Hvalskeletter på havbunden – lever der særlige dyr på dem?

Ja, døde hvaler fungerer som "dybhavets oaser" for livsformer, som er specialiseret i at leve i resterne af døde havpattedyr, efter at de er synket til bunds.

Hvor gjorde man den opdagelse, at døde hvaler huser særlige dyrearter?

Det blev opdaget, da man fandt resterne af en død hval på havbunden ud for Californiens kyst. Den døde hval blev i 2002 fundet på ud for byen Monterey i staten Californien i USA. Den døde hval lå i havbundskløften Monterey Canyon – det sted, hvor dybhavet når nærmest til det nordamerikanske fastland. Stedet er af samme grund et af verdens bedste steder at iagttage mange arter af hvaler og delfiner.

Hvem har studeret hval-liget ud for Monterey?

Hvalresterne blev undersøgt af Shana Goffredi og Robert Vrijenhoek fra Monterey Bay Aquariums forskningsinstitut og Greg Rouse fra South Australian Museum.

Hvilke særlige dyr fandt man på den døde hval?

Man fandt hidtil ukendte orme, som lever af olien og fedtet inde i hvalknoglerne. Disse organismer viste sig at være to nye ormearter, Osedax frankpressi og Osedax rubiplumus. "Osedax" betyder "knogleæder" på latin.

Hvilken dybde blev hvalen fundet i?

2891 m dybde

Hvordan blev den døde hval undersøgt?

Med en fjernstyret undersøisk robot, hvormed forskerne kunne tage prøver af den døde hvals knogler, som ifølge videooptagelserne var dækket af ejendommelige to til syv centimeter lange, rørformede organismer.

Hvad er der særligt ved de fundne orme?

Begge orme mangler de organer, som andre orme normalt har, f.eks. mangler de en mund. I deres ene ende rager en rødlig busk af fjerformede gæller ud i vandet. I den modsatte ende er grønlige "rødder", som er vokset ind i den døde hvals knogler. Ormene omgiver sig med et gennemsigtigt rør, som gællerne kan trækkes ind i, når ormen forstyrres. Ormene har en stor hvidlig æggesæk, der ligger beskyttet inde i hvalknoglerne (på billedet herunder er æggesækken præpareret ud).

Lever ormene direkte af stoffer i hvalen?

Nej, de grønlige "rødder", dvs. udvækster fra ormene, er fyldt med bakterier, som lever i symbiose med ormene. Det er bakterierne som omsætter fedtstoffer i hvalknoglerne til næringsstoffer for ormen.

Hvornår er disse ormearter blevet udviklet?

Ormenes DNA viser, at de to arter orme har haft en fælles stamform for ca. 42 millioner år siden, – omtrent samtidig med at hvalernes forfædre begyndte at udvikle sig fra at være landdyr til at blive vandlevende pattedyr.

Er ormene beslægtede med ormene fra de varme undersøiske kilder?

ja, DNA-analyserne fastslår, at ormene er beslægtede med de kæmpestore rørorme, som lever i dybhavet på steder, hvor der stiger meget varmt vand op fra bunden, "black smokers", eller hvor der findes koldere udsivning, "cold seeps". De "knogleædende" orme har udviklet en lige så specialiseret levevis, som deres store slægtninge, de rørorme, som man har opdaget ved de såkaldte "black smokers". I begge tilfælde er der tale om orme, som lever på steder, der adskiller sig markant fra resten af havbunden. De store rørorme har en symbiose med bakterier, som lever af svovl­holdige forbindelser, som stiger op fra "black smokers"- og for de "knogleædende" orme er der tale om en symbiose med bakterier, som nedbryder fedtstoffer i hvalknogler.

Er der både hanner og hunner blandt ormene?

Ormene viste sig umiddelbart alle at være hunner. Men under mikroskopet så man, at der lå 50 til 100 bittesmå hanner inden i hunnerne. Hannernes udvikling var gået i stå på larvestadiet – og der blev fundet rester af æggenes næringsindhold i dem. Men hvad de manglede i udvikling, kompenserede hannerne ved at producere store mængder sæd.

Hvordan formerer ormene sig?

Alle hunner var, uanset størrelse, fyldt med æg. De "knogleædende" orme har en formeringsstrategi, der minder om mælkebøttens derved at ormene sender en sky af befrugtede æg ud i vandet i håb om, at i det mindste nogle æg og larver havner på en anden død hval et sted på havets bund.

Hvad viser fundet af ormene?

Det viser, at der tidligere fandtes mange hvaler i havene. Da ormene har haft held med at formere sig på den måde gennem mere end 40 mill. år, har forskerne nemlig konkluderet, at der – i alt fald tidligere – må være sunket et meget stort antal døde hvaler ned på havets bund. Den helt store decimering – gennem hvalfangst – af klodens bestande af store hvaler, er først sket de sidste hundrede år eller mindre.

Hvad betyder en død hval på havbunden?

Nede på bunden af dybhavet findes normalt kun meget lidt næring i form af nedsynkede organiske partikler, kaldet "marin sne". En enkelt død hval kan lokalt svare til flere tusinde års "snefald", og der findes særlige økosystemer, bestående af flere hundrede forskellige arter af organismer, som har forstået at udnytte udelukkende sådanne "hval-fald". Når en død hval er sunket ned på havbunden bliver den en oase i noget, der ellers minder om en ørken. For nogle arter, som ernærer sig af hvalens bløddele, er festen forholdsvis kortvarig. Andre organismer, som de "knogleædende" orme, kan leve i årtier af en enkelt hvals knogler – mens de sender sky efter sky af æg og larver ud i vandmasserne.

Kender man andre eksempler på symbiose med bakterier?

Det er meget almindeligt, men det er første gang nogensinde, at man har opdaget, at bakterier, der nedbryder fedtstoffer, lever i symbiose med andre organismer.

Har hvalknogler en særlig struktur?

Ja, hvalers knogler har en porøs struktur, som indeholder fedtstoffer. Derfor kan selv gamle hvalskeletter blive ved med at ”svede” en olieagtig substans. Udstillede hvalskeletter har derfor altid en meget karakterisisk lugt af harsk fedt eller olie – til bekymring for de museer, som udstiller hvalskeletter.

Falder en død hval til bunds?

Næsten alle arter af hvaler synker til bunds, når de dør. Kun rethvaler, dvs. Nord-, Syd­kapere og Grønlandshvalen, bliver flydende i overfladen, hvorfor de fik navnet ”rethvaler”, dvs. de ”rigtige hvaler at fange”, da den kommercielle hvalfangst begyndte for flere hundrede år siden. På det tidspunkt var det vigtigt, at hvalerne holdt sig flydende, når de blev dræbt, så man kunne nå at få dem slæbt ind til en kyst, hvor man kunne komme til at smelte tran af spækket.

Internetkilder:

**3399**

(Hvis en kilde ikke findes: Spørg her)

Denne side er et supplement til BioNyt nr.127.
Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden **her!** eller gå til BioNyt's Internetside **her!**
:

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.