Search Posts

Coronavirus-Covid19-test-æggemetoden

27. mar. 2020  Link til artikel i Ekstrabladet

En simpel opvarmning, som at koge et æg, løser flaskehalsproblem for coronavirus-test

Dansk overlæge, Anders Fomsgaard, har opfundet en lavpraktisk måde at teste for corona på, som spanierne jubler over

Idéen til en helt ny testmetode for corona opstod under disse krøller. Foto: Statens Serum institut

En ny simpel forbehandling til test for coronavirus blev udtænkt af overlæge Anders Fomsgaard, forsker i virus på Statens Serum Institut

Foto: Statens Serum institut

Verden har problemer med at kunne udføre tilstrækkelig mange corona-test. Den nye, simple metode kalder Anders Fomsgaard en 'Macgyver'-løsning (dvs. en smart løsning på tilsyneladende uløselige problemer).

Den alternative metode er uafhængig af robotter, kits og kemi, idet man blot tager en svælgprøve ved podning og varme det op til 98 grader i fem minutter. Det giver et lige så godt resultat, som hvis man kører det på de dyre robotter.

Corona-pandemien har skabt en enorm efterspørgsel på tests, og derfor sendte Spanien en nødmail ud, om nogen kunne hjælpe, fordi de var løbet tør for reagenser. De kunne ikke teste flere, siger Anders Fomsgaard.

De tre forskere bag den nye metode – hvoraf den ene er Anders Fomsgaards datter – sendte straks metoden til deres kolleger i Spanien og andre lande, så spanierne nu kan køre videre med tests, hvilket de er lykkelige for

Metoden er også prøvet i Odense med gode resultater.

Æggekoger afløser robotter
Der er to trin i en coronatest. Først skal man have virussets RNA-gener isoleret, hvilket er en test-flaskehals i Danmark og store dele af Europa, fordi store leverandører såsom Roche og Qiagen ikke kan følge med efterspørgslen.

Dette trin 1 kræver normalt store robotter som f.eks. Cobas-maskiner fra Roche, og til dette skal man til hver eneste prøve have noget kemi (reagenser) og nogle plastikvarer, så maskinerne kan køre.

Med den nye opvarmningsmetode kan man undgå at være afhængige af de store producenter på dette testtrin.

Opvarmningen ødelægger alle proteiner, så du kun står tilbage med RNA. Dermed har man egentlig også ødelagt virusset, så det er meget sikkert. RNA tager ikke skade af 98 grader i fem minutter. (95 grader kan også bruges, men 98 grader er lidt bedre). Maskinen til opvarmningen også kan bruges til trin 2 i testen.

Anders Fomsgaard har arbejdet sammen med sin datter, ph.d.-studerende Anna Fomsgaard, og seniorforsker Maiken W. Rosenstierne på den nye metode.

Metoden er en smule mindre følsom end den kemi-baserede trin 1. Den er omkring 97,5 procent sikker.

– Der er 98 huller i varmepladen, så man kan varme knap 100 prøver op ad gangen pr. maskine.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *


CAPTCHA Image