Search Posts

Hareskoven-105-uden-navne

Hareskov-turen d. 21. april 2019 kl 13 fra Hareskov station / bænken i skoven

Tilmelding på: https://bionyt.nemtilmeld.dk/24/

Svampe-instruktør kan bestilles på tlf./sms: 21729908 (firmaer, vennegrupper mv.).

Tilmeld dig invitationslisten til Hareskov-svampeturene:

Subscribe to our mailing list

* Udfyld tre felter:




 


 


Se årsprogram og oplysninger om deltagelse (og link til tidligere ture) her.

Se årsprogram og oplysninger om deltagelse (og link til tidligere ture) her.

Ture i 2019:
Tur nr. 113:Søndag d. 15. dec. 2019 kl.13 fra bordet ved Hareskov Station
Tur nr. 112:Søndag d. 17. nov. 2019 kl.13 fra bordet ved Hareskov Station
Tur nr. 111:Søndag d. 20. okt. 2019 kl.13 fra bordet ved Hareskov Station
Tur nr. 110:Søndag d. 15. sep. 2019 kl.13 fra bordet ved Hareskov Station
Tur nr. 109:Søndag d. 18. aug. 2019 kl.13 fra bordet ved Hareskov Station
Tur nr. 108:Søndag d. 21. juli 2019 kl.13 fra bordet ved Hareskov Station
Tur nr. 107:Søndag d. 16. juni 2019 kl.13 fra bordet ved Hareskov Station 
Tur nr. 106:Søndag d. 19. maj 2019 kl.13 fra bordet ved Hareskov Station
Tur nr. 105:Søndag d. 21. apr. 2019 kl.13 fra bordet ved Hareskov Station
Tur nr. 104:Søndag d. 17. marts 2019 kl.13 fra bordet ved Hareskov Station
Tur nr. 103:Søndag d. 17. feb. 2019 kl.13 fra bordet ved Hareskov Station
Tur nr. 102:Søndag d. 20. jan. 2019 kl.13 fra bordet ved Hareskov Station

Denne billedsamling er fra tur nr. 105. Turene afholdes kl. 13 fra Hareskov Station hver måned. Se årsprogram her . På denne tur deltog 28 personer. Der var 2 turledere/svampekyndige med (Ole Terney (arrangør) og Jørn Gry). Turen varede ca. 2 timer. Der blev fundet ca. 30 arter.


Herunder gives en detaljeret beskrivelse af turen i form af udvalgte billeder – tjek om du kan huske navnene; og gå derefter til siden med navnene.



– – – – – – – – –

Se siden med navne.





Billede nr. 1

– – – – – – – – –

Se siden med navne.

Billede nr. 2

– – – – – – – – –

Se siden med navne.

Billede nr. 3

– – – – – – – – –

Se siden med navne.

Billede nr. 4

– – – – – – – – –

Se siden med navne.

Billede nr. 5

– – – – – – – – –

Se siden med navne.

Billede nr. 6

– – – – – – – – –

Se siden med navne.

Billede nr. 7

– – – – – – – – –

Se siden med navne.

Billede nr. 8

– – – – – – – – –

Se siden med navne.

Billede nr. 9

– – – – – – – – –

Se siden med navne.

Billede nr. 10

– – – – – – – – –

Se siden med navne.

Billede nr. 11

– – – – – – – – –

Se siden med navne.

Billede nr. 12

– – – – – – – – –

Se siden med navne.

Billede nr. 13

– – – – – – – – –

Se siden med navne.


Galle-Platfodsflue

Agathomyia wankowiczi, hvis larver ved forpupning danner galleagtige strukturer på porefladen af Flad Lakporesvamp. SE BESKRIVELSE AF FLUEN NEDERST PÅ SIDEN.


– – – – – – –


Billede nr. 14

– – – – – – – – –

Se siden med navne.

Billede nr. 15

– – – – – – – – –

Se siden med navne.

Billede nr. 16

– – – – – – – – –

Se siden med navne.

Billede nr. 17

– – – – – – – – –

Se siden med navne.

Billede nr. 18

– – – – – – – – –

Se siden med navne.

Billede nr. 19

– – – – – – – – –

Se siden med navne.

Billede nr. 20

– – – – – – – – –

Se siden med navne.

Billede nr. 21

– – – – – – – – –

Se siden med navne.

Billede nr. 22

– – – – – – – – –

Se siden med navne.

Billede nr. 23

– – – – – – – – –

Se siden med navne.

Billede nr. 24

– – – – – – – – –

Se siden med navne.

Billede nr. 25

– – – – – – – – –

Se siden med navne.

Billede nr. 26

– – – – – – – – –

Se siden med navne.

Billede nr. 27

– – – – – – – – –

Se siden med navne.

Billede nr. 28

– – – – – – – – –

Se siden med navne.

Billede nr. 29

– – – – – – – – –

Se siden med navne.

Billede nr. 30

– – – – – – – – –

Se siden med navne.

Billede nr. 31

– – – – – – – – –

Se siden med navne.

Billede nr. 32

– – – – – – – – –

Se siden med navne.

Billede nr. 33

– – – – – – – – –

Se siden med navne.

Billede nr. 34

– – – – – – – – –

Se siden med navne.

Billede nr. 35

– – – – – – – – –

Se siden med navne.

Billede nr. 36

– – – – – – – – –

Se siden med navne.

Billede nr. 37

– – – – – – – – –

Se siden med navne.

Billede nr. 38

– – – – – – – – –

Se siden med navne.

Billede nr. 39

– – – – – – – – –

Se siden med navne.

Billede nr. 40

– – – – – – – – –

Se siden med navne.

Billede nr. 41

– – – – – – – – –

Se siden med navne.

Billede nr. 42

– – – – – – – – –

Se siden med navne.

Billede nr. 43

– – – – – – – – –

Se siden med navne.

Billede nr. 44

– – – – – – – – –

Se siden med navne.

Billede nr. 45

– – – – – – – – –

Se siden med navne.

Billede nr. 46

– – – – – – – – –

Se siden med navne.

Billede nr. 47

– – – – – – – – –

Se siden med navne.

Billede nr. 48

– – – – – – – – –

Se siden med navne.

Billede nr. 50

– – – – – – – – –

Se siden med navne.

Billede nr. 51

– – – – – – – – –

Se siden med navne.

Billede nr. 52

– – – – – – – – –

Se siden med navne.

Billede nr. 53

– – – – – – – – –

Se siden med navne.

Billede nr. 54

– – – – – – – – –

Se siden med navne.

Billede nr. 55

– – – – – – – – –

Se siden med navne.

Billede nr. 56

– – – – – – – – –

Se siden med navne.

Billede nr. 57

– – – – – – – – –

Se siden med navne.

Billede nr. 58

– – – – – – – – –

Se siden med navne.

Billede nr. 59

– – – – – – – – –

Se siden med navne.

Billede nr. 60

– – – – – – – – –

Se siden med navne.

Billede nr. 61

– – – – – – – – –

Se siden med navne.

Billede nr. 62

– – – – – – – – –

Se siden med navne.

Billede nr. 63

– – – – – – – – –

Se siden med navne.


Galle-Platfodsflue

Agathomyia wankowiczi, hvis larver ved forpupning danner galleagtige strukturer på porefladen af Flad Lakporesvamp.

Video 1

Video 2

Video 3

– – – – – – – – –

Se siden med navne.

Agathomyia wankowiczii, kvinde

Se bedre billede af fluen her.

Det er en flueart fra slægten Agathomyia i familien Platypezidae. Navnet skyldes at en del af bagbenet er fladt. På engelsk kaldes den "The Yellow Flat-footed Fly" (og Flad Lakporesvamp kaldes i øvrigt på engelsk for Artist’s Fungus, fordi man kan tegne på dens underside, som har et tyndt hvidt overtræk på poreoverfladen, men er brun under det hvide overtrækslag, så ridser medfører brune streger). På tysk kaldes den Zitzengallenfliege eller Pilzgallenfliege. Man ser sjældent fluen, hvorimod gallerne ikke er sjældne.

Hanfluen er 4,3 millimeter og hunfluen er 4,7 til 5,0 millimeter. De viser en seksuel dimorfi, hvor hannerne er lidt mørkere end hunnerne og har større komplekse øjne, der støder sammen midt på hovedet.

Hovedet er med sin sortgrå farvetone tydeligt mørkere end brystet og bagkroppen. Øjnene er rødbrune især i den nederste tredjedel, antennerne er gule, det tredje antennesegment er tydeligt større end de to første antennesegmenter og bærer en trådlignende struktur (apical arista). Børsterne på antennerne er sorte ligesom hele hovedet, hvorimod labium (læberne) og palperne er gule.

Brystdelen er let buet på ryggen og danner en pukkel. Den er farvet gul-orange, og sidernes overflade ( pleuren ) er tydeligt lysere; børsterne er brune til sorte.

Vingerne er gennemsigtigt gule og har en karakteristisk, brun tværgående vingenerve. En af vingecellerne er tydeligt mørkere. Svingkøllerne er orange. Benene er gul-orange med en lysegul og brun plet. Lårbenet (femur) på forbenene har en lang børste, som er en fjerdedel af længden af underbenet ( tibia ). Disse børster er lidt bøjede på alle ben og desuden udstyret med flere tydeligt synlige børster. Hanner og hunner adskiller sig med hensyn til længden og strukturen af disse børstehår. Fodleddene ( tarsen ) af de sidste par ben er brede (ligesom hos andre lignende Platypezidae-platfodsfluer).

De første seks segmenter af bagkroppen er ligesom thorax-brystet gul-orange, men segmenterne foran kønsorganerne er tydeligt mørkere til sorte. De hanlige kønsorganer er brun-gule og ligger på undersiden af bagkroppen, hunnerne har et gult æglægningsapparat (ovipositor).

Fluen er afhængig af værtsvampen Flad Lakporesvamp og er i overensstemmelse hermed begrænset til løvskov. Selv om denne svamp også forekommer i de tempererede zoner i Nordamerika, er udbredelsen af fluen begrænset til Europa og Nordasien. Distributionsområdet er fra Holland til Tyskland , Danmark , Sverige , Østrig og Schweiz , Polen , Ungarn og Tjekkiet til Balkan. I det tidligere Sovjetunionen findes fluen både i den europæiske del ( Moskva , Skt. Petersborg ) og i Amur-området i Asien. Da fluen først er dukket op i den vestlige del af Holland og i Belgien i de sidste 50 år antages det, at der er sket et øget distributionsområde mod vest. I Storbritannien er der kun seks fund af fluen, så der er sandsynligvis ingen naturlig spredning der.

I Central- og Østeuropa er fluen relativt almindelig i områder hvor svampen findes.


– – – – – – – – –

Fil: Agathomyia wankowiczii oviposition - 2013-06-29.webm

Æglægning på porelaget af Flad Lakporesvamp

Fluens larveudvikling sker i skorstenslignende galler på undersiden af Flad Lakporesvamp, der danner flerårige frugtlegemer. Det har vist sig, at larverne af denne flueart udelukkende lever på denne svamp ( monofagi ).

Æglægningen begynder i begyndelsen af sommeren og i løbet af ca. fire uger. Hunnerne finder sandsynligvis svampene visuelt – især ved at opdage de hvide pletter af frisk mycelium , der dannes på dette tidspunkt på svampen. Denne teori er understøttet af observationen, at fluen altid kommer flyvende mod disse nye mycelområder og hunnerne sætter sig der. Derfor vælges kun de svampe, hvis mycelieopbygning falder sammen med de hunlige fluers kønsmodenhedsperiode. Hvordan fluerne skelner Flad Lakporesvamp fra andre lignende poresvampearter med samme myceliestruktur, er endnu ikke klart, men kemiske stimuli spiller sandsynligvis en rolle her.

De udviklende larver ligner bænkebidere, bredt udfladede og med børster. De er hvide, fordi deres kitinhylster omkring kroppen er meget tyndt, men har et brunt bånd ved segmentgrænserne. De bliver maksimalt fem til seks millimeter lange og lever af svampevævet i gallen. Udviklingstiden fra æg til puppe er mellem 34 og 75 dage, hvor larven gennemgår tre larvestadier. Der er ingen synkron larveudvikling, så der er altid larver på forskellige larvestadier i svampen. Fra juli til august lader larverne fra den første generation i året sig falde ud gennem et hul, som frembringes på undersiden af gallen og begraver sig i jorden og bliver til en puppe. Puppestadiet varer mellem 4 og 17 dage. Imidlertid udgør kun omkring 10 procent af disse den nye generation, resten går ind i en hviletilstand og overvintrer på den måde nede i jorden. Den anden larvegeneration i året udvikler sig fra slutningen af august til oktober.


– – – – – – – – –

Flad Lakporesvamp med galler

En galle er en abnorm vækst, hvor en plante under en påvirkning begynder at producere abnorm vækst, som f.eks. kan danne føde eller ly for det invaderende insekt. Typisk er gallerne ufarlige for planten. Man ser ofte galler på planter (dannet af bladlus, mider, hvepse, virus eller bakterier), men det er yderst sjældent, at der dannes galler på svampe. I Centraleuropa er Flad Lakporesvamp den eneste svampeart med galler. Galledannelsen startes når hunfluen lægger sine æg, men den nøjagtige årsag til galledannelsen er stadig ukendt. Gallerne starter med at være små vorter, men kan vokse sig til en størrelse på 1 cm i højden. Omkring en uge efter æglægningen lukker svampen sine porer på det berørte område og danner en linseformet galle af tramavæv . Porelaget, hvor svampens sporer dannes, lukkes på dette tidspunkt af gallevævet og hvis der er mange galler kan sporedannelsen blive fuldstændig elimineret. Under gallen udvikler svampen et hårdt øvre afskærmnende lag af chitin som er ca. 0,2 mm tykt. Efter at larverne har forladt gallerne om efteråret, bliver gallerne fyldt med svampemateriale igen, og under gallerne bliver det næste rørlag dannet det følgende år. På den måde kan man i gamle frugtlegemer (konsoller) se flere generationer af galler, og der kan dannes op til 600 galler i samme svampefrugtlegeme i løbet af flere år.

Svampemycelie er den vigtigste fødekilde for en række insektarter (mycetofagi ), og der er derfor mange ernæringsmæssige konkurrenter. Det drejer sig hovedsageligt om larver og voksne individer (imagines) af forskellige biller, især Svampeborere (Ciidae), især Stor Svampeborer (Cis boleti) og Sulcacis nitidus (gammelt navn Cis nitidus). Derudover er der larver af forskellige mølarter samt af fluer og myg. Især konkurrencen med larverne fra de ægte møl, f.eks. Skråstribet svampemøl (Morophaga choragella (tidligere navn Morophagus boleti) , som fortærer gallens basis, fører ifølge studier af Walter Rühm og G. Strübing ofte til døden for gallernes larver. Samlet set vurderes konkurrencepresset dog som ret lavt.

Hvilke predatorer, der jagter larverne i gallerne, er ikke kendte. Det må antages, at forskellige insekter, der lever i jorden, såsom løbebiller (Carabidae) eller myrer (Formicidae) spiser pupperne i jorden. De voksne fluer fanges ligesom andre småinsekter af større dyr som f.eks. edderkopperbiller eller andre fluer. Der kan være specifikke parasitoider, men det er ikke kendt.

Den første omtale af fluen blev lavet af Johann Andreas Schnabl i 1884, som beskrev hunnen af denne art under navnet Callomyia wankowiczii . I 1903 blev dette navn af Mario Bezzi beskrevet som synonymt med typen Agathomyia aurantiaca og altså overført til slægten Agathomyia. I 1904 beskrev Leander Czerny hannen af A. aurantiaca . En omfattende beskrivelse af fluen blev lavet i 1960 af Willi Hennig, Imidlertid blev forbindelsen mellem gallerne på Flad Lakporesvamp og larver af fluen først opdaget i 1962 af H. Weidner og F. Schremmer i samarbejde med Willi Hennig. Som nævnt har fluen i dag navnet Agathomyia wankowiczii.

Der finder 277 arter af Platypezidae-platfodsfluer i verden. (Der findes også Opetiidae-platfodsfluer, som tidligere indgik i Platypezidae-gruppen). Larverne lever af svampe.

  • W. Rühm, G. Strübing: Biozönotische Konnexe in baumbesiedelnden Pilzen: Der Lackporling Ganoderma applanatum (Pers., per S.F. Gray) und die monophage Zitzengallenfliege Agathomyia wankowiczi Schnabl, 1884. In: Angewandte Zoologie. 4/93, 1993.
  • I. Eisfelder, K. Herschel: Agathomyia wankowiczi Schnabl, die Zitzengallenfliege aus Ganoderma applanatum. In: Westfälische Pilzbriefe. Band 6, 1967, S. 5–10. (PDF)
  • P. J. Chandler: The Flat-footed Flies (Diptera: Opetiidae and Platypezidae) of Europe. (= Fauna Entomologica Scandinavica. 36). Leiden 2001, ISBN 90-04-12023-8.
  • H. Weidner, F. Schremmer: Zur Erforschungsgeschichte, zur Morphologie und Biologie der Larve von Agathomyia wankowieczi Schnabl, eine an Baumpilzen Gallen erzeugende Dipterenlarve. In: Ent. zool. Mus. Hamburg 1962 2, 1962, S. 355–366.
  •  Bisby F.A., Roskov Y.R., Orrell T.M., Nicolson D., Paglinawan L.E., Bailly N., Kirk P.M., Bourgoin T., Baillargeon G., Ouvrard D. (red.) (2011). Species 2000 & ITIS Catalogue of Life: 2011 Annual Checklist.. Species 2000: Reading, UK.. Retrieved on 24 september 2012.
  •  Systema Dipterorum. Pape T. & Thompson F.C. (eds), 2011-01-06
  • https://de.wikipedia.org/wiki/Zitzengallenfliege


– – – – – – – – –

Agathomyia wankowiczii, kvinde



Liste over fundne arter:

SE LISTEN PÅ SIDEN MED NAVNE


– – – – – – – – –

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *


CAPTCHA Image
Reload Image