Search Posts

Hareskoven 45


Svampetur-instruktør kan bestilles på tlf./sms: 21729908 (firmaer, vennegrupper, familiekomsammen etc.).

Send din email-adresse til bionyt@gmail.com og få invitation til svampeture til Hareskoven.

Se årsprogram og oplysninger om deltagelse her.

Hareskovens svampe 17. aug. 2014
Dette er tur nr. 45. Turene afholdes kl. 13 fra Hareskov Station hver måned. Se årsprogram her.
På denne tur deltog 19 personer. Der blev på ca. 2 timer fundet ca. 38 arter.

hsk45web_alm-blaererod_web_.jpg
(Se forklaring til billedet nede på siden)

Herunder gives en detaljeret beskrivelse af turen.
STOP ! Hvis du først vil tjekke, om du kan huske navnene, så klik i stedet ind her (hvor billederne er uden navne).

hsk45web-netstok-indigo-CAM01298.jpg
Netstokket indigo-rørhat :: Boletus luridus Schaeff.: Fr. (google) (photo)
[Arten er spiselig, men bør tilberedes grundigt]

hsk45web-karljohan-CAM01295.jpg
Spiselig rørhat :: Boletus edulis Bull.: Fr. (google) (photo)
[Arten er spiselig og god]

web_roedsprukken-og-hvidsprukken_DSC00381.jpg
(1) Rødsprukken rørhat :: Boletus pascuus (Pers.) Krombh. (google) (photo)
(2) Hvidsprukken rørhat :: Boletus porosporus (Imler) Watling (google) (photo)
[Arterne er spiselige, men konsistensen er meget blød]

hsk45web-roerhat-CAM01307.jpg
Hvidsprukken rørhat :: Boletus porosporus (Imler) Watling (google) (photo)
(samme eksemplar som nr.2 på ovenstående billede, som er et tørt eksemplar der har ligget natten over. På
billedet herover, der viser den friske svamp, ses at svampen havde et tydeligt og begrænset rødt felt øverst
på stokken – det ses især på billedet til højre. Dette begrænsede røde felt ses netop hos denne art).
[Arten er spiselig, men konsistensen er meget blød]

hsk45web-fastk-skh-CAM01292.jpg
Fastkødet skørhat :: Russula lepida – tidligere kaldt Russula rosea Pers. (google) (photo)
[Arten er ikke spiselig]

hsk45web-fastkoedetskorhatCAM01254.jpg
Fastkødet skørhat :: Russula lepida – tidligere kaldt Russula rosea Pers. (google) (photo)
[Arten er ikke spiselig]

web_quelet_DSC00383.jpg
Quélets skørhat :: Russula queletii Fr. (google) (photo)
[Arten er ikke spiselig]

web-brogetskorhat-DSC00388.jpg
Broget skørhat :: Russula cyanoxantha (Schaeff.) Fr. (google) (photo)
[Arten er spiselig. Andre meget lignende arter er uspiselige på grund af skarp smag]

hsk45web-svamp-CAM01320.jpg
Orangerød skørhat :: Russula velenovskyi Melzer & Zvara (google) (photo)
(Lameller bliver lyst cremegule; efter hjemkomst og tørring blev stokken svagt brunligt; svampen er mild i smag)
[Arten er spiselig. Andre meget lignende arter er uspiselige på grund af skarp smag]

web-orangerodskorhat-nattenefterDSC00382.jpg
Orangerød skørhat :: Russula velenovskyi Melzer & Zvara (google) (photo)
(Som svampen så ud efter en nats tørring, lamellerne var blevet lyst cremegullige; i skoven var de lysere og med vanddråber i lamelranden)
[Arten er spiselig]

web-spanskgroenskorh-DSC00386.jpg
Spanskgrøn skørhat :: Russula virescens (Schaeff.) Fr. (google) (photo)
[Arten er spiselig]

hsk45web-rosaskoerhatCAM01269.jpg
Rosa skørhat :: Russula velutipes Velen. (google) (photo)
[Arten er spiselig. Andre meget lignende arter er uspiselige på grund af skarp smag]

hsk45web-brun-kamfluesv.jpg
Brun kam-fluesvamp :: Amanita fulva (Schaeff.) Fr. (google) (photo)
[Arten er spiselig, men skal tilberedes grundig da den er direkte giftig som rå]

hsk45web_guldgaffel&brunkamflsv.jpg
TIL VENSTRE: Almindelig guldgaffel :: Calocera viscosa (Pers.: Fr.) Fr. (google) (photo)
TIL HØJRE: Brun kam-fluesvamp :: Amanita fulva (Schaeff.) Fr. (google) (photo)
[Arten er spiselig, men skal tilberedes grundig da den er direkte giftig som rå]

hsk45web-hoejfluesvampCAM01311.jpg
Høj fluesvamp :: Amanita excelsa (Fr.: Fr.) Bertill. (google) (photo)
[Arten har ekstrem stor lighed med dødeligt giftige svampe]

hsk45web_roedmende_fluesvamp_CAM01313.jpg
Rødmende fluesvamp :: Amanita rubescens (Pers.: Fr.) Pers. (google) (photo)
[Arten har for ukyndige stor lighed med dødeligt giftige svampe, men er spiselig]

hsk45web-orangekantarel-CAM01303.jpg
Almindelig orangekantarel :: Hygrophoropsis aurantiaca (With.: Fr.) Maire (google) (photo)
(Lamellerne er lette at bøje med en finger)
[Arten er værdiløs som spisesvamp]

hsk45web-sodfarvet-skaermhat-CAM01249.jpg
Sodfarvet skærmhat :: Pluteus cervinus (Batsch) Singer (google) (photo)
(Samleart – der kan opdeles i flere arter ved kyndig mikroskopisk undersøgelse. Den egentlige Sodfarvet Skærmhat er dog den eneste af den type skærmhatte, der vokser på løvtræ, idet de to andre vokser på nåletræ). Værtstræet kendes ikke i dette tilfælde.
[Arten er værdiløs som spisesvamp]

hsk45web-loevfladhat-CAM01273.jpg
Løv-fladhat :: Collybia dryophila (Bull.: Fr.) P.Kumm. (google) (photo)
[Arten er giftig]

hsk45web-bestoevletfladhatCAM01258.jpg
Bestøvlet fladhat :: Collybia peronata (Bolt.: Fr.) P.Kumm. (google) (photo)
[Arten er ikke spiselig]

hsk45web-hjulbruskhat-CAM01310.jpg
Hjul-bruskhat :: Marasmius rotula (Scop.: Fr.) Fr. (google) (photo)
[Arten er ikke spiselig]

hsk45web_flammeh-CAM01291.jpg
Gylden grynskælhat :: Flammulaster limulatus (Fr.) Watling (google) (photo)
[Arten er ikke spiselig]

web_hsk45_gyldengrynskaelhat_CAM01291.jpg
Gylden grynskælhat :: Flammulaster limulatus (Fr.) Watling (google) (photo)
Frisk svamp i regnvejr (nærbilledet af billedet ovenfor). [Arten er ikke spiselig]

web_hsk45_gyldengrynskaelhat_DSC00398.jpg
Gylden grynskælhat :: Flammulaster limulatus (Fr.) Watling (google) (photo)
Samme kollektion som ovenfor, tørret natten over [Arten er ikke spiselig]

web_hsk45_gyldengrynskaelhat_DSC00400.jpg
Gylden grynskælhat :: Flammulaster limulatus (Fr.) Watling (google) (photo)
Fra samme kollektion som ovenfor, tørret natten over
[Arten er ikke spiselig]

web_hsk45_gyldengrynskaelhat_DSC00400b.jpg
Gylden grynskælhat :: Flammulaster limulatus (Fr.) Watling (google) (photo)
Fra samme kollektion som ovenfor, tørret natten over. Stokkød gult (øverste del er der snittet i)
[Arten er ikke spiselig]

web-nattenefter-hsk45-gyldengrynskaelhat_DSC00400.jpg
Gylden grynskælhat :: Flammulaster limulatus (Fr.) Watling (google) (photo)
Samme kollektion som ovenfor, tørret natten over
[Arten er ikke spiselig]

Beskrivelse af den fundne svamp, som altså – uden mikroskopering af sporer og cystider – antages at være Gylden grynskælhat (Flammulaster limulatus):
Værtstræet var en gammel, frønnet bøg under henfald.
Størrelse: Meget små eksemplarer på ca. 1½-2 cm.
Smag svagt bitter.
Kødet gul – gulbrunt.
Hatten er under luppen håret ud men uden lup er den blot ru. Hatten er gulbrun og senere orangebrun og på de tørrede eksemplarer rødbrun.
Hatranden gullig.
Lamellerne er under luppen meget fint takkede i æggen. Bredt tilhæftede lameller.
Stok gullig som kontrast til den mere rødbrunlige hat.
Stokken trådfiltet og ikke tottet. Den nedre del af stokken bliver efterhånden mere rødbrunlig, hvorimod den øvre del af stokken beholder den gule farve, som også lamellerne har. Stokken er altså gul/gulbrun øverst, mere rødbrun nedefter. Stokken er fibret i hele længden, ikke specielt øverst på stokken.

Svampen blev i første omgang antaget for at være en flammehat. f.eks. Plettet Flammehat, Gymnopilus penetrans.
Men et bedre bud er altså Gylden grynskælhat :: Flammulaster limulatus (Fr.) Watling (google) (photo)
Gylden grynskælhat (Flammulaster limulatus) beskrives som havende kornet/ru hathud af inkrusterende pigment og ikke veludviklede kegleformede pigge (som Pigget grynskælhat (Flammulaster muricatus)
Pigget grynskælhat :: Flammulaster muricatus (Fr.: Fr.) Watling (google) (photo) har kan det ikke være, fordi denne art har meget markante piggede skæl på stokken – se billedet her: http://www.hlasek.com/flammulaster_muricatus1en.html (og dens piggede udseende på hatten er meget mere udtalt og tydelig for det blotte øje end hos den fundne art).

I Petersen&Vesterholt side 450 står "Gylden grynskælhat (Flammulaster limulatus) er i Danmark kun fundet på savsmuld, men i udlandet også på træ".
(Om Pigget grynskælhat (Flammulaster muricatus) står at den er fundet på råddent løvtræ i Danmark).
Arten må altså – med mindre det er noget tredie – være Gylden grynskælhat (Flammulaster limulatus)

hsk45web_paelerodshat-CAM01296.jpg
Almindelig pælerodshat :: Xerula radicata (Relhan: Fr.) Dörfelt (google) (photo)
[Arten er ikke spiselig]

hsk45web_melhatCAM01301.jpg
Gråhvid melhat :: Clitopilus prunulus (Scop.: Fr.) P.Kumm. (google) (photo)
(Til venstre nogle kantareller af babystørrelse)
[Kantarel er spiselig, Gråhvid melhat er spiselig men har for ukyndige stor lighed med giftige svampe]

hsk45web_egenslabyrint-CAM01304.jpg
Ege-labyrintsvamp :: Daedalea quercina (L.) Pers.: Fr. (google) (photo)
[Arten er ikke spiselig]

hsk45web-foranderlig-stilkporesv-CAM01280.jpg
Foranderlig stilkporesvamp :: Polyporus varius (Pers.) Fr.: Fr. (google) (photo)
[Arten er ikke spiselig]

hsk45web-fladlakpresvCAM01252.jpg
Flad lakporesvamp :: Ganoderma lipsiensis (Batsch) Atk. (google) (photo)
[Arten er ikke spiselig]

web-evt-fyrrekorkhatDSC00389.jpg
Gran-korkhat :: Gloeophyllum abietinum (Bull.: Fr.) P.Karst. (google) (photo)
(Fyrre-korkhat :: Gloeophyllum sepiarium (Wulfen: Fr.) P.Karst. (google) (photo)) har ret tætte porer (14-25 pr. cm) medens dens forvekslingsart, Gran-korkhat (som findes på fyr), har betydeligt grovere porer (8-11 pr, cm). Den fundne svamp blev skåret over og porerne (dvs. lamelporerne) blev talt: Der var 30 på 3 cm, dvs. 10 pr. cm. Det passer altså på Gran-korkhat. ).
[Arten er ikke spiselig]

hsk45web-stinksvamp_CAM01229.jpg
Almindelig stinksvamp :: Phallus impudicus L.: Pers. (google) (photo)
[Arten er ikke spiselig i dette stadie, men spiselig i ungdomsstadiet som kaldes et hekseæg]

hsk45web-muslingesv.jpg
[Arten er ikke spiselig]

Kløvblad :: Schizophyllum commune Fr.: Fr. (google) (photo) (Var vanskelig at kende i regnen og fordi det er unge eksemplarer)

hsk45web-bruskbold.jpg
Almindelig bruskbold :: Scleroderma citrinum Pers. (google) (photo)
De små eksemplarer kan være en anden art af bruskbold.
[Arten er giftig. Ukyndige kan tage fejl af spiselige støvbolde og giftige bruskbolde]

hsk45web_troldsmoer-CAM01241.jpg
Troldsmør :: Fuligo septica (L.) Wiggers (google) (photo)
[Arten er ikke spiselig]

hsk45web-svampsmuld-CAM01253.jpg
Smuld fra nedrådnende træ, formentlig frembragt af svampe (på træstubben voksede Flad Lakporesvamp, så måske var den årsagen)

MEDBRAGT SVAMP: (Taget i fugle-Jan's have; champignon der ikke er bestemt, gruppe D i Mycokey-nøglen over Agaricus; Der er en art som lugter af svinesti og som evt. kunne være den afbildede art – det er Strandengs-champignon :: Agaricus bernardii Quél. (google) (photo) ). Svampen lugtede ikke tydeligt oven på hatten og heller ikke på lamelsiden, men kunne med lidt god vilje siges at lugte lidt svinesti-agtigt i hatranden.
[Arten er ikke spiselig]
web_champignon_i_jans_have_DSC00391.jpg
web_champignon_i_jans_have_DSC00392.jpg
web_champignon_i_jans_have_DSC00393.jpg
web_champignon_i_jans_have_DSC00394.jpg
web_champignon_i_jans_have_DSC00395.jpg

hsk45web_gaerdevikke_CAM01239.jpg
Gærde-vikke

hsk45web_alm-blaererod_web_.jpg
Alm. Blærerod

Blærerod-blæren har den hurtigste mekaniske fældemekanisme i vand i verden! Arter af slægten Blærerod er kødædende planter, der fanger små byttedyr med bemærkelsesværdige sugefælder. Det er planter, der mangler rødder. Planten har meget tynde, kløvede blade med vinsæk-formede fælder. Fælderne er nogle millimeter i størrelse. Alle bladene er nede i vandet, og kun blomsterne, der sidder på lange stilke, rager op over vandoverfladen. Fælderne er altså også under vandet. Når et vanddyr (såsom vandlopper, Cyclops, dafnier eller små myggelarver) rører de følsomme hår på blæren, suges dyret ind på under en tusindedel af et sekund (under et millisekund). Det vand, der samtidig også suges ind, drænes derefter langsomt ud igen gennem blærens vægge i løbet af nogle timer.

Den mekaniske proces er blevet studeret med et højhastighedskamera af franske forskere. Det viste, at fældens dør giver efter og vender sin krumning. Den væske, der i løbet af nogle timer pumpes ud af blæren, fremkalder et negativt tryk inde i blæren og derved oplagres en elastisk energi i fældens krumme vægge. Fælden er dermed klar til at lukke et bytte ind. Den mindste berøring af de følsomme hår, der sidder på fældens dør, udløser dørens indadgående krumning og derved dørens pludselige åbning. Man kender fænomenet fra den pludselige indbuling, som et undertryk i en plastflaske kan medføre. Det sker meget pludseligt, når trykket, der holder plastflasken udadbulende, overvindes af et undertryk ved en bestemt tærskelværdi. Døren i blærerod-fælden fungerer altså som en elastisk ventil, der pludselig vender sin krumningsretning. Frigivelsen af ​​denne elastiske energi, der er lagret i fældens vægge, fremkalder en ekstrem stærk sugestrøm, som med accelerationer på op til 600 gange tyngdekraften giver byttet, der har udløst mekanismen, meget lille chance for at undslippe. Til sammenligning kan menneskets krop ikke modstå en acceleration på 20 gange tyngdekraften!

Byttet suges altså ind, og meget hurtigt derefter buler døren nu igen udad på grund af trykændringen og vender tilbage til sin oprindelige, udbulende form. Fælden er dermed hermetisk lukket omkring byttet, og det lille vandlevende dyr vil nu blive opløst af plantens fordøjelsesenzymer, og derved forsyne planten med vigtige næringsstoffer. Indtil næste gang, hvor fælden igen har opbygget et indre undertryk ved at pumpe vand ud igennem fældens vægge, og påny er blevet parat til at fange et bytte.

external image utriculariainflata.jpg
Mikroskopisk billede af Alm. Blærerod (Utricularia vulgaris), der ligesom andre Blærerod-arter er vandlevende, kødædende planter og udstyret med en sugefælde, hvormed de kan fange små vandlevende dyr. Dette billede er fra CNRS photo library, phototheque@cnrs-bellevue.fr) © Carmen Weißkopf

external image utriculariavulgarissem.jpg
Længdesnit af en fælde (der på engelsk kaldes en "utricle") af Alm. Blærerod Utricularia vulgaris) sådan som det ser ud i et scanning-elektron-mikroskop (SEM). (Billedet er fra CNRS photo library, phototheque@cnrs-bellevue.fr). © Carmen Weißkopf

external image simulationsmarc.jpg
De numeriske simuleringer, som de franske fysik-forskere har gjort, giver en forklaring på sugefænomenet. Figuren viser en numerisk simulering af den elastiske dør i fælden under åbningsprocessen. . Eftersom der er et negativt tryk inde i blærefælden kræves kun en lille indbuling for at den samlede krumningsretning af døren pludselig vendes. Dette fænomen kaldes "buckling instability", og er kendt fra situationen, hvor en ballon eller en plastflaske kommer under negativt tryk. Denne omvenden af krumningsretningen resulterer i, at fældens dør åbnes, så snart den frie kant ikke mere presser på med mindst et bestemt tærskelværdi-tryk (angivet med blåt på figuren). (Billedet er fra CNRS photo library, phototheque@cnrs-bellevue.fr) © Carmen Weißkopf

Se filmen her:


CAPTCHA Image
Reload Image