2009 ?
Søndag den 26. april 2009: I Mexico var der nu over 1400 rapporterede tilfælde i 19 af 32 stater, med 81 (eller 86 afhængigt af kilden) rapporterede dødsfald [6954] .


  1. 284

Pandemi: Udvikling: Mexico
Mexico: Hvordan var situationen 26. april 2009 ?
Fem mennesker døde af ny-H1N1 i løbet af 24 timer omkring d. 26. april 2009 i Mexico City, hvilket bragte det samlede antal af dræbte op på 15 i hovedstaden, fortalte Mexico City's borgmester, Marcelo Ebrard. På daværende tidspunkt var dødeligheden (case fatality rate , CFR) stadig usikker. Hvis antallet af smittede i Mexico var betydeligt højere end de rapporterede cirka 1.500 smittede tilfælde på dette tidspunkt, ville det sænke den beregnede dødelighed af sygdommen (CFR-tallet) [6955]. Der var oplysninger i pressen om, at 145 mennesker måske var døde i Mexico efter sygdommen. De fleste tilfælde var ikke blevet bekræftet. Der var ikke rapporteret om dødelige tilfælde uden for Mexico .


  1. 285

Pandemi: Udvikling: Mexico
Hvordan kunne Mexico håndtere diagnosen af ny-H1N1 ?
Kun 2 laboratorier i landet Mexico, en i Mexico City og én i delstaten Veracruz, var i stand til at bekræfte denne nye virusstamme. Kun 10 af de 31 delstater i Mexico har et viruslaboratorium. Prøverne skal sendes til Mexico City, og det tager tid .


  1. 286

Pandemi: Udvikling: Mexico
Mexico: Hvordan var situationen 28. april 2009 ?
Siden slutningen af marts 2009 havde man i Mexico observeret et usædvanligt mønster af akut respiratorisk infektion (SARI), som steg i de første uger af april 2009. Fra den 17. til den 28. april 2009 blev der rapporteret om 1551 mistænkte tilfælde af influenza med svær lungebetændelse, herunder 84 dødsfald. De mistænkte tilfælde var p[ dette tidspunkt blevet registreret i 31 af de 32 delstater i Mexico [6970] .


  1. 287

Pandemi: Udvikling: Mexico
Mexico: Hvordan var situationen 29. april 2009 ?
Onsdag den 29. april 2009: Den mexicanske sundhedsminister, José Ángel Córdova, reducerede pludselig det officielle antal bekræftede døde af infektionen fra 20 til 7 på et kaotisk pressemøde i Mexico City, hvor han modsagde sig selv flere gange. På pressemødet bar mange journalister og fotografer masker som beskyttelse mod sygdommen. Stemningen var til tider fjendtlig, og journalister råbte flere spørgsmål end embedsmændene syntes villige til at svare på. Men han indrømmede, at det mexicanske sundhedssystem ikke kunne håndtere situationen. Fra alle hjørner af landet er der beretninger om kaos og panik på hospitalerne, hvor patienterne venter i dagevis for medicinsk overvågning og ender med at gå hjem uden at have mødt en læge. Hygiejnen på hospitalet i Obregon i Mexico City er katastrofal, skrev en blogger. Sygehusene er på nippet til at give op. Statens Institut for luftvejssygdomme (The National Institute for Respiratory Diseases) har behov for masker, kirurgibriller og hvide kitler og advarer om, at de vil stoppe behandlingerne, hvis de ikke får sådanne leverancer. Den antivirale medicin Tamiflu var blevet en mangelvare, og mange hospitaler havde ikke mere. Korruption var grunden til dette – medicinen var blevet stjålet og solgt til højere priser, før det nåede frem til hospitalerne. 2009 er et valgår i Mexico. Den mexicanske sundhedsminister, Jose Angel Córdova, sagde, at landets forsyning af medicin var tilstrækkelig [6963] .


  1. 288

Pandemi: Udvikling: Mexico
Hvornår kastede folk maskerne i Mexico ?
Mange mennesker i Mexico City kastede deres kirurgiske masker tirsdag den 5. maj 2009; en dreng, der solgte musik-cd'er på et undergrundstog, plantede et vådt kys på den ubeskyttede kind af en pige. En frugtsalatsælger diskede op med frisk udskåret mango og kokos uden at bruge maske og handsker. Regeringen kræver at forretningerne opretholder en afstand på 2 meter mellem kunderne for at forhindre smittespredning. Det syntes usandsynligt, at reglen kunne overleve i den overbefolkede hovedstad. "Det er lidt meningsløst, at folk der kører ind til byen, sider tæt sammen i metroen, men så i det øjeblik, de træder ind i en forretning skal være 2 meter fra hinanden," sagde Nahum Navarette, leder af Yug, en vegetarisk restaurant, der på dette tidspunkt stadig kun leverede mad ud af huset. Overalt i Mexico ventede folk nu utålmodigt på at forretninger, restauranter, skoler og parker skulle genåbne efter klaustrofobiske fem dages nedlukning. Tusindvis af avissælgere, sælgere og endog tiggere opgav deres beskyttende masker og bidrog til den sædvanlige blanding af trafikstøj og gademusik i hovedstaden med dens 20 millioner indbyggere. Denver's årlige festival, som typisk tiltrækker 400.000 mennesker, forventes gennemført som planlagt den kommende weekend. Gymnasier og universiteter blev gjort rene for at kunne genåbne tirsdag den 5. maj 2009. Yngre børn skulle genoptage skolen mandag den 11. maj 2009. Kun væsentlige tjenester såsom tankstationer og supermarkeder havde fået lov til at være åbne siden 27 april 2009. Nogle sundhedsansvarlige var bekymrede over det pludselige kapløb mod normale forhold. Forskerne sagde, at de virkelig havde brug for at vurdere situationen over længere tid. "Med hensyn til hvordan virus vil opføre sig, holder man alle muligheder åbne, sagde Dr. Ethel Palacios, vicedirektøren for ny-H1N1overvågningen her. ."Vi kan ikke gøre forudsigelser om, hvad der vil ske", blev en journalist fortalt [6990] .


  1. 289

Pandemi: Udvikling: Mexico
Mexico: Hvordan var situationen 5. maj 2009 ?
Mexico havde på dette tidspunkt rapporteret om 866 laboratoriebekræftede tilfælde af infektion, herunder 29 dødsfald
Grafen for de 866 bekræftede tilfælde viste en nedadgående tendens efter d. 26. april 2009 og der blev 5. maj 2009 rapporteret om væsentligt lavere antal tilfælde på daglig basis. Denne tendens med faldende antal rapporterede tilfælde er både blandt bekræftede tilfælde, og blandt mistænkte tilfælde.
Der var oprindeligt 214 indberettede dødsfald i Mexico, som blev henført til akut lungebetændelse. Af disse blev 74 kasseret på basis af kliniske undersøgelser. Denne efterlod 140 mulige dødsfald som følge af A (H1N1). Kun 29 af disse blev bekræftet ved hjælp af molekylærbiologiske undersøgelser, og 35 laboratorieundersøgelser var på dette tidspunkt stadig undervejs. For 77 dødsfald var det ikke muligt at skaffe prøver, således at bekræftelse altså var umulig – de forblev derfor mistænkte tilfælde .


  1. 290

Pandemi: Udvikling: Mexico: La Gloria
Hvem var det første bekræftede smittetilfælde ?
Edgar Hernández Hernández, en kær 4-5 årig drenjg med et genert smil, som bor i et lille hvidt hus i La Gloria, havde en sygdom, der holdt ham i sengen i en uge: "Mit hoved gør meget ondt… Jeg kunne ikke ånde", fortalte han senere journalister, da han var blevet rask igen [6964] .


  1. 291

Pandemi: Udvikling: Mexico: La Gloria
Hvordan blev det første tilfælde diagnosticeret ?
3 april 2009: Lokale sygeplejersker tog en prøve fra Edgar's hals den 3. april 2009 og to uger senere blev denne prøve sammen med et parti andre prøver sendt til Centres for Disease Control and Prevention in Atlanta, Georgia
Prøven blev testet positiv for en ny stamme af ny-H1N1. Edgar's var den tidligste prøve. (Edgar Hernández Hernández var en af en gruppe beboere, der blev syg af, hvad der var på det tidspunkt blev betegnet som en særlig slem influenza. Det blev senere reporteret, at kun én prøve fra denne gruppe, – den som kom fra drengen, var blevet bevaret) [6964] .


  1. 292

Pandemi: Udvikling: Mexico: La Gloria
Hvordan udviklede ny-H1N1 epidemien sig i byen La Gloria ?
Omkring 3000 indbyggere, de fleste af indbyggerne i La Gloria, havde influenzasymptomer. 1300 blev undersøgt, og 450 af disse behandledes, skrev nyhedsmedierne senere. Svin blev dræbt som en forebyggelse, selv om influenza ikke blev fundet i svinene [7008] .


  1. 293

Pandemi: Udvikling: Mexico: La Gloria
Hvorfra kom smitten af ny-H1N1 til byen La Gloria i Mexico ?
Lokale rapporter i La Gloria lagde skylden på svinebedrifternes ca. 8 km fra byen i det nærliggende Perote. Svinefarmene her ejes af Granjas Carroll, et datterselskab af den amerikanske gigantiske svineindustrikoncern Smithfield Foods. Bedrifterne producerer næsten en million svin om året. Smithfield Foods fastholder i en erklæring, at der var "ingen kliniske tegn eller symptomer" af ny-H1N1 i deres svin eller i deres arbejdere i Mexico – men det var ikke overraskende, da selskabet også sagde, at det "rutinemæssigt vaccinerer svinebesætningerne mod influenzavirus". (Men selskabet ville ikke fortælle nærmere til New Scientist om de seneste test). Desuden forhindrer vaccination svin i at blive syge, men blokerer ikke for infektion eller smittespredning af virus [6978] .


  1. 294

Pandemi: Udvikling: Mexico: La Gloria
Var der dødsfald fra ny-H1N1 i La Gloria, Mexico ?
I februar 2009 døde en syv måneder gammel baby af lungebetændelse i landsbyen La Gloria i Veracruz delstaten i det sydlige Mexico. I begyndelsen af marts 2009 døde en to-måneder gammel baby i La Gloria. Forældrene fik at vide, at begge børn var døde af bakteriel lungebetændelse [6964]. Der blev ikke i La Gloria registreret dødsfald, som kunne bekræftes at skyldes ny-H1N1 .


  1. 295

Pandemi: Udvikling: Mexico: La Gloria
Hvornår blev folk syge i byen La Gloria, Mexico ?
Omkring 21 marts 2009 begyndte snesevis af mennesker i La Gloria at få lidelser med høj feber, voldsomme smerter og ondt i halsen, der førte til problemer med vejrtrækningen [6964] .


  1. 296

Pandemi: Udvikling: Mexico: La Gloria
Hvordan reagerede folk i byen La Gloria, Mexico ?
Bertha Crisostomo, en kvinde, som var en leder i lokalsamfundet, tilkaldte myndighederne i byen Perote. Læger blev sendt ind med antibiotika og smertestillende midler [6964] .


  1. 297

Pandemi: Udvikling: Mexico: La Gloria
Hvad tænkte indbyggerne i La Gloria, Mexico ?
Beboerne i La Gloria mener, at de fik sygdommen, før den 4-5 årige dreng Edgar. Den mexicanske sundhedsminister, José Ángel Cordova (Angel Cordoba Villalobos), insisterede på, at Edgar, den 4-5-årige dreng, var det eneste tilfælde af ny-H1N1 i La Gloria – skønt byens indbyggere siger, at hans sygdom kom flere uger efter, at de fleste i landsbyen havde været syge [6964] .


  1. 298

Pandemi: Udvikling: Mexico: La Gloria
Hvad siger folk i byen La Gloria, Mexico om svinefarmene ?
De bebrejder de enorme svinefarme i området, der tilhører den multinationale koncern Smithfield Foods [Se foto]. Svinene bor i modulstalde omkring dalen – i lange metalbygninger med store rektangulære gylletanke ved. Den nærmeste til La Gloria er 8 kilometer nede ad en asfalteret vej og et par mere findes nede ad et vejspor med kaktus langs siderne. Gylletankene står åbne, tilsyneladende uden opsyn, og en ram lugt udsendes fra dem. Virksomheden har på det kraftigste benægtet, at dens svin havde noget at gøre med udbruddet [6964]. Indbyggerne i La Gloria siger, at den fremherskende vindretning altid blæser den ildelugtende luft i deres retning, hvor lugten bliver hængende i luften på grund af bakkerne, som rejser sig lige bag landsbyen [6964]. Der er stor frygt i La Gloria for, at selskabet, som ejer de store svinefarme omkring byen, vil blive vred over antagelserne om, at de kan have haft noget at gøre med infektionen. Mange mennesker ville kun tale med journalister på betingelse af anonymitet, bl.a. en mand, der gik og ryddede op uden for sit hjem: "Jeg var syg, min kone blev syg, mine børn, min tante. Alle var i seng med nøjagtig de samme symptomer, som man nu får fortalt er ny-H1N1, "sagde han. "Men jeg ønsker ikke at udtale sig, fordi jeg er bange for det. Dette er en virksomhed med masser af magt og masser af dollars. De har altid været beskyttet af regeringen, og der er ikke meget, man kan gøre ved det". [6964]. Der er aldrig blevet ført bevis for, at smitten kom fra svinefarmene omkring La Gloria, og tidligere smittetilfælde er blevet påvist andre steder, bl.a. i det nordlige Mexico. (La Gloria ligger i det sydlige Mexico) .


  1. 299

Pandemi: Udvikling: Mexico: La Gloria
Hvordan ser der ud i byen La Gloria, Mexico ?
I Veracruz delstaten i det sydlige Mexico er svineproduktion en vigtig industri i småbyer i bjergene. På hver side af den lange lige vej til La Gloria trækker skrøbelige heste plove gennem de flade, sandede marker, og sende skyer af støv i vejret. Disse steder er små klinikker den eneste sundhedspleje [6964][Foto] .


  1. 300

Pandemi: Udvikling: Mexico: La Gloria
Hvordan blev folk i byen La Gloria opmærksom på den nye sygdom ?
Vi så, hvad der foregik i Mexico City, og man sagde til hinanden, at det var præcis, hvad der skete for os, sagde Rosa Jimenez senere til journalister [6964] .


  1. 301

Pandemi: Udvikling: Mexico: La Gloria
Hvordan kan sygdommen være blevet spredt i Mexico ?
Mange familier i La Gloria har slægtninge, der arbejder i Mexico City, men der kom tilbage til landsbyen for påskeugens festligheder omkring 3-5 april 2009. "Kunne det være på den måde, smitten spredte sig til hovedstaden i Mexico City?" spurgte hun [6964] .


  1. 302

Pandemi: Udvikling: Mexico: Læger
Blev patienterne diagnosticeret korrekt i Mexico ?
Onsdag den 22. april 2009: I sag efter sag har patienter i Mexico klaget over at blive fejldiagnosticeret, afvist af læger eller nægtet adgang til lægemidler .


  1. 303

Pandemi: Udvikling: Mexico: Læger
Hvordan kunne en ny-H1N1 infektion eksempelvis forløbe i Mexico ?
En 32-årig lastbilchauffør, Alejandro, havde en svær hoste, da han vendte tilbage til Mexico City fra Veracruz og snart efter udviklede han feber og hævede mandler. Han blev sendt til en række læger og til sidst til et stort hospital. På det tidspunkt havde han feber på 40 grader Celsius og kunne knap nok stå oprejst. De sendte ham væk og sagde, at det var bare halsbetændelse. Hans kone, Monica Gonzalez, tog ham til Mexico City's bedste hospital for lungesygdomme", og han var så syg, at det var som om han var ved at dø i taxaen (!)." Lægerne diagnosticerede lungebetændelse hos ham, men det kan have været for sent: Han havde fået en sammenklappet lunge og var bevidstløs. Dette var den 22 april 2009 – og på dette tidspunkt var det medicinske samfund i Mexico City klar over, at der var en foruroligende udvikling i lungeinfektioner og Veracruz var blevet udpeget som et sted for bekymring [6963] .


  1. 304

Pandemi: Udvikling: Mexico: Læger
Hvordan var situationen for hospitalerne i Mexico under starten på ny-H1N1 ?
Søndag den 26. april 2009: En speciallæge i luftvejssygdomme og intensiv pleje på Mexican National Institute of Health beskrev en alvorlig nødsituation i løbet af ny-H1N1en der: "Flere og flere patienter bliver indlagt på intensivafdelingen. Trods den heroiske indsats, som læger, sygeplejersker, specialister mv gør, fortsætter patienterne uundgåeligt med at dø. Sandheden er, at de antivirale behandlinger ikke kan forventes at have nogen virkning, selv ved høje doser. Der er en stor frygt blandt de ansatte. Smitterisikoen er meget høj blandt læger og sundhedspersonale " [6954] .


  1. 305

Pandemi: Udvikling: Mexico: Læger
Hvordan var situationen for folk i Mexico ?
To af mine venner på arbejdspladsen blev syge i et par dage. De gik på hospitalet, som dog sendte dem tilbage på arbejde. Lægen fortalte dem, at det bare var en influenza – indtil fredag, hvor alarmen blev spredt, – derefter fik de lov til at gå hjem. Jeg arbejder i et call center, og jeg er bekymret, fordi der ikke er vinduer i bygningen, så der kan ikke luftes ud og der er omkring 400 mennesker, som arbejder der. – alle har talt med vores vejleder, men ingen har gjort noget – ikke engang at sterilisere eller desinficere området. (Adriana, Mexico City) .


  1. 306

Pandemi: Udvikling: Mexico: Læger
Hvordan var situationen for læger i Mexico ?
Jeg er en læge, der er ansvarlig for forvaltningen af vacciner i den nordlige mexicanske stat Nuevo León. I søndags havde vi vores første dødsfald i området. Det var en, der kom fra Mexico City. Men vi har ikke midlerne til at bekræfte, hvorvidt det faktisk var som resultat af ny A/H1N1. Man var nødt til at have midlerne til at diagnosticere mennesker. Mere end noget andet mangler vi udstyr og laboratoriekits. Det eneste, man kan gøre, er at se på symptomerne og foretage en klinisk diagnose. I apotekerne er der ingen Tamiflu til rådighed. Folk her er ikke klar over, at dette influenzaudbrud kan dræbe mennesker. " (Dr Vicente Torres, Monterrey, Nuevo Leon, Mexico).
Jeg arbejder som turnuslæge i en af de største hospitaler i Mexico City og desværre er situationen langt fra under kontrol". Som læge er jeg klar over, at medierne ikke beretter sandheden. Myndigheder distribuerede vacciner (??? vaccine fandtes ikke på dette tidspunkt) blandt sundhedspersonalet uden resultater, idet to af mine partnere, der arbejdede på dette hospital blev dræbt ved dette nye virus på mindre end seks dage, selv om de var blevet vaccineret (??? vaccine fandtes ikke på dette tidspunkt)
, som man alle var. (Yeny Gregorio Dávila, Mexico City) .


  1. 307

Pandemi: Udvikling: Mexico: Læger
Hvordan var situationen for hospitalerne i Mexico ?
I hovedstaden i min delstat, Oaxaca, er der et hospital, som er lukket på grund af et dødsfald i forbindelse med ny A/H1N1 fra 2009 (svineinfluenza"). Mange af mine venner, der arbejder på hospitaler eller sundhedsområdet iøvrigt, siger, at situationen er virkelig dårlig, – de taler om 19 mennesker døde i Oaxaca, herunder en læge og en sygeplejerske. I aftes var det lokale baseball-stadion fuldt, primært med unge. Hvad foregår der egentlig? Jeg ved, at den økonomiske situation er ikke den bedste, og at det bliver værre med panik. Men panik stammer fra mangelfulde oplysninger. Mange mennesker rejser for deres fornøjelse eller uden reelt behov. Ved at stoppe disse unødvendige rejser kan man afhjælpe meget på situationen. man må gøre noget! " (Alvaro Ricardez, Oaxaca City, Oaxaca, Mexico) .


  1. 308

Pandemi: Udvikling: New Zealand
Hvordan er pandemien forløbet i New Zealand's influenzasæson ?
New Zealand påviste de første tilfælde af ny-H1N1 d. 25 april 2009. I en gruppe af 22 elever og tre lærere fra Auckland's Rangitoto College, der var kommet hjem efter en tre-uger lang sprogrejse til Mexico, var nogle blevet smittet med ny-H1N1virus. Fjorten af gruppen havde haft influenzalignende symptomer. 10 af de studerende blev testet positive for influenza A af en eller anden type. Prøverne blev efterfølgende sendt til WHO for at afgøre, om det var ny-H1N1. Skolegruppen blev sat i karantæne.
I den følgende tid forsøgte New Zealand med held at hæmme smitten ved karantæne, og dette lykkedes igennem maj 2009, men fra 1. juni 2009 accelererede epidemien kraftigt, og nåede et toppunkt i løbet af 4-6 uger, hvorefter den efter midt i juli 2009 var faldende, selv om New Zealand på dette tidspunkt af året er midt i den almindelige influenzasæson. Der havde pr. 23. aug. 2009 været 3179 tilfælde (97,8 % heraf var bekræftede) [svarende til 74,5/100 000], og heriblandt 972 hospitalsindlæggelse [med store variationer fra område til område, flest i et område af Wellington med [svarende til 52,9/100 000], medens det nationale gennemsnit var 22,8/100.000, 114 intensivbehandlinger og 16 dødsfald i løbet af denne 11-ugers periode, hvor ny-H1N1 var cirkuleret i New Zealand [8017]. Der var også stor variation i forekomsten i forhold til aldersgrupperne, med 218,5/100 000 for babyer og småbørn under 1 år, 124,6/100 000 for aldersgruppen 15-29 år og kun 15,3/100 000 for folk over 70 år.
Overvågningen over influenzalignende symptomer i befolkningen tyder på, at 7,5% af befolkningen (med 95% sikkerhed 3,4 – 11,2% af befolkningen) har haft influenzasymptomer på dette tidspunkt, hvilket giver en dødelighed på 0,005% (1918-pandemien dræbte 0,7 % af befolkningen i New Zealand [8017]). Man må antage, at der er en del, som er blevet smittet uden at de har haft symptomer, og man antager (idet 1/3 af smittetilfældene med ny-H1N1 anses for at være uden symptomer) at 11% af befolkningen på dette tidspunkt var blevet smittet med ny-H1N1. Man kan ikke forklare, hvorfor epidemien allerede på dette tidlige tidspunkt var aftagende, selv om det nye virus altså synes at været meget smitsomt [8017].
I det nationale influenzaovervågningssystem blev ny-H1N1 virusset første gang påvist i uge 24 (der starter d. 8.juni 2009), og var blevet det dominerende influenzavirus 1 måned senere. Hospitalsindlæggelser er tydeligt mere hyppige blandt maoribefolkningsgruppen og stillehavsø-befolkningsgrupperne i New Zealand (formentlig på grund af dårligere helbredstilstand før infektionen) [8017]. Virusset har været meget stabilt i New Zealand, og Tamiflu-følsomt. Den 23. aug. 2009 var der stadig intet cirkulerende B-influenza, og influenzasæsonen har derfor indtil dette tidspunkt været unik ved at der har været 3 forskellige influenza-A virus i cirkulation.
Dødeligheden [Case Fatality Ratio (CFR)] er som nævnt ovenfor beregnet til 0,005%, hvilket kan sammenlignes med 1918-pandemien, hvor dødeligheden skønnes at have været 2,0% i New Zealand. Hvis man antager, at de tilfælde, som i 2009 måtte behandles på intensivafdelinger, ville være døde i 1918, ville dødeligheden på 0,005% skulle forhøjes til 0,04%. I lande, som ikke har Tamiflu, antibiotika mod tilstødende bakterie-lungebetændelse og effektive kommunikationsmidler som i New Zealand, vil altså kunne opleve en væsentlig forhøjet virkning af pandemien.
Pandemier er karakteriseret ved, at unge mennesker rammes i modsætning til ved sæsoninfluenza. Dette særtræk var tydeligt i New Zealand. Ifølge erfaringerne fra New Zealand er mennesker med kroniske luftvejssygdomme, hjertesygdomme, sukkersyge og nedsat immunforsvar samt gravide i særlig risiko for komplikationer ved ny-H1N1 infektion. Skolestartperioden accelererede epidemien lidt, medens skoleferien (4.-19. juli 2009) nedsatte epidemien. Efter skolestart var der en 3-ugers forhøjet epidemi. Generelt var virkningen af skolestart dog ret begrænset.


  1. 309

Pandemi: Udvikling: Spanien
Spanien: Hvordan var situationen 4. maj 2009 ?
Spanien havde 54 smittede d. 4. maj 2009. 50 af dem var vendt tilbage fra besøg i Mexico. (New York Times) .


  1. 310

Pandemi: Udvikling: Storbritannien
Hvornår var det første tilfælde af ny-H1N1 i Storbritannien ?
To bekræftede tilfælde blev fundet i Storbritannien (Skotland) omkr. 27. apr. 2009. Begge patienter, en mand og en kvinde, var i god bedring. 7 andre mennesker, som havde været i kontakt med dem, fik milde symptomer. Begge skotske patienter var fra Forth Valley området i det centrale Skotland. Parret, som havde været på rejse sammen, vendte tilbage fra Mexico den 21. april 2009 .


  1. 311

Pandemi: Udvikling: Sverige
Hvornår var det første tilfælde i Sverige ?
Sverige rapporterede sit første bekræftede infektionstilfælde d. 6. maj 2009 – en kvinde i Stockholm, der havde været på besøg i USA .


  1. 312

Pandemi: Udvikling: Tyskland
Tyskland: Hvordan var situationen 3.- maj 2009 ?
Tyskland havde d. 3 maj 2009 påvist 8 bekræftede tilfælde, 4 af dem smittet mellem mennesker. I Bayern var et par i Frankfurt/Oder i Brandenburg blevet smittet på en flyrejse fra Mexico sandsynligvis smittet af en senere bekræftet smittet person fra Hamburg .


  1. 313

Pandemi: Udvikling: USA
Hvornår begyndte epidemien i USA ?
28 marts 2009 var den tidligste startdato for ny-H1N1 i USA, i henhold til The Centers for Disease Control and Prevention (CDC) i USA [6965] .


  1. 314

Pandemi: Udvikling: USA
Hvornår startede ny-H1N1 epidemien i USA ?
Der var 11 bekræftede tilfælde i USA d. 25 april 2009 med 7 i Californien, 2 i Texas og 2 i Kansas. I Texas var det to 16-årige drenge nær San Antonio, som blev bekræftet smittet. Det var indlysende, at der nu skete smitte mellem mennesker, da der ikke havde været nogen kontakt med svin. Virusset indeholdt genetiske segmenter fra fire forskellige viruskilder: Nogle genetiske segmenter fra nordamerikanske svineinfluenzavirus, nogle gen-segmenter fra nordamerikanske fugleinfluenzavirus. Et gen-segment fra en menneskeinfluenzavirus og to gen-segmenter, der normalt findes i svineinfluenzavira i Asien og Europa. Genetiske rekombinationer (reassortment) af et svineinfluenzavirus fra Amerika med et svineinfluenzavirus fra Eurasien ikke var blevet opdaget tidligere. Genetisk sekvensbestemmelse af influenzavirus, der var isoleret fra et ti-årigt og et ni-årigt barn (San Diego County og Imperial County, begge Californien) viste, at virusset var meget ens, men ikke identiske med hinanden [6967] .


  1. 315

Pandemi: Udvikling: USA
USA: Hvordan var situationen 30. april 2009 ?
Torsdag, den 30. april 2009: På dette tidspunkt var der 109 bekræftede tilfælde i USA, 1 død (mexicansk dreng der behandledes i Texas): New York 50, Texas 26, California 14, South Carolina 10, Kansas 2, Massachusetts 2, Michigan 1, Indiana 1, Nevada 1, Ohio 1, Arizona 1. Et medlem af den amerikanske præsident Barack Obama's sikkerhedsteam var under mistanke for at være blevet smittet med ny-H1N1 under et besøg for nylig i Mexico med præsidenten [6972] .


  1. 316

Pandemi: Udvikling: USA
USA: Hvordan var situationen 3.- maj 2009 ?
Søndag 3 maj 2009: USA havde på dette tidspunkt bekræftet i alt 226 tilfælde hos mennesker i 30 stater: New York (63), Texas (40), California (26), Arizona (18), Carolina del Sur (15), Delaware (10) , Massachusetts (7), New Jersey (7), Colorado (4), Florida (3), Illinois (3), Indiana (3), Virginia (3), Wisconsin (3). Connecticut (2), Kansas (2), Michigan (2), Alabama (1), Iowa (1), Kentucky (1), Minnesota (1), Missouri (1), Nebraska (1), Nevada (1), New Hampshire (1), New Mexico (1), Ohio (1), Rhode Island (1), Tennessee (1), Utah (1). USA havde nu haft bekræftede tilfælde af influenza A (H1N1) i 38 stater d. 5. maj 2009 .


  1. 317

Pandemi: Udvikling: Japan
Japan: Hvordan forløb ny-H1N1 ?
Epidemien spredes bl.a. til Japan, hvor man også lukkede skolerne i en periode – og genåbnede skolerne d. 24. maj 2009 .


  1. 318

Pandemi: Årstid
Hvordan opstod pandemien i forhold til landenes influenzasæson ?
Den epidemiske ny-H1N1 vil måske dø ud på den nordlige halvkugle, såsom i USA, som omkring d. 30. april 2009 var på vej ud af influenzasæsonen, men landene på den sydlige halvkugle var på dette tidspunkt på vej ind i influenzasæsonen .


  1. 319

Pandemi: Årstid
Kender man til influenzaudbrud i sommerperioden ?
Influenzaudbrud i sommerperioden i lande med tempereret klima er blevet rapporteret tidligere i lukkede samfund, såsom i fængsler, plejehjem, krydstogtskibe og andre steder med tæt kontakt. Sådanne udbrud resulterer typisk ikke i smitte, som omfatter en større del af samfundet, men de kan være vigtige indikatorer for de virusstammer, som vil komme til at cirkulere i den kommende influenzasæsonen .


  1. 320

Pandemi: Årstid
Er der sæsoninfluenza i troperne ?
Influenzavirus kan cirkulere året rundt i tropiske områder .


  1. 321

Pandemifaserne
Hvad betyder pandemi-faserne ?
I fase 4-5 gælder det om at stoppe smitten. I fase 6 er det for sent at stoppe smitten, og det gælder kun om at begrænse skaden.
Fase 1: Ingen af de dyreinfluenzavirus, som cirkulerer blandt dyr, er blevet rapporteret at fremkalde infektion i mennesker.
Fase 2: Et dyreinfluenzavirus, som cirkulerer blandt husdyr eller vilde dyrearter, fremkalder infektion i mennesker og er derfor en specifik, potentiel pandemitrussel.
Fase 3: Et dyreinfluenzavirus eller et rekombineret (reassortant) menneske/dyr-virus har fremkaldt sporadiske tilfælde eller små klynger af sygdomsudbrud i mennesker, men har ikke medført tilstrækkelig smitte fra menneske til menneske til at medføre vedvarende udbrud af sygdom på samfundsniveau.
Fase 4: Smitte fra menneske til menneske af et dyrevirus eller et rekombineret (reassortant) menneske/dyr-virus medfører vedvarende udbrud af sygdom på samfundsniveau.
Fase 5: Det samme virus har medført vedvarende udbrud af sygdom på samfundsniveau i to eller flere lande i en WHO-region.
Fase 6: Som fase 5, men vedvarende udbrud af sygdom på samfundsniveau i mindst ét land i en anden WHO-region.
Efter at pandemien har toppet: Niveauet af pandemisk influenza er faldende i de fleste lande med tilstrækkelig overvågning. (Post Peak Period).
Efter pandemien: Niveauet af pandemisk influenza er vendt tilbage til det niveau, som fandtes for sæsoninfluenza i de fleste lande med tilstrækkelig overvågning. (Post Pandemic Period) .


  1. 322

Pandemifaserne
Hvad er pandemifase 4 ?
WHO øgede d. 27. april 2009 omfanget af influenzapandemi-alarmen fra fase 3 til fase 4, hvilket indikerede, at sandsynligheden for en pandemi var steget. WHO's fase 4 "er karakteriseret ved verificeret smitte fra menneske af et dyrevirus eller et menneske/dyr-influenzarekombineret (reassortant) virus, der er i stand til at forårsage udbrud på samfundsniveau". Fase 4 viser en betydelig stigning i risikoen for en pandemi, men betyder ikke nødvendigvis, at en pandemi vil ske med sikkerhed." .


  1. 323

Pandemifaserne
Hvad er pandemifase 5 ?
World Health Organization rejste d. 29. april 2009 sin pandemialarm for ny-H1N1 til det næsthøjeste niveau, "fase 5", hvilket betyder, at man mener, et et globalt udbrud af sygdommen er overhængende. Det var første gang siden indførslerne af pandemivarslerne, WHO havde erklæret et fase 5 udbrud. (Erklæringen af fase 4 var også første gang). En fase 5 alarm betyder, at der sker vedvarende spredning blandt mennesker i mindst to lande. Når virusset viser effektiv smitte i to forskellige regioner i verden, vil et fuldstændigt pandemiudbrud – fase 6 – blive erklæret, hvilket betyder en global epidemi af en ny sygdom, der er dødelig i et vist omfang [6963] .


  1. 324

Smitte fra dyr: fugle
Hvordan spredes fugleinfluenza til mennesker ?
Man ser ved fugleinfluenza, at fugle bliver syge, og en gang imellem smittes nogle mennesker, men man har ikke sikre tegn på smitte fra menneske til menneske af fugleinfluenzaen H5N1 .


  1. 325

Smitte fra mennesker til fugle
Har ny-H1N1 smittet fugle (ved menneske til fjerkræ smitte) ?
I Chile har man påvist, at ny-H1N1 virusset kan spredes fra mennesker til fjerkræ – og da virusset har mildt forløb i fjerkræ (i hvert fald i kalkuner), kan det let spredes yderligere. Dette øger risikoen for ny-rekombineret virus, hvis samme fugl smittes med to virustyper (Chile har ikke fugleinfluenzavirusset H5N1, der er 50-60% dødelig for mennesker, men hvis tilsvarende smitte med ny-H1N1 sker i lande, der som f.eks. Ægypten eller SØ-Asien har fugleinfluezavirusset, er risikoen for ny-rekombination til en farligere virustype en potentiel mulighed – altså i form af eksempelvis fugleinfluenzavirus og ny-H1N1-virus fra menneske/svin. (I Canada, Argentina og Australien har mennesker smittet svin med ny-H1N1).
I Chile blev to private kalkunfarme smittet med ny-H1N1 fra mennesker (idet H-genet var 100% og N-genet var 99,7% identisk med henholdsvis H og N-genet i ny-H1N1 fra smittede mennesker i Chile [8022], og de øvrige virusgener er mindst 99,7% identiske med de tilsvarende gener i ny-H1N1-virusset i smittede mennesker i Chile).
Chile påviste smitten til kalkunerne d. 13. aug. 2009 og meddelte dette til WHO d. 21. aug. 2009. Kalkunfarmene var til produktion af æg. Man mener, at der ligesom det gælder for svin, ikke er risiko for smitte ved at spise kødet fra smittede kalkuner, og kalkunerne blev ikke slået ned, men fik tid til at komme sig over influenzavirussygdommen. I tre lande er der påvist smitteoverførsel fra mennesker til svin, men man har ikke påvist smitte hos de ansatte på kalkunfarmene (men nogle af de ansatte havde lette symptomer fra luftvejene). Ikke desto mindre viser det forhold, at virusset er nærmest identisk med virus, som er fundet i mennesker, at der må være tale om smitte fra mennesker til kalkunerne. Hvis det samme sker i Asien eller Afrika er der risiko for farlige ny-kombinationer med fugleinfluenzvirus H5N1. Kalkunerne døde ikke og blev ikke engang syge (selv om det skønnes, at 2/3 af fuglene blev smittet), men de lagde over en 3-ugers periode meget færre æg, og med dårligere æggeskal. Påvisningen af virusset i kalkunerne blev kun opdaget, fordi de begyndte at lægge færre æg og ændrede adfærd. Det forhold, at virusset åbenbart let hopper fra art til art, og at ved ikke at fremkalde sygdom i fuglene meget let vil kunne overses, er et faresignal om potentiel coinfektion af to forskellige influenzavirus og dermed mulighed for en ny "skift"-situation med frembringelse af en ny og potentiel farlig influenzavirustype [8000] .


  1. 326

Smittede: Antal
Hvor mange er smittet af ny-H1N1 ?
Antallet af påvist-smittede er måske 10-100 gange lavere, måske 300 gange lavere, end antallet af reelt-smittede. På et tidspunkt vurderede man i USA, at myndighederne kun hørte om hver tyvende smittede. Da der midt i juni 2009 var blevet påvist 1000 bekræftet smittede i New York, vurderede man, at måske 500.000 i byen i virkeligheden havde været smittet siden april 2009 [7111]. (Fra England kom tilsvarende skøn, som antydede, at det reelle antal smittede måske var 300 gange højere end de officielle tal) .


  1. 327

Smittede: Antal
Hvor mange bliver smittet af sæsoninfluenza ?
Sæsoninfluenza-epidemierne dræber årligt på verdensplan 250.000 til 500.000 mennesker, herunder også raske børn i rige lande, og gør 3-5 millioner alvorligt syge. I USA dør 36.000 af influenza i et år med almindelige influenzatyper. Sæsoninfluenza er den 7. hyppigste dødsårsag i USA, og den hyppigste dødsårsag for børn mellem 1 og 4 år7089]. I USA bliver hvert år 5% – 10%, undertiden op til 20%, af befolkningen smittet med influenza fra september til maj, med højdepunkt i februar. Typisk forløber en sæsoninfluenzaepidemi over 8 uger. I USA kommer 200.000 på hospital og gennemsnitligt 36.000 dør af komplikationerne (tal altså fra USA alene). I Danmark koster de årlige sæsoninfluenzaepidemier mellem 500 og 2000 (undertiden op til 3000) livet, dog fortrinsvis meget unge (under 4-5 år) og ældre mennesker .


  1. 328

Smittemåde
Hvordan smitter virusset ?
Virusset spreder sig som almindelig influenza – gennem bittesmå partikler i luften, når folk hoster eller nyser, eller når man rører ved noget, som virusset er blevet afsat på for nylig (et håndtag, en elevatorknap, en stoleryg osv.). Influenzavirus kan altså smitte ved smådråber, som hostes eller nyses ud. Men langt de fleste mennesker bliver smittet via hænderne, når de efter at have rørt ved noget, som en smittet person har rørt ved, selv piller sig i øjnene, næsen eller ørerne, så de får virussmitten ind i kroppen .


  1. 329

Smittemåde: Blod
Kan influenzavirus komme over i blodet hos smittede dyr ?
Selv om dyreinfluenzavira lejlighedsvis forårsager viræmi (virus i blodet) (såsom HPAI H5N1 i katte, viser det sig, at viræmi generelt ikke forekommer. [7041] .


  1. 330

Smittemåde: Svinekød
Kan svinekød smitte ?
Kødet er ikke smitsomt, da virusset formentlig kun findes i luftvejene hos svinene. Og disse organer fjerner man, når man slagter dyret. Desuden inaktiveres virusset ved tilberedning på grund af varmebehandlingen. Det er faktisk normalt for danske svin, at de har influenza, når de bliver slagtet .


  1. 331

Smittemåde: Svinekød
Hvordan reagerede Rusland på ny-H1N1 ?
Lørdag den 25 april 2009: Rusland forbød import af kød fra Mexico, visse stater i USA og 9 latinamerikanske lande .


  1. 332

Smittemåde: Svinekød
Hvordan reagerede Egypten overfor svineavlerne ?
Onsdag den 29. april 2009: I det muslimske Egypten besluttede regeringen at dræbe alle svin i landet, ca. 300.000 – 350.000. Egypten beordrede svinene slagtet, selv om der ikke havde været et eneste tilfælde af ny-H1N1 i Egypten – og selv om infektionen ikke breder sig fra svin til mennesker, men fra mennesker til mennesker. Svineejerne i Egypten er ikke muslimske, men kristne. På grund af dårlig information tror folk i Egypten, at svinekød er inficeret – og 98% af svinekødsalget i landet kollapsede. Det vil tage et halvt år at dræbe alle svin i Egypten, men regeringen vil købe 3 maskiner med en kapacitet til at dræbe 3000 svin dagligt for, at det kan ske hurtigere. Den 5. maj 2009 var omkring 1.821 svin blevet dræbt i svineaflivningskampagnen i landet. For at stille sagen i perspektiv var Egypten på dette tidspunkt smittet med fugleinfluenza (H5N1). 68 personer i Egypten er blevet smittet med dette influenzavirus og ikke mindre end 23 af disse 68 inficerede mennesker er døde af infektionen. Men ingen taler om at dræbe alt fjerkræ i landet (fjerkræ er en vigtig fødevare i Egypten) [6992] .


  1. 333

Smittemåde: Svinekød
Hvordan reagerede markedet for svinekød ?
Mens epidemiologer bliver ved med at understrege, at det er mennesker, ikke svin, der spreder sygdommen, faldt salget af svineproducenter i hele verden. WHO udtalte, at det er sikkert at spise svinekød, men f.eks. mexicanerne har endda skåret ned på forbruget af deres elskede svine-tacos. Svinekødproducenterne forsøgte at få folk til at holde op med at kalde sygdommen svineinfluenza, og den amerikanske præsident Barack Obama omtalte kun sygdommen ved dens videnskabelige navn, H1N1. En dyresundhedsekspert Juan Lubroth fra FN bemærkede, at nogle forskere kalder sygdommen den "mexicanske influenza", og at det ville være en mere præcis betegnelse – et forslag som optændte lidenskaberne i Mexico [6963] .


  1. 334

Smittemåde: Svinekød
Kan influenzavirus komme ind i svinekød ?
Influenzasmitte hos svin sker ved indånding af aerosoler. Nogle influenzavira har kapacitet til at komme ind i blodbanen og derfor ind i kød og andre væv, men dette er ikke blevet set efter naturlig infektion hos svin med influenzavirus. [7041] .


  1. 335

Smittemåde: Svinekød
Kan ny-H1N1 smitte via svinekødsprodukter ?
Influenzavira er ikke kendt for at kunne overføres til mennesker via forarbejdet svinekød eller andre fødevarer, der er fremstillet af svinekød. Varmebehandling, der almindeligvis anvendes i tilberedning af kød (f.eks 70 grader Celsius / 160 grader Fahrenheit i kødets indre) vil let inaktivere eventuelle vira, som måtte være til stede i de rå kødprodukter. FN's Food and Agriculture Organization (FAO) (Organisation for Ernæring og Landbrug), Verdensorganisationen for Dyresundhed (World Organisation for Animal Health, OIE), Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og Verdenshandelsorganisationen (WTO) gav denne meddelelse d. 2. maj 2009 .


  1. 336

Smittemåde: Svinekød: Blod: Sæd
Kan influenzavirus smitte ved kunstig befrugtning ?
Virusset er aldrig blevet fundet i sæd. Dette virus kan tænkes at være til stede i sæd, men sygdommen ville sandsynligvis alligevel ikke kunne smitte via kunstig befrugtning. [7041] .


  1. 337

Smitterisiko
Hvor smitsom er ny-H1N1 ?
H1N1-influenzavirusset fra 2009 spredes let fra mennesker til mennesker og synes at være mere smitsom end sæsonbestemt influenza. Det sekundære angrebsomfang (attack rate) af den almindelige sæsonbestemte influenza ligger fra 5 pct til 15 pct, medens den et skøn [maj 2009] over det sekundære angrebsomfang af ny-H1N1 spænder fra 22 pct til 33 pct [7036] .


  1. 338

Smitterisiko
Hvad er fordoblingstiden for ny-H1N1 ?
Hvad er epidemiens fordoblingstid? Samme genetiske analyse gav en vurdering på 10 dages fordoblingstid (med 95% sikkerhed mellem 4,5 og 37,5 dage) [7118] .


  1. 339

Smitterisiko
Hvordan blev R0-tallet vurderet ?
I Mexico blev R0-tallet dvs. virus-reproduktionstallet eller antallet af nye inficerede mennesker, som følge af en patients smitte, anslået til at være 1.4, med en variation fra 1,3 til 1,8. Sæsonbestemt influenza har et reproduktionstal, der er noget lavere, nemlig 1.3 [6986] .


  1. 340

Smitterisiko
Hvad er R0-tallet ?
En reproduktiv ratio (R0) på 1,4. (R0-tallet henviser til det forventede antal sekundære infektioner, der ses i en befolkning efter kontakt med en enkelt person i løbet af personens smitsomme periode) .


  1. 341

Smitterisiko
Hvordan foregår virussmittespredningen ?
Influenzavirus spredes ved nys og hoste, samt ved at blive afsat på borde, i håndvasken, på dørhåndtag, telefoner, elevatorknapper og andet, som folk ofte rører ved .


  1. 342

Smitterisiko: Smittebærende
Hvornår bliver man smittefarlig, efter at være blevet smittet af ny-H1N1 ?
Den smittede person spreder allerede virus 1 dag før symptomerne indtræder .


  1. 343

Smitterisiko: Smittebærende
Hvor længe er man smittefarlig af ny-H1N1 ?
Pandemi-influenzaen er smitsom i længere tid end først antaget – og længere tid end de kendte sæsoninfluenzatyper. I stedet for at regne ophør af smitte fra, hvornår feberen er væk, er det bedre at regne med hvornår hosten er væk. Virusset kan nemlig smitte flere dage efter at feberen er forsvundet. Den smittede er formentlig smitsom i mindst en uge. I en undersøgelse havde mellem 19% og 75% stadig virus i næsen 8 dage efter symptomstart (afhængig af hvilken test der anvendtes). Ved en følsom testmetode påvistes virusset hos 80% på 5. dagen efter symptomstart og hos 70% på 7. dagen. Hos nogle kunne virus stadig påvises 16 dage efter symptomstart (testgruppen var på 70 personer). Tamiflu-behandling havde betydning for antallet af virus, men ikke for, om der overhovedet var virus til stede. Børn og immunsvækkede er længe smittefarlige. En undersøgelse viste også, at bl.a. fede mennesker er længe smittefarlige.

Det er ikke sikkert, at påvisning af virus i sig selv betyder, at personen er smittefarlig. Derfor er hoste nok et bedre tegn på smittefarlighed.

I USA har pandemivirusset skønsmæssigt smittet 1 million mennesker (september 2009). Det skønnes, at 600 amerikanere er døde heraf. Det anses i USA for helt umuligt at holde virusset ude fra skoler og læreanstalter. [8053]. For sæsoninfluenza gælder, at smittespredningen fortsætter i 6-7 dage eller mere, efter at man er blevet smittet. Dog falder antallet af udsendte virus ved sæsoninfluenza allerede efter 3-5 dage. Ifølge nogle tekster er man ved alm. influenza smittebærer fra en dag før symptomerne og op til 7 dage eller mere, efter at symptomerne startede. Børn spreder virus i 10 dage eller mere. Mennesker med svagt immunforsvar smitter også i længere tid [7088].
For sæsoninfluenza gælder, at patienterne typisk kan smitte en dag efter, at symptomerne er forsvundet. Men patienterne kan som nævnt også være smittebærere i længere tid efter. Reglen for sæsoninfluenza er, at man ikke skal komme på arbejde en dag efter, at symptomerne er holdt op, men for især børn og svækkede skal der gå længere tid, efter at symptomerne er ophørt, før man bør gå ud blandt andre.


  1. 344

Svineinfluenza generelt
Hvilke sygdomstype er "egentlig svineinfluenza" ?
Egentlig svineinfluenza er en åndedrætssygdom hos svin. Sygdommen forårsages af type A-influenza. Denne virustype forårsager regelmæssigt udbrud af influenza i svinebesætninger .


  1. 345

Svineinfluenza generelt
Kan "egentlig svineinfluenza" smitte mennesker ?
Normalt inficerer egentlig svineinfluenza-virus ikke mennesker. Dog kan infektioner med egentlig svineinfluenza-virus forekomme hos mennesker .


  1. 346

Svineinfluenza generelt
Hvilke influenzavirustyper findes i svin ?
De isolerede svineinfluenzavirus (SIV)-stammer i svin er blevet klassificeret som enten influenzavirus C eller en af de forskellige undertyper af influenzavirus A .


  1. 347

Svineinfluenza generelt
Har svin ofte influenza ?
Influenza er en væsentlig årsag til akut luftvejssygdom hos svin. Subkliniske infektioner er også almindelige hos svin .


  1. 348

Svineinfluenza generelt
Hvordan er influenzasymptomerne hos svin i forhold til hos mennesket ?
Symptomerne og sygdomsvirkningerne af influenza hos svin viser bemærkelsesværdige ligheder med de sæsonbetingede influenza hos mennesker. Men epidemiologien er anderledes på grund af den ekstremt hurtige omsætning af svinepopulationen med konstant indførelse af immunologisk naive dyr i svinebesætningerne .


  1. 349

Svineinfluenza generelt
Hvor mange gange har svin influenza i deres liv ?
Ved udgangen af den seks måneder lange opfedningsperiode har mange svin haft infektioner med to eller endda tre svineinfluenza-subtyper .


  1. 350

Svineinfluenza generelt
Er der forskel på influenzavirus i Europa-Asien og i Amerika ?
Svineinfluenzavirus i Europa afviger signifikant i deres antigene og genetiske opbygning fra de virus, der cirkulerer i Nordamerika, selv om de består af de samme H og N subtyper .


  1. 351

Svineinfluenza generelt
Hvor syg bliver man af influenza, når smitten kommer fra et svin ?
Når mennesker bliver syge af svineinfluenza ligner symptomerne de symptomer, som ses ved infektioner med human influenzavirus. Lungebetændelse og død er undertiden blevet rapporteret i litteraturen hos i øvrigt raske voksne. Infektioner hos mennesker med influenza fra svin er normalt langt mildere end dem, der ses ved infektion med fugleinfluenza A (H5N1) .


  1. 352

Svineinfluenza generelt
På hvilken måde inddeles H1-subtyperne af influenza i svin ?
Der er 3 hovedgrupper af H1 subtyper af influenzavirus, som cirkulerer i svin i verden. De kaldes h1.3.2 "klassiske", h1.2.5 "human-lignende" og h1.1.3 "fugle-lignende" (= "eurasiske", fordi næsten alle vira inden for denne gruppe er blevet isoleret fra Europa og Asien) .


  1. 353

Svineinfluenza generelt
Hvad er "gammel klassisk" H1-subtypen af influenza i svin ?
En bestemt klynge, h1.3.1 "gammel klassisk", svarer til klassisk svineinfluenzavirus, der var i omløb i verden i 1930'erne og 1940'erne, men som stort set er forsvundet fra verden [6994] .


  1. 354

Svineinfluenza generelt
På hvilken måde inddeler man N1-subtyperne af influenza i svin ?
Der er 2 hovedgrupper af N1 subtype influenzavirus, som cirkulerer i svin i verden. De kaldes n1.3.2 "klassiske" og n1.1.7. "fugle-lignende" ("eurasiske") [6994] .


  1. 355

Svineinfluenza generelt
Hvilken N1-subtype har ny-H1N1 i forhold til de N1-subtyper, som kendes fra influenza i svin ?
Ny-H1N1 influenzaen hører til den klynge, der kaldes n1.1.7 ("fugle-lignende") – og den er meget homogen med mange eurasiske stammer, og med mindst 2 nordamerikanske stammer, der er isoleret i det seneste årti [6994] .


  1. 356

Symptomer: Immunitet
Er nogle mennesker immune over for ny-H1N1 ?
Ny-H1N1-influenzavirus er særlig bekymrende, fordi overfladeproteinerne ikke vil blive genkendt og nedkæmpet af det menneskelige immunsystem, idet alle virussets overfladeproteiner er fra svineinfluenzavirus. Der er muligt, at ældre er immune, fordi disse overfladeproteiner måske ligner nogle overfladeproteiner fra en tidligere virusinfektion .


  1. 357

Symptomerne
Hvad er symptomerne ved ny-H1N1 ?
ny-H1N1 giver symptomer, der er næsten identiske med almindelig influenza: Feber, hoste, ondt i halsen, hovedpine, løbende næse, muskel-ømhed. Influenza er således karakteriseret ved pludselig feber, svækkelse, hovedpine og muskelsmerter. (Symptomerne ses dog også ved visse andre lungesygdomme). Ofte er der høj feber samt hoste, som spreder virusset. Symptomerne på den nye virusstamme ligner altså almindelige influenzasymptomer, karakteriseret ved pludselig feber, svækkelse, hovedpine, muskelsmerter og ømme muskler, tør hoste, ondt i halsen, løbende næse. Flere får dog opkastning og diarré end ved almindelig sæsoninfluenza.
Det er mest almindeligt ved influenza, at folk ikke er i tvivl om, at de har fået influenza, men dels kan symptomerne også opstå ved andre lungesygdomme, dels mangler nogle af symptomerne ikke sjældent. F.eks. er der ofte høj feber på 40 grader, men patienten kan også være feberfri .


  1. 358

Symptomerne
Er der specielle symptomer ved ny-H1N1 ?
Den nye stamme give hyppigere opkastning og diarré end ved almindelig influenza .


  1. 359

Symptomerne
Hvad er forskellen på forkølelse og influenza ?
external image forkolelse-og-flu.jpg .


  1. 360

Symptomerne
Hvilke virus fremkalder forkølelse og influenza ?
Forkølelse skyldes kroppens reaktion på infektion med virus fra virusfamilierne picornavirus og coronavirus. Influenzasymptomerne forårsages af en anden virusfamilie, orthomyxovirus .


  1. 361

Symptomerne
Hviad er de vigtigste symptomer på forkølelse ?
Forkølelsessymptomer er løbende eller stoppet næse, irritation og nysen, samt evt. røde, løbende øjne og let trykken over bihulerne, – men ingen væsentlig temperaturstigning og ingen generel sygdomsfornemmelse .


  1. 362

Symptomerne
Hviad er de vigtigste symptomer på influenza ?
Influenzasymptomer er høj feber og voldsom, generel sygdomsfornemmelse samt kulderystninger, muskelsmerter, hovedpine, tør hoste, synkesmerter og evt. kvalme og opkast. I alvorlige tilfælde lungebetændelse, som kan være farlig for især små børn og ældre. Symptomerne på den nye virusstamme ligner almindelige influenzasymptomer, karakteriseret ved pludselig feber, svækkelse, hovedpine, muskelsmerter og ømme muskler, tør hoste, ondt i halsen, løbende næse. Flere får dog opkastning og diarré end ved almindelig sæsoninfluenza.
Det er mest almindeligt, at folk ikke er i tvivl om, at de har fået influenza, men dels kan symptomerne også opstå ved andre lungesygdomme, dels mangler nogle af symptomerne ikke sjældent. F.eks. er der ofte høj feber på 40 grader, men patienten kan også være feberfri .


  1. 363

Symptomerne
Hvad er den procentuelle fordeling af symptomerne på ny-H1N1 ?
Symptomerne hos de første 642 bekræftede tilfælde af ny-H1N1 i USA (fra perioden 15. april til 5 maj 2009) var som følger: De mest almindelige symptomer var feber (94 procent af patienterne), hoste (92 procent), og ondt i halsen (66 procent), medens 25 procent af patienterne havde diarré, og 25 procent havde opkastninger. Alderen af patienterne varierede fra 3 måneder til 81 år. Af de 399 patienter, for hvem status for deres hospitalsindlæggelse var kendt, måtte 36 (9 procent) indlægges på hospital. Af 22 hospitalsindlagte patienter med tilgængelige data, havde 12 karakteristika, der giver øget risiko for alvorlig sæsonbestemt influenza, 11 havde lungebetændelse, 8 krævede adgang til intensiv pleje, 4 havde åndedrætssvigt og 2 døde. Det er sandsynligt, at antallet af bekræftede tilfælde er en undervurdering af det antal sager, der er forekommet [7000] .


  1. 363b

Symptomerne
Hvor mange kommer på intensivafdeling på grund af komplikationer ?
Folk, som ikke har risikofaktorer vedrørende influenza, bør ikke føle sig for sikre. Selv om hovedparten vil komme sig, vil nogle få en farlig lungebetændelse. Halvdelen af de pandemiramte, som på grund af alvorlige komplikationer blev indlagt på intensivafdelinger på hospitaler, havde ingen forudgående risikofaktorer eller sygdomme. Dette viser den hidtil største europæiske pandemiundersøgelse, udført på intensivafdelinger på 21 hospitaler i Spanien, og publiceret i lægefagbladet Critical Care. Undersøgelsen omfatter 32 patienter, der blev syge mellem 23. juni og 31. juli 2009. [8052]

Den ukomplicerede influenza-A sygdom består i 3-4 dage med feber over 38 grader, og derefter gradvis bedring over de følgende dage. Men en mindre gruppe af patienterne får det værre på 4. eller 5. dagen. En patient, som får åndedrætbesvær, skal hurtigst muligt kontakte sundhedssystemet – også selv om personen ikke havde nogen risikofaktorer før sygdommen. Det antages ud fra erfaringerne fra Storbritannien, at 0,2% skal behandles på intensivafdelinger. Det er 2000 personer pr. 1 million smittede. Selv dette begrænsede antal kan overvælde intensivafdelingernes kapacitet i nogle tilfælde. Patienter, der indlægges på intensivafdelinger, har primært syge lunger, men 75% udvikler ifølge den spanske undersøgelse sygdom i flere organer. Denne type fler-organ-lungebetændelse er yderst sjælden, eller måske hidtil ukendt. 22 måtte således have nyredialyse. 75% fik jernlungebehandling. [8052]

Gennemsnitsalderen for patienter, som indlægges med pandemiinfluenza på intensivafdelingerne i Spanien, var 36 år. Hver fjerde af disse patienter døde (8 patienter). [8052]

31% af de indlagte var fede, 6% var gravide og 50% havde haft forudgående medicinske komplikationer. [8052]

31% fik højdosis-Tamiflu (300 mg/dag) i 5-10 dage. Typisk var Tamiflubehandlingen forsinket, så den først påbegyndtes 2-8 dage efter sygdommens start. [8052]

Det er muligt, at sygdomsmønsteret er anderledes i Spanien end f.eks. i England, men årsagen hertil er i så fald ukendt. [8052] .


  1. 364

Symptomerne
Hvordan er hyppighederne af komplikationer for forskellige aldersgrupper og risikogrupper ?
I Mexico forekom størstedelen af infektionerne i tidligere raske unge voksne mennesker, og der var kun få tilfælde hos børn under 5 årsalderen (102/822)
De 866 bekræftede tilfælde i Mexico svarede til 32,2% af de tilfælde, hvor der var blevet taget prøver af patienterne. 50,9% var kvinder. Med hensyn til bekræftelse af mistænkte tilfælde var 47,8% af de prøver, der var blevet taget af unge mellem 10 og 19 år, positive. Af de tilfælde med mistanke om smitte hos personer, der var ældre end 60 år, var kun 16,5% blevet bekræftet. 73,7% af tilfældene blandt ældre end 60 år var kvinder .


  1. 365

Symptomerne
Hvilke typer af komplikationer er der for forskellige aldersgrupper og risikogrupper ?
Det nye 2009-influenzavirus har medført dødsfald, men dødsfald er sjældne. Dog sker mellem en trediedel og halvdelen af de alvorlige eller dødelige tilfælde hos hidtil raske unge eller midaldrende mennesker (helt modsat almindelig sæsoninfluenza). Et sådant nyt virus kan give meget forskellig virkning i forskellige samfund og under forskellige situationer. I nogle lande får 98% en mild sygdom, medens 2% (især blandt 30-50 årige) får en alvorlig eller livsfarlig lungebetændelse. Særlig udsatte er mennesker med lungesygdomme såsom astma, autoimmune sygdomme såsom diabetes, samt hjertekarsygdomme såsom i forbindelse med fedme. Virusset er en særlig risiko for gravide samt måske også for meget kraftigt overvægtige .


  1. 366

Symptomerne
Hvem er særlig udsatte for fare ved influenza ?
Særlig udsatte er mennesker med lungesygdomme såsom astma, autoimmune sygdomme såsom diabetes, samt hjertekarsygdomme såsom i forbindelse med fedme. Virusset er en særlig risiko for gravide samt måske også for meget kraftigt overvægtige .


  1. 367

Symptomerne
Hvorfor er gravide i særlig risiko ved influenza ?
Australske læger har fundet ret klare tegn på, at hvis patienten mangler en komponent i immunsystemet, som kaldes IgG2, er patienten i meget større risiko for komplikationer eller at dø af influenzapandemien. Undersøgelsen blev gjort på gravide, og alle de hårdt angrebne patienter blandt de gravide kvinder havde kun omkring en trediedel af det normale niveau af IgG2. 4 patienter, som man havde vurderet til at ville dø af influenzaen, overlevede efter at have fået injektion med immunglobulin (en behandling, som ellers ofte gives mod bakterieinfektioner).

Der spekuleres også over, om mangel på IgG2 måske kunne være årsagen til, at den indfødte aboriginerbefolkning i Australien bliver mere syge af influenzaen. Dette er ikke undersøgt.

En ekspert, Anand Kumar fra Winnipeg, foreslår den alternative forklaring, at folk som er meget syge, ofte vil have nedsatte niveauer af antistoffer, såsom IgG2. Men denne ekspert anser det trods alt for en god strategi at give antistofbehandling, især hvis det er antistoffer, som hentes fra patienter, som selv har overstået en pandemiinfluenzainfektion.

Lindsay Grayson, der er leder af infektionssygdom-samarbejde mellem tre hospitaler i Melbourne, er uenig i denne tolkning, og mener ikke, at det var infektionen, der førte til de lave IgG2-niveauer. I Melbourne havde 16 ud af 19 alvorligt syge patienter meget lave IgG2-niveauer, sammenlignet med kun 3 ud af 20 med moderat sygdom. De australske læger har påvist, at 60% af gravide kvinder har noget nedsatte IgG2-niveauer, og det kan derfor være et ret typisk forhold, som sker under graviditet, hvor kvinden skal bære et foster uden at afstøde det som et fremmedlegeme. Dette kunne derfor forklare, hvorfor gravide er særlig udsatte for influenzaen. 8054

I en undersøgelse af 574 dødsfald udgjorde de gravide 30% af dødsfaldene i aldersgruppen af 20-39 årige kvinder [8003]. Der er ganske vist mange eksempler på, at gravide har været smittet uden at det medførte problemer, men generelt har gravide større risiko for komplikationer ved influenza. Dette kender man også fra de tidligere influenza-pandemier. Man antager, at det skyldes ændringer i den gravides immunsystem, respiration og karsystem. Gravide, som samtidig har astma eller andre sygdomme, er i særlig høj risiko for at få influenzabetingede komplikationer. I USA anbefaler man, at gravide får inaktiveret influenzavaccine mod sæsoninfluenza, og ved influenzainfektion behandles med Tamiflu, selv når denne behandling først kan påbegyndes efter 2 døgns behandlingsvinduet for derved trods alt at nedsætte virusformeringen (det anbefales også at slå feber ned med acetaminophen, fordi feber kan skade fosteret) [7042].
Den 15. april 2009 fik en 33-årig kvinde i USA, der var gravid i 35. uge (ca. 8. måned), en dag ømme muskler, tør hoste og mild feber. Hun var relativt sund og tog ikke medicin. Hun havde dog haft psoriasis og mild astma.
En hurtigtest for influenza gav et resultat, som tydede på, at hun var smittet med 2009-virusset [7042].
Den 19. april 2009 blev hun undersøgt på en lokal skadestue, idet hun nu havde stakåndethed, feber og hoste med opspyt. Hun fik alvorlig åndedrætbesvær med iltmætning på 80% ved stuetemperatur og trak vejret 30 gange i minuttet. Hun fik indsat en slange i luftrøret og blev tilsluttet en lungemaskine. Samme dag blev der foretaget et kejsersnit, og barnet var rask.
Den 21. april 2009 udviklede kvinden akut åndenød. Hun fik antivirusmidlet Tamiflu (oseltamivir) d. 28. april 2009 samt bredspektret antibiotika og var fortsat tilsluttet lungemaskinen. Hun døde d. 4 maj 2009 [7042] .


  1. 368

Symptomerne: Coinfektioner
Hvilken bakterier medfører co-infektioner ?
Ved 1957-pandemien var Pneumococcus vigtigst og Staphylococcus aureus (gule stafylokokker) næstvigtigst som årsag til sekundær bakterie-lungebetændelse, men også Streptococcus pnemoniae eller Haemophilus influenzae m.fl. kan forårsage sekundær bakteriel lungebetændelse .


  1. 369

Symptomerne: Coinfektioner
Skyldes dødsfaldene ved ny-H1N1-infektionen bakterie-coinfektioner ?
De dødsfald, der ses som følge af influenzaen i Mexico, kan skyldes en kombination af virus- og bakterieinfektioner. Tre observationer gør det meget sandsynligt, at influenzadødsfaldene i virkeligheden skyldes tilstødende bakterieinfektioner
1. I en undersøgelse (Ramilio m.fl.., Blood, 2007) af mennesker med influenza-symptomer konstaterede man, at mere end 30 procent af dødsfaldene skete hos mennesker med bakterie co-infektioner. Da man ved, at der er utilstrækkelige diagnosemuligheder i Mexico kan antallet af co-infektioner være langt højere end 30 procent, måske endda 90 procent ved dødsfaldene [6994]
2. "Tilfælde nul" (the index case) i Mexico var en lille dreng, der blev alvorligt syg, men hans læge gav ham et antibiotikum (hvilket er normalt for bakterielle infektioner), og drengen overlevede. Den omstændighed, at han fik det bedre 2 dage efter at have fået antibiotikum kan indikere, at han havde en bakteriel infektion som supplement til influenza-infektionen [6994]
3. En af de tidligste mexicanske dødsfald var en kvinde i 40'erne, som var diabetiker. En lungebiopsi indeholdt influenzavirus. Adskillige mennesker omkring hende havde respiratoriske sygdomme, men ingen af dem var positive for influenzavirus! Det betyder, at det er muligt, at hun også havde både influenza og bakterielle infektioner, der førte til hendes død [6994] .


  1. 370

Symptomerne: Coinfektioner
Hvor hyppigt er der bakterier involveret ved influenzadødsfald ?
I en undersøgelse (Ramilio m.fl.., Blood, 2007) af mennesker med influenza-symptomer konstaterede man, at mere end 30 procent af dødsfaldene var mennesker med bakterie/influenza co-infektioner. [6994] .


  1. 371

Symptomerne: Coinfektioner
Hvordan påvirker influenza risikoen for bakterieinfektioner ?
Det er velkendt, at influenzavirus-infektioner kan medføre, at bakterielle infektioner i luftvejene lettere opretholdes – og omvendt at bakterieinfektioner gør personen mere følsom for virusangreb [6994] .


  1. 372

Symptomerne: Coinfektioner
Hvordan kan man bekæmpe bakterieinfektioner i forbindelse med influenza ?
For at sikre sig mod influenza-relaterede dødsfald kan læger ordinere mere antibiotika. Men da udgifterne til antibiotika er høj, og da over-ordinering af antibiotika er farligt på grund af resistensrisiko, bør der foretages diagnostik, der kan diskriminere mellem virale og bakterielle infektioner. Men antibiotika bør kun anvendes med sandsynlige bakterieinfektioner – og hvad der også er vigtigt er at benytte passende antibiotika, f.eks anti-stafylokok midler, hvis der mistænkes en stafylokok-lungebetændelse snarere end en pneumokok-lungebetændelse. Ved 1957-pandemien var S. aureus den næstvigtigste (efter pneumococcus) som en årsag til sekundær bakteriel lungebetændelse, men mange andre organismer kan forårsage sekundær bakteriel lungebetændelse. Et andet spørgsmål til diskussion er behovet for at have et tilstrækkeligt udbud af antibakterielle stoffer til rådighed samt antivirale midler ved tilstedeværelse af en pandemi. Den bekymring, som mange infektionssygdomseksperter i USA har, er at man ikke har en sådan leveringssikkerhed, og at der forskningsmæssigt er utilstrækkeligt med nye antibiotika i støbeskeen for at håndtere nye tilfælde af bakterieresistens [6994] .


  1. 373

Symptomerne: Coinfektioner
Har man simple diagnoser til at skelne mellem bakterier og virus ?
Der findes en FDA-godkendt graviditet-test [produceret af Rapid Pathogen Screening (RPS), Inc.], der kan afgøre, om tårer fra en person med øjenbetændelse har en bakteriel eller en viral infektion (ved testen bruges antistoffer mod MxA- og C-reaktive proteiner, som er tidlige værtssvar mod enten virale eller bakterielle infektioner).
Molekylærbiologer har fundet ændringer i cirkulerende H3N2-virus samt H1N1-virus, og da diagnosen er dårlig, kan meget af det, der blev beskyldt for H1N1-infektion, have været H3N2 (eller et andet virus eller bakterie eller en co-infektion). Langt mere burde sættes ind på udvikling af værtreaktion-diagnostik, da der er omkring 100 kendte værtsproteiner, der kan skelne mellem akutte bakterieinfektioner og akutte virusinfektioner. Ekspressionen af disse proteiner i plasma skulle gøre det muligt at forskelsbehandle de alvorlige tilfælde fra de milde tilfælde .


  1. 374

Symptomerne: Flere virustyper
Var der flere influenzavirus på spil i Mexico ?
Den mexicanske influenzaepidemi var måske forårsaget af ikke én, men to nye virustyper. Påvisninger af influenza A, der blev gjort af et laboratorium i Canada i perioden 24. april 2009 til 3. maj 2009, fandt lige mange prøver med H1-subtypen som af H3-subtypen. I slutningen af marts og begyndelsen af april 2009 rapporterede laboratoriet om et uventet antal sen-sæson udbrud i Canada, som skyldtes H3 influenza, og to nye H3 mutationer opstod i begyndelsen af marts 2009. De fandt også mindst én rejsende, som havde været på rejse til Mexico, der sandsynligvis var blevet smittet af denne nye H3 virus i Mexico. Hvis to nye influenzavira opstod samtidigt i marts 2009 kan dette måske forklare nogle usædvanlige træk ved den mexicanske epidemi [6982] .


  1. 375

Symptomerne: Latenstid
Hvornår får man symptomer efter at være blevet smittet af ny-H1N1? – Hvad er inkubationstiden ?
Smittede personer får symptomer 1-4 dage senere, gennemsnitligt 2 dage senere. Ifølge nogle tekster giver almindelig influenza symptomer inden for ca. 5-9 dage eller deromkring. En smittet person spreder dog allerede virus til overgivelserne 1 dag før symptomerne overhovedet indtræder. Personen kan altså let nå at smitte andre uden at vide sig smittet selv .


  1. 376

Sæsoninfluenza
Hvor mange dør af influenza i Danmark ?
Man skønner, at det årlige antal døde efter en sæsoninfluenza, er omkring 1000 mennesker i Danmark. Det er mennesker med dårligt hjerte eller dårlige lunger eller som på anden måde er svækket af dårligt helbred .


  1. 377

Sæsoninfluenza
Hvor hyppigt opstår sæsoninfluenza ?
Influenzavirus findes i principielt forskellige sygdomsmønstre. Den mest klassiske er det, som man kalder sæsoninfluenza, og som ses i en periode på ca. 1½ måned i vintermånederne cirka hvert år eller hvert andet år .


  1. 378

Sæsoninfluenza: Smitte
Hvor mange bliver smittet i Danmark under en sæsoninfluenza-epidemi ?
Omkring 20% af befolkningen rammes, i hvert fald blandt dem, som ikke er vaccineret .


  1. 379

Sæsoninfluenza: Smitte
Er den nuværende sæsoninfluenzavirus direkte efterkommer efter 1918-virusset ?
Analyser tyder på, at de nuværende sæsoninfluenzatyper i mennesker og svin kun er "kusiner" til 1918-virusset, og ikke direkte efterkommere efter 1918-virusset [7170].
Ved analyserne forsøgte man at finde det sandsynlige tidspunkt, hvor virusset var sprunget til en ny værtsart, ud fra tidspunktet for den sidste fælles stamfader for hvert gen – vurderet ud fra lighederne i virustypernes gensekvenser .


  1. 380

Testning
Tester man folk for, om de er smittede med ny-H1N1 ?
I USA holdt man i maj 2009 op med at teste mennesker, som ikke var alvorligt syge .


  1. 381

Vaccination
VIrker sæsoninfluenzavaccine mod ny-H1N1 ?
En undersøgelse i Australien har vist, at sæsoninfluenzavaccinen her ikke havde nogen virkning på pandemivirusset ny-H1N1 [8012] .


  1. 382

Vaccination
Hvad indeholder en influenzavaccine ?
Et influenzavirus har på overfladen to hovedkategorier af molekyler. De kaldes hæmagglutinin (forkortet H eller HA) og neuraminidase (forkortet N eller NA). Det er de molekyler, som virusset bruger, når det inficerer cellen – H-proteinet bruges, når virusset bindes til cellen og skal ind i cellens indre, og N-proteinet bruges, når nydannede viruspartikler skal frigøres fra cellen. Vaccinen indeholder disse virusoverflade-molekyler. Hvis vaccinen har medført, at kroppen på forhånd har dannet antistoffer mod disse virusoverflademolekyler, vil et virus straks blive angrebet, inden det når at igangsætte en infektionsbølge i den smittedes krop .


  1. 383

Vaccination
Hvad er vaccination ?
Vaccination er, at man indgiver personer noget materiale for at give beskyttelse, uden at personen derved bliver syg. Beskyttelsen skulle gerne beskytte næste gang, det pågældende virus kommer forbi. Det "antistof"-protein, som immunsystemets B-celler laver, kan bindes til influenzaviruspartiklens overfladeproteiner, især hæmagglutinin-molekylerne .


  1. 384

Vaccination
Kan antistofferne bekæmpe celler, der er inficeret med ny-H1N1 ?
Nej, når først viruspartiklerne er kommet ind i cellerne, kan de ikke mere ses af antistofferne. Så må kroppen anvende T-celleforsvaret, som består i, at immunsystemets T-celler genkender de virusinficerede celler og slår dem ihjel. Da cellerne narres til at blive til virusfabrikker, er det nødvendigt at slå samtlige inficerede celler ihjel .


  1. 385

Vaccination
Hvordan virker T-celleimmunitet ?
Foruden antistofferne aktiverer kroppen også T-celler, som er hvide blodlegemer, som bl.a. omfatter det, man kalder dræberceller. De kan være rettet mod et hvilket som helst virusprotein (viralt æggehvidestof). Mange af de virusproteiner, som ikke findes på overfladen af virusset, er meget mere stabile og ændrer sig altså ikke særligt meget – og derfor kan T-cellerne bekæmpe dem på en måde, så immuniteten bliver bredere; men til gengæld forhindrer T-cellerne ikke infektionen inden virusset kommer ind i cellerne. Derfor bliver man syg, selv om man har T-celleimmunitet, men omfanget af sygdommen bliver begrænset .


  1. 386

Vaccination
Virker en vaccination, når man først er blevet smittet af influenzavirus ?
Når først influenzaen er brudt ud hos en person, er det for sent at vaccinere. Vaccination skal gives forebyggende for at virke .


  1. 387

Vaccination
Hvornår har en vaccination virkning ?
Der går 2-3 uger fra personen vaccineres til beskyttelsen indtræder .


  1. 388

Vaccination
Hvor længe har en vaccination virkning ?
Vaccinen holder sædvanligvis kun i 6-12 måneder. Vaccination mod sæsoninfluenza må gives hvert år i god tid inden influenzasæsonen starter [7090] .


  1. 389

Vaccination
Hvornår starter influenzasæsonen i Danmark normalt ?
I Danmark er det typisk i oktober, at sæsonen for sæsoninfluenza starter [7090] .


  1. 390

Vaccination
Kan man få influenza, selv om man er blevet vaccineret ?
Der er ikke 100% beskyttelse ved vaccination. 70-90 % af yngre, raske mennesker vil være beskyttet mod influenza efter en vaccination, mens tallet kun er 60 % hos ældre [7090] .


  1. 391

Vaccination
Hvordan gives en influenzavaccination ?
En influenzavaccination gives som indsprøjtning i overarmen (eller låret) .


  1. 392

Vaccination
Kan en sæson-influenzavaccination gives til børn ?
Den trivalente, inaktiverede vaccine (dvs. rettet mod tre virusstammer) kan gives til børn over et halvt år. En levende, svækket vaccine, som gives som næsespray, kan derimod kun gives til raske mennesker mellem 2 og 49 år og ikke til gravide og ikke til mennesker, som har kontakt til folk med svækket immunforsvar .


  1. 393

Vaccination
Hvor længe har man anvendt trivalent influenzavaccine ?
Den trivalente influenzatype har været brugt siden 1978. (Fra 1960’erne anvendtes bivalent influenzavaccine, og tilbage til 1940’erne var influenzavaccinerne monovalente .


  1. 394

Vaccination
Hvor mange gange har man måttet ændre sæsoninfluenzavaccinen ?
Mellem 1970 og 2004 blev vaccinen ændret 40 gange for en af de tre stammer, og 8 gange for to stammer og en enkelt gang blev alle tre stammer ændret samtidigt. Flere gange blev den trivalente vaccine suppleret med en monovalent influenzavaccine [7089s19] .


  1. 395

Vaccination
Hvad vaccinerede man imod med sæsoninfluenzavaccinen 2008/2009 ?
I sæsonen 2008/2009 vaccinerede man mod et H3N2-virus og et H1N1-virus (begge A-influenza) samt mod et B-influenzavirus .


  1. 396

Vaccination
Kan en sæson-influenzavaccination gives til gravide ?
Den trivalente, inaktiverede vaccine (dvs. rettet mod tre virusstammer) kan gives til gravide. En levende, svækket vaccine, som gives som næsespray, kan derimod kun gives til raske mennesker mellem 2 og 49 år og ikke til gravide og ikke til mennesker, som har kontakt til folk med svækket immunforsvar .


  1. 397

Vaccination
Kan en sæson-influenzavaccination gives til kronisk syge ?
Den trivalente, inaktiverede vaccine (dvs. rettet mod tre virusstammer) kan gives til folk med kroniske sygdomme. En levende, svækket vaccine, som gives som næsespray, kan derimod kun gives til raske mennesker mellem 2 og 49 år og ikke til gravide og ikke til mennesker, som har kontakt til folk med svækket immunforsvar .


  1. 398

Vaccination
Hvor mange gange skal man vaccineres mod ny-H1N1 ?
Eftersom befolkningen har meget lidt eller ingen eksisterende immunitet, må vaccinen sandsynligvis gives i to doser – hvilket reducerer det faktiske antal af vacciner til 500 millioner [7040] .


  1. 399

Vaccination
Hvilken virusform bruges i vaccine mod sæsonbestemt influenza ?
Den almindelige sæsonbestemte influenzavaccine bruger inaktiveret virus .


  1. 400

Vaccination
Findes der forskellige produkter af sæsoninfluenzavaccine ?
Der bruges to typer af influenzavacciner i Danmark. Vaxigrip, der benytter splittede virioner, og Influvac, der kun benytter overfladeantigenerne HA og NA. I praksis har de samme immunvirkning .


  1. 401

Vaccination
Hvad reagerer immunsystemet især imod, når det gælder influenzavirus ?
Immunresponset i kroppen gør hele forskellen mellem en mild sygdom og en dødelig sygdom. Vores immunrespons skyldes hovedsagelig virussets H-overfladeprotein. Den mexicanske virus fra 2009 bærer svinevirusversionens overfladeprotein. Derfor vil de antistoffer, som mennesker bærer mod menneskevirus-H1N1, ikke genkende virusset, der har svinevirustypen af H-proteiner på overfladen af viruspartiklen [6978] .


  1. 402

Vaccination: Bivirkninger
Har man haft problemer med massevaccinationer ?
Mange i USA husker stadig levende fiaskoen med 1976 influenzavaccinationen. Det år dukkede en ny-H1N1 op ved en militærkaserne i New Jersey, og dræbte en person, men virusset spredte sig ikke yderligere. En massevaccination blev anbefalet til præsident Gerald Ford, som godkendte den, men massevaccinationen forårsagede neurologiske bivirkninger i nogle mennesker og dræbte 25 personer. [7040]. Pandemien kom aldrig .


  1. 403

Vaccination: Bivirkninger
Hvem bærer ansvaret, hvis der er skadelige bivirkninger ved vaccinen ?
Staten har påtaget sig ansvaret, men firmaet har dog ansvar, hvis bivirkningen skyldes fejl i produktionen. Firmaet vil ikke påtage sig hele ansvaret, fordi vaccinen ikke vil være undersøgt på alle grupper, som får vaccinen, f.eks. gravide eller mennesker med immundefekter (hvor vaccinen så måske ikke vil virke, så personen alligevel får influenza) .


  1. 404

Vaccination: Bivirkninger
Virker vaccinen på mennesker med immunsygdomme ?
Der vil være risiko for, at vaccinen ikke virker på nogle mennesker med immundefekter .


  1. 405

Vaccination: Bivirkninger
Er vaccinen sikker for gravide ?
Erfaringerne fra tidligere influenzavacciner til gravide tyder på, at en vaccine mod ny-H1N1 vil være sikker, i hvert fald i 2. og 3. trimester af graviditeten (dvs. i tredie til niende graviditetsmåned) .


  1. 406

Vaccination: Fremtiden
Kan man vaccinere på mere effektive måder ?
I fremtiden vil man kunne vaccinere på alternative måder. Man bliver i dag vaccineret ned gennem huden (subkutant eller intramuskulært). Nye undersøgelser tyder imidlertid på, at hvis man indgiver vaccinen meget overfladisk i huden, intradermalt, vil vaccinen nå frem til de celler i huden, som rent faktisk har til opgave at gøre immunsystemet opmærksom på indtrængende fremmedstof. Man har fremstillet specielle kanyler, som kan give en sådan overfladisk vaccination.
Intradermal vaccination kan f.eks. ske med blot 0,1 ml [7169]. Dendritcellerne, som bærer antigenet til lymfeknuderne, findes nemlig i huden. (Overfladisk vaccinering med den intradermale metode er brugt til rabiesvaccination i 25 år [7169], og princippet vil være det samme, hvis metoden bruges til influenzavaccination) .


  1. 407

Vaccination: Fremtiden
Kan man vaccinere mod flere virusmolekyler ?
Virusset har 8 gener, men det er kun især H- og N-generne, som varierer meget, og det er netop disse genprodukter, som man vaccinerer med. De andre virusgener varierer meget sjældnere, og man ville derfor kunne opnå en længerevarende virkning ved at vaccinere med disse andre virusgeners proteinprodukter, som ikke varierer meget fra år til år, selv hos de sæsontilbagevendende virusstammer. Nogle af generne inde i virusset er tilmed så "konserverede", at de er de samme i fuglevirus, svinevirus og humane virus .


  1. 408

Vaccination: Fremtiden
Hvad er viruslignende partikler ?
Betegnelsen VLP står for virus-lignende partikler. De kan blive den nye vaccinegeneration. Det amerikanske firma Novavax har udviklet denne teknologi [7089]. Spanien planlægger en vaccineproduktion baseret på VLP-teknologi.
VLP-partiklerne kan oprenses fra dyrkningsvæsken af Sf9-insektceller [Spodoptera frugiperda, eng.: fall armyworm, en ugle dvs. Noctuidae-familien af sommerfugle], som er blevet inficeret af rekombinerede baculovirus, så insektcellerne f.eks. producerer de tre virusproteiner hæmagglutinin (HA), neuraminidase (NA) og matrix 1 (M1). Forsøg med mus og fritte (mårfamilien, eng.: ferret) har vist, at metoden virker udmærket og uden bivirkninger [7119] .


  1. 409

Vaccination: Fremtiden
Hvad er M2E ?
M2E er en komponent af M2-ionkanalproteinet. Denne komponent er meget konserveret. I et baculovirus-system kan man lave viruslignende partikler "viruslike particles", hvor M2-molekylet opfattes af kroppen som et virusmolekyle af antistofferne.
Det 7. segment i influenzavirusgenomet, "M-genet", koder for to proteiner, som kaldes M1 og M2.
M1-proteinet er et matrixprotein (som holder viruspartiklen samlet). M2-proteinet er et udadvendt membranprotein. Forskning har vist, at der meget rimeligt derfor er større selektionstryk på M2 end på M1. Desuden er der værtsforskelle: F.eks. er der større selektionstryk på M1 i human-influenza end M1 i fugleinfluenza. Man har også påvist et bestemt sted på M1 (aminosyreposition 219), som er under selektionstryk, når værtsorganismen er et menneske. Tilsvarende har man fundet 10 steder i M2, som er under selektionstryk, når værtsorganismen er et menneske (7 af disse er på domæner i proteinet, som vender udad og som immunforsvaret derfor kan se, og selektionstrykket skyldes derfor formentlig det humane immunforsvar. Et bestemt sted (aminosyreposition 27) vides at være forbundet med resistens mod et medicinsk antivirusmiddel.
M-genet har altså udviklet sig under forskelligt selektionstryk for M1 og M2 og forskelligt selektionstryk i forskellige værtsorganismer [7154]. Men den selektionsdrevne evolution sker langsomt, således at M2-molekylet hos humane H1-, H2- og H3 virus viser kryds-immunaktivitet, og en M2-vaccine virker i forsøg mod alle disse subtyper [7089].
I et baculovirus-system kan man lave viruslignende partikler "viruslike particles", hvor M2-molekylet af antistofferne i kroppen opfattes som et virusmolekyle.
M2E-molekylet er en komponent af M2-ionkanalproteinet. Denne komponent er meget konserveret. Man kan samle M2E-molekylet i små buketter med fire M2E-molekyler sammen (tetramerisering). Det giver en bedre stimulering af immunsystemet, og man får derved mere effektive antistoffer imod virussets M2E-ionkanalprotein-komponent.
Firmaet VaxInnate har udviklet to forskellige metoder til at lave M2e-vaccine:
(1) samle fire kopier af det 24 aminosyrer lange M2-protein bundet til flagellin (der er produceret i kolibakterier). Virkningen af bindingen til flagellin er, at flagelproteinet virker som PAMP-signal til TLR-systemet.
(2) koble et M2e-protein til Pam3-Cys (dvs. stoffet tri-palmitoyl-cystein, som er en syntetisk adjuvant) [7089].
Medens H1-, H2 og H3-stammerne har så ens M2e-proteinsekvens, at samme proteinsekvens kan bruges til vaccine til alle disse virusstammer, har H5-, H7- og H9-stammerne af fugleinfluenzavirus en række mutationer i M2e-proteinsekvensens 24 aminosyrer. En multivalent vaccine mod influenza vil derfor skulle indeholde fire forskellige versioner af 24-aminosyrepeptidet, men i så fald ville vaccinen kunne beskytte mere eller mindre mod alle disse typer: H1, H2, H3, H5, H7 og H9 virusstammerne. En sådan vaccine ville altså kunne produceres og lagres før en pandemi opstår. Systemet er uprøvet for mennesker, men siges at fungere fint i dyr.
Men hvorfor har man så ikke bare vaccineret alle svin og alle høns med en sådan vaccine? Nye influenzaformer opstår jo via disse husdyr [7089].
Et A-influenza har M2-ionkanaler på overfladen. Virusset har dog kun ca. 20 molekyler af M2-proteinet på sin overflade. M2-proteinet fungerer som en pore – en ionkanal – hvorigennem protoner (brintioner) kan passere, hvorved miljøet ændrer pH (surhedsgrad). Dette er nødvendigt for, at virusset kan slippe af med "overfrakken", så RNA-genomet kan opformeres. Når pH-værdien falder til ca. 5,0 aktiveres et membranfusionsområde på HA2-komponenten af HA-molekylet – og dette i kombination med den lille afstand mellem viruskappen og endocytose-vesikelmembranen resulterer, i at membranerne fusionerer, hvorved virusgenomet er kommet fri inde i cellen. Cellen har før dette optaget virusset ved receptormedieret endocytose, hvor virussets HA1-komponent af HA-molekylet bindes til en receptor på et specialiseret membranområde af cellen, som på cytoplasmasiden er beklædt med proteinet clathrin. For at dette kan ske, må HA forinden være blevet spaltet til HA1 og HA2 ved hjælp af værtcellens proteaseenzymer. Proteaseenzymer findes normalt kun i sekreter i luftvejene – hvilket er årsagen til, at influenza normalt kun giver infektion her [6996].
De antivirale midler amantadin (salgsnavn Symmetrel) og rimantadin (salgsnavn Flumadine) blokerer M2-ionkanalerne, men 2009-virusset var fra starten resistent mod disse midler [S31N-mutation i M2-proteinet]. (Disse midler virker i øvrigt aldrig mod B-influenza, fordi B-influenzavirus mangler M2-ionkanaler).
.


  1. 410

Vaccination: Fremtiden
Hvad er tetramerisering ?
Man kan samle M2E-molekylet i små buketter med fire M2E-molekyler sammen (tetramerisering). Det giver en bedre stimulering af immunsystemet, og man får derved bedre antistoffer imod virussets M2-ionkanalprotein .


  1. 411

Vaccination: Fremtiden
Kan man syntetisere stofferne i influenzavacciner ?
H-proteinet (også kaldet HA-proteinet) og N-proteinet (også kaldet NA-proteinet) kan syntetiseres ud fra rekombinant-DNA i insektceller, planteceller, gærceller, bakterier, celler af rejer m.v. – eller syntetiseres kemisk .


  1. 412

Vaccination: Fremtiden
Hvilke firmaer arbejder med at lave vacciner i insektceller ?
Novavax og Protein Sciences arbejder med insektceller til at lave HA-protein [7089]. Insektceller vokser ved ret lave temperaturer (ca. 22°C). En rDNA-udgave af virusgenerne kan indsættes i insektcellerne ved hjælp af baculovirus .


  1. 413

Vaccination: Fremtiden
Hvilke firmaer arbejder med at lave vacciner i planteceller ?
Boyce Thompson Institute for Plant Research ved Cornell University samt Arizona State University har arbejdet med vaccineproduktion i planteceller [7089]. (BTI fik kartofler til at lave hepatitis-B overfladeantigen. Kartoflerne må dog spises rå, for proteinet tåler ikke at blive kogt. Monash University i Melbourne, Australien, arbejder derimod med planter, som kan spises rå, f.eks. tomater .


  1. 414

Vaccination: Fremtiden
Hvilke firmaer arbejder med at lave vacciner i gærceller ?
Gærceller er allerede i brug til at lave hepatitis-B overfladeantigen og HPV-vaccine (Human papillomavirus, der kan give livmoderhalskræft). Gærceller kan sætte sukkergrupper på proteinerne, men dog ikke helt som det sker i menneskets krop. Firmaet GlycoFi Inc. har lavet en gensplejset gær, som sætter mere humant-lignende sukkerkæder på proteinerne, og som tænkes anvendt til vaccinefremstilling [7089] .


  1. 415

Vaccination: Fremtiden
Hvilke firmaer arbejder med at lave virusvacciner i bakterier ?
Firmaet Avant Immunotherapeutics Inc. laver virusvacciner ud fra tarmbakterier, f.eks. Salmonella, Shigella, Cholera [7089]. Bakterierne kan bruges som levende vaccine, idet de svækkede bakterier stopper deres vækst i tarmen. Når proteinet (antigenet) frigives fra tarmslimhinden, aktiveres immunsystemet, så der udvikles immunitet .


  1. 416

Vaccination: Fremtiden
Hvilke firmaer arbejder med at lave virusvacciner ved hjælp af alfavirus ?
Alphavirus af typen Venezuelan Equine Encephalitis virus, er patogen for heste, men ikke for mennesker. Dens genom er specielt ved, at det aflæses i to separate systemer for henholdsvis tidlige gener og sene gener. RNA for de sene gener kan bringes til at lave det protein, man er interesseret i. Firmaet Alphavax er førende på denne teknologi [7089] .


  1. 417

Vaccination: Fremtiden
Hvordan kan man lave vaccine på cellekultur ?
Dyrkning af hele virusset med henblik på fremstilling af en vaccine kan ske i befrugtede æg, eller i pattedyrceller mv. [7089]. Men pattedyrceller vokser langsomt, og det tager ofte et halvt år at etablere en ny cellebank (klon), og det tager 10-12 måneder at igangsætte produktionen af et nyt produkt, selv om det sker i et allerede kendt cellekultursystem.
Fordelene ved cellekultur i forhold til dyrkning i æg er mindre risiko for forurening (især ved dyrkning på syntetisk medium), hurtigere produktion og at de valgte celler ikke som ved virusdyrkningen i æg risikerer at dø af virusinfektionen. Der kræves dog en del kontrol, bl.a. for at sikre, at slutproduktet ikke indeholder genetisk materiale og skadeligt protein fra cellelinien.
Firmaerne Novartis fra Schweiz og Baxter fra USA satser på vaccineproduktion i cellekultur. Baxter bruger VERO-celledyrkningsteknologi, som bygger på en nyrecelle fra Grøn Marekat. Andre cellekulturer, der måske vil blive anvendt til influenzavirus-vaccineproduktion i fremtiden, er den humane cellekultur PerC.6 fra et hollandsk firma Crucell, MDCK-nyreceller fra en hund (en tilsyneladende rask, hunlig cocker spaniel) [MDCK = Madin-Darby canine kidney cells] og stamcellelinien EBx fra kyllingeembryoner (Sigma-Aldrich forskergruppen).
Cellerne kan dyrkes frit i suspension, eller vokse på småkugler ("microcarrier"-metoden), som giver højt overfladeareal pr. volumen og kræver mindre dyrkningsvolumen, men hvor opskalering er vanskeligere end ved "fri-celle suspension"-metoden.
Når man har dyrket celler nok, inficeres de med virus, og efter ca. 3 dage kan de opformerede virus høstes, idet cellematerialet centrifugeres fra .


  1. 418

Vaccination: Fremtiden
Kan antistofferne virke, når viruspartiklerne er kommet ind i cellerne ?
Når først viruspartiklerne er kommet ind i cellerne, kan de ikke mere ses af antistofferne. Så må kroppen anvende T-celleforsvaret, som består i, at visse T-celler kan genkende de virusinficerede celler og slå dem ihjel. Da nogle af kroppens celler narres til at blive til virusfabrikker, er det nødvendigt at slå alle disse inficerede celler ihjel. Man kan eksperimentelt lave T-cellevacciner .


  1. 419

Vaccination: Fremtiden
Kan man forbedre T-celle immunforsvaret ?
Ja, man kan eksperimentelt lave T-cellevacciner. Når først viruspartiklerne er kommet ind i cellerne, kan de ikke mere ses af antistofferne. Så må kroppen anvende T-celleforsvaret, som består i, at visse T-celler kan genkende de virusinficerede celler og slå dem ihjel. Da nogle af kroppens celler narres til at blive til virusfabrikker, er det nødvendigt at slå alle disse inficerede celler ihjel .


  1. 420

Vaccination: Fremtiden
Hvordan kan man lære T-immunforsvaret at genkende influenzavirus ?
Man kan eksperimentelt lave T-cellevacciner. Der er f.eks. mulighed for, at man i et adenovirus (forkølelsesvirus) kan indsætte de gener fra influenzavirusset, som man ønsker, at immunsystemets T-celler skal kunne genkende.
Adenovirus kan inficere både mennesker og dyr, men disse virus kan gøres ikke-patogene ved at fjerne dele af deres genom, så virusformeringen forhindres, undtagen hvis værtscellen bidrager med det manglende genom (sædvanligvis virussets E1-gener). Adenovirus inficerer dendritcellerne, som er antigen-præsenterende celler, som kan bære antigenerne til lymfeknuderne. Proteiner, som dannes af adenovirus, er meget immunaktiverende. Der arbejdes bl.a. med udvikling af en HIV-vaccine med et sådant adenovirus-vektorsystem [7089] .


  1. 421

Vaccination: Fremtiden
Hvad er T-celler ?
T-cellerne tilhører gruppen af hvide blodlegemer, som bl.a. omfatter det, man kalder dræberceller. De kan være rettet mod et hvilket som helst virusprotein. Virussets indre proteiner ændrer sig altså ikke særligt meget over tid. Derfor kan T-cellerne bekæmpe virusset på en måde, så immuniteten bliver bredere. Men T-celleimmunitet forhindrer ikke infektionen frem til, at virusset kommer ind i cellerne. Derfor bliver man syg, selv om man har T-celleimmunitet, men omfanget af sygdommen bliver begrænset .


  1. 422

Vaccination: Fremtiden
Hvilke typer af immunsystem findes ?
Man skelner mellem det medfødte og det tillærte immunsystem.
Det tillærte immunsystem, (dvs. B-cellesystemet og T-cellesystemet), som man har udforsket i et halvt århundrede uden at kende til det medfødte immunsystem, TLR-forsvaret [7089].
"Det medfødte immunforsvar" ("the innate immune system"), har et begrænset repertoir af receptorer. De kaldes “toll"-lignende receptorer (TLR). (Toll er et gen, som blev fundet i Drosophila-bananfluen, og som hos bananfluen har med segmentopdeling og orientering af kropsdelene at gøre) [7089] .


  1. 423

Vaccination: Fremtiden
Hvordan fungerer det medfødte immunsystem ?
Sidst i 1990’erne opdagede man, at der findes en gren af immunsystemet, "Det medfødte immunforsvar" ("the innate immune system"), som har et begrænset repertoir af receptorer. De kaldes “toll"-lignende receptorer (TLR). (Toll er et gen, som blev fundet i Drosophila-bananfluen, og som hos bananfluen har med segmentopdeling og orientering af kropsdelene at gøre) [7089].
Toll-genet er under evolutionen blevet duplikeret og muteret talrige gange, og er blevet tilpasset pattedyrcellerne til at tjene som antenner på ydersiden af de antigenpræsenterende celler. TLR-antennerne genkender på specifik måde bestemte elementer, som findes hos patogener, men som ikke findes i pattedyrceller. De udgør derfor et første forsvar, den inflammatoriske reaktion. TLR-systemet styrer også igangsætningen af Det tillærte immunsystem, (dvs. B-cellesystemet og T-cellesystemet), som man har udforsket i et halvt århundrede uden at kende til det medfødte immunsystem, TLR-forsvaret [7089].
Det tillærte (adaptive) immunsystem danner receptorer, som kan produceres af immuncellerne på meget varieret måde ved tilfældig omflytning af genetiske elementer for proteindannelsen, og som over tid kan tilpasse sig de patogene antigener ved selektionstryk på klondannelsen af T- og B-immuncellerne. Men der er begrænsninger på immunsystemets hukommelse. Desuden kan immunsystemet ikke skelne mellem, hvad der er farligt og ufarligt uden hjælp fra det meget effektive medfødte immunsystem [7089].
PAMP (det patogen-associerede molekylære mønster [pattern]) er betegnelse for elementer, som findes i patogener (såsom bakterier og virus), som er ukendte for pattedyrcellen – f.eks. poriner, lipopolysaccharider, lipoproteiner, peptidoglycaner og flageller. Disse stoffer og elementer opfattes af TLR-systemet som fremmede. TLR-receptorerne opfatter også DNA-sekvensen CpG (cytosin og guanin med en phosphatgruppe imellem) som noget fremmed [7089].
Antigener (såsom virusfremmedstoffer) kan optages af celler, hvorved de ender i et endocytisk kammer, hvor protease-holdige lysosomer spalter antigenet ved delvis protein-nedbrydning til peptid-stykker. Via det celle-kanalsystem, som kaldes Golgi-apparatet, føres disse peptider tilbage til celleoverfladen [7089]. Denne transport udføres af MHC-klasse II [MHC = "the major histocompatibility complex"] præsentationssystemet, hvormed cellen fortæller andre celler, om den er rask eller inficeret. Hvis cellen er inficeret er der kort proces – cellen skal dø. I mennesker kaldes MHC ofte for HLA-komplekset (HLA = Human Leukocyt Antigen).
Hvis antigenet allerede opfattes som fremmed af TLR-systemet, opfanges det af TLR-receptorerne og føres ind i et endocytisk cellekammer, hvorefter TLR-systemet sender signal til cellekernen (f.eks. dendritcellens cellekerne) om at producere cytokiner, som stimulerer T-celler og B-celler til angreb. Disse cytokinsignaler får også de antigen-præsenterende celler til at producere særlige molekyler (CD80/86), som samvirker med T-cellerne om at være immunaktive [7089] .


  1. 424

Vaccination: Fremtiden
Hvad er DNA-vaccine ?
En fremtidsmulighed er at lave DNA-baserede vacciner. Det har man endnu ikke så stor succes med i mennesker, men potentialet er til stede – måske ikke som en ren vaccine, men så som en sekundær vaccine til at booste (øge) immunresponset.
Nøgen DNA kan indsættes i en plasmidvektor (DNA-ringmolekyle), der kan opformeres af f.eks. kolibakterier. De oprensede DNA-plasmider kan indsættes direkte i muskelvævet, eller man kan overfladebelægge guldpartikler med dette nøgne DNA, som derefter skydes ind i huden med en gen-pistol. Det DNA, som på en af disse måder optages af menneskets celler, føres til cellekernen, og får cellen til at danne et virusmolekyle, som trigger immunforsvaret [7089].
Da menneskets celler indeholder mange nukleaser og andre enzymer, som nedbryder frit DNA (fordi DNA ikke naturligt er frit i cellen), må der indgives store doser (ca. 5 mg), fordi det meste af det nøgne DNA nedbrydes, før det når ind i cellekernerne. Det DNA, som når ind i en cellekerne, medfører på effektiv måde proteindannelse, og det dannede fremmedprotein igangsætter immunreaktionen. Firmaet Vical fra San Diego har udviklet denne teknologi og forbedret metodens DNA-optagelse [7089] .


  1. 425

Vaccination: Fremtiden
Findes der metoder til hurtig-udvikling af vacciner ?
Hank Harris, professor i veterinær diagnostik og produktion af medicinn til dyr har etableret en virksomhed på ISU Research Park, Harrisvaccines, Inc., hvor man bruger en teknologi, der er meget hurtigere til at producere vacciner end de traditionelle metoder.
Teknikken kaldes "RNA Backbone" og blev udviklet til mennesker af et North Carolina selskab kaldet Alphavax. Harrisvaccines har tilpasset metoden til svin. Teknikken bruger elektrisk strøm for at kombinere RNA Backbone materiale med de relevante genetiske oplysninger fra det aktive influenzavirus ved en proces, der kaldes elektroporation. Ifølge Hank Harris er hans nye vacciner, der bruger RNA Backbone metoden, på vej til godkendelse og kan måske forventes at have en godkendelse fra United States Department of Agriculture i 2011. For nylig blev Harris' nye, hurtigere metode til fremstilling af vacciner anvendt under et udbrud af sygdommen Porcine Reproductive Respiratory Syndrome virus. Harris' Backbone-metode gjorde det muligt at have vaccinen klar til brug inden for to måneder efter udbruddet. Denne forskning er blevet støttet af USA's Department of Agriculture's Small Business Innovation Research Program. Traditionelle produktionsmetoder kræver fem til seks måneder for at udvikle vacciner til mennesker og 11 til 12 måneder for svinevacciner. "Lige nu må man, for at fremstille menneske- eller dyrevacciner anvende levende virus og dyrke dem i æg eller cellekultur og derefter inaktivere det," sagde Harris. "Vi behøver ikke at gøre det." "Det er det, der virkelig smart ved denne teknologi, – du behøver virkelig ikke det levende virus," siger han. "Vi skal bare have generne fra den oprindelige virus, som kan fremstilles syntetisk." Harris har kun behov for virussets genetiske information, som er let tilgængelig. Den nye H1N1-virus er for eksempel allerede blevet genetisk kortlagt og er allerede offentlig tilgængelig på internettet [7021] .


  1. 426

Vaccination: Fremtiden
Hvad er "RNA Backbone" metoden ?
Teknikken kaldes "RNA Backbone" og blev udviklet til mennesker af et North Carolina selskab kaldet Alphavax. Harrisvaccines har tilpasset metoden til svin. Teknikken bruger elektrisk strøm for at kombinere RNA Backbone materiale med de relevante genetiske oplysninger fra det aktive influenzavirus ved en proces, der kaldes elektroporation. Harris konstaterer, at hans nye vacciner, der bruger RNA Backbone metoden, i øjeblikket er på vej til godkendelse og kan måske forventes at have en godkendelse fra United States Department of Agriculture i 2011. For nylig blev Harris' nye, hurtigere metode til fremstilling af vacciner anvendt under et udbrud af sygdommen Porcine Reproductive Respiratory Syndrome virus. Harris' Backbone metode gjorde det muligt at have denne vaccine klar til brug inden for to måneder efter udbruddet. Traditionelle produktionsmetoder kræver fem til seks måneder for at udvikle vacciner til mennesker og 11 til 12 måneder for vacciner til svin. "Lige nu må man for at fremstille menneske- eller dyrevacciner anvende levende virus og dyrke dem i æg eller cellekultur og derefter inaktivere det," sagde Harris. "Vi behøver ikke at gøre det." "Det er det, der er virkelig smart ved denne teknologi, – vi behøver virkelig ikke det levende virus," siger han. "Vi skal bare have oplysning om generne fra den oprindelige virus, idet generne kan fremstilles syntetisk." Harris har kun behov for virussets genetiske information, som er let tilgængelig. Den nye H1N1-virus er for eksempel allerede blevet genetisk kortlagt og er allerede offentlig tilgængelig på internettet [7021] .


  1. 427

Vaccination: Levende vaccine
Hvem kan tåle en levende, svækket influenzavaccine ?
En levende, svækket vaccine, som gives som næsespray, kan kun gives til raske mennesker mellem 2 og 49 år, og ikke til gravide og ikke til mennesker, som har kontakt til folk med svækket immunforsvar .


  1. 428

Vaccination: Levende vaccine
Bør man bruge levende vaccine mod pandemien med nyH1N1 ?
Det er en kontroversiel idé at bruge en levende, svækket vaccine. Fabrikanterne er imidlertid lunkne over for idéen. Men nogle eksperter siger, at ideen om levende virus bør overvejes .


  1. 429

Vaccination: Levende vaccine
Man kan i praksis lave en levende pandemivaccine ?
Der er strenge regulatoriske hindringer for at anvende en levende virusvaccine. Det vil indebære "ganske betydelige vanskeligheder" at påvise effekten og få myndighedsgodkendelse i tide , siger George Kemble, næstformand for vaccineforskning i et firma, der fremstiller levende vacciner .


  1. 430

Vaccination: Levende vaccine
Hvad er fordelen ved at bruge levende vaccine mod influenzavirus ?
En levende vaccine ville kunne øge antallet af doser, der er til rådighed, med 50 til 100 gange. Ét æg kan give én dosis af inaktiv vaccine – men for en levende vaccine giver et æg et sted mellem 50 og 100 doser. [7040]. Levende virusvacciner vil reelt øge produktionskapaciteten – virus i en sådan vaccine er i stand til at formere sig i mennesker, så meget lavere doser kan gives. [7040].
De kan administreres nasalt (ved forstøvning i næsen) – undgår behovet for sprøjter – og menes at fremprovokere et bredere og stærkere immunrespons end ikke-levende vacciner .


  1. 431

Vaccination: Levende vaccine
Har levende vacciner brug for hjælpestoffer (adjuvanser) ?
Levende virusvacciner har ikke behov for adjuvanser (hjælpestoffer) til at styrke deres effektivitet .


  1. 432

Vaccination: Levende vaccine
Hvordan kan levende vaccine gøres sikker ?
Man bruger en kuldetilpasset influenzastamme, som kun kan leve i de relativt kolde, øvre luftveje (35 grader), men ikke i de dybere dele af luftvejene, fordi det her er for varmt (37 grader) for denne kuldetilpassede virus. (Vaccinationen ville medføre sygdom, hvis virusset kunne overleve i de dybe luftveje). Det er altså en levende svækket vaccine. I forvejen kender man dette princip fra vaccinationsprogrammet mod mæslinger, fåresyge og røde hunde .


  1. 433

Vaccination: Levende vaccine
Anvender man levende vacciner ?
Man anvender levende vacciner mod mæslinger, fåresyge og røde hunde .


  1. 434

Vaccination: Levende vaccine
Hvordan undgår man, at en levende vaccine giver sygdom ?
For at dyrke levende, svækkede vacciner, vil forskere rekombinere (reassortere) den nye influenza-stamme med en 25° C kulde-tilpasset stamme, som kan formere sig i næsen, men som ikke kan vokse ved de højere temperaturer i de nedre luftveje. [7040] .


  1. 435

Vaccination: Levende vaccine
Hvilke firmaer fremstiller levende, svækket influenzavaccine ?
Kun to forskergrupper har teknologien til at producere levende, svækket influenzavaccine: MedImmune og Nobilon, et datterselskab af Schering-Plough, som har fået licens på en teknologi, som er udviklet på Institute of Experimental Medicine i St. Petersborg, Rusland. [7040] .


  1. 436

Vaccination: Levende vaccine
Hvor meget influenzavaccine er af den levende type ?
enerelt er 90% af verdens vaccineforbrug af den inaktiverede type, og kun ca. 10% af den levende vaccinetype .


  1. 437

Vaccination: Levende vaccine
Hvem må få MedImmune's FluMist ?
MedImmune's FluMist er kun godkendt til brug i USA for aldersgruppen 2-49 år, idet ældre mennesker har været udsat for tidligere pandemisk virus, og deres immunforsvar dræber derfor den levende vaccine for de virusstammer, som i øjeblikket cirkulerer. [7040] .


  1. 438

Vaccination: Levende vaccine
Hvordan stiller producenterne sig til brug af levende vaccine under en pandemi ?
Producenter af inaktiveret vaccine synes skeptiske over for at bruge levende, svækkede vacciner mere bredt, selv i en pandemisk situation. [7040] .


  1. 439

Vaccination: Levende vaccine
Hvilke hindringer er der for brug af levende vaccine ?
At gå over til en levende vaccine ville betyde indførelse af nye produktionsmetoder og muligvis kræve at firmaet måtte købe licens på speciel teknologi, f.eks. MedImmune's teknologi. [7040] .


  1. 440

Vaccination: Levende vaccine
Er levende vacciner sikre ?
Det vil være svært at organisere kliniske forsøg med en uafprøvet vaccine hurtigt nok. [7040] .


  1. 441

Vaccination: Levende vaccine
Er levende, svækket vaccine godkendt ?
Jesse Goodman, der er ledende forsker i den amerikanske Food and Drug Administration, bemærker, at levende, svækket vaccine er godkendt i USA for børn og unge voksne, der "er særlig udsat for smitte" under det aktuelle H1N1 udbrud i 2009. Sikkerhed er imidlertid afgørende, tilføjer han: "Det er også vigtigt at huske på, selv i lyset af en pandemitrussel, at det var vigtigt at gøre alt, hvad der er hensigtsmæssigt og muligt for at sikre høj vaccinekvalitet og sikkerhed, især når det overvejes at tage nye metoder og produkter i brug " [7040] .


  1. 442

Vaccination: Produktion
Hvilke firmaer fremstiller vaccine mod ny-H1N1-influenza ?
Vaccineproducenterne er startet kliniske test af deres ny-H1N1 vacciner omkring 20. juli til 20. august 2009. Sanofi-Aventis, Novartis, Baxter, GlaxoSmithKline og Solvay er blandt de førende vaccineproducenter, men Australiens CSL har været hurtigst ude. AstraZeneca har firmaet MedImmune, som fremstiller en influenzavaccine, som kan sprøjtes ind i næsen. Et firma i Taiwan, Adimmune Corp i Taichung har startet vaccineproduktion uden at lave kliniske forsøg først [8013]. Firmaet har kun lavet forsøg på dyr, og vil først lave forsøg på mennesker i september, når produktionen allerede er sat i gang. Firmaet er Taiwans eneste producent af vacciner til mennesker.
Medicinalfirmaerne har modtaget den "streng" (eng.: seed), som vaccinen skal produceres ud fra. Det forventes at tage 4-6 måneder fra modtagelsen af denne virus-streng til en vaccine kan komme på hylderne [situationen i juni 2009].
GlaxoSmithKline har modtaget ordrer fra bl.a. Storbritannien, Frankrig, Belgien og Finland. Sanofi Aventis har indgået kontrakter på forhånd med blandt andet USA, Australien og Italien [7093] .


  1. 443

Vaccination: Produktion
Hvor lang tid vil fremstilling af en ny vaccine tage ?
To faktorer afgør i vid udstrækning, om en vaccine kan beskytte et stort antal mennesker under en pandemi. Nemlig tidsfaktorern og produktionskapacitetsfaktoren .


  1. 444

Vaccination: Produktion
Hvor lang tid har man anvendt æg til vaccineproduktion ?
Ægbaseret vaccineproduktion har været anvendt i over 30 år. Til vaccineproduktionen bruges befrugtede hønseæg .


  1. 445

Vaccination: Produktion
Hvorfor er tidsfaktoren en begrænsende faktor ?
Den ene begrænsende faktor er tidsforsinkelsen. Dyrkning af vacciner i hønseæg er den vigtigste tidsforsinkelse i produktionen af en ny vaccine. Forsinkelsen før betydelige mængder af vaccine er blevet tilgængelig er normalt omkring seks måneder .


  1. 446

Vaccination: Produktion
Hvorfor er produktionskapacitetsfaktoren en begrænsende faktor ?
Den anden begrænsende faktor (ud over den tid, det tager at producere vaccinen) er produktionskapaciteten, der i øjeblikket er på omkring 700 millioner til 900 millioner doser af sæsonbestemt influenzavaccine årligt. [7040]. Man skal bruge befrugtede hønseæg, altså æg med levende kyllingefostre, og der er i praksis en begrænsning på, hvor mange befrugtede hønseæg man kan skaffe og bruge i de eksisterende produktionsanlæg .


  1. 447

Vaccination: Produktion
Hvor stor er verdens vaccineproduktionskapacitet ?
WHO vurderer, at verdens vaccineproducenter tilsammen kan lave 876 millioner doser om året, og måske kræves 2 eller flere doser pr. person. Desuden er produktionshastigheden [i juli 2009] 2-4 gange lavere end normalt ved sæsoninfluenza, fordi vaccinevirusset vokser langsommere i æg end normalt [7173]. Ifølge én undersøgelse vil man kunne have 340 millioner doser af vaccine i løbet af fire måneder, hvis vaccineproducenterne fokuserer på vaccineproduktionen. Hvis det mod forventning viser sig let at fremstille vaccinen, kan man kan få tre gange flere vaccinedoser – men stadig ikke nok til alle [6978]. Selv om verdens vaccineproduktionskapacitet stadig er begrænset, er produktionskapaciteten nu i 2009 langt bedre end fem år i 2004 (i øjeblikket er kapaciteten 700 – 900 millioner doser af sæsonbestemt influenzavaccine årligt – men omkring 2004 var det omkring 300 millioner). Kapacitetsforøgelsen skyldes hovedsagelig foranstaltninger truffet af regeringer til at forberede sig på en pandemitrussel. [7040]. Der kan allerhøjest laves 1-2 milliarder doser om året af samtlige verdens vaccineproducenter tilsammen, og selv om verdens vaccineproducenter skiftede helt til at producere en inaktiveret H1N1-vaccine, kan højst ca. 1 milliard doser forventes at foreligge ved udgangen af året 2009, omkring tidspunktet for den nordlige halvkugle influenzasæson. Det immunrespons, der frembringes af vaccinen, skal afprøves i kliniske forsøg, før den kan tages i brug. Hvis der for eksempel kræves tre gange så meget antigen som ved sæsonbestemt influenza til at frembringe et tilstrækkeligt immunrespons, vil det reducere den teoretiske produktionskapacitet til en tredjedel. [7040] .


  1. 448

Vaccination: Produktion
Hvad er indholdet i den sæsonbestemte vaccine ?
Den sæsonprægede vaccine indeholder antigener mod tre cirkulerende influenzastammer. [7040] .


  1. 449

Vaccination: Produktion
Hvor får Danmark sin vaccine fra ?
Danmark har en aftale med GlaxoSmithKline (verdens største vaccineproducent) om levering af pandemivaccine op til 4,6 millioner doser ca. et halvt år efter, at WHO har erklæret en fase 6 pandemitrussel, hvorefter man vil levere 180.000 doser om ugen. Danmark bestilte i første omgang 3,1 million doser. Vaccinen skal formentlig gives i to skud .


  1. 450

Vaccination: Produktion
Hvornår har man vaccine parat til vaccinationen i efteråret 2009 ?
WHO har meddelt, at den første vaccine vil være parat i september 2009. [8012] .


  1. 451

Vaccination: Produktion
Hvor sikker er vaccinen mod ny-H1N1 ?
Der er blevet ytret bekymring om, at vaccinen mod ny-H1N1 vil være mindre testet end normalt, fordi man ønsker vaccinen hurtigere på markedet. Ved en vaccination af 40 mill. amerikanere i 1976 fik 500 personer den sjældne neurologiske sygdom Guillain-Barre syndrom. WHO beroliger dog med, at kontrollen af vaccine er meget bedre nu, end den var for 30 år siden, samt at den nye vaccine mod ny-H1N1 bygger på kendt teknologi. Firmaet Baxter har lavet en ny-H1N1 vaccine, kaldet Celvapan, på grundlag af cellekultur, hvilket dog er en ny teknologi. [8012] .


  1. 452

Vaccination: Produktion
Hvordan foregår vaccineproduktion ?
Vaccineproducenterne må holde hønsehold under forhold, hvor hønsene ikke risikerer at blive syge af fugleinfluenza. Den automatiserede vaccineproduktion tager 7 dage. Dagligt modtager vaccineproducenten æg, som podes med virus, og når virusset har formeret sig 3 dage i æggene, undersøges alle æg for, at der ikke er revner, som kan have medført forurening. Derefter køles de ned til 2-8°C, hvorved blodkarrene sammentrækkes, hvilket letter virushøsten fra allantoidvæsken. Ved hjælp af formalin inaktiveres virusset, filtreres og centrifugeres og høstes fra sucrosebåndet i centrifugatet. Det høstede materiale spaltes i fragmenter ved Triton-detergent behandling, og behandles igen med formalin i endnu et inaktiveringstrin samt afsluttende ultrafiltrering og sterilfiltrering [7089. Den såkaldte "formulering" er en manuel proces, hvor der laves en fortynding, så vaccinen kommer til at indeholde 15 mikrogram af hver antigen-komponent pr. virusstamme (H1-, H3- og B-stamme) for hver vaccinedosis. Sterilfyldning på sprøjter er automatiseret. Kvalitetskontrol og pakning er derimod delvis manuel .


  1. 453

Vaccination: Produktion
Hvordan kunne man øge mængden af vaccine ?
En mulighed for at øge antallet af vaccinedoser er at reducere den dosis, der gives til det enkelte individ – forudsat at det stadig giver beskyttelse. Seruminstituttet og andre forskergrupper har udviklet hjælpestoffer (adjuvanser), og det tyder på, at man ved at bruge dem kan gå ned til en tiendedel af den mængde hæmagglutinin, som man nu bruger. Det betyder, at man ville få 10 gange flere doser .


  1. 454

Vaccination: Produktion
Hvad er adjuvanser ?
Adjuvanter er hjælpestoffer, som øger effektiviteten af lægemidler og vacciner. Almindeligt anvendte adjuvanter er aluminiumsalte og M59 (en olie-baseret emulsion) eller en cocktail af monophosphoryllipid (MPL) og QS21 (et oprenset ekstrakt af planten sæbebarktræ Quillaja saponaria fra Chile). Denne MPL/QS21-cocktail er udviklet af GlaxoSmithKline.
Disse adjuvanter kan gøre det lettere for nøgent DNA at nå ind i cellekernen. Adjuvanternes virkningsmekanisme er ikke helt forstået, men stofferne anvendes bl.a. ved udviklingen af vacciner mod malaria, HIV og influenza [7089].
USA har bestilt for 483 million dollar af Novartis’s MF59 adjuvant og for 215 million dollar af GlaxoSmithKline’s AS03 adjuvant [7173].
WHO anbefaler, at der bruges adjuvant ved vaccinationen, fordi det kan mere end fordoble det antal mennesker, som den begrænsede vaccineproduktion kan levere vaccinedoser til [7173]. Canada og mange EU-lande forventes at bruge adjuvanter, men om USA i praksis vil tillade adjuvanter er mere usikkert. Modsat EU har USA ikke en hurtig godkendelsesprocedure parat. Adjuvanterne betegnes som sikre, men i praksis må en godkendelse gives, før man har fået alle kliniske undersøgelsestal [7173] .


  1. 455

Vaccination: Produktion
Kan man fremstille vacciner uden brug af hønseæg ?
Firmaet Baxter har lavet en ny-H1N1 vaccine, kaldet Celvapan, på grundlag af cellekultur, hvilket dog er en ny teknologi. [8012]. Metoden er uden brug af hønseæg, og er meget hurtigere.
Vaccineproduktionen kan øges på flere måder. Ny forskning tyder på, at man (som Baxter har gjort med dets ny-H1N1 vaccine, som er under klinisk afprøvning august 2009) vil kunne dyrke influenzavirusset i cellekulturer. Vaccine vil endog kunne dyrkes i planteceller. Cellerne laver derved de ønskede komponenter, og man vil så kunne isolere stofferne fra disse celler. Det vil dog være meget kostbart at have sådanne fabrikker parat, hvis de ikke kan bruges til noget andet, hvor produktionen uden problemer kan stoppes for at skifte til vaccineproduktion .


  1. 456

Vaccination: Produktion
Tjener medicinalfirmaerne på pandemien ?
Nogle folk stiller spørgsmålet: Kan medicinalfirmaerne have noget ud af at blæse dette op til en katastrofe? Svaret er, at det er WHO og ikke medicinalfirmaerne, som vurderer risikoen. Ifølge nogle tekster kan medicinalfirmaerne tabe penge på uberettiget panik, nemlig hvis de laver vaccine mod en pandemi, som aldrig kommer. Ifølge andre tekster tjener de på, at mange lande indkøber pandemivaccine .


  1. 457

Vaccination: Produktion
Hvem fremstiller vacciner mod influenza ?
Vaccine er svaret på virusinfektioner. Men vaccinefremstilling dikteres af nogle få selskabers kommercielle interesser. Et firma kan f.eks. blive stillet overfor ønsket om at stoppe med at fremstille vaccine mod sæsoninfluenzaen og gå over til at fremstille en vaccine mod en nyopdukket influenzatype .


  1. 458

Vaccination: Produktion
Vil der være vaccine nok ?
Kun få lande har egen vaccineproduktion, og vaccinefabrikkerne ligger især i europæiske lande. Man kan forestille sig, at disse lande i en kaotisk, livstruende situation vil være mere eller mindre villige til at eksportere deres produkter .


  1. 459

Vaccination: Produktion
Kan udviklingslandene få vaccine ?
WHO har opnået en licens fra Nobilon til at give producenterne i udviklingslandene lov til at bruge den russiske teknologi med levende vaccine – denne metode er kun under overvejelse, når det gælder ny-H1N1 fra 2009. [7040] .


  1. 460

Vaccination: Produktion
Hvordan kunne man fremskynde en produktion af vaccine mod ny-H1N1 ?
En mulighed kan være at udelade influenza-B ved næste års vaccine. Den nordlige halvkugles vaccineproduktion ville derved være fri til hurtigere at arbejde på udvikling af en ny-H1N1vaccine. [7040] .


  1. 461

Vaccination: Produktion
Hvornår fremstilles sæsonvaccine til den sydlige halvkugle ?
Den sydlige halvkugles vaccinefremstilling begynder typisk omkring november og fortsætter til slutningen af marts. [7040] .


  1. 462

Vaccination: Produktion
Vil sæsonvaccine-produktionen til den sydlige halvkugle hindre produktion af en vaccine mod ny-H1N1 ?
Mængderne af vaccine, som indkøbes af lande på den sydlige halvkugle, er langt mindre end indkøbene fra lande på den nordlige halvkugle, hvilket betyder, at fabrikanterne ville have ekstra tid til at arbejde på en ny-H1N1vaccine til de nordlige lande. [7040] .


  1. 463

Vaccination: Produktion
Hvad koster den vaccine mod ny-H1N1, som Danmark har købt ?
Danmark har bestilt for 60 mill. kr vacciner fra GlaxoSmithKline .


  1. 464

Vaccination: Produktion
Hvad koster en vaccinedosis ?
Vaccinedoserne sælges for 35 kr af GlaxoSmithKline .


  1. 465

Vaccination: Produktion
Hvordan vokser vaccinevirusset med ny-H1N1 overfladeproteiner i æg ?
Virusset vokser ikke særlig godt i æg. Forskerne håber, at virusset vil forbedre dets evne til at vokse i æg, så det bliver lettere at fremstille en vaccine meget hurtigt .


  1. 466

Vaccination: Risikogruppen
Hvor mange har risiko for at få ny-H1N1 influenza i alvorlig grad ?
Man regner med, at risikogruppen i Danmark består af ca. 1,2 millioner danskere. I dette tal har man også taget de ældre med, – og de raske ældre er måske ikke i risikogruppe, hvis de er immune for virusset på grund af en tidligere, tilsvarende infektion .


  1. 467

Vaccination: Risikogruppen
Er det nødvendigt at vaccinere hele befolkningen ?
Man skal ikke opnå, at hele befolkningen er vaccineret. Man behøver kun at opnå, at en tilstrækkelig stor del af befolkningen er immun, for så kan virusset ikke sprede sig som en epidemi – man regner med, at hvis 30-40% af en befolkning er immun, så vil epidemien gå i stå af sig selv .


  1. 468

Vaccination: Risikogruppen
Hvem vil først blive vaccineret ?
I praksis vil man sætte nogle mennesker i første række til vaccination, når vaccinemængden er begrænset, f.eks. udsatte personer og personer med vigtige samfundsfunktioner såsom sundhedspersonale, politi, brandvæsen osv .


  1. 469

Vaccination: Sæson
Hvorfor må man vaccinere mod influenza hvert år ?
Virusset ændrer sig hele tiden en lille smule i forhold til det, som virusset var før. Antistofferne i værtsorganismen forsøger så at halte efter. Sådan bliver det ved. Dette er baggrunden for, at man hvert år må lave nye vacciner mod influenzavirus, fordi virusset har ændret sig fra forrige sæson .


  1. 470

Vaccination: Sæsoninfluenza
Hvordan udvælger man vaccinen til den årlige sæsoninfluenza ?
Den årlige sæsoninfluenzavaccine laves ud fra, hvad man observerer af influenza på den sydlige halvkugle: Ud fra denne viden gætter man på, hvilken sæsoninfluenza, man kan forvente i Danmark den kommende vinter. I omkring 8 ud af 10 tilfælde gætter man rigtigt, men i 2 ud af 10 tilfælde, er det en anden influenzastamme, som giver sæsoninfluenza i Danmark .


  1. 471

Vaccination: Sæsoninfluenza
Hvilken vaccinetype bruger man mod den årlige sæsoninfluenza ?
I øjeblikket har man en konventionel vaccine i Danmark mod sæsoninfluenza. Der er to mærker, som fremstilles af to forskellige producenter, men vaccinerne er i praksis ens og med samme virkningsgrad. Vaccinen består af virusprotein, som man har oprenset fra virusinficerede hønseæg .


  1. 472

Vaccination: Sæsoninfluenza
Hvor tit ændrer man vaccinen mod den årlige sæsoninfluenza ?
Omkring hvert andet år ændrer man på vaccinen, fordi der så er kommet nye virusstammer til landet .


  1. 473

Vaccination: Sæsoninfluenza
Hvilke virustyper er den årlige sæsoninfluenzavaccine rettet imod ?
I 2009 vaccinerede man mod en H3N2-virus og en H1N1-virus (begge A-influenza) samt mod en B-influenza .


  1. 474

Virus
Hvad er virus ?
Virus er den simpleste form for liv – i virkeligheden er virus kun nogle molekyler, som kan formeres af værtsceller. Virus består af arvemateriale, som er pakket med et minimum af proteiner (æggehvidestoffer). Desuden kan der være noget beskyttende materiale uden om. Arvematerialet af virus generelt kan være DNA eller RNA (som hos influenzavirus). Ingen virus har både DNA og RNA som arvemateriale. Det er karakteristisk for virus, at de ikke både indeholder RNA og DNA. I vores celler virker DNA virker som arvemateriale, hvorimod RNA hovedsageligt kun er noget, som bruges som en budbringer i vores celler – nemlig budbringer mellem arvematerialet og de steder, som aflæser det. Men i virus kan RNA altså være selve arvematerialet .


  1. 475

Virus
Hvad består arvematerialet i virus af ?
Arvematerialet af virus generelt kan være DNA eller RNA (som hos influenzavirus). Ingen virus har både DNA og RNA som arvemateriale. Det er karakteristisk for virus, at de ikke både indeholder RNA og DNA. I vores celler virker DNA virker som arvemateriale, hvorimod RNA hovedsageligt kun er noget, som bruges som en budbringer i vores celler – nemlig budbringer mellem arvematerialet og de steder, som aflæser det. Men i virus kan RNA altså være selve arvematerialet. Influenzavirus har RNA som arvemateriale .


  1. 476

Virus
Er virus levende ?
Arvematerialet i virus styrer hele processen af virussets infektion, formering og viderespredning i værtscellen. Men da virusset ikke selv indeholder syntesestationer osv., så er viruspartikler, som befinder sig uden for celler, inaktive. Man kan derfor sige, at viruspartiklen ikke er levende. Virus kan kun kopiere sig selv inden for en celle. Så virus er altså en form for cellulære parasitter. Når de kommer ind i cellerne, kan de forårsage forskellige sygdomssymptomer på værtsorganismen .


  1. 477

Virus: Genetisk
Hvordan er influenzavirussets genetiske materiale organiseret i gensegmenter ?
Influenzavirusset har et segmenteret genom – influenza A har 8 segmenter. Influenza-B har 8 segmenter og influenza-C har 7 segmenter. Hvert gensegment koder for et eller to af de proteiner (æggehvidestoffer), som er nødvendige for at danne virusset. Det forhold, at virusarvematerialet er delt op i disse 8 segmenter (ialt med 11 gener, fordi tre af segmenterne bærer to gener hver), medfører, at hvis samme celle bliver inficeret med forskellige influenzavirus, vil der opstå virus med en ny blanding af gener. De mange separate segmenter koder hver for et (eller to) af de proteiner (æggehvidestoffer), som er nødvendige for at danne nye viruskopier inde i værtscellen .


  1. 478

Virus: Hovedtyper
Hvilke hovedtyper af influenza findes ?
Man taler om tre hovedtyper af influenza, kaldet A, B og C. Influenza A giver mange sæsoninfluenza-tilfældene, og er altid den, som giver pandemierne. B-influenza ser man også som sæsoninfluenza. Influenza C er så mild, at den ikke har særlig stor medicinsk interesse .


  1. 479

Virus: Hovedtyper
Hvad er forskellen på influenza A, B og C ?
Det, der karakteriserer A-influenza (men ikke B-influenza og C-influenza) er, at reservoiret er i en ikke-human art, nemlig fugle. (En anden forskel er, at influenza-A og -B har 8 segmenter og influenza-C har 7 genetiske segmenter, som hver koder for nogle af de proteiner (æggehvidestoffer), som er nødvendige for at danne virusset .


  1. 480

Virus: Hovedtyper, A
Hvad er influenza A ?
Influenza A er den influenzatype, som har hovedinteresse vedrørende pandemier .


  1. 481

Virus: Hovedtyper, A
Hvilke typer influenza A findes ?
Influenza A inddeles på basis af de molekyler, som viruspartiklen har på sin overflade. Disse er H- og N-molekylerne. Den nye influenza fra 2009 hedder f.eks. H1N1. Den særlig frygtede fugleinfluenza hedder H5N1 .


  1. 482

Virus: Hovedtyper, A
Hvor kommer influenza A fra ?
Reservoiret af influenzavirus A er i svømmefugle og vadefugle, især ænder. Herfra kan disse virus via tamfugle og via svin spredes til pattedyr og mennesker. Man ved ikke med sikkerhed, om der også sker spredning direkte fra vildfugle til mennesker .


  1. 483

Virus: ny
Hvordan opstår influenza A hos mennesker ?
Influenzavirus A kan fra svømmefugle og vadefugle, især ænder, spredes via især høns og svin til mennesker. Man ved ikke med sikkerhed, om der også sker spredning direkte fra vildfugle til mennesker. Disse virus kan så i deres tidlige spring ændre sig, sådan at man får spredning fra menneske til menneske. Så taler man ikke mere om dyreinfluenza .


  1. 484

Virus: Ny
Hvordan opstår en pandemi ?
En influenzapandemi forårsages af et virus, som enten er en helt ny virusstamme eller en virusstamme, som ikke har cirkuleret for nylig, og hvor modstandskraft mod virusset derfor ikke er udbredt i befolkningen. Dette medfører en næsten universel sårbarhed over for infektion. Selv om ikke alle mennesker faktisk bliver smittet under en pandemi, er næsten alle mennesker i denne situation modtagelige for smitte. Ved "skift" kommer helt nye stoffer på virusoverfladen, og ingen mennesket er i så fald immune mod det nye virus. Dette giver basis for en verdensomspændende epidemi – en pandemi. [7036] .


  1. 485

Virusset
Hvad er influenzavirussets N-molekyle (NA-molekyle) ?
N-molekylet er et enzym, som virusset bruger, når det skal videre fra celle til celle, altså for at sprede infektionen i den smittede patients krop. N-molekylet findes på virusoverfladen. Dette molekyle bruges som mål for stoffer, som hæmmer aktiviteten af dette enzym, og dermed hindrer eller nedsætter hastigheden af infektionsbølgen i kroppen. Dette giver immunforsvaret bedre tid til at udvikle et forsvar .


  1. 486

Virusset ny-H1N1: Diagnose
Hvordan kan man skelne mellem de tre klynger af H1-subtyper ?
De 3 klynger af H1 subtyper kan afsløres ved et RT-PCR-testsystem (ved hjælp af en øvre primer og 2 differentierede nedre primere med sekvenserne: H1S-3: 5'-TAAGCAAAAGCAGGGGAAAATAAAA-3 '
H1R-1143: 5'-TGGTGATAACC (G / A) TACCATCCATCT-3 '
H1Rm-610: 5'-CACGAGGACTTCTTTCCCTTTATCAT-3 ' [6994]
.


  1. 487

Virusset ny-H1N1: Diagnose
Hvilken betydning spiller N-genet ved diagnosen for ny-H1N1 ?
Det er vigtigt at opdage det virale N-gen for at afklare, om virusset er magen til den nuværende ny-H1N1virus, som spreder sig i mennesker [6994] .


  1. 488

Virusset ny-H1N1: Diagnose
Hvordan kan N-genet i ny-H1N1 opformeres ?
Hvis mistænkelige prøver findes ved påvisning af det virale HA-gen, kan følgende primer anvendes til at opformere og sekvensbestemme det virale N-gen [6994]
NAS-5A 5'-GCAAAAGCAGGAGTTTAAAATGAA-3 '
NAR-1108A 5'-GTTCTCCCTATCCAAACACCAT-3 ' [6994] .


  1. 489

Virusset ny-H1N1: Diagnose
Hvordan kan H-genet påvises i ny-H1N1 ?
Et kit til påvisning af alle H1 subtyper er:
H1-762U: 5'-TATCAACAATAAGAA-3 '
H1-762L: 5'-CAAACATCCAGAAGA-3 '
Den øvre primer H1-762U er placeret på et meget variabelt område i målgenet, så specificiteten af primerne kan ikke garanteres [6994]
Endnu et kit til påvisning af ny-H1N1virus, der er cirkulerer blandt mennesker, er [6994]
H1-292U: 5'-CATTAATGATAAAGG-3 '
H1-292 L: 5'-TCCAGCATTTCTTTC-3 ' [6994]
Da primerne er for korte kan specificiteten af primerne og den effektive kombination af primerne til de tilsvarende regioner ikke garanteres [6994] .


  1. 490

Virusset ny-H1N1: Diagnose
Hvad betyder det for diagnosen, hvis primeren er placeret i et variabelt område i målgenet ?
I en bestemt diagnose er den øvre primer H1-762U placeret på et meget variabelt område i målgenet, så specificiteten af primerne kan ikke garanteres [6994] .


  1. 491

Virusset ny-H1N1: Diagnose
Hvad betyder det for diagnosen, hvis primerne er for korte ?
I en bestemt dianose er primerne for korte, hvorved specificiteten af primerne og den effektive kombination af primerne til de tilsvarende regioner ikke kan garanteres [6994] .


  1. 492

Virusset ny-H1N1: Diagnose
Hvordan kan influenzavirus påvises ?
Virus kan påvises med flere midler. InDevR (www.indevr.com) er en lille biotekvirksomhed i Boulder, Colorado, grundlagt 2003, som har købt licens til FluChip teknologien fra University of Colorado og CDC. M-gen versionen af FluChip kan afsløre svineoprindelig H1N1 influenza A vira og kan klart skelne dem fra sæsonbestemt influenza-vira (A/H1N1 og A/H3N2) samt dødelig A/H5N1 fuglevirus. M-gen udgaven af FluChip er mere robust, fordi det diagnostiske mål er et stabilt, indre gen, som koder for virussets matrixproteiner.
De nuværende qRT-PCR subtypebestemmelseprøver er målrettet mod et mere højtmuteret gen, som koder for et protein, hemagglutinin (HA), som er underlagt antigen drift. Hvis HA genet ændres i en kritisk retning, som det er sket i fortiden, vil qRT-PCR mislykkes og man ikke vil vide hvorfor, før genet igen er blevet sekvensbestemt [7020; http://www.eurekalert.org/pub_releases/2009-05/uoca-ifd050509.php] .


  1. 493

Virusset ny-H1N1: Diagnose
Hvordan virker PCR-diagnosen af influenzavirus H1N1, hvis genet for hæmagglutinin har ændret sig ?
Proteinet hæmagglutinin (H eller HA gensegmentet) er underlagt hurtig antigen drift, og hvis HA genet ændres i en kritisk retning, vil qRT-PCR mislykkes og forskeren vil ikke vide hvorfor, før genet igen er blevet sekvensbestemt [7020; http://www.eurekalert.org/pub_releases/2009-05/uoca-ifd050509.php] .


  1. 494

Virusset ny-H1N1: Genetisk
Hvordan er den genetiske sammensætning af ny-H1N1 ?
Den nye 2009-virus kombinerer genetisk materiale fra svin, fugle og mennesker på en måde, som forskerne ikke har set før. Man har påvist, at virusset har en kombination af europæiske svinegener og nordamerikanske svinegener .


  1. 495

Virusset ny-H1N1: Genetisk
Hvilke gener har ny-H1N1 ?
Influenzavirusset fra 2009 indeholder de genetiske segmenter HA (hæmagglutinin), PA, PB1, PB2 (tre polymerase-enzymer), NP (nukleoprotein omkring RNA’et) og NS (nonstrukturel protein). Alle disse 6 genetiske segmenter er relateret til svin fra Nordamerika.
Dertil kommer NA (neuraminidase-genet) og M (matrix-genet), som begge er relateret til svin fra Europa/Asien ("Eurasien"). Korea og mange andre lande har importeret svin fra USA, så det nye virus kan såvel være opstået i Asien som i Europa eller Amerika (Mexico eller N-Amerika) .


  1. 496

Virusset ny-H1N1: Genetisk
Har ny-H1N1 gener for cytokin-storm ?
NS1-proteinet ser normalt ud, så man forventer ikke farlig cytokinproduktion-storm[7022]. (NS1 = "non-strukturel protein 1" [matrix-proteinet er f.eks. strukturelt !]. NS1 gør virusset virulent på forskellige måder, bl.a. hæmmer NS1 værtscellens beta-interferon-syntese[7132]. Beta-interferon er et cytokin og et af cellens forsvarsstoffer mod virus. Et andet af cytokinerne mod virus er alfa-TNF [alfa-tumor-nekrose-faktor]. Man mener, at når fugleinfluenzavirus H5N1 er så farlig, skyldes det paradoksalt, at det fremmer alfa-TNF produktionen i makrofager så meget, at kroppen ikke kan tåle det[7133]) .


  1. 497

Virusset ny-H1N1: Genetisk
Findes der fugleinfluenza-gener i ny-H1N1 ?
Virusset indeholder to gener fra fugleinfluenza-virus. Disse gener menes at gøre det lettere for virusset at spredes [6978]. Ny-H1N1 virusset er resultatet af rekombination (reassortment), idet deres gener er sammensat af menneske- og fuglevirusgener og / eller svinevirusgener .


  1. 498

Virusset ny-H1N1: Genetisk
Findes der menneskeinfluenza-gener i ny-H1N1 ?
Virusset indeholder et humant influenza-gen .


  1. 499

Virusset ny-H1N1: Genetisk
Hvor mange svineinfluenza-gener findes i ny-H1N1 ?
Virusset indeholder fem gener fra svineinfluenza .


  1. 500

Virusset ny-H1N1: Genetisk
Hvorfor er fuglevirus-polymerasegener i ny-H1N1 særligt bekymrende ?
Fuglevirus-polymerasegener er særligt bekymrende, da lignende gener er det, som gør H5N1-fugleinfluenza meget dødelig for pattedyr og altså mennesket, og som gjorde det pandemiske 1918-virus så dødeligt i mennesker [6978] .


  1. 501

Virusset ny-H1N1: Genetisk
Hvordan er fugleinfluenza-genet blevet dominerende i influenza fra amerikanske svin ?
Den nye stamme fra Mexico pakker en hurtigere virusmotor end tidligere H1N1-stammer. Med sit fugleinfluenzavirusgen er det blevet dominerende i svin – ingen ved, om dette vil gøre det farligt for mennesker [6978] .


  1. 502

Virusset ny-H1N1: Genetisk
Hvilke gensegmenter stammer fra "klassisk svineinfluenza" ?
HA-segmentet og 5 andre gen-segmenter er ifølge søgninger i gendatabanker fra h1.3.2 "klassiske" svineinfluenzavirus. [6994] .


  1. 503

Virusset ny-H1N1: Genetisk
Hvilke gensegmenter stammer fra "fuglelignende svineinfluenza" ?
De andre 2 gen-segmenter i virusset (NA og M) menes at være fra h1.1.3 ( "fugle-lignende") svineinfluenzavirus [6994] .


  1. 504

Virusset ny-H1N1: Genetisk: RNA-sekvens
Hvornår blev ny-H1N1 sekvensbestemt ?
Virusset blev sekvensbestemt i fuldt omfang omkring d. 15 april 2009. Virussets genetik: 14 kilobaser langt, omfattede otte gensegmenter, som koder for overfladeproteinerne hemagglutinin (H) og neuraminidase (N), matrix'en, der omgiver kernen, nukleoproteinet selv, og tre polymerase-enzymer kaldet PA, PB1, og PB2.
Canadiske embedsmænd bekendtgjorde 6. maj 2009, at Winnipeg laboratoriet havde afsluttet den fulde sekvensbestemmelse af virus fra tre virusprøver, – to fra canadiske ny-H1N1tilfælde og en fra Mexico. De pågældende virus var praktisk talt identiske. De fulde genetiske sekvenser af vira fra svinene var endnu ikke afsluttet. Det arbejde udføres på det nationale center for fremmede dyresygdomme (the National Centre for Foreign Animal Diseases). Laboratoriet er fysisk placeret samme sted som Canada's National Microbiology Laboratory, der tager sig af sygdomme i mennesker .


  1. 505

Virusset ny-H1N1: Genetisk: RNA-sekvens
Hvordan ligner ny-H1N1 virusset de kendte influenzavira ?
Virusset har ligheder på omkring 94% af hemagglutinin (H)-genet til nærmeste kendte stamme – og er næsten lige så langt fra svineinfluenzavirus fra USA som fra svineinfluenzavirus fra Eurasien. Neuraminidase-genet og matrix-genet var nære slægtninge til svineinfluenzavirus-gener fra Asien. PA (fugleinfluenza), PB1 (human-influenza), og PB2 (fugleinfluenza). Menneskevirus-influenzagenet har været kendt i svineinfluenzavirus siden 1998. Neuraminidase- og matrix-generne er ikke set i nordamerikanske svineinfluenzavira før .


  1. 506

Virusset ny-H1N1: Genetisk: RNA-sekvens
Kan svineinfluenzavirus være kommet fra Amerika til Asien ?
Ny-H1N1 virusset har to nye gener fra Asien i forhold til de kendte gener fra Amerika. Virusset kan være blevet eksporteret til Asien. Virus fra det amerikanske midtvesten blev eksporteret til Asien, da Korea og mange andre lande importerede svin fra USA Så i virkeligheden kunne virus komme fra Asien eller fra Europa – fra en person. Det kunne tyde på, at blandingen ikke skete i Mexico. Hemagglutinin-genet er specielt, og det er ukendt, hvor det har udviklet sig [6974]. At det netop opformerede sig i Mexico kan have været en tilfældighed .


  1. 507

Virusset ny-H1N1: Genetisk: RNA-sekvens
Hvor blev sekvensen af virusset ny-H1N1 publiceret ?
Sekvensen af virus blev offentliggjort på internettet: http://www.gisaid.org .


  1. 508

Virussets oprindelse
Hvordan er den nye virustype opstået ?
Man må gå ud fra, at ny-H1N1 udvikledes først i svin og derfra overførtes til mennesker. Under 2009-epidemien smittede mennesker derefter andre mennesker med virus .


  1. 509

Virussets oprindelse
Har der været en forgænger for ny-H1N1-virusset ?
Den nye virustype (ny-H1N1) bygger på virus, som er opstået i svin i USA i 1998, og som der altså i 2009 havde været 11 år til at studere og bekæmpe. Denne 1998-svineinfluenzavirus blev efterhånden endemisk på svinefarme .


  1. 510

Virussets oprindelse
Er ny-H1N1 fundet i svin ?
Før marts-april 2009 var denne virustype hverken påvist hos svin eller mennesker. I juni 2009 var den stadig ikke påvist hos svin (bortset fra svinebesætninger i Canada (Alberta, Quebec) og Argentina, som måske er blevet smittet af et menneske, der var inficeret med virusset) .


  1. 511

Virussets oprindelse
Kommer dannelsen af en ny influenzastamme som en overraskelse ?
I mange år har forskere antaget, at nye influenzastammer kan opstå, når et fugleinfluenzavirus inficerer svin, der samtidig er inficeret med menneskeinfluenzavirus. Denne dobbeltinfektion i den samme vært, sammen med en eventuel 3. saminfektion af et svineinfluenzavirus giver mulighed for rekombination (reassortment) af virussets genetiske materiale hvorved der kan opstå et virus, som er nyt for mennesker, og som kan inficere mennesker og overføres mellem mennesker [6955] .


  1. 512

Virussets oprindelse
Hvorved adskiller ny-H1N1 sig fra andre influenzaformer fra svin ?
Indtil marts-april 2009 har mennesker, der arbejder med svin, sjældent inficeret andre mennesker med svineinfluenzavirus, med undtagelse af nære familiemedlemmer. Og det er grunden til, at den nye svinerelaterede influenzavirus er så forvirrende – og alarmerende. Den synes at spredes meget nemt ved tilfældig menneskelig kontakt .


  1. 513

Virussets oprindelse
Har det betydning at vide, hvor et ny virus har udviklet sig ?
Under en igangværende epidemi er det ikke så vigtigt at vide, hvor virusset udviklede sig, som at lokalisere virusset, og standse dets spredning [6989] .


  1. 514

Virussets oprindelse
Hvordan har virussets genetiske elementer spredt sig til Amerika og Mexico ?
Menneskers rejse er den mest sandsynlige måde, hvorpå eurasiske svineinfluenza-viruskomponenter kom til Mexico. En turist fra Kina kan have rejst til Mexico City, og den asiatiske virusstamme kan være blevet samlet op af en anden person, som arbejdede på en svinefarm [6989] .


  1. 515

Virussets oprindelse
Hvornår kom fugleinfluenza-gener ind i svinenes influenza ?
I 1998 hybridiserede svine-H1N1 med menneskeinfluenzavirus og fugleinfluenzavirus, hvilket resulterede i svin-menneske-fugl triple-rekombinationer "reassortants".De enkelte RNA-segmenter i 2009-virusset fandtes altså engang i fuglevirus, menneskevirus og svinevirus, som fandt sammen i et triple-reassortant-genom ("TRIG"). Dette TRIG-virus dukkede op i Minnesota, Iowa og Texas. Denne tredobbelte rekombination (reassortant) hos svin synes at være en forløber for den mexicanske influenza i 2009. Virusset havde oprindeligt menneskevirus-overfladeproteiner og indre svinevirusproteiner, med undtagelse af tre gener, der laver RNA-polymerase (enzymet for virusreplikation). To af disse tre afgørende gener var fra fugleinfluenza-virus, og en var fra menneskeinfluenzavirus. Forskere mener, at fuglepolymeraseenzymet tillader virus at kopiere sig selv hurtigere end virus med menneskevirus- eller svinevirus-versioner, – hvilket i så fald vil gøre virusset mere virulent [6978] .


  1. 516

Virussets oprindelse
Hvordan udviklede 1998-virusset sig i svin ?
Svinevirus-versionerne med disse hurtigere kopierende fugleviruspolymerase-enzymer udkonkurrerede let de vira, som ikke havde disse hurtige polymerase-enzymer, således at disse nye vira i 1999 udgjorde de dominerende influenzastammer i nordamerikanske svin. I modsætning til de influenzavirus i svin, som de erstattede, udviklede de sig hurtigt, og i 2009 var der mange udgaver med forskellige svinevirus-overfladeproteiner eller menneskevirus-overfladeproteiner – herunder en med H1 og N1 fra den oprindelige influenzavirus i svin. Dette er præcis som den mexicanske influenza fra marts-april 2009 [6978] .


  1. 517

Virussets oprindelse
Hvordan ændredes overfladen på 1998-virusset, der havde inficeret svin ?
De forskellige udgaver af 1998-vira indeholdt stadig samme "kassette" af interne gener, herunder fuglevirus- og menneskevirus-polymerasegenerne. Men virusserne havde udskiftet deres overfladeproteiner for derved at undgå svinenes immunsystem. Polymerasegensekvenserne var af fuglevirus- og menneskevirus-type, men alligevel blev disse virus i mange år kun rapporteret hos svin [6978] .


  1. 518

Virussets oprindelse
Blev der dannet nye typer af influenzavirus i amerikanske svin efter 1998-virussets opståen ?
Der var i 2009 så mange slags influenza i svin, at svinenes influenza ikke længere var sæsonbetinget. En ud af fem svineproducenter i USA producerede deres egne vacciner, fordi vaccineproducenterne ikke kunne holde trit med virusændringerne [6978] .


  1. 519

Virussets oprindelse
Udgjorde influenza i de amerikanske svin en risiko ?
Denne hurtige udvikling udgjorde et potentiale for pandemisk influenza. Forskere, der fokuserede på svinenes influenza, kunne se truslen udvikler sig, hvorimod de medicinske forskere, der fokuserer på menneskeinfluenzavirus, syntes at have været uvidende om denne trussel. [6978] .


  1. 520

Virussets oprindelse
Blev der advaret mod, at svinenes influenza var en trussel ?
Omkring 2004 advarede flere forskere om, at svin i USA var blevet et stadig vigtigere reservoir af virus med human pandemisk potentiale. Hver femte svinearbejder i USA har vist sig at have antistoffer mod svinenes influenza i kroppen, hvilket viser, at de er blevet smittet, men de fleste mennesker har ikke nogen immunitet over for disse vira. Også den amerikanske sygdomsvarslingsinstitution CDC advarede i 2008 om, at svine-H1N1 vil udgøre en pandemisk trussel, hvis virusset begyndte at cirkulere blandt mennesker [6978] .


  1. 521

Virussets oprindelse
Hvor stammer ny-H1N1 virusset fra ?
Det er muligt, at virusset stammer fra svinepopulationer et sted i Nordamerika. Det er også muligt, at virusset stadig findes i nogle svinepopulationer et eller andet sted i Nordamerika, ukendt nøjagtig hvor. Da variationen af H1 subtyperne af influenzavira er meget kompliceret i svin, er det meget vanskeligt at foretage en test for de faktisk forekommende H1-undertyper af A/H1N1 i svin [6994] .


  1. 522

Virussets oprindelse
Hvilken H1-subtype har ny-H1N1 virusset ?
Det ny A/H1N1 fra 2009 virus, der spredte sig blandt mennesker fra marts-april 2009, tilhører klyngen af h1.3.2 "klassiske" svineinfluenzavirus. Det er meget homogent til nogle nordamerikanske stammer, der er blevet isoleret efter år 1999 [6994] .


  1. 523

Virussets oprindelse
Har 1998-virusset fra svin smittet mennesker ?
Tredobbelt rekombineret (triple-reassortant) svineinfluenzavirus, der indeholder gener fra menneske-, svine- og fugleinfluenza A virus, er blevet identificeret i svin i USA siden 1998. 12 tilfælde af infektioner hos mennesker med sådanne virus er blevet identificeret i USA fra 2005 til foråret 2009 .


  1. 524

Ændringer
Ændrer virusset ny-H1N1 fra 2009 sig ?
Det så ikke umiddelbart ud til, at virusset ændrede sig meget over flere måneder i forsommeren 2009. I juli 2009 fandt forskere, at virusset, der nu var kommet til Argentina, havde udskiftet 8 aminosyrer i forhold til virusset andre steder[7177] .


  1. 525

Ændringer
Hvordan ændrer influenzavirus sig ?
Influenzavirus ændrer sig på principielt to forskellige måder, som kaldes "drift" og "skift" .


  1. 526

Ændringer
Hvad er forskellen på influenzavirussets "drift" og "skift" ?
Ved "drift" er der stadig nogle antistoffer tilbage, der kan binde til virusset. Men ved "skift" kommer helt nye stoffer på virusoverfladen, og mennesket har så ikke antistoffer, som kan binde sig til virusset .


  1. 527

Ændringer
Er der risiko for en ny influenzavirustype med dødelighed som fugleinfluenza og smitsomhed som svineinfluenza ?
Det kunne ske ved blanding af de genetiske segmenter fra de to virustyper. Den største risiko for, at det sker, er i mennesker, som har med fugle at gøre – f.eks. i Japan, Kina eller andre lande. Imidlertid har det fugleinfluenza-virus, som har smittet en hel del mennesker i løbet af de sidste 13 år og som er meget dødeligt, endnu ikke rekombineret med en menneskeinfluenzavirus .


  1. 528

Ændringer
Vil pandemien komme i bølger, som udvikler sig til det værre ?
Man taler ofte om, at der ved en pandemi kan være flere bølger. Typisk forløber pandemier i sådanne bølger over 2-5 år. Spørgsmålet er, om farligheden stiger i den anden eller senere bølger. Hvis man ser historisk på det, så har de efterfølgende bølger ikke altid været værre:
1918-pandemien kom i 2-3 bølger, den første var relativ mild, den næste var meget alvorlig. Denne pandemi kaldes "den spanske syge" (The Great influenza / The Spanish flu). Omkring 40-50 millioner døde. I Danmark døde 14.000 mennesker, hvilket ville svare til 26.000 i dag [7011].
1957-pandemien kom i to bølger, den første var mild, og virusset vendte tilbage i en noget mere alvorlig form. 1957-58 pandemien kaldes “den asiatiske influenza" (Asian flu). 2 millioner døde. I Danmark døde ca. 1700 [7011].
1968-pandemien begyndte relativt mildt, med sporadiske tilfælde allerede forud for den 1. runde, og forblev mild i den 2. runde i de fleste lande, men ikke i alle lande [7036]. Denne pandemi i 1968-70 kaldes “Hongkong influenza". Der var 1 mill. døde. I Danmark døde 1300 mennesker [7011] .


  1. 529

Ændringer
Hvad er risikoen for at ny-H1N1 sammen med fugleinfluenza danner en ny smitsom og dødelig virus ?
Jo flere mennesker, der smittes med den nye influenza, jo større er risikoen for, at virusset vil inficere en celle, som allerede er inficeret med en anden influenzavirus (måske et fugleinfluenza-virus). Derefter kan et nyt rekombineret virus opstå, som kan være mere dødeligt, mere smitsomt eller både mere dræbende og mere smitsomt. (Imidlertid har det fugleinfluenza-virus, som har smittet en hel del mennesker i løbet af de sidste 13 år og som er meget dødeligt, endnu ikke rekombineret med en menneskeinfluenzavirus) .


  1. 530

Ændringer
Hvor stor er risikoen for udvikling af en mere farlig form af ny-H1N1 ?
Jo mere virusset spreder sig (f.eks. blev en person fra Sydkorea smittet i april 2009), jo større er risikoen for, at virusset vil blandes ("reassorteres"), med andre influenza-virus og blive mere dødelig. [6971. "Der er betydelig risiko for, at der vil ske ændringer i virusset, og dette er foruroligende," lyder en advarsel fra virologen Kennedy Shortridge, der er professor emeritus ved University of Hong Kong, hvor han var leder af efterforskningen under de indledende faser af H5N1-fugleinfluenzaen i 1997, som dræbte seks af de første 18 smittede mennesker. Kennedy Shortridge var også blandt de første til at foreslå, at svin kan fungere som blandeapparater for nye kombinationer af virus. Han har længe slået til lyd for et globalt samarbejde i forbindelse med overvågningen af cirkulerende influenzavirus for at opdage nye virusstammer, således at sundhedsmyndighederne bedre kan planlægge et forsvar og så lægemiddelproducenter kunne få et forspring til at fremstille vacciner [6971]. Kennedy Shortridge er bekymret over, at det nye, sammenstykkede virus fra 2009 – med gener, som formodes at komme fra N-Amerika, Europa og Asien – måske er ustabilt. Virusset kan let rekombinere (reassort) med andre vira, såsom H5N1-fugleinfluenzavirus i Asien og humane H1N1-virusstammer, som er resistente over for Tamiflu – idet sådanne resistente stammer cirkulerer mange steder i verden. Kennedy Shortridge forestiller sig, at udveksling af et eller flere gener med almindeligt forekommende vira kan resultere i et virus, der er mere sygdomsfremkaldende, mere smittefarlig fra menneske til menneske, og mere modstandsdygtig mod virusmidler [6971] .


  1. 531

Ændringer: Drift
Hvad er influenzavirussets "drift" ?
Den ene principielle måde, som influenzavirus ændrer sig på, kaldes "drift", og er en kombination af 1) spontane mutationer (fordi virusset er et RNA-virus) efterfulgt af 2) antistofbaseret selektion. Når f.eks. et menneske bliver smittet med et virus med et bestemt antigen-protein, retter kroppens antistoffer sig mod dette fremmede antigen-protein. Under opformeringen af virusset under epidemien opstår der imidlertid punktmutationer, som medfører, at befolkningens antistoffer efterhånden ikke passer så godt. Det medfører senere en ny bølge af infektion, og der dannes så i befolkningen nye antístoffer mod det ændrede virusantigen. Derefter ændres virusset igen, og når antistofferne følger efter kommer virusset igen under selektionspres, indtil virusset igen ændres osv. Sådan sker der en "drift" af antigenerne, baseret på antistofselektionen .


  1. 532

Ændringer: Drift
Hvad er baggrunden for influenzavirussets "drift" ?
Drift-ændringen skyldes, at influenzavirussets arvemateriale består af RNA. Normalt, når man har at gøre med celler, er det DNA. Når cellen kopierer DNA ud fra DNA (i forbindelse med, at cellen skal dele sig), så sker det med en form for korrekturlæsning, sådan at man får en rimelig præcis kopiering af arvematerialet. Men når arvematerialet er RNA, mangler denne korrekturlæsning, eller den er i hvert fald ikke så god, og der kommer derfor større variation i aflæsningen. Derfor er RNA-virus generelt set mere ustabile, især når de er kommet over i nye værtsarter .


  1. 533

Ændringer:Skift
Hvad er influenzavirussets "skift" ?
Den anden principielle måde, som influenzavirus ændrer sig på, kaldes skift ("antigenic shift"). Skift-situationen sker, når en blanding af arvemateriale fra to forskellige virus med forskellige ophav inficerer præcis den samme celle, hvorved der dannes nye virusvarianter ved, at de otte frie genetiske segmenter blandes .


  1. 534

Ændringer:Skift
Hvad er baggrunden for influenzavirussets "skift" ?
Skift-ændringen skyldes, at virusset har et segmenteret genom. Det vil sige, at det har mange separate segmenter (influenza A har 8 segmenter), som hver koder for nogle af de proteiner (æggehvidestoffer), som er nødvendige for at danne virusset. Det forhold, at virusarvematerialet er delt op i disse segmenter, medfører, at hvis den samme celle bliver inficeret med forskellige influenzavirus, kan der straks opstå virus med en ny blanding af gener .


  1. 535

Ændringer:Skift
Hvordan opstår nye influenzavirustyper med "skift" ?
Det sker, hvis der i den enkelte celle er flere virustyper til stede samtidigt. Når viruspartiklerne bliver samlet inde i værtscellen, vil viruspartiklen indeholde en af hver af de otte gensegmenttyper, og hvis værtscellen på grund af samtidig infektion med to forskellige influenzavirus, indeholder forskellige typer af de to gensegmenter, vil de resulterende viruspartikler indeholde forskellige blandinger af disse otte gensegmenter .


  1. 536

Ændringer:Skift
Har mennesker været inficeret af fugleinfluenza og svineinfluenza samtidigt?
En prøve fra en 28-årig ægyptisk mand, som havde været i Saudi Arabien på pilgrimsrejse, blev i havnebyen Safaga (i El Bahr El Ahmar området ved Det Røde Hav) i første omgang testet positiv (30. aug. 2009) for både fugleinfluenza og pandemisk ny-H1N1. Senere viste det sig, at manden ikke var inficeret med fugleinfluenza, men med en harmløs influenza. Man antager, at 5% af influenzasmittede er smittet af to forskellige influenzavirus, og normalt sker der det, at den mest effektive virus udkonkurrerer den anden virustype. [8024] [8032].


  1. 536

Ændringer:Skift
Hvad sker der, når et menneske inficeres af både ny-H1N1 og et sæsoninfluenza samtidigt ?
Hvis man skal drage en konklusion ud fra forsøg med fritter (engelsk: ferret) så vil en celle, som er inficeret med både ny-H1N1 og et sæsoninfluenzavirus kun danne ny-H1N1 virus. Fritterne dannede ikke rekombinationer af de to virus, som de samtidig var blevet smittet med, og ny-H1N1 virusset havde en tydelig biologisk fordel frem for sæsoninfluenzatyperne. Fritterne smittede kun med ny-H1N1 virus, hvis de var co-infektiøse, og der opstod altså ikke rekombinationer [8028].

(noter)

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *


CAPTCHA Image
Reload Image