Search Posts

Hareskoven-105

Hareskov-turen d. 21. april 2019 kl 13 fra Hareskov station / bænken i skoven

Der var tilmelding på: https://bionyt.nemtilmeld.dk/24/

Svampe-instruktør bestilles på tlf./sms: 21729908 (ture/foredrag for firmaer, vennegrupper mv.)


Tilmeld dig Email-listen (så du får en invitation et par dage før turene, og til at se billederne fra turene). Subscribe to our mailing list

*Boksen skal udfyldes / indicates required
Brug boksen herunder / Use the box below:

Brug boksen herunder / Use the box below:
Brug boksen herunder / Use the box below:




Ture i 2019: 
Tur nr. 113:Søndag d. 15. dec. 2019 kl.13 fra bordet ved Hareskov Station
Tur nr. 112:Søndag d. 17. nov. 2019 kl.13 fra bordet ved Hareskov Station
Tur nr. 111:Søndag d. 20. okt. 2019 kl.13 fra bordet ved Hareskov Station
Tur nr. 110:Søndag d. 15. sep. 2019 kl.13 fra bordet ved Hareskov Station
Tur nr. 109:Søndag d. 18. aug. 2019 kl.13 fra bordet ved Hareskov Station
Tur nr. 108:Søndag d. 21. juli 2019 kl.13 fra bordet ved Hareskov Station
Tur nr. 107:Søndag d. 16. juni 2019 kl.13 fra bordet ved Hareskov Station 
Tur nr. 106:Søndag d. 19. maj 2019 kl.13 fra bordet ved Hareskov Station
Tur nr. 105:Søndag d. 21. apr. 2019 kl.13 fra bordet ved Hareskov Station
Tur nr. 104:Søndag d. 17. marts 2019 kl.13 fra bordet ved Hareskov Station
Tur nr. 103:Søndag d. 17. feb. 2019 kl.13 fra bordet ved Hareskov Station
Tur nr. 102:Søndag d. 20. jan. 2019 kl.13 fra bordet ved Hareskov Station
Link til tidligere ture: her.

Denne billedsamling er fra tur nr. 105. Turene afholdes kl. 13 fra Hareskov Station hver måned. Se årsprogram her. På denne tur deltog 28 personer. Der var 2 turledere/svampekyndige med: Ole Terney (arrangør) og Jørn Gry. Vejret var smukt solskin. Bøgen var sprunget ud. Det havde ikke regnet i knapt en måned. Turen varede ca. 2 timer. Af spisesvampe var der indtørrede judasøre. Der blev fundet ca. 30 arter.

Herunder gives en detaljeret beskrivelse af turen.

STOP ! Hvis du vil tjekke, om du kan huske navnene, så klik i stedet ind her (hvor billederne er uden navne).

 






Billede nr. 1
(Udtørret eksemplar af) Almindelig judasøre :: Auricularia auricula-judae (Bull.: Fr.) Wettst. (google) (photo)



– – – – – – –


Billede nr. 2
Stiv ruslædersvamp :: Hymenochaete rubiginosa (Dicks.: Fr.) Lév. 1846 (google) (photo)



– – – – – – –


Billede nr. 3
(Udtørret eksemplar af) Udbredt stenmorkel :: Discina ancilis (Pers.) Sacc. (google) (photo)



– – – – – – –


Billede nr. 4
(Udtørret eksemplar af) Udbredt stenmorkel :: Discina ancilis (Pers.) Sacc. (google) (photo)



– – – – – – –


Billede nr. 5
(Udtørret eksemplar af) Udbredt stenmorkel :: Discina ancilis (Pers.) Sacc. (google) (photo)



– – – – – – –


Billede nr. 6
Lokalitet for Udbredt stenmorkel :: Discina ancilis (Pers.) Sacc. (google) (photo)



– – – – – – –


Billede nr. 7
Lokalitet for Udbredt stenmorkel :: Discina ancilis (Pers.) Sacc. (google) (photo)



– – – – – – –


Billede nr. 8
(udtørrede eksemplarer af) Udbredt stenmorkel :: Discina ancilis (Pers.) Sacc. (google) (photo)



– – – – – – –


Billede nr. 9
Gran-bævretop :: Exidia pithya (Alb. & Schw.) Fr. (google) (photo)



– – – – – – –


Billede nr. 10
Vinter-stilkporesvamp :: Polyporus brumalis (Pers.) Fr.: Fr. (google) (photo)



– – – – – – –


Billede nr. 11
Flad Lakporesvamp (Ganoderma liepsiense/applanatum).
Grov Lakporesvamp (Ganoderma adspersum/"aspersum") har tykkere overfladelag og brunere kød der ikke fyldes af hvidt mycelie i de gamle årlag. Kobberrød lakporesvamp :: Ganoderma pfeifferi har gulligt porelag og kastaniebrunt kød (google) (photo). [ Det kan ikke være Gyldenbrun lakporesvamp (Ganoderma resinaceum) fordi den er enårig, og denne er tydeligvis flerårig.]. Den passer fint til billedet af Flad Lakporesvamp her fra denne internetside. Flad Lakporesvamp kan blive 75 cm stor, hvilket fremgår af billedet på internetsiden her, hvor der også omtales medicinske egenskaber ved Flad Lakporsvamp. (Kobberrød Lakporesvamp indeholder bakterie- og virushæmmende stoffer, se her. Den art er beslægtet med Skinnende Lakporesvamp (Ganoderma lucidum s.l.) som har vist sig at kunne reducere dødeligheden af bier på grund af virus med en faktor tusinde, dvs. fra 1000 til 1. Bistader, som angribes af mider (Varroa destructor) får svækket immunforsvar, og svampeekstrakt til bierne ville altså kunne hjælpe dem).

Svampen er ekspertbestemt af Thomas Læssøe. SE I ØVRIGT DISKUSSION NEDERST PÅ SIDEN. Kobberrød Lakporesvamp er mere almindelig end Grov Lakporesvamp (Kobberrød Lakporesvamp er ikke noteret fra Store Hareskov, men er noteret fra Frederiksdal Skov (Bøndernes Hegn samt ved Kulhus). Grov Lakporesvamp er fundet i Ganløse Eged, men er ikke noteret fra Hareskovene). Grov Lakporesvamps overfladelag smelter ikke i varmen fra en tændstik, hvilket ses ved Kobberrød Lakporesvamp på grund af denne arts indhold af harpiksagtigt stof i overfladelaget).



– – – – – – –


Billede nr. 12
Flad lakporesvamp :: Ganoderma lipsiensis (Batsch) Atk. (google) (photo)



– – – – – – –


Billede nr. 13
Flad lakporesvamp :: Ganoderma lipsiensis (Batsch) Atk. (google) (photo)



– – – – – – –


 

Galle-Platfodsflue

Agathomyia wankowiczi, hvis larver ved forpupning danner galleagtige strukturer på porefladen af Flad Lakporesvamp. SE BESKRIVELSE AF FLUEN NEDERST PÅ SIDEN.


– – – – – – –


Billede nr. 14
Hvidt lag af hvide sporer ses omkring denne Tøndersvamp :: Fomes fomentarius (L.: Fr.) Fr. (google) (photo)



– – – – – – –


Billede nr. 15
Tøndersvamp :: Fomes fomentarius (L.: Fr.) Fr. (google) (photo)



– – – – – – –


Billede nr. 16
Tøndersvamp :: Fomes fomentarius (L.: Fr.) Fr. (google) (photo)



– – – – – – –

 


Billede nr. 17
Randbæltet hovporesvamp :: Fomitopsis pinicola (Swartz: Fr.) P.Karst. (google) (photo)



– – – – – – –

 


Billede nr. 18
Duft-Korkhat (Duftende korkhat) :: Gloeophyllum odoratum (Wulfen: Fr.) Imaz. (google) (photo)



– – – – – – –


Billede nr. 19
Duft-Korkhat (Duftende korkhat) :: Gloeophyllum odoratum (Wulfen: Fr.) Imaz. (google) (photo)



– – – – – – –


Billede nr. 20
Duft-Korkhat (Duftende korkhat) :: Gloeophyllum odoratum (Wulfen: Fr.) Imaz. (google) (photo)



– – – – – – –


Billede nr. 21
Broget læderporesvamp :: Trametes versicolor (L.: Fr.) Quél. (google) (photo)



– – – – – – –


Billede nr. 22
Broget læderporesvamp :: Trametes versicolor (L.: Fr.) Quél. (google) (photo)



– – – – – – –


Billede nr. 23
Håret læderporesvamp :: Trametes hirsuta (Wulfen: Fr.) Pilát (google) (photo)



– – – – – – –


Billede nr. 24
Rødmende læderporesvamp :: Daedaleopsis confragosa (Bolt.: Fr.) Schroet. (google) (photo)



– – – – – – –


Billede nr. 25
Birke-læderporesvamp :: Lenzites betulinus (L.: Fr.) Fr. (google) (photo)



– – – – – – –


Billede nr. 26
(Usædvanligt lamelform af) Puklet læderporesvamp :: Trametes gibbosa (Pers.: Fr.) Fr. (google) (photo)



– – – – – – –


 


– – – – – – –


 


– – – – – – –


 

Billede nr. 27
Gulfarvet skimmellignende svamp (som moden mere orange, nubret svamp) på Puklet læderporesvamp :: Trametes gibbosa (Pers.: Fr.) Fr. (google) (photo). Der er både hvide tråde og gule/orange tråde. Der var ingen perithecier (sporedannende strukturer), men de to sidste billeder viser svampen efter 1 måned, hvor svampen i mellemtiden har ligget fugtigt, og nu er perithecierne blevet udviklet. Ifølge Thomas Læssøe er det med meget stor sandsynlighed Almindelig snylteskorpe :: Hypomyces aurantius (Pers.) Fucke, der er en snylteskorpe, der danner ± abrikosorange peritecier i en løs, hvid hyfemåtte, som i starten også producerer 1-2-cellede, farveløse konidier, 8,5-21 x 5-10 µm (et „Cladobotrym“-stadie). Peritecierne farves purpur med KOH. De 2-cellede, farveløse, piggede sporer måler (15-)20-25(-27) x 4-6(-7,5) µm, med op til 4,5 µm lange spidse vedhæng i enderne. På poresvampe og andre vednedbrydende svampe. Forvekslingsmulighed: Hydropisphaera peziza sidder ikke i en tydelig hyfemåtte, og reagerer ikke med KOH og har helt andre sporer.



– – – – – – –


Billede nr. 28
Puklet læderporesvamp :: Trametes gibbosa (Pers.: Fr.) Fr. (google) (photo)



– – – – – – –


Billede nr. 29
Almindelig violporesvamp :: Trichaptum abietinum (Pers.: Fr.) Ryvarden (google) (photo). Den er meget almindelig på dødt ved af gran, sjældent på løvtræ eller fyr. Porerne er kantede, men kun i mindre grad opsplittet i tænder eller pigge. Ældre svampe kan have poreflade, der er ret flosset. [Den lignende art Tandet violporesvamp :: Trichaptum hollii (Schmidt: Fr.) Kreisel har porer, der er tydeligt opsplittende i tænder og pigge – også hos unge eksemplarer! – og findes på dødt ved af fyr og er i øvrigt ret sjælden, men dog kendt fra de flere dele af landet]



– – – – – – –


Billede nr. 30
Sveden sodporesvamp :: Bjerkandera adusta (Willd.: Fr.) P.Karst. (google) (photo)



– – – – – – –

 

Billede nr. 31
Løv-tjæreporesvamp :: Ischnoderma resinosum (Schrad.: Fr.) P.Karst. (google) (photo)



– – – – – – –


Billede nr. 32
Rodfordærver :: Heterobasidion annosum (Fr.) Bref. (google) (photo)



– – – – – – –


Billede nr. 33
Kuljordbær :: Hypoxylon fragiforme (Pers.: Fr.) Kickx (google) (photo)

– – – – – – –


Billede nr. 34
Kant-kulskorpe (tidligere navn: Kantskive) :: Diatrype disciformis (Hoffm.: Fr.) Fr. (google) (photo)



– – – – – – –


Billede nr. 35
Foranderlig Kulbær :: Annulohypoxylon multiforme (tidligere navn: Hypoxylon multiforme (Fr.: Fr.) Fr.) (google) (photo)



– – – – – – –


Billede nr. 36
Art af Kuldyne (Nemania), f.eks. Purpursort Kuldyne :: Nemania atropurpurea (Fr.) Pouzar samt Grønkødet kulskorpe (Eutypa flavovirens) samt Chaetophaeria sp.. Dette er ikke Almindelig kulkaviar :: Rosellinia thelena (Fr.: Fr.) Rabenh. fordi perithecierne sidder for tæt til at det kan være den art. Kuglerne var ½ – 1 millimeter store. De var runde med en papil i midten (brystformede) og kuglerne sad i en sort hyfemåtte. Almindelig kulkaviar (Rosellinia thelena) er brystformet idet der er en tydelig centralt placeret udtrukket papil (ostiole) og peritecierne sidder i en sort hyfemåtte, men altså ikke så tæt som her (tjekket af Thomas Læssøe). Denne svamp voksede på en gren af bøg. Arten Almindelig kulkaviar findes derimod ofte på grangrene (men kan også findes på løvtræ). Arten Almindelig kulkaviar kan ikke bestemmes uden mikroskop, og det gælder også Nemania-arter (Kuldyne-arter). Almindelig kulkaviar :: Rosellinia thelena er i øvrigt den eneste danske kulkaviar-art, der har lange spidse vedhæng i begge sporeender (ses i mikroskop: se billede). En anden art, Rosellinia mycophila, er mest på ædelgran og har kort, cellulært vedhæng i den ene sporeende]. (Svampeatlas.dk) (google) (photo)



– – – – – – –

Billede nr. 36a
Art af Kuldyne (Nemania), f.eks. Purpursort Kuldyne :: Nemania atropurpurea (Fr.) Pouzar [Ifølge Thomas Læssøe, som har set indsamlingen].

– – – – – – –

Billede nr. 36b
Grønkødet kulskorpe (Eutypa flavovirens) [Ifølge Thomas Læssøe, som har set indsamlingen].

– – – – – – –

Billede nr. 36c
Chaetophaeria sp.. [Ifølge Thomas Læssøe, som har set indsamlingen]. Deres størrelse kan sammenlignes med de relativt store kugler nederst til venstre, som er en art af Kuldyne (Nemania), og som faktisk er svære at få øje på uden en lup.

– – – – – – –


Billede nr. 37
Stor kulsvamp :: Kretzschmaria deusta (Hoffm.: Fr.) (google) (photo)



– – – – – – –


Billede nr. 38
Måske Trichoderma (på fældet stamme af bøg)

– – – – – – –


Billede nr. 39
Skinnende støvpude :: Enteridium lycoperdon (Bull.) Farr. (google) (photo)


– – – – – – –


Billede nr. 40
Skinnende støvpude :: Enteridium lycoperdon (Bull.) Farr. (google) (photo)


– – – – – – –


Billede nr. 41
Måske række-Sejporesvamp (på stubben, hvor Duft-Korkhat vokser)

– – – – – – –


Billede nr. 42
Ikke bestemt

– – – – – – –


Billede nr. 43
Mos (formentlig slægten Tæppemos (Plagiothecium), men artsbestemmelse kræver mikroskopi)

– – – – – – –


Billede nr. 44
Tørvemos :: Spagnum (arten ikke bestemt)

– – – – – – –


Billede nr. 45
Sølvlav (arten ikke bestemt)

– – – – – – –


Billede nr. 46
Alm. Væggelav (Xanthoria parietina)

– – – – – – –


Billede nr. 47
Douglas-gran (også kaldet Douglas-fyr)

– – – – – – –


Billede nr. 48
Krat-viol (fed, bleg spore og stort kantet vedhæng på de spidse bægerblade samt frynsede, lange fodflige – passer på Krat-viol)

– – – – – – –


Billede nr. 50
Vorterod

– – – – – – –


Billede nr. 51
Følfod

– – – – – – –


Billede nr. 52
Hvid Anemone

– – – – – – –


Billede nr. 53
Skovsyre

– – – – – – –


Billede nr. 54
Æg af påskeharen

– – – – – – –


Billede nr. 55
Gul Iris

– – – – – – –


Billede nr. 56
Pilemose

– – – – – – –


Billede nr. 57
Bøg

– – – – – – –


Billede nr. 58
Bille der forsvandt før billedet blev taget ordentligt. Den var lille, sort med to røde pletter på siderne.  Højst sandsynligt var det "Toprikket Træsvampebille" Tritoma bipustulata. Se her . (Toplettet mariehøne (Adelia bipunctata), se her , er større og ikke som svampebillen knyttet til svampe)

– – – – – – –


Billede nr. 59
Kogle af rødgran, formentlig behandlet først af mus og siden af egern. Mus efterlader ikke trævler sådan som egern gør.

– – – – – – –


Billede nr. 60
Syvplettet Mariehøne (Coccinella septempunctata).

– – – – – – –


Billede nr. 61
Uglegylp

– – – – – – –


Billede nr. 62
Legeplads for børnehave i skoven

– – – – – – –



Billede nr. 63
Rede af bogfinke.

– – – – – – –

Svampe – Lakporesvampe

Målinger af den fundne svamp på billede nr. 11:

I første omgang blev det overvejet, om svampen var Grov Lakporesvamp (og dermed ikke Flad Lakporesvamp). Senere blev det overvejet, om det kunne være Kobberrød Lakporesvamp. (Tysk beskr.). Kødet (trama) skal være kastaniebrunt hos Kobberrød Lakporesvamp (Ganoderma pfeifferi), men det er næsten hvidt på den fundne svamp. Kødet er også brunt hos Grov Lakporesvamp (Ganoderma adspersum). Overfladelaget skal smelte i varmen fra en tændstik (kan være svært at vurdere, hvis man ikke har en sammenligning). Porelaget skal være gulligt (det var gråhvidt med blot svagt flødegult skær). Svampen er som sagt ekspertbestemt af Thomas Læssøe som har set svampen. Der ses også spor efter gamle galler af galle-platfodsflue på porelaget, hvilket kun forekommer på Flad Lakporesvamp.

 

Grov Lakporesvamp kan skelnes fra Flad Lakporesvamp ved at Grov Lakporesvamp er større og har større porer. Den har også større sporer. Den vokser ikke vinkelret ud fra værtstræet (men har hældning nedad mod værtstræet) og dens laklag er tykkere og stivere. Dens gamle rørlag bliver ikke fyldt med nyt mycelie (der er hvidt). Den har aldrig galler af Galle-platfodsfluen.

Note om Grov Lakporesvamp: 1-2 mm tyk skorpe, der ikke kan gennembrydes med en negl. Kødet uden tydelige hvide partier. Ikke tydelige sterile lag mellem de enkelte porelag. Aldrig galler på poresiden. Sporer dobbeltvæggede, 8,5-10(-12) x 5-7,5 µm. Flad lakporesvamp (G. lipsiense/applanatum) har en hatskorpe, der kan gennembrydes med en negl og har oftest smalle, brune kødlag mellem de enkelte års porelag. Begge arter har brune sporer. (sporerne er hvide hos Tøndersvamp (der desuden har mycelkerne) og Phellinus-Ildporesvampe, der desuden oftest har dybe sprækker i hatten og års-porelag under 6 mm tykkelse [medens Grov og Flad Lakporesvamp har porelag over 6 mm, f.eks. 1-4 cm]). ]

Sporestørrelsen (ikke målt på svampen):

Flad Lakporesvamp har mindre sporer end Grov Lakporesvamp, idet de er 6-8,5 x 4,5-6 my, medens sporestørelsen hos Grov Lakporesvamp er 8,5-12 x 6-8 my.

 

Der var ca. 6-7 porer pr. mm på svampen.

 

(Grov Lakporesvamp har 4-5 porer pr.mm. Flad Lakporesvamp har samme poremål, men de kan være mindre, nemlig 4-6 porer pr. mm). [

(Flad Lakporesvamp har 0,5-4 cm tykt porelag).

Den fundne svamp var 12 cm. høj på det højeste sted, men gennemsnitligt noget lavere. (Grov Lakporesvamp er ikke flad, men f.eks. op til 20 cm høj. Flad Lakporesvamp er ofte flad, men kan også være hovformet, men typisk f.eks. kun op til 8 cm høj).

 

Bredden af det fundte frugtlegem er 32 cm. (Flad Lakporesvamp kan blive 75 cm)

 

Der er på det fundne eksemplar ca. 6 årslag. de er alle lige flade, undtaget det øverste som er trekantet højt. Flad Lakporesvamp kan blive 40 år eller mere.

 

Der er et ca. ½ mm sterilt væv mellem porelagene. (Porelagene hos Grov Lakporesvamp er ikke adskilt af kødlag. Hos Flad Lakporesvamp er porelagene normalt adskilt af tynde kødlag).

 

Det nyeste porelag er brunt i tværsnit, men de tidligere rørlag er hvidlige i tværsnit.

 

(Kødet hos Grov Lakporesvamp er ikke pletvis hvidt af ny hyfevækst (de gamle rørlag har tendens til at forblive tomme for mycelievækst). Hos Flad Lakporesvamp er kødet pletvis hvidt af ny hyfevækst – eller mørkebrunt med hvide lommer (dvs. at de gamle rørlag har tendens til at blive udfyldt af mycelievækst), hvilket ses i et radialt snit i de gamle dele af frugtlegemet).

 

Laklaget er ½ mm tykt. Skorpen kunne ikke trykkes ind med en negl, men det kunne man nær randen, hvor et stykke af svampen var skåret af (frugtlegemet var meget tørt og det bidrager måske til at det er mere hårdt end normalt).

(Skorpen hos Grov Lakporesvamp er 1-3 mm tyk. Den er tyndere hos Flad Lakporesvamp (0,2 til 1 mm, men kan blive op til 2 mm tyk). Det er dog karakteristisk for Flad Lakporesvamp at lakskorpen kan trykkes ind med en negl).

 

Porelagets overflade (det voksende porelag) er hvidt (men porelaget er brunt under 1/10 mm inde i porelaget).

 

Flad Lakporesvamp vokser oftest på døde løvtræer. Grov Lakporesvamp vokser på levende løvtræer (eller sjældent på nåletræer).

 

Kødets farve er hvidligt ( dvs. kødlaget over rørlagene, altså uden om porelaget).

 

Kødet hos Grov Lakporesvamp er mørkt rødbrunt. Hos Flad Lakporesvamp er kødet læderbrunt til gråbrunt.

Flad Lakporesvamp har tilbøjelighed til at vokse lige ud fra værtstræet, hvorimod Grov Lakporesvamp har en vinkel nedad ved værtstræet (decurrent attachment).

 

Studier har fundet at 65% af Ganoderma-eksemplarerne i museer er fejlbestemt. Der er fra 250 til over 400 arter af Ganoderma i verden. Det er måske den vanskeligste slægt af poresvampe at bestemme til art. Der tales også om taxonomisk kaos. Det asiatiske Skinnende lakporesvamp (Ganoderma lucidum) er en anden art end det europæiske Skinnende lakporesvamp (Ganoderma lucidum). Skinnende lakporesvamp (Ganoderma lucidum) blev beskrevet på grundlag af en svamp fra England. Den asiatiske Skinnende lakporesvamp (Ganoderma lucidum) er i virkeligheden lig med arten Ganoderma sichuanense (som kun kendes fra Asien, og som i øvrigt er samme art som Ganoderma lingzhi, et navn som derfor ikke bør bruges). I dag kan man lave DNA-analyser af svampe. Men eftersom de arter, som man laver DNA-analyser på, er fejlbestemt, bliver også DNA-analysernes resultater kaotiske. Op til 20% af angivne DNA-sekvenser i de videnskabelige databaser kan være forkerte på grund af forkert identifikation af arterne, som man har lavet DNA-analyser på. Når et kommercielt firma lader et DNA-sekventeringsfirma lave en DNA-analyse af en Ganoderma bliver resultatet holdt op mod en database ved såkaldt BLAST-søgning, men det giver kun et pålideligt resultat, hvis den matchende DNA-sekvens i GenBank databasen er korrekt artsbestemt.

Ganoderma lipsiense er synonymt med det tidligere brugte navn Ganoderma applanatum (Flad Lakporesvamp). Grov Lakporesvamp (Ganoderma adspersum) kendes fra Europa, Asien og Nordamerika. Flad Lakporesvamp er også global. Ganoderma australe er blevet opfattet som samme art som Grov Lakporesvamp, men det er en selvstændig art. (Artikel fra 27. juli 2017 (doi: 10.7717/peerj.3596) af Young Woon Lim, ywlim@snu.ac.kr fra Korea og medarbejdere).

 


 

Galle-Platfodsflue

Agathomyia wankowiczi, hvis larver ved forpupning danner galleagtige strukturer på porefladen af Flad Lakporesvamp.

Video 1

Video 2

Video 3

Agathomyia wankowiczii, kvinde

Se bedre billede af fluen her.

Det er en flueart fra slægten Agathomyia i familien Platypezidae. Navnet skyldes at en del af bagbenet er fladt. På engelsk kaldes den "The Yellow Flat-footed Fly" (og Flad Lakporesvamp kaldes i øvrigt på engelsk for Artist’s Fungus, fordi man kan tegne på dens underside, som har et tyndt hvidt overtræk på poreoverfladen, men er brun under det hvide overtrækslag, så ridser medfører brune streger). På tysk kaldes den Zitzengallenfliege eller Pilzgallenfliege. Man ser sjældent fluen, hvorimod gallerne ikke er sjældne.

Hanfluen er 4,3 millimeter og hunfluen er 4,7 til 5,0 millimeter. De viser en seksuel dimorfi, hvor hannerne er lidt mørkere end hunnerne og har større komplekse øjne, der støder sammen midt på hovedet.

Hovedet er med sin sortgrå farvetone tydeligt mørkere end brystet og bagkroppen. Øjnene er rødbrune især i den nederste tredjedel, antennerne er gule, det tredje antennesegment er tydeligt større end de to første antennesegmenter og bærer en trådlignende struktur (apical arista). Børsterne på antennerne er sorte ligesom hele hovedet, hvorimod labium (læberne) og palperne er gule.

Brystdelen er let buet på ryggen og danner en pukkel. Den er farvet gul-orange, og sidernes overflade ( pleuren ) er tydeligt lysere; børsterne er brune til sorte.

Vingerne er gennemsigtigt gule og har en karakteristisk, brun tværgående vingenerve. En af vingecellerne er tydeligt mørkere. Svingkøllerne er orange. Benene er gul-orange med en lysegul og brun plet. Lårbenet (femur) på forbenene har en lang børste, som er en fjerdedel af længden af underbenet ( tibia ). Disse børster er lidt bøjede på alle ben og desuden udstyret med flere tydeligt synlige børster. Hanner og hunner adskiller sig med hensyn til længden og strukturen af disse børstehår. Fodleddene ( tarsen ) af de sidste par ben er brede (ligesom hos andre lignende Platypezidae-platfodsfluer).

De første seks segmenter af bagkroppen er ligesom thorax-brystet gul-orange, men segmenterne foran kønsorganerne er tydeligt mørkere til sorte. De hanlige kønsorganer er brun-gule og ligger på undersiden af bagkroppen, hunnerne har et gult æglægningsapparat (ovipositor).

Fluen er afhængig af værtsvampen Flad Lakporesvamp og er i overensstemmelse hermed begrænset til løvskov. Selv om denne svamp også forekommer i de tempererede zoner i Nordamerika, er udbredelsen af fluen begrænset til Europa og Nordasien. Distributionsområdet er fra Holland til Tyskland , Danmark , Sverige , Østrig og Schweiz , Polen , Ungarn og Tjekkiet til Balkan. I det tidligere Sovjetunionen findes fluen både i den europæiske del ( Moskva , Skt. Petersborg ) og i Amur-området i Asien. Da fluen først er dukket op i den vestlige del af Holland og i Belgien i de sidste 50 år antages det, at der er sket et øget distributionsområde mod vest. I Storbritannien er der kun seks fund af fluen, så der er sandsynligvis ingen naturlig spredning der.

I Central- og Østeuropa er fluen relativt almindelig i områder hvor svampen findes.

Fil: Agathomyia wankowiczii oviposition - 2013-06-29.webm

Æglægning på porelaget af Flad Lakporesvamp

Fluens larveudvikling sker i skorstenslignende galler på undersiden af Flad Lakporesvamp, der danner flerårige frugtlegemer. Det har vist sig, at larverne af denne flueart udelukkende lever på denne svamp ( monofagi ).

Æglægningen begynder i begyndelsen af sommeren og i løbet af ca. fire uger. Hunnerne finder sandsynligvis svampene visuelt – især ved at opdage de hvide pletter af frisk mycelium , der dannes på dette tidspunkt på svampen. Denne teori er understøttet af observationen, at fluen altid kommer flyvende mod disse nye mycelområder og hunnerne sætter sig der. Derfor vælges kun de svampe, hvis mycelieopbygning falder sammen med de hunlige fluers kønsmodenhedsperiode. Hvordan fluerne skelner Flad Lakporesvamp fra andre lignende poresvampearter med samme myceliestruktur, er endnu ikke klart, men kemiske stimuli spiller sandsynligvis en rolle her.

De udviklende larver ligner bænkebidere, bredt udfladede og med børster. De er hvide, fordi deres kitinhylster omkring kroppen er meget tyndt, men har et brunt bånd ved segmentgrænserne. De bliver maksimalt fem til seks millimeter lange og lever af svampevævet i gallen. Udviklingstiden fra æg til puppe er mellem 34 og 75 dage, hvor larven gennemgår tre larvestadier. Der er ingen synkron larveudvikling, så der er altid larver på forskellige larvestadier i svampen. Fra juli til august lader larverne fra den første generation i året sig falde ud gennem et hul, som frembringes på undersiden af gallen og begraver sig i jorden og bliver til en puppe. Puppestadiet varer mellem 4 og 17 dage. Imidlertid udgør kun omkring 10 procent af disse den nye generation, resten går ind i en hviletilstand og overvintrer på den måde nede i jorden. Den anden larvegeneration i året udvikler sig fra slutningen af august til oktober.

Flad Lakporesvamp med galler

En galle er en abnorm vækst, hvor en plante under en påvirkning begynder at producere abnorm vækst, som f.eks. kan danne føde eller ly for det invaderende insekt. Typisk er gallerne ufarlige for planten. Man ser ofte galler på planter (dannet af bladlus, mider, hvepse, virus eller bakterier), men det er yderst sjældent, at der dannes galler på svampe. I Centraleuropa er Flad Lakporesvamp den eneste svampeart med galler. Galledannelsen startes når hunfluen lægger sine æg, men den nøjagtige årsag til galledannelsen er stadig ukendt. Gallerne starter med at være små vorter, men kan vokse sig til en størrelse på 1 cm i højden. Omkring en uge efter æglægningen lukker svampen sine porer på det berørte område og danner en linseformet galle af tramavæv . Porelaget, hvor svampens sporer dannes, lukkes på dette tidspunkt af gallevævet og hvis der er mange galler kan sporedannelsen blive fuldstændig elimineret. Under gallen udvikler svampen et hårdt øvre afskærmnende lag af chitin som er ca. 0,2 mm tykt. Efter at larverne har forladt gallerne om efteråret, bliver gallerne fyldt med svampemateriale igen, og under gallerne bliver det næste rørlag dannet det følgende år. På den måde kan man i gamle frugtlegemer (konsoller) se flere generationer af galler, og der kan dannes op til 600 galler i samme svampefrugtlegeme i løbet af flere år.

Svampemycelie er den vigtigste fødekilde for en række insektarter (mycetofagi ), og der er derfor mange ernæringsmæssige konkurrenter. Det drejer sig hovedsageligt om larver og voksne individer (imagines) af forskellige biller, især Svampeborere (Ciidae), især Stor Svampeborer (Cis boleti) og Sulcacis nitidus (gammelt navn Cis nitidus). Derudover er der larver af forskellige mølarter samt af fluer og myg. Især konkurrencen med larverne fra de ægte møl, f.eks. Skråstribet svampemøl (Morophaga choragella (tidligere navn Morophagus boleti) , som fortærer gallens basis, fører ifølge studier af Walter Rühm og G. Strübing ofte til døden for gallernes larver. Samlet set vurderes konkurrencepresset dog som ret lavt.

Hvilke predatorer, der jagter larverne i gallerne, er ikke kendte. Det må antages, at forskellige insekter, der lever i jorden, såsom løbebiller (Carabidae) eller myrer (Formicidae) spiser pupperne i jorden. De voksne fluer fanges ligesom andre småinsekter af større dyr som f.eks. edderkopperbiller eller andre fluer. Der kan være specifikke parasitoider, men det er ikke kendt.

Den første omtale af fluen blev lavet af Johann Andreas Schnabl i 1884, som beskrev hunnen af denne art under navnet Callomyia wankowiczii . I 1903 blev dette navn af Mario Bezzi beskrevet som synonymt med typen Agathomyia aurantiaca og altså overført til slægten Agathomyia. I 1904 beskrev Leander Czerny hannen af A. aurantiaca . En omfattende beskrivelse af fluen blev lavet i 1960 af Willi Hennig, Imidlertid blev forbindelsen mellem gallerne på Flad Lakporesvamp og larver af fluen først opdaget i 1962 af H. Weidner og F. Schremmer i samarbejde med Willi Hennig. Som nævnt har fluen i dag navnet Agathomyia wankowiczii.

Der finder 277 arter af Platypezidae-platfodsfluer i verden. (Der findes også Opetiidae-platfodsfluer, som tidligere indgik i Platypezidae-gruppen). Larverne lever af svampe.

  • W. Rühm, G. Strübing: Biozönotische Konnexe in baumbesiedelnden Pilzen: Der Lackporling Ganoderma applanatum (Pers., per S.F. Gray) und die monophage Zitzengallenfliege Agathomyia wankowiczi Schnabl, 1884. In: Angewandte Zoologie. 4/93, 1993.
  • I. Eisfelder, K. Herschel: Agathomyia wankowiczi Schnabl, die Zitzengallenfliege aus Ganoderma applanatum. In: Westfälische Pilzbriefe. Band 6, 1967, S. 5–10. (PDF)
  • P. J. Chandler: The Flat-footed Flies (Diptera: Opetiidae and Platypezidae) of Europe. (= Fauna Entomologica Scandinavica. 36). Leiden 2001, ISBN 90-04-12023-8.
  • H. Weidner, F. Schremmer: Zur Erforschungsgeschichte, zur Morphologie und Biologie der Larve von Agathomyia wankowieczi Schnabl, eine an Baumpilzen Gallen erzeugende Dipterenlarve. In: Ent. zool. Mus. Hamburg 1962 2, 1962, S. 355–366.
  •  Bisby F.A., Roskov Y.R., Orrell T.M., Nicolson D., Paglinawan L.E., Bailly N., Kirk P.M., Bourgoin T., Baillargeon G., Ouvrard D. (red.) (2011). Species 2000 & ITIS Catalogue of Life: 2011 Annual Checklist.. Species 2000: Reading, UK.. Retrieved on 24 september 2012.
  •  Systema Dipterorum. Pape T. & Thompson F.C. (eds), 2011-01-06
  • https://de.wikipedia.org/wiki/Zitzengallenfliege
Agathomyia wankowiczii, kvinde




Fundne svampearter på tur 105 (d. 21. april 2019):

Kuldyne (Nemania)

Grønkødet kulskorpe (Eutypa flavovirens)

Chaetophaeria sp.

Foranderlig Kulbær :: Annulohypoxylon multiforme (tidligere navn: Hypoxylon multiforme (Fr.: Fr.) Fr.) (google) (photo)

Almindelig judasøre :: Auricularia auricula-judae (Bull.: Fr.) Wettst. (google) (photo)

Sveden sodporesvamp :: Bjerkandera adusta (Willd.: Fr.) P.Karst. (google) (photo)

Rødmende læderporesvamp :: Daedaleopsis confragosa (Bolt.: Fr.) Schroet. (google) (photo)

Kant-kulskorpe (tidligere navn: Kantskive) :: Diatrype disciformis (Hoffm.: Fr.) Fr. (google) (photo)

Udbredt stenmorkel :: Discina ancilis (Pers.) Sacc. (google) (photo)

Gran-bævretop :: Exidia pithya (Alb. & Schw.) Fr. (google) (photo)

Tøndersvamp :: Fomes fomentarius (L.: Fr.) Fr. (google) (photo)

Randbæltet hovporesvamp :: Fomitopsis pinicola (Swartz: Fr.) P.Karst. (google) (photo)

Flad lakporesvamp :: Ganoderma lipsiensis (Batsch) Atk. (google) (photo)

Duftende korkhat :: Gloeophyllum odoratum (Wulfen: Fr.) Imaz. (google) (photo)

Rodfordærver :: Heterobasidion annosum (Fr.) Bref. (google) (photo)

Stiv ruslædersvamp :: Hymenochaete rubiginosa (Dicks.: Fr.) Lév. 1846 (google) (photo)

Kuljordbær :: Hypoxylon fragiforme (Pers.: Fr.) Kickx (google) (photo)

Stor kulsvamp :: Kretzschmaria deusta (Hoffm.: Fr.) (google) (photo)

Birke-læderporesvamp :: Lenzites betulinus (L.: Fr.) Fr. (google) (photo)

Vinter-stilkporesvamp :: Polyporus brumalis (Pers.) Fr.: Fr. (google) (photo)

Krølhåret pragtbæger :: Sarcoscypha austriaca (Beck ex Sacc.) Boud. (google) (photo)

Håret lædersvamp (tidligere navn: Gul lædersvamp) :: Stereum hirsutum (Willd.: Fr.) Gray (google) (photo)

Puklet læderporesvamp :: Trametes gibbosa (Pers.: Fr.) Fr. (google) (photo)

Håret læderporesvamp :: Trametes hirsuta (Wulfen: Fr.) Pilát (google) (photo)

Broget læderporesvamp :: Trametes versicolor (L.: Fr.) Quél. (google) (photo)

Almindelig violporesvamp :: Trichaptum abietinum (Pers.: Fr.) Ryvarden (google) (photo). Den er meget almindelig på dødt ved af gran, sjældent på løvtræ eller fyr. Porerne er kantede, men kun i mindre grad opsplittet i tænder eller pigge. Ældre svampe kan have poreflade, der er ret flosset. [Den lignende art Tandet violporesvamp :: Trichaptum hollii (Schmidt: Fr.) Kreisel har porer, der er tydeligt opsplittende i tænder og pigge – også hos unge eksemplarer! – og findes på dødt ved af fyr og er i øvrigt ret sjælden, men dog kendt fra de flere dele af landet]

Grenet stødsvamp :: Xylaria hypoxylon (L.: Fr.) Grev. (google) (photo)

Skinnende støvpude :: Enteridium lycoperdon (Bull.) Farr. (google) (photo)

Løv-Tjæreporesvamp

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

– – – –

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *


CAPTCHA Image
Reload Image