Search Posts

Hareskoven 1


Svampetur-instruktør kan bestilles på tlf./sms: 21729908 (firmaer, vennegrupper, familiekomsammen etc.).

Send din email-adresse til bionyt@gmail.com og få invitation til svampeture til Hareskoven.

Se årsprogram og oplysninger om deltagelse her.

Hareskovens svampe – fundet på turen d. 30. januar 2011tumblr page counter

P1300013_pindskilt.JPG
Der er sne på jorden og brune blade på de unge bøgetræer

P1300005-duftkorkhat.JPG
Duftende Korkhat

P1300008violporesvamp-paa-laerk.JPG
Violporesvamp

P1300019vinterhuesvamp-afstand.JPG
Vinter-Huesvamp

P1300009vinterhuesvamp-paa-handske.JPG
Vinter-Huesvamp

P1300026gyldenstraale-evt.JPG
Stråle-Åresvamp

Herunder gives detaljeret beskrivelse af januar-turen. Du kan også gå til linket: Hareskoven i februar

Hareskov_og_stationen_copy.jpg

Svampeekskursioner til Hareskoven (Bagsværd/Hareskov by)

(Disse svampeture afholdes hver måned kl. 13 fra bænken ved Hareskov Station; som regel sidste søndag i måneden: Se **planlagte ture**).
Mødested: Hareskov Station kl. 13 (start fra bordet ved stationen).
Alle er velkomne (man opfordres dog til at melde sig ind i Foreningen til Svampekundskabens Fremme ). Turene forventes at vare et par timer – men varierer i længde (de er typisk ca. 2-3-4 timer); man kan gå hjem, når man vil. Der er ingen tilmelding. Børn er velkomne – og det er sundt for børn at se, at man kan interessere sig for naturen. Undervejs gør vi holdt med jævne mellemrum, hvor vi hører om svampeanekdoter og bestemmer svampene. Turene er også fototure, hvor man tager sig tid til at tage billeder af svampene undervejs. Disse ture afholdes hver måned året rundt, og skal resultere i en publikation om de svampe, som findes på dette sted.
Turene afholdes kl.13 sidste søndag i hver måned: 30. jan. 2011, 27 feb., 27. marts, lørdag (!) 30. april. 29. maj, 26. juni, 31. juli, 28. aug. Forventes at fortsætte på denne måde.
Ledere: Ole Terney (projektleder, anekdoter – bl.a. om giftige svampe),
Andrew Daneman (fotograf),
Henrik Mathiassen (fotograf, poresvampe),
Jørn Kofod (opskrifter, spiselige svampe),
Jørn Gry (svampes indholdsstoffer)
P1300002_svtur-jan-haresk.JPG
Den første tur i projektet. Sidste søndag i januar 2011. Flot sol, lidt sne på jorden, men der blev fundet 25 svampearter, især på træstubbe og grene. Ingen spiselige arter. De fleste var poresvampe. En stor klynge Vinterhuesvamp blev fundet.

Hareskov_station-earth-sletten_copy.jpgDette er et Google Earth billede af Store Hareskov. Det meste af skoven er bøgeskov, men der er partier af mørk Rødgran-skov.Det åbne område, som kaldes Sletten, og hvor der er bålpladser, ses på kortet.
Hareskov_gl_jagtvej_sattelit-duftkorkhat-stamme_copy.jpgStammen (de nederste ca. 2½-3 meter) med Duftende Korkhat – her set fra en satellit (Google Map).Svampen har været på denne granstamme i mindst 5 år.Vejen er Gamle Jagtvej. 30 skridt mod højre (øst) er en stub med den samme svamp.
Hareskov_gl_jagtvej_duftkorkhat-stamme-tæt_copy.jpgHer er vi så tæt på, som man kan komme med Google Map.

P1300005-duftkorkhat.JPG
Dette er den stamme, som ses på Google Map billedet. Svampen er Duftende korkhat. Det er en poresvamp, som udsender en sødlig duft – dog næppe til at lugte her om vinteren. Her er den fundet på stammen af en gammel gran på Gamle Jagtvej, 75 skridt mod øst fra krydset, som vejen fra Hareskov Station går ned til. Yderligere 30 skridt fremme mod øst på Gamle Jagtvej er der på højre side af vejen en granstub med mange flotte frugtlegemer af Duftende korkhat. Svampen er brun i kødet, men bruges ikke til garnfarvning, som f.eks. Tøndersvamp og visse andre poresvampe.

Duftende korkhat :: Gloeophyllum odoratum (Wulfen: Fr.) Imaz.

(google) (photo)

P1300008violporesvamp-paa-laerk.JPG

Vi gik nordpå ad stien som er næsten lige overfor stammen med Duftende Korkhat. Et stykke nede, på højre side står en hældende rest af en lærk, tæt besat med Alm. Violporesvamp. Porelaget er tyndt og med en violet nuance.

Almindelig violporesvamp :: Trichaptum abietinum (Pers.: Fr.) Ryvarden

(google) (photo)

P1300006violporesvamp-paa-laerk.JPG
Her ses træet på længere afstand.

P1300019vinterhuesvamp-afstand.JPG
Vinter-huesvamp. Helt usædvanligt for en spinkel huesvamp kommer den frem her i den kolde tid.

Vinter-huesvamp :: Mycena tintinabulum (Fr.) Quél.

(google) (photo)

P1300009vinterhuesvamp-paa-handske.JPG
Vinter-Huesvamp. Ikke spiselig, selv om den nok heller ikke er giftig.

P1300013_pindskilt.JPG
Stien fra Duftende Korkhat mod nord til området Sletten. Lad os kalde denne sti på Slettestien. På Sletten er der bålsted og overdækket bålsted og et overdækket sted. Det var her Vinter-Huesvampen blev fundet.

P1300014hvid-maling.JPG
"Hvid maling" på en gammel stamme. Det er en af de resupinate svampe, som tandlæge Knud Hauerslev var ekspert i.

P1300015lisbeth-baevretop-boeg.JPG
Lisbeth med Alm. Bævretop på en bøgegren, som stadig sad på træet.
Almindelig bævretop :: Exidia glandulosa (Bull: Fr.) Fr.

(google) (photo)

P1300016alm-baevretop-paa-boeg.JPG
Alm. Bævretop. Gelé-agtig, men her var den indtørret.

P1300026gyldenstraale-evt.JPG
Stråle-åresvamp :: Phlebia radiata Fr.: Fr.

(google) (photo)

Samlet liste fra Søndag 30. januar 2011 fra Hareskov Station, 17 deltagere, 2 timer.

Duftende korkhat (Pudeporesvamp):: Gloodo # Gloeophyllum odoratum på granstander
Broget læderporesvamp:: Traver # Trametes versicolor på bøg
Håret læderporesvamp:: Trahir # Trametes hirsuta på bøgegrene/falden bøg
Puklet læderporesvamp:: Tragib # Trametes gibbosa på bøgestød
Sveden sodporesvamp:: Bjeadu # Bjerkandera adusta på bøgestød
Foranderlig stilkporesvamp:: Polvar # Polyporus varius på falden bøg
Almindelig violporesvamp:: Triabi # Trichaptum abietinum på lærkestander
Gran-tjæreporesvamp:: Iscben # Ischnoderma benzoinum på falden lærk
Randbæltet hovporesvamp:: Fompin # Fomitopsis pinicola på falden bøg
Birkeporesvamp:: Pipbet # Piptoporus betulinus på birkestander
Rodfordærver:: Hetann # Heterobasidion annosum på granstød
Tøndersvamp:: Fomfom # Fomes fomentarius på falden bøg
Stiv ruslædersvamp:: Hymrub # Hymenochaete rubiginosa på egestød
Håret lædersvamp:: Stehir # Stereum hirsutum på egekævler
Birke-korkhat (Birke-læderporesvamp):: Lenbet # Lenzites betulinus på falden bøg (trods navnet)
Fyrre-korkhat:: Glosep # Gloeophyllum sepiarium på falden gran
Kølle-stødsvamp:: Xylpol # Xylaria polymorpha på bøgegrene
Almindelig bævretop:: Exigla # Exidia glandulosa på død bøgegren
Gran-bævretop:: Exipit # Exidia pithya (på enden af stablede, afskårne granstammer)
Stråle-åresvamp:: Phlrad # Phlebia radiata på falden bøg
Almindelig cinnobersvamp:: Neccin # Nectria cinnabarina på bøgegren
Alm. Fløjlsfod
Vinter-huesvamp (ved stub, nær vores frokoststed)
Heksekost på birk
Myxomycet
Resupinat svamp ("hvid maling")
(23 navngivne arter)

=============================================

Hareskov_og_københavn_copy.jpg
Pilen viser Store Hareskov. Skoven gennemskæres af Hillerød-motorvejen i øst og af Farum-jernbanen i vest. Den slutter i vest ved den vej, som hedder Fægyden (med Bakkehus i syd og Syvstjernehus i nord). Vest for Fægyden hedder skoven Lille Hareskov, og syd for denne del kaldes skoven Jonstrup Vang. Gamle Jagtvej er en øst-vest gående vej, som går fra "Seksstjernen" i øst til Lille Hareskov i vest. Det er en lige vej, bortset fra at den undervejs slynger sig under jernbanen nogle hundrede meter nordvest for Hareskov Station.


CAPTCHA Image
Reload Image