Siden naturvidenskabsfestival.dk (Videnskaben på Besøg (Dansk Naturvidenskabsfestival) giver disse tips til foredragsholdere, som skal forberede et foredrag: 

 

Fortæl en god historie om din forskning

Guide til det gode foredrag ved Naturvidenskabsfestival



Hvordan holder man et godt foredrag, når emnet er kompliceret og målgrup- pen er skolelever, der ikke nødvendigvis synes, at emnet er spændende? Det forsøger vi at give nogle bud på med denne lille folder.

De mange råd og overvejelser har vi samlet sammen på baggrund af vores mange års erfaring med populær formidling af naturvidenskab og teknolo- gisk forskning:

Astra har siden 1998 arrangeret Dansk Naturvidenskabs-festival. Videnskaben på Besøg er festivalens mest populære tilbud. Hvert år i uge 39 rejser frivillige naturvidenskabelige foredragsholdere ud i landet, og fortæller om deres arbejde, og det de brænder for, til landets børn og unge.

Videnskab.dk har siden 2008 bragt daglige nyheder om forskning og Viden- skab.dk til en bred målgruppe. Flere end 250.000 danskere får hver måned et skud forskningsnyheder fra Videnskab.dk

Brug som inspiration. For husk, at den vigtigste drivkraft for al god formidling er en engageret fortæller – uanset om man følger opskriften eller ej.

 

Foredragene under Videnskaben på besøg skal ikke kun fungere som undervisning og information. Det vigtigste formål er at stimulere og inspirere eleverne i retning af naturvidenskaberne.

Du skal ganske enkelt fortælle en god historie.

Tænk f.eks. på, hvor meget anekdoter og historier fylder i forhold- til fakta, når vi fortæller om vores venner og familier. Det samme gælder her: Historien skal selvfølgelig have det faglige som om- drejningspunkt. Men det faglige og begejstringen brænder først igennem, når du fortæller en god historie:

• Tænk foredraget som en historie med en begyndelse, en midte og en slutning
• Brug anekdoter og beretninger fra dit liv som forsker
• Find gode eksempler
• Tegn billeder i hovedet på dine tilhørere
• Pir deres nysgerrighed: Hvor ender historien mon henne?

Derfor er det allervigtigste råd til dig – før du tænder Power Point:

Tænk over, hvilken historie du vil fortælle, og hvordan du vil fortælle den.

Bagefter kan du så begynde at rode med dine slides, lave fin grafik, øve dig og alt, hvad det ellers kræver at holde et godt foredrag.

 

Guide til det gode foredrag ved Naturvidenskabsfestival

Hvad vil du fortælle?

Den helt grundlæggende overvejelse, du skal gøre dig, er: Hvem vil jeg fortælle hvad og hvorfor?

Hvem er mit publikum?

• Husk altid at tage udgangspunkt i målgruppen
• Tænk over, hvad der kunne interessere dem
• Brug f.eks. relevanskriterierne:

Aktualitet – relaterer det sig til noget, der sker her og nu?

Væsentlighed – har det stor betydning for samfundet?

Identifikation – er det noget, modtageren kan bruge i sit eget liv?

Sensation – overrasker det?

Konflikt – er der forskellige modstridende interesser bag?

Og de ekstra for forskning:

Fascination – noget som bare fascinerer (f.eks. Big Bang)

Mytedræber – ser verden anderledes ud, end vi ellers gik og troede?

Fremtiden – hvad kan du fortælle om fremtiden?

Hvad er formålet?

• Vil du først og fremmest begejstre og inspirere?
• Hvilket fagligt udbytte, vil læreren have, at eleverne skal få?
• Er der en særlig pointe, du vil slå fast?

 

Fortæl en god historie om din forskning

Hvad er budskabet?

Tit går vi i gang med at formidle et emne, når vi sætter os til at arbejde på vores formidling. Vi vil fortælle noget om… – men det skal du passe på med. Sådan et udgangspunkt udvikler sig nemlig alt for tit til en snak, som vil nå omkring alt for meget information på alt for kort tid.

I et foredrag skal du være helt skarp på, hvad det præcis er for en pointe, du vil have ud over rampen. Du skal finde en konkret vinkel at tale om. Og det kan du bruge den såkaldte vinkel-fortællesætning:

Jeg vil fortælle, at… [det, du vil fortælle]

Tanken er, at du ganske enkelt skal færdiggøre sætningen og på den måde finde vinklen på dit emne i foredraget.

Eksempler: Jeg vil fortælle, at … MR-skannere kigger ind i hjerner og læser dine tanker … Matematik kurerer sygdomme … Det er nemt at slukke gener i en orm!

Som du kan se, kan din fortællesætning af og til være så skarp, at den kan fungere som foredragets overskrift. Men først og fremmest skal den rumme essensen af det, du gerne vil fortælle. Måske er det ligefrem den sætning, du starter dit foredrag med.

 

Giv dit foredrag struktur

En god struktur til et foredrag, der skal formidle noget fagligt, er 'hey-you- see-so'-modellen. Følger du den, præsenterer du først en klar pointe – for eksempel et resultat – hvorefter du fastholder dit publikums interesse ved at folde pointen ud.

Hey: Skal fange opmærksomheden og tease, så publikum får lyst til at læse/høre om det, du vil fortælle dem.

You: Er de informationer, som får publikum til at føle, at forskningsresulta- tet er relevant for dem.

See: Her forklarer du baggrunden for den/de påstande, du præsenterede under 'Hey!' og 'You'.

So: Foredraget slutter med et perspektiv.

Giv dit foredrag en god titel

En god titel på et foredrag skal være

– Æggende, vækkende, dækkende

– Konkret – brug gerne eksempler og billeddannede ord

– Aktiv – nogen eller noget gør et eller andet

Eksempler på gode foredragstitler fra Dansk Naturvidenskabsfestival:

Er lægemidler bolcher?

Byg din egen robotven

Bliv klimapolitiker for en dag

Da nildeltaet lå på tværs af Jylland

Drik rødvin med god samvittighed

 

Brug slides med omtanke

Allerførst skal du måske overveje, om du overhovedet behøver at bruge slides? Måske vil du hellere lave et forsøg? Eller tage tilhørerne med på en vandretur i et naturområde?

Omvendt kan gode slides virkelig være med til at løfte et foredrag, hvis de bliver brugt fornuftigt.

Her de mest basale huskeregler:

• Skriv dit manus, før du laver dine slides
• Brug keywords, ikke sætninger
• Brug de samme ord i oplæg og pp
• Begræns brugen af bullets
• Kun 1 emne pr. slide
• Forklar alt, hvad du viser på grafer og illustrationer
• Undgå "støj" som kulørt tekst og billeder i baggrunden
• Husk at bruge din institutions officielle skabelon
• Brug masser af billeder og grafik

 

 

Brug gerne fotos og illustrationer, der fylder hele skærmen. Husk at få mennesker med på billederne!

 

 

Der er mange forskellige måder og holde et foredrag på, og det er svært at sætte på formel. Her er dog nogle overvejelser, du bør gøre dig:

• En dims? Kan du tage en ting med på scenen? Efter devicen "show it – don't tell it"
• Inden start: vær til stede, så folk kan se dig. Smil og varm op med small talk.
• Starten: Vent på at der er stille. Husk du skal nå at præsentere dig selv, emnet og rammerne for foredraget, FØR du går i gang med selve oplægget.
• Afslutning: Husk at have tid til spørgsmål. Saml løse ender op, slå pointer fast – peg fremad (perspektiveringen).

HOLD TIDEN!

Ligegyldigt hvor fantastisk en præsentation, du holder, så falder alt på gulvet, hvis du ikke over- holder tiden.

Husk at have god tid til spørg- smål – og at folk hellere vil slutte 3 minutter før, end 3 minutter efter det aftalte tidspunkt.

 

 

• Se publikum i øjnene. Fordel det rundt i lokalet.
• Understreg pointer med dine arme
• Bevæg dig gerne – men roligt
• Træk vejret dybt i maven, inden du starter
• Variér din stemme og hold pauser
• Øv dig!

NERVØS?

Det er helt naturligt at være nervøs. Især når man skal holde et fore- drag første gang.

Husk at folk er kommet, fordi de vil høre om dit emne – og det er du ekspert i. Vær derfor ikke bange for at vise din nervøsitet, og hvis det er meget udtalt, kan det nogle gange hjælpe ligefrem at starte med at gøre opmærksom på, at du er nervøs.

Vejrtræknings- og koncentrationsøvelser inden starten kan også hjælpe dig. Prøv f.eks. at tænke på noget, der giver dig mod.

En seddel med de vigtigste ting, du skal huske at sige til at starte med, kan også være en hjælp til at komme i gang.

 

Videnskaben på Besøg (Dansk Naturvidenskabsfestival)

Hvert år i uge 39 rejser frivillige naturvidenskabelige foredragsholdere ud i landet, og fortæller om deres arbejde, og det de brænder for, til landets børn og unge. Naturvidenskabsfestivalen er en ramme, hvor skoler, gymnasier, univer- siteter, museer osv. hvert år får anledning til at sætte særligt fokus på naturvidenskabelige fag og emner.

Hvert år deltager ca. 1⁄2 af landets grundskoler og 2/3 af landets gymnasier i festivalen og Videnskaben på Besøg når ud til ca. 40.000 børn og unge årligt.

Denne lille guide er til dig, der skal ud i landet og prøve kræfter med at formidle til denne målgruppe. Den er ment som en håndbog, hvor du hurtigt og nemt kan få konkrete råd og ideer til hvordan du kan opbygge dit oplæg, og hvordan du bedst muligt fanger denne målgruppe, der for de fleste vil være anderledes end dem du normalt står overfor i dit daglige arbejde.

Links:

naturvidenskabsfestival.dk

facebook.com/naturvidenskabsfestival