Search Posts

Hareskoven-134

Hareskov-turen d. 19. september 2021 kl 13 fra Hareskov station / bænken i skoven

Der var tilmelding på: https://bionyt.nemtilmeld.dk/24/

Svampe-instruktør bestilles på tlf./sms: 21729908 (ture/foredrag for firmaer, vennegrupper mv.)

 

Tilmeld dig Email-listen (så du får en invitation et par dage før turene, og til at se billederne fra turene). Subscribe to our mailing list

*Boksen skal udfyldes / indicates required
Brug boksen herunder / Use the box below:

 

Brug boksen herunder / Use the box below:
Brug boksen herunder / Use the box below:


Denne billedsamling er fra tur nr. 134. Turene afholdes kl. 13 fra Hareskov Station hver måned. Se årsprogram her. På denne tur deltog over 100 personer. Der var 5 turledere/svampekyndige med: Ole Terney (arrangør), Jørn Kofod, Jørn Gry, Henrik Mathiassen og Frank Desting. Vejret var fint. Turen varede ca. 2 timer. Af spisesvampe var skørhatte, rørhatte, trompetsvampe og visse andre. Der blev fundet ca. 140 arter.

Billeder fra turen:











Billede nr. 1 Sværtende skørhat (unormalt forvredet eksemplar), ikke spiselig.










xxx1 En art af Skælrørhat. Spiselig. Der er flere brune skælrørhatte. Dette er formentlig Brun Skælrørhat (tidligere navn Brun Birke-rørhat) (Leccinum scabrum, tidligere L. roseofractum og Boletus scaber) hvor kødet er uforanderligt eller svagt rødmende men aldrig med grøn misfarvning, og stok med gråbrune eller gråsorte skæl, der bliver grovere nedefter. Poppel-Skælrørhat (tidligere navn Brun Aspe-rørhat) ligner meget, men har kød, som bliver rødligt eller blåligt og dens hathud går lidt ud over hatkanten og er ikke flosset i ranten.

===



xxx2 En art af dværgrørhat, formentlig Rødsprukken rørhat. Spiselig. Dværgrørhattene (Xerocomellus og andre). Slægten Xerocomellus blev beskrevet i 2008 med 12 arter. Senere blev Blodrød rørhat (X. rubellus) [blåner meget hurtigt på rør], Fersken-rørhat (X. engelii) [orange korn i stokbasis] og Aurora-rørhat (X. bubalinus) [dugget hat og kød viser "solopgang over havet"] flyttet til en ny slægt Hortiboletus, og Abrikos-rørhat (X. armeniacus) til endnu en ny slægt Rheubarbariboletus i 2015 (arten ikke kendt fra Danmark). Slægten Xerocomellus er kun fjernt beslægtet med slægten Xerocomus, som var den slægt, de tidligere var sat i. Til slægten Xerocomellus hører Rødsprukken rørhat (X. chrysenteron) [ikke rød i hatrand], Dugget rørhat (X. pruinatus) [rød i hatrand], Hvidsprukken rørhat (X. porosporus) [gråbrun stok med smalt rødt og gult bælte øverst], Finsprukken rørhat (X. cisalpinus) [stærkt blånende], Sump-rørhat (X. ripariellus) [reagerer næppe med FeSO4],



xxx2 Som ovenfor



xxx2 Som ovenfor. Man ser at den er lidt blånende.



Billede nr. 2 Krystal-støvbold, spiselig som ung efter tilberedning, dog ret blød.



Billede nr. 3 Porfyr-fluesvamp. Ikke spiselig, kan forveksles med giftige svampe.




Billede nr. 4 Anis-Tragthat, duft af anis, spiselig efter tilberedning. BILLEDET SKAL TILRETTES



xxx3 Plettet Flammehat (Gymnopilus penetrans).
Den har en tynd ringzone øverst på stokken.



Som ovenfor xxx3



Billede nr. 5 Teglrød Svovlhat, bitter og ikke spiselig.


Samme som ovenfor



Billede nr. 6 Okkergul Skørhat. Anses ikke som spisesvamp på grund af den lidt skarpe smag, men chillispisende mennesker anvender den.



Billede nr. 7 Manddraber-mælkehat (Lactarius turpis, tidl. kaldt L. plumbeus og L. necator) også kaldet Olivenbrun Mælkehat. På engelsk kaldet Ugly Milk-cap. Mælken bliver brunlig. Giftig (indeholder kræftfremkaldende stoffer på grund af den mutagene stof necatorin, kogning fjerner ikke alt af dette stof). I Rusland har svampen været brugt efter nedsaltning.



Samme som forrige billede.






Billede nr. 8 Galderørhat (Tylopilus felleus). Engelsk: Bitter Bolete. Der blev på turen nr. 134 sep. 2021 fundet langt flere af denne end af den lignende Karl Johan. Den kendes på det sorte net på stokken af den voksne svamp, og at rørene er blevet lidt lyserøde på den voksne svamp. Den unge svamp kendes på den bitre smag. Svampen er ikke giftig. Tilberedning fremmer den bitre smag. Enkelte mennesker kan ikke smage, at den er bitter, idet de mangler genet for at smage bitter smag, nemlig genet TAS2R38 (taste receptor 2 member 38). Man har ikke fundet stoffet som i denne svamp giver den dens bitre smag. Svampen sælges i Mexico på markeder (tianguis). Den bruges som smagsgiver i Frankrig, Rumænien og Østtyskland, opvarmet i skummetmælk.



Billede nr. 9 Brunstokket Rørhat (Imleria badia, tidligere kaldt Boletus badius). På engelsk kaldet Bay Bolete. (Ordet "bay" er et ord for den kastaniebrune farve; Kastanie-rørhat er en anden art, men den ovenfor viste nr.9-svamp har dog været kaldt Boletus castaneus var. badius). Fremragende spisesvamp. Den kan hos nogen fremkalde allergiske reaktioner. Svampen blåner ofte omend ret langsomt, hvilket afholder nogen fra at spise den (uden grund). Den blå farve forsvinder ved tilberedningen. Unge eksemplarer siges at kunne spises rå (bemærk dog risikoen for allergiske reaktioner). Svampen kan bruges til at farve silke og uldgarn, og kan give gullige, orange eller grønbrune farver






Billede nr. xxx4 Champignonagtig Slørhat. Slørhatte spises ikke da de er meget vanskeligt at bestemme korrekt og fordi gruppen indeholder meget giftige svampe.



Samme som ovenfor xxx4b



Som ovenfor xxx4c



Billede nr. 11 Muligvis arten Abrikos-koralsvamp (Ramaria fagetorum). Der er dog flere lignende arter. Spises ikke. Abrikos-koralsvamp
vokser med bøg på mineralrig, ikke-muldet jord og altså ikke på grene som Rank Koralsvamp. Den skal have bleggule grenspidser på grene, der er rosa-farvede, og den grener sig ikke fra basis som Smuk Koralsvamp (R. formosa), der i øvrigt er mere laksefarvet og som under mikroskopet kan ses at have såkaldte øskner på hyferne. Der kendes omkring 200 arter af Ramaria-koralsvampe i verden. Arten Ramaria flava er spiselig, men det er meget let at tage fejl af disse koralsvampe, og nogle er giftige, og tre arter indeholder en usædvanlig organisk arsen-forbindelse.





Billede nr. 12 Rank Koralsvamp (Ramaria stricta). Uspiselig. På engelsk kaldes den Strict-Branch Coral. Kødet farves rødbrunt ved såring. Lugten er krydret og med aniskomponenter. Den hører til de koralsvampe, der vokser på træ (vedboende arter), f.eks. også træflis og savsmuld af løvtræ. En yderst lignende arter R. concolor vokser på nåletræ. Grøntoppet koralsvamp (R. apiculata) har grønne farver og mangler de såkaldte skelethyfer, der kan ses i et mikroskop hos Rank Koralsvamp.







Billede nr. xxx5 Skællet Mørkhat (Psathyrella cotonea) eller lignende art. Stokken er ofte gullig nederst hos denne art. En lignende art, der hedder Medusa-mørkhat (P. caput-medusae), lugter underligt. En anden lignende art, Sortskællet Mørkhat (P. maculata), ses i et mikroskop at have meget små sporer. To andre arter kendes på forhold ved deres såkaldte cystider, hvilket også er en karakter, som kun kan ses i et mikroskop.



Billede nr. xxx5b Samme som ovenfor






Billede nr. 13 Kastanie-kammerrørhat (Gyroporus castaneus). Tidligere kaldet Kastanie-rørhat. På engelsk: Chestnut Bolete. Denne art blåner ikke (som Brunstokket Rørhat ofte gør). Dens nye navn "Kammerrørhat" skyldes, at stokken ses at have kamre, hvis man skærer den igennem på langs. Den har svagt gullige sporer, hvilket skulle kunne ses ved en sporefældning, hvor hatten ligger nogen tid på et mørkt underlag. I middelhavsområdet findes en lignende art, Gyroporus ammophilus, der har været involveret i forgiftninger. Den danske art er dog spiselig ifølge svampeatlas-databasen, og angives på Wikipedia at have en behagelig nøddeagtig smag som ung. Mykologen Marcel Bon er i sin bog fra 1987 dog ikke helt overbevist om dens spiselighed.



Samme som ovenfor



Samme som ovenfor
. Bemærk kamrene i stokken.



===


Billede nr. 13 Rosa Skørhat (Russula velutipes; der dog også bliver kaldt R. aurora i udenlandsk litteratur). Arten har ofte en påfaldende udvidet og hvidfnugget stoktop og intet rødt på stokken. Den hører til de mildtsmagende skørhatte (mange af de røde skørhatte er skarptsmagende). Spiselig.



Som ovenfor.


===



Billede nr. 15 Tenstokket Fladhat (Gymnopus fusipes). Dybt rodslående, med en sej, rillet rodlignende forlængelse, (selv om man ikke bør bruge ordet "rod" om svampe, der jo ikke som planter har en rod, men bare stikker frugtlegemet op over jordoverfladen). Ældre eksemplarer bliver rødbrunt plettede. Er parasit på gamle egetræer og sjældnere også bøgetræer. Den ligner Plettet Fladhat (Rhodocollybia maculata), men er altså i modsætning til denne placeret i Gymnopus-slægten, der har omkring 300 kendte arter i verden. Den har tidligere haft navnet Collybia fusipes. Anten anses ikke som spiselig, men hattene af den unge svamp siges at være spiselige. Svampen er sej og kan overleve i månedsvis, men kan i denne lange tid være blevet godt og grundigt inficeret af forrådnende organismer, og kan derfor måske give et maveonde. Den er en skadesvamp på egetræer, der får rodråd.



Som ovenfor


OOO



Billede nr. 16 Champignonagtig Slørhat (Cortinarius torvus). På engelsk kaldes den Stocking Webcap, fordi den har en hvidlig sok på, der er dannet af fællessvøbet. Den hører til de kødfulde hundeslørhatte (Telamonia-slørhatte). Lamellerne har lang afstand mellem hinanden ("fjerne lameller"). Dens fællessvøb, som dækkede hele den unge svamp, danner ofte en ring på stokken. Lugten er frugtagtig og karakteristisk, hvis man lærer den at kende. Hatten er ikke slimet. (Slørhatte med slimet hat og tør stok hører hjemme blandt knoldslørhattene; hvilket gælder den lignende Ringbæltet Slørhat, Cortinarius vulpinus). Alle slørhatte indeholder ifølge nogle mykologer i hvert fald mindre mængder af giftstoffer, og visse slørhatte er dødeligt giftige. Derfor anbefaler man, at man aldrig spiser slørhatte. Det er desuden den største gruppe af hatsvampe og yderst vanskeligt at artsbestemme sikkert. BILLEDET SKAL TILRETTES.







Billede nr. xxx6 Måske er dette arten Tætbladet Skørhat



Som ovenfor

===






Billede nr. 17 Trompetsvamp (Craterellus cornucopioides). På dansk bruges dette et-ords navn, fordi der kun er een art i slægten. De lignende arter er kantarel-arter. På engelsk Horn of Plenty eller Black Trompet. På tysk, fransk og italiensk kaldes den dødstrompet [Totentrompeten, trompette de la mort, trombetta del morti], men det er en fremragende spisesvamp. Svampen egner sig til tørring, der derefter kan knuses til smagsgivende svampemel. Når man finder den, vil der ofte være mange i nærheden. Den gror oftest med løvtræer, såsom bøg og eg. Den ligner sorte huller i jorden og er svær at se. Den danner et hvidligt overtræk af sporer på ydersiden, hvilket kan ligne skimmel, men hvis svampen ikke er slatten er den altså spiselig.



Som ovenfor.

===


Billede nr. 18. Steril misvækst-form af Knippe-svovlhat. Misvæksten er måske fremkaldt af en virus. Svampen her er steril og danner altså ikke sporer. Det ses på dette billede, at fejlvæksten går igen hos flere eksemplarer. (En normalt udseende svamp ses ude til venstre). Knippe-svovlhat er giftig og bitter.



Som ovenfor.



Som ovenfor.

===


Billede nr. 19 Violet Ametysthat (Laccaria amethystina). På engelsk: Amethyst Deceiver (ordet "deceiver" i det engelske navn skyldes, at den violette farve falmer hos den gamle svamp, så den bliver sværere at kende). Svampen er spiselig, men spises ikke mere, fordi man har fundet ud af, at den vil ophobe store koncentrationer af arsen fra jorde, der indeholder dette tungmetal. I Danmark er der omkring 2-6 milligram arsen pr. kilogram jord. Planter kan få arsen-gifteffekter begyndende ved koncentrationer på mellem 2 mg og 50 mg pr. kg jord. Svampen kan altså ophobe dette arsen i sit væv. Uorganisk arsen er mere giftigt end organisk arsen. Langvarig udsættelse for uorganisk arsen kan medføre kredsløbsforstyrrelser, koldbrand mv., men også f.eks. hudkræft mv. Ifølge Miljøstyrelsen bør der ikke været over 20 mg arsen i 1 kg jord. Jordforurening med arsen kan bl.a. skyldes træimprægnering, glasforarbejdning og medicinproduktion.

===



Billede nr. 20 Rørhat-art med skimmel. Dette er sikkert en af dværgrørhattene, men i denne tilstand er den i hvert fald ikke spiselig.



Som ovenfor.

===



Billede nr. 21 Hekseæg. Det er det unge stadie af en Almindelig Stinksvamp (Phallus impudicus). Den hele svamp er spiselig. Det hvide, som bliver til en stok, er spiseligt i rå tilstand og smager overraskende behageligt af rå hasselnødder.

===

Billede nr. 22 Brunstokket Rørhat (Imleria badia, tidligere kaldt Boletus badius). Som nævnt vedBillede nr. 9 hedder den på engelsk Bay Bolete (bay er et ord for den kastaniebrune farve; Kastanie-rørhat er en anden art, men denne nr.9-svamp har været kaldt Boletus castaneus var. badius). Fremragende spisesvamp. Den kan hos nogen fremkalde allergiske reaktioner. Svampen blåner noget, hvilket afholder nogen fra at spise den (uden grund). Den blå farve forsvinder ved tilberedningen. Unge eksemplarer siges at kunne spises rå (bemærk dog risikoen for allergiske reaktioner). Svampen kan bruges til at farve silke og uldgarn, og kan give gullige, orange eller grønbrune farver



Som ovenfor. Det ses at svampen blåner noget – f.eks. ved tryk på rørene.

===


Billede nr. 23 Rødstokket Fladhat (Gymnopus erythropus, tidligere kaldet Collybia erythropus, C. marasmioides og C. bresadolae). På engelsk kaldes den Redleg Toughshank. Dens spiselighed er ukendt. (Den lignende art Løv-Fladhat (Gymnopus dryophilus) angives nogle steder som spiselig, men indeholder giftstoffer, som kan give alvorlige mave/tarm-tilfælde). Rødstokket Fladhat har ingen lugt. Stokken har mørk filt for neden og er brunrød. Den gror på løvtræ (oftest på vedstumper af eg i førnelaget), men kan også findes i nåletræplantager. En lignende art, der hedder Tue-fladhat (Gymnopus acervata) gror på nåletræ. Tue-fladhat har mere afdæmpede farver og gror i tættere knipper og med mindre hatte i forhold til stokken. Rødstokket Fladhat kan som nævnt også minde om Løv-Fladhat (Gymnopus dryophilus, der længe blev kaldt Collybia dryophilus og på engelsk kaldes Russet Toughshank), men denne art har ikke den livligt brunrøde farve på stokken, men eb gulbrunlig stok.



Som ovenfor


===


Billede nr. 24 Løv-tjæreporesvamp (Ischnoderma resinosum). Dens frugtlegemer er bløde og enårige. Porelaget bliver mørkt ved berøring. De unge frugtlegemer lugter sødligt, med komponenter af banan og anis. Den vokser næsten altid på bøg. Gran-tjæreporesvamp vokser næsten altid på nåletræ, såsom rødgran, og dennes hat er zoneret og tyndere. Løv-tjæreporesvamp
var tidligere sjælden, men synes at være under udbredelse på Sjælland og Lolland. Unge eksemplarer siges at kunne koges og spises, men det er nok smag og behag, og den bliver hurtigt sej og ubehagelig at spise.

===



Som ovenfor (dette er undersiden med 4-6 små porer pr. mm)


===



Billede nr. 25 Kamfer-mælkehat (Lactarius camphoratus). Den har en kraftig, krydret og kamferagtig lugt (hvis man skulle kende kamferlugt), eller lugten kan minde nogen om kokos eller karry. Dens stok er mørkt-rødbrunt nedefter. Nogle bruger disse svampe som krydderi (ligesom vanilje, safron og trøfler bruges som krydderi). På engelsk kaldes denne og flere lignende arter samlet for Curry Milkcap eller Candy Cap. Det sidstnævnte navn skyldes, at den undertiden bruges som krydderi i kager eller endog i is. Kryddersmagen og den krydrede lugt forstærkes ved tørring. Den tørrede svamp knuses og pulveret hældes f.eks. i varm mælk. Denne svamp er ifølge mykologen Marchand
også brugt i pibetobak-blandinger. Flere af de rødbrune mælkehatte er skarptsmagende og nogle har aromatisk lugt. Mose-mælkehat (Lactarius helvus) har en stærk aromatisk lugt, men er noget giftig og fremkalder mave/tarm-problemer. Mælkehatte, hvor mælken bliver gul, er måske giftige. Mælkehatte, som har gulerod-orange mælk, er derimod spiselige (Gran-mælkehat og Velsmagende Mælkehat).

===





Billede nr. 26 Selv om vi ikke kender voksestedet, blev det vurderet, at dette måske kan være Avnbøg-mælkehat (Lactarius circellatus), fordi den er zoneret i hatranden. Dråbeplettet Mælkehat (Lactarius blenneus)
kan dog også været mere eller mindre zoneret. Avnbøg-mælkehat skal være stærkt zoneret på hatten. Lamellerne skal være cremefarvede, og dens mælk bliver olivenbrun (mælken er også brunende hos Dråbeplettet Mælkehat). Den skal som navnet siger vokse under avnbøg (medens Dråbeplettet Mælkehat vokser under bøg. (Bøg er ikke beslægtet med avnbøg). Begge er uspiseligt skarpe svampe.



Som ovenfor.


===



Billede nr. 27. Dråbeplettet Mælkehat (Lactarius blenneus). På engelsk kaldes den Slimy Milkcap eller Beech Milkcap. Den er ligesom Avnbøg-mælkehat klæbrig og med tætte lameller. Mælken er noget brunende. Der findes en lignende art, som har lys rand (Lysrandet mælkehat), der ligesom Dråbeplettet Mælkehat gror under bøg. Dråbeplettet Mælkehat
er kendt for at have rigelig med mælkesaft i sig. Arten er blevet studeret for indhold af medicinsk aktive stoffer (bl.a. anti-inflammatoriske stoffer, som virker ved at hæmme signalstoffer fra hvide leukocyt-blodlegemer, som ellers vil kunne udsende leukotrien-signalstoffer, der kan starte en inflammation). Dens spiselighed er omdiskuteret, og den er blevet kaldt både spiselig, uspiselig og giftig. Under alle omstændigheder er den ubehageligt skarp at bide i.



Som ovenfor.


===



Billede nr. 28 Æsel-ørebæger (Otidea onotica). På engelsk kaldes den Hare's Ear. Der findes en del arter af Otidea-ørebægere, som er svære at skelne fra hinanden. Svampen angives at være spiselig.

===




Billede nr. 29 Bævrende Åresvamp (Merulius tremellosus). Gummiagtig svamp, som især vokser på råddent ved af bøg, sjældent på dødt nåletræ. Blev tidligere kaldt Phlebia tremellosa. På engelsk kaldes den Trembling Merulius eller Jelly Rot. Svampen er ikke en spisesvamp. (I Holland kaldes den (i engelsk oversættelse) bacon-pork rind, fordi den ligner fedtranden på bacon; dette gør den dog ikke spiselig).



Som ovenfor.



Som ovenfor. Undersiden ses her.



Billede nr. 28-2. Blegblå Kødporesvamp (Postia alni)
eller Blålig Kødporesvamp (Postia caesia). Blålig Kødporesvamp har tidligere heddet Oligoporus caesius, Leptoporus caesius og Cyanosporus caesius). Sporefældningen er også blålig. Blålig Kødporesvamp vokser på nåletræ, især gran, men i sjældne tilfælde på løvtræ. Den har 3-6 porer pr. mm. Blegblå Kødporesvamp (Postia alni) vokser på løvtræ, og den er ikke så kraftig blå, mindre håret, med finere porer og smallere sporer (sporerne kan kun ses i mikroskop).



Som ovenfor.
===


Billede nr. xxx7 Måske er dette arten Rynket Mælkehat



Som ovenfor

===



Billede nr. xxx8 En slørhat. Måske arten Bøge-slørhat (Cortinarius anserinus), men denne skal dog normalt have en større knold, og dens kød skal være blåligt og dens hathud skal smage bittert og dens lugt skal minde om blommer eller selleri og senere jordet. Man spiser ikke slørhatte.



Som ovenfor

===



Billede nr. xxx9 Art af Trævlhat



Som ovenfor



Billede nr. 30 Fastkødet Skørhat (Russula lepida; tidligere kaldt Russula rosea af mykologen Persoon 1796, og dette navn bruges ofte stadig, hvorved det så er navnet R. lepida som angives som synonym). (Den skelsættende svenske mykolog Elias Friis kaldte den Russula lepida i 1836, samme år som den hollandske mykolog Christiaan Hendrik Persoon døde i Paris. I Danmark og Sverige bruges Friis-navnet R. lepida). Den har et påfaldende hårdt kød med smag af blyanttræ (dvs. cedertræ). Vokser ved bøg på ikke-muldet jord, (eller under nåletræer ifølge Wikipedia). På engelsk kaldes den Rosy Russula (Rosy Brittlegill). På svensk kaldes den Fagerkremla. Nogle betegner den spiselig, andre kalder den uspiselig. Den smager bittert.



Som ovenfor.

===



Billede nr. 31 Svamp der er angrebet af skimmelsvampe. Ikke spiselig naturligvis.



Som ovenfor.
===


Billede nr. 32 Rosa Huesvamp (Mycena rosea). På engelsk kaldes den Rosy Bonnet. Det var den danske læge, muslingeforsker og botaniker Schumacher (født i Glückstadt, Holsten), der gav den et videnskabeligt navn i 1803 (dog kaldte han den Agaricus roseus). Politikeren og mykologen Morten Langes far, J.E.Lange, omdøbte den til Mycena pura f. rosea og kaldte den på et tidspunkt også Mycena pura var. rosea. Dens spiselighed er ukendt. Dens røde farve skyldes to alkaloid-pigmenter, som kun kendes fra denne art, men som ligner stoffer, der findes i marine svampedyr (spongier).


Som ovenfor.

===



Billede nr. 33 Almindelig Netbladhat (Paxillus involutus). Giftig. Dels meget giftig som rå, dels lumsk dødeligt giftig ved gentagne ganges indtagelse. Kan af nybegyndere opfattes som en slags kantarel på grund af formen. Blev tidligere anset for spiselig (hvilket står i ældre bøger) og smager efter sigende udmærket.



Som ovenfor.

===



Billede nr. 34. Skimmelangrebet rørhat.



Som ovenfor.

===



Billede nr. xxx10 Rødbrun Mælkehat (Lactarius rufus). Har en papil i midten af hatten, hvilket ses på billedet nedenfor. Den er skarptsmagende. Der er flere lignende arter, der kun smager lidt skarpt og af nogle opfattes som mildtsmagende.



Som ovenfor.
===


Billede nr. xxx11 Champignonagtig Slørhat (Cortinarius torvus). På engelsk kaldes den Stocking Webcap, fordi den har en hvidlig sok på, der er dannet af fællessvøbet. Den hører til de kødfulde hundeslørhatte (Telamonia-slørhatte). Lamellerne har lang afstand mellem hinanden ("fjerne lameller"). Dens fællessvøb, som dækkede hele den unge svamp, danner ofte en ring på stokken. Lugten er frugtagtig og karakteristisk, hvis man lærer den at kende. Hatten er ikke slimet. (Slørhatte med slimet hat og tør stok hører hjemme blandt knoldslørhattene; hvilket gælder den lignende Ringbæltet Slørhat, Cortinarius vulpinus). Alle slørhatte indeholder ifølge nogle mykologer i hvert fald mindre mængder af giftstoffer, og visse slørhatte er dødeligt giftige. Derfor anbefaler man, at man aldrig spiser slørhatte. Det er desuden den største gruppe af hatsvampe og yderst vanskeligt at artsbestemme sikkert.



Som ovenfor.

===



Billede nr. 35 Lærke-slimrørhat (Suillus grevillei var. grevillei). Tidligere kaldt Boletus grevillei eller Boletus elegans. Der er to varieteter af arten. Den vokser under lærk og har ikke skæl på hatten som Olivengrå Slimrørhat (S. viscidus), som også vokser under lærk. Andre lignende arter vokser under fyr. Lærke-slimrørhat er ifølge nogen en god spisesvamp. Hatskindet er ofte slimet og snavset, men kan let trækkes af medmindre svampen er meget udtørret.


Som ovenfor.

===



Billede nr. xxx12 Dette er formentlig Hvid Skælrørhat (Leccinum niveum, tidligere kaldt Leccinum holopus eller Leccinum nucatum; tidligere kaldet Hvid birke-rørhat eller Nøddebrun skælrørhat). Den skal være lyst gråbrun, ofte med grønlige nuancer på hatten, altid pletvis grønfarvet kød og hvidlige skæl på stokken, og dens voksested skal være under birk i fugtige moser. I et mikroskopisk præparat ses, at dens hathudselementer ikke løsner sig, sådan som hos den lignende Almindelig Skælrørhat (Leccinum cyaneobasileucum).



Som ovenfor.

===



Billede nr. xxx13 Køllefod (Ampulloclitocybe clavipes). Bestemmelsen er lidt usikker, da denne art normalt har en mere tydeligt udvidet stok nedefter.



Som ovenfor.



Som ovenfor.



Billede nr. 37 Lysviolet Slørhat (Cortinarius alboviolaceus). Den er fint silkefibret. Skifter ikke farve under udtørring (dvs. ikke "hygrofan"). Den har ikke som lignende arter tydelig lugt, såsom hos Safrankødet Slørhar (C. traganus) og Stinkende Slørhat (C. camphoratus). Den er ikke finskællet som C. malachius. Den er ikke så klæbrig som C. geophilus, der også er mere lyslilla og kan være svagt bitter. På svensk hedder den Blekviolett Spindling og på engelsk Goatcheese Webcap. Det er muligt, at den er giftig, men under alle omstændigheder frarådes det at spise slørhatte, da de er yderst vanskelige at artsbestemme, delvis fordi der er så mange arter. Nogle slørhatte er dødelige.



Som ovenfor.



Som ovenfor. Lamellerne har en egenfarve som unge, men farves senere af sporerne, som er brunlige.

===



Billede nr. 38 Sodfarvet Skærmhat (Pluteus cervinus) eller en af de lignende arter. Den kaldes Deer Shield på engelsk eller Deer Mushroom (Fawn Mushroom). På svensk kaldes den Hjortskölding. Den er spiselig som ung, men anses ikke for at være af god kvalitet. Arten som hedder Gråfibret Skærmhat (Pluteus ephebeus) har mørkere hat med radiære tråde, som ofte danner hvide, lange radiære spalter, idet man kan se det hvide hatkød i spalterne.


Som ovenfor.

===




Billede nr. 39 Puklet Læderporesvamp (Trametes gibbosa). Kendes på at porerne er aflange. Den er 1- eller 2-årig. Kødet er yderst sejt, fordi den har fibre i tre retninger ("trimitisk"). Vokser især på stubbe af bøg, undertiden på andre løvtræstubbe. Den kan bruges til at lave hvidt papir, hvis man kværner den i vand og lader trådene samle sig.



Som ovenfor.

===



Billede nr. xxx14 Muligvis Lille Gift-skørhat (Russula mairei), men der er flere lignende arter, såsom Stor Gift-skørhat (R.emetica) som formodentlig alene er tilknyttet nåletræer, og Mellemstor gift-skørhat (R. silvestris), som i modsætning til Lille Gift-skørhat ikke har et grønt skær over lamellerne. Gulplettet gift-skørhat (Russula luteotacta) er kamfuret i hatranden og gror mest under eg. Pileskørhat (R. subrubens) står under pil på fugtig bund. Anses ikke som spiselige på grund af den skarpe smag. Chillispisende asiater anser ikke dette for et problem. Giftskørhattene er ikke giftige, og navnet skyldes, at man tidligere troede, at den skarpe smag skyldes, at de er giftige. Men sådan hænger det ikke sammen. Man kan i almindelighed ikke smage på en svamp, om den er giftig!



Billede nr. xxx14b Som ovenfor.

===



Billede nr. 40 Toppet Huesvamp (Mycena galericulata). Lamellerne har ofte tværårer, og er ofte med lyserøde farver. Hatten er ofte lidt rynket og svagt fedtet. Stokken er meget sej. Typisk er stokken noget "rodslående". Den gror på stubbe af løvtræ eller begravede løvtræ-pinde, men undertiden på nåletræ. På engelsk kaldes den Common Bonnet. Man kan også støde på navnet Rosy-gill Fairy Helmet. Den kan smage noget melet og lugte lidt melet. Den er hvidsporet selv om lamellerne ofte bliver rødlige på den ældre svamp. Svampen anses generelt for ikke at være en spisesvamp.



Som ovenfor.

===



Billede nr. xxx20 Måske er dette Broget Skørhat (Russula cyanoxantha), men det er vanskeligt at vide, fordi snegle har spist lamellerne.



Billede nr. xxx20
Som ovenfor.

===


Billede nr. 41 Flad Lakporesvamp (Ganoderma applanatum). Den kaldes på engelsk for Artist's Bracket, fordi man kan tegne på dens underside. Den er flerårig (dvs. at frugtlegemet vokser videre år efter år). Skorpen er så tynd, at den ofte kan brydes af en negl. Der er et tyndt kødlag mellem porelagene. hvorved den adskiller sig fra arten Grov Lakporesvamp (G. adspersum), og andre lignende arter kan have en skorpe, som smelter i varme eller de har hvide og ikke brune sporer. På undersiden findes undertiden skorstensformede galler af galle-platfodsfluen Agathomyia wankowiczi.



Som ovenfor.



Som ovenfor.
Man kan skrive og tegne på dens underside ved blot at trykke med en negl.

===



Billede nr. 42 Almindelig Bruskbold (Scleroderma citrinum). De kaldes Earth Balls på engelsk. På svensk kaldes de Rottryflar (selv om de vokser over jorden og derfor ikke har "trøffel"-vokseform. De er i øvrigt giftige. Planteskoler bruger undertiden bruskbolde til at kolonisere unge træplanter, så de vokser bedre. "Sclero/derma" betyder hård/hud (græsk). De er som nævnt giftige (misbruges undertiden af svindlere som påstår at det er spiselige arter af trøfler).
===


Billede nr. 43 Manddraber-mælkehat. Som nævnt underBillede nr. 7 hedder den Lactarius turpis (tidligere kaldt L. plumbeus og L. necator). På dansk kaldes den også Olivenbrun Mælkehat. På engelsk kaldes den Ugly Milk-cap. Mælken bliver brunlig. Giftig, idet den indeholder kræftfremkaldende stoffer på grund af den mutagene stof necatorin, og kogning fjerner ikke alt af dette stof. I Rusland har svampen været brugt efter nedsaltning, men det bør man afholde sig fra.



Som ovenfor

===


Billede nr. xxx16a Formentlig en tåreblad-art.



Billede nr. xxx16b



Billede nr. xxx16c
===


Billede nr. xxx17a Muligvis er dette en Dråbeplettet Mælkehat (Lactarius blenneus)



Billede nr. 17b
===


Billede nr. 44 Quelets skørhat (Russula queletii), opkaldt efter en fransk mykolog, Lucien Quélet (1832-1899 [67 år]), der grundlagde Société mycologique de France i 1884. [Elias Friis oprettede svampeslægten Queletia [en stilket støvbold] i 1872 til ære for ham]. Quelets skørhat lugter ofte af stikkelsbærkompo
t, og derfor kaldes den på engelsk Gooseberry Russula, på tysk Stachelbeer-Täubling og på svensk Krusbärskremla (stikkelsbær hedder krusbär på svensk og gooseberry på engelsk og Stachelbeer på tysk). Arten vokser med gran. Der er talrige lignende arter, men de vokser med fyr eller ædelgran (bortset fra Lak-skørhat som også vokser med gran). De andre arter har lidt mere creme-gullige sporer. Quelets skørhat er giftig og fremkalder maveonde (opkastning, diarre, mavekrampe). Den er skarptsmagende, og de skarptsmagende skørhatte mistænkes for at være giftige. (Giftskørhattene er giftige som rå [mave/tarm-problemer], men giftvirkningen hos giftskørhattene forsvinder ved opvarmning; bemærk at svampegifte normalt ikke kan fjernes ved opvarmning!).



Som ovenfor



Som ovenfor

===



Billede nr. xxx18a Muligvis er dette arten Bleg Gift-skørhat (Russula betularum). Arten vokser under birk på fugtig, mager bund. (Bleggul skørhat, R. raoultii, vokser på god bund med eg eller bøg). Skarptsmagende.



Som ovenfor.



Billede nr. xxx19a Anis-tragthat (Clitocybe odora). Anisduftende. Hatten bliver ofte gullig på midten. Lamellerne er kun lidt nedløbende. Svampen er turkis-farvet. Spiselig.



Som ovenfor.

===



Billede nr. 45 Galde-skørhat (Russula fellea). Skarptsmagende og sødligt lugtende. Vokser med bøg. Den lysbrun-gullige hatfarve går igen på lamellerne. Den kan forveksles med gullige skørhatte. På engelsk kaldes den Geranium-scented Russula eller Bitter Russula. På svensk hedder den Gallkremla. Den spises ikke, da den er skarp og bitter.



Som ovenfor

===



Billede nr. 46 Sveden Skørhat (Russula adusta). Arten er ikke skarptsmagende, men heller ikke behagelig i smagen. Dens lameller er ret tætte og ret tynde. Den lugter ofte påfaldende af tomme vinfade eller fugtig kælder, hvorved den adskiller sig fra lignende arter. Kødet gråner og sortner langsomt ved såring, men bliver først lidt rødligt. Den vokser under nåletræer, især fyr. De andre lignede arter findes ikke som denne art overvejende i nåleskov. På svensk kaldes den Svedkremla. Ifølge den tyske Wikipedia er den unge svamp spiselig, men smager ikke godt. På tysk kaldes den Brandtäubling eller Rauchbraune Schwärz-Täubling. I Danmark er den hyppigst i september, men nogle kommer allerede frem i juni.



Som ovenfor.



Som ovenfor.

===



Billede nr. 47 Hvidbrun Sneglehat (Hygrophorus olivaceoalbus). Stokken er tydeligt bæltet i olivenbrune farver, men undertiden kan stokken være næsten ensfarvet. Vokser under gran. En sjælden art, H. korhonenii, er lidt mørkere og kraftigere. Der findes også en lignende art som gror under eg (Tvefarvet Sneglehat (H. persoonii). På engelsk kaldes Hvidbrun Sneglehat
for Olive Wax Cap. Den kan spises, men anbefales ikke.



Som ovenfor.



Som ovenfor.
===


Billede nr. xxx20a Måske er dette en art af Rødblad.



Billede nr. xxx20b



Billede nr. 20c

===



Billede nr. xxx21a Måske er dette Bleg Gift-skørhat (Russula betularum).



Billede nr. 21b

===



Billede nr. 21 Skimmelangrebet svamp (formentlig en rørhat)



Som ovenfor.



Som ovenfor.

===



Billede nr. 48 Sodfarvet Skærmhat (Pluteus cervinus) eller en af de lignende arter. Som nævnt underBillede nr. 38 kaldes den Deer Shield på engelsk, eller Deer Mushroom (Fawn Mushroom). På svensk kaldes den Hjortskölding. Den er spiselig som ung, men anses ikke for at være af god kvalitet.




Som ovenfor



Som ovenfor

===



Billede nr. xxx22a En tragthat, måske er dette arten Almindelig Tragthat (Infundibulicybe gibba, tidligere kaldt Clitocybe gibba eller Clitocybe infundibuliformis). Ud over at der findes mange tragthatte findes også meget lignende arter, bl.a. Brunstokket tragthat (Infundibulicybe costata), der som tørret bliver mørkebrunt farvet af kaliumhydroxid (KOH). I udlandet findes arten Infundibulicybe splendoides, som ikke har pålejret pigment på hyferne, hvilket Alm. Tragthat har på de nedliggende hathudshyfer. Brunstænket Hekseringshat (Paralepista flaccida, men tidligere kaldet Clitocybe inversa) har en fedtet hat, der typisk er mere jævn i hatranden og mere tykkødet.


Som ovenfor.Billede nr. xxx22b



Som ovenfor.Billede nr. xxx22c



Billede nr. xxx23a Íkke bestemt. Måske er det Almindelig Netbladhat, idet lamellerne ser noget nedløbende ud.



Billede nr. xxx23b Se ovenfor



Billede nr. xxx23c Se ovenfor



Billede nr. xxx24a Måske er dette arten Sødlig Mælkehat (Lactarius subdulcis). Lugten angives i svampeatlas at skulle være gummiagtig. Mælken hos denne art er hvid og misfarves ikke, hvorimod mælken hos Rynket Mælkehat (L. tabidus) misfarves i gullig retning ved udtørring, hvilket kun ses på et hvidt papir.



Billede nr. xxx24b Se ovenfor



Billede nr. xxx24c Se ovenfor



Billede nr. 49 Gulskimmel på rørhat. (Det kaldes et ukønnet "Sepedonium"-stadie. Der er forskellige arter af gulskimmel på rørhatte)



Se ovenfor.



Billede nr. 50 Punktstokket Indigorørhat (Neoboletus luridiformis). Den hedder på engelsk Scarletina Bolete eller Dotted Stem Bolete. Arten kendes på bl.a. stokkens rødprikkede overflade uden netmønster. Spiselig efter længere tids tilberedning, f.eks. 20 minutters opvarmning. Svampen kan ikke tørres, fordi den dårligt tilberedte svamp giver maveproblemer. Svampen ligner visse giftige rørhatte, der også blåner (Satans rørhat og Djævle-rørhat) samt visse bitre, uspiselige rørhatte (såsom Rod-rørhat og Skønfodet rørhat). Der findes forskellige Indigo-rørhatte, heriblandt også den meget lignende Finprikket Indigorørhat (Neoboletus xanthopus), som er mere gullig på stokken og skal være meget finprikket på stokken, hvilket kan ses med lup, og som formodentlig vokser på varme, måske lerede steder under eg og avnbøg, hvorimod Punktstokket indigorørhat desuden vokser på mager bund med forskellige løvtræer og ikke specielt er orienteret mod varme voksesteder.



Som ovenfor (overbelyst billede)



Som ovenforBillede nr.



Som ovenfor.



Billede nr. xxx13a Gulhvid Champignon eller lignende art.


Billede nr. xxx13b



Billede nr. 51 Almindelig Blækhat (Coprinopsis atramentaria, tidligere kendt som Coprinus atramentarius). På engelsk hedder den Inky Cap eller bare Ink Cap. Den angives i nogen litteratur som spiselig, men den bør undgås og betragtes som giftig, da selv en mindre mænge alkohol kan forårsage en antabus-lignende virkning.



Som ovenfor.



Billede nr. 52 Horngrå Fladhat (Rhodocollybia asema). Hatten skifter i udpræget grad farve ved delvis udtørring ("hygrofan"), men vedbliver at have en puklet, mørkere midte. Den svamp, som kaldes Keglestokket Fladhat (Rhodocollybia butyracea forma butyracea) har en mere rødbrun farve og en mere ensfarvet hat og har ikke en mørk midte efter udtørring, og denne art findes mest under nåletræ.



Som ovenfor.



Som ovenfor.

===



Billede nr. 53 Støvende Kødporesvamp (Oligoporus psychogaster). Svampen forekommer typisk i dette ikke-seksuelle stadie, der er pudeformet og gulbrunligt, og som opløses indvendigt i brune aseksuelle konidier. Af og til ses det seksuelle stadie ved basis af puderne og i så fald med 2-4 porer pr. mm. (Svampen er ikke spiselig).



Som ovenfor.



Som ovenfor. Her gennemskåret.



Billede nr. 54
Porfyr-Fluesvamp (Amanita porphyria). Ringen er grålig på undersiden. Stokbasis er en kugle, men uden pose. Den lugter af rå kartofler ligesom Kugleknoldet Fluesvamp (Amanita citrina). Porfyr-Fluesvamp er primært knyttet til gran, men kan i sjældne tilfælde forekomme med løvtræer. Den er muligvis giftig, fordi den kan indeholde giftige stoffer i begrænsede mængder, men dog ikke de stoffer, som findes i Grøn Fluesvamp og Snehvid Fluesvamp. Den ligner Høj Fluesvamp (Amanita excelsa) rigtig meget, der dog ikke lugter af rå kartofler (men måske af radisser eller ræddike).



Som ovenfor.



Som ovenfor.



Billede nr. 55. Brunstokket rørhat



Billede nr. 56 Lysviolet Slørhat.



Som ovenfor.



Billede nr. xxx14a Måske en art af Rødblad eller Skærmhat



Billede nr. 14b



Som ovenfor.



Billede nr. 57 Ægte Honningsvamp (Armillaria mellea). Spiselig, men nogle tåler den måske dårligere.



Som ovenfor.



Billede nr. 58. Fluesvamp-art. Karaktererne dom ses på billedet er ikke tydelige, men det er formentlig Rødmende Fluesvamp (eller Høj fluesvamp, som ikke rødmer). De hvide skæl peger dog også i retning af den giftige Panter-Fluesvamp. Det er et eksempel på at man skal være forsigtig med Rødmende Fluesvamp (som er spiselig, men altså ligner den giftige Panter-fluesvamp).



Som ovenfor.



Som ovenfor.



Billede nr. 59 Rosa Huesvamp



Som ovenfor.



Som ovenfor.



Billede nr. 60 Champignonagtig Slørhat (Cortinarius torvus).



Som ovenfor.



Som ovenfor.



Som ovenfor.



Billede nr. 61 Gulmælket Huesvamp (Mycena crocata). Han orangegul saft. Gror ofte med Stor Løghat på ved og pinde af bøg.



Som ovenfor.



Billede nr. 62 xxx15a Dette er en af farveslørhattene, måske Kanel-slørhat (Cortinarius cinnamomeus) eller lignende art. Arten Kanel-Slørhat er ikke zoneret på hatten, er ikke mørkt olievengrøn i kødet og har ikke en specielt orange hatrand. På den anden side skal Kanel-Slørhat have orangegule lameller før de farves af sporerne samt rødbrun hat, og dette kan ikke ses på dette ældre eksemplar. Slørhattene spiser man ikke på grund af forvekslingsfare med dødelige slørhat-arter.



Som ovenfor.



Som ovenfor.



Billede nr. 62 Grøn Fluesvamp (Amanita phalloides). Dødeligt giftig. Kendes på flere ting, bl.a. posen ved stokbasis, men hvis man uden at tænke sig om har skåret denne af, kan svampen kun kendes på hattens farver, men nybegyndere og uerfarne kan bestemt ikke dette. Ringen er ofte forsvundet delvis eller helt. Hatten har ofte ikke hudlapper men fremtræder smuk, glat og virker lumsk indbydende for uerfarne, som hælder til at bruge overtro ("ser spiselig ud" argumentet). SVAMPEN SMAGER IKKE DÅRLIGT. DENS LEVER-ØDELÆGGENDE GIFT KAN IKKE OPVARMES VÆK. SYMPTOMERNE KOMMER FØRST NÅR LEVEREN ER DELVIS NEDBRUDT.



Som ovenfor.



Som ovenfor.



Som ovenfor.



Som ovenfor.



Billede nr. 63 Rødgul Pigsvamp (Hydnum rufescens) eller lignende art. Spiselig.



Som ovenfor.



Billede nr. xxx16a En slørhat. Måske er dette en art i artskomplekset omkring arten Gulfnugget Slørhat (Cortinarius anomalus). Man spiser ikke slørhatte. Man spiser ikke slørhatte. Gulfnugget Slørhat skal have gulbrune bælter på stokken og iøvrigt blålige toner.



Som ovenfor.



Som ovenfor.



Billede nr. xxx17a Dette er muligvis Vaskeskind-rørhat (Xerocomus ferrugineus). Den skal have svovlgule hyfestrenge ved stokbasis. (De er hvide hos den lignende art Filtet Rørhat (Xerocomus subtomentosus)). Her ses imidlertid ikke hyfetråde. Kødet skal være enten hvidligt eller rosatonet. (Kødet er bleggult hos den lignende art Filtet Rørhat (Xerocomus subtomentosus)). Rørmundingerne er hos begge arter gule og ret grove. Stokken kan hos begge arter have en grovmasket net. Dværgrørhatte, såsom Rødsprukken Rørhat (Xerocomellus chrysenteron), kan også ligne. Alle er spiselige.



Som ovenfor.



Billede nr. 64 Pibet Rørkølle (Macrotyphula fistulosa). Vokser på begravede pinde i skovbunden. Der findes en mindre art der højst er 1 cm tyk og en meget større art.
Spises ikke.



Billede nr. xxx18a Dette er muligvis Vaskeskind-rørhat (Xerocomus ferrugineus). Den skal have svovlgule hyfestrenge ved stokbasis. (De er hvide hos den lignende art Filtet Rørhat (Xerocomus subtomentosus), men ses ikke på dette eksemplar). Kødet skal være enten hvidligt eller rosatonet. (Kødet er bleggult hos den lignende art Filtet Rørhat (Xerocomus subtomentosus)). Rørmundingerne er hos begge arter gule og ret grove. Stokken kan hos begge arter have en grovmasket net. Dværgrørhattene kan også ligne. Alle er spiselige.



Som ovenfor



Som ovenfor



Billede nr. xxx19a Dette er muligvis Lerbrun Tåreblad (Hebeloma mesophaeum). Den skal have en trådet, lys hatrand, og en trådet, tydelig ringzone på stokken, og stokken skal blive brunere ved berøring og nedefter, og er ikke rodslående. Lugten er ræddikeagtig, men dette gælder mange tåreblad-arter. Lerbrun Tåreblad findes ofte i store grupper, og den er muligvis giftig. BILLEDET SKAL TILRETTES



Som ovenfor.



Som ovenfor.



Billede nr. 66. Tøndersvamp (Fomes fomentarius). Ikke spiselig. Kan efter bearbejdning bruges til at holde gløder levende. Man kan lave hatte og tøj af det indre væv i frugtlegemet efter en vis bearbejdning.



Billede nr. xxx20 En art af ridderhat. For eksempel Gulplettet Ridderhat (Tricholoma scalpturatum). Den art skal lugte ramt, melagtig. Den er ret lys, gråskællet, gulner med alderen og har meget sparsomme slørrester og en hat, der hurtigt bliver flad, og altså ikke forbliver spids længe. Arten, der hedder Gulplettet Ridderhat (Tricholoma scalpturatum), er spiselig, men da man har svært ved at bestemme ridderhatte, anmodes man om at undgå dem. Nogle ridderhatte er nemlig meget giftige.



Som ovenfor.



Som ovenfor



Billede nr. xxx21a Muligvis er dette Orangerød Skørhat (Russula velenovskyi). Den er mild med nøddeagtig smag. Midten af hatten afbleges og bliver orange. Randen skal være lidt kamfuret. Når svampen tørrer ud i solen får hatranden nogle korte, vandløbslignende opsprækninger, hvilket skulle være karakteristisk for arten. Eggen af lamellerne nær hatranden er ofte rødlig. Sporefarven er lyst cremegult. Den vokser især med birk og bøg. Der er mange lignende arter af milde røde skørhatte. Orangerosa Skørhat (Russula laeta) har lidt mørkere sporestøv og helt hvid stok (medens Orangerød Skørhat ofte har svage strejf af orangerødt på stokken). Rosa Skørhat (Russula velutipes, også kaldet Russula aurora) er hvidsporet og afbleges ikke til gullig-orange i midten af hatten. Orangerød Skørhat er spiselig.



Som ovenfor.



Som ovenfor.



Billede nr. xxx22a Dette er formentlig Nordisk Bredblad (Stropharia hornemannii). Eksemplaret her er usædvanligt lille for arten, kun ca. 10 cm høj, men måske et ungt eksemplar. Dens hatfarve kan være forskellig, fra okkergul til vinrødlig, og hatten er klæbrig, og der er ofte slørrester i hatranden. Ager-bredblad (Stropharia coronilla) er derimod lille, med en okkergul, næsten tør har og en tyk, smal ring med markant furet overside, der mørkstribes af sporerne.



Billede nr. xxx22b Som ovenfor



Billede nr. xxx23a Stribet ridderhat (Tricholoma sciodes). Muligvis giftig. Der findes en del lignende arter. Stribet ridderhat har lidt skinnende, radiært fibret, grå, tør hat og lamellerne er grålige med eroderet æg, der er mere eller mindre gråsort. Lugten er lidt jordet og den smager ubehageligt bitter eller skarp. Vokser med bøg på muldet jord.



Som ovenfor. xxx23b



Som ovenfor xxx23 c



Billede nr. xxx24a En af dværgrørhattene, måske Dugget Rørhat (Xerocomus pruinatus). Arten kommer frem fra sidst i septemper (hvorimod Rødsprukken rørhat er fremme juli-septemper). De unge svampe af Dugget Rørhat har dugget hatoverflade (ikke finfiltet hathud set under lup, men gamle eksemplarer kan udvikle en meget tynd filt). Den skal have et smalt rødligt randbælte på hatten. Rørmundingerne skal være bleggule. Stokken skal være gul øverst og rødlig nedefter. Den kan blåne i stokbasis og hvor stokken er fæstnet til hatten. Den gror især under bøg. Der er flere meget lignende arter. Dværgrørhattene er spiselige.



Som ovenfor. xxx24b



Som ovenfor. xxx24c



Billede nr. xxx25a Måske er dette Dunet Mælkehat (Lactarius pubescens). Den skal være noget dunet-skægget. Mælken forbliver hvid. Svampen er skarptsmagende.



Billede nr. xxx25b



Billede nr. xxx26a Dette er formodentlig Sveden Skørhat (Russula adusta)



Som ovenfor. xxx26b



Som ovenfor. xxx26c



Som ovenfor. xxx26D. Der er her skåret i svampen for at se om kødet ændrer farve.



Som ovenfor. xxx26e Kødet ændrer farve til svagt rødligt.



Som ovenfor. xxx26f Senere ændres farven i sort retning.



Som ovenfor. xxx26 g



Som ovenfor. xxx26h Dette er et andet snit.



Som ovenfor. xxx26i. Først ses farveændring i rosarødlig retning.



Billede nr. xxx27a Plettet Flammehat (Gymnopilus penetrans). Man kan se at lamellerne er savtakkede, i hvert fald nogle af dem. Svampen er ikke spiselig.



Som ovenfor. xxx27b



Billede nr. xxx28a Formentilg er dette en Løv-tjæreporesvamp (Ischnoderma resinosum).



Som ovenfor. xxx28b



Billede nr. xxx29a Meget ungt frugtlegeme. Måske er dette Randbæltet Hovporesvamp (Fomitopsis pinicola). Der skal være 5-6 porer pr. mm. Sporerne er farveløse. Den skal lugte syrligt. Danner brunmuld i stående og væltede stammer af nåletræer og løvtræer.



Billede nr. Som ovenfor. xxx29b



Billede nr. 66 Birke-læderporesvamp (Trametes betulina). Har lamellignende underside.



Som ovenfor.



Billede nr. xxx30a: Formentlig er dette Sveden Skørhat (Russula adusta)



Som ovenfor. xxx30b



Billede nr. 68 Svovl-ridderhat (Trichola sulphureum). Har gasagtig og meget ubehagelig lugt for de fleste mennesker. Ikke spiselig og noget giftig. På engelsk kaldes den Gas Agaric eller Sulphur Knight. Kendes på næseprøven (omkring hver 3.-4., som lugter til den, rynker på næsen eller trækker næsen til sig på grund af lugten).



Som ovenfor.



Som ovenfor.



Billede nr. 69. Broget Læderporesvamp (Trametes versicolor). Har runde, hvide porer og relativt tyndt hatkød.



Som ovenfor.



Billede nr. xxx31a Ukendt



Som ovenfor. xxx31b



Billede nr. 70 Fyrre-korkhat (Gloeophyllum sepiarium). Den lever på soleksponeret, dødt nåletræ. Den er beslægtet med Tømmer-korkhat (G. trabeum), som er en alvorlig skadesvamp i huse og den sjældnere Gran-korkhat (G. abietinum). Alle tre arter kan angribe bygnings-tømmer, især under tagpaptage på grund af utætheder og manglende ventilation af tagrummet, høj fugtighed og skiftende temperaturforhold. Korkhattene kan tåle de høje temperaturer, der kan opstå i solopvarmet træ, der er sortmalet. Gran-korkhat kan vokse ved op til 33 grader og de to andre arter kan vokse ved helt op til 44 grader. De kan ligge i dvale i op til 10 år i tørt træ. Ved optimal temperatur (30-35 grader) kan de vokse 1 cm på 2 døgn. Svampene nedbryder træet indefra, men ikke i den yderste skal, og derfor opdager man ofte først skaden sent. Når frugtlegemerne bryder frem er skaden allerede meget omfattende. Tømmer-korkhat danner svagt gulligt overflademycelium i lukkede bygningskonstruktioner, medens de to andre arter (Fyrre-korkhat og Gran-korkhat) ikke danner overflademycelium. Fyrrens Korkhat gror ikke kun på fyr. Gran-korkhat vokser gerne på fyr, men af og til også på løvtræ. Fyrre-korkhat har tættere "lameller", nemlig 15-20 lister pr. cm., hvorimod Gran-korkhat har 8-11 lamellister pr. cm i hatranden med 0,6-1 mm afstand. [At fyrre-korkhat har tættere lamellister kan evt. huskes ved at der er flere bogstaver i ordet "fyrre" end i ordet "gran"]. Fyrre-korkhat er meget almindelig, medens Gran-korkhat er sjælden. Når man finder en korkhat på en gran er det derfor stort set altid Fyrre-korkhat (!). Duftende Korkhat (Gloeophyllum odoratum) har ikke lamelagtige lister.



Som ovenfor.



Billede nr. xxx32a Slimet Skælhat (Pholiota jahnii). Hattens skæl er spidse og mørke [mørkebrun/sortbrun]. (Hatskællene er ikke så mørke og ikke så spidse hos arten Højtsiddende Skælhat (P. adiposa Batsch, undertiden kaldt P. aurivella), der har spredte, brune skæl). Slimet Skælhat gror på bøg og andre løvtræer, gerne på begravet ved (dvs. gerne med jordkontakt). Stokken er næsten tør. Sporerne er under 7 mikrometer, hvilket skal måles i et mikroskop. Arten Pholiona limonella findes i Danmark, men har ikke noget dansk navn og kan ikke skelnes fra Højtsiddende Skælhat uden at kende sporestørrelsen. De store skælhatte anses ikke for spiselige.



xxx32a. Som ovenfor.



Billede nr. xxx33a Kunne ikke bestemmes ud fra billedet. Måske kunne det være Bredbladet Væbnerhat (Megacollybia platyphylla)?



Som ovenfor. xxx33b



Som ovenfor. xxx33c



Som ovenfor. xxx33d





Som ovenfor. xxx34a En art af Kødporesvamp



Som ovenfor. xxx34b



Billede nr. xxx35a Måske Sveden Skørhat. (Den lyse rand leder også tanker over mod en mælkehat, Lysrandet mælkehat (Lactarius fluens), der skal have en zoneret hat, smal lys hatrand og dens mælk bliver brunlig (brune pletter på lamellerne).



Som ovenfor. xxx35b



Som ovenfor xxx35c



Som ovenfor xxx35d



Billede nr. xxx36a Lysrandet Mælkehat (L. fluens) eller Dråbeplettet Mælkehat (Lactarius blennius). Lamellerne hos Dråbeplettet Mælkehat er hvide (ikke cremefarvede som hos Lysrandet Mælkehat (L. fluens) og hatten er mere klæbrig end hos Lysrandet Mælkehat . Dråbeplettet Mælkehat mangler en lys hatrand. Mælken bliver brunlig hos begge arter. (Hos arten Bleg Mælkehat (L. pallidus) bliver mælken ved med at være hvid).



Som ovenfor. xxx36b



Billede nr. 71 Kæmpe-knippeporesvamp (Griphola gigantea).



Som ovenfor



Billede nr. 72 Gulhvid Champignon eller lignende art. [Svamp *4]



Billede nr. 72b. Som ovenfor



Billede nr. 72c. Som ovenfor



Billede nr. 72d. Som ovenfor



Billede nr. 72e. Som ovenfor



Billede nr. 73a Almindelig Pælerodshat



Som ovenfor



Billede nr. 74 Formentlig Sveden Skørhat






Billede nr.



Billede nr. 75 Måske Bleg Mælkehat [svamp *2]





[Svamp *3]


Samme som ovenfor.





Svamp *5 (Netbladhat?)



Svamp *6



Svamp *7 Bleg Mælkehat?



Svamp *8



Svamp *8
Bleg mælkehat?



Svamp *8



Billede nr. 76 Rosa-skørhat



Som ovenfor



Som ovenfor



Billede nr. 77 Måske Sveden skørhat



Som ovenfor



Som ovenfor [Svamp *9]


Billede nr. 78 Måske Sveden Ridderhat?



Som ovenfor



Som ovenfor


Som ovenfor



Billede nr. 79 Højtsiddende Skælhat ?



Billede nr. 80 Orangerød Skørhat ?


Billede nr. 81 Nordisk Bredblad?



Billede nr. 82 Måske en Birke-Ridderhat?



Som ovenfor



Som ovenfor



Som ovenfor



Som ovenfor



Billede nr. 83 Støvende Kødporesvamp [Svamp *10]





Billede nr. 84 Sveden Ridderhat?



Som ovenfor


Som ovenfor



Billede nr. 85 Anis-Savbladhat [svamp *12]



Som ovenfor


Som ovenfor



Som ovenfor


Billede nr. 86 Måske er det arten Spiselig Sneglehat [*13]



Som ovenfor



Som ovenfor



Måske er dette Sveden Skørhat [Svamp *14]



Som ovenfor


Billede nr. 87 Marcipan-Skørhat



Som ovenfor



Som ovenfor














Billede nr. 88 Sommer-Østershat



Som ovenfor






Billede nr. 89 Skønfodet Rørhat



Som ovenfor






Billede nr. 90 Flammeporesvamp


Bi Som ovenfor





Billede nr. 91 Kødporesvamp-art


Som ovenfor




Billede nr. 92 Rød Fluesvamp



Billede nr. 93 Måske en Toppet Huesvamp



Som ovenfor



Billede nr. 94 Måske er det Bleg Mælkehat



Som ovenfor



Billede nr. 94 Brun Kam-fluesvamp



Som ovenfor


Billede nr. 95 Ukendt



Billede nr. 95b se ovenfor



Billede nr. 96 Ukendt



Billede nr. 96b se ovenfor



Billede nr. 97 Tøndersvamp



se ovenfor



Billede nr. 98 Formentig Purpurbroget Skørhat. Ikke spiselig



Se ovenfor



Billede nr. 99 Ikke bestemt



Se ovenfor



Billede nr. 100 Ikke bestemt



Se ovenfor



Billede nr. 101 Ikke bestemt



Se ovenfor



Billede nr. 102 Ikke bestemt



Se ovenfor



Billede nr. 103



Billede nr. 104



Billede nr. 105



Billede nr. 106



Billede nr. 107



Billede nr. 108



Billede nr. 109



Billede nr. 110 Tragtkantarel



Se ovenfor



Billede nr. 111



Billede nr. 112 Violet Ametysthat



Se ovenfor



Billede nr. 113



Billede nr. 114



Billede nr. 115



Billede nr. 116



Billede nr. 117 Håret Læderporesvamp



Se ovenfor



Billede nr. 118 Stor Løghat. Spiselig



Se ovenfor



Billede nr. 119 Nordisk Bredblad



Se ovenfor



Billede nr. 120 Måske stokken af en Gråspættet Kam_fluesvamp. Posen er gråtonet. Stor Kam-fluesvamp er mere kødfuld og med tydelige skæl på hatten og stokken gråfarves efter berøring.



Billede nr. 121 Brun Kam-fluesvamp



Som ovenfor


Billede nr. 122 Fastkødet Skørhat



Som ovenfor



Billede nr. 123



Billede nr. 124



Billede nr. 125



Billede nr. 126



Billede nr. 127



Billede nr. 128



Billede nr. 129



Billede nr. 130



Billede nr. 131



Billede nr. 132



Billede nr. 133



Billede nr. 134



Billede nr. 135



Billede nr. 136 Håret Læderporesvamp



Som ovenfor





Billede nr. 137



Billede nr. 138



Billede nr. 139 Bævrende åresvamp



Billede nr. 140





Billede nr. 141 Almindelig Tragthat








Billede nr. 142 Lysstokket Mørkhat



Som ovenfor






Billede nr. 143 Sveden Ridderhat



Som ovenfor





Billede nr. 144



Billede nr. 145



Billede nr. 146 Stor Løghat



Billede nr. 147



Billede nr. 148 Køllestokket Honningsvamp



Som ovenfor






Billede nr. 150
Almindelig Orangekantarel


Som ovenfor





Billede nr. 152
Spiselig skørhat





Billede nr. 153 Sveden ridderhat



Som ovenfor





Som ovenfor



Billede nr. 156 Kokos-Mælkehat



Som ovenfor






Billede nr. 158



Som ovenfor



Som ovenfor



Billede nr. 161
Pælerods-Tåreblad


Som ovenfor



Som ovenfor






Billede nr. 164



Som ovenfor



Billede nr. 166



Billede nr. 167



Billede nr. 168 Måske Sødlig mælkehat



Som ovenfor





Billede nr. 170



Billede nr. 171



Billede nr. 172
Måske Kamfer-mælkehat


Billede nr. 173






Billede nr. 174 Birkeporesvamp



Billede nr. 175






Billede nr. 176
Smuk Lædersvamp


Billede nr. 177





Billede nr. 178 Rødstokket Fladhat


Billede nr. 179






Billede nr. 180 Måske arten Korkagtig Østershat (lille eksemplar, støvet lugt, skæl på stokken, mild, fjerne lameller)



Billede nr. 181









Billede nr. 182
Måske arten Lille Gift-skørhat


Billede nr. 183



Billede nr. 184





Billede nr. 185 En art af Blækhat



Billede nr. 186





Billede nr. 187 En art af Tragthat



Se ovenfor



Billede nr. 188 Bleg mælkehat



Se ovenfor






Billede nr. 189 Måske Hvid Ridderhat. Ingen lugt, skarp smag



Se ovenfor




Billede nr. 190 Hornstokket Bruskhat



Se ovenfor



Se ovenfor



Se ovenfor






Billede nr. 191 Måske Rynket Mælkehat



Se ovenfor



Se ovenfor



Billede nr. 192 Støvende Kødporesvamp



Billede nr. 193 Bleg mælkehat



Se ovenfor



Billede nr. 194 Skær huesvamp



Se ovenfor





Billede nr. 195 En art af Kødporesvamp





Billede nr. 196 100 Pælerods-Tåreblad



Se ovenfor



Se ovenfor



Billede nr. 197 Slimet Skælhat



Billede nr. 198 En art af slørhat (måske i gruppen omkring Gulfnugget slørhat)



Se ovenfor



Billede nr. 199 Måske Køllefod



Se ovenfor




Se ovenfor



Liste over fundne arter.

Gulhvid champignon :: Agaricus silvicola (Vitt.) Sacc. (google) (photo)


Høj fluesvamp :: Amanita excelsa (Fr.: Fr.) Bertill. (google) (photo)


Brun kam-fluesvamp :: Amanita fulva (Schaeff.) Fr. (google) (photo)


Kugleknoldet fluesvamp :: Amanita mappa (Batsch) Quél. (google) (photo)


Rød fluesvamp :: Amanita muscaria (L.: Fr.) Pers. (google) (photo)


Grøn fluesvamp :: Amanita phalloides (Fr.: Fr.) Link (google) (photo)


Porfyr-fluesvamp :: Amanita porphyria (Alb. & Schw.: Fr.) Alb. & Schw. (google) (photo)


Rødmende fluesvamp :: Amanita rubescens (Pers.: Fr.) Pers. (google) (photo)


Gråspættet kam-fluesvamp :: Amanita submembranacea (Bon) Gröger (google) (photo)


Køllefod (Køllestokket tragthat) :: Ampulloclitocybe clavipes (Pers.: Fr.) P.Kumm. (google) (photo)


Køllestokket honningsvamp :: Armillaria gallica Marxm. & K.Korh. (google) (photo)


Ægte honningsvamp :: Armillaria mellea (Vahl: Fr.) P.Kumm. (google) (photo)


Brunstokket rørhat :: Boletus badius (Fr.: Fr.) Fr. (google) (photo)


Skønfodet rørhat :: Boletus calopus Fr. (google) (photo)


Spiselig rørhat (Karl Johan) :: Boletus edulis Bull.: Fr. (google) (photo)


Vaskeskind-rørhat :: Boletus ferrugineus Schaeff., 1762. (google) (photo)


Punktstokket indigo-rørhat :: Sutorius luridiformis – tidligere: Boletus luridiformis Rostk. (google) (photo)


Dugget rørhat :: Boletus pruinatus Fr. (google) (photo)


Almindelig kantarel :: Cantharellus cibarius Fr. (google) (photo)


Almindelig tragthat :: Clitocybe gibba (Pers.: Fr.) P.Kumm. (google) (photo)


Anis-tragthat :: Clitocybe odora (Bull.: Fr.) P.Kumm. (google) (photo)


Gråhvid melhat :: Clitopilus prunulus (Scop.: Fr.) P.Kumm. (google) (photo)


Horngrå fladhat :: Collybia asema (Fr.: Fr.) Gillet (google) (photo)


Knippe-fladhat :: Collybia confluens (Pers.: Fr.) P.Kumm. (google) (photo)


Rødstokket fladhat :: Collybia erythropus (Pers.: Fr.) P.Kumm. (google) (photo)


Tenstokket fladhat :: Collybia fusipes (Bull.: Fr.) Quél. (google) (photo)


Plettet fladhat :: Collybia maculata (Alb. & Schw.: Fr.) P.Kumm. (google) (photo)


Bestøvlet fladhat :: Collybia peronata (Bolt.: Fr.) P.Kumm. (google) (photo)


Parykhat (tidligere navn: Paryk-blækhat :: Coprinus comatus (Müll.: Fr.) Pers. (google) (photo)


Glimmer-blækhat :: Coprinus micaceus (Bull.: Fr.) Fr. (google) (photo)


Skade-blækhat :: Coprinus picaceus (Bull.: Fr.) Gray (google) (photo)


Lysviolet slørhat :: Cortinarius alboviolaceus (Pers.: Fr.) Fr. (google) (photo)


Gulfnugget slørhat :: Cortinarius anomalus (Fr.: Fr.) Fr. (google) (photo)


Kanel-slørhat :: Cortinarius cinnamomeus (L.: Fr.) Gray (google) (photo)


Høj slørhat :: Cortinarius lividoochraceus (Berk.) Berk. (google) (photo)


Stor trompetsvamp :: Craterellus cornucopioides (L.: Fr.) Pers. (google) (photo)


Tragt-kantarel :: Craterellus tubaeformis (Fr.) Quél. (google) (photo)


Skov-rødblad :: Entoloma rhodopolium (Fr.: Fr.) P.Kumm. (google) (photo)


Tøndersvamp :: Fomes fomentarius (L.: Fr.) Fr. (google) (photo)


Randbæltet hovporesvamp :: Fomitopsis pinicola (Swartz: Fr.) P.Karst. (google) (photo)


Randbæltet hjelmhat :: Galerina marginata (Batsch) Kühner (google) (photo)


Flad lakporesvamp :: Ganoderma lipsiensis (Batsch) Atk. (= Ganoderma applanatum) (google) (photo)


Duftende korkhat :: Gloeophyllum odoratum (Wulfen: Fr.) Imaz. (google) (photo)


Fyrre-korkhat :: Gloeophyllum sepiarium (Wulfen: Fr.) P.Karst. (google) (photo)


Plettet flammehat :: Gymnopilus sapineus (Fr.: Fr.) Maire (google) (photo)


Kastanie-rørhat :: Gyroporus castaneus (Bull.: Fr.) Quél. (google) (photo)


Lerbrun tåreblad :: Hebeloma mesophaeum (Pers.) Quél. (google) (photo)


Pælerods-tåreblad :: Hebeloma radicosum (Bull.: Fr.) Ricken (google) (photo)


Rødgul pigsvamp :: Hydnum rufescens Fr. (google) (photo)


Almindelig orangekantarel :: Hygrophoropsis aurantiaca (With.: Fr.) Maire (google) (photo)


Hvidbrun sneglehat :: Hygrophorus olivaceoalbus (Fr.: Fr.) Fr. (google) (photo)


Spiselig sneglehat :: Hygrophorus penarius Fr. (google) (photo)


Knippe-svovlhat :: Hypholoma fasciculare (Huds.: Fr.) P.Kumm. (google) (photo)


Teglrød svovlhat :: Hypholoma lateritium (Schaeff.: Fr.) P.Kumm. (google) (photo)


Almindelig trævlhat :: Inocybe geophylla (Fr.: Fr.) P.Kumm. (google) (photo)


Løv-tjæreporesvamp :: Ischnoderma resinosum (Schrad.: Fr.) P.Karst. (google) (photo)


Violet ametysthat :: Laccaria amethystina Cooke (google) (photo)


Rød ametysthat :: Laccaria laccata (Scop.: Fr.) Berk. & Br. (google) (photo)


Dråbeplettet mælkehat :: Lactarius blennius (Fr.: Fr.) Fr. (google) (photo)


Kamfer-mælkehat :: Lactarius camphoratus (Bull.: Fr.) Fr. (google) (photo)


Avnbøg-mælkehat :: Lactarius circellatus Fr. (google) (photo)


Lysrandet mælkehat :: Lactarius fluens Boud. (google) (photo)


Kokos-mælkehat :: Lactarius glyciosmus (Fr.: Fr.) Fr. (google) (photo)


Manddraber-mælkehat (= Olivenbrun mælkehat) :: Lactarius necator (Bull.: Fr.) Pers. (google) (photo)


Bleg mælkehat :: Lactarius pallidus Pers.: Fr. (google) (photo)


Dunet mælkehat :: Lactarius pubescens Fr. (google) (photo)


Ege-mælkehat :: Lactarius quietus (Fr.: Fr.) Fr. (google) (photo)


Rødbrun mælkehat :: Lactarius rufus (Scop.: Fr.) Fr. (google) (photo)


Sødlig mælkehat :: Lactarius subdulcis (Bull.: Fr.) Gray (google) (photo)


Rynket mælkehat :: Lactarius tabidus Fr. (google) (photo)


Hvid skælrørhat (Hvid birke-rørhat) :: Leccinum niveum tidligere navn: Leccinum holopus (Rostk.) Watling (google) (photo)


Brun Skælrørhat (tidligere navn: Brun birke-rørhat :: Leccinum scabrum (Bull.: Fr.) Gray (google) (photo)


Anis-savbladhat :: Lentinellus cochleatus (Pers.: Fr.) P.Karst. (google) (photo)


Birke-læderporesvamp :: Lenzites betulinus (L.: Fr.) Fr. (google) (photo)


Pigget parasolhat :: Lepiota aspera (Pers.: Fr.) Quél. (google) (photo)


Krystal-støvbold :: Lycoperdon perlatum Pers.: Pers. (google) (photo)


Pære-støvbold :: Lycoperdon pyriforme Schaeff.: Pers. (google) (photo)


Pibet Trådkølle (Macrotyphula fistulosa), tidl. navn: Pibet køllesvamp :: Clavariadelphus fistulosus (Holmskj.: Fr.) Corner (google) (photo)


Stor løghat (Stor løg-bruskhat) :: Marasmius alliaceus (Jacq.: Fr.) Fr. (google) (photo)


Hornstokket bruskhat :: Marasmius cohaerens (Alb. & Schw.: Fr.) Cooke & Quél. (google) (photo)


Bredbladet væbnerhat :: Megacollybia platyphylla (Pers.: Fr.) Kotl. & Pouz. (google) (photo)


Kæmpeporesvamp :: Meripilus giganteus (Pers.: Fr.) P.Karst. (google) (photo)


Toppet huesvamp :: Mycena galericulata (Scop.: Fr.) Quél. (google) (photo)


Blødende huesvamp :: Mycena haematopus (Pers.: Fr.) P.Kumm.

Leave a Reply