Search Posts

Coronavirus-Covid19-befolkningstest

Kære Alle
Jeg og en kollega er blevet interviewet til en artikel på Ingeniøren om hvordan corona-katastrofen kan afsluttes ved at teste hele Danmarks befolkning to gange og derved stoppe smittespredningen, hvorefter corona-pandemien er slut i Danmark. Her er vi heldigvis et lille land.  Uden smittespredning ingen corona-katastrofe. Vi undgår tusindvis af døde og undgår tab på mange hundrede milliarder af kroner. Tanken er naturligvis at de der er positive i testen skal i lukket karantæne (hjemme med overvågning eller evt. på de tomme hoteller med mad fra de tomme restauranter) med levering af fornødenheder udefra og at man holder et vågent øje med al ind og udrejse af Danmark i forbindelse med erhvervsmæssige aktiviteter – også alle der kommer ind skal testes.

Det skal gerne blive en folkebevægelse – vi skal ikke vente på fodslæbende politikere, men håber de meget hurtigt vil støtte op om initiativet.

Da jøderne i sin tid skulle reddes til Sverige foregik det med hjælp fra helt almindelige mennesker i både, kuttere og skibe der ikke var godkendte/validerede til persontransport – og det blev en legendarisk succes. Noget tilsvarende er forskere nu villige til at gøre med henblik på at redde danskerne og Danmark. Støt dem!

Send gerne artiklen rundt til ALLE de beslutningstagere I kender i partierne, universiteterne, firmaerne og i styrelselserne mv. I må gerne tæppebombe systemet, så vi kan få corona-mareridtet afsluttet. Mon ikke også der er en hel masse firmaer og rige mennesker der vil støtte dette initiativ'?

Læs artiklen her nedenfor:

Mange hilsner
Finn Okkels (finnokkels @ yahoo.dk)



ARTIKLEN I INGENIØREN:
Der er så meget testkapacitet til rådighed i Danmark, at man ville kunne teste hele befolkningen to gange på 4 uger. Med det nuværende officielle testniveau vil det tage 3 år.

Det viser beregninger for Ingeniøren, som Ph.D. Rubini Kannangara, ledende molekylærbiolog i biotekvirksomheden River Stone Biotech, og direktør for biotek-konsulentfirmaet ActaBio Finn Okkels, der også har været forskningsdirektør i en række store danske bioteknologifirmaer, har gennemført.

Beregningen viser, at med 24 timers drift skal der kun bruges 100 PCR-maskiner og indsatsen fra 300 laboranter og forskere i fire uger (tre hold pr. døgn) for at analysere hele Danmarks befolkning på fire uger.

Til sammenligning har Sundhedsstyrelsen netop meldt ud at man vil øge testkapaciteten til 5.000 pr. dag. Det svarer til at der vil gå tre år, inden hele befolkningen kan være testet.

Alene på Købehavns Universitet råder man over langt flere end 100 PCRmaskiner. Eksempelvis huser Institut for Plante- og Miljøvidenskab 40-50 PCRmaskiner ifølge de to fagfolk: »Udtalelser i medierne viser, at en lang række offentlige og private institutioner og meget store firmaer bakker op om, at deres maskiner kommer samfundet til hjælp,« siger Finn Okkels.

»I alt vil der formodentlig kunne blive stillet flere tusinde PCR-maskiner til rådighed, og disse maskiner bruger ikke de reagenser, der har været mangel på til hospitalernes PCR-maskiner.«





Virus er simpelt at teste for

Kritikere har fremført, at analyserne ikke vil blive gennemført på de validerede maskiner på hospitalerne.

Hertil svarer Finn Okkels, at der er opnået banebrydende resultater i forskningen på internationalt topplan med PCR-maskiner på universiteter og i det private.

»Derfor kan man med sikkerhed også gennemføre valide analyse for noget så simpelt som en virus,« siger Finn Okkels.

»Maskinerne har en ekstrem fin præcision selv ved meget mere komplicerede analyser – til trods for at de ikke er validerede til hver enkelt af de analysetyper, man laver i et forskningslaboratorium. «

»En virusanalyse, hvor der selv på en fugtig vatpind er store mængde analysemateriale til rådighed er noget af det letteste og fejlsikre, som man kan lave, så risikoen for fejl i form af falsk-negative er virkelig minimal og vil ikke have noget at gøre med, at maskinerne ikke er validerede,« siger han og tilføjer, at falsk negative altid optræder på grund af forkert opsamling af prøvemateriale hos den testede person. Men det problem er det samme med validerede maskiner.





Validering er bureaukratisk

»Validering og komplicerede bureaukratiske procedurer, der vil sætte det hele i stå, kan betyde at tusindvis af danskere dør, og samfundet mister hundreder af milliarder af kroner. Det kan betyde, at der i fremtiden ikke er ressourcer til at behandle tusinder af danskere med livstruende sygdomme. Vi er i denne situation nødt til at være pragmatiske,« siger Finn Okkels.

I forhold til sensivitet, altså om PCR-testen er følsom nok til at kunne måle virus, er der ikke noget problem, anfører bioteknologerne. Moderne PCR-maskiner kan detektere, hvis der blot er ét RNA-molekyle fra virus til stede.

Følsomheden er så høj, at man kan blande mange prøver sammen og på den måde i en enkelt prøve påvise, at ingen i en større gruppe er smittede – når det handler om de meget store befolkningsgrupper, der ikke udviser sygdomstegn, anfører Rubini Kannangara.

Ved at bruge den store PCR-maskinpark fra landets forskningslaboratorier, kan man også meget lettere gentage forsøgene.





Med massetest kan vi hurtigt komme tilbage til dagligdagen

Finn Okkels tilføjer, at en PCR-test af hele Danmarks befolkning kan få en stor betydning.

Dels vil anvendelsen af PCR-maskiner markant mindske antallet af danskere, der dør af coronasygdom, fordi man kan fange langt flere, der er smittede, men som ikke opdages i de officielle test, lyder det.

Men det kan også få stor betydning for alle andre:

»Når arbejdet er gennemført, kan livet i Danmark normaliseres,« siger han.





Podningen skal gennemføres korrekt

Det største problem er prøvetagningen af virus, hvor man skal være sikker på at ramme væv hvor virus findes, når man opsamler prøven f.eks. med en vatpind.

Denne problemstilling er dog ikke væsentlig forskellig fra de massescreeninger, der laves for sygdomme som livmoderhalskræft og tarmkræft, så det fungerer fint i praksis, anfører han.

»Hvis man ikke rammer det rette væv i svælget, så risikerer man et falsk-negativt resultat. Det kræver en vis omhyggelighed at tage prøven korrekt, men det er ikke mere vanskeligt, end at det kan læres hurtigt, også af laboranter, der ikke arbejder med human prøvetagning til daglig og af folk selv,« siger Finn Okkels.

En anden barriere er, at ikke alle universiteter og private forskningslaboratorier er godkendt til at håndtere prøver indeholdende sygdomsfremkaldende virus.

»Det burde kunne løses meget simpelt ved at de indsamlede prøver straks inaktiveres ved at prøven kommes i sæbevand. Samt at den kun åbnes på allerede godkendte laboratorier, hvorefter det ekstraherede virus-materiale (RNA/cDNA) sendes videre til analyse på andre universiteter/laboratorier,

Etabler drive-in steder

Rent praktisk foreslår de to fagfolk, at en stor del af prøveindsamlingen kan foregå på drive in-steder rundt omkring i landet og ved at folk selv som indsender prøver udtaget hjemme, men en mindre del kan også udtages og indsamles hjemme hos folk.

æææMan kan spørge om, hvad så når "alle" efter 4 uger er testet? Skal alle der blev testet negative så testes igen, igen? Det er et godt spørgsmål.

Så længe der ikke er en behandling eller vaccine eller andre løsninger til at undgå udvikling af alvorlig sygdom i forbindelse med covid-19, må vi jo nok tænkte nyt og græsrodsagtigt

Der er sikkert en god ide at teste måske hver 2. måned, så der ikke upåagtet spreder sig ny smitte i større stil. Al indrejse skal selvfølgelig begrænses, og alle skal testes inden de kommer ind i Danmark og f.eks. dagligt de første 14 dage, de er i Danmark.

Når man ofrer flere hundrede milliarder kroner på at begrænse smitte (som man gør nu) skal reglerne (også på nuværende tidspunkt) selvfølgelig bakkes op. Overtrædelse skal have virkelig hårde konsekvenser i form at kæmpebøder og anden skræmmende straf. Det giver ikke mening, at man ofrer hundreder af milliarder af kroner, og nogle så barefjoller rundt og ikke opfører sig ansvarsbevidst. Tænk på hvor mange års fængsel man får for forbrydelser, der slet, slet ikke har tilsvarende skadevirkninger. De uansvarlige er årsag til, at mange mennesker simpelthen vil dø.

Selve PCR-analysearbejdet er ikke krævende, når der ikke forekommer andet end nogle ganske få smittede. Man kan blande f.eks. 1000vis af prøver og analysere dem samlet i en enkelt analyse, der så vil være negativ i de allerfleste tilfælde. PCR-analyser er ekstremt følsomme og bruges på den måde indenfor forskningen. Der er f.eks. intetproblem i at lave en analyse af en blanding af 10.000 mundskrab-prøver.

Ved første test-runde kan man udlevere returkuverter til prøveudtagning, som man selv laver, og man kan have drive-in teststeder, så logistik-problematikken kommer til at handle om testning af dem, der ikke selv kan klare det (eller som glemmer det) – f.eks. kan sundhedspersonale lave testprøven på plejehjem osv. Man kan eventuelt lave DNA-stikprøver, der sikrer, at der ikke bliver snydt med prøverne, idet man kan sammenligne DNA-profilen imellem de forskellige prøver. Man skal gemme prøverne og anonymisere tingene. Hvordan man gør den slags, kender man jo fra forskningen, hvor man tester folk anonymt i flere omgange for alvorlige sygdomme mv. Med en dommerkendelse skal man så kunne afklare navnet mv. på en person, der snyder.

Det store problem er, hvordan man får opbygget bred immunitet i samfundet. Det kan selvfølgelig ske, hvis man får adgang til en vaccine, eller hvis der er effektiv medicin til de ca 50% smittede, der udvikler symptomer på Covid-19-sygdom.

En mulighed er kontrolleret bevidst smitte med meget små mængder sygdomsfremkaldende SARS-CoV-2 i en arm, som ikke er det naturlige voksested for virusset (indtil svage stammer, som ikke giver nævneværdig sygdom, er opdaget – den slags "afvæbnede" levende vacciner kender vi fra poliovaccine og Pasteurs hundegalskab-vaccine- Man kunne lave den slags for mere end 100 år siden). Hvis man bruger en metode som den bevidste smitte med den sygdomsfremkaldende stamme (som giver sygdomssymptomer hos ca. 50%) kan man formentlig modvirke de alvorlige komplikationer ved at behandle med "klorokin" eller lignende "et par dage" (skal afklares) efter smittetidspunktet (hvor der er masser af virus i kroppen) og inden der er Covid-19-symptomer og inden immunsystemet overreagerer, hvilket er farligt. På den måde udvikles immunitet uden alvorlig sygdom.

SARS-CoV-2 kan ikke udvikle resistens mod f.eks. "klorokin", sådan som det langsomt er sket med malariaparasitter. De pågældende resistensmekanismer kan en virus ikke lave. Men der vil selvfølgelig meget langsomt opstå andre former for resistens – specielt hvis man i USA begynder at bruge "klorokin" på hundreder af millioner af mennesker, der er kraftigt inficerede. Det bedste er naturligvis at behandle med en cocktail af virus-hæmmende medicin og på den måde hindre resistensudvikling – som vi kender det fra bekæmpelse af HIV.

Andre muligheder er at lave kontrolleret infektion med meget små mængder virus (som giver mildere sygdomsforløb end infektion med store mængder virus) og så behandle med f.eks. naturstoffer eller medicin, som findes på markedet (og som er godkendt til andre formål, og som har ubetydelige bivirkninger), der hæmmer de inflammationsprocesser, der kan medføre, at SARS-CoV-2 virussen i enkelte tilfælde kan fremkalde alvorlig sygdom ved at ødelægge lungerne. (Det er "kroppen selv", der laver disse skader). Sådanne stoffer findes der en del af. (Der bør laves forskning, som kan tjekke, om disse stoffer i praksis kan hindre de alvorlige sygdomsforløb, der er forbundet med Covid-19, på samme måde, som man kender det i forbindelse med tilsvarende inflammationsprocesser, der er fremkaldt på grund af andre virus eller på andre måder.

Opfordringen fra Finn Okkels og Rubini Kannangara falder fint i tråd med anbefalingen fra generaldirektør i Verdenssundhedsorganisationen (WHO), Tedros Adhanom Ghebreyesus, der på det kraftigste har opfordret regeringer om at teste flere for corona.

»Vi kan ikke stoppe denne pandemi, hvis vi ikke ved, hvem der er smittet. Vi har et simpelt budskab til alle lande: test, test, test. Test alle mistænkte tilfælde,« lød det fra WHO-chefen på organisationens pressemøde i sidste uge. WHO-direktøren tilføjede, at den mest effektive måde at forebygge infektioner og redde liv på er at bryde smittekæderne. Og for at gøre det må man teste og isolere.

»Kender man alle smittede, og kommer de smittede i karantæne på f.eks. tomme hoteller har vi ikke længere pandemi i Danmark. Der vil ikke ske mere smitte,« siger Finn Okkels og tilføjer, at tilrejsende også skal testes og isoleres indtil testresultatet foreligger. »Jeg kunne godt være fortaler for, at vi i det private bare skal gå i gang som en græsrodsbevægelse med at tilbyde test til befolkningen. Er regeringen og styrelserne ikke klar med opbakning bag masse-test på få dage, kan det koste virkeligt mange døde og alt for store samfundsmæssige tab. Under sådanne forhold har folk med udstyret og evnerne pligt til at gøre noget.«





Danske myndigheder: Vi arbejder på det

På et pressemøde med de danske myndigheder i går om coronavirus blev centerchef i Sundhedsstyrelsen Helene Probst ifølge DR spurgt, hvorfor man ikke har taget universiteternes forskningsfaciliteter i brug til øget testning for coronasmitte.



Hun gav ikke et klart svar på spørgsmålet:

»Vi var kede af, at der i sidste uge opstod kapacitetsudfordringer med test. Siden har regioner og lægemiddelstyrelsen arbejdet stenhårdt for at få kapaciteten op.«

»Mange har meldt sig på banen – både private aktører og universiteter – og der foregår et intenst arbejde for at finde ud af, hvordan vi kan løfte testkapaciteten,« sagde Helene Probst på pressemødet ifølge DR.



TESTMETODEN: 

◾ Prøven udtages med en speciel vatpind fra patientens næse- eller halsslimhinde i håb om at fange virus materiale, som befinder sig i luftvejene.

◾ I laboratoriet følger oprensning af RNA. Den adskilles fra øvrige cellerester, herunder proteiner, DNA og hvad der ellers er i prøven. Det er der standard-kits og maskiner til.

◾ Herefter tilføjes en buffer der blandt andet indeholder enzym, som konverterer virus RNA til tostrenget cDNA.

◾ De såkaldte primere tilføjes. Disse består af syntetiske DNA fragmenter, som er fremstillet til at genkende og binde til cDNA fra SARS-CoV-2 der forårsager COVID-19.

◾ Prøven kommes i en PCR-maskine som cykler temperaturen op og ned i ca. 3 timer. Ved hjælp af primerne virker det som en kopimaskine – såkaldt opformering – hvis virussens RNA er til stede i prøven fra patienten.

◾ Efter 30-40 cykler er en enkelt cDNA-kopi fra virus blevet til hundrede millioner kopier. DNAet vil herefter kunne adskilles of detekteres med en fluorescerende farve*

De SARS-CoV-2 (covid-19)-specifikke testkits fra Roche indeholder en enkelt væske hvor primere og prober allerede er tilsat. Denne væske blandes med det oprensede RNA på hospitalslaboratorier.

◾ Hvis eksterne laboratorier skal teste uden COVID19-specifikke testkits, skal væsken fra et standard PCR kit blandes med prøven og specifik primer/probe som genkender virussen. Disse "reagenser" er der ikke mangel på.

◾ Sidstnævnte kan fremstilles på specialiseret udstyr, hvis man har opskriften, i praksis en kode af fire bogstaver, for eksempel AAAGGCCTGCA. Kilde: Center for Diagnostik på DTU m.fl.

(artiklen:ing.dkBeregning fra fagfolk: Hele Danmarks befolkning kan coronatestes på fire uger


WHO-ekspert advarer Danmark: Flokimmunitet betyder, at folk dør. Og I prøver ikke at stoppe detAssisterende generalsekretær i WHO Bruce Aylward advarer mod unødige dødsfald og invaliderede ved at følge Statens Serum Instituts strategi. Er det virkelig den fremtid, I ønsker for Danmark, spørger han.


ARTIKEL I POLITIKEN 27. MAR. 2020 KL. 21.44 AF MAGNUS BREDSDORFF:

.Mens Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, fredag stillede sig foran kameraerne sammen med Verdenssundhedsorganisationen (WHO)'s regionale direktør for Europa, Hans Kluge, gennemførte Politiken et opsigtsvækkende interview med en af WHO's mest respekterede viruseksperter, assisterende generalsekretær Bruce Aylward.

.På pressemødet i Danmark blev der hurtigt lukket for spørgsmål og kun åbnet for en sprække af den uenighed mellem WHO og de danske myndigheder, som de seneste uger er blevet stadig tydeligere.

.Bruce Aylward benytter derimod ikke noget diplomatisk filter efter at have været med WHO i Kina for at se, hvordan landet bekæmper covid-19. Hans kritik af den strategi om at skabe flokimmunitet, som Kåre Mølbak, faglig direktør for infektionsberedskab hos Statens Serum Institut, fredag fortalte om i Politiken, er skarp og direkte.

Hvor mange af jeres gamle skal dø?
»Folk bliver ved med at støve begrebet flokimmunitet af. Hvor mange af jeres gamle vil dø, før I når til dertil? Hvor mange unge vil dø? Hvor mange indbyggere i Danmark vil få langvarig, nedsat lungefunktion som følge af et overleve en sygdom, der har skadet deres lunger«, spørger Bruce Aylward.

.At et land på Danmarks størrelse, så velorganiseret med teknologi og sundhedsvæsen som Danmarks ikke skulle kunne gøre det? Det kalder jeg at give op.

Bruce Aylward, assisterende generalsekretær, WHO
Derefter giver han sig til at lynregne på sagen og sjusser sig frem til, at der skal omkring 100 gange så mange smittede danskere til, inden en tilstrækkelig stor del af befolkningen er blevet immun over for sygdommen.

.»Tænk på konsekvenserne af det, du siger, igennem, og spørg, om det virkelig er den fremtid, du ønsker for Danmark? Kom i gang med matematikken«, siger han.

.Et af Kåre Mølbaks argumenter er, at hvis ikke en tilstrækkelig stor del af befolkningen bliver smittet nu på en kontrolleret måde, så sundhedsvæsnet kan følge med, får vi en ny bølge af covid-19 senere, måske til efteråret.

.»Det har han ret i. Hvis I bare sidder og venter, så er det, præcis hvad der kommer til at ske. Det er en selvopfyldende profeti,« konstaterer Bruce Aylward.

.Men, påpeger viruseksperten, sådan greb Kina det ikke an. Alle andre provinser end Hubei, hvor epidemien startede, har klaret at teste hver eneste mistænkte og isolere dem, så de ikke inficerer andre. Nu er der kun enkelte nye tilfælde, og de fleste har bragt det med tilbage til Kina fra udlandet.

»At et land på Danmarks størrelse og så velorganiseret med teknologi og sundhedsvæsen som Danmarks ikke skulle kunne gøre det? Det kalder jeg at give op«, siger Bruce Aylward.

Journalistens overraskende latter over det direkte sprogbrug får ham til at fortsætte:

»Alvorligt talt: I (han hentyder til pressen, red.) er nødt til at udfordre Statens Serum Institut og spørge: Er I villige til at tage ansvaret for konsekvenserne, for I træffer en stor beslutning for vores land«.



Flokimmunitet betyder, at folk dør
Da Politiken prøver at afbryde med et spørgsmål, affærdiger han det:

»Nej, nej, nej. Regn ud, hvor mange mennesker der vil dø. Se på Kina. Det skete ikke der, for de gjorde det anderledes. Man er nødt til at tage informerede beslutninger, når man giver kommentarer om flokimmunitet, fordi man dømmer mange mennesker til sygdom og mange ældre danskere til en situation med meget høj risiko. Flokimmunitet betyder, at folk dør. Og I prøver ikke at stoppe det. Måske kan I ikke. Men 30 provinser i Kina, som var meget større og mere komplicerede og havde færre ressourcer, gjorde det«, siger han og tilføjer, at den første bølge af smitte i Kina kun var en brøkdel af den epidemi, der siden har spredt sig i Europa.



Hvad er sandsynligheden for, at epidemien blusser op igen i de kinesiske provinser?
»Kæmpestor. Hver eneste guvernør og borgmester, jeg mødte i Kina, spurgte jeg, hvad de gør nu. De bygger flere sengepladser, de køber flere respiratorer. Denne sygdom kan komme tilbage. Men de vil ikke lukke deres hospitaler, stoppe deres kirurger og lade være med at indlægge patienter på intensivafdelinger. De håndterer deres samfund, sundhedsvæsen og økonomi«, svarer Bruce Aylward.

»Husk på, at i Kina lukkede de kun tre byer ned med udgangsforbud. Europa har indført udgangsforbud for langt flere mennesker, end Kina nogensinde gjorde, selv om vi sagde, at vi aldrig ville gøre det samme som Kina«.



Risikerer at sprede smitte uden test
Derefter vender han tilbage til omfanget af nødvendige tests, som tidligere har været et stort debatemne i Danmark. På pressemødet i går fastslog Søren Brostrøm dog, at den danske testkapacitet skal øges betragteligt, og det er ifølge Bruce Aylward bydende nødvendigt.

Vesten har erklæret, at der er tale om en nødsituation. Men det er Kina, som har handlet derefter.

Bruce Aylward, assisterende generalsekretær i WHO, gentager mange gange WHO's argument, at smitten bedst kan bekæmpes ved at teste de syge, isolere dem og endda teste dem igen, inden de slippes løs i samfundet for at være sikker på, at de er smittefri.

.Bruce Aylwards første gæt lyder på, at Danmark har udført 100.000 tesst, men det er faktisk kun under 20.000, og almindelige danskere med symptomer på covid-19 bliver kun testet, hvis de er så syge, at de bliver indlagt.

.»Så er faren, at du går hjem, og når du om et par dage har det bedre, siger du til dig selv, at du måske i virkeligheden ikke havde covid-19. Eller du siger, at hvis du havde sygdommen, så betyder det ikke noget. Så du går ud, på trods af at du kan blive ved med at sprede virussen i to uger.«

.De danske myndigheder siger, at det er ligegyldigt, om jeg bliver testet eller ej, hvis jeg har symptomer. For jeg skal under alle omstændigheder gå hjem og isolere mig, indtil 48 timer efter symptomerne er forsvundet.

.»Og hvordan ved du, om du ikke har virussen længere, når der er gået 48 timer«, spørger Bruce Aylward, og da han får et vævende svar, fortsætter han:

.»Hvis du har milde symptomer, kan du have virussen i yderligere mindst en uge eller to. Så efter 48 timer, hvor du har det glimrende, kan du potentielt gå ud at smitte andre danskere«.

Danmark lukkede ned i tide
Han roser dog også Danmark for at være smart og lukke samfundet ned i tide, mens der stadig var relativt få tilfælde.

.»Det skete for at sikre, at sygdommen aldrig vokser sig større, end sundhedssystemet har kapacitet til. Da andre lande gjorde det samme, var deres sundhedssektorer allerede overvældet. Så nu har Danmark forhindret det morads, som andre lande befinder sig i«, siger han.

Hvordan kommer vi tilbage til en situation, der er tættere på normal, uden at epidemien eksploderer igen?
»Ideelt skal sygdommen bremses, så der kun er få, spredte tilfælde. Dernæst skal kapaciteten udbygges, mens samfundet er lukket ned. I skal kunne opspore smitten hurtigere. Kapaciteten skal udbygges, så I kan gøre, hvad der ikke er muligt i dag, nemlig at teste alle med symptomer hurtigere. Og så skal I udbygge kapaciteten til at isolere de smittede og sætte dem, som de har været i kontakt med, i karantæne«, lyder rådene fra viruseksperten.

.»Det er nu, I skal finde ud af, om systemet virker. For når I ophæver de nuværende tiltag, så er I nødt til at forvente nye tilfælde. Den eneste måde at undgå en ny sygdomsbølge på og dermed undgå at lukke samfundet ned igen, er, hvis I bliver i stand til at gøre, hvad I ikke kan nu: hurtigere diagnose, isolation og karantæne. Det har virket i Kina, hvor 80 procent af alle arbejdspladser er genåbnet«, siger Bruce Aylward.

.Han fremhæver, at politiske beslutningstagere har mange hensyn at balancere, når de skal træffe deres foranstaltninger mod covid-19.

.»Jeg er ikke politiker, jeg er ekspert i folkesundhed. Jeg besøgte fem kinesiske provinser. I Kina var der tale om en nødsituation for folkesundheden, for det er en farlig virus. Den vil dræbe mange gamle og nogle unge, og vi ved ikke, hvem de er. Kina indså, at den eneste måde at nedbringe antallet af patienter på intensivafdelingerne var at bremse spredningen af smitten i samfundet. Så kom jeg tilbage til Europa og konstaterede, at Vesten har erklæret, at der er tale om en nødsituation. Men det er Kina, som har handlet derefter«.

.


KRITIK AF OPLYSNINGER OM CORONAVIRUS OG HÅNDTERING AF EPIDEMIEN
Selv om regering og Folketing skal have og har fået stor ros for hurtig handling og tillidsvækkende kommunikation til befolkningen, og selv om det har betydning for mange mennesker at undgå at udvikle for stor frygt og undgå manglende evne til at sove osv., kan man også opliste en række kritikpunkter vedrørende håndteringen af coronakrisen:

  • Det oplystes i starten af pandemien, at der ikke var nogen særlig risiko for at epidemien ville kommme til Danmark

  • Medens der var de første smittetilfælde i Italien, blev det sagt "Tag bare til Italien, blot i nyser i ærmet"

  • Det vigtige har været, at folk ikke skal gå i panik og at skabe "ro og håb"

  • Det blev oplyst, at "dette er ikke farligere end influenza" (uanset om dødeligheden er 3,4% eller 1% er dette højere dødelighed end influenza, og desuden er det farligere for samfundet at epidemien kan overmande sundhedsvæsenet; desuden medfører influenza ikke at læger og sundhedspersonale ligefrem dør – fra Italien oplyses at 50 læger er døde)

  • Det oplystes ikke, at raske unge kan dø (unge fik det indtryk, at de ikke kunne blive alvorligt syge endsige at de kunne dø af sygdommen)

  • Det oplystes, at epidemien vil toppe meget hurtigere end det er sandsynligt

  • Det oplystes ikke, hvilken procent-stor risiko der er for en ældre person, hvis denne smittes

  • Det oplystes ikke hvilken procent-stor risiko der er for en person med højt blodtryk, hvis denne person smittes

  • Det oplystes ikke hvilken procent-stor risiko der er for en person med diabetes, hvis denne person smittes

  • Det oplystes ikke hvilken procent-stor risiko der er for en person med asmatisk bronkitis, hvis denne person smittes

  • Det oplystes ikke hvilken procent-stor risiko der er for en person, der har en lungelidelse, hvis denne person smittes

  • Det oplystes, at ansigtsmasker ikke virker mod smittespredning. Dette medførte, at folk blev bange for at gå med masker af frygt for at blive opfattet som hysteriske. (Masker virker dog af to grunde: 1) i busser og tog ved at man ikke kan komme til at røre mund og næse med hænderne efter at have rørt ved smitteinficerede ting [et tørklæde for mund og næse kan dog også give denne beskyttelse] og 2) ved at man derved gør andre opmærksomme på at holde afstand [måske tror de ligefrem, at du er smittet]; hvis man tror, at man er smittet, skal man ikke gå ud med maske på, men derimod blive hjemme; det er i øvrigt heller ikke en god ide at bruge af det begrænsede antal masker, som der er mangel på. (Masken forhindrer ikke virusindtag, og når man i Asien bruger masker er det, fordi de har luftforurening i Asien og det bruges også af kulturelle grunde af folk, som har forkølelse og ikke vil smitte andre).

  • Det oplystes ikke, hvor længe (måske flere år) lungesyge skal holde sig fra at kunne blive smittet, fordi der stadig er smitte i samfundet

  • Det oplystes ikke hvilken procent-stor risiko der er for en person med hjertesymptomer, hvis denne person smittes

  • Man fik ikke oplysninger om antal raskmeldte

  • Det oplystes ikke hvilken procent-stor risiko der er for en ryger, hvis denne person smittes

  • Man fik ikke oplysninger om hvor lang tid folk i gennemsnit var indlagt på hospital eller på intensivafdeling eller i respirator.

  • Man fik ikke oplysninger om hvor mange smittede, som var blevet hjemsendt fra hospital til fortsat behandling af egen læge.

  • Personer som havde risiko for at starte smittekæder eller smitte sårbare havde ingen mulighed for at blive testet for coronavirusset, selv hvis de havde milde symptomer på noget, som eventuelt kunne være corona. (Det kunne f.eks. være en sygeplejerske med en lungesvag partner, eller en sundhedshjælper med arbejde på et ældrecenter)

  • Man fik ikke oplysninger om typiske forløb af sygdommen for forskellige aldersgrupper, risikogrupper, rygere osv.

  • Man fik ikke oplysninger om den procent-store risiko for forskellige faggrupper, såsom sygeplejersker, buschauffører, taxichauffører, hjemmehjælpere, kassedamer osv.

  • Man får ikke oplysninger om risikoen for de patienter, som har andre sygdomme, men som ikke kan få behandling, fordi sundhedsvæsenet har travt med behandling af coronasmittede (det gælder f.eks. patienter, som ikke får genoptræning, ikke får hurtig nok behandling osv.)

  • Det oplystes længe ikke, at man kan få kronisk lungesygdom resten af livet efter at være blevet rask (dette oplystes d. 29. marts 2019, da TV2News lavede et interview med læge Torben Mogensen, formand fra Lungeforeningen)

  • Det oplystes ikke, at man formentlig kan blive smitte af en smittesky, selv om man er udendørs.

  • Det oplystes ikke, at smådråber af virussmittebærende partikler kan holde sig i luften i mere end 3 timer indendørs i stillestående luft.

  • Det oplystes ikke, at virusset kan overleve længe på faste overflader (hvor virusset kan holde sig i meget lang tid, 1-4 uger, blot ved man ikke om virusset er smittende så længe, men man kan påvise at virussets RNA er til stede)

  • Det oplystes, at man kan gå på arbejde allerede 48 timer efter, at man har været smittet selv om man ikke først er blevet testet for virus (reglen om de 48 timer er hentet fra, hvad der gælder for influenza, men dette gælder næppe for coronavirus, som måske kan smitte i 1-2 uger efter en smitteperiode, måske især hvis personen har haft milde symptomer)

  • Der opbyggedes ikke et tilstrækkeligt lager af værnemidler og håndsprit

  • De privatpraktiserende læger fik ikke nok værnemidler og håndsprit, selv om de risikerede at skulle tage sig af coronasmittede, som blev hurtigt udskrevet fra hospitalerne for at gøre plads til nye coronapatienter (nogle privatpraktiserede læger opsøgte byggemarkeder for at købe værnemidler)

  • Der opbyggedes ikke nok testkapacitet

  • Der opbyggedes ikke et tilstrækkeligt lager af behandlingsmidler, såsom respiratorer

  • Der opbyggedes ikke nok kapacitet på de forskellige sygehuse (f.eks. sengepladser)

  • Der opbyggedes ikke hurtigt nok kontakt til firmaer, som kunne levere testudstyr

  • Der opbyggedes ikke et system, hvor folk kunne få coronatest til rimelig pris uden at dette nødvendigvis skulle foregå i sundhedssystemet (i avisen Ingeniøren blev det foreslået at firmaer kunne foretage test uden om hospitalsvæsenet, og at det ville være praktisk og økonomisk muligt at teste hele befolkningen)

  • Det accepteres, at man "ikke ville kunne" inddæmme (og fjerne) virusset i samfundet, til trods for at en strategi, som accepterer dette, vil betyde, at næsten alle ville blive smittet i løbet af nogle år, også de sårbare i risikogrupperne, og at mange mennesker derfor vil dø – unødigt, fordi flere lande i Asien har vist i praksis, at inddæmning og fjernelse af virusset fra et samfund faktisk er mulig.

  • Det oplystes ikke hvilke tiltag man kan gøre for at hindre smitte (f.eks. plastskærme foran kassen i supermarkeder, plastskærm mellem TV-interviewer og gæst osv.), og der indførtes ikke krav herom

  • Der skelnedes ikke i detaljer mellem forskellige dele af samfundet hvad angik risiko for smittespredning (f.eks. kunne udlændinge få arbejde i Danmark uden først at skulle testes for corona og uden først at skulle i karantæne, og skulle derfor ikke overholde de krav, som man stillede til danskere, der vendte hjem fra udlandet; biblioteker skulle holdes lukket selv om visse funktioner måske kunne være holdt åbent, omvendt kunne visse ikke vigtige sundhedsydelser såsom visse tandlægefunktioner og visse lægebesøg sikkert være udskudt for at begrænse risiko for smittespredning [genbrugspladserne blev åbnet 29. marts 2020 efter i en periode at have været lukket])

  • En lang række tiltag, som blev foretaget i de lande i Asien, som lykkedes med at inddæmme virusset, blev ikke taget i brug. F.eks. blev byen Wuhan inddelt i sektioner, som hver blev serviceret med udbringning af mad, så folk ikke behøvede at gå i butikker selv. Nogle af disse tiltag kunne man måske nok have indført, f.eks. blev det overladt til risikogrupperne selv at organisere sig, hvis de kunne, eller selv at foretage indkøb osv.

  • Der blev ikke indført kørselsordning for muligt smittede som ikke har egen bil. I stedet må de muligt smittede, som skal transportere sig til hospital for at blive coronatestet bede en nabo med bil om at køre sig (da de ikke må tage offentlig transport). Naboen, der kører bilen, risikerer smitte (eksempler herpå kendes fra Danmark). I stedet burde der være en ordning, hvor en person opsøger personen, som skal testes. [Hvis naboen kører det muligt smittede, skal de ikke sidde ved siden af hinanden på forsædet, og alle vinduer skal være åbne og den muligt smittede skal have klæde foran mund, ansigt (og hals og pande for ikke at blive for kold).]

  • Plejepersonale på ældrecentre, plejehjem mv. bliver ikke testet jævnligt, og faktisk ikke testet selv om de selv har risiko (f.eks. har kol eller anden risikofaktor). Dette gælder pr. april 2020 også selv om andet personale eller beboere er smittet med noget, som kan være coronavirus.

  • Når en person er konstateret coronasmittet bliver vedkommende sendt hjem, selv om dette indebærer ekstrem stor risiko for at nogen andre i hjemmet bliver smittet. Den store eksponering for virus i hjemmet (på grund af den tætte kontakt, det lille luftrum, den megen stilleluft, den begrænsede luftudskiftning, de mange flader som den smittede vil berøre) vil medføre at de familiemedlemmer, som smittes, får en kraftigere og alvorligere sygdom i mange tilfælde, fordi sygdommens styrke afhænger af hvor mange virus man fra starten udsættes for.

  • Der udføres ikke gruppetest. Det er med PCR-testen, der bruges til at teste for coronavirus, teknisk meget let at teste en stor gruppe mennesker samtidig (f.eks. alle personer på en institution, firma, industri, kommune, ø, region, landområde) eftersom der ikke er noget teknisk problem i at en PCR-test kan teste f.eks. 10.000 mennesker samtidig. (Biologer bruger PCR-testen til at teste for alle bakterier, svampe osv. som er i en jordprøve, og i de tilfælde tester man altså ikke for en bakterie eller en svamp ad gangen).

  • [Send flere eksempler til bionyt gmail.com]

  • Se siden http://bionyt.s807.sureserver.com/coronavirus-covid19-befolkningstest/


  • Leave a Reply

    Your email address will not be published. Required fields are marked *


    CAPTCHA Image