Search Posts

Hareskoven-106

Hareskov-turen d. 19. maj 2019 kl 13 fra Hareskov station / bænken i skoven

Tilmelding på: https://bionyt.nemtilmeld.dk/25/

Svampe-instruktør bestilles på tlf./sms: 21729908 (ture/foredrag for firmaer, vennegrupper mv.)

OBS: Ved tryk på tandhjulet "indstillinger" kan videoens hastighed ændres! (Ændring: Tidlig Dansehat er vist i stedet for en Agerhat sp.)

Tilmeld dig Email-listen (så du får en invitation et par dage før turene, og til at se billederne fra turene). Subscribe to our mailing list

*Boksen skal udfyldes / indicates required
Brug boksen herunder / Use the box below:

 

Brug boksen herunder / Use the box below:
Brug boksen herunder / Use the box below:




Ture i 2019: 
Tur nr. 113:Søndag d. 15. dec. 2019 kl.13 fra bordet ved Hareskov Station
Tur nr. 112:Søndag d. 17. nov. 2019 kl.13 fra bordet ved Hareskov Station
Tur nr. 111:Søndag d. 20. okt. 2019 kl.13 fra bordet ved Hareskov Station
Tur nr. 110:Søndag d. 15. sep. 2019 kl.13 fra bordet ved Hareskov Station
Tur nr. 109:Søndag d. 18. aug. 2019 kl.13 fra bordet ved Hareskov Station
Tur nr. 108:Søndag d. 21. juli 2019 kl.13 fra bordet ved Hareskov Station
Tur nr. 107:Søndag d. 16. juni 2019 kl.13 fra bordet ved Hareskov Station 
Tur nr. 106:Søndag d. 19. maj 2019 kl.13 fra bordet ved Hareskov Station
Tur nr. 105:Søndag d. 21. apr. 2019 kl.13 fra bordet ved Hareskov Station
Tur nr. 104:Søndag d. 17. marts 2019 kl.13 fra bordet ved Hareskov Station
Tur nr. 103:Søndag d. 17. feb. 2019 kl.13 fra bordet ved Hareskov Station
Tur nr. 102:Søndag d. 20. jan. 2019 kl.13 fra bordet ved Hareskov Station ger om deltagelse (og link til tidligere ture) her.

Denne billedsamling er fra tur nr. 106. Turene afholdes kl. 13 fra Hareskov Station hver måned. Se årsprogram her. På denne tur deltog 13 personer. Der var 4 turledere/svampekyndige med (Ole Terney (arrangør), Jørn Kofod, Frank Desting, Poul Evald Hansen). Vejret var smukt og lunt. Turen varede ca. 2 timer. Af spisesvampe var der vårmusseron. Der blev fundet ca. 25 arter.

Herunder gives en detaljeret beskrivelse af turen.

STOP ! Hvis du vil tjekke, om du kan huske navnene, så klik i stedet ind her (hvor billederne er uden navne).


Fundne svampearter på tur 106 (d. 19. maj 2019):

Foranderlig Kulbær :: Annulohypoxylon multiforme (tidligere navn: Hypoxylon multiforme (Fr.: Fr.) Fr.) (google) (photo)


Gul sejporesvamp :: Antrodia xantha (Fr.: Fr.) Ryvarden (google) (photo)


Sveden sodporesvamp :: Bjerkandera adusta (Willd.: Fr.) P.Karst. (google) (photo)


Vårmusseron :: Calocybe gambosa (Fr.: Fr.) Singer (google) (photo)


Agerhat sp. (men blev først angivet til at være Tidlig dansehat (gammelt navn: Tidlig keglehat) :: Pholiotina aporos (Kits van Wav.) Clémençon) – tidligere navn Conocybe aporos Kits (google) (photo)). Noteret på Svampeatlas her og her


Almindelig bævretop :: Exidia glandulosa (Bull: Fr.) Fr. (google) (photo)


Gran-bævretop :: Exidia pithya (Alb. & Schw.) Fr. (google) (photo)


Tøndersvamp :: Fomes fomentarius (L.: Fr.) Fr. (google) (photo)


Randbæltet hovporesvamp :: Fomitopsis pinicola (Swartz: Fr.) P.Karst. (google) (photo)


Duftende korkhat :: Gloeophyllum odoratum (Wulfen: Fr.) Imaz. (google) (photo)


Almindelig stenmorkel (tidl. navn: Spiselig stenmorkel) :: Gyromitra esculenta (Pers.) Fr. [giftig] (google) (photo) (blev i starten antaget at være Hætte-morkel; men sporerne viste at det var stenmorkel (glatte sporer uden gryn på som hos morkel, og med to dråber i som ofte hos Stenmorkel. Mikroskopering foretaget af Jørn Kofod viste ellipsoidisk-tenformede, glatte, farveløse sporer, som har to små dråber og måler 20-24 x 10-11,5 µm). Fundet af Jørgen Jensen, formentlig fra granskov (jeg skal huske at spørge ham om det). Noteret på Svampeatlas


Knippe-svovlhat :: Hypholoma fasciculare (Huds.: Fr.) P.Kumm. (google) (photo)


Birke-læderporesvamp :: Lenzites betulinus (L.: Fr.) Fr. (google) (photo)


Toppet huesvamp :: Mycena galericulata  [Noteret i Svampeatlas]  (se note nedenfor)

Brunporesvamp :: Phaeolus schweinitzii (Fr.) Pat. (google) (photo)


Birkeporesvamp :: Piptoporus betulinus (Bull.: Fr.) P.Karst. (google) (photo)


Sodfarvet skærmhat :: Pluteus cervinus (Batsch) Singer (google) (photo)


Vinter-stilkporesvamp :: Polyporus brumalis (Pers.) Fr.: Fr. (google) (photo)


Mørkhat-art (hvis den under lup har små mørke hår på hatten kan det dog være Kegle-Hjulhat :: Parasola conopilus (gammelt navn: Kegle-mørkhat :: Psathyrella conopilus (Fr.: Fr.) A.Pears. & Dennis) (google) (photo) )


Sværtende skørhat :: Russula nigricans Fr. (google) (photo)


Håret lædersvamp (tidligere navn: Gul lædersvamp) :: Stereum hirsutum (Willd.: Fr.) Gray (google) (photo)


Rynket lædersvamp :: Stereum rugosum (Pers.: Fr.) Fr. (google) (photo)


Håret læderporesvamp :: Trametes hirsuta (Wulfen: Fr.) Pilát (google) (photo)


Broget læderporesvamp :: Trametes versicolor (L.: Fr.) Quél. (google) (photo)



NOTER OM SVAMPENE: 

Almindelig stenmorkel (tidl. navn: Spiselig stenmorkel) :: Gyromitra esculenta (Pers.) Fr. [giftig] (google) (photo) (blev i starten antaget at være Hætte-morkel; men sporerne viste at det var stenmorkel (glatte sporer uden gryn på som hos morkel, og med to dråber i som ofte hos Stenmorkel. Mikroskopering foretaget af Jørn Kofod viste ellipsoidisk-tenformede, glatte, farveløse sporer, som har to små dråber og måler 20-24 x 10-11,5 µm). Fundet af Jørgen Jensen, som fandt svampen i græsrabatten langs vejen et godt stykke fra, hvor vi mødtes på Borgmosevej, faktisk hvor denne vej rammer Syvstjernevej. Der var granskov på begge sider af vejen, men med unge løvtræer (bøg) i skovkanten. Der er en grøft mellem rabat og skov. Vi har fundet morkler på det sted før for to til tre år siden.
image1. Noteret på Svampeatlas

Agerhat sp. (blev først angivet til at være Tidlig dansehat (gammelt navn: Tidlig keglehat) :: Pholiotina aporos (Kits van Wav.) Clémençon) – tidligere navn Conocybe aporos Kits (google) (photo)). Noteret på Svampeatlas her og her

Toppet huesvamp :: Mycena galericulata  (Bestemmelsen er usikker) [Noteret i Svampeatlas]  [Svampen var enlig, hatten så umiddelbart ikke randstribet ud, men udviklede siden tydelig randstribning. Hatten er klæbrig. Stokken mørk og relativ tyk, og kan vrides uden at brække. Ingen lugt og smag. På den unge svamp var hatranden markant hvid. Hatten i starten klokkeformet, senere udbredt]


Mørkhat-art (hvis den under lup har små mørke hår på hatten kan det dog være Kegle-Hjulhat :: Parasola conopilus (gammelt navn: Kegle-mørkhat :: Psathyrella conopilus (Fr.: Fr.) A.Pears. & Dennis) (google) (photo) )


Sodfarvet Skærmhat :: Pluteus cervinus (P. atricapillus). Vokser mest på løvtræ. Ingen øskner i hathuden. Arten Tidlig Skærmhat (Pluteus primus) og Plantage-skærmhat (Pluteus pouzarianus) ligner meget, men begge vokser på nåletræ og har øskner i hathuden. Plantage-skærmhat (Pluteus pouzarianus)  afviger desuden ved at ofte at være mere koldt gråbrun og meget skinnende på hatten. [Angives i https://svampe.databasen.org/taxon/18890 at være spiselig; den har lyserøde lameller og må ikke forveksles med rødblad-arter, som også har lyserøde lameller og som er giftige for nogle arters vedkommende, og nogle endog meget giftige].

 

NOTER OM DYRENE:

Grå orm :: Aporrectodea caliginosa (på videoen kaldt "Lille Gråorm"). Der findes en anden og meget lignende art, som hedder Stor Grå orm. Begge arter ruller sig nøgleformet sammen, når de generes.   Artsbeskrivelse. Den kan blive 12 cm. De forreste 10 led er lyst kødfarvede. Resten af dyret gråligt, evt. brunligt.  Pubertetspapillen (et lidt aflangt, hævet område) har på undersiden en indbugtning, der gør den delvis 2-delt. Kønspapillerne (parvis stillede prikker) er arrangeret som 1 sæt, der er fjernet fra 3 andre sæt. (Hos Stor Grå orm er sættene placeret med ens afstand imellem). 

Jordskolopender:: Geophilus sp.
Klasse:Skolopendre (Chilopoda)
Orden:Geophilomorpha (Geophilomorpha)
Familie:Geophilidae (Geophilidae)
Kendetegn:Lang bleg og trådformet skolopender der er mellem 15-54 mm lang. Hovedet er stærkere kitiniseret end kroppen og derfor mørkere.  Der er forskellige arter, og de har forskellig størrelse og forskelligt antal ben. Derudover er der forskellige kendetegn som man skal bruge mikroskop for at se. Geophilus-arterne ligner hinanden, derudover er der den mørkere Pachymerium ferrugineum.

Biologi: Jordskolopendrene lever i jorden. Deres lange slanke krop med korte ben er perfekt til at udnytte små hulrum i jorden, og de bevæger sig lige godt fremad som baglæns. Til gengæld er de ikke så hurtige som den almindelige skolopender, men bugter sig bare fremad med slangelignende bevægelser. Jordskolopendrene er kendt for at kunne udskille en selvlysende væske, når de tirres. Levested: I jorden under sten, grene, stammer osv. Typisk vil man finde den, når man graver i kompostbunken.

Se link

 

NOTE OM BAKTERIER: 

Agrobacterium tumefaciens. Se beskrivelse.  
Klasse: Alpha Protobacteria (Alpha Protobacteria)
Orden: Rhizobacteriales (Rhizobacteriales)
Familie: Rhizobiaceae (Rhizobiaceae)
Kendetegn: En bakterie, der forårsager tumoragtige svulster på en række træer og buske, ikke mindst bøg og arter af birk og lind. Svulsterne kan blive mange år gamle og veje over 100 kg.  Knuderne må ikke forveksles med heksekost, som er et fænomen, der skyldes svampen Hekse-Sækdug: – se linket HER

Biologi: Agrobacterium er en slægt af aerobe (iltkrævende) jordbundsbakterier, som ved infektion fremkalder svulster eller galler på stammer og rødder af en række planter. For Agrobacterium tumefaciens er det vist, at galledannelsen skyldes et plasmid (Ti-plasmidet):

Et plasmid er et ringformet stykke DNA-stump, som hos bakterier indeholder koder for noget af bakteriens proteinkodning. Bakterier har og et større ringformet "kromosom" (Bakterier har ikke kønnet formering (reduktionsdeling), hvor arvelige egenskaber udveksles, som det sker hos højere organismer som dyr, planter og svampe). Bakterier kan udveksle plasmider, enten direkte fra bakterie til bakterie eller optage DNA-stumper, som ligger frit. Under infektion af planten overføres plasmidets DNA til plantecellerne, hvor det optages og indbygges i plantens egen arvemasse, hvorefter plantecellernes normale vækst ændres. Agrobacterium tumefaciens bruges genteknologisk til at overføre gener for bestemte egenskaber til planter, f.eks. herbicidresistens eller tørkeresistens.

Svulsterne ser ikke ud til at påvirke træets vitalitet som sådan.

De inficerede knuder giver træet indeni nogle særlige strukturer med bølgede og vredne årringe, hvilket undertiden udnyttes ved finere snedkerarbejder.

 

NOTER OM PLANTER: 

Douglasgran (Pseudotsuga) er en slægt med fem arter af store nåletræer, som er udbredt langs vestkysten af Nordamerika og i Kina og Japan. De kan kendes på de bløde, ikke-stikkende nåle og de små, hængende kogler med synlige frøskæl. Douglasgraner er blandt verdens højeste træer, og også i Danmark har de højderekorden. I møbelindustrien kaldes veddet for "Oregon Pine".

  • Pseudotsuga macrocarpa
  • Pseudotsuga sinensis

Se link

 

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *


CAPTCHA Image
Reload Image