Search Posts

Coronavirus-Covid19-afslutning-på-coronakrisen

Afslutning på coronakrisen

/af Ole Terney, redaktør af BioNyt Videnskabens Verden

16. maj 2020

Kommentarer kan sendes til bionyt@gmail.com eller tlf/sms til (+45) 21729908

 

Denne tekst handler om, hvad vi kan gøre, medens vi venter på vaccinen og den effektive behandling.

Coronakrisens varighed: Selvfølgelig finder vi en kur og formentlig også en vaccine, men i stedet for blot at vente, KAN VI GØRE NOGET MEGET AFGØRENDE LIGE NU: Teste og lave kontaktopfølgning. 

I Kina har man nu besluttet at teste hele den 11 millioner store befolkning i Wuhan for coronavirussen. I Danmark kan vi gøre det samme. Vores befolkning er tæt på det halve (ca. 5,8 millioner). Vi har også de tekniske muligheder for potentielt at teste alle. Vi undgår usikkerheden ved at mødes, forhindrer tabet af mange hundrede milliarder af kroner, og vores sundhedsvæsen kan tage sig af andre sygdomme. 

I begyndelsen af marts 2020 blev jeg spurgt af en ven, hvor lang tid coronakrisen vil vare. "Tre år", foreslog jeg. "Seriøs?", spurgte han overrasket. Man taler nu om, at man kan have en vaccine klar "om 1½ år", hvilket ville være rekord-hurtig (da en vaccineudvikling typisk tager 10-15 år og ikke altid lykkes). Men selv om en vaccine skulle være klar i foråret 2021, taler man også om, at der kan gå 4-5 år inden en vaccine er udbredt så meget, at alle, som ønsker det, kan blive vaccineret. 

Verdens lande vil ikke slippe af med Covid-19 virussen (SARS-CoV-2 virussen), fordi det vil cirkulere vedvarende i verden, hvor udbrud vil være ude af fase. Denne virus vil derfor aldrig forsvinde igen. Nye mutation-stammer af virussen vil opstå hele tiden, og nogle af mutationerne har allerede ændret virussens evne til at smitte mere. Især angribes lungerne, men hos nogle mennesker påvirkes andre organer, såsom nyrerne, mave-tarm systemet, leveren, hjernen osv. af mini-blodpropper. Spørgsmålet er, om sygdommen vil mildnes til et forkølelsesniveau eller forblive på det niveau, vi ser i dag, eller om det vil komme til at ligne det forløb, som vi ser for cirkulerende influenza-typer. Der er tilmed risiko for, at virussen kan blive mere smitsom (den er faktisk allerede på 4 måneder påvist at være blevet mere smitsom), og at det kan blive mere farligt ved at angribe flere organer. Efterhånden opdager man flere langtidseffekter og virkninger hos børn. Virussen kan i unge give nye typer af betændelseslignende tilstande forskellige steder i kroppen. 

Udvikling af en kur: Der er omkring 500 projekter i gang i verden for at finde en kur eller behandling mod sygdommen. I slutningen af april 2020 fandt man i et tværnationalt studie med over 1000 mennesker, at et kendt stof har en vis lindrende virkning på sygdommen Covid19. Stoffet blev ekspresgodkendt af FDA som en første behandlingsform mod den nye coronavirus. Dette peger på, hvordan man kan ramme virussen. [Stoffet hedder remdesivir, og er udviklet af det amerikanske biofarmaceutiske firma Gilead Sciences. Remdesivir er en fejludgave (en analog) af en byggesten (adenosin) i virussens gener (RNA-kæde). Når remdesivir sprøjtes ind i en vene på patienten forårsager det for tidlig afslutning på dannelsen af virussens genetiske RNA-kæde. Stoffet blev udviklet mod ebola-virussygdom, men har en vis virkning mod adskillige virustyper. Det er dog langt fra en effektiv kur mod Covid-19 coronavirus]. 

Danmarks strategi bør være smittebegrænsning: Vi må indrette os bedst muligt på situationen, medens vi venter på en bedre kur eller en vaccine. Danmarks strategi mod coronavirus bør være test-karantæne-kontaktopsporing, svarende til strategien i Finland, Norge, New Zealand, Island, Færøerne mv. Det ville også være i overensstemmelse med WHO's "test, treat, track" anbefaling (også kaldet test-treat-tracing eller T3). Danmark er fra maj 2020 på vej i denne retning med flere test og med strategier for kontaktopsporing, samt strategi for karantæne uden for hjemmet i bl.a. hoteller og ferieboliger. 

Omfanget af test bør være omfattende: Det antages, at hele Danmarks befolkning og alle institutioner/firmaer kan testes, og at dette kan ske flere gange om året ved almindelig og velgennemprøvet PCR-testningsteknologi.

Testpotentiale på universiteter og private laboratorier bør udnyttes: Det foreslås, at Danmark inddrager private laboratorier, universitetslaboratorier og andre steder, der kan bidrage til test af coronavirus, så alle, der finder det relevant, får mulighed for at blive testet for corona, og at blive testet flere gange. 

Det foreslås, at Danmark åbner universiteter, læreanstalter, universitetsbiblioteker mv., der kan bidrage med viden om coronakrisen. 

Produktionen af værnemidler bør øges: Det foreslås, at Danmark producerer værnemidler, og inddrager private virksomheder, halvoffentlige og offentlige institutioner mv., som kan producere værnemidler og andet til brug i coronakrisen og til eksport. 

Undervisning i virus og smitte bør stimuleres: Det foreslås, at skoler og læreanstalter benytter lejligheden til intensiv undervisning i smittespredning, virus og hygiejne, samfundsforhold under en pandemi, historiske pandemier, litteratur om pandemier mv. 

Idé-opsamling: Det foreslås, at ideer, som befolkningen indsender til webstedet "Danmark Hjælper Danmark" [https://laegemiddelstyrelsen.dk/da/udstyr/danmark-hjaelper-danmark/] til håndtering af coronakrisen, gøres offentlig kendte, i hvert fald et udvalg af de bedste ideer. 

Der er brug for at vide, hvad der er corona-sikkert: Det foreslås, at befolkningen oplyses om, hvad der er corona-sikker adfærd. Det gælder f.eks. forholdet mellem indendørs aktiviteter og udendørs aktiviteter, stillestående luft kontra cirkulerende luft, situationer med rolig vejrtrækning kontra situationer med kraftig vejrtrækning (sang, dans, idræt, fitness osv.), samt forhold vedrørende afstand og den tid, man opholder sig nær hinanden. (Der er f.eks. meget lille smitterisiko, når 5 børn leger sammen i det fri, men langt større smitterisiko, når 5 børn spiser sammen – fordi børnene er tæt på hinanden i længere tid, og fordi eventuelle virus ophobes i luften og på overflader mv.). Der mangler også oplysning om sikkerheden ved situationer, hvor man sprøjter ind i munden (tandlægen) og situationer, hvor man på hospitaler og andre behandlingssituationer er meget tæt på en anden persons mund. 

Det foreslås, at man indsamler oplysninger om og registrerer smitte fordelt på adfærdssituationer (tale, sang, løb osv.), faglige situationer (taxakørsel, frisør, tandlæge osv.) og andre situationer (buskørsel, restaurantbesøg udendørs og indendørs osv.). 

Det foreslås, at man indsamler oplysninger om og gør en særlig indsats på områder, som kan være smittebomber/hotspots. Det er for eksempel i situationer, hvor mennesker er tæt sammen i længere tid, indendørs, med stor luftcirkulation, og hvor folk puster (ånder kraftigt) – f.eks. ved dans, sang, fysisk anstrengelse mv. Måske skal der findes alternative måder, hvorpå korsang, spinning-fitness, taxa-kørsel og andre risikosituationer kan foregå, så man nedsætter risikoen for smitte. 

Måske kan man give præcise anvisninger på, hvad man må, så der ikke opstår overdrivelser. I Sverige havde en kvinde siddet 1½ måned i sin lejlighed. Det ville have været langt bedre for hende og lige så sikkert at gå ture hver dag. 

Et guldbryllup: Test skal forhindre, at nye smittekæder opstår. Hvem har lyst til at holde et guldbryllup, hvis der nogle måneder efter kommer sygdom og død blandt gæsterne? En undersøgelse fra udlandet har vist, at en corona-smittende person på en restaurant i løbet af måltidet nåede at smitte 4 ved samme bord og 5 ved to naboborde. En let brise fra en ventilator i loftet gav denne virkning. Et stille træk fra en dør kan sprede viruspartikler flere meter væk fra en symptomfri smittebærer, der blot fører en almindelig samtale. Virussen kan hænge i stillestående luft i 3 timer, har forsøg vist. 

I øjeblikket [april 2020] er situationen i Danmark, at hvis man inviterer 50 mennesker, så vil gennemsnitligt 1 af disse gæster have været høj-smittende med coronavirus i 3 dage på et tidspunkt inden for den sidste måned og uden at have haft symptomer endnu. Man er høj-smittende i mindst 3 dage før symptomerne opstår, hvorefter man bliver gradvis mindre smittende, selv medens sygdommen udvikler sig. Man antager, at op til 2/3 smittes af nogen, som ikke selv ved, at de er blevet smittet. Nys og hoste er slet ikke nødvendig for at smitte, almindeligt åndedrag smitter også. Matematiske modeller tyder på, at 40-80% smittes af nogen, som endnu ikke har fået symptomer (eller aldrig får det) https://www.bmj.com/content/369/bmj.m1442.long. I gennemsnit vil 49 af de 50 guldbryllupsgæster i eksemplet være modtagelige for at få sygdommen..

Korsang og spinningsmaskiner: Vi hører ikke om smittens udbredelse i forskellige sektorer af samfundet. Hvem har lyst til at være leder af et sangkor, hvis man ikke kan have det samme antal korsangere ved slutningen af en halvårssæson, fordi nogle er blevet smittet og har mistet deres lungefunktion eller måske har smittet deres ægtefælle med fatal konsekvens? På et tidspunkt før Danmark lukkede ned, oplevede et sangkor, at 14 ud af korets 22 deltagere blev smittet med coronavirussen på en enkelt koraften. En af kordeltagerne var smittet uden at have symptomer. Korsangere synger ofte i flere kor, så man kan tænke sig til, hvor lynhurtigt smitten kan spredes. Fitness-centres spinningsmaskiner, korsang, dans og idrætsgrene, hvor man bliver forpustet, indebærer stor smitterisiko. Man smitter mest i 3 dage INDEN de første symptomer. Måske bliver man syg på 5. dagen, men smittede allerede fra den tredje dag efter at man blev smittet. Måske bliver man slet ikke syg, men smitter alligevel i 8 dage. 

Frisøren og køreskolen: Når vi lukker samfundet op, vil det være en fordel, hvis f.eks. kunden i frisørsalonen skal udfylde et spørgeskema om sygdomssymptomer (og vente til mistanke om smitte er forduftet). Situationen med kørelæreren, der sidder i bilen ved siden af sin køreskoleelev, er en af de situationer, hvor en lyntest forinden kunne være en overvejelse værd. England etablerede d. 24. april 2020 en hjemmeside, hvor folk let kunne bestille en test. 40.000 bestilte straks en test (hvilket fik siden til at gå ned). Jeg talte d. 7. maj 2020 med en patient, som var i et aktuelt udredningsforløb: Ifølge ham får man her i starten af maj 2020 følgende besked, hvis man gerne vil testes for coronavirussen: At man kun kan blive testet, hvis man har symptomer, og at man ikke kan blive testet for, om man har haft coronavirussen før man har fået en bedre antistof-test, hvilket man forventer i aug-dec.2020. 

Teater og fodboldkamp: Hvem har lyst til at gå i teatret eller til fodboldkamp, hvis man nogen tid efter kan se i kalenderen, hvor man blev smittet? Med en måneds forsinkelse kan man risikere at se resultatet af sine handlinger. Heldigvis får de fleste en mild sygdom, men hvem der rammes hårdt, kan ikke forudsiges med sikkerhed. Blandt 200 smittede risikerer måske 1 at dø (½ procent) i gennemsnit ifølge nogle studier. [På island døde 10 ud af 1800 påvist smittede og 56 var fortsat syge i starten af maj 2020, hvilket tyder på en dødelig på 0,5%, hvis man har fundet alle smittede og hvis de fortsat syge alle overlever]. Men risikoen for gruppen er jo større, hvis alderen på de 200 er højere end gennemsnittet i befolkningen. 

Betydning for smitte udendørs og indendørs: Der er langt større risiko for virussmitte i indendørs lokaler end udendørs. Man ved næppe, i hvilket omfang der er risiko for virussmitte ved, at folk sidder i smågrupper på en græsplæne eller spiller kongespil på en strand. Måske kunne man få folk til frivilligt at indgå i et forsøg, hvor de oplyser deres sms-nummer eller email, og 2 uger efter (pr. sms eller email) bliver bedt om at svare på, om de er blevet smittet efter ophold på et fluepapir. 

Åbning af samfundet bør ledsages af randomiserede kliniske studier. Det foreslås, at man benytter sig af muligheden for at lave studier over virkningerne af åbninger og andre tiltag. To norske lægefaglige forskere har foreslået, at der laves studier om virkningen af, at skoler åbnes [https://www.nytimes.com/2020/05/02/sunday-review/coronavirus-school-closings.html]. De foreslår, at man f.eks. sammenligner to sammenlignelige distrikter, hvor det ene distrikts skoler åbnes (med det halve antal elever og regler om fysisk afstand mv.), medens det andet distrikts skoler holdes lukkede. Alle elever og lærere skal testes for virus før og efter en periode. Hvis der ikke ses mere smitte i de halvåbnede skoler, kan man gentage studiet med flere elever og mindre krav til fysisk afstand. Sådan kan man fortsætte, indtil man har fundet en måde, hvorpå alle skoler kan åbne. 

Smittesituationer bør belyses: Det foreslås, at man giver befolkningen oplysninger om smittetilfælde (case historier) om vigtige smittesituationer, fordi dette kan øge befolkningens opmærksomhed på sådanne steder og situationer. Eksempler: 

En dansk korsanger smittede 14 andre korsangere i løbet af en enkelt koraften. Hans smittetal for den aften var 14 (reproduktionstallet "R" = 14). 

En gæst på en restaurant i Sydkorea nåede at smitte 9. Hans smittetal var ni (R = 9) under dette ene restaurantbesøg. 

En symptomfri person smittede 5 under en bustur i Kina. Hans smittetal var 5 (R = 5) under denne bustur. 

Enkeltbegivenheder kan starte hundreder af nye smittekæder:

Bornholms estiske venskabsø Saaremaa, Estland: Halvdelen af indbyggerne på den estiske ø Saaremaa anses for at være blevet smittet med Covid-19, fordi øen fik besøg af et italiensk volleyball-hold; samt fordi der på øen blev afholdt et stort champagne-party. Antallet af patienter nåede op på det 10-dobbelte af øens hospitalskapacitet, og patienterne måtte flyves til hospitaler på fastlandet i Estland. Øen har 33.000 indbyggere, hvoraf 1000 var coronapatienter pr. 22. april 2020 [iflg.BBC]. 

USA (50 personer samlet i Westport, Connecticut): En 40-års fødselsdag, hvor 50 mennesker var samlet 5. marts 2020, blev et hotspot. Det var i et rigmandskvarter nord for New York, hvor man fejrede værtindens fødselsdag. En coronasmittende gæst smittede over 25 andre gæster. En af de smittede var en forretningsmand, og han fik symptomer under flyvning til Johannesburg i Sydafrika. En anden smittet gæst bragte coronasmitte til byen Westport, som hidtil havde været coronafri. Sådan fortsattes smittekæderne ude i verden og nye startedes op i USA. Man havde [pr. 24. april 2020] ved antistoftest fundet, at måske op til 20% af befolkningen i New York havde mødt smitten. Den 19. april 2020 var man nået op på over 40.000 coronadødsfald i USA (heraf 8000 i delstaten New York). Seks dage efter var der registreret 50.000 døde i USA. Over de følgende 11 dage blev der i gennemsnit registreret yderligere 2.000 daglige coronadødsfald i USA. Den 6. maj 2020 var der registreret 19.500 dødsfald alene i delstaten New York. [Der var på dette tidspunkt registreret 255.000 døde i verden af Covid-19, men det er usandsynligt, at alle Covid-19 dødsfald indgår i statistikken]. Den 10. maj 2020 var der registreret 80.000 coronadødsfald i USA (en fordobling fra 40.000 til 80.000 på 3 uger) samt 1.247.318 registrerede coronavirus-tilfælde i USA.  

Østrig (300 personer samlet på afterski-baren Kitzloch i Ischgl): På skisportstedet Ischgl i Østrig stod gæsterne tæt i baren Kitzloch. Bartendere brugte fløjter, når de skulle bane sig vej med bakker med vodkashots. Nogle gange lod man fløjterne gå på omgang mellem gæsterne. En 36-årig tysk bartender i Kitzloch-baren var den person, som startede alle smittekæderne fra skisportstedet Ischgl i Østrig, der hurtigt bredte sig over hele Europa. Mindst 139 danske skiturister bragte f.eks. smitten til Danmark fra Østrig, de fleste fra skisportstedet Ischgl. Det var bl.a. også fra Ischgl, at virussen spredtes til Island.

Sydkorea (over 1000 mennesker ved religiøs forsamling i Daegu): Den 7. februar 2020 var der 24 kendte smittetilfælde i hele Sydkorea. Denne dag vågnede en ældre kvinde med ondt i halsen en fredag morgen i millionbyen Daegu i Sydkorea. Om søndagen to dage efter gik hun i kirke. Dagen efter fik hun feber, men hun nåede i kirke to gange, før hun blev testet positiv for coronavirus. Denne "patient 31" blev sandsynligvis kilden til et alvorligt udbrud i Shincheonji Church of Jesus, hvor mindst 1000 medlemmer sidder "op og ned ad hinanden på gulvet og ikke må bære briller eller mundbind". Den 1. marts 2020 var der registreret over 3700 smittetilfælde i Sydkorea, 3 uger forinden havde der kun været 24 kendte tilfælde i landet. 

Italien og Spanien (over 45.000 forsamlet til fodboldkamp i Milano): Den 19. februar 2020 var over 2500 fodboldfans fra Valencia rejst til Norditalien, hvor to fodboldhold fra den spanske by Valencia og den norditalienske by Bergamo skulle spille mod hinanden på San Siro stadion uden for Milano. [Senere måtte Milano lukke ned, og åbnede først igen 2½ måned efter kampen]. Næsten en tredjedel af Bergamo's indbyggere var rejst til Milano for at støtte deres lokale klub Atalanta. Denne dag, hvor de 45.792 tilskuere var til fodboldkamp i Milano, var der kun registreret 3 smittetilfælde i hele Italien. En uge efter fodboldkampen begyndte man at se de første smittetilfælde i Bergamo (Norditalien) og i Valencia, der ligger 3½ times kørsel fra Madrid. 1 måned efter kampen var 35% af truppen Valencia CF i Spanien testet positive for coronavirus. (Den 26. marts havde 1407 plejehjemsbeboere i Spanien mistet livet, og i Italien var 35.700 registreret smittede). To måneder efter fodboldkampen (15. april 2020), var over 10.000 døde i den norditalienske region Lombardiet, hvor Bergamo ligger, (så måske kostede en enkelt fodboldkamp titusinde døde). 

Tyskland (over 1000 forsamlet på natklubber i Berlin): Den 27. februar 2020 blev 9 mennesker testet positive for virussen, efter at de havde været i klubben The Reed i det centrale Berlin en torsdag nat. Få dage efter blev 16 mennesker testet positive, efter at de havde været i klubben Trompete i det vestlige Berlin, hvor 300 gæstede dansestedet. En uge efter blev 3 mennesker testet positive, efter at de havde været på klubben Kater Blau i det østlige Berlin, hvor flere hundrede mennesker var samlet, drak af hinandens øl, dansede tæt i klumper, og delte de samme cigaretter (dans er anstrengende, med dybe ind- og udåndinger, så virus i de øvre luftveje spredes let). I alt blev altså mindst 28 personer (9+16+3) smittet og efterfølgende syge. Formentlig blev mange flere smittet, nogle uden at udvikle sygdom efterfølgende. 

Frankrig (mindst 2000 forsamlet til religiøs salmesang og bønnemøde i Mulhouse): I løbet af 5 dage i februar 2020 mødtes mindst 2000 kristne i Frankrigs næststørste evangeliske kirke, Den Åbne Dør, til deres årlige bønne- og fastemøde i regionen Grand Est. Man kunne komme og gå til bønnemødet uden tilmelding, og da man senere opdagede, at der havde været smittespredning, måtte man opgive at identificere de opståede smittekæder. Der var på dette tidspunkt ingen registrerede smittetilfælde i denne region af Frankrig, men d. 26. februar 2020 blev det første tilfælde registreret, og i de efterfølgende uger blev flere hundrede testet positive. Et medlem af det franske parlament blev smittet på mødet. Pr. 19. april 2020 var mindst 2400 døde af Covid-19 i Grand-Est, og så har man ikke medregnet, at de smittede tog smitten med sig til Paris, Schweiz, Tyskland, Korsika osv. [Det første kendte Covid-19 smittetilfælde i Frankrig skete i øvrigt ca. 12. december 2019, hvor en mand ved navn Amirouche Hammar blev smittet i Paris af sin kone, som arbejdede sammen med folk fra Kina].

Kina (et ukendt antal mennesker i Wuhan, formentlig på Huanan marked med bl.a. vilde dyr til konsum): Det hidtil tidligst kendte tilfælde af coronasmitte i Kina er fra 17. november 2019. De kinesiske myndigheder alarmerede WHO d. 31. december 2019. Det første dødsfald skete 9. januar 2020. Fire dage efter registrerede WHO det første smittetilfælde uden for Kina (men der kendes altså i dag et endnu tidligere tilfælde fra Frankrig, som nævnt ovenfor). En af de læger, der af de lokale myndigheder fik forbud mod at tale og skrive om smitteudbruddet, efter at han havde advaret om den nye sygdom, døde 1½ måned senere af sygdommen. Hans navn var Li Wenliang. [https://www.dr.dk/nyheder/webfeature/coronavirushotspots#Castilla%20la-mancha]

Japan (3711 på krydstogtskib i karantæne i Yokohama): Den 20. januar 2020 gik en mand ombord på krydstogtskibet Diamond Princess. Han var uden symptomer og opholdt sig kun 5 dage på skibet, idet han d. 25. januar 2020 gik fra borde i Hong Kong, hvor han boede. Seks dage efter blev han testet positiv for coronavirussen. Den 4. februar 2020 valgte skibet at vende tilbage til Japan, og indlede 14 dages karantæne. Den 6. februar 2020 var 41 konstateret smittet, og 19. februar 2020 var 621 fra skibet registreret smittet, men 331 af disse havde ingen symptomer, da de blev testet positive. 18. marts 2020 var 712 fra skibet testet positive. 

Egypten (et ukendt antal krydstogt-turister og besætningsmedlemmer i bl.a. Luxor): Den 7. marts 2020 blev 45 mennesker på krydstogt-skibet MS Asara, der havde sejlet langs Nilen og bl.a. besøgt turistmagneten Luxor, testet positive for corona, heriblandt 12 besætningsmedlemmer. Frem til dette tidspunkt var der kun blevet registreret i alt 15 smittetilfælde i hele Egypten. WHO stillede spørgsmål vedrørende mangelfulde registreringer fra Egypten, og d. 24. marts 2020 lukkede landet adskillige turistattraktioner. 

Mange andre enkeltbegivenheder har udgjort hotspot for smittekæder, bl.a. i Danmark, da over 50.000 deltagere i løbet af fem dage samledes på et marked for varmblodsheste i Herning, hvilket efterfølgende gjorde Midtjylland til epicenter for coronasmitte i Jylland, og bl.a. medførte, at flere hospitalslæger blev smittet [pr. 20. april 2020].

Smittespredningen, "R"-tallet: I starten af epidemien smittede hver smittet dansker i gennemsnit 2,6 andre mennesker. Smitteudviklingen havde altså eksponentiel vækst, – eksemplificeret ved (R = 2½) talrækken her: 100 ->250 ->625 ->1562,5 -> 3856,25 ->osv. Den eksponentielle vækst betød, at der var enorm forskel på, om man ventede 1 eller 2 uger for længe med at sætte ind med forholdsregler mod smittespredningen, som det sås i forskellige lande. 

Denne eksponentielle smittevækst var situationen indtil d. 8. marts 2020, da Mette Frederiksen holdt et pressemøde, hvor Sundhedsstyrelsens leder, Søren Brostrøm, sagde – så folk kunne forstå og acceptere det – at alle (bortset fra inden for familien) skulle holde op med at kysse og kramme og give hånd, samt skulle til at holde afstand fra hinanden (helst 2 m) og vaske hænder eller bruge håndsprit, hvis man kunne have rørt ved noget, som andre havde rørt ved.

Vi lærte at holde afstand mv. (især på grund af chokket, da Danmark lukkede ned 11. marts 2020), og derfor faldt smittetallet så meget, at det før påsken (i starten af april 2020) var faldet til 0,6. Det vil sige, at hver smittet person i Danmark i gennemsnit nu kun smittede 0,6 andre. Når smittetallet er under 1, er epidemien ved at dø ud. Men hvis vi begejstret falder hinanden om halsen og kysser alle og enhver vil R-tallet stige med raketfart og blive tårnhøjt.

Fastholdelse af hold-afstand adfærd: I slutningen af april 2020 begyndte folk (alt for tidligt) at glemme at holde corona-afstand. Ændringen er meget tydelig. Et eksempel viser den inkonsekvente adfærd: Ved en bisættelse d. 20. april 2020 var der begrænsning på antallet af deltagere inde i kirken, så mange ventede udenfor. Men efter at ligvognen var kørt, krammede folk hinanden uden for kirken! Omkring d. 25. april 2020 bevægede vi os 60% mere end vi gjorde tre uger tidligere. Det viser data fra smartphones. Omkring 1. maj 2020 var smittespredningstallet steget til 0,9, (ikke mindst fordi unge mennesker var blevet dårligere til at holde afstand, og blev smittet dobbelt så meget som før).

Testning kan holde smittetallet nede: Ud over at holde afstand osv. kan vi også holde smittetallet nede ved at teste for virussen. Hvis vi hele tiden ved, hvem der er smittet, kan vi nemlig mere bevidst nedsætte risikoen for videre smittespredning end hvis ingen ved, hvem der er smittet, eller om man selv er smittet. 

Kontakt-opsporing og karantæne af smittede: Det foreslås, at alle smittede skal i karantæne hjemme, hvis man bor alene, eller alternativt på oprettede karantænepladser i hoteller, tomme lejligheder der står til salg, tomme bygninger, kaserner, vandrehjem eller sommerhuse efter eget ønske. De alvorlige sekundærtilfælde kan undgås, hvis den oprindeligt smittede person ikke bringer smitten med hjem og i stedet isolerer sig væk fra hjemmet, f.eks. sådanne steder. Dels medfører smitte i hjemmet risiko for alvorlig sygdom, og dels risikerer man at starte nye smittekæder.

Danmark er sammen med Sverige og Belgien* de eneste lande i det vestlige Europa, hvor ægtefæller og andre, der bor sammen med coronasmittede, får lov til at færdes ude i samfundet. En sådan karantæne bliver ellers anbefalet af WHO og det Europæiske Center for Sygdomskontrol (ECDC). Men Sundhedsstyrelsen foreslog i stedet nye retningslinjer 21. april 2020 (med ikrafttræden midt i maj 2020) i stedet for karantæne at tilbyde at teste de smittedes nære kontakter tre gange med to dages mellemrum (på f.eks. 4., 6. og 8. dag) for at fange dem, som måtte være blevet smittet. Regeringen annoncerede 12. maj, at man ville nøjes med de to første test, 4 og 6 dage efter kontakten til den smittede. Kun hvis personen testes positiv i en af disse test, skal personen gå i karantæne i 7 dage, og hvis symptomer opstår undervejs i denne periode, skal karantænen forlænges, til der har været 48 timer uden symptomer [https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2020/Corona/Retningslinjer/Retningslinjer-for-haandtering-af-COVID-19.ashx]. (Dette forudsætter, at man ikke kan blive smittet efter den 6. dag, hvis man bor sammen med en coronasmittet).

[* Belgien har i øvrigt det højeste antal døde pr. million indbyggere. Belgien indførte fra maj 2020 krav om brug af mundbind i den kollektive trafik]. 

Andre hospitalsbehandlinger er udskudt: Coronakrisen har uheldige virkninger på andre områder af sundhedsvæsenet, f.eks. for kroniske patienter, tidlig diagnose, genoptræning osv. I øjeblikket [april 2020] er behandling af ikke-livstruende operationer på hospitalerne udskudt i en sådan grad, at det vil tage et år eller mere at indhente det forsømte. 

Beskyttelse af sundhedspersonale på corona-afdelinger: Sundhedspersonalet er udsat for at blive smittet af en potentielt dødelig sygdom. Det foreslås, at sundhedspersonalet (ved påbud) beskytter sig bedre. Det foreslås altså, at personalet på afdelinger af sygehuse og andre sundhedsfaglige områder går over til at beskytte sig forebyggende mod coronavirussen ved f.eks. at bede alle patienter bære mundbind, og ved selv at bære mundbind og evt. visir, når man er tæt på patienter, som man ikke med sikkerhed ved er uden coronasmitte. I øjeblikket bruges mundbind ikke på hospitaler i situationer, hvor man f.eks. skal udføre mammografi, tage en biopsi, MR-scanning osv. (selv om værnemidler er til rådighed [april 2020]).

Genbrug af værnemidler: Der er brug for metoder, der kan rense brugte værnemidler for virus, så man ikke skal bruge penge, tid og kræfter på hele tiden at bestille nyt samt transportere og håndtere det bestilte. Det foreslås, at værnemidler genbruges (2-3 gange) efter dekontaminering, og at værnemidler ikke kasseres, da de efter dekontaminering vil kunne bruges, hvis der i Danmark eller andre lande opstår situationer, hvor det trods alt er bedre at bruge brugte værnemidler end helt at stå uden alle de nødvendige værnemidler (som situationen flere steder på hospitaler i England i april 2020). Forsøg har vist, at masker mv. kan genbruges flere gange (ved op til 3 dekontamineringer) ved brug af damp af hydrogenperoxid (i 10 minutter) eller 70 °C tør varme (i 1 time) eller UV-lys (i 1 time) eller 70% ethanol (det mindst brugbare, men brugbart i op til to dekontamineringscyklusser). http://bionyt.s807.sureserver.com/coronavirus-covid19-maskerensning/. Stof-mundbind er bedre end ingenting, og vil kunne dekontamineres ved strygning eller ved almindelig tøjvask. 

Brug af værnemidler på plejehjem og ved hjemmehjælp: Det foreslås, at sundhedspersonale altid beskytter sig for en sikkerheds skyld, dvs. at personale på plejehjem og hjemmehjælpere også bærer mundbind. I Danmark fortæller ældre, at de har afmeldt hjemmehjælpen, fordi hjemmehjælperne ikke vil bruge værnemidler i de ældres hjem. I Sverige har virusforskere kritiseret, at man ikke bruger mundbind på plejehjemmene [https://www.svt.se/nyheter/inrikes/virologer-anvand-munskydd-i-offentliga-miljoer].

Der har i Danmark i begyndelsen af pandemien været mangel på værnemidler (eller risiko for sådan mangel), så man i begyndelsen begrænsede brugen af værnemidler og stadig gør dette [april 2020], bl.a. fordi sundhedspersonalet har vænnet sig til det. Man bruger også værnemiddel-produkter, som ikke er optimale mod virussmitte. I Danmark har man set Covid-19 smittespredning på flere hospitaler [25.apr.2020]. I nogle stater i USA udgør sundhedsarbejderne 20% af de kendte coronavirus-tilfælde (og med en gennemsnitsalder på 42 år). [https://www.theguardian.com/us-news/2020/apr/15/nurses-surgeons-janitors-first-us-health-workers-to-die-covid-19]. 

Når man ser i TV, hvordan læger klæder sig i rumdragter i Kina, ser det ud, som om de beskytter sig meget mere, end man gør i Danmark. I Danmark bliver visir ofte ikke brugt, f.eks. når folk skal have taget en coronatest [april 2020]. 

Flere læger og andet sundhedspersonale er blevet smittet, hvilket kan skyldes, at patienter (der ikke ligefrem hoster og ikke er testet i den aktuelle situation) ikke bliver bedt om at bruge mundbind, og at lægen ikke beskytter sig tilsvarende. En TV-udsendelse fra hospitalet i epicentret Herning viste, at hele to læger smittedes. Den ene læge udtalte, at det nok skete, da han behandlede en patient, som ikke viste tegn på corona. 

En af de første dødsofre fra pandemien var en 33½-årig kinesisk whistleblower, øjenlægen Li Wenliang, som døde 7. feb. 2020 af Covid-19 efter at have udført en øjenoperation på en patient, som ikke viste tegn på at være smittet. 

En af mine venners læge døde af Covid-19. Det var en 63-årig speciallæge i almen medicin, der frem til sin død drev lægepraksis i Hvidovre gennem 23 år siden 1997. Han kom efter 1 uges sygdom på intensivafdeling og døde efter 3 uger. Lægen var rask og havde ikke været ude at rejse. I lægestanden anses det for sandsynligt, at dette dødsfald skyldtes en arbejdsrelateret smitte.

En SOSU-assistent ved Bispebjerg Hospital døde efter at have arbejdet med Covid-19 patienter. [Dennis Sørensen, der var 36 år, rask men overvægtig, døde kun 1 måned efter at være blevet overflyttet til afdelingen for corona-patienter, hvor han havde patientkontakt; han fik sygdomssymptomer i begyndelsen af april 2020, men blev testet negativ d. 6. april 2020. Få dage efter blev han så syg, at han blev lagt i respirator på Hvidovre Hospital og senere overflyttet til Rigshospitalet, hvor hans lunger, hjerte, nyrer og lever stod af, fortæller hans far, som ønsker forløbet kendt for at sønnens død ikke skal være forgæves. Dennis Sørensen boede sammen med sin kæreste, som blev alvorligt syg af Covid-19 (https://www.bt.dk/samfund/36-aarig-sosu-assistent-doed-af-corona-hans-doed-skal-ikke-vaere-forgaeves)]. 

I Lombardiet i Italien blev 20% af sundhedspersonalet smittet med virussen [marts 2020], og den 9. april 2020 var 100 læger i Italien døde af Covid-19, og 16 dage senere (d. 25. april 2020) var tallet øget til 150 læger i Italien, som var døde af sygdommen. Det vil sige at tre læger i (Nord)Italien døde hver dag af Covid-19 i denne periode. Så dette er ikke "bare en slags influenza". Man skønner, at 10% af de smittede i Italien er sundhedsarbejdere.

I Storbritannien var 100 ansatte på hospitaler og plejehjem døde af Covid-19 pr. 29. april 2020 (hvilket landet mindedes denne dag). 

The Guardian og Kaiser Health News har etableret projektet: "Lost in the Frontline" for at tælle antallet af sundhedsarbejdere i USA, der er døde af Covid-19 [https://www.theguardian.com/us-news/2020/apr/13/lost-on-the-frontline-us-healthcare-coronavirus-deaths].

Utryghed ved besøg hos lægen: Mange er blevet utrygge ved at gå til læge. Det øger risikoen for at sygdom ikke bliver opdaget i tide. Det foreslås, at man nedsætter denne utryghed ved at nedbringe smitten i landet ved omfattende testning og kontakt-opsøgning, samt ved at indføre hygiejne-regler hos lægen. I Politiken 24. april 2020 foreslog en medicinstuderende, at det for fremtiden må være slut med, at lægen giver hånd. (Et varmt, fast håndtryk er noget, som de lægestuderende ligefrem træner under studiet). Men den vigtigste smittevej er mund-hånd-øje. (Man kommer til at nyse i hånden, giver en anden person et håndtryk, og denne anden person piller sig i øjet). I Tyskland har det vist sig, at hvis lægen bruger maske ved mødet med alle patienter, har det god beskyttende virkning, så lægen har mindre risiko for at blive smittet. Ideelt set burde patienten få udleveret et mundbind før konsultationen, fordi mundbind nedsætter virussmitte fra mund og næse fra en smittet, hvorimod mundbind på den raske ikke beskytter mod at få virus i øjnene. 

Plejehjem: I Danmark, Sverige, Storbritannien og USA [dvs. lande med forskellig coronahåndtering] udgør dødsfaldene på plejehjem en tredjedel af det samlede antal dødsfald i landene. (Det er overraskende, at det er samme andel af dødsfaldene i disse lande). Disse dødsfald er ekstra traumatiske for de pårørende, fordi de ikke har mulighed for at være ved den døende i den sidste tid, og ofte heller ikke ved bisættelsen. Desuden udgør mange Covid-19 patienter på plejehjem en stor risiko for personalet. Uden meget omfattende testning/kontaktopsporing vil læger, sygeplejersker, sygehjælpere, portører, hjemmehjælpere, plejehjemsansatte, rengøringspersonel og andre faggrupper på plejehjem og coronaafdelinger risikere ligefrem at dø af at gå på arbejde. Sundhedspersonale risikerer ikke kun at blive syge selv, men også at påføre deres kære alvorlig, og potentiel dødelig sygdom. Desuden risikerer de, indtil en vaccine er udviklet, at blive smittet flere gange, da immunitet er usikker og næppe vedvarende. Kun omfattende testning, ihærdig kontakt-opsporing og konsekvent brug af værnemidler kan mindske denne arbejdsrisiko, indtil en vaccine er udviklet. 

PCR-test er noget, som kan udføres på danske laboratorier, og som er direkte brugbart til at inddæmme smitten. Danskerne har været vant til, at man IKKE kunne blive testet, men i takt med at test bliver mere tilgængelig, vil flere gøre brug af muligheden, for dermed at kunne advare andre om smitterisikoen. 

Mulighed for antistof-donering: Hvis der foretages mange test, vil man have bedre mulighed for at undersøge, om Covid-19-serum (antistof i donorblod fra nyligt raske efter en Covid-19 sygdom) kan bruges til at hæmme sygdommen hos Covid-19 patienter. 

Regler om testning mv.: Læger og sygeplejersker har ikke kunnet blive testet for, om de aktuelt var smittet (PCR-test), medmindre de ligefrem fremviste tydelige sygdomssymptomer. I øjeblikket [medio april 2020] skal personalet på plejehjem gå på arbejde, selvom de selv er coronasmittede, hvis blot de ikke har symptomer, på trods af, at man ved, at asymptomatisk smitte er et udbredt fænomen. Plejehjems anmodninger om at få personalet testet er blevet afvist, måske på grund af mangel på testmuligheder, eller manglende logistik af testhåndteringen, f.eks. hvis personen skal rejse langt for at få en test. Personale på plejehjem har skullet møde på arbejde, selv om deres ægtefælle lå syg i hjemmet med påvist Covid-19 sygdom [sådan var status medio april 2020]. Regler om, at man ikke må være syg forud for en ferie, fik den betydning, at en corona-positivtestet ansat, med en coronasyg ægtefælle hjemme, (efter en periode med hjemmekarantæne) gik på arbejde på et plejehjem i blot to dage forud for en planlagt ferie og uden at være blevet testet corona-negativ, selv om man af forsigtighedshensyn burde kunne fravælge sådanne to dage, dels fordi hun kunne være symptomfri smittebærer selv, og dels fordi hun boede sammen med en coronasyg ægtefælle.

Testninger på plejehjem: Der er i Danmark i størrelsesordenen 1000 plejehjem, og på nogle af disse steder har der været omfattende smitte, og personalet har taget smitten med hjem til deres familie. Der bliver ikke udført testning i nødvendigt omfang på plejehjem, samtidig med at personalet ikke beskytter sig godt nok. Smitten spredes fra smittede beboere til ikke-smittede, bl.a. via de ansatte. Den store smitterisiko betyder, at pårørende mange steder ikke må besøge de gamle, som risikerer at glemme deres familie. (Fra USA og Spanien kendes eksempler på plejehjem, hvor dødsfaldene blandt beboerne skete så hurtigt, at personalet ikke havde tid til at få de døde registreret, eller glemte dette på grund af stress).

Hjemmehjælpere i Danmark besøger dagligt ca. 14-17 i risikogruppen (ældre og skrøbelige), og på plejehjem går personalet fra corona-smittede beboere til raske beboere. Den 16. april 2020 havde 47 af Danmarks 98 kommuner (dvs. halvdelen af kommunerne) Covid19-smitte blandt ældreplejen til trods for et hurtigt indført besøgsforbud i plejehjem. 

Hospitalerne udskriver ældre coronasmittede mennesker direkte til plejehjem (når dette er deres hjem), hvorved andre plejehjemsbeboere er blevet smittet. Det er rimeligt nok, at hospitalerne nok ikke har kapacitet til at holde på sådanne "færdigbehandlede" patienter, der bor på et plejehjem, indtil disse er smittefrie, men måske skal man til disse patienter indrette nogle plejehjem-asylafdelinger (eller pandemi-feriehytter med boliger til plejepersonalet). Faktisk er man nogle steder i gang med at indrette coronacentre til f.eks. psykisk syge, som er blevet smittet med Covid-19, og som ikke kan håndtere karantæne-kravene. 

Hyppig test ville dels kunne fange smittetilfælde blandt personalet og beboerne hurtigt, og dels ville hyppig test virke som en slags undervisning af personalet/vikarer i at beskytte sig mod smitte.

At holde afstand: Der mangler viden om smitterisikoen ved forskellige afstande. Det anbefales at holde 2 meters afstand til andre, hvor dette er muligt, især ved længerevarende samvær. [Myndighedernes 2-meter anbefaling blev d. 10. maj 2020 ændret til 1 meter]. Da man i Spanien efter en nedlukningsperiode gav befolkningen tilladelse til at forlade deres hjem for andet end indkøb og hundeluftning mv., blev motionister bedt om at holde 10 meters afstand. 

Virussmitte kan ske ved nys, råben, sang, hoste og latter, og viruspartiklerne kan på smådråber nå op til mindst 8-9 meter væk. Endog ved almindelig tale udsender personen virussmitte. I forsøg kunne man påvise, at blot ved udtalelse af de to ord "Stay healthy!", blev der udsendt virus. I praksis har man vedtaget, at man skal holde ca. 2 meters afstand, selv om dette i mange situationer ikke er muligt. (En morsom video viser, hvordan personalet på en restaurant kaster servicen hen på bordet på to meters afstand). Et godt spørgsmål er, hvor længe smitte hænger i luften hos tandlægen, der har renset tænder på en kunde, og om dette er en smitterisiko for næste kunde. 

"Social afstand" / fysisk afstand: Vi taler om at "vi skal holde social afstand". Det er et uheldigt udtryk, for der menes egentlig, at vi skal holde fysisk afstand. Den forkerte "social afstand" betegnelse skyldes fejloversættelse fra engelsk (social distancing) og kan få folk til at tænke, at de slet ikke må have kontakt med deres familie, venner, bekendte mv. 

Mental sundhed under coronakrisen: Vi bør ikke glemme den mentale sundhed. I Canada, som for 17 år siden blev hårdt ramt af SARS-coronavirus, medførte det mentale lidelser hos en tredjedel af de, der blev pålagt begrænsninger af deres sociale kontakter. Under Covid-19 krisen i Italien blev mange mennesker inde i deres lejlighed i to måneder, og nogle udviklede angst for at gå ned på gaden. Pandemien rummer risiko for langtidsvirkninger. F.eks. hvis pædagoger ikke må være tæt på småbørn i vuggestuen, som derved bliver mentalt skadet måske. Børnepsykologer skal derfor med på råd. Unge i 9. klasse mister måske ½ år i deres uddannelse, og spørgsmålet er, hvordan dette påvirker, hvordan de kommer videre i uddannelsessystemet. Den øgede risiko for arbejdsløshed kan få mentale virkninger, og f.eks. ændre selvmordsraten og medføre livsstilssygdomme, som er mere udbredte hos mennesker med dårlige økonomiske vilkår. Måske kan man lave udendørsskoler. [Lys og luft har stor betydning for indlæring og koncentration. Man har lavet et studie, hvor elever skiftevis opholdt sig i lidt mørkere eller lidt lysere rum og med lidt mindre ventilation eller lidt mere ventilation. Lys og luft øgede koncentrationen med 8%. Hastigheden, hvormed eleverne kunne løse matematikopgaver, steg med 7%. Den største effekt blev set hos de svageste elever]. Hvis man tester voldsomt vil man kunne lave studier over, hvorvidt f.eks. undervisning i 9.-klasser øger risikoen for smitte. Skolerne behøver ikke været helt lukkede. Lærere har foreslået, at elever i de større klasser kunne gå en tur hver uge i skoven med deres lærer, eller spille bold sammen. Alle faggrupper, forretningstyper og erhverv burde nedsætte idégrupper, som kan komme med løsningsforslag inden for netop deres område. Som f.eks. frisøren, der flytter ud på gaden. Det burde være muligt at lade smågrupper på 3-5 elever udføre opgaver sammen, f.eks. studier i naturen. 

Mental sundhed på plejehjem: Plejehjemmene må finde et vindue, hvor den ældre kan få besøg af sin familie, der f.eks. kan sidde uden for bygningen, eller man må arrangere besøgsture i den lokale park i godt vejr, eller indrette sig med besøgsrum eller pavilloner, hvor man kan holde fysisk afstand.

Pr. 24. april 2020 erkendte Sundhedsstyrelsen, at restriktionerne for, om plejehjemsbeboere må få besøg af pårørende, var for stramme [efter at lempelser var blevet anbefalet d. 4. april 2020 af Styrelsen for Patientsikkerhed]. Kommuner gav derefter tilladelse til, at de gamle måtte få besøg udendørs. Man forstår dilemmaet, for man udfører typisk ikke løbende test af beboere og plejepersonale. Man anbefaler at organisere opdelinger i mindre enheder, men det lader sig ikke gøre at opdele personalet. Nogle steder skal nattevagten tage sig af 40 plejehjemsbeboere. Der er brug for mere personale og øget træning i brug af værnemidler og i at holde afstand mv. – samt mange flere test. 

Bedsteforældre og børnebørn: Man må arrangere måder, hvorpå bedsteforældre kan se deres børnebørn, f.eks. under ture med forældrene i det fri. Hvis de mindste ikke kan holde afstand, må man finde på noget, f.eks. sejle i to svanebåde sammen på søerne i København, når det bliver muligt. Det er skadeligt at indprente børn, at de ikke må have fysisk kontakt, fordi det kan sætte sig i deres sind. Men man kan finde måder at mødes, som ikke inviterer til fysisk kontakt. 

Alternative løsninger for at mødes: Nogle idrætstyper kan foregå udendørs, f.eks. udendørs bordtennis. Jeg så en video fra det strengt nedlukkede Sydeuropa, hvor to tennisspillere spillede på tagene af to huse, altså fra tag til tag. Nogle er fantasifulde. 

Forbudsregler bør have undtagelser: Det er næppe risikabelt at invitere til musiktræf på en vej, hvis deltagerne danser solo med 5 meter mellem hinanden. Det er heller ikke forkert at gå på svampetur, hvis man tænker på det med afstanden. Vi må lære at indrette os. 

Den mentale sundhed kan støttes ved brug af computer og smartphone, hvor man digitalt kan mødes via skærmen. Arbejdsløse IT-brugere kan ansættes til at hjælpe de ældre med digital kontakt (ved instruktion via telefon eller video). Erhvervslivet ville også kunne hjælpes til bedre udnyttelse af de digitale muligheder. Der er ingen grund til, at det kun er få store online-leverandører, der dominerer. Forretningen nede om hjørnet kunne også være online. Det kræver meget lidt tid at hjælpe her, selv om det kan virke uoverskueligt for indehaveren af forretningen. 

Det giver godt resultat at indføre hurtige, skrappe restriktioner mod en så smitsom virus. Men man skal indtænke betydningen af den mentale sundhed. Det bør f.eks. være et "anerkendelsesværdigt formål" for indrejse, hvis man vil besøge sin kæreste eller familie på den anden side af grænsen i Sønderjylland/Tyskland. En dansker spurgte, hvornår han kunne se sin kæreste gennem 10 år, som bor i Paris. Måske skulle han lade sig teste, og fylde bilen med håndsprit, hvis de har brug for det i Frankrig, og køre til Paris, – og lade sig teste, når han kom hjem igen. 

Muligheden for at udvikle immunitet: 25% af de forkølelser, som vi ofte får, skyldes fire andre typer af coronavirus, og de giver meget dårlig immunitet. De 4 gammelkendte coronavirus-typer nærmest bor i landet, og hvis de gav god immunitet, ville de ikke kunne finde modtagelige værter. Derfor er man usikker på, hvilken immunitet den nye Covid-19 coronavirus giver. I nogle patienter har man end ikke kunnet påvise antistoffer efter sygdommen. Kun hvis man er heldig, kan man regne med at være immun i 1-2 år. (Immuniteten ved SARS-coronavirus var 2-3 år, og ved MERS-coronavirus 3 år, men begge disse sygdomme var mere dødelige end Covid-19, og medførte derfor mere immunitet hos de overlevende). 

Udvikling af en vaccine: Man antager, at det vil være muligt at udvikle en vaccine, som giver bedre immunitet end selv alvorlig Covid-19 sygdom giver. Men på grund af virussens undertiden dårlige antistof-fremkaldelse kan man ikke være helt sikker på, at en god vaccine kan udvikles. Måske vil vaccinen have kort varighed (selv med levende vacciner) og vil sandsynligvis kræve boost-vaccinationer igen, f.eks. hvert år. Det er meget usikkert, om man kan få tilstrækkeligt mange til at lade sig vaccinere. Ved slimhindesygdomme kan det være kompliceret at opnå immunitet ved injektion af antigen. (Det virker ved influenza, men hver sæson bruger man 9 måneder til at udvikle en ny vaccineblanding imod aktuelle virusstammer – og når vaccine virker mod influenza, skyldes det måske, at influenzavirus giver reaktion i hele kroppen). 

Måske finder man en vidundervaccine mod Covid-19, som det skete med hundegalskab, kopper og polio (levende vacciner), men netop levende vacciner tager typisk lang tid at få godkendt. Man antager, at de først udviklede vacciner kun vil virke i kort tid, men at de senere vacciner, der nok bliver udviklet, vil kunne virke i længere tid. 

Det er også muligt, at man finder på helt nye måder at lave vacciner på. Prof. Robin Shattock fra Imperial College London leder forsøg, som vil få menneskers muskelceller til at producere de "spike"-proteiner, som virussen har på overfladen, og derved få kroppen til at vaccinere sig selv løbende, og altså danne antistoffer mod disse virusproteiner, så kroppens immunsystem er parat, hvis der skulle komme en infektion. Metoden, der kaldes en RNA-vaccine, er ikke prøvet før. Fra studiets start til man kan begynde test på mennesker i juni 2020, vil der kun være gået ½ år, hvilket er rekord-hurtigt, og hvis metoden virker, vil den kunne bruges på andre nye infektioner i fremtiden. [https://www.imperial.ac.uk/news/197017/imperial-covid-19-vaccine-team-secures-225/]

Man håber på en tidlig udvikling af en vaccine, hvor man i en ufarlig virus indsætter genet for dannelse af overfladeproteinet (antigenet) fra Covid19-virussens proteinpigge ("spike"), som er landingsstellet, hvormed virussen kan lande på sin værtscelle. En sådan vaccinetype har dog muligvis ikke lang virkningstid. Men der er igangsat over 115 projekter i verden for at finde en vaccine mod Covid-19. Seks af disse har i dyreforsøg vist sig så lovende, at der er indledt forsøg på mennesker [26. apr. 2020]. Et vaccineprojekt, der bygger på eksisterende viden, forudses allerede at kunne have en vaccine "klar" i sep.-dec. 2020, og de første kliniske forsøg (injektion på mennesker) blev altså begyndt i slutningen af april 2020. Men selvom dette skulle lykkes, vil man stadig mangle at skulle vurdere, hvilke af de konkurrerende vaccineforslag, der skal satses på, og efterfølgende skal der foretages opskalering, produktion og distribution samt implementering af vaccinationskampagner. Da der i befolkningen er en lobby ef "antivaxxere", der nærmest på forhånd vil være imod en hvilken som helst vaccine, skal vaccinen være sikker, fordi den skal gives til så utrolig mange mennesker, idet det vil være meget uheldigt, hvis et dårligt forløb giver antivaxxere indflydelse på, om folk bliver bange for de andre vigtige, etablerede vaccineprogrammer, såsom mod mæslingevirus (der er 7 gange mere smitsom end Covid-19). Man skal nok ikke forvente at kunne vaccinere i nødvendigt omfang før engang i 2022-2023, da landene vil konkurrere med hinanden om at skaffe vaccinen. Det forventes, at de rige lande vil presse prisen op, og at fattige lande vil få brug for store vaccine-leveringer, financieret af WHO og andre. Blandt internationale eksperter er der stor frygt for, at der bliver så stor rift om vacciner, når de kommer, at der vil være grupper, som burde blive vaccineret, men som ikke kan få adgang til vaccination hurtigt nok. Udviklingslandene får rigtig svært ved at få fat i disse vacciner, frygter man i FN. Nogle lande har love, som pålægger producenter at sørge for hjemmemarkedet først. 

Donald Trump har usædvanligt utiltalende netop i denne krise stoppet USA's bidrag til WHO (bidraget udgjorde 15% af WHO's budget og gik bl.a. til udryddelse af polio, og altså nu til Covid-19 bekæmpelse i fattige lande). Paradoksalt nok har USA bedst mulighed for at teste en vaccine, fordi testning af en vaccine kan gøres hurtigst under en galopperende epidemi, som den, man har i USA [april/maj 2020, hvor USA havde en tredjedel af de registrerede smittetilfælde i verden og en fjerdedel af verdens registrerede dødsfald]. (Præsident Donald Trump er skyld i, at epidemien fik så kraftig udvikling i USA, fordi han lukkede de pandemi-institutioner og pandemi-tiltag, som den forrige præsident Barack Obama havde indført efter en ebola-epidemi, og fordi han igen og igen misinformerede befolkningen om pandemien, og i flere omgange afviste at lade sig informere af forskere, samt ligefrem fik epidemi-forskere/ledere afskediget og forbød ledende epidemi-eksperter at informere politikerne i høringer om epidemien, samt opfordrede til lokale oprør mod smitteforebyggende nedlukninger i visse stater, og fremsatte en aldeles utroværdig konspirationsteori om virussens oprindelse). 

Hvis vi i 2022-2023 kan begynde at vaccinere mod Covid-19, og hvis vaccinen er god, vil det være meget hurtigt, fordi udvikling af en ny vaccine typisk tager 10-15 år. 

Ikke alle udvikler antistoffer: Ikke alle personer, der er blevet erklæret raske efter at have været smittet, udvikler antistoffer mod virussen. Et studie fra Shanghai har ifølge WHO vist, at nogle patienter fik et højt niveau af antistoffer, men at andre ikke fik målbare antistoffer i blodet efter at have været smittet. Der er dermed risiko for falsk-negativ test (dvs. at man ud fra en antistof-test kan tro, at en person ikke har været smittet, selv om personen HAR været smittet). 

Det ses undertiden, at mennesker, som er blevet testet positive eller som har været syge og derefter er blevet raske, bliver syge igen. (Det er set i Italien og andre lande [TV 29. apr.2020]). I Sydkorea er 164 mennesker blevet testet positive igen, efter at de tilsyneladende var blevet helbredt for Covid-19. Noget tilsvarende kendes fra Kina [TV2 News 18. april 2020]. Men det er ikke nødvendigvis, fordi folk bliver smittet igen, men kan være fordi sygdommen varierer så meget, at sygdommen og antistoftallet kan være midlertidigt "væk". Immunsystemet dæmper symptomerne, men hos nogle mennesker er immunsystemet meget længe om at vinde kampen mod virussen. Først når trætheden efter sygdommen er helt væk (i 48 timer, siger man) regner man med, at man ikke smitter mere. Men da man kan finde smittefarlig virus meget længere hos en sådan nylig rask patient, kan det tænkes, at man i virkeligheden kan smitte i nogle uger (eller måske længere). 

Det er sandsynligt, at corona-overlevere kan smittes igen. Måske vil ny smitte give mildere sygdom, fordi immunsystemet stadig husker virussen i nogen grad. Man kan dog også tænke sig, at nogle mennesker, som har fået arvæv på lungerne ved deres første sygdomsforløb, kan få yderligere arvæv på lungerne ved en eller flere efterfølgende infektioner. Hvis smittede personer har et arbejde eller livssituation med forhøjet risiko for at blive smittet med corona-virussen, så har disse mennesker jo via deres arbejde eller livssituation stadig denne forhøjede risiko for at blive udsat for smitten igen og igen. Måske har de, der har været så syge af Covid-19, at det er gået ud over deres lunger, særlig stort behov for at få en vaccination, paradoksalt nok.

Certifikater: Man vil måske kunne udvikle en procedure, hvor man ved kombination af PCR-test for virussen, oplysning om personens sygdomsforløb og en valideret antistof-test for immunstoffer i blodet kunne udstede certifikater på, at en person formodes at være virusfri og med et bestemt niveau af immunitet. Man kunne så udarbejde et Corona-pas til folk, som anses for at være immune. Man kunne bestemme, at disse personer ikke skal overholde corona-særlovene i en fastlagt periode. Men selv personer, som har været gennem en svær Covid-19 sygdom, kan ikke være sikre på at være immune. (Jo sværere sygdommen har været, jo mere sandsynligt er det dog trods alt, at der er opstået immunitet for en tidsperiode). 

Den 21. april 2020 blev det annonceret, at man planlagde at udføre flere antistof-test for at måle smittespredningen. Men hidtil har der være problemer ved antistof-testene, fordi de ikke har givet sikker oplysning om, hvorvidt personen faktisk har været smittet med den coronavirus, som giver Covid-19, og ikke blot en anden, lignende coronavirus-type. 

Antistof-test kan ikke med sikkerhed fortælle, om en person er immun. Den 25. april 2020 advarede WHO om, at overstået Covid-19 sygdom ikke bør bruges til at udstede immun-beviser, og en positiv antistof-test bør heller ikke opfattes som garanti for, at man er immun. 

WHO har altså advaret om, at der ikke er noget bevis for, at corona-overlevere er blevet immune. Dette meddelte Maria van Kerkhove, der er epidemiolog ved WHO (omtalt i Politiken 18. april 2020). Ingen er sikker på, at en person med antistoffer er beskyttet mod at få sygdommen, har chefen for WHO's akutberedskab, Michael Ryan, sagt. 

Der er [maj 2020] en stor risiko for, at en antistof-test er falsk-positiv (fordi testen i virkeligheden påviste et antistof mod en anden coronavirus). Antistof-test giver et fingerpeg om epidemiens udvikling, men ingen sikker viden om den enkelte persons immunitet. Antistoftest kan ikke bruges til smitteopsporing, fordi det ikke [som ved en PCR-test] viser den aktuelle smitte. Der blev på et tidspunkt indkøbt for 60 mill. kr. antistof-test fra Kina af tvivlsom kvalitet, men forklaringen angives at være, at leverancerne efter bestilling af andre antistof-test af bedre kvalitet udeblev [april 2020]. 

Kontaktsporing via app på smartphonen: Det er muligt at udføre anonymiseret smitteopsporing ved brug af en app på folks smartphone, fordi GPS-signalet eller bluetooth-signalet, som en sådan app gemmer (hvis funktionen er slået til), kan bruges til at finde alle de andre smartphones, som har været inden for under 1½ meters afstand af den smittedes smartphone i den periode, hvor den smittede har kunnet smitte andre. Det kunne f.eks. være på en Flixbus-rejse, hvor folk sidder alt for tæt ved hinanden i lang tid og i gennemtræk. (Det burde være et krav, at busfirmaet spurgte de rejsende nogle dage efter rejsen, om de havde fået smitten). Apple og Google har annonceret, at de i fællesskab vil lave en corona-app, men i flere lande er man kommet disse store firmaer i forkøbet. 

Ved hjælp af en app kan man lave kontaktopsporing meget bedre end ved de manuelle metoder, for vi kender jo ikke navnet på sidemanden i bussen, eller navnet på personen, som står bagved os i køen i supermarkedet. En app er med succes indført i Norge (60% hentede den straks ned på deres smartphone). En tilsvarende smittesporingsapp tages i brug i Danmark. I Australien havde 4,5 millioner downloaded en corona-app d. 5. maj 2020. Island, Sydkorea, Indien m.fl. har også lavet corona-app til download, som kan advare om, at man har været nær en smittet. Det vigtige er ikke, at en app kan bruges til at beskytte den enkelte, men at dens funktion med at hjælpe opsporingen af smitte er med til at nedbringe smitte i samfundet. Derfor gør det ikke noget, at den ældste del af befolkningen ikke downloader en app. En corona-app som bruger bluetooth-teknologi kan gøres anonym (ved blot at have registreret, at den har været tæt på en anden bluetooth-enhed, som var "smittet"), og en GPS-sporende app kan laves uden opbygning af databaser. 

Manuelle lister til brug ved kontakt-opsporing: Man ville kunne lave manuelle lister til brug for kontakt-opsporing: På steder, hvor folk opholder sig i længere tid (f.eks. restauranter), kunne man notere, hvilket bord folk sad ved under måltidet. Hvis en gæst nogle dage senere så meddeler restauranten, at han har fået coronasymptomer, ville restauranten kunne sende besked til de gæster, som sad ved bordene i nærheden på dette tidspunkt. I de asiatiske lande, hvor smitteopsporing lykkedes, benyttede man sig af, at man vidste hvilke sæder folk havde brugt under transport. Hvis frisøren har en liste over kunder, som han har klippet, vil han kunne sende disse kunder en advarsel, hvis han bliver smittet.

Opsporing af kontakter: I Danmark skete der frem til maj 2020 ingen opsporing af kontakter til smittede, bortset fra at man gjorde det lige i starten, da de første smittetilfælde kom til Danmark. De arbejdskolleger og andre kontakter, som den syge har haft kontakt med, blev i denne periode ikke opsporet og gik ikke i karantæne, selvom de måske var blevet smittet. De blev ikke engang advaret [apr. 2020]. Som nævnt vil man i Danmark nu anbefale [maj 2020], at den smittede selv ringer rundt til arbejdskolleger og andre kontakter og gør opmærksom på, at de kan være blevet smittet og bør lade sig teste i et af de 16 testcentre (telte) rundt i Danmark. Men hvornår dette system er sat i kraft i praksis, er svært at vide. Den person, som har fået en henvendelse via sin app eller en opringning fra f.eks. en smittet kollega, skal henvende sig til sin læge, som skal godkende, at personen er berettiget til en coronatest. Det er en besværlig procedure, og kræver at lægen er klar over de ændrede retningslinjer for testning. Hvordan transporten til teststedet kan ske sikkert, er der ingen oplysninger om. Desuden betyder det, at nogle vil blive bedt om at rejse op til 100 km to gange til det nærmeste testcenter for at blive testet. 

Finland og Norge fortsatte med at lave kontaktopsporing (inddæmningsstrategi). Det gjorde man ikke i Danmark. Sverige valgte ikke engang at nedlukke samfundet, som man gjorde i Danmark, Norge og Finland. Sverige valgte at holde rigtig mange samfundsfunktioner åbne, bl.a. restauranter, I Sverige prøvede man at opnå flokimmunitet (et begreb man kender fra vacciner, hvor man regner ud, hvor mange man skal vaccinere, for at de, som ikke kan tåle at blive vaccineret, også er beskyttet. Det er muligt, at det endelige antal døde i Sverige vil blive mellem 10.000 og 20.000 [https://www.avisen.dk/svenskere-forskere-estimerer-op-mod-20000-doede-i-sv_597336.aspx]. Frem til 5. maj 2020 var det registrerede antal Covid-19 relaterede dødsfald 2769 i Sverige [og 503 i Danmark (der har ca. halvt så mange indbyggere som Sverige) og 214 i Norge]. I Norge og Finland blev de kontakt-opsporede testet og bedt om at holde karantæne. I Danmark valgte man en strategi, som så ud som om enderesultatet skulle blive flokimmunitet, fordi vi kun testede få, og ikke satte så mange inddæmningsinitiativer i gang og ikke lavede aktiv kontaktopsporing. Vi ved derfor ikke, hvordan smitten har bredt sig i Danmark eller hvor mange, som aktuelt har smitten. I Sverige har man [start maj 2020] meget usikker viden om, hvor mange, som har været smittet og dannet antistoffer. Man forventer i Sverige hurtigt at komme op på 10%, men det er forkert at opfatte udbredelsen af smitte og immunitet som jævn i befolkningen – der er snarere tale om klumper (clusters), hvor nogle grupper er blevet smittet meget, og andre grupper er blevet smittet lidt eller slet ikke. Afhængig af, hvor stor dødeligheden har været (f.eks. 0,2%, 0,5%, 1% eller 2%), kan man regne ud, hvor mange som må have været smittede. 

Norge er kommet senere i gang med at måle antistoffer, så man ved ikke hvor mange, som har været smittet. Norge har under halvt så mange døde som i Danmark, og de som er døde, har også levet længere. 45% af de, som døde i Danmark, var under 80 år gamle. Det er kun 32% af de døde i Norge, som var under 80 år. I Danmark har man besluttet, at skolebørn ikke må komme i skole, hvis de bor sammen med en smittet. Men de voksne, som bor sammen med en smittet, skal gå på arbejde. Det ville ikke være tilladt i Norge. Fra man åbner samfundet mere op, og indtil virkningen af dette ses i form af øgede hospitalsindlæggelser, går der mindst 2-3 uger (op til 4-5 uger, hvis det især er unge, der smittes). Hvis man skal kunne nå at opdage, at man har åbnet for meget op, skal man altså bruge en forsigtighedsstrategi.

Betydning af at undgå sekundærsmitte: Den først smittede, som kommer hjem med smitten, bliver typisk kun smittet med en lille mængde virus, og får langsommere sygdomsudvikling, hvor immunsystemet bedre kan nå at følge med. Typisk er 25-30% af de smittede sådanne først-smittede, hvorimod hele 70-75% af de smittede er sekundærtilfælde. Sekundærsmitte er eksempelvis, når et familiemedlem smittes af den person ("indexperson"), som kommer hjem med smitten. Studier af mæslinger, skoldkopper, polio og kighoste viser, at et sådant "sekundærtilfælde" får en mere alvorlig sygdom. Det skyldes, at personen smittes med en stor mængde virus fra starten, og måske smittes vedvarende hen over flere dage. Dette medfører, at symptomer opstår hurtigt (inkubationstiden bliver kort). Immunsystemet overrumples og får ikke tid til at forhindre alvorlig sygdom. (Den person, som bringer smitten med hjem, burde gå med mundbind for at forhindre sekundærsmitte, men denne "indexperson" har ingen symptomer og anser sig ikke for at være smittet. Nogle sygeplejersker går i frivillig karantære for at undgå at smitte familien. En tilsvarende risiko for sekundærsmitte med stor virusbelastning opstår også andre steder end i hjemmet, f.eks. i børnehjem, plejehjem, arbejdspladser, kaserner mv. 

Mere sikre værnemidler til sundhedspersonale: De eksisterende værnemidler er besværlige at bruge, og der er risiko for at blive smittet, når de tages på og af. Der er brug for mere sikre værnemidler.

Produktion af værnemidler og test er utrolig meget mere økonomisk end alle de økonomiske tiltag, som man har måttet indføre i kølvandet på coronakrisen, siger Nobelpristager i økonomi Paul Romer i en artikel i New York Times [23. marts 2020] [https://www.nytimes.com/2020/03/23/opinion/coronavirus-depression.html]. Det vil kræve økonomisk tilskud til produktionen, for firmaer er tilbageholdende med at investere i maskiner, som der måske kun vil blive brug for i kort tid, måske nogle få år. Hvis vi skal fortsætte med at holde fysisk afstand i f.eks. 1½ år, "vil økonomien være død", siger Paul M. Romer, der er professor ved New York Universitet. 

Mangel på værnemidler til sundhedspersonale: De såkaldte FFP3-masker, der holder 98% af virus borte fra sundhedsarbejderens næse og mund, når en patient f.eks. skal lægges i en respirator, blev ikke opkøbt til lager i tide. (Firmaet Abena i Sønderjylland kunne have leveret; og uheldigvis mente firmaet ikke, at de kunne tillade sig at foreslå det til myndighederne [selv om de vidste, at der var knaphed på disse masker, fordi selv Kina bestilte dem fra den danske importør, selv om de produceres i Kina]). I stedet må sundhedspersonalet bruge FFP2-masker, som formentlig ikke beskytter tilstrækkeligt mod coronavirus; [i Tyskland mener man ikke, at de gør det]. Når man således ikke kan beskytte sundhedspersonalet tilstrækkeligt, er der så meget mere grund til at holde smitten i samfundet på et minimum og at udføre så mange test, at det er sikkert for sundhedspersonalet at udføre deres livsvigtige arbejde. Det kan være et problem, at man ikke har værnemidler, men så må man kompensere herfor på anden måde, såsom ved meget hyppige (daglige eller ugentlige) test af sundhedspersonalet (for at stoppe smittekæder). I starten blev indkøb af værnemidler i øvrigt overladt til de enkelte regioner og kommuner hver for sig, men senere fik man centraliseret indkøbene.

Manglen i Danmark på de virusbeskyttende FFP3-masker skyldes, at de laves i Kina, og at Kina paradoksalt nok stoppede produktionen i lyset af coronakrisen som led i det almindelige produktionsstop i starten af pandemien. (Dette viser, at man enten ikke skal gøre sig afhængig af udenlandsk produktion af pandemi-værnemidler, eller alternativt skal opbygge et tilstrækkeligt nødlager. Så ville man undgå hændelser, såsom at hasteindkøbte værnemidler ikke opfylder kvalitetskravene, eller "forsvinder" under transporten til Danmark, eller opkøbes af USA til 40 ganges overpris, som man har set. 

(Salget af Statens Serum Instituts vaccineafdeling på Amager er også kontroversielt: Før salget skrev Sundhedsstyrelsen: "Sundhedsstyrelsen finder, at den optimale måde at sikre vaccineforsyningen i Danmark i en pandemi-situation vil være en national produktion af vaccine" og under henvisning til "snævre tidsfrister" begrundede man det med, at en pandemi "vil sprede sig hurtigt, på 6-12 måneder, over hele verden". Coronavirussen nåede ud til fjerne afkroge af verden på kun 3 måneder – ikke mindst på grund af øget rejseaktivitet i verden). 

Masker og mundbind: Den danske befolkning har fra starten fået at vide, at masker og mundbind ikke virker mod virussen (eller: "Det er ikke påvist at det virker" – men som man siger på engelsk: "Absence of evidence" should not be misinterpreted as "evidence of absence"). Derfor er danskerne blevet meget bange for at virke hysteriske på andre, hvis de overvejer at tage maske eller mundbind på. Et forsøg har vist, at vi er ved at vænne os til, at nogen går med maske, men hvis man ankommer til et hospital med mundbind på, skal man være forberedt på at blive spurgt, om man har corona. 

Der er sund fornuft i, at masker/mundbind nedsætter virusspredningen, og der er både teoretiske studier, praktiske studier, case tilfælde og empiriske erfaringer, som bekræfter dette. En mand, der var Covid-19 smittet, rejste i Kina med to busser. Han tog mundbind på, da han rejste med den anden bus, men havde ikke haft mundbind på, medens han rejste med den første bus. Han smittede 5 personer i den første bus, men han smittede ingen, da han rejste med den anden bus, hvor han havde mundbind på. 

Modelstudier viser, at selv hvis masker blot nedsætter virusspredningen med 20%, vil dette have stor betydning for smittespredningen [https://www.bmj.com/content/369/bmj.m1442.long]. En række studier har vist, at mundbind og masker nedsætter smittespredningen [se f.eks. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2662657/; https://bmjopen.bmj.com/content/5/4/e006577; https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/18612429; https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26945674; https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20297744; https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19193267; https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22280120 ]. 

I Danmark har afvisningen af, at masker og mundbind virker, betydet, at man som patient, der skal til [ikke-corona] undersøgelse på et hospital, ikke møder sundhedspersonale, der bærer mundbind, og heller ikke selv bliver bedt om at bruge mundbind. Det er ikke fordi sundhedspersonalet ikke har mundbind, men fordi de har fået det indtryk, at det ikke virker, og de vil nok heller ikke virke hysteriske. Denne stimatisering af de maske-bærende kan undgås ved påbud om, at alle skal bære maske i bestemte situationer. Det kræver også tilvænning at gå med mundbind, så derfor vil påbud være en fordel.

I USA anbefaler CDC brug af mundbind (cloth face covering, der dækker mund og næse, "in the community setting", såsom f.eks. ved indkøb, – samtidig med at man skal holde fysisk afstand). I Tyrkiet og Slovakiet er mundbind obligatorisk overalt. I Østrig kræves det i alle supermarkeder, og i Tyskland opfordres man (i de fleste delstater) til at have maske eller mundbind på i busser og tog, og når man handler. Det er også et spørgsmål om chaufførens og ekspedientens arbejdsmiljø. 

Det er efterhånden blevet almindelig anerkendt, at masker er rigtig gode til at beskytte andre (fordi man er smittende, før man får symptomer eller aldrig får symptomer). I Danmark er det end ikke en anbefaling fra myndighedernes side at bære mundbind, og man har ikke indført, at personalet på plejehjem skal bruge masker eller mundbind, selv om de omgås særlig sårbare personer og at der er mulighed for smitte-hotspot. På Rigshospitalet bruger personalet på mammografi-afdelingen ikke masker [pr. 24. april 2020], og beder heller ikke patienterne om at bære maske/mundbind, selv om de er meget tæt på kvinden, der skal undersøges. Det er en unødvendig risiko at tage, og kræft kombineret med Covid-19 er i øvrigt sikkert også en dårlig kombination. 

Der er etableret et dansk studie med 3000 personer, der skal have mundbind på (i indkøbscentre mv.) og en kontrolgruppe på 3000, som ikke skal bruge mundbind. Studiet blev omtalt 27. april 2020 [i dr.dk "Deadline"], hvor det fremgik, at studiet IKKE kan vise det forventelige, at mundbind beskytter ved at smittede personer ikke viderebringer smitten til andre. Forsøget er kun designet til at vise, om personerne selv er beskyttet mod andre (hvilket er langt mindre sandsynligt; virus spredes via mund og næse (og hænder), hvorimod man også kan blive smittet via øjnene, som ikke dækkes af mundbind. Det er dermed helt forkert, at "studiet vil vise en gang for alle om mundbind virker", som en avis skrev i overskriften. En anden udtalelse i TV-udsendelsen: "Hvis man er syg, skal man bare blive hjemme" er jo korrekt, men rammer ikke plet: Problemet er, at man smitter nogle dage FØR man bliver syg. Man skal altså blive hjemme nogle dage, før man bliver syg (!). Den 2×3000 personers undersøgelse kan næppe sige noget relevant om mundbind, og det er en fejl, at den giver sig ud for at kunne det. I stedet kunne man jo give alle plejecentre besked på, at personalet skulle bruge mundbind. Så kunne man senere sammenligne smitten mellem plejehjemmene, og udspørge om de havde efterlevet opfordringen til at bruge mundbind. (Det vil der være nogen, som ikke har gjort godt nok, og hvis mundbind virker, vil disse steder så have fået flere smittetilfælde, hvis der er kommet smitte ind på plejehjemmet). 

Man kan også lave en undersøgelse af mundbinds virkning i taxaer: Spørg alle taxachauffører, for nogle af dem bruger mundbind, og nogle gør ikke. Undersøg så de passagerer, som kørte med en coronasyg taxachauffør (ud fra bestilling-telefonnumrene, hvis man har gemt dem). En taxachauffør i København døde af Covid-19 og kan have nået at smitte andre. 

Man kan selv lave et mundbind af et tyndt tørklæde eller en T-shirt og to store elastikker. (Stoffet rulles sammen, og hver ende foldes om en tyk elastik til ørerne, og den ene ende af stoffet stikkes ind i den anden ende af det sammenrullede stof; se video: bionyt.s807.sureserver.com/Coronavirus-Covid19-maskefremstilling). Når man efter brug lægger masken i vaskekurven, skal man holde uden for mundstykket, og bagefter vaske hænder. [Hvis masken skulle være blevet virusbefængt, ville det pr. definition betyde, at masken havde beskyttet brugeren mod smitte]. Folk behøver ikke at bruge kirurgmasker (som der er mangel på). Mundbind er nemlig måske kun 15% mindre effektive end kirurgmasker, og 500% mere effektiv end ikke at have en maske eller mundbind på. "Some data suggest that cloth masks may be only marginally (15%) less effective than surgical masks in blocking emission of particles, and fivefold (5x) more effective than not wearing masks" (ref.12 i https://www.bmj.com/content/369/bmj.m1442.long).

[Et hjemmesyet mundbind må ikke sælges som et værnemiddel, hvis det ikke er CE-mærket; dette krav kan i en situation, hvor man ikke har andet, være en hindring for udbredelse af brugen af mundbind; I Tyskland bruges hjemmelavede mundbind af mange, og de der sælges på gaderne er næppe CE-mærkede. CE-mærkning er en fabrikants angivelse af, "at produktet lever op til reglerne". Plejehjem skal bestille mundbind og masker via kommunernes centrallager, og må ikke indkøbe på egen hånd]. Myndighedernes indkøbte masker (fra Kina) er ofte dårlige, 25% kan være kassable, fordi de er for lidt filtrerende eller så tætte, at man ikke kan ånde igennem masken. 

Mundbind (der også dækker næsen) begrænser smittespredningen i samfundet, fordi mundbindet hindrer spredning af virus fra smittebærere, som man møder tilfældigt, og som ikke selv ved, at de er smittebærere. Mundbindet forhindrer desuden, at man rører sig ved mund og næse, og hjælper med at man forbliver bevidst om smitterisikoen. Mundbindet beskytter ikke mod, at man rører sig ved øjnene, og man skal holde god håndhygiejne, men det vigtigste er, at mundbind nedsætter mængden af virus, som man udsender, hvis man uvidende selv er blevet smittet. 

Hjælp til andre lande: Danmark bør starte en produktion af værnemidler for at hjælpe Englands læger og sygeplejersker, hvor halvdelen ikke har det udstyr, som de skal bruge for ikke at blive syge under deres arbejde med Covid-19 patienter [pr. 24. april 2020]. Vi bør kunne tilbyde et testcenter til Saaremaa. Vi bør i det hele taget ikke glemme vores naboer, europæiske partnere og resten af verden, der rammes af coronakrisen. Ålborg universitet har udviklet en simpel respirator, og den kan måske bruges i Afrika, som i alt kun har 2000 respiratorer på hele kontinentet.

Globale virkninger: Coronakrisen kan medføre 1-10 millioner dødsfald i Afrika. En udregning, som er lavet af biolog Uno Wennergren og matematikprofessor Tom Britton, tyder på, at mellem 8 og 32 millioner personer vil dø på verdensplan som følge af coronavirussen [https://www.avisen.dk/svenskere-forskere-estimerer-op-mod-20000-doede-i-sv_597336.aspx]. I Japan, hvor mange bor med tre generationer sammen i små lejligheder, risikerer man ifølge nogle vurderinger 400.000 dødsfald, på trods af landets strenge overholdelse af hygiejne. 3000 millioner mennesker i verden har ikke adgang til vand og sæbe, udtalte WHO 4. maj 2020 [https://www.who.int/news-room/detail/18-06-2019-1-in-3-people-globally-do-not-have-access-to-safe-drinking-water-unicef-who]. Sult (i kølvandet på Covid-19 coronakrisen) kan opstå i fattige udviklingslande og ramme 250 millioner mennesker, lyder en advarsel fra WHO. De rige lande må indse, at det er i deres egen interesse at hjælpe med at stoppe smittespredningen i disse lande, hvor det er muligt. Danmark vil f.eks. kunne hjælpe med testudstyr. 

Generelt er ca. 98% af verdens befolkning stadig modtagelig for Covid-19. Nye smitteudbrud i verden vil opstå igen og igen. Et lands sundhedsvæsen kan dermed hurtigt bliver overbelastet. I Japan, der betragtedes som et sted, hvor smitten fra januar 2020 var kommet under kontrol, hørte man [i april 2020] historier om, at patienter måtte køre rundt til 40 hospitaler, før de fandt et hospital, som kunne modtage endnu en Covid-19 patient. Og et sted i Moskva måtte ambulancer vente i kø i 9-15 timer, før deres medbragte patient kunne komme ind på et coronavirus-hospital [BBC 18. apr. 2020]. 

Coronavirussen har nu nået ud til hele verden. De indfødte stammer inde i Amazonas-junglen har fået deres første corona-dødsfald. Det skete 9. april 2020, da en ung mand døde. Han var fra en Yanomami-landsby, som kun ligger to dages vandring fra ulovlige guldminer i Amazonas-junglen. 

Grønland har etableret et corona-testlaboratorium og er blevet helt fri for coronavirussen. De 11 smittede i Nuuk er blevet raske og alle, der rejser til Nuuk, bliver testet. (Lederen af et dansk laboratorium blev inviteret til Nuuk, i øvrigt efter at laboratoriet ikke havde fået et tilsvarende tilbud i Danmark om at bidrage med coronatest-analyser [pr. april 2020]). 

Forkerte oplysninger bør rettes: Der er undervejs i coronakrisen sagt en række ting, som har vist sig at være forkerte. Der er ingen grund til, at man fastholder sådanne fejl. Befolkningen kan godt lære noget nyt, selvom det selvfølgelig vil tage nogen tid, inden alle har hørt rettelserne. (Man kan forestille sig, at det er svært at ændre på et svar, som man hele tiden har givet i talrige interviews på det samme spørgsmål, f.eks. om hvorvidt masker beskytter  (hvilket bekræftes af laboratorieforsøg og erfaringer fra bl.a. Taiwan og Tyskland samt sammenligninger mellem ens befolkningsgrupper, hvor nogle bærer masker, og andre ikke gør). 

Det er også blevet sagt, at masker måske giver en falsk tryghed. Med et videokamera ville det imidlertid være ret let at tjekke, om folk med masker holder mindre afstand til andre, end folk uden masker. Der er ingen grund til at komme med en så let gendrivelig påstand uden at tjekke, om påstanden er valid. 

Påstanden om, at der ikke er grund til at blive testet, hvis man ikke har symptomer, er forkert. Selv om man ikke skal i medicinsk behandling, hvis man får en positiv test, er det alligevel vigtigt at vide, om man er smittet, fordi man så kan forsøge at undgå at smitte andre. 

Hvor man stadig mangler viden. Påstanden om, at der ikke er nogen grund til smitteopsporing og efterfølgende karantæne er forkert. 

Påstanden om, at børn nok ikke spreder coronavirussen, er delvis forkert. Færre børn end voksne smittes med virussen. men børn, der er smittede, smitter lige så meget som voksne, der er smittede (især fordi de har mange flere kontakter i løbet af en skoledag mv.). Børns tilfælde har tendens til at være milde, men de smitter alligevel. [https://www.nytimes.com/2020/05/05/health/coronavirus-children-transmission-school.html]

"Reglen" om, at man ikke smitter, når man har været symptomfri i 48 timer, er sandsynligvis forkert. Læger har kunnet påvise smittedygtige virus hos mennesker 2 uger efter, at de blev raske efter Covid-19 sygdom. Af forsigtighedshensyn bør man nok tage sine forholdsregler i længere tid end de nævnte 48 timer. Hvis man stadig bærer på smittedygtige Covid-19 virus, og man får en almindelig forkølelse, vil man jo formentlig nyse med Covid-19 virus. 

Manglende forsigtighedsregler: Påstanden om, at der ikke er nogen væsentlig risiko for, at en smittet vil smitte andre i hjemmet, er meget forkert. Det ville være let at tjekke dette ved at spørge alle positiv-testede, om de har smittet andre familiemedlemmer. Det er yderst almindeligt. Men ud over at der er meget stor risiko for, at man smitter andre i samme hjem, så er denne "sekundær-smitte" sandsynligvis ofte værre, fordi man bliver mere syg, når start-dosis af virus er høj, og det vil den være, når man smittes igen og igen over lang tid af det familiemedlem, som man deler hjem med.

Nye smittebølger: Befolkningens hold-afstand adfærd har fået influenza-tilfælde til at mindskes. Influenza vil dog komme igen til efteråret. Der kan opstå en endnu vanskeligere situation end den nuværende, hvis en ny bølge af Covid-19 kommer oveni en influenza-epidemi i efteråret 2020. Det vil derfor være ekstra vigtigt, at folk lader sig vaccinere mod influenza til efteråret for at forebygge en sådan situation. (Man var heldig, at Covid-19 kom i slutningen af influenzasæsonen 2019/2020).

At virussen ikke tåler varme er forkert. Udbrud i Mexico og andre varme steder viser, at virussen tåler varmere vejr. (Stor fugtighed eller måske en kombination af varmt vejr og stor fugtighed hæmmer virussen, men så længe der er et stort smittetryk, vil det store smittetryk være den udslagsgivende faktor).

Smittetidspunkt: Mennesker, der ikke ved, at de er smittede, kan smitte andre, måske i 14 dage. Et studie konkluderede, at skønsmæssigt 44% (25-69%) af smitten finder sted, før patienterne selv opdager, at de er syge. Hvis man tester meget i befolkningen, kan disse personer findes, før de når at smitte andre. Flere undersøgelser, bl.a. en undersøgelse foretaget af kinesiske forskere fra universitetet i Guangzhou og et WHO-forskningscenter i Hong Kong, har påvist, at nogle Covid-19 patienter udskilte virus på tidspunkter, som lå MERE end 2 dage inden de selv fik symptomerne. Det var i gennemsnit fra 2,3 dage før symptomerne opstår, og da dette er et gennemsnitstal, betyder det, at nogle smitter i længere tid, før de begynder at føle sig syge. Covid-19 patienter er i gennemsnit allermest smitsomme 0,7 dage FØR de mærker de første symptomer. Fra tidspunktet, hvor symptomerne er begyndt, ses et jævnt fald i antallet af udskilte virus hos patienterne. Det vil altså sige, at allerede inden de inficerede selv opdager, at de er smittet og er ved at blive syge, er virussen ekstremt smitsom (fordi virussen på dette tidligere tidspunkt i infektionen befinder sig i de øvre luftveje og spredes ud af mund og næse).

Man ved fra store dør-til-dør testkampagner af befolkningen på Island og fra test af passagerer og besætningsmedlemmer på et stort krydstogtskib, at halvdelen af de smittede kan være uden symptomer. Disse coronasmittede, men symptom-frie, mennesker vil næppe være immune særlig længe, og vil i så fald kunne smittes igen og igen. 

Flokimmunitet [eng.: herd immunity] betyder, at hvis man selv er smittet med f.eks. mæslinger, og alle, som man møder, er vaccineret mod mæslinger, så kan man ikke smitte nogen. Om en flokimmunitet kan opnås for den nye coronavirus vides ikke. Det er blevet foreslået, at der kan opnås flokimmunitet ved 60-70% smittede i befolkningen (eller 50-80%). Immunitet kan (så længe vi ikke har en vaccine) kun ske ved smitte, men smitte medfører ikke nødvendigvis immunitet. HVIS FLOKIMMUNITET OPNÅS, FORSVINDER VIRUSSEN IKKE – DET BETYDER BLOT, AT EPIDEMIEN IKKE KAN STARTE PÅNY (fordi hver smittet vil smitte færre end 1 person). Men en igangværende epidemi vil fortsætte, blot med faldende hældning. Hvis smittespredningstallet er 0,9 betyder det, at hvis der f.eks. er 100.000 smittede, vil de smitte 90.000 andre, osv. Et tog uden bremser stopper ikke, så snart toget begynder at køre op ad bakke. Epidemien vil altså først stoppe længe efter, at flokimmunitet-tallet på ca. ⅔ er nået (epidemiologer kalder det ekstra antal smittede mennesker for "overshoot"). 

Sverige er gået efter, at når der opnås 15-20% immunitet i befolkningen (samtidig med at folk holder fysisk afstand), vil dette svække epidemien. Dette tal er måske nået i New York, hvis smittekurve er svagt faldende. Men der er meget langt til flokimmunitet, og at forsøge at opnå flokimmunitet vil kræve dødsofre og kroniske lungefibroser undervejs (bl.a. blandt sundheds- og plejepersonale).  Ifølge antistof-analyse af danske bloddonorer er man meget langt fra flokimmunitet (hvis en sådan overhovedet kan opnås) [april 2020].

Matematisk beregning af mørketallet: "Mørketallet" [eng.: the dark figure] er det totale antal smittede i befolkningen ud over dem, der er blevet testet positive for Covid-19.  Hvis man kunne påvise alle i landet, som havde Covid-19 symptomer, ville mørketallet være et tilsvarende antal, fordi ca. 50% er smittede uden at have symptomer. Mørketallet er altså de skjulte smittede. Et lavt mørketal gør det lettere at kontrollere smittespredningen, fordi der jo så altså ville være færre skjult-smittede personer. Vi ved, hvor mange, der er indlagt og vel også nogenlunde, hvor mange, der er døde af eller med Covid-19, men mørketallet ændrer sig hele tiden, for mørketallet vil f.eks. ændre sig, hvis man begynder at teste folk, som kun har milde symptomer. [Efter 12. marts 2020 blev kun alvorligt syge testet; men denne strategi ændredes senere]. Man kan i princippet finde mørketallet (de ukendt-smittede) ved at teste en repræsentativ gruppe af befolkningen. Derved kan man følge smittetrykket, f.eks. regionalt, i forskellige aldersgrupper, i forskellige erhverv osv. [Pr. 11.maj 2020 startede man på sådanne test af små repræsentative udsnit af befolkningen].

"Fangstraten" er andelen af smittede blandt de testede. Lande, der har mange positive fund blandt en portion testede, tester sandsynligvis ikke særlig aggressivt (og har i så fald et stort mørketal af skjulte smittede). Omvendt vil der være et lavt mørketal af skjulte smittede i lande, der på grund af aggressiv testning ikke finder så mange positive fund blandt en portion testede, idet man allerede har fanget de fleste smittede. Lande, som satser på at finde alle smittede, har en fangstrate på nær nul, fordi de "tester i bund", og de lykkes bedst med at stoppe smittekæder (det gælder New Zealand og Australien, som har fangstrater på henholdsvis 0,75% og 1,15%, så hver gang de tester 100 finder de 1 smittet). New Zealand har det erklærede mål at blive helt fri for smitten i landet. Sydkorea og Island er stort set blevet fri for smitten ved hjælp af aggressiv teststrategi og uden at have lukket landet ned, som man gjorde i New Zealand og Australien. Grækenland har klaret sig ret godt ved tidligt at teste meget. 

Det biofarmaceutiske firma deCODE Genetics i Reykjavik har testet over 50.000, hvilket er ca. 14% af Islands befolkning. Ingen lande havde [pr. primo maj 2020] testet så stor en andel af deres befolkning. Kari Stefenson fra deCODE Genetics kunne til CNN fortælle, at fordi virussen muterer, kan man følge dens smitteveje i verden. Det viser f.eks., at USA først blev smittet direkte fra Kina til Californien, men at resten af USA blev smittet fra Europa, som har fået smitten fra Kina. Island har kunnet opspore og stoppe smitteudbruddene, og Kari Stefenson mener, at andre lande ville kunne gøre det samme ved at bruge hurtige test og hurtig smitteopsporing. Han finder det paradoksalt, at de bioteknologisk mest kompetente lande i verden, USA og Storbritannien, er blevet blandt de lande, som er blevet hårdest ramt af pandemien (fordi begge lande ikke tog truslen alvorligt i starten). Storbritannien forsøgte frem til marts 2020 ligeledes at teste og inddæmme, men kunne ikke følge med i antal test. Der var 32.000 dødsfald i Storbritannien (18000 i Greater London) + ca. 400-500 nye dødsfald pr. dag [11.maj 2020], da der var 10 på Island (og epidemien var stort set stoppet på Island). Island har 360.000 indbyggere, dvs. 186 gange færre indbyggere end Storbritannien, der har 67 mill. indbyggere. Island havde altså et dødsfald pr. 36.000 indbyggere, medens Storbritannien vel kan forvente et dødsfald pr. ca. 1600-2000 indbyggere i denne omgang.  

Man kalder det en "undertrykkelsesstrategi", hvis man ved hjælp af massiv testning opnår et lavere smittetryk. Omvendt vil man ved en såkaldt "afbødningsstrategi" blot søge at styre smittetrykket, så det ikke bliver for højt (der testes i så fald kun i risikogrupper og blandt alvorligt syge, og fangstraten er derfor høj blandt disse udvalgte test). Sverige har denne strategi, men ønsker dog også at øge testning af sundhedspersonalet. Sverige, Frankrig, Storbritannien og USA har også høje fangstrater på 15-20%.  Storbritannien og Holland fulgte i starten den svenske strategi om, at befolkningen skulle smittes gradvis og med tiden opnå flokimmunitet. Men det mislykkedes, fordi presset på sundhedsvæsenet blev for stort, og både Storbritannien og Holland blev tvunget til at lukke store dele af samfundet. Frankrig blev overrumplet på grund af lav testaktivitet. Italien, Spanien, Belgien og Schweiz blev overrumplet på grund af tidlig smitte. Disse lande har i april 2020 øget deres testkapacitet, men fandt i maj 2020 dog stadig ca. 10 smittede pr. 100 testede. Dette var det fangsttal, som Danmark lå på omkring 1. april 2020, men omkring 1. maj 2020 var fangstraten i Danmark faldet fra de 10% ned til 1% (medens Sverige forblev på omkring 10-15% fangstrate i perioden, og Sverige risikerer faktisk at blive isoleret som et højrisikoland, selv om de ikke har villet lukke grænser og ikke har lukket samfundet bortset fra f.eks. festivaller) [https://videnskab.dk/kultur-samfund/er-danmark-og-europa-ved-at-teste-sig-ud-af-corona-krisen].  Tendensen i Europa er, at landene søger mod at eliminere smitten ved hjælp af mere testning. Opfattelsen "at vi skal jo alle have sygdommen" er altså helt forkert. 

Udnyttelse af potentialet for at udføre flere test: I Danmark bør vi have ambition om at udføre mange flere test. Dette kan opnås ved at mobilisere det meget store testpotentiale, som Danmark vitterlig har. 

Økonomen Paul M. Romer, som fik Nobelprisen i økonomi i 2018, foreslår, at Danmark udfører 400.000 test om dagen, og mener at dette ikke er umuligt, hvis man udnytter universiteternes testkapacitet. Han foreslår, at befolkningen testes (corona-screenes) hver uge, og at man dagligt corona-screener sundhedspersonale og andre med stor risiko for at blive smittet. [https://www.nytimes.com/2020/03/23/opinion/coronavirus-depression.html]. Dermed kan man påvise og isolere de smittede nogle dage før de når at smitte andre. Der skal ikke laves videnskabelige opdagelser eller udviklingsarbejde, for at gøre dette muligt. Der skal faktisk bare gives økonomisk støtte til det, og der skal opstilles dette mål. Regeringen bør nedsætte en arbejdsgruppe, der har til opgave at udnytte alle de ressourcer, vi har i Danmark, som ved test eller på andre måder kan nedsætte smitten i landet, så landet med større sikkerhed kan åbnes gradvis op. Universitetslaboratorier, som ville kunne lave test, er blevet lukket, og penge til test går stort set kun til hospitalslaboratorierne. Universitetsansatte fortæller, at de har ideer, som kan bruges til at bekæmpe coronavirussen, men at de ikke kan få lov at arbejde i deres laboratorium for at afprøve deres ideer. Universitetsbibliotekerne bør være åbne for folk, som vil studere virussen. Universiteternes forskningsmidler bør kunne bruges til studier af coronavirussen, og der bør gives flere penge til forskning i coronavirussen uden besværlige ansøgningsprocedurer for at komme i gang. Der er brug for forskning i virussens biokemi og sygdomsforløb, men der bør også gives støtte til simpel kortlægning af, hvordan folk bliver smittet. Var det f.eks. et kys med kæresten 7 dage efter, at hun fik en tatovering? Jeg kender personligt fire smittede: En fik Covid-19 fra et hospital, en fra et plejehjem, en fra et restaurantbesøg og en mener at have fået smitten på en indkøbstur. En beboer på min vej, som har 100 ansatte i forskellige lande, bl.a. USA og England, har haft smitte blandt 10% af medarbejderne. Jeg har mødt to personer, som på førstehånd eller andenhånd kendte en sundhedsarbejder i Danmark, som var død af Covid-19. 

Artikel i Science: Test alle hver 10. dag: Det er nødvendigt, at verdens beslutningstagere får øjnene op for perspektiverne ved massetestning: Med politisk vilje kunne vi let teste alle løbende og dermed få styr på epidemien og genåbne samfundet. Dette er budskabet i en international rapport, der konkluderer, at de gængse COVID-19-strategier ikke dur på længere sigt. Kun kontinuerlig massetestning vil kunne sikre både sundhed og økonomi, indtil en vaccine er bredt tilgængelig. Ifølge forskerne bag rapporten ville det mest effektive være at sende test ud til alle borgere i landet og instruere dem i at teste sig selv hver tiende dag. Danmark havde indtil første uge af maj 2020 testet 230.000 personer for COVID-19. Dermed er Danmark et af de lande, der procentuelt har testet flest indbyggere. Men det er slet ikke nok. Kontinuerlig massetestning af alle i samfundet er den eneste vej mod et åbent samfund, mener rapportens tre internationalt anerkendte videnskabsfolk: Sten Linnarson, der er professor i medicinsk biokemi og biofysik på Karolinska Instituttet i Stockholm, Jussi Taipale fra Helsinki Universitet, og Paul Romer (amerikansk nobelpris-vindende økonom). De har beskrevet ideen i Science. Af artiklen fremgår det, at de COVID-19-strategier, der bruges rundt om i verden, er ustabile. De risikerer at medføre, at enten krækker sundhedssystemet eller økonomien ødelægges, når man efter oplukning af samfundet igen må lukke samfundet, hvis virussen vender tilbage. Derfor anbefaler forskerne en langt mere radikal, men også enklere strategi: Test alle igen og igen. Når nogen testes positiv, skal de have hjælp til selv-isolation. Rapporten beskriver flere testmuligheder. Blandt andet kunne man bruge hjemmetest. Hvis man fremstiller en hjemmetest, ville man kunne sende 50 testkit ud til alle borgere i landet og instruere dem i at teste sig selv hver tiende dag. Det er ret ligetil at fremstille et sådant hjemmetest-regime. Hver test ville koste 10-20 kr, og være endnu billigere ved masseproduktion. Det ville i Sverige måske koste 1-2 milliard kr årligt, men alligevel være en billig måde at muliggøre fuldstændig genåbning af samfundet. Alle borgere skulle få tilsendt et sæt testkit med posten, og skulle så hver 10. dag tage en hjemmetest (kombination af et skrab i næsen og en spytklat i en beholder). Efter få minutter vil testen, ligesom en graviditetsprøve, vise resultatet: positiv eller negativ. Man har med succes afprøvet hjemmetest i Stockholm, hvor 700 personer lavede hjemmetest (med en normal vatpind i næsen og i kinden samt en kop at spytte i). Prøverne blev analyseret på et laboratorium, men det er faktisk ikke nødvendigt. Ved massetest behøver prøverne ikke at leve op til kliniske diagnose-standarder, for resultatet skal ikke bruges til medicinsk behandling, men blot til at beslutte, om man skal i karantæne. Fejltest vil sende nogle raske mennesker i karantæne, og nogle syge mennesker vil få et falsk negativt testsvar, men disse fejl er ikke et større problem, fordi der testes løbende. Forskerne foreslår, at man eventuelt ville kunne indføre en form for kontrol og måske en automatisk registrering i en database, så myndighederne kunne opdage lokale smitteudbrud. Men det er ikke nødvendigt for at modellen virker, mener forskerne. Luxembourg vil nu teste hele befolkningen. Men endnu har ingen lande indført kontinuerlig massetestning som permanent løsningsmodel. Det ville være allermest brugbart i lande, hvor man har valgt lockdown-modellen for at undertrykke smitten. For eksempel et land som Danmark. Jens Lundgren, der er professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet og sidder i det udvalg, der rådgiver den danske regering om COVID-19, har læst rapporten i Science og forholder sig positivt til ideen: "Jeg er grundlæggende meget enig i, hvad forfatterne skriver", siger Jens Lundgren til Information. [Modellen minder om en enkel form for testning (RT-LAMP), der er blevet brugt i kampen mod tuberkulose og malaria i udviklingslande, og som er udviklet af Julian Peto fra London School of Hygiene and Tropical Medicine, og som forskere i Storbritannien er meget begejstrede for. RT-LAMP til test er fem gange hurtigere end PCR-testmetoden (som bruges til at teste for corona i dag). Alle kan benytte RT-LAMP i hjemmet, og det ville ved stor skala koste ca. 10 kr. pr. prøve. 

Man frygter en anden coronabølge, der kan blive endnu voldsommere end den første. Det giver os kun kort tid til at træffe beslutninger, der kan blive afgørende for både vores sundhed og fremtidige økonomi. »Jeg mener, at man ville kunne få det op at køre på to måneder, hvis man sætter alle industrielle ressourcer til. Tag et land som Danmark. Med al jeres velfungerende biotech og digitale infrastruktur ville det givet være muligt inden for to måneder. Teknologien, der skal til for at gennemføre testning for alle, eksisterer allerede,« siger Sten Linnarson til Information. Det kræver blot, at beslutningstagerne overbevises om, at det er denne vej, vi bliver nødt til at gå. https://www.information.dk/udland/2020/05/ny-rapport-politisk-vilje-let-teste-loebende-faa-styr-paa-epidemien-genaabne-samfundet

Behov for flere testanalyser: Danmark har i forhold til mange andre lande handlet hurtigt og med succes. Dog kunne man nu med fordel foretage mange flere test. Man har angivet mangel på testudstyr som årsag, men man kan mobilisere de danske laboratorier, som vil kunne udføre test på nogle af de alternative måder, som kan bruges til PCR-test. Tyskland har givet mange små laboratorier mulighed for at bidrage med test. 

Natten mellem 16. og 17. april 2020 indgik regeringen en politisk aftale med Folketingets partier om, at der skal udarbejdes en samlet teststrategi, som skal indeholde test af frontpersonale, pårørende og sårbare grupper (foruden et repræsentativt udsnit af befolkningen for at få et mål for den generelle smitteudvikling).

Test af hele Danmarks befolkning: Vi ville kunne teste hele Danmarks befolkning på få uger, hvis vi besluttede os for det. Og vi ville kunne gøre dette igen og igen. Den 24. april 2020 var Sydkorea blevet fri for coronavirussen ved brug af omfattende test, kontaktopsøgning og karantæne. 

Test for at forebygge ny bølge med virussen: Virussen kan komme igen, så testkapaciteten skal opretholdes. Faktisk fik Sydkorea og Singapore nyudbrud af virussen. Så længe vi holder afstand, varer coronavirus-bølgerne kun få måneder. Men erfaringer fra udlandet viser, at coronavirussen kan komme hurtigt igen ved ny smitte. 

Steder, hvor man kan få en coronatest: Hvis landet skal åbnes på en sikker måde, er det nødvendigt med langt flere test og efterfølgende foranstaltninger. Der blev i april 2020 opstillet grupper af hvide telte i hver af de fem regioner i Danmark, senere udvidet til 16 testtelt-centre ["Testcenter Danmark"]. Men ambitionerne bør være endnu større, og der bør være hundredevis af teststeder ud over landet. Der skal ikke være lang transport til nærmeste teststed.

Antal udførte testanalyser: Både Danmark, UK og USA har haft det problem, at der [marts/april 2020] kun udførtes 20-25% af det antal test, som regeringerne i de tre lande angav som landets "testkapacitet". Man har i Danmark angivet stigende mål (5000, 10.000, 15.000, 20.000 og 42.000 test om dagen), men antallet af faktisk udførte test har været meget lavere. Frem til 12. april 2020 blev der udført ca. 3500 test om dagen, selv om målet var 15.000 på daværende tidspunkt. [Den 22. april 2020 var man i Danmark nået op på 8000 test om dagen, men midt i maj var man nede på¨omkring 2000 test om dagen].  

Institutioners og borgeres ønsker om at få udført test er blevet afvist på grund af stramme restriktioner for, hvem test kunne bevilges til. Test bør kunne tilbydes til kor og køreskoler, firmaer og festdeltagere osv. Folk bliver bedt om at gå på arbejde efter overstået Covid-19 sygdom, men uden at test giver sikkerhed for, at de ikke smitter mere. Nobelpristager Paul M. Romer blev interviewet af Danmarks Radio, hvor han gav et personligt eksempel på fordelen ved test. Han skulle have sat nogle lamper op, og elektrikeren ville være mest tryg ved at komme, hvis hjemmet var coronafrit, og omvendt ville han selv helst have en ikke-smittende elektriker på besøg. Det kunne sikres ved test på begge sider. 

Hvis vi ikke tester aggressivt: I en situation, hvor vi ikke tester aggressivt og ikke laver kontakt-opsporing, har hospitalerne kapacitet til, at der hele tiden er ca. 30.000 smittede i Danmark (hvoraf halvdelen vil være symptomfri, og den anden halvdel vil være mere eller mindre syge). Der vil hele tiden være 200 på intensiv-afdeling, f.eks. i en måned. Hvis der opbygges immunitet efter smitten (hvilket man håber på), kan man forvente, at epidemien vil stoppe efter 2-3 år. Alle risikogrupperne skal i disse 2-3 år holde sig isoleret. Undervejs vil 8000 – 10.000 dø, heraf måske 2000, som var sunde og raske, og nogle også unge. Nogle unge får slagtilfælde i hjernen eller hjertetilfælde af tykt blod. [Covid-19 har hidtil været betragtet som en lungesygdom, men har vist sig at danne blodpropper i vener og arterier i lunger, arme, ben, hjerte, nyrer mv., og intensivpatienter behandles nu med dobbelt dosis blodfortyndende medicin. Den kendte behandling for blodpropper [mikroembolier] i blodårerne egner sig ikke for patienter, der er isolerede og smittefarlige. Det er muligt, at der efter overstået sygdomsforløb vil opstå ændringer i kredsløbsfunktionen, og unge kan få alvorlige neurologiske symptomer efter blodpropper i hjernen. Man har hidtil ment, at symptomerne ved Covid-19 skyldtes immunsystemets overreaktion, men ifølge en ny teori skyldes det, at virussen selv angriber de såkaldte endothel-celler (som er flade, spejlægsformede celler, der i et enkelt lag mellem blod og væv beklæder indersiden af blodkar, lymfekar og hjerte). Hvis virussen går til direkte angreb på endothel-celler, kan dette forklare, hvorfor mennesker med diabetes, højt blodtryk, fedme, visse hjerte-karsygdomme, rygere og mænd er i særlig risiko for at dø af sygdommen (disse grupper har nemlig i forvejen en slags dysfunktion i endothel-cellerne eller har ACE2-receptorer, som har mindre modstand overfor virussen)]. Den her beskrevne situation, hvor vi ikke tester aggressivt og ikke laver kontakt-opsporing, er ikke et behageligt scenarie, og der vil også være dødsfald blandt sundhedspersonalet. 

Kontaktopfølgning: Men vi kan heldigvis gøre det bedre. HVIS VI HANDLER NU. Test-strategien skal udbygges nu, hvor der er relativt få smittede i samfundet. Når vi senere åbner samfundet mere op, vil der være flere smittede, hvilket gør det sværere og dyrere at undgå det ubehagelige 2-3 års scenarie, som omtalt ovenfor: Ved hurtigt at indføre strategien "test-karantæne-kontaktopfølgning", kan samfundet åbne tidligere end ved "flokimmunitet", som er en uprøvet strategi for denne virus. Med strategien "test-karantæne-kontaktopfølgning" kan risikogrupperne komme hurtigere ud i samfundet og langt færre vil dø. Desuden ville vi så også hurtigere kunne få optimal udnyttelse af en ny vaccine, fordi vi ville have opsamlet viden om, hvor nye smittekæder kan opstå, og hvor vi altså skal vaccinere først. 

Mulige strategier: Før pandemien havde vi så mange sociale kontakter, at vi smittede hinanden så meget, at smittetallet R var 2,6 (dvs. at hver smittet smittede 2,6 andre), som tidligere nævnt. 10% af dette tal er 0,26, så ved at reducere vores sociale kontakter [fysiske kontakter] ned til 10%, ville hver smittet kun smitte 0,26, (4 smittede ville altså i så fald tilsammen kun smitte 1 person). 

Lige før vi begyndte genåbningen efter påske i starten af april 2020, havde vi et smittetal R = 0,6, svarede til at vi havde reduceret vores sociale kontakter til ca. 24% af niveauet fra før pandemien. Hvis vi kun reducerer vores sociale kontakter (eller rettere sagt fysiske kontakt) ned til 40%, ville vi få smittetallet R = 1, dvs. at hver smittet person ville lige præcis vedligeholde smitten ved at smitte netop 1 person.

Lone Simonsen, der er professor i folkesundhedsvidenskab ved Roskilde universitet, har i samarbejde med lektor i matematik Viggo Andreasen fra Roskilde Universitet regnet på to scenarier (som alternativ til det ovenstående 2-3 års scenarie uden aggressiv testning):

Hvis man tester, men ikke laver kontakt-opsporing: Hvis man tester alle, der får symptomer (og sætter de påviste Covid-19 smittede i effektiv karantæne) vil man kunne opfange halvdelen af smittetilfældene. (De andre 50% er symptomfri, og opdages ikke, når man kun tester folk med symptomer). Strategien "Test-af-syge + karantæne" vil mindske antallet af personer, som disse smittede når at smitte, med 30%, vurderer de to forskere fra Roskilde Universitet. (Det vil altså sænke smittebidraget fra de fundne personer med 30%; idet de vil have nået at smitte nogle mennesker, før de selv fik symptomer). Hvis man antager, at karantænen kun er 2/3 effektiv, har de to matematikere regnet ud, at hver person så vil smitte 10% færre end ellers. I denne situation ville vi kunne tillade os at have halvt så mange sociale kontakter, som vi havde før epidemien, uden at smittekurven stiger igen (men vi ville stadig skulle holde afstand). Forudsætningerne for denne beregning er altså: Vi kan med denne test-indsats "Test-af-syge + karantæne" kun fange 50% af de smittede (for de andre 50% er symptomfri trods smitten). Ved karantæne kan vi kun forhindre 70% af videresmitten (for de smittede har gennemsnitligt i 3 dage kunnet smitte andre, før de fik symptomer), og ⅓ overholder ikke karantænen godt nok).

Hvis man tester, og også laver kontakt-opsporing: I det ovennævnte scenarie laver man ingen kontakt-opsporing. Man ville imidlertid opnå meget mere, hvis man også lavede kontakt-opsporing: Kontakt-opsporing sker i praksis ved, at man via en telefonopringning til den smittede får navnene på de kontakter, som vedkommende har været i kontakt med. I gennemsnit er dette 4 personer (oftest familie og arbejdskolleger). De bliver ringet op, og samtalen tager ½ time pr. person. Der er en meget stor gruppe af arbejdsløse og over 150.000 ikke-arbejdende ansatte, som kan hjælpe med denne kontakt-opsporing [Tyskland vil opbygge en kontakt-opsporingsgruppe på 25.000], foruden at man kan forsøge at få folk til selv at kontakte deres kontakter. Regeringen har i april 2020 fremsat planer om at bede folk selv kontakte dem, de kan have smittet. Men indtil man har undersøgt, om folk gør dette, er det nødvendigt, at de positiv-[PCR]testede får en påmindelse om denne forpligtelse pr. telefon dagen efter samt en efterfølgende kontrolopringning, så man kan lære om folk faktisk gør det. Hvis man på denne måde opsporer de personer, som den corona-smittede har haft kontakt med, og hvis disse kontakter også går i karantæne (hvilket man også skal tjekke), vil man opnå et meget bedre scenarie, hvor vi kan tillade os at have flere af de sociale kontakter, som vi havde før epidemien (samtidig med at virussen mister terræn i samfundet). 

Hvis man i regneeksemplet tænker sig en urealistisk høj kontaktopsporing, hvor man finder alle kontakter, inden der er gået 60-72 timer (så de fleste smittede endnú ikke har nået at smitte andre og helst inden 48 timer) ville man opnå, at folk kunne opretholde 80% af deres tidligere sociale kontakter. Dette bygger dog som sagt på urealistisk høj kontaktopsporing, så et realistisk bud ville ligge mellem 50% og 80% opretholdelse af tidligere socialkontakter, vurderer de to forfattere [Videnskab.dk og Information.dk 23.apr.2020].

(Man kan ud fra mediernes omtale [især overskrifterne] af budskabet fra Lone Simonsen og Viggo Andreasen fra Roskilde Universitet få det indtryk, at man så kan slappe af med "social afstand" (fysisk afstand), men læser man deres rapport, kan man først slappe mere af, når man har indført test + kontaktopfølgning, og dér er vi langt fra endnu).

Hotellerne og sommerhusudlejerne ville kunne tjene penge, hvis bygningerne bruges til corona-karantæne. De tomme bygninger, som offentlige myndigheder og firmaer har til salg, og som ingen har fantasi til at udnytte, imens de står tomme, ville kunne bruges til karantæne, hvorved bygningerne samtidig ville vedligeholdes bedre. (Jeg kan umiddelbart komme i tanker om et tomt fængsel, et tomt akvarium, en tom universitetsbygning og tomme kommunale bygninger).

Typer af testanalyser: Der skelnes mellem test, som viser om man er smittet, og blodtest, som forsøger (meget usikkert april 2020) at give svar på, om man har været smittet. 

Test kan foretages på tre principielt forskellige måder: 

1) Test på grundlag af virussens genetiske materiale (virus-RNA og copyDNA ved PCR-testmetoden), 

2) test af virussens overfladeproteiner (antigen-test på "svangerskabstest-metode") og 

3) test af menneskers immunproteiner (antistoffer). Man kan ikke spore antistoffer før flere uger efter, at smitten har fundet sted – ofte først på et tidspunkt, hvor man ikke smitter mere. På nettet sælges antistof-test, som ikke er blevet godkendt, og nogle danske firmaer køber test på nettet, som ofte er dårlige. I USA har FDA nødgodkendt 7 antistof-testprodukter [26.apr.2020], som ikke er blevet ordentligt valideret. Antistoftest er endnu usikre [april 2020], selv når der måles på to antistof-typer (de tidligt dannede IgM-antistoftyper og de senere dannede IgG-antistoffer). De antistof-test, som foretages i Danmark [pr. 22. apr. 2020] har 30-35% falsk negative fund, og hver 8. positive fund er falsk positiv. – Men den tekniske udvikling går hurtigt. Den 14. maj 2020 meddelte det franske firma IDvet (på grundlag af testprøver indsamlet fra Montpelliers universitetshospital og den franske blodbank), at de nu kunne producere millioner af CE-mærkede antistof-test (baseret på ELISA-teknik) med 99,9% specificitet for Covid-19 antistoffer, og at deres test ikke danner falsk positive testresultater, hvis personens blod indeholder antistoffer, der er rettet mod andre coronavirus-typer. 

De første to testtyper [1) og 2)] kan udføres ved, at man med en lang bomulds-vatpind (nasopharyngeal swab) skraber celler fra slimhinden bagest i næsehulen eller i svælget, eller ved brug af spyt (ifølge en ny spyttest fra april 2020). 

Antistof-testen foretages derimod med et prik i en fingerspids, som fremkalder en ganske lille bloddråbe, der testes for indhold af de relevante antistoffer (f.eks. ved at væsken, der er centrifugeret fra blodprøven, blandes med coronavirussen for at se en virus/antistof-reaktion). 

PCR-testen udføres på denne måde: 

◾ Prøven udtages med en speciel vatpind fra patientens næse- eller halsslimhinde i håb om at fange virusmateriale, som befinder sig i luftvejene.

◾ I laboratoriet følger oprensning af virus-RNA. Denne virus-RNA skal adskilles fra cellerester, herunder proteiner, DNA og hvad der ellers er i prøven. Det er der standard-kits og maskiner til.

◾ Herefter tilføjes en buffer, der indeholder enzym, som konverterer virus-RNA til tostrenget cDNA (copyDNA).

◾ De såkaldte primere tilføjes. Disse består af syntetiske DNA-fragmenter, som er fremstillet til at kunne genkende og binde sig til copyDNA, som svarer til coronavirussen.

◾ Prøven kommes i en PCR-maskine, som sender temperaturen op og ned i cyklusser i ca. 3 timer. Ved hjælp af primerne fungerer dette som en kopimaskine, idet der sker en såkaldt "opformering", men kun hvis der er covid19 virus-RNA til stede i prøven fra patienten.

◾ Efter 30-40 cyklusser er det oprindelige copyDNA fra virus blevet opformeret til hundrede millioner kopier. Dette opformerede DNA påvises ved registrering af en fluorescerende farve. Hele testproceduren er noget, som hurtigt kan sættes i gang, og som er langt mere simpelt end de PCR-analyser, som man foretager på f.eks. universiteterne. PCR-teknologien er så følsom, at man ved at tage en vandprøve af en sø kan opdage, at en kronhjort har drukket af søen. At påvise en bestemt virus på en vatpind er langt mere simpelt, fordi man ved, hvad man skal lede efter.

Test for at finde smittespredere: Det er nødvendigt at kunne tilbyde mange test, fordi det har vist sig, at de mest smittespredende personer er de præsymptomatiske. Det vil sige, at på et tidspunkt, hvor en person, som senere vil udvikle Covid-19, endnu ikke har fået symptomer, er der mest virus i de øvre luftveje, og derfor er personen på netop dette tidspunkt særlig smittespredende. En sådan person kan altså på dette tidspunkt KUN opdages ved hjælp af en test, fordi symptomerne endnu ikke har vist sig. Desuden har man påvist, at selv smittede mennesker, som aldrig udvikler symptomer, alligevel kan være smittespredere. Derfor kan også disse mennesker KUN opdages ved hjælp af en coronatest. 

Laboratorier til coronatest: Der er brug for at mobilisere landets talrige laboratorier af mange slags til at udføre coronatest. (Laboratorierne kan alternativt lave de indledende trin i testprocessen, og derefter overlade det sidste trin af testprocessen til et hospitalslaboratorium). 

Mangel på dele til testanalyser: Da test for coronavirus kan ske på forskellige måder, kan man undgå mangel på reagenser og plastbakker. Mangelsituationer er et stort problem, fordi verden pludselig har fået brug for ufattelig mange testkit samtidig. Danske firmaer ville kunne eksportere udstyr til andre lande. 

Behov for en folkebevægelse: Der er brug for en folkebevægelse for at skabe en ambitiøs testsituation. Der er brug for test af alle i Danmark, som finder test relevant for dem selv eller deres medarbejdere, kolleger mv., samt alle, der rejser ind i Danmark. New Zealand er lykkedes med næsten at fjerne virussen fra landet ved at bruge en strategi om test+kontaktopsporing, hvor New Zealand lod sig inspirere af Taiwan's succesfulde håndtering af smitten. Samme strategi vil kunne anvendes i Danmark. 

Græsrodsbevægelse: Der foreslås oprettelse af en græsrodsbevægelse, der presser på for at få indført massetest af coronavirussen. Græsrodsbevægelsen skal arbejde på at få indført tiltag, som begrænser coronavirus-smitten i Danmark.

Navnet på en sådan græsrodsbevægelse kan være: "Coronatest Danmark". 

Det overordnede mål for testning: Det overordnede mål for testning bør være: At alle institutioner og alle personer i Danmark kan få foretaget hurtig, billig, sikker og gentagen testning for coronavirus til forebyggelse af Covid-19 sygdom. 

Testning af alle danskere:  Hvor lang tid ville det tage at teste danskerne for coronavirus? Ingeniøren fik i marts 2020 foretaget en sådan beregning ved at henvende sig til Ph.D. Rubini Kannangara (hun er ledende molekylærbiolog i biotekvirksomleden River Stone Biotech), samt Finn Thyge Okkels (der er direktør for biotek-konsulentfirmaet ActaBio, og som også har været forskningsdirektør i en række store danske bioteknologifirmaer). [https://ing.dk/artikel/beregning-fagfolk-hele-danmarks-befolkning-kan-coronatestes-paa-fire-uger-233562 (http://bionyt.s807.sureserver.com/coronavirus-covid19-ingenioren/)]. Med en 24 timers drift viste beregningerne, at der skal bruges 100 PCR-maskiner og en indsats fra 300 laboranter og forskere, der arbejder i treholdsskift, for at analysere hele Danmarks befolkning på 1 måned. Københavns Universitet råder alene over langt flere end 100 PCR-maskiner, skriver Ingeniøren. (Eksempelvis har Institut for Plante- og Miljøvidenskab 40-50 PCR-maskiner). I alt vil der formodentlig kunne blive stillet flere tusinde PCR-maskiner til rådighed, og disse maskiner bruger ikke de reagenser, der har været mangel på til hospitalernes PCR-maskiner. Det, der var mangel på, var et covid19-specifikt testkit fra firmaet Roche, som indeholder en væske, hvor primere og prober allerede er tilsat, og denne væske skal så blot blandes med det oprensede RNA. Men eksterne laboratorier kan teste uden et sådan covid19-specifikt testkit, idet væsken fra et standard PCR-kit blandes med prøven samt en specifik primer/probe, som genkender virussen. Denne specifikke primer/probe kan man fremstille på specialiseret udstyr, hvis man har opskriften, som i praksis er en kode af fire bogstaver (A, T, C og G), for eksempel AAAGGCCTGCA. Disse "reagenser" er der ikke mangel på, hvorimod der altså opstod mangel på den covid19-specifikke væske fra Roche. 

Kritikere har fremført, at analyserne ikke ville blive gennemført på de validerede maskiner på hospitalerne. Hertil svarer Finn T. Okkels, at der er opnået banebrydende resultater i forskningen på internationalt topplan med PCR-maskiner på universiteter og i det private. »Derfor kan man med sikkerhed også gennemføre valide analyser for noget så simpelt som en virus,« siger Finn T. Okkels. Maskinerne har en ekstrem fin præcision, selv ved meget mere komplicerede analyser – til trods for at de ikke er validerede til hver enkelt af de analysetyper, man laver i et forskningslaboratorium. En virusanalyse, hvor der på en fugtig vatpind er en stor mængde analysemateriale til rådighed, er noget af det letteste og mest fejlsikre, som man kan lave. Risikoen for fejl i form af et falsk-negativ testresultat er virkelig minimal. Falsk-negative testresultater vil ikke have noget at gøre med, at maskinerne ikke er validerede. Falsk negative testresultater optræder altid på grund af forkert opsamling af prøvemateriale hos den testede person. Men det problem er det samme ved brug af validerede maskiner.

En række forskere fra de store danske universiteter har sammen med flere private medicinalvirksomheder og forskere fra hospitaler tilbudt de danske myndigheder at hjælpe til med, at flere danskere kan blive testet for coronavirus. Peter Kamp Busk, der er lektor i medicinalbiologi på Roskilde Universitet, var initiativtager til projektet [marts 2020], og Thomas Birk Kristiansen, der er læge og formand for Patientdataforeningen, har i forbindelse med det foreslåede projekt udtalt til TV 2, at der umiddelbart ikke er grænser for, hvor mange der kan testes, hvis man inddrager universiteterne. Der er så mange laboratorier, som har denne type maskiner, at det er svært at se en øvre kant i forhold til testvolumen [https://nyheder.tv2.dk/udland/2020-03-26-beregning-hele-danmarks-befolkning-kan-coronatestes-paa-fire-uger]. Finn Thyge Okkels fra ActaBio har foreslået, at alle danskere testes to gange for coronavirussen (SARS-CoV-2) med 12 dages mellemrum inden for en periode på 28 dage. I personkredsen, der har haft kontakt med positiv-testede personer, skal der efterfølgende foretages systematisk smitteopsporing i flere omgange. 

Private PCR-laboratorier: Det foreslås, at man kan blive testet på et privat PCR-laboratorium (hvis man ikke har mulighed for test på et hospital eller drive-in teststed). Det foreslås, at organisationer og firmaer får mulighed for at bestille en puljetest af f.eks. 10 personer samtidig, eller en massetest af et større antal personer ved samme test, til påvisning af, om der i gruppen er en eller flere, der er smittet. Man kan indsamle de puljede prøver i arbejdstiden, og f.eks. indsende dem til lyntest om aftenen, så man straks opdager, hvis der er en person, der er smittet på en arbejdsplads eller på et fodboldhold osv. Ligesom man har haft standard-test for tuberkulose med røntgenfotografering, f.eks. når skolelærere skulle ansættes, kunne man indføre standard-test for coronavirus ved jobansættelser. Turister kan afkræves test forud for rejser, ligesom man tidligere skulle have en test for sin hund, hvis man skulle til Sverige. Flyselskaberne taler nu om, at de nok bliver nødt til at forlange test af passagerer, som skal med fly, for ellers får flyselskaberne ikke folk til at tage med fly i lang tid fremover. I Grækenland taler man tilsvarende om, at turisterne skal testes før de kommer. 

Transport til teststed: I Tyskland har man specielle Covid-19 taxi. I Danmark er det i øjeblikket ofte tilfældige naboer, som venligt kører folk, der føler sig syge, til coronatestning. Der er eksempler på, at den venlige nabo derved selv er blevet smittet. Derfor må der skabes mulighed for, at man kan blive testet ved eget hjem, så man ikke udsætter sin venlige nabo eller folk, der bruger samme bus, for at blive smittet med coronavirus. Typisk vil folk ønske at få en test, når de er begyndt at føle sig syge, og det er netop omkring dette tidspunkt, at de smitter meget. Den, der lader sig transportere til test, skal bære mundbind, for naturligvis skal det være et krav, at hvis man anser sig for måske at være smittet, skal man bruge mundbind. (Der er brug for nogle mundbind-automater alle steder, hvor der er andre automater). 

Testning ved indrejse til Danmark: Det foreslås, at alle indrejsende til Danmark skal testes i en lyntest, der udføres på stedet inden for 10-15 minutter og efterfølgende (mere sikker) test med PCR-metoden af de, der blev testet negativ ved første test. (Der er udviklet en lyntest, der i stedet for PCR-metoden (der påviser virus-RNA og tager 3-6 timer) måler som ved en graviditetstest, idet der måles på antigen fra coronavirussen ved en immun-kromatografi metode [COVID-19 Ag Respi-Strip test, https://abcnews.go.com/Health/promising-15-minute-test-coronavirus-caveats/story?id=69799168 d.27.marts 2020; denne aktuelle 15-minutters test finder kun 6 ud af 10 positive, så en negativ test skal bekræftes med en PCR-test). 

Alle indrejsende skal desuden feberscreenes. [I øjeblikket [april 2020] udnytter nogle danskere, at f.eks. træningscentre, restauranter mv. er åbne i Sverige, og tager altså frem og tilbage mellem landene uden kontrol].

Validering af testudstyr: Det foreslås, at test-udstyr, der betjenes af faguddannede med mindst 1 års erfaring, ikke skal valideres, men gennemgå lyntjek.

Autorisering: For hurtigt at afhjælpe den akutte mangel på testkit foreslås det, at autorisering udsættes til et senere tidspunkt, men naturligvis skal nye testlaboratorier kunne vise, at de faktisk kan påvise corona-positive prøver og corona-negative prøver, og naturligvis skal man være på vagt over for snyd fra kriminelle grupper og svindlere, som forsøger at udnytte coronakrisen. 

Ikke alle universiteter og private forskningslaboratorier er godkendt til at håndtere prøver, som indeholder sygdomsfremkaldende virus. Det kan løses ved at de indsamlede prøver kun åbnes og inaktiveres på allerede godkendte laboratorier, hvorefter det ekstraherede virus-materiale (RNA/cDNA) sendes videre til analyse på andre universiteter/laboratorier. Alternativt kan prøverne med virusmateriale inaktiveres straks ved brug af varme, sæbevand eller desinfektionsmiddel før afsendelse til laboratoriet. 

Fortegnelse over testlaboratorier [f.eks. PCR-laboratorier]: Det foreslås, at man laver en fortegnelse over laboratorier, som kan udføre testning for coronavirus.

Fortegnelse over testsøgere [f.eks. plejehjem, firmaer mv.]: Det foreslås tilsvarende, at der oprettes en fortegnelse over institutioner, firmaer og privatpersoner, som efterspørger coronatestning. (Eksempler kunne være: Ejendomskomplekser, hvor man indsamler prøver fra alle beboerne. Slagterier, som indsamler prøver fra medarbejderne osv.). Prøverne kan testes samlet, i grupper på f.eks. 3, 10, 100 eller flere. Nogle prøver kan dog testes enkeltvis, f.eks. i de tilfælde, hvor virussen er fundet i en fællesprøve fra 10 personer. 

Fortegnelser over henholdsvis testlaboratorier (f.eks. PCR-laboratorier) og testsøgere (institutioner, firmaer og private) kan f.eks. indsamles på internetstederne https://bionyt.nemtilmeld.dk/47/ [testlaboratorier] og https://bionyt.nemtilmeld.dk/46/ [testsøgere] (hvor man selv anfører sine data, såsom navn, tlf., email, adresse og andre oplysninger). Eftersom nemtilmeld.dk er baseret på tilmeldinger til "et arrangement", er der til formålet oprettet følgende to "arrangementer": 

1) "Coronadagen 2021 for testlaboratorier, 11.marts 2021, for PCR-laboratorier mv., der vil tilbyde at udføre coronatestning". 

2) "Coronadagen 2021 for testsøgere, 11.marts 2021, for institutioner og private der ønsker coronatestning". 

Hvis man er et testlaboratorium (f.eks. et PCR-laboratorium), der vil tilbyde coronatest, kan man tilmelde sig på linket her https://bionyt.nemtilmeld.dk/47/ 

Hvis man er testsøger/prøveindsamler (f.eks. en børnehave) kan man tilmelde sig på linket her: https://bionyt.nemtilmeld.dk/46/.

ad 1) Coronadagen 2021 for testlaboratorier, 11.marts 2021, for PCR-laboratorier mv., der vil tilbyde at udføre coronatest: Du eller din institution (PCR-laboratorium osv.) kan her tilmelde dig/jer til denne fortegnelse over laboratorier, som ønsker at etablere et coronatest-laboratorium, der kan tilbyde at udføre coronatest (eller de forberedende trin til PCR-analyse eller anden testtype). Eksempler kunne være: Et universitetslaboratorium, et privat laboratorium, et biokemisk analysefirma, et viruslaboratorium inden for levnedsmiddelindustrien, medicinalindustrien osv. eller andet firma, som ønsker at tilbyde udførelse af coronatest. Prøverne kan evt. testes samlet, i grupper på f.eks. 3, 10, 100 eller flere [i princippet ved at flere spytter i samme glas]. Nogle prøver kan testes enkeltvis, f.eks. i de tilfælde, hvor virussen er fundet i en fællesprøve fra 10 personer. – Coronadagen er 11. marts 2021, hvilket er årsdagen for, at Danmark lukkede ned på grund af coronavirussen SARS-CoV-2, der giver sygdommen Covid-19. Dagen er også årsdagen for, at WHO erklærede epidemien for en pandemi. – BEMÆRK AT DET IKKE ER TANKEN, AT CORONATEST SKAL UDFØRES PÅ NETOP DENNE DAG, MEN AT TESTENE SKAL UDFØRES LØBENDE. (DAGEN SKAL BRUGES TIL MARKERING OG STATUS). – Mødet afholdes 11. marts 2021 online som videomøde arrangeret af tidsskriftet BioNyt Videnskabens Verden, Falkonergårdsvej 4, 1959 Frederiksberg C, bionyt@gmail.com, tlf/sms:(45)21729908. [BioNyt Videnskabens Verden er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift]. – Ved at tilmelde dig/jer, vil tidsskriftet BioNyt Videnskabens Verden i perioden fra nu og frem til 11. marts 2021 søge at formidle forbindelse med institutioner, firmaer og privatpersoner, som ønsker at få udført coronatest. (Formidlingen vil ske efterhånden som disse melder sig parate til at få udført coronatestning). (Eksempler kunne være: Et plejehjem, der ønsker at få udført coronatest blandt beboerne og personalet; et ejendomskompleks, hvor man ønsker at tilbyde coronatest til beboerne; eller et slagteri eller andet firma, som ønsker at tilbyde coronatest til medarbejderne). Se bionyt.dk/coronavirus [Gå til linket her: https://bionyt.nemtilmeld.dk/47/]

ad.2: "Coronadagen 2021 for testsøgere, 11.marts 2021, for institutioner og private der ønsker coronatest": Du eller din institution (firma, forening, beboelseskompleks osv.). kan her tilmelde dig/jer til denne fortegnelse over institutioner, firmaer og privatpersoner, som ønsker coronatest. (Du/I er f.eks. et plejehjem, der ønsker at få udført coronatest blandt beboerne og personalet; et ejendomskompleks, hvor man ønsker at tilbyde coronatest til beboerne; eller et slagteri eller andet firma, som ønsker at tilbyde coronatest til medarbejderne). Prøverne testes samlet, f.eks. i grupper på 3, 10, 100 eller flere. Nogle prøver kan testes enkeltvis, f.eks. i de tilfælde, hvor virussen er fundet i en fællesprøve fra 10 personer. Gå til linket her: https://bionyt.nemtilmeld.dk/46/]

Meddelelse til testsøgerne: "Oplys venligst så mange oplysninger, som du/I finder relevant at oplyse (antal personer der skal testes, særlige behov, baggrund for smitterisiko, praktiske forhold, tidsmæssige behov, behov for gentagne forsøg, erfaringer vedrørende tidligere foretagne test eller afvisninger af testning, begrundelsen for at du/I ønsker test samt hvad du/I ellers gerne vil meddele til biolog Ole Terney fra BioNyt Videnskabens Verden eller til testlaboratorierne, som kan udføre jeres corona-testning. Det kan også være af værdi at vide, om I selv kan tage testene, eller på anden måde har erfaringer på området". 

Det er altså ikke meningen, at test skal foretages på netop denne dag (11.marts), men at der denne dag skal ske en markering og/eller status af testning for Covid19-coronavirus i Danmark.

Der etableres en tilsvarende "arrangementdag" for de følgende år (11. marts hvert år).

Der oprettes altså i de følgende år to nye "arrangementer" for henholdsvis testsøgere og testlaboratorier på nemtilmeld.dk for 11. marts 2022, 11. marts 2023 etc. Nyindsamling af data til disse "arrangementer" kan ske hvert år (dvs. at man hvert år begynder forfra på at lave fortegnelserne over testsøgerne [f.eks. plejehjem] og testlaboratorier [f.eks. PCR-laboratorier]. De institutioner, som stod på den gamle liste, får 12. marts tilsendt en mail om, at de kan tilmelde sig den nye liste for det kommende år. 

Når der er testtilbud nok, vil man med henblik på at synkronisere testene kunne etablere en testdag hver måned, altså Coronatestdage 11. marts 2021, 11. april 2021, 11. maj 2021, 11. juni 2021, 11. juli 2021, 11. august 2021, 11. september 2021, 11. oktober 2021, 11. november 2021, 11. marts december, 11. januar 2022, 11. februar 2022 og 11. marts 2022 osv.    

Information om deltagende testlaboratorier og testsøgere: Testlaboratorierne kan få oplysninger om testsøgerne [f.eks. børnehjem, sangkor, postfirmaer, plejehjem osv.]. Og omvendt kan testsøgerne få oplysninger om testlaboratorierne [PCR-laboratorierne].  

Information om testresultater: PCR-laboratorierne meddeler testresultater direkte til den institution, firma mv., som har bestilt testen. [Den institution mv., der har fået foretaget en fællestest, kan vælge at offentliggøre et negativt PCR-testresultat for derved at vise, at man har fået foretaget en test, og at ingen af institutionens eller firmaets medarbejdere ifølge testen var smittet på testtidspunktet. Dette svarer til de offentligt tilgængelige oplysninger om, at man har sikkerhedstjekket en elevator].

Aftaler om testning: Konkret kan testninger ske ved individuelle aftaler mellem testsøgerne [institutioner, firmaer osv.] og testlaboratorierne [PCR-laboratorium]. Økonomiske forhold kan aftales mellem partnerne indbyrdes og altså decentralt.

Persondata: Persondata er i udgangspunktet anonymiseret ved, at testen foretages på puljer af flere personers spyt/mundskrab samtidig. Desuden kan håndtering af persondata ske ved aftaler mellem parterne (f.eks. mellem et gartneri, der ønsker medarbejder-testning, og PCR-laboratoriet, der udfører testen af gartneriets ansatte). Prøvetagerne kan også ved personlige test anonymisere prøverne ved, at prøveglasset anføres med et tal mellem 10000 og 99999, hvor hver medarbejder selv vælger et tal, som andre ikke kender. Eller prøvetestningen kan anonymiseres ved at pulje prøven sammen (i princippet ved at alle spytter i samme prøveglas). I øvrigt er der ikke nogen god begrundelse for sådanne anonymiseringer, men det kunne gøres alligevel for at undgå kritik og unødvendig bekymring. 

Prisen: Det antages, at en PCR-testning for coronavirus kan holdes på prisen af 1-2 parkeringsbøder, f.eks. 1000 kr. Hvis der er tale om PCR-test af en pulje af 10 personers spyt/mundskrab, svarer det altså til 100 kr. pr. person (bortset fra eventuelle gentagne test, hvis der i gruppen findes coronavirus, eller hvis man vil følge op med periodevise test). Hvis man kan teste 100 ad gangen, vil prisen være 10 kr pr. person, og 6 millioner personers test vil så koste 60 millioner kr. Det vil være et ubetydeligt beløb i forhold til de kolossale økonomiske tab, som samfundet har ved ikke at vide, hvilke personer, der er aktuelle smittebærere (og i øvrigt samme beløb, som man har brugt til køb af usikre antistoftest fra Kina [april 2020]).  

Testtagning: Det kommer an på forsøg, hvor mange personers mundskrab-prøver man kan pulje i samme prøvetagning. Det kan være 10 personer, 100 personer eller et andet antal. Ligeledes kommer det an på forsøg, om det er tilstrækkeligt med en spytprøve [spyt-teknologi for coronavirus er udviklet i USA], eller om man skal bruge en vat-podepind til at lave et skrab af svælgvæggen bag drøbelen i svælget eller bagest i næsen. 

Hvis man ikke rammer det rette væv i svælget, så risikerer man et falsk-negativt resultat. Det kræver en vis omhyggelighed at tage prøven korrekt, men det er ikke mere vanskeligt, end at det kan læres hurtigt, også af laboranter, der ikke arbejder med human prøvetagning til daglig og af folk selv. Det må komme an på forsøg, om man ved anvisning på video eller ved skærm-telefon (Skype, Facetime osv.) kan sikre, at prøvetagningen sker så man undgår falsk-negative test. Firmaer og institutioner, som vil foretage mange gentagne test, kan uddanne bestemte medarbejdere til at udføre testene eller til at overvåge, hvordan de ansatte tager en prøve på sig selv. 

Coronadagen: Det foreslås at etablere en årlig Coronadag. Sådanne dage, f.eks. "Coronadagen 2021" (11.marts 2021), "Coronadagen 2022" (11.marts 2022) osv., kan bruges til markering og statusopgørelse for, hvordan det går med at blive fri for smitten i Danmark, eller hvordan det går med at holde smitten på et lavt niveau. Man kunne udvide ideen til andre lande, f.eks. "Corona day UK 2021" samt tilsvarende for 2022, 2023 osv. i alle lande i verden. (Som nævnt tidligere var den 11. marts 2020 den dag, Danmark blev lukket ned, og den dag, hvor WHO annoncerede officielt, at corona-epidemien var blevet til en pandemi: https://www.who.int/dg/speeches/detail/who-director-general-s-opening-remarks-at-the-media-briefing-on-Covid-19—11-march-2020).

Patientforening: Det foreslås, at der oprettes en bredt funderet (evt. international) patientforening, hvor Coronadagen er tilknyttet. Der vil være en del helbredte, som har fået alvorlige lungeskader (lungefibrose), og hvor udveksling af erfaringer og støtte kan være relevant. I en coronapatientforening kunne man også forsøge at hæmme de alvorlige corona-sygdomsforløb og undertrykke sygdomsudviklingen. Der kan også være behov for mental støtte. 

Svar på spørgsmål fra en smittet: "Hvor mange af de mennesker, jeg har haft kontakt til, bliver selv smittet?": Man regner med, at 5%-15% af de tætteste kontakter (f.eks. medlemmer af samme husstand) bliver smittet, hvorimod under 1% smittes blandt andre kontakter, såsom tilfældigt forbipasserende eller ved korte samtaler. [Disse tal kaldes SAR, "secondary attack rate"]. Sammenlignet med visse andre virus er den ikke særlig smitsom (ikke så effektiv).

Svar på spørgsmål: "Hvor mange mennesker vil en smittet uden symptomer komme til at smitte?": Tal for Island tyder på, at hver tredje, som er smittet uden at have symptomer, smitter andre [https://time.com/5831580/iceland-coronavirus-tests]. Erfaringen fra Island er altså, at den halvdel af de smittede, som aldrig får symptomer, smitter væsentlig mindre end de, der får symptomer. {Det må så logisk betyde, at dem, der har symptomer, smitter mere end det gennemsnitlige smittetal}. 

Svar på spørgsmålet: "Hvor lang tid går der, før en smittet har smittet videre?". Det er 4-5 dage i gennemsnit. (Ved influenza er det 1½ dag). Den nye coronavirus er altså meget langsommere end influenza, men den er meget smitsom, fordi ingen af de kontakter, som virussen møder, er immune, eftersom det er en ny virus blandt mennesker.  

Svar på spørgsmålet: "Hvor mange vil en smittet person give smitten videre til?". Det var 2,6 personer i begyndelsen af epidemien, da folk endnu ikke havde lært at holde afstand og vaske hænder. (Ved influenza er det typisk 1,1). Målt på denne parameter var den nye coronavirus i begyndelsen af epidemien altså mere end dobbelt så smitsom som influenza. (Ved mæslinger, der smitter via luften, ville det ikke være nok at holde 2 meters afstand). 

Svar på spørgsmålet: "Hvor lang tid går der, før man kan se effekten [i form af ændring af hospitalsindlæggelser] af en adfærdsændring, såsom ændring af, i hvilket omfang vi holder afstand?" Det afhænger af flere faktorer: Først og fremmest afhænger det af, om adfærdsændringen sker i unge mennesker. Unge kan blive alvorligt syge af Covid-19, men det sker væsentlig sjældnere end for ældre. Det vil derfor især være ældre, som tæller i antallet af hospitalsindlæggelser. Så hvis adfærdsændringen sker hos unge, vil det tage nogen tid, før deres større smitte rammer nogle ældre: Hvis en ung [person 0] er nysmittet, og [pga. adfærdsændring] efter 4-5 dage smitter en anden ung [person 1], som igen efter 4-5 dage smitter endnu et ungt menneske [person 2], som efter 4-5 dage smitter sin far [person 3], som efter 4-5 dage smitter sin mor (den unges farmor) [person 4], som indlægges på hospital efter 10-14 dage, så er der fra [person 0] til [person 4] gået mellem 4+4+4+4+10 dage og 5+5+5+5+14 dage, altså mellem 26 dage og 34 dage. Det vil sige 4-5 ugers forsinkelse, inden adfærdsændringen giver sig udslag i en hospitalsindlæggelse i dette tænkte tilfælde. Hvis man åbner de ældre elevers skoler, ses virkningen altså måske først 1 måned senere i form af øgning af hospitalsindlæggelserne. Hvis man udfører mange test, er der mulighed for at stoppe smitten, før smitten rammer en person, som ville blive alvorligt syg. 

Statens Serum Institut har i et notat til Folketingets partier [1.maj 2020] vurderet smitterisikoen ved at åbne forskellige dele af samfundet: Lav risiko er udendørsarealer, biblioteker, museer og zoologiske haver. Middel risiko er restauranter, cafeer, indkøbscentre, stormagasiner, arkader, basarer, skøjtehaller, svømmehaller, udendørs sportsfaciliteter med fysisk afstand, teatre, biografer; kirker, synagoger og moskeer (idet dog fysisk aktivitet og sang medfører høj smitterisiko). HF-enkeltfag, universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier og kunstneriske videregående uddannelser (idet dog fysisk aktivitet og sang giver høj smitterisiko). Høj risiko har indendørs fysisk aktivitet, sang, 6.-10. klasser, gymnasiale uddannelser (på nær afgangselever og ASF-klasser), erhvervsuddannelser, højskoler, vandpibecafeer, barer, værtshuse, ungdomsklubber, aktivitetstilbud/dagtilbud for socialt udsatte børn og unge, badeland, legeland, indendørsfaciliteter i forlystelsesparker, sportshaller – med fysisk afstand. Meget høj risiko har efterskoler, forlystelsesparker, spillesteder, natklubber, diskoteker, fitnesscentre, sportshaller med fysisk kontakt. Statens Serum Institut skriver, at disse vurderinger er "usikre og forenklede" og afhænger af epidemiens udbredelse på det aktuelle tidspunkt. Vurderingerne er i øvrigt under forudsætning af, at der holdes fysisk afstand og god hygiejne. [https://nyheder.tv2.dk/politik/2020-05-01-fortroligt-notat-her-er-det-mest-risikabelt-at-aabne-danmark]

Opbygning af lager af virusmasker og andre værnemidler. Det var ikke, fordi man ikke var blevet advaret, at man manglede værnemidler, da pandemien ramte Danmark. I 2006, da Lars Løkke Rasmussen var sundhedsminister, havde en ekspertgruppe gennem flere år arbejdet på en pandemiplan. I høringsfasen pegede bl.a. Amtsrådsforeningen (forløberen til Danske Regioner) på, at der ikke ville være nok masker ved en pandemi. Man kunne se af planen, at der nærmest straks (i hvert fald efter få uger) ville opstå mangel på FFP3-masker, som er den eneste type, som beviseligt beskytter mod virus. Men Sundhedsstyrelsen mente, at det ville være for dyrt at opretholde et lager, fordi maskerne har begrænset holdbarhed, og ville skulle udskiftes, så man skulle altså holde styr på deres alder. Tre år efter, at 2006-planen var klar, blev Danmark ramt af svineinfluenza-epidemien, som på verdensplan dræbte 284.400 ifølge The Lancet. Selv om Danmark kun fik under 5000 smittede, oplevede både plejepersonale og praktiserende læger at stå uden værnemidler og manglede især de særlige masker. Selv da maskerne blev bestilt, var de stadig ikke leveret tre uger senere, klagede lægerne i 2009. Man lavede en ny pandemiplan i 2013, men man øgede ikke lageret af de vigtige FFP3-masker. Det betød, at da Covid-19 pandemien ramte landet, manglede man for første gang ikke kun FFP3-maskerne til plejepersonalet og de praktiserende læger, men også til hospitalerne. Denne mangel opstod allerede i marts 2020. Årsagen var: Manglende lager, enorm global efterspørgsel, unødvendigt privat forbrug, nedlukning af de producerende firmaer i Kina samt manglende krav om, hvor mange værnemidler de enkelte sygehuse og kommuner skulle have på lager. Dette kunne de enkelte regioner nemlig selv beslutte, og i Region Syddanmark besluttede man f.eks. i 2017, at hvert hospital kun skulle have 50 stk. FFP3-masker på lager. Lægemiddelstyrelsen måtte bruge flere uger på at danne sig et overblik over disse mange små spredte lagre i landet. De hidtidige pandemi-planer tog udgangspunkt i beskyttelse mod influenza-sygdomme, selv om man i 2003 havde haft SARS-coronavirus, som var godt på vej til at blive en pandemi, og senere også et ebolavirus-udbrud, som truede med at nå storbyer og blive en pandemi. Baggrunden for, at nødlagre af værnemidler blev anset for en unødvendig udgift, var, at Sundhedsstyrelsen havde vurderet, at sundhedspersonalet ikke ville være i risikogruppen for at blive alvorligt syg af en influenza, skriver Politiken [27.apr.2020 I s.4] – hvilket ikke rigtig giver nogen mening. 

Det foreslås, at man forbereder sig på næste pandemi. Den næste pandemi vil komme fra en ny virus, som man ikke kender, men man kan forberede sig ved at være parat med værnemidler og med testfaciliteter. 

Hvis Danmark går over til at teste befolkningen, vil det falde fint i tråd med anbefalingen fra generaldirektør i Verdenssundhedsorganisationen (WHO), Tedros Adhanom Ghebreyesus, hvor WHO-chefen på organisationens pressemøde i marts 2020 på det kraftigste opfordrede verdens regeringer om at teste flere for corona under denne pandemi: »Vi kan ikke stoppe denne pandemi, hvis vi ikke ved, hvem der er smittede. Vi har et simpelt budskab til alle lande: test, test, test. Test alle mistænkte tilfælde«. WHO-direktøren tilføjede, at den mest effektive måde at forebygge infektioner og redde liv på, er ved at bryde smittekæderne. Og for at gøre det, må man teste og isolere.

Validering og komplicerede bureaukratiske procedurer, der forhindrer. at laboratorier hurtigt får gang i testning, kan betyde. at unødvendigt mange danskere dør, og at samfundet mister hundreder af milliarder af kroner, hvilket kan betyde, at der i fremtiden ikke er ressourcer til at behandle tusinder af danskere med livstruende sygdomme. 

Danmark kunne blive fri for covid-19 på 4 uger: Efter en Drive-In test vil man kunne få svar på SMS eller ved et telefonopkald efter blot 15 minutter. Personer i risikogruppe vil kunne få sikre besøg, ved at de pårørende og gæster tester sig selv på få minutter hver gang, de kommer ind i hjemmet.

Udvikling af nye testprogrammer: Da der udsendes virus ved almindelig tale, kan man måske tage en prøve via udåndingsluften til en PCR-test, eftersom denne testteknologi er ekstrem følsom. Måske kan virus endog opfanges via bygningers og forretningers ventilationssystemer. 

Skal alle med i testprogrammerne?: Man har i forbindelse med udvikling af en app til smitteopsporing konkluderet, at det ikke er strengt nødvendigt at alle har en sådan app. Så længe en sådan app virker så godt, at smitten er nedadgående, vil den have en berettigelse. Det tilsvarende gælder for test, hvor man kan forestille sig, at det af forskellige årsager vil være svært at få testet alle. Der kan f.eks. være risiko for, at folk i parallelsamfund ikke lader sig teste. Rundt omkring i verden er der mange eksempler på, at lokale trossamfund, kulturelle grupperinger, politiske grupperinger, etniske grupperinger, ungdomsgrupperinger osv. kan fremkalde smittehotspot ved deres aktiviteter. Der kan også være risiko for, at nogen ikke vil tage imod et frivilligt tilbud om testning, eller vil snyde sig uden om en påkrævet testning, f.eks. ved indrejse, flyrejser, studenterfesten osv. Hvis testning i visse situationer var påkrævet, ville snyd f.eks. kunne ske i forbindelse med selvtestning (hvis prøven ikke tages rigtigt, eller hvis en person i en puljet spytprøvetest bare ikke spytter i prøveglasset). Nogle mennesker kan være bange for at blive testet positiv. Dette kan f.eks. skyldes frygt for krav om isolation eller frygt for social stigmatisering (som man så det i starten af AIDS-epidemien). Fra udlandet har man set eksempler på, at nogen ikke tør lade sig teste af frygt for konsekvenserne i et intolerant samfund: Dette er f.eks. et stort problem for homoseksuelle i det homofobiske Sydkorea og for muslimer i det islamofobiske Indien [https://www.theguardian.com/world/2020/apr/13/coronavirus-conspiracy-theories-targeting-muslims-spread-in-india]). Tilhængere af konspiratoriske ideer om "at covid19 ikke eksisterer" vil nok heller ikke lade sig teste. 

Som sagt er det muligt, at samfundet kan tåle, at ikke alle lader sig teste. Men hvis det skulle vise sig, at opdukken af smitte-hotspot er et utåleligt problem, ville man teknisk kunne gøre det sværere at snyde med testning. Snyd ville f.eks. kunne undgås ved at tilkoble en personlig DNA-stregkodesekvens (ligesom man kender fra fingeraftryk; det kunne f.eks. være påvisning af et hyper-variabelt genetisk område (f.eks. et vævstype-bestemmende DNA-område) eller ved at sammenholde f.eks. 7 forskellige DNA-områder og derved sandsynliggøre, at det er den rigtige person, der er testet. En sådan kontrol ville kunne aflæses sammen med PCR-testproceduren, og prøver fra gang til gang ville kunne tilknyttes en bestemt person på automatisk måde, uden at der skete nedskrivning af noget, og uden at selve personen ville kunne identificeres umiddelbart. Omvendt ville man, hvis dette skulle blive nødvendigt på et tidspunkt, kunne indføre et system, som sammenkobler personens CPR-nr eller navn til en bestemt prøve. Man ville også, hvis dette skulle blive nødvendigt for at undgå snyd, kunne teste på gener for synlige/målbare træk, såsom øjenfarve, hårfarve, tungerulning, bittersmag-evne, blodtype (ifølge personens donorkort mv.) og derved på stedet tjekke, at det er den rigtige person, der har afgivet den prøve, der testes. Et sådant system ville kunne beskytte os mod en bartender, der ikke lader sig teste eller ikke forstår det danske sprog, og som ville kunne nå at smitte mange mennesker på få dage, som man har set eksempler på. 

Når testcentre er opbygget, kan man også vælge at medtage test for andre sygdomme. Selve PCR-testningen for andre ting ville være ukompliceret at lave med samme prøve. Derved ville man kunne gøre testningen selvfinansierende. Man ville f.eks. derved kunne stoppe andre luftvejsinfektioner (influenza-typerne, forkølelsesvirus-arterne og lungebetændelse-typerne).  – Eller man kunne teste for alle de virus, som man kan teste ved hjælp af den samme vatpind som covid-19-virus. Dette ville ikke kræve mere tid af personen, som gerne vil testes, og nok heller ikke mere tid i PCR-maskinerne, men prøveforberedelsen (dvs. isoleringen af RNA og DNA) kan blive mere kompliceret. (Alternativt kunne man fokusere på de virus mv., hvor man ville bruge samme procedure til ekstraktionsprocessen). – Egentlig ville man kunne udnyttet testmuligheden til også at opdage potentielt kræftfremkaldende virus (HIV, HPV, herpes, mononukleose, hepatitis A, B og C), farlige bakterieinfektioner, der er potentielt kræftfremkaldende (f.eks. Helicobacter), eller som kan skade nervesystemet (f.eks. meningitis, toxoplasmose, borreliose, porfyromonas (der kan give parendentose og demens),  eller som kan medføre barnløshed (f.eks. klamydier), og andet, såsom tuberkulose, cytomegalovirus og MRSA (der er en potentiel dødelig bakteriesygdom, som ikke kan behandles med antibiotika). Samfundet ville altså kunne spare enorme summer og lidelser (levealderen ville stige betragteligt) og risikoen for at få visse kræftsygdomme, infertilitet, demens mv. ville falde dramatisk, ligesom forbruget af antibiotika til mennesker ville falde kraftigt, og dermed ville antibiotikaresistensudvikling reduceres og antibiotika ville derfor virke bedre og helbrede flere. 

Test kunne tilbydes i forbindelse med sportsarrangementer. F.eks. løber topidrætsfolk en øget risiko, hvis de smittes med covid-19, for de træner ofte så hårdt, at deres immunsystem ikke fungerer ordentlig, og en infektion kan derfor få alvorlige komplikationer for dem.

Under coronakrisen har mange byer i verden opdaget fordelen ved cykelstier. Luften er blevet renere. Myndighederne i nogle lande har i forbindelse med hjælpepakker til flyselskaberne stillet krav om mere grøn luftfart. Energiforbruget er faldet. Der er gjort nye opdagelser, som vi får gavn af i fremtiden. Vi har lært betydningen af at forsikre os og være mere selvforsynende. Vi har lært, at hvis alle politiske partier står sammen, kan de få befolkningens ørenlyd og opnå fantastiske ting, som ingen troede muligt (såsom totalt at knække en eksponentiel coronakurve samt i samme omgang få en igangværende influenzaepidemi til at ophøre ved at opretholde afstandskrav og hygiejne, og denne erfaring ville kunne bruges på andre områder). Børn og de kommende generationer har lært vigtige ting om hygiejne. Sundhedsvæsenet har lært meget om omstilling og samarbejde. Nogle mennesker har opdaget fordelen ved ro. På fødeafdelingerne har de f.eks. opdaget, at den nyfødte har stor gavn af, at der ikke er mange besøg og stor uro de første dage efter fødslen (hurtigere suttetræning, mindre stress mv.). Mange har opdaget, at deres eget land er værd at holde ferie i. Mange mennesker har lært værdien ved at opholde sig i naturen. Folk har lært at udnytte digitale mødeformer, online-undervisning mv. Vi har lært at det ikke altid er nødvendigt at transportere os et sted hen for at vi kan mødes. Læger og patienter har lært at bruge online-konsultationer. Nogle har måske fået en mere positiv holdning til vaccination. Der er udviklet testmetoder og vaccinemetoder, der vil kunne bruges på andre nye infektioner i fremtiden.  Der er opstået talrige nye vennegrupper og hjælpegrupper. Vi har opdaget, at de faggrupper, som hidtil ikke var ansete erhverv, i virkeligheden var de vigtigste for samfundet. Børnene har opdaget, at de elsker skolen. 

Vi mangler at lære at hjælpe myndighederne, når disse ikke via de begrænsede ressourcer, der foreligger på forhånd, har styrke nok til at få ting til at ske hurtigt og effektivt nok i en krisesituation. Myndighederne mangler at lære, at i en sådan situation, skal man i højere grad række ud efter den hjælp, som tilbydes, og være åben om de manglende ressourcer og andre problemer, de har. 

/af Ole Terney, redaktør af BioNyt Videnskabens Verden

16. maj 2020

Kommentarer kan sendes til bionyt@gmail.com eller tlf/sms til (+45) 21729908

===========================================================

BORGERFORSLAG: 

Alle skal kunne få test for Covid-19 coronavirus

ID: FT-xxxxx

Vi ønsker, at testning for Covid-19 coronavirus tilbydes alle i Danmark. Positiv-testede bør tilbydes kontakt-opfølgning og hjælp til karantæne (selv-isolation). Testning bør gentages med jævne mellemrum. 

 

Brylluppet er udsat: Vi har ikke lyst til at gæsterne bliver syge. (Ved en fest smittedes 25 af 50 gæster).

 

Sangkorets start er udsat: Vi har ikke lyst til at sangerne bliver syge. (På en koraften smittedes 14 ud af 22 sangere).

 

Sportsstævnet er udsat: Vi har ikke lyst til at publikum bliver syge. (Efter en volleyball-kamp mv. og videresmitte blev over 1000 syge med Covid-19)  

 

Det religiøse bønnemøde er udsat: Et 5 dages møde arrangeret af Frankrigs næststørste evangeliske kirke gav anledning til, at over 2400 mennesker senere mistede livet på grund af Covid-19 i det pågældende område af landet.

 

Vores rejsearrangement er udsat: På et krydstogtskib blev over 700 smittet.

 

Jobbet er blevet farligt: Mange har mistet livet ved at blive smittet via deres arbejde.

 

Foreningsmøderne er udsat: Dans, latter, fysisk udfoldelse, nærkontakt, små rum osv. er optimale forhold for smittespredning.

 

Virussen forsvinder ikke: Nye udbrud vil opstå, og virussen ændrer sig til at blive mere smittende.

 

Vaccinen og kuren kan vi håbe på, men ikke vente på: En kur vil måske forhindre dødsfald, men ikke nødvendigvis sygdom. En vaccine vil måske kræve gentagen vaccination hvert år.

 

Vi bør handle nu, for at samfundet kan åbne op: Så længe virussen er blandt os, vil det begrænse festivaler, koncerter, teaterforestillinger, demokratiske manifestationer, fejringer, natklubber, dans, sang, idræt, foreningsliv, taxa-kørsel, rejser, familiefester, køreskoleundervisning, sport, bisættelser osv.

 

Til efteråret vil snue, forkølelse og influenza give frygt for Covid-19 smitte: Vi risikerer, at virussen spredes, når andre luftvejsinfektioner også optræder.

 

Syge, ældre, handicappede, kronisk syge, demente får mindre nærvær: Vi risikerer tilbagevenden til forholdene under coronakrisen. 

 

Nej – vi skal ikke alle have sygdommen: Tendensen i Europa er, at landene søger mod at eliminere smitten.

Der kræves politisk vilje til massetestning: Det er nødvendigt, at verdens beslutningstagere får øjnene op for perspektiverne ved massetestning. Ved løbende testning af alle. Dette anbefales i en Science-artikel af Sten Linnarson (Karolinska Instituttet i Stockholm), Jussi Taipale (Helsinki Universitet) og Paul Romer (Nobelpris-vindende økonom, New York): [https://www.medrxiv.org/content/10.1101/2020.04.27.20078329v1.full.pdf].). 

Udnyt nuværende momentum: Sundhedssystemet eller økonomien ødelægges, hvis man efter åbning af samfundet må lukke ned, fordi virus-epidemien blusser op. Danmark har nu ret få smittede – dvs. godt tidspunkt til opstart af kontinuerlig massetestning af alle i samfundet.  

Hjemmetest: Forskerne anbefaler i deres Science-artikel testning af alle igen og igen. Send f.eks. 50 testkit ud til alle borgere i landet, hvormed de kan teste sig selv hver 10. dag. Efter få minutter ses resultatet: positiv eller negativ (som ved en graviditetstest). I Stockholm lod man 700 personer lave hjemmetest (vatpind i næse eller kop at spytte i). Fejltest er ikke et problem, fordi der testes løbende. Jens Lundgren (der er professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet og rådgiver for den danske regering om Covid-19) siger ifølge Information: "Jeg er grundlæggende meget enig i, hvad forfatterne skriver".

Sten Linnarson (fra Karolinska Instituttet i Stockholm) siger til Information: Danmark ville kunne opstarte massetestning i løbet af 2 måneder. Teknologien eksisterer. Det kræver blot, at beslutningstagerne overbevises om, at det er denne vej, vi bliver nødt til at gå. https://www.information.dk/udland/2020/05/ny-rapport-politisk-vilje-let-teste-loebende-faa-styr-paa-epidemien-genaabne-samfundet

Regeringens nuværende mål er 42.000 test om dagen. Hvis universiteternes testkapacitet udnyttes, kan Danmark teste 400.000 om dagen, f.eks. en stor del af befolkningen hver uge og sundhedspersonale mv. dagligt, siger Paul M. Romer, som fik Nobelprisen i økonomi i 2018. [https://www.nytimes.com/2020/03/23/opinion/coronavirus-depression.html].

De smittede kan opdages, før de når at smitte andre. Derved forhindres smittekæder allerede før de opstår.

Avisen Ingeniøren fik i marts 2020 ph.d. Rubini Kannangara (hun er ledende molekylærbiolog) og Finn Okkels (han er direktør for biotek-konsulentfirmaet ActaBio og tidligere forskningsleder i store firmaer) til at regne på testkapaciteten i Danmark: Med døgndrift skal der bruges 100 PCR-maskiner og 300 laboranter i treholdsskift for at analysere hele Danmarks befolkning på 1 måned. I Danmark findes over tusinde PCR-maskiner; f.eks. har alene Københavns Universitet over 100 PCR-maskiner.

Peter Kamp Busk (der er lektor i medicinalbiologi på Roskilde Universitet) tog i marts 2020 initiativ til at forskere fra universiteter, medicinalvirksomheder og hospitaler tilbød de danske myndigheder at hjælpe til med, at flere danskere blev testet for coronavirus. Læge Thomas Birk Kristiansen (der er formand for Patientdataforeningen) har om projektet udtalt til TV 2, at der umiddelbart ikke er grænser for, hvor mange der kan testes, hvis man inddrager universiteterne.  [https://nyheder.tv2.dk/udland/2020-03-26-beregning-hele-danmarks-befolkning-kan-coronatestes-paa-fire-uger ].

Finn T. Okkels har foreslået, at alle danskere testes to gange med 12 dages mellemrum inden for en periode på 28 dage.

I stedet for hjemmetest, kan man tillade testning på private PCR-laboratorier eller universiteter. Eventuelt kan testforløb deles mellem flere instanser, så det første testtrin sker et andet sted end det sidste testtrin.

Eventuelt kan man teste i puljer på f.eks. 10, 50, 100, 500 eller flere personer samtidig. Firmaer og borgergrupper kan teste i puljer (i princippet ved at flere spytter i samme glas). Der kan laves pulje-indsamling af spyt eller mundskrab på arbejdspladsen, fodboldholdet, ved jobansættelser, før rejser osv. Puljeindsamling vil sikre total anonymitet og vise om f.eks. et gartneri med udenlandsk arbejdskraft stadig er fri for virussen.

En PCR-test er yderst følsom, og kan i princippet påvise én RNA-streng fra en virus-partikel. Universiteterne bruger PCR-teknik til ekstremt omfattende studier, og at påvise en virus er banalt og simpelt, fordi man ved, hvad man skal kikke efter. Validering af laboratoriet er derfor faktisk unødvendig – man kan blot lade laboratoriet påvise virussen i  kontrolprøver med og uden virussen. Det er derfor meget kedeligt, at man ikke har taget universiteternes opfordring op og udnyttet deres enorme kapacitet til at teste befolkningen for coronavirus. Man bør åbne universiteterne og universitetsbibliotekerne, så forskerne kan udvikle ideer om testning. Udnyt landets ressourcer, også på dette punkt.

Puljetestning af 100 personer skønnes at koste 10 kr pr. person, da hver PCR-test skønnes at koste ca. 500-1000 kr. Test af hele befolkningen skønnes at koste 60 mill. kr. og ved gentagelser i løbet af et år 600 mill. kr. Dette ville være et ubetydeligt beløb i forhold til de kolossale økonomiske tab, som samfundet har ved ikke at vide, hvilke personer, der aktuelt er smittebærere. (I øvrigt ville testning kunne gøres omkostningsfrit, hvis man ved samme lejlighed testede for andre luftvejssygdomme og andre virus- og bakteriesygdomme, som kan give kræft, demens og andre lidelser).

Der henvises til den ledsagende artikel "Afslutning på coronakrisen" af Ole Terney på internetadressen: bionyt.dk/coronavirus

BioNyt Videnskabens Verden er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift om international, naturvidenskabelig forskning. (bionyt.s807.sureserver.com)

/Hovedstiller til borgerforslaget:  Ole Terney, redaktør af BioNyt Videnskabens Verden

  1. maj 2020

Kommentarer kan sendes til bionyt@gmail.com eller tlf/sms til (+45) 21729908

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *


CAPTCHA Image