Search Posts

Elevers-spørgsmål-om-klima

Hvilke dyr er mest udsat for global opvarmning?

Padder, f.eks. frøer, er særlig udsat for global opvarmning, fordi deres hud er fugtig, så disse dyr risikerer at tørre ud og dø. Desuden lever deres unger i andre miljøer end de voksne. Ungerne spiser også helt andet mad end de voksne. Derfor er padder også af denne grund særlig udsatte – f.eks. hvis deres vandhul tørrer ud.

Har naturen allerede reageret på klimaforandringer?

Ja, naturen har allerede reageret på klimaforandringer. De store skovbrande, der nu sker i Australien hænger sammen med at klimaforandringer medfører mere ekstremt vejr – som f.eks. tørke og varme og dermed risiko for skovbrande. I 2019 brændte et område i Australien, der er større end Danmarks areal, og på et tidspunkt hvor man stadig forventede at brandene ville fortsætte 1-2 måneder endnu, antog man, at en halv milliard dyr nok var omkommet af denne grund.

I Europa ankommer trækfuglene tidligere om foråret. Insekternes larver udvikles hurtigere. Søerne bliver varmere om sommeren i Danmark. Det kan medføre dårlig iltforsyning i søerne. Men nogle steder i verden har klimaforandringerne meget større betydning end i Danmark. På længere sigt kan det medføre tilbagegang for naturen – f.eks. sker dette ved koralrev i havene, vådområder på prærier, de kystskove som kaldes mangrove-områder, dyr som lever på havis, der flyder på havene omkring Grønland og Antarktis osv.

Nogle dyrearter er uddøde på grund af klimaændringerne og en fjerdedel af verdens pattedyr risikerer at uddø.

Hvilke dyr er mindst udsat for global opvarmning?

Dyr, f.eks. rotter, som lever i gange under jordoverfladen og som spiser mange forskellige fødeemner, er mindst udsat for global opvarmning.

Hvad skyldes at der opstår klimaforandringer?

Den nuværende klimaforandring skyldes menneskets aktiviteter, især at vores aktiviteter medfører, at der ophobes mere CO2 i atmosfæren. Når solen skinner på jorden bliver noget af solstrålingen til varme, som har sværere ved at blive sendt tilbage og ud gennem atmosfæren, fordi CO2 virker som en dyne, der tilbagekaster varmeudstrålingen. De klimaændringer, som fremkaldes af CO2 i atmosfæren, frembringer så også andre påvirkninger, som øger klimaopvarmningen. Når tørken og varmen medfører skovbrande i Australien, udsendes mere CO2 til atmosfæren. Sådan er der en lang række følgevirkninger, som virker forstærkende på klimaændringerne.

Der har tidligere været klimaforandringer i verden, men de skete ikke på grund af menneskets aktiviteter, men f.eks. på grund af ændringer i havstrømmene i verdenshavene.

Hvad er grunden til, at der ikke er så mange mennesker i Danmark, der har lagt mærke til, hvad der sker med dyrene, når der kommer klimaforandringer?

Der er faktisk mange mennesker i Danmark, som har lagt mærke tid, at isbjørnene, der lever højt mod nord omkring polarhavet, har svært ved at fange sæler, som de lever af. Det skyldes at der nu er meget mindre havis i polarhavet, som isbjørnene er afhængig af, fordi de ikke kan svømme hele tiden, og fordi de ikke kan fange sælerne i havet, men kun når de ligger på isen.

Hvad kan vi gøre for at formindske den globale opvarmning?

For at formindske den globale opvarmning er det nødvendigt at forhindre, at der ophobes stadig mere CO2 i atmosfæren. Det kan man forhindre ved at man søger for, at der udsendes mindre CO2 til atmosfæren. I fremtiden vil man også kunne opsamle CO2 fra atmosfæren, men det er meget svært at gøre. Vi udsender CO2 til atmosfæren, fordi vi pumper olie op fra undergrunden. Eller når vi bruger kul og naturgas, som også kommer fra undergrunden. Det bruger vi som energikilde. Hvis vi i stedet gik over til at bruge solenergi, vindenergi og bioenergi, f.eks. ved at omdanne organisk affald til gas, ville vi ikke behøve at bruge olie, kul og naturgas fra undergrunden. I fremtiden vil man kunne opsamle CO2 fra atmosfæren og pumpe det ned i jorden, men det er svært at gøre.

Hvilken forskel gør det at vi renser vandet for bakterier?

Dette spørgsmål har ikke noget med klimaforandringerne at gøre. Vi renser spildevand for at fjerne organisk materiale i vandet, så det ikke skal nedbrydes i vandløb og søer, hvilket ville medføre iltsvind så fiskene ville dø. Vi bruger bakterier til at rense spildevand. Drikkevand i Danmark er fra grundvand, som ikke behøver at blive renset for bakterier.

Hvad forudser I at der kan ske i år 2030 angående den globale opvarmning?

Det går ikke den rigtige vej endnu, fordi landenes regeringer endnu ikke kan enes om at gøre noget for at nedsætte ophobningen af CO2 i atmosfæren og for at hjælpe hinanden økonomisk med virkningerne af klimaændringerne. I Danmark har regeringen vedtaget et mål om at gøre noget, men det har man ikke i samme omfang i andre lande. Så i 2030 vil der være et mere ekstremt vejr, flere tilfælde af hedebølger, tørke, oversvømmelser, orkaner, skybrud og anden kraftig regn. Men måske er der nogle steder i verden nogle mennesker, som lokalt gør noget, som på længere sigt kan være til inspiration for andre. Hvis alle gjorde noget der, hvor de bor, ville det gøre en stor forskel. F.eks. kunne man lade være med at smide ting væk, så man ikke behøver at producere noget nyt og tilsvarende, men i stedet genbruger det, man allerede har lavet. Hvis man f.eks. læser i en bog, bruger man slet ikke energi. Hvis man i stedet læser bogen på Internettet bruger man energi. Hvis man sidder alene og ser en film på Internettet bruger man også meget energi, men hvis man afspiller en film fra sin computer og mange ser filmen sammen, bruger man ikke ret meget energi.

Når vi at forbedre livet i havet?

– (ikke besvaret)

Hvad sker der, hvis vores vandcyklus ikke fandtes i denne verden?

(ikke besvaret)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *


CAPTCHA Image
Reload Image