Search Posts

Hareskoven 95

Hareskov-turen d. 17. juni 2018 kl 13 fra Hareskov station / bænken i skoven

Der var tilmelding på: https://bionyt.nemtilmeld.dk/13/

Svampetur-instruktør (TURE/FOREDRAG) kan bestilles på tlf./sms: 21729908 (for f.eks. firmaer, vennegrupper, familiekomsammen etc.).

Tilmeld dig invitationslisten til Hareskov-svampeturene:

 


 


Se årsprogram og oplysninger om deltagelse (og link til tidligere ture) her.
Ture i 2018:

Tur nr. 101:Søndag d. 16. dec. 2018 kl.13 fra bordet ved Hareskov Station

Tur nr. 100:Søndag d. 18. nov. 2018 kl.13 fra bordet ved Hareskov Station

Tur nr. 99:Søndag d. 21. okt. 2018 kl.13 fra bordet ved Hareskov Station

Tur nr. 98:Søndag d. 16. sep. 2018 kl.13 fra bordet ved Hareskov Station

Tur nr. 97:Søndag d. 19. aug. 2018 kl.13 fra bordet ved Hareskov Station

Tur nr. 96:Søndag d. 15. juli 2018 kl.13 fra bordet ved Hareskov Station

Denne billedsamling er fra tur nr. 95. Turene afholdes kl. 13 fra Hareskov Station hver måned. Se årsprogram her. På denne tur deltog 10 personer. Ole Terney var turleder. Vejret var fint (der havde været en meget usædvanlig lang tørkeperiode med spredte skybrud den seneste nat). Turen varede ca. 2 timer. Af spisesvampe var der østershatte samt ung Kæmpeporesvamp. Der blev fundet ca. 15 arter.

Herunder gives en detaljeret beskrivelse af turen.

STOP ! Hvis du vil tjekke, om du kan huske navnene, så klik i stedet ind her (hvor billederne er uden navne).


Se videoen

hsk95-sommerrorhat-og-kaempeporesv-DSC06576.jpg

hsk95-sommerrorhat-DSC06575.jpg
Sommer-rørhat :: Boletus reticulatus (Schaeff.) Boud. (google) (photo) (Karl Johan har normalt en mørkere hat og dens net er mindre tydeligt end hos Sommer-rørhat og Karl Johan har en så elastisk hud at en negl ikke trænger igennem den. Galde-rørhat har groft net på stokken, rør bliver efterhånden svagt lyserøde og dens smag er bitter) (Der blev fundet to kæmpeeksemplarer, der var meget ormædte)

hsk95-kaempeporesvamp-DSC06572.jpg
Kæmpeporesvamp :: Meripilus giganteus (Pers.: Fr.) P.Karst. (google) (photo) (ungt eksemplar, på grund af den gule farve kunne den fejlbestemmes til Svovlporesvamp)

hsk95-oestershat-DSC06578.jpg
Almindelig østershat :: Pleurotus ostreatus (Jacq.: Fr.) P.Kumm. (google) (photo) (ikke hvid, men med svagt blågråt skær. Antages derfor ikke at være Sommer-østershat, men se noten herunder vedrørende disse to arter).

hsk95-skoenfodet-rorhat-DSC06584.jpg
Skønfodet rørhat :: Calobolerus calopus (Pers.)Vizzini med det tidligere navn Boletus calopus Fr. (og Boletus pachypus Fr.)(google) (photo) (bitter, overfladen brunlig og kun i top og bund af stok lidt rødviolet)

hsk95-broget-skorhat-DSC06581.jpg
Broget skørhat :: Russula cyanoxantha (Schaeff.) Fr. (google) (photo) – (bestemmelsen er ikke sikker. Lamellerne var meget smalle, så det var vanskeligt at vurdere om de var sprøde og brækkende; de virkede dog lidt fedtede. Overfladen var glat og glinsende, samt klæbrig. Midten var affarvet gullig. Svampen var næsten uden violette toner. Stokken var kort, tilspidset og med fast kød. Stokken var hvid. Lamellerne var hvide, men stedvis misfarvede. Sporeaftryk afventes. Der blev ikke foretaget prøve med jernsulfat på stokoverfladen for at se farvevirkning heraf. Smagen var mild. Der var ingen lugt.
SVAMPEN TILHØRER JADESKØRHATGRUPPEN – SE OVERSIGTEN NEDENFOR.

hsk95-hoej-fluesvamp-DSC06533.jpg
Høj fluesvamp :: Amanita excelsa (Fr.: Fr.) Bertill. (google) (photo) (et lidt utypisk, delvis tørt eksemplar)

hsk95-toendersvamp-DSC06564.jpg
Tøndersvamp :: Fomes fomentarius (L.: Fr.) Fr. (google) (photo)

hsk95-broget-laederporesvamp-DSC06568.jpg
Broget læderporesvamp :: Trametes versicolor (L.: Fr.) Quél. (google) (photo) (meget tørre eksemplarer)

hsk95_knoldet-stilk-poresvamp-DSC06569.jpg
Knoldet stilkporesvamp :: Polyporus tuberaster (Pers.: Fr.) Fr. (google) (photo) (frisk eksemplar)

hsk95-soe-med-vandnymfer-i-parring-DSC06536.jpg
Sø med vandnymfer i parring (se video)

hsk95-Vandnymfe-hanner-3stk-DSC06541.jpg
Vandnymfe-hanner

hsk95-vandnymfer-i-parring-hunnen-nederst.m.krum-ryg-DSC06538.jpg
Vandnymfer i parring (se video)

hsk95-libel-DSC06537.jpg
Libel

hsk95-blishoene-med-unge-DSC06545.jpg
Blishøne med unge

Liste over de fundne arter:

Høj fluesvamp :: Amanita excelsa (Fr.: Fr.) Bertill. (google) (photo) (et lidt utypisk, delvis tørt eksemplar)

Sommer-rørhat :: Boletus reticulatus (Schaeff.) Boud. (google) (photo) (Karl Johan har normalt en mørkere hat og dens net er mindre tydeligt end hos Sommer-rørhat og Karl Johan har en så elastisk hud at en negl ikke trænger igennem den. Galde-rørhat har groft net på stokken, rør bliver efterhånden svagt lyserøde og dens smag er bitter) (Der blev fundet to kæmpeeksemplarer, der var meget ormædte)

Skønfodet rørhat :: Calobolerus calopus (Pers.)Vizzini med det tidligere navn Boletus calopus Fr. (og Boletus pachypus Fr.)(google) (photo) (bitter, overfladen brunlig og kun i top og bund af stok lidt rødviolet)

Tøndersvamp :: Fomes fomentarius (L.: Fr.) Fr. (google) (photo)

Randbæltet hovporesvamp :: Fomitopsis pinicola (Swartz: Fr.) P.Karst. (google) (photo)

Flad lakporesvamp :: Ganoderma lipsiensis (Batsch) Atk. (google) (photo)

Duftende korkhat :: Gloeophyllum odoratum (Wulfen: Fr.) Imaz. (google) (photo) (meget tørre eksemplarer)

Kuljordbær :: Hypoxylon fragiforme (Pers.: Fr.) Kickx (google) (photo)

Kæmpeporesvamp :: Meripilus giganteus (Pers.: Fr.) P.Karst. (google) (photo) (ungt eksemplar, på grund af den gule farve kunne den fejlbestemmes til Svovlporesvamp)

Almindelig østershat :: Pleurotus ostreatus (Jacq.: Fr.) P.Kumm. (google) (photo) (ikke hvid, men med svagt blågråt skær. Antages derfor ikke at være Sommer-østershat, men se noten herunder vedrørende disse to arter).

Knoldet stilkporesvamp :: Polyporus tuberaster (Pers.: Fr.) Fr. (google) (photo) (frisk eksemplar)

Broget skørhat :: Russula cyanoxantha (Schaeff.) Fr. (google) (photo) – (bestemmelsen er ikke sikker. Lamellerne var meget smalle, så det var vanskeligt at vurdere om de var sprøde og brækkende; de virkede dog lidt fedtede. Overfladen var glat og glinsende, samt klæbrig. Midten var affarvet gullig. Svampen var næsten uden violette toner. Stokken var kort, tilspidset og med fast kød. Stokken var hvid. Lamellerne var hvide, men stedvis misfarvede. Sporeaftryk afventes. Der blev ikke foretaget prøve med jernsulfat på stokoverfladen for at se farvevirkning heraf. Smagen var mild. Der var ingen lugt.SVAMPEN TILHØRER JADESKØRHATGRUPPEN – SE OVERSIGTEN NEDENFOR.

Håret lædersvamp :: Stereum hirsutum (Willd.: Fr.) Gray (google) (photo) (meget tørre eksemplarer)

Broget læderporesvamp :: Trametes versicolor (L.: Fr.) Quél. (google) (photo) (meget tørre eksemplarer)

Alm. østershat eller Sommer-østershat?

Sommer-østershat (Pleurotus pulmonarius (Fr.) Quél.) er en stor, kraftig, næsten hvid til gråbrun, ofte taglagt, varmekrævende østershat. Sporefældningen er ± cremefarvet. Sporerne måler (7,5-)8-11(-12,5) x 3-4,5 μm. Forekommer mest på store bøgestammer i lysåbne skove.

Forvekslingsmuligheder: Den danner formodentlig en hybridsværm med almindelig østershat (Pleurotus ostreatus) på basis af forurening med forskellige dyrkede stammer. Almindelig østershat er i sin typiske form (ung) mørkt dueblå og forekommer primært i vinterhalvåret.

Desuden så vi Vandnymfer i parring (hannerne blå, hunnerne grønne)

Af planter bemærkede vi:
Almindelig blærerod (der fanger dafnier og andre smådyr med en blæreformet fangmekanisme under vandet)
Kærmysse (med hvidt støtteblad)
Muse-vikke i blomst

Oversigt over egenskab-typer hos jadeskørhat-gruppen:

Svampe i Jadeskørhatte-gruppen har mild smag, sporefældning er hvid til creme og hatten er overvejende med grønne, brune, blålige eller brunviolette farver.
HATHUDENS FARVE Hatten er først lys, siden spanskgrøn til lyst olivengrøn
HATHUDENS OPSPRÆKKETHED Med sprækkende hathud (broget skørhat-variant R. cyanoxantha var. cutefracta)
HATHUDENS TØRHED Hatten er tør
HATHUDENS UDSTRÆKNING TIL HATRANDEN Hathuden når typisk ikke helt ud til randen (se f.eks. Spiselig skørhat (R. vesca))
HATHUDENS VOKSAGTIGHED Hathud som ung nærmest voks- eller stearinagtig (lup!), senere fint melet til kornet, som udvokset opsprækkende i små felter
HATRANDENS KAMFURETHED Hatrand ikke eller kun let kamfuret – eller: Hatrand meget kamfuret
HATTENS AFBLEGNING MED ALDEREN Hat afblegende i bleggullige pletter
HATTENS BROGETHED Hat meget ensartet farvet
– eller: Hat ret ensfarvet
– eller: Hat broget med iblandede violette nuancer
HATTENS DIMENSIONER Hat 3-7 cm bred
– eller: Hat 5-10 cm bred,
– eller: Hat 5-15 cm bred.
– eller: Hat meget lille, kun op til 3 (-4) cm bred (se f.eks. Lillebitte skørhat (R. innocua))
HATTENS DUGGETHED Hatoverflade dugget (se f.eks. Blågrå skørhat (R. parazurea))
HATTENS FARVER Hat brun
– eller: Hat kakaobrun til rødbrun (se f.eks. R. mustelina)
– eller: Hat med gråblå, gråligt oliven eller grålilla farver
– eller: Hat med lysegrøn midte og blegere, næsten hvid rand (se f.eks. Lillebitte skørhat (R. innocua))
– eller: Hat med violette, lilla, brune eller grå farver, eventuelt iblandet grønne, oliven eller cremehvide farver
– eller: Hat mørkviolet, brunviolet til purpurbrun
– eller: Hat overvejende olivengrønlig, ofte stedvist violetagtig, sjældent i et udpræget koncentrisk mønster
– eller: Hat rosabrun til teglrød
– eller: Hat udelukkende med grønne, olivengrønne eller cremehvide farver
HATTENS FARVEÆNDRING SOM ÆLDRE Hat i grav typisk violet anløben (se f.eks. Violetgrøn skørhat (R. ionochlora))
HATTENS FILTETHED Hat ± filtet, især i randen
– eller: Hatoverflade filtet
HATTENS FLERFARVETHED Hat ofte ± koncentrisk tofarvet med blegt grøn midte og grå til violetagtig rand (se f.eks. Violetgrøn skørhat (R. ionochlora))
– eller: Hattens grundfarve elfenbenshvid, men med gråoliven til smudsigt olivengrønne partier
HATTENS FORM Halvkugleformet til hvælvet eller udbredt
– eller: Hat hvælvet til affladet eller let nedtrykt
HATTENS GLATHED Hatoverflade glat/skinnende
HATTENS KLÆBRIGHED Hat klæbrig
– eller: Hat svagt klæbrig
HATTENS KORNETHED Hatmidte ikke kornet
– eller: Hatmidte kornet (se f.eks. Lilla skørhat (R. lilacea))
HATTENS MELETHED Hat glat til fint melet, dugget eller filtet, næppe opsprækkende i tydelige felter
HATTENS OPSPRÆKKENHED Hat ofte uregelmæssig, ofte opsprækkende i felter (se f.eks. R. anatina)
HATTENS SKINNENDE EGENSKAB Hatoverflade glat/skinnende
KEMISK REAKTION PÅ STOKOVERFLADEN Reaktion med FeSO4 på stokoverfladen svagt rosa, tillige ofte grågrønlig.
– eller: FeSO4 på stokoverfladen blegorange til rosabrun
– eller: FeSO4-reaktion først ± rødlig, derefter undertiden grågrøn
– eller: FeSO4-reaktion på stokoverfladen fraværende til let grønlig
KØDETS FASTHED Kød meget fast
LAMELLERNES FARVE Hvide
LAMELLERNES TÆTHED Lameller tætte,
LAMELLERS BLØDHED Lameller bløde og næsten fedtede at røre ved, brækker ikke så let
LAMELLERS BRUNPLETTETHED Lameller efterhånden eventuelt brunplettet (se f.eks. R. mustelina)
LAMELLERS EVNE TIL AT BRÆKKE Lameller bløde og næsten fedtede at røre ved, brækker ikke så let
LAMELLERS FARVEÆNDRING MED ALDEREN Lameller efterhånden creme
LAMELLERS FEDTETHED Lameller bløde og næsten fedtede at røre ved, brækker ikke så let
LAMELLERS GAFFELGRENETHED Lameller ikke gaffelgrenede nær stokken
– eller: Lameller stærkt gaffelgrenede nær stokken (se f.eks. Gaffelbladet skørhat (R. heterophylla (f. adusta))
LAMELLERS LILLA SKÆR Lameller ofte med lilla skær (se f.eks. grålig skørhat (R. grisea))
LAMELLERS SKØRHED Lameller ± skøre, ikke fedtede at røre ved, brækker let
LAMELLERS TÆTHED Lameller påfaldende fjerne (se f.eks. Lillebitte skørhat (R. innocua))
– eller: Lameller ret tætte
– eller: Lameller tætte,
LUGTEN Lugt ± frugtagtig (se f.eks. Brunviolet skørhat (R. brunneoviolacea))
– eller: Lugt ubetydelig
MIKROSKOPI AF HATTENS CYSTIDER Hatten er uden hatcystider
– eller: Hatcystider 4-6(-7) µm brede, meget lange og cylindriske, eventuelt med et lille hoved
MIKROSKOPI AF HATTENS HÅR Hathud med brune, tykvæggede hår.
– eller: Hathud med lange, smalle, tykvæggede, farveløse eller brune hår
– eller: Hathud med tykvæggede brune hår (se f.eks. spiselig skørhat (R. vesca))
– eller: Hathud med tykvæggede, farveløse hår (se f.eks. Gaffelbladet skørhat (R. heterophylla))
– eller: Hathud med tykvæggede, lange, spidse brune eller farveløse hår, især omkring hatmidten. (se f.eks. Gaffelbladet skørhat (R. heterophylla))
– eller: Hathudshår 3-4(-5,5) µm brede, cellerne under endecellen kun lidt indsnørede ved tværvæggene
– eller: Hathudshår 5-9 µm brede, cellerne under endecellen udpræget indsnørede ved tværvæggene så cellerne næsten bliver ellisoidiske. (se f.eks. Grågrøn skørhat (R. pseudoaeruginea))
– eller: Hathudshår 8-12 µm brede, celler overvejende kugleformede til bredt ellipsoidiske. (se f.eks. Olivengrå skørhat (R. faustiana))
– eller: Hår i hathuden med korte og ± opsvulmede delceller, typisk 5-7 µm brede, endecelle typisk but (se f.eks. Violetgrøn skørhat (R. ionochlora))
– eller: Hår i hathuden slanke, bestående af udpræget aflange deleceller, typisk 4-5 µm brede, endecelle typisk langt tilspidset
MIKROSKOPISK KEMISK REAKTION Med hatcystider der farves gråsorte i sulfovanilin (R. anatina)
MIKROSKOPISK SPORE-NETMØNSTER Sporer med et næsten komplet netmønster med spredte lukkede masker. (se f.eks. Blågrå skørhat (R. parazurea))
– eller: Sporer med helt isolerede vorter. (se f.eks. Lillebitte skørhat (R. innocua))
– eller: Sporer med isolerede vorter, ofte forbundne af linier til et ufuldstændigt netmønster, men uden lukkede masker
SPOREFÆLDNINGENS FARVE Sporefældning dybt creme (IIc)
– eller: Sporefældning hvid eller hvidlig
– eller: Sporefældning lyst creme (IIa) (se f.eks. Lillebitte skørhat (R. innocua) og Violetgrøn skørhat (R. ionochlora))
STOKBASIS BRUNHED Stok brun forneden med alderen (se f.eks. Knippe-skørhat (R. viscida))
STOKBASIS FORM Stok tilspidset nedefter
– eller: Stok typisk tøndeformet
STOKKENS DIMENSIONER Stok 0,8-1,5 cm tyk.
– eller: Stok 1-2,2 cm tyk, ± cylindrisk
– eller: Stok 2-4 cm tyk
– eller: Stok 2-5 cm høj.
– eller: Stok 2-7 x 1,5-2,5 cm.
– eller: Stok 3-7 cm høj (lang)
STOKKENS FARVE Hvid
– eller: Stok ± lædergul
STOKKENS FARVEÆNDRING Stok anløber lædergul til okkerbrun med alderen (se f.eks. gulstokket skørhat (R. puellaris)
– eller: Stok ofte noget grånende (se f.eks. Purpurbroget skørhat (R. undulata))
– eller: Stok ikke påfaldende lædergul eller brun forneden med alderen, men eventuelt med brunlige pletter ved basis
STOKKENS FORM Stok cylindrisk
STOKKENS VIOLETHED Stok eventuelt med violet anstrøg (se f.eks. Violetgrøn skørhat (R. ionochlora))
SVAMPENS DIMENSIONER Frugtlegemer store og kraftig
VOKSESTED I eller nær tørvemos (Sphagnum)(se f.eks. Tørvemos-skørhat (R. sphagnophila)
– eller: I løvskove
– eller: På ± tør bund med birk, ofte i plæner (f.eks. foranderlig skørhat (R. versicolor))
– eller: På fugtig bund med nåletræer eller birk, men også på tør morbund under bøg
– eller: Under nåletræer

 

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *


CAPTCHA Image
Reload Image