Search Posts

Coronavirus-Covid19-strøtanker

Der kan indføres en slags præmie og anerkendelse af danskere, der er helbredte eller immune.

Der kan i øvrigt blive hårdt brug for de immune i sundhedsvæsenet og ældrepleje, hvis beskyttelsesmaterialer bliver ved med at slippe op.
Man kan måske også garantere immune f.eks. 20% højere løn, da de ikke vil have det samme sygefravær og ikke skal bruge værnemidler mod covid-19. Skal gælde frem til 31/12. [strøtanke af Finn Okkels]

Måske kunne det være en ide, at helbredte donerer blod med antistoffer, som kan bruges til passiv immunisering, som måske fører til aktiv immunisering, hvis man udsættes for virus-smitte. [strøtanke af Finn Okkels]

Blod fra immune og oprensede antistoffer kan redde folk, hvor sygdommen er ved at udvikle sig i alvorlig retning. Bloddonering mellem familiemedlemmer kunne f.eks. støttes. [strøtanke af Finn Okkels]

Måske kan man på en overvåget måde lade nogle bevidst at blive smittet med små doser virus. Hvis man lader personen indtage hydroxyklorokin på dag 2 før symptomer vil personen måske nå at danne antistoffer og undgå et ubehageligt sygdomsforløb. Måske kan det bruges til massevaccination, hvis hypotesen er rigtig. [strøtanke af Finn Okkels]

FORSLAG OM TEST AF ALLE DANSKERE
Alle danskere skal testes to gange for SARS-CoV-2 med 12 dages mellemrum inden for 28 dage. I personkredsen om en person, der testes positiv i 2. testrunde, skal foretages en systematisk smitteopsporing i flere omgange. Alle indrejsende til Danmark skal testes i en lyntest, der udføres på stedet inden for 15 minutter. Alle indrejsende skal desuden feberscreenes.

Alle smittede skal i lukket karantæne hjemme (sporbar, så de ikke bryder karantænen) eller på indrettede karantæneområder, eventuelt hoteller efter eget ønske.

Test-udstyr, der betjenes af faguddannede med mindst 1 års erfaring, skal ikke valideres, men gennemgår blot et lyntjek.

Der skal udarbejdes certifikat til folk, der er påvist at være helbredt for covid-19 og dermed immune. Folk med covid-19 certifikat skal ikke overholde corona-særlovene i perioden indtil 31. december 2020.

Eventuelt kan indføres en præmie eller anerkendelse af danskere, der er helbredte eller immune. Måske vælger nogle bevidst at lade sig smitte med små doser virus ved kontrolleret podning, og f.eks. hvis man ved hydroxyklorokin på dag 2 før symptomudvikling kan undgå et ubehageligt sygdomsforløb.

Der kan blive hårdt brug for de immune i sundhedsvæsenet og ældreplejen. Og man kan eventuelt garantere immune mennesker måske 20% højere løn, da de ikke vil have det samme sygefravær og ikke skal bruge værnemidler mod covid-19. Skal gælde til 31/12.

Måske kan helbredte donerers blod med antistoffer bruges til passiv immunisering, hvilket måske kan føre til aktiv immunisering hvis man udsættes for virus-smitte.

Blod fra immune mennesker og de derfra oprensede antistoffer kan redde menneskeliv der, hvor sygdommen er ved at udvikle sig i alvorlig retning. F.eks. kan bloddonering mellem familiemedlemmer støttes.

Der bør være overordnede regler der som udgangspunkt siger at sikkerhedsprocedurer, validerings- og godkendelsesprocedurer ikke skal gælde i situationer, hvor de skader langt mere end de gavner (såsom godkendelse af test ved en nyopstået pandemi).

Kina blev bebrejdet at man havde undertrykt lægen, der i begyndelsen advarede mod epidemien. Men undertrykkelsen er måske meget værre i USA af forskere, som har udviklet test for virusset og ikke kan få testen godkendt på grund af bureaukrati.

Finn Okkels og en kollega er blevet interviewet til en artikel på Ingeniøren om, hvordan corona-katastrofen kan afsluttes ved at teste hele Danmarks befolkning to gange og derved stoppe smittespredningen, hvorefter corona-pandemien vil være slut i Danmark.

Vi er heldigvis et lille land, og uden smittespredning kan man undgå en corona-katastrofe.

Man kan undgå tusindvis af døde og undgå tab på mange hundrede milliarder af kroner.

Tanken er naturligvis, at de der i testen er positive for coronavirus skal i lukket karantæne enten hjemme med overvågning eller på de tomme hoteller med mad fra de tomme restauranter og med levering af fornødenheder udefra. Desuden skal man holde et vågent øje med al indrejse og udrejse af Danmark og alle der kommer ind skal testes.

Opgaven at teste hele befolkningen for coronavirus skal gerne blive en folkebevægelse.

Da jøderne i sin tid skulle reddes til Sverige foregik det med hjælp fra helt almindelige mennesker i både, kuttere og skibe, der ikke var godkendte/validerede til persontransport – og det blev en legendarisk succes. Noget tilsvarende er forskere nu villige til at gøre med henblik på at redde danskerne og Danmark. Støt dem!

Send gerne artiklen rundt til ALLE de beslutningstagere I kender i partierne, universiteterne, firmaerne og i styrelselserne mv. I må gerne tæppebombe systemet, så vi kan få corona-mareridtet afsluttet. Mon ikke også der er en hel masse firmaer og rige mennesker, der vil støtte dette initiativ?

Læs artiklen fra ing.dk:

Afslutning af corona-pandemien på 4 uger

Beregning fra fagfolk: Hele Danmarks befolkning kan coronatestes på 4 uger

Den lange inkubationstid på op til 14 dage (det er særdeles sjældent at den er så lang) er den tid, der går fra at man smittes til man bliver syg (dvs. har entydig corona-smittetegn/covid-19 sygdom). Virus kan påvises meget tidligere.

Man kan påstå, at der er følgende problem:
"Test af smittede – som dermed også er smittebærere – skal udføres på det tidspunkt, hvor den smittede potentielt også smitter andre. Da inkubationstiden er på 14 dage – vil forslaget om omfattende test af alle kun give mening, hvis alle i perioden er isolerede fra samfundet. Alternativt kan den negative test i uge 1 meget vel vise sig at være positiv i uge 2, 3 eller 4. Metoden kan derfor ikke anvendes til en udryddelse af smitte". – Men det anførte problem kan man kompensere for ved at screene 2 gange. Det kan lade sig gøre når man ser på tiden fra smittetidspunktet til tidspunktet, hvor virus kan måles. En efterfølgende screening hver måned kan foretages ekstremt effektivt på analysesiden, idet man kan blande f.eks. 10.000 prøver før analysen, og derved påvise at der ingen smittede er blandt disse 10.000. Det er promillen af smittede (positive prøver) der er tilbage efter de to første screeninger, der afgør hvor mange prøver det er optimalt at blande inden analyse. PCR-apparaterne kan nemt detektere virus i en 10.000 ganges fortynding (der skal blot være nogle få molekyler, hvilket betyder, at man er langt over detektionsgrænsen selv ved blandinger af 10.000 prøver).

Man kan forestille sig, at hver enkelt borger får udleveret 10 prøveampuller med returkuverter ved første analyse og derefter skal returnere dem med "hurtigpost" ved de senere analyser. Beredskabsstyrelsen, personale på plejehjem mv. kan bidrage med at få indsamlet de prøver fra dem, der ikke selv indsender. Det kan man også aftale ved første prøveindsamling i de tilfælde, hvor man skal ud at hente prøverne

Prøverne. der udtages. må naturligvis ikke være smittefarlige. Det problem løses ved at man straks ved udtagning af prøven putter "vatpinden" ned i en ampul med "sæbevand" eller "husholdningssprit".

Logistik-problemet med indsamling af prøverne er stort, men noget tilsvarende er Beredskabsstyrelsen og militæret i stand til at lave.

Forslagsstiller: Finn Okkels Tlf. 53390730

Personer som har reageret på forslaget:
Kirsten Normann Andersen
Medlem af Folketinget (SF), Christiansborg, DK-1240 København K
Mobil: +45 61 62 30 40, Dir. +45 33 37 44 66
www.ft.dk

Gunner Buck
98 57 40 55, 21 26 42 20
======================================================

Finn Okkels, direktør i biotek-konsulentfirmaet Actabio, har sammen med en kollega beregnet, hvordan vi alle hurtigt kan blive testet for Corona, så man kan få isoleret raske smittebærere og dermed stoppe corona-pandemien i Danmark. Det fremgår af nedenstående samt vedlagte artikel fra Ingeniøren.

Finn Okkels rundsendte det i aftes til alle på firmaets mailing-liste og beder om, at vi deler dette med flest mulige indflydelsesrige danskere.

======================================================

Kære Alle
Jeg og en kollega er blevet interviewet til en artikel på Ingeniøren om hvordan corona-katastrofen kan afsluttes ved at teste hele Danmarks befolkning to gange og derved stoppe smittespredningen, hvorefter corona-pandemien er slut i Danmark. Her er vi heldigvis et lille land. Uden smittespredning ingen corona-katastrofe. Vi undgår tusindvis af døde og undgår tab på mange hundrede milliarder af kroner. Tanken er naturligvis at de der er positive i testen skal i lukket karantæne (hjemme med overvågning eller evt. på de tomme hoteller med mad fra de tomme restauranter) med levering af fornødenheder udefra og at man holder et vågent øje med al ind og udrejse af Danmark i forbindelse med erhvervsmæssige aktiviteter – også alle der kommer ind skal testes.

Det skal gerne blive en folkebevægelse, men håber politikere meget hurtigt vil støtte op om initiativet.

Da jøderne i sin tid skulle reddes til Sverige foregik det med hjælp fra helt almindelige mennesker i både, kuttere og skibe der ikke var godkendte/validerede til persontransport – og det blev en legendarisk succes. Noget tilsvarende er forskere nu villige til at gøre med henblik på at redde danskerne og Danmark. Støt dem!

Send gerne artiklen rundt til ALLE de beslutningstagere I kender i partierne, universiteterne, firmaerne og i styrelselserne mv. I må gerne tæppebombe systemet, så vi kan få corona-mareridtet afsluttet. Mon ikke også der er en hel masse firmaer og rige mennesker der vil støtte dette initiativ'?

Læs mere her (artiklen er vedhæftet til dem der ikke har ing.dk – Plus abonnement):
Beregning fra fagfolk: Hele Danmarks befolkning kan coronatestes på 4 uger
Mange hilsner
Finn

Beregning fra fagfolk: Hele Danmarks befolkning kan coronatestes på 4 uger

Med PCR-maskiner på universiteter og private laboratorier kan vi følge smitten. Enten som drive-in eller derhjemme.

Utilstrækkelig forberedelse og håndtering af pandemien er skyld i at effektiviteten i sundhedssystemet nedsættes betydeligt og at der er enorme økonomiske omkostninger for samfudnet. Der findes næppe nogen eksempler på skader af tilsvarende størrelse (man kunne sammenligne med skandaler som Thoratrast, Bonelock, HIV-Bløderskandalerne, asbest-skandalen, Merck's Vioxx, der slet ikke var af denne størrelsesorden, måske end ikke thalodomid-skandalen.

I et studie blev det vist, at der ikke er krydsimmunitet mellem de to bestemte forkølelses-coronavirusstammer. Dette udelukker dog ikke, at der måske kan være krydsimmunitet mellem Covid-19 coronavirusset (SARS-CoV-2) og et forkølelses-coronavirus.

Man kan spørge, om man ved, om der er krydsimmunitet mellem SARS1 og MERS og forkølelses-coronavirusstammer?
Man kan spørge, om der er mange forskellige corona-forkølelsesvirus. Hvis det er tilfældet kan der måske være en af stammerne der har krydsimmunitet med Covid-19 coronavirusset (SARS-CoV-2).

Man kan spørge om der er lave sekvens-stamtræer for alle de kendte corona-virus´s slægtskab?

Kan det tænkes, at Covid-19 coronavirusset (SARS-CoV-2) stammer fra en af måske mange corona-forkølelsesstammer?

Kan det tænkes, at Covid-19 coronavirusset (SARS-CoV-2) er en almindelig corona-forkølelsesvirus der er rekombineret med en SARS-stamme fra et dyr (skældyr)?

Kan man ud fra slægtskab til andre coronavirus forudsige, hvilke der eventuelt kan udvise krydsimmunitet?

Kan man tjekke om der er immunogene epitoper på de forskellige coronavirusstammer som kan tænkes at give krydsimmunitet?

De immune mennesker bør have lov at færdes frit, drive forretning og kan måske bidrage til at åbne samfundet igen. I sundhedssektoren vil de være guld værd og bør have en lønbonus.
Formodentlig bliver deres immunitet kun meget bedre af, at de kommer ud og bliver gen-smittet (uden symptomer)
Hvordan kan man beregne tallet af immune ud fra smittekurvernes udvikling?

Hvad er kinesernes tal for udviklingen i antallet af immuniserede i Wuhan-provinsen?

Hvor mange er immune uden at være smittede med SARS-CoV-2.

Kan det tænkes, at årsagen til at spædbørn angribes, men at lidt ældre børn og unge ikke angribes, er, at de ofte er forkølede og dermed bliver immune.

Er der undersøgelser der viser forskellige faggruppers modtagelighed for SARS-CoV-2? (børnehavepædagoger eller skolelærere eller småbørnsforældre er måske mere immune end f.eks. sekretærer. .

Vil man kunne udsætte sig for smitte med disse virus og blive immun overfor SARS-CoV-2.

Immunisering med fremmede eller svækkede stammer svarer til Jenners metoder til at opnå resistens mod kopper ved at smitte med kokopper og Pasteurs udvikling af rabiesvaccinen.

Det er virkelig interessant/rystende at unge også bliver meget syge, nogle kronisk lungesyge. Hvor mange drejer det sig om. Gælder dette i særlig grad unge, som er toptrænet til f.eks. langdistanceløb på eliteplan. Visse unge sunde topidrætsfolk (op til 40-50 år) dør. Er årsagen er at deres immunforsvarssystem bliver presset i bund af træningen, så de er lige så modtagelige som immunhæmmede personer og dermed i alvorlig fare?

Man kunne forestille sig, at der er noget biologisk i det, som man betegner "sæsonvariation" for luftvejsinfektionerne. Når der har været en usædvanlig regnfuld sommer følger et vinterhalvår med massevis af forkølelser og andre infektionssygdomme (sikkert også corona-forkølelser i form af de coronavirus, som hvert år florerer (og ikke er covid-19-relaterede)). Den kraftigt forøgede forekomst af luftvejsinfektioner kan måske skyldes, at befolkningen ikke har dannet nok D-vitamin, som normalt ophobes i kroppen i store mængder i en solskinssommer.

Måske er der korrelation mellem mere solskin og aftagende forkølelser og færre influenza-tilfælde. Om foråret fører mere og mere sollys til dannelse af mere og mere melatonin (via øjnene/koglekirtlen) og senere kommer der planter, der har store mængder melatonin i bær og frugt mv. Der er således en korrelation mellem øget melatonin-dannelse (og også D-vitamindannelse) og at forkølelser og influenza forsvinder om foråret. Det er sikkert sådan med covid-19 også, idet covid-19 udviser tegn på sæsonvariation.

Måske vil der være en forebyggende effekt af indtagelse af D-vitamin- og melatonin-tilskud. Nemlig hvis disse to stoffer måske er årsag til en stor del af sæsonvaritionen, der optræder i forbindelse med luftsvejsinfektioner. Måske kan vi forebygge/mildne forkølelse, influenza og ikke mindst covid-19-infektioner med disse to stoffer/kosttilskud. Det samme gælder, hvis vi udsættes for UV-lys på lys hud (D-vitamindannelse) og stærk hvidt lys/sollys i øjnene (øjnene tåler ikke UV-lys). Man skal undgå solbriller for at opnå denne effekt.

Det kan anbefales at tage disse stoffer som kosttilskud og få masser af sollys for at forebygge covid-19-infektion (der er ikke så meget at tabe). Problemet er dog at melatonin er receptpligtig i Danmark (nogle importerer det ulovligt fra UK og USA, hvor melatonin ikke er på recept, men der er også en del planter der indeholder meget melatonin, f.eks. visse typer/sorter kirsebær og utroligt nok også kaffe (når man tænker på kaffes opkvikkende effekt og melatonins søvndyssende effekter, er det overraskende).

===================================
ARTIKEL I POLITIKEN 29. MARTS 2020
"Verdensberømt dansk professor: »Det, Danmark gør lige nu, er en isolationsstrategi med et naivt håb om, at virus forsvinder og aldrig kommer igen« – Alvorlige sygdomsforløb skabes i hjem, hvor syge er alt for mange alt for tæt. Den viden har gjort Peter Aaby verdensberømt. Og Peter Aaby forstår ikke, at den viden ikke bruges under coronaepidemien, hvor syge ligger hjemme."

AF ANDERS LEGARTH SCHMIDT OG LARS IGUM RASMUSSEN

Hvorfor døde den unge kinesiske læge i Wuhan? Hvorfor er mange af de døde i Stockholm af somalisk herkomst? Hvorfor døde fire efter en familiefrokost i USA? Hvorfor blev otte ud af ti i Kina smittet af en nær relation – og ikke uden for hjemmet?​

»Jeg kender ikke de præcise svar, men jeg ved fra årtiers forskning i smitsomme sygdomme, fra solid forskning og fra lærebøgerne, at intensiv smitte i hjemmet giver langt mere alvorlig sygdom end den smitte, du får sporadisk ude i samfundet«, siger Peter Aaby.

Peter Aaby er oprindelig antropolog, men har en doktorgrad i medicin og er professor emeritus i medicin. Peter Aaby har hele sit liv forsket i smitsomme sygdomme og vacciner, primært i og fra det vestafrikanske land Guinea-Bissau, samt i danske registerstudier.

Peter Aaby har samarbejdet med førende fagfolk fra Statens Serum Institut, der i disse uger forsøger at bekæmpe coronaepidemien. Peter Aaby fik i 2000 Novo Nordisk Prisen for forskning i smitteforholdene for mæslinger i Guinea-Bissau.

Peter Aaby har sammen med sin kone og forskerkollega, Christine Stabell Benn, forsket i særligt vacciners ikke-specifikke effekter på immunforsvaret, og vist, at en vaccine også træner og udfordrer immunforsvaret, og kan have generelle positive såvel som negative sundhedseffekter.

Peter Aaby undrer sig i en coronatid over, at særligt marginaliserede, socialt udsatte, minoritetetsfamilier, økonomisk trængte og andre udsatte skal ligge syge i eget lille hjem.

De danske sundhedsmyndigheder anbefaler nemlig, at alle med milde symptomer forenelige med covid-19 skal være hjemmeisolerede. Syge i eget hjem med en smitsom sygdom som potentielt alle andre i hjemmet kan smittes med.

Ifølge de danske myndigheder skal syge ligge isoleret fra andre i boligen, undgå fysisk kontakt og berøring, holde 1-2 meters afstand og undgå at sove sammen eller tilbringe længere tid i samme rum.

»Disse anbefalinger kan måske fungere i større boliger eller for borgere, der forstår og efterlever rådene. Men som særligt de socialt og økonomisk marginaliserede enten ikke forstår, hvordan de skal efterleve eller ikke kan efterleve. Hvad gør man i en etværelses lejlighed? Hvis man kun har én seng? Hvis man lever som storfamilie?«, spørger han.

Resten af familien får »en enorm smittedosis«.

»Man ved fra andre smitsomme sygdomme, at den først-smittede, den såkaldte "index case", ofte får et mildt forløb, mens dem i husstanden, der siden smittes, de såkaldte "sekundære cases", oftere bliver mere alvorligt syge. Man regner med, at dette skyldes, at en høj smittedosis reducerer inkubationstiden, altså perioden, fra personen bliver smittet, til personen bliver syg. Derfor får immunsystemet sværere ved at følge med, så højdosissmitte bør man for alt i verden undgå. Og det er netop højdosissmitte, som de raske mennesker, som bor i samme hjem som coronapatienten, risikerer en slem sygdom«, siger Peter Aaby.

Peter Aaby udtaler sig ikke specifikt om det nye coronavirus, hvor viden er sparsom, men ud fra generel viden om virussygdomme, særligt mæslinger.

Syg i eget hjem
WHO's fact find mission til Hubei-provinsen fastslog, at den kinesiske succes med at slå coronaepidemien ned ikke primært skyldtes nedlukning af samfundet, men konsekvent testning af folk med symptomer, og at alle smittede – uanset alder – resolut blev fjernet fra hjemmet og sat i isolationsfaciliteter med andre syge, eller på hospital. Smittede skulle forblive i isolationshaller sammen med andre smittede, indtil de var raske igen og ikke kunne smitte andre.

​Intet europæisk land har benyttet denne konsekvente kinesiske test- og isolationsstrategi, som også WHO generelt anbefaler til inddæmning af virusspredning. Heller ikke Danmark.

»Vi burde have hoteller eller andre indkvarteringssteder, hvor syge – måske ikke alle, men så i hvert fald dem, der ikke kan klare sygdommen alene i eget hjem, eller hvor forholdene i hjemmet udgør en risiko for at smitte andre – kan isoleres, så de ikke smitter andre. Det tror jeg faktisk godt, at folk kan acceptere, hvis de er testet syge«, siger Peter Aaby.​

Peter Aaby tror ikke, at danskerne har forstået, hvordan man er 'syg i eget hjem'. Selv havde Peter Aaby svært ved at finde myndighedernes anvisninger herom.

»Ikke alle har ressourcer til hjemmeisolation og intern karantæne. De rige har nok flere soveværelser, og måske bor kinesere, italienere og de mindre økonomisk bemidlede tættere. Vi bør overveje, hvordan særligt udsatte kan hjælpes bedst, hvis vi ikke vil lave en strategi for alle«, siger han.

Peter Aaby så helst, at alle indeks-tilfældene, altså den første smittede i hjemmet, som er blevet smittet udefra, isoleres væk fra hjemmet, så den potentielle kilde til yderligere smitte og sekundære tilfælde i hjemmet bliver brudt.

»Det er også det, WHO anbefaler«, siger Peter Aaby.

Professor Peter Aaby understreger, at tæt kontakt, hvis én skulle være smittet, faktisk er noget af det værste, der kan ske.

»Fra vores mæslingeforskning ved vi, at dødeligheden generelt stiger, hvis der sker stor smittespredning i hjemmet«, siger Peter Aaby.​

Afrikansk og gammel dansk viden
Peter Aaby påviste for snart 40 år siden i det lille vestafrikanske land Guinea-Bissau, at det ikke var underernæring i sig selv, der var den store årsag til børnedødeligheden i det forarmende land. Den store risikofaktor for børnedødelighed blandt de underernærede børn var den smitteintensitet, børnene blev udsat for.

Siden har mange forskere deltaget i Peter Aaby pionerarbejde i Guinea-Bissau, hvor de har fået bedre forståelse for, hvorfor smitteintensiteten er en af de vigtigste faktorer for, om en smittet får et mildere eller alvorligere forløb.

Når et barn kommer hjem med en mæslingeinfektion, som barnet har fået fra en kortvarig smittepåvirkning fra en smittet person i nabohuset, skolen eller i sundhedscenteret, vil der ske en større smittespredning fra dette første smittede barn til søskende i de kommende dage, fordi børnene deler seng med hinanden, og er tæt sammen, f.eks. leger tæt, deler krus og madskål.

»Den intensive kontakt mellem den første smittede, index-tilfældet, og hans søskende, sekundærtilfældene, betød en forskel i dødelighed på tre-fire gange. Altså havde en søskende en tre-fire gange større risiko for at dø af mæslinger, hvis Peter Aaby var smittet inden for hjemmets fire mure«, siger han.

Dødeligheden i mæslinger var dengang i det afrikanske land på 21 procent for børn under fem år. Forskerne fandt også ud af, at smitteintensiteten var så stor, fordi i snit tre familier eller omkring 20 personer boede tæt sammen i store huse.

»Så der var rigtig mange børn, der blev smittet i hjemmet, altså de sekundære tilfælde. Vi har vist det først i Bissau, i andre lavindkomstlande, men også i historiske data fra København for 100 år siden og tilsvarende gamle data fra Tyskland og England. Alt sammen med samme resultat: De børn, der dør af mæslinger, er dem, der har været udsat for intensiv smitte. Det betyder, at den store risikofaktor for, hvor alvorligt en sygdom udvikler sig, handler om, hvor mange børn eller hvor mange modtagelige for smitte der er i hjemmet. Mæslinger smitter som regel kun én gang, så de voksne er beskyttede, men coronavirus derimod kan vi alle blive smittet med. Så alle i en bolig kan være syge samtidig, og det vil øge smittedosis, siger Peter Aaby.

Peter Aaby og kolleger har i tidligere studier påvist, at ved smitsomme udbrud med mæslinger, polio, kighoste, skoldkopper og luftvejsinfektioner er den største risiko for alvorlige sygdomsforløb den hjemlige smitte.

»Jo flere smittede i hjemmet, jo større er dødeligheden i samfundet«, siger Peter Aaby.​

I dyreforsøg er det påvist, at jo mere virus der pumpes ind i et forsøgsdyr, desto kortere er inkubationstiden, og så får immunsystemet sværere ved at følge med, og det medfører et alvorligere sygdomsforløb.

Mæslinger er en af verdens mest smitsomme sygdomme, hvor én smittet i snit smitter 15 andre, mens en coronasmittet i snit smitter lidt over to andre.

For få bliver immune
»Jeg skal ikke gøre mig klog på coronavirus, men hvis virus følger de regler, der gælder for andre virusinfektioner, er dosis central. Og jeg synes på mange måder, at det er den rigtige strategi, vi har valgt i Danmark, så vi forhindrer en overbelastning af vores sundhedssystem. Men samtidig har vi nu isoleret os så meget, at alt for få bliver immune i denne bølge af epidemien. Det betyder, at vi hæver risikoen for, at hvis coronavirussen kommer tilbage i 2. og 3. bølge, som vi nok må forvente, så er der fortsat stor risiko for, at vi bliver smittede. Og smittet derhjemme, fordi vi isolerer os under den første coronaepidemi«, siger han.

Hvad skal vi så gøre for at undgå smitte i hjemmet?

»Vi tænker i Danmark alt for lidt over, hvad enden på epidemien skal være. Lige nu er det tre uger frem, vi tænker. Men hvad sker der så, forlænger vi perioden, hvad er strategien? Venter vi på en vaccine – det vil jo tage flere år, og hvad gør vi så i 2. og 3. bølge? Vi kan jo ikke lukke samfundet ned på samme måde igen, det har vi jo næppe råd til. Jeg synes ikke, vi er fantasifulde nok, hvorfor bruger vi eksempelvis ikke vores forskning om vacciner til at stimulere immunsystemet?«.

Peter Aaby og Christine Stabel Benn har i flere studier påvist, at vacciner ikke blot beskytter mod de specifikke sygdomme, som de er opfundet til at beskytte imod. De har også såkaldte ikkespecifikke effekter på immunssystemet.

Kort fortalt betyder det, at særligt levende vacciner som mæslingevaccinen, Calmette, vaccinen mod tuberkulose og den gamle poliovaccine har positive sideeffekter, for vaccinerede får en lavere forekomst af andre sygdomme, som vaccinen i sig selv ikke skulle beskytte imod.

Forskerholdets hypotese er, vacciner kan bruges til at træne hele immunsystemet, ikke blot beskytte mod én konkret sygdom.

»Vi har vist, at man kan stimulere immunsystemet, så du får mildere forløb af en anden infektion. Eksempelvis har man nu startet et forsøg i Holland, hvor sundhedsansatte får tuberkulosevaccinen her under coronaepidemien, ikke fordi man tror, de får tuberkulose, men fordi vi har påvist, at netop den vaccine hæver immunforsvaret, så de mindre sandsynligt får alvorligere forløb af luftvejsinfektioner, hvis de skulle blive smittet. Hvorfor tænker vi slet ikke i de baner?«, sagde Peter Aaby.

Peter Aaby har forsøgt uden held at få penge i Danmark til et lignende forsøg.

»Vi har vist, at man med forskellige vacciner kan styrke immunsystemet generelt, men vi lever i en verden, hvor det kun er den specifikke beskyttelse, der betyder noget. Det er en skam, for vi kan formentlig reducere risikoen for alvorligere coronaforløb ved at få stimuleret immunsystemet. Det kan vi på langt sigt få brug for, mens vi venter på den specifikke coronavaccine«, siger Peter Aaby.​

Poliovaccine giver mindre infektion
Professoren fortæller, at forskere i 1960'ernes Sovjetunionen opnåede »fantastiske« resultater med den levende poliovaccine. Nogle fabriksarbejdere fik vaccinen, andre influenzavaccinen, og de, der fik poliovaccinen, fik mindre luftvejsinfektioner end den anden gruppe, fordi poliovaccinen havde en immunstimulerende effekt.

»Vi har også haft fantastiske resultater med den levende poliovaccine, som Danmark udfasede i 2001 – vi har vist, at børn, der fik den, havde 25 procent mindre risiko for at blive indlagt med lungebetændelse eller lungesygdom. Hvorfor tænker vi slet ikke den levende poliovaccine som et værktøj mod corona eller opsætter forsøg, i det mindste?« siger han.​

Ifølge Peter Aaby kan det godt være, at den nye coronavirus efter den nuværende epidemi forsvinder eller vender tilbage som helt ufarlig, men Peter Aaby tror ikke, det er sandsynligt. Og så får vi virusepidemien igen og igen over flere år.

»Det store spørgsmål er, hvordan vi sikrer, at de fleste bliver smittet uden for hjemmet snarere end i hjemmet, når nu store smittedoser i hjemmet eller stor eksponering oftere giver de alvorligste forløb? Det, Danmark gør lige nu, er en isolationsstrategi med et naivt håb om, at virus forsvinder og aldrig kommer igen. Men i en isolationsstrategi bliver færre immune end ellers, og virus kan så nemmere komme tilbage«, siger Peter Aaby.

Coronavirus ser jo ikke ud til at være særlig alvorlig for yngre årgange, skulle vi så forsøge at få de unge smittet ved kontakter uden for hjemmet?

»Ja, det kunne være en strategi, hvis man så satte alle ressourcer ind på, at de ældre og de sårbare forblev i isolation. Det ville give større flokimmunitet, så de udsatte mindre sandsynligt ville blive smittet, når virus vender tilbage«, siger Peter Aaby

FAKTA
Sådan skal du være coronasyg i eget hjem

De typiske symptomer ved begyndende og mild sygdom ligner almindelige symptomer på influenza og anden øvre luftvejsinfektion:

Ondt i halsen, generel sygdomsfølelse, muskelsmerter, evt. tør hoste og feber
Sådanne milde symptomer på covid-19 vil man ofte ikke kunne skelne fra en forkølelse eller en influenza, som skyldes noget andet end ny coronavirus.

Hvis du har symptomer, men er i tvivl, om du er 'rigtigt' syg, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du betragter dig selv som syg.

Hvis du er syg, anbefaler Sundhedsstyrelsen følgende:

Bliv hjemme.
Gå ikke på arbejde.
Aflys alle besøg, også eventuel rengøringshjælp, og tal i stedet med folk over telefonen eller videokald.
Få andre til at hjælpe med indkøb, så du ikke behøver at gå ud og risikere at smitte andre.
Hav så lidt kontakt som muligt med personer i din husstand.
Undlad fysisk kontakt, f.eks. kys og kram, og hold så vidt muligt 1-2 meters afstand.
Undgå så vidt muligt at sove sammen og at tilbringe længere tid i samme rum.
Hav fokus på god hygiejne. Vask hænder med vand og sæbe hyppigt, eller brug håndsprit, især efter toiletbesøg, før madlavning, når du kommer ind udefra, og efter du har pudset næse.
Vær generelt opmærksom på dine hænder, undlad at røre dig selv i ansigtet, og host og nys i engangslommetørklæder eller albuebøjningen.
Del ikke håndklæde med andre.
Rengør dagligt toilet/bad og køkken samt rum, som du deler med andre i husstanden.
Brug almindelige rengøringsmidler, og hav særligt fokus på kontaktpunkter, som I deler, f.eks. håndtag, kaffemaskinen, touchscreens m.v.
For at undgå, at andre smittes, anbefales det, at det er dig selv, der bør gøre rent.
Du bør også selv skaffe dig af med brugte engangslommetørklæder.
Vask håndklæder, sengelinned og undertøj på mindst 80 grader, og vask så vidt muligt øvrigt tøj på min. 60 grader. Luft grundigt ud mindst 2 gange i døgnet i 10 min.
Hvis du har milde symptomer, skal du ikke ringe til din læge. Der er ingen grund til at teste for den ny coronavirus, for selv hvis du er smittet, har det ikke betydning for behandlingen eller for, hvordan du skal opføre dig. (Dette var i hvert fald anbefalingen i slutningen af marts 2020).

Der findes ikke nogen specifik behandling mod covid-19, men du kan gøre flere ting for at mindske symptomerne:

Drik rigeligt med væske, hvis du er syg, særligt hvis du får høj feber.
Muskelsmerter, hovedpine og feber kan forsøges lindret med paracetamol (f.eks. Panodil).
Mod de fleste svage smerter, inkl. symptomer ved virusinfektioner i luftvejene, anbefales det at bruge paracetamol frem for smertestillende medicin som NSAID (f.eks. Ibuprofen, som sælges under handelsnavne som Ipren og Ibuprofen).
Ved feber bør paracetamol tages regelmæssigt for at undgå ubehagelige svingninger i temperaturen.
Brug lægemidlerne i kortest muligt tid i lavest mulig dosis, og tag aldrig mere end den anbefalede dosis.
Mængden i en håndskøbspakke vil ofte være tilstrækkeligt til et helt sygdomsforløb.
Ondt i halsen kan eventuelt forsøges lindret med sugetabletter eller bolsjer. Vi anbefaler ikke håndkøbsmedicin til tør hoste, da det som regel har meget begrænset virkning.
Du anses for at være smittefri, 48 timer efter at du ikke længere har symptomer. Bliv hellere hjemme en dag for meget end en dag for lidt, og arrangerer evt. hjemmearbejde, hvis du ikke føler dig helt rask, eller hvis du er i tvivl.
Kilde: Sundhedsstyrelsen

Man vil kunne oprette en webside, som kan hjælpe med at indsamle data (navn, tlf., email osv. ) på institutioner, som kan udføre en PCR-test. Websiden kan have mulighed for at der kan indbetales økonomisk støtte. Evt. kan croudfunding-modellen bruges. Evt. kan man lave en slags forening eller bevægelse, som kræver et kontingent af deltagerne. Annoncering kan ske ved direkte mails til firmaer og institutioner, samt via Facebookgrupper, oprettelse af et borgerforslag, kontakt til politikere og politiske partier, patientforeninger, pressemeddelelse mv.

Etablering af en model for metoden (et PCR-analyselaboratorium + en institutioner som har coronasmittede personer + metode til indsamling af prøve, sikkerhedshåndtering (inaktivering af virus), transport af prøve, selve PCR-analysen, meddelelse af resultatet, handling på resultatet).

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *


CAPTCHA Image