Search Posts

Copenhagen nature hostel

Smør- og Fedtmosen

Nordvest for København ved Herlev/Gladsaxe

Større naturområde med småsøer, marker og engarealer. Mange ynglefugle og trækfugle.
Se Google-map med parkeringsmuligheder, fugletårn, m.v.

Link: Smør- og Fedtmosen som fuglelokalitet.

Beskrivelse:
Smør- og Fedtmosen inklusiv enge er et ca. 150 ha stort næsten uberørt naturområde med moser, småsøer, overdrevsskov, kratmose, rørsump, enge og krat. På markerne omkring Kildegården drives økologisk landbrug med afgræsning af kreaturhold. Området gennemløbes af Tibberup Å.

Moserne er oprindelig opstået som kildevæld på en af skrænterne i den tunneldal, området ligger i. Søerne i mosen er dels resultat af tørvegravning i første og anden verdenskrig, dels af egentlig anlægsarbejde siden 1960. De senere år er der foretaget naturgenopretning og naturpleje i mosen, eksempelvis oprensning af de tilgroede områder.

Fugle:
Området har et varieret dyre- og planteliv. Der er registreret omkring 200 forskellige fuglearter gennem tiden, hvoraf ca. 50 arter yngler årligt

Ynglefugle:
Ynglefuglene tæller bl.a. gråstrubet lappedykker, lille lappedykker, en hel del andefugle og vandhøns og – ikke mindst – mange sangfugle. Af rovfugle yngler spurvehøg, musvåge, rørhøg og tårnfalk. Desuden vibe, skovskade, gøg, sanglærke, stor flagspætte, sumpmejse, halemejse, træløber, stillits, dompap og kernebider. Herudover har landets måske næststørste sjaggerkoloni ynglet nær mosen. Denne koloni er dog de allerseneste år reduceret væsentligt, således at der nu kun yngler enkelte par sjaggere i mosen. Natugle, pungmejse, grå og broget fluesnapper yngler sporadisk.

Træk- og rastefugle:
Forår og efterår ses et betydeligt antal trækfugle, der flyver over eller raster i mosen. En hel del rovfugle, som f.eks. musvåger, hvepsevåger og spurvehøge, ses årligt, sammen med mere fåtallige arter som rød glente, duehøg, fjeldvåge, fiskeørn, blå kærhøg, rørhøg, lærkefalk og dværgfalk. Med lidt held kan man se vandrefalk. Selv kongeørn, lille skrigeørn og havørn er set over mosen få gange.

Traner ses også årligt over mosen, primært om foråret. Ved megen østenvind kan pæne flokke passere mosen.  Af småfugle trækker og raster mange forskellige arter. På og over Kildegårdens jorder ses et betydeligt antal pibere, gule vipstjerter, lærker, svaler, drosler, stenpikkere og bynkefugle – samt flere tusinde finker. Selve fugletrækket ses bedst fra det højtliggende Klausdal (i den sydøstlige del af området) eller omkring Kildegården. Hvis trækket svigter er der altid en hel del rastende småfugle i selve mosen.

Om vinteren er duehøgen en årlig gæst med en-to individer, udover tre-seks faste musvåger, af og til fjeldvåge og blå kærhøg. Enkelte år ses endvidere overvintrende rørdrum.

Visse år ses invasion af sjagger, vindrossel og silkehale samt mange småfugle, bl.a. mange farvestrålende finker. Herudover forefindes i udkanten af Fedtmosens nordvestlige hjørne en overvintringsplads for skovhornugler, som i 2010 begyndte at yngle i området.

Adgang:
Med offentlige transportmidler nås mosen lettest med busrute 42 (buslinie 42), der fra Nørreport Station i København kører direkte til området på tre kvarterer (stå af ved Klausdalsbrovej/Gråpilevej eller ved vandtårnet i Sennepshaven).  Busrute 165 og busruterne 167/168 (Herlev lokalbus) kører også til området.

Hvis man er i bil er der parkeringsmuligheder ved Kildegården Naturcenter, hvorfra der er gode adgangsforhold til moserne. På Kildegården finder man brochurer og kort over området. Man kan også parkere ved Klausdal eller på Gråpilevej.

I området er anlagt et stisystem, hvoraf en del indgår i det overordnede hovedstisystem mellem Kalvebod og Værløse. Yderligere er der opsat et fugletårn i Smørmosen.

 

(Foto: Frank Desting)

 

 



Store Hareskov

Nordvest for København mellem Bagsværd, Ballerup og Værløse

Bynært skovområde med varieret natur og fugleliv
Se Google-map med P-pladser, m.v.


Store Hareskov. Foto: Frank Desting

Beskrivelse:
Store Hareskov er den østlige del af et stort sammenhængende, statsejet skovområde nordvest for København kaldet Hareskovene. Området dækker over 4-5 forskellige skovområder, der dog udgør et sammenhængende hele med fælles præg. Det meste af Hareskovene er klassisk bøgeskov ("søjlehal"), men der er også en del områder med gran. Skovbunden er de fleste steder fortsat ret artsfattig, men flere steder har ophør af dræning øget forekomsten af vådområder og der er nu en række småsøer og mindre moser med ganske interessant plante- og dyreliv.

Fægyden mellem Hareskovby og Værløse, der tidligere blev brugt til kvægdrift, deler skoven i Lille Hareskov (mod vest) og Store Hareskov (mod øst). I Store Hareskov er stierne udlagt i klassisk stjerneform med snorlige veje, der vidner om tidligere tiders kongelige parforcejagt. Skoven drives primært med henblik på rekreative værdier. Der er flere bålpladser i begge skove, samt et shelter i Lille Hareskov.

I den sydlige del af Store Hareskov ligger Svenske Vold. Her lå en af svenskernes mange lejre under Svenskerkrigen 1658-60 og belejringen af København. Volden er en ca. 400 m lang, 0,5 m høj og 1,5 m bred jordvold med foranliggende grav.

Fugle:
Ynglefugle:
Af ynglefugle er der de senere år registreret blandt andet lille lappedykker, grågås, duehøg, musvåge, natugle, skovsneppe, huldue, sortspætte (2018) og stor flagspætte. Af mindre fugle kan nævnes de almindelige skovfugle, samt hvid vipstjert, rødstjert, fuglekonge, rødtoppet fuglekonge, grå fluesnapper, halemejse, sumpmejse, sortmejse, spætmejse, træløber, skovskade, jernspurv, rødrygget tornskade, stillits og dompap.

Træk- og rastefugle:
Der kan også iagttages fugletræk over Hareskovene, f.eks. diverse andefugle (herunder gæs og svaner) og forskellige rovfugle, herunder en gang imellem havørn. Traner og en hel del småfugle trækker ligeledes over området. Selv hvid stork er set trækkende over skoven et par gange de senere år.

I vinterhalvåret kan man møde de almindelige skovfugle. Hvidvinget korsnæb har gæstet skoven flere gange i invasionsvintre. Visse vintre ses stor tornskade.

Skoven er blandt fuglekiggere og fotografer især kendt for forekomsten i visse år af en stationær høgeugle, som har været det helt store tilløbsstykke. Den sjældne spurveugle har også været truffet et enkelt år.

Sortspætte og lille flagspætte ses nu og da året rundt.

Adgang:
Der går S-tog (og Busrute 165 ) direkte til Hareskov Station, hvor der også kan parkeres, hvis man kommer i privat bil. Herfra er det nemt at komme ind i skoven. En anden mulighed er indgang til skoven fra Skovbrynet Station. Der findes flere andre P-pladser i området.

Det anbefales at bruge Naturstyrelsens vandretursfolder om Hareskovene (se link til højre), der viser de forskellige faciliteter.


Høgeugle, Store Hareskov. Foto: Frank Desting


>


 

Naturcenter Kildegården

Naturcenter Kildegården er Herlev Kommunes tilbud til borgere – børn som voksne, der har interesse for dyr, natur, miljø og økologi.

Lam, Kildegården
Lam på Kildegården

Om Naturcenter Kildegården
Kildegården er et naturcenter i det rekreative område Smør- og Fedtmosen. Foldene omkring Kildegården afgræsses af skotsk højlandskvæg, mens markerne dyrkes økologisk.

På Kildegården kan du møde en naturvejleder, køer, geder, får, høns, en skildpadde, en slange og en ferskvandsfisk. Der afholdes forskellige arrangementer og oplevelser, hvor børn og voksne lærer om dyr, natur og miljø.

Ved at følge en af de spændende stier i Smør- og Fedtmosen kan man opleve små gnavere, rådyr, ræve, egern samt mange forskellige fugle.

Se video af Kildegårdens dyr
Her får du en lille smagsprøve på nogle af de dyr du kan opleve på Kildegården. Dyrene går ude, så du kan besøge dem når det passer dig.

 

 



Bagsværd Sø

Nordvest for København mellem Furesø og Kongens Lyngby

Fugle hele året rundt i en sø, der også bruges til kaproning
Se Google-map


Bagsværd Sø. Foto: Frank Desting

Beskrivelse:
Bagsværd Sø er en del af Mølleå-systemet, der strækker sig fra udspringet tæt på Roskilde Fjord til udløbet ved Øresund. Under sidste istid har smeltevandets strømme under isen dannet lange tunneldale. Bagsværd Sø ligger i den sydlige del af tunneldalssystemet og er den næststørste sø i systemet, med et areal på ca. 116 ha og den største dybde på 3,5 m. Den har tidligere fungeret som mølledam.

Nu er søen et populært udflugtssted, hvor man kan sejle og fiske. Siden 1930’erne er søen blevet brugt til kaproning i international regi.

Naturen i og omkring Bagsværd Sø er varieret og interessant. I søen ligger øen Gåseholm.

Fugle:
Ynglefugle:
Af ynglefugle er der de senere år registreret bl.a. toppet lappedykker, fiskehejre (koloni ved ellesumpen/Radiomarken), knopsvane, grågås, hvinand, duehøg (ved Frederiksdal Skov), musvåge, tårnfalk (ved Radiomarken), natugle, gøg, stor flagspætte, sjagger (koloni ved Aldershvile Slotspark), og mange forskellige småfugle, deriblandt sangere, mejser, korttået træløber, ravn og stær.

Træk- og rastefugle:
Om sommeren ses fjordterne og af og til splitterne, ligesom rovterne er truffet hyppigere ved søen de senere år.

Forår og efterår ses en hel del trækkende fugle over søen. Andefugle som sangsvaner, grågæs og bramgæs ses jævnligt. Af rovfugle ses hvepsevåge, rød glente, mange musvåger, fjeldvåge, havørn, fiskeørn, rørhøg, blå kærhøg, lærkefalk og dværgfalk. I østenvind passerer flokke af traner søen.

I vinterhalvåret ses ofte bl.a. hvinand, stor skallesluger, duehøg og ravn. En gang imellem dukker der flokke af gråsisken, silkehale og kernebider op. Der er gode chancer for at se isfugl. Den kan iagttages flere steder rundt om søen, men især bag Aldershvile Planteskole.

Tilfældige gæster som sortspætte og lille flagspætte er også truffet ved Bagsværd Sø op til flere gange. En raritet som drosselrørsanger har også gæstet søen, med op til to syngende fugle i foråret/sommeren hhv. år 2000 og 2011.

Adgang:
Den nærmeste S-tog-station er Bagsværd Station. Hvis man kommer med bil, er der flere parkeringsmuligheder rundt om søen. Det er muligt at gå eller cykle hele vejen rundt om søen. Af specielle naturområder kan nævnes Aldershvile Slotspark, Radiomarken og Sophieholm.


Fiskehejre, Bagsværd Sø. Foto: Frank Desting
 



Udstyr til naturpleje og byggearbejde i natur:


Afbarker – se link.


Udendørs komfur – se ovenstående link.


Bænk i naturen – se ovenstående link.


Brændekomfur (optændingsmateriale er altså brænde) – se link.


Støbejernsgryde (til ophængning over bål, og gløder kan lægges oven på låget) – se link.


Holder-savbuk (til opsavning af brænde)- se video på link
video
Bakkebjerg Naturpleje
Leerbjerg-Åsen 5 3230 Græsted
Mail: bakkebjergnaturpleje@mail.dk
Tlf.: +45 26 700 911


Træ-optrækker – se link.


Huggert til fjernelse af grene – se link.


Lommekædesav til oversavning af rødder- se link.



Lokale aktiviteter:

Gladsaxedagen, f.eks. 25. aug. 2018

Gladsaxedagen, hvor foreninger viser deres aktiviteter

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *


CAPTCHA Image
Reload Image