Inflammation er godt, hvis man har fået en splint i fingeren, men dårligt, hvis inflammationen bliver kronisk og f.eks. skyldes en opstået defekt eller slid i kroppen. Mange sygdomme skyldes langvarig inflammation. Derfor er det interessant, at EPA+DHA synes at nedsætte risikoen for inflammation.
Når man skal vurdere, om f.eks. fiskeolie nedsætter risikoen for en sygdom, kan man undersøge en gruppe mennesker, der har indtaget fiskeolie i forskellige mængder. Man kan f.eks. inddele gruppen i 3, 4 eller 5 delgrupper efter den indtagne mængde, og så sammenligne topgruppen med bundgruppen, dvs. sammenligne dem, der har indtaget mest fiskeolie, med dem, som har indtaget mindst fiskeolie.
Et australsk studie konkluderede, at over en periode på 15 år havde 2514 kvinder, der mindst var 49 år ved studiets start, 44% nedsat risiko for at dø af en inflammatorisk sygdom, hvis de var i den øverste trediedel for indtagelse af omega-3, i forhold til hvis de var i den nederste trediedel for indtagelse af omega-3. (10155s.186)(ref.10556 – Gopinath 2011).
Nogle studier tyder på, at kronisk inflammation er forbundet med cellegenetiske ændringer (mutagenese), øget celledeling (mitogenese), øget blodkardannelse (angiogenese), manglende celle-selvmord af defekte celler (anti-apoptose) og kræftspredning (metastase). Det peger alt sammen i retning af, at kronisk inflammation kan føre til kræftudvikling (ref.10547).

Inflammation og kronisk sygdomsinflammation er et beskyttende forsøg fra kroppens side på at helbrede en skade og kroppens forsøg på at fjerne det, der er beskadiget og det, der fremkalder skaden (uanset om dette er noget fysisk, kemisk eller infektiøst). Ordet inflammation stammer fra det latinske ord for “at antænde med ild”, og det er fordi den inflammatoriske proces frembringer varme. Læger bruger de latinske ord calor, dolor, rubor og tumor (hvilket betyder “varme”, “smerte”, “rødme” og “hævelse”) for at beskrive en inflammatorisk proces. Denne komplekse proces er afgørende for overlevelse, da det bekæmper det, der medfører inflammation.
Inflammation kan klassificeres som enten akut eller kronisk. Akut inflammation er den klassiske i starten lokale reaktion i kroppen overfor noget, som skader kroppen. Kroppens inflammatoriske system håndterer straks skaden eller det infektiøse smitstof eller det, der irriterer vævet, og gør kroppen rask igen. Langvarig inflammation, kendt som kronisk inflammation, er det modsatte af akut inflammation. Ved kronisk inflammation er kroppens inflammatoriske reaktioner ikke i stand til at helbrede skaden eller udrydde det, som har udløst inflammationen, så inflammationen forbliver konstant aktiveret. Dette fører til en gradvis ændring af, hvilke celler, der er til stede på inflammationsstedet og den kroniske inflammation er karakteriseret ved samtidig ødelæggelse og helbredelse. I stedet for at inflammationen forbliver lokal spredes det inflammatoriske respons. Denne form for kronisk, svag inflammation omtales ofte som en “tavs inflammation (tavs betændelse) eller som en “tavs indre brand”, fordi det ofte forbliver uopdaget i de tidlige stadier. Vi foretrækker at bruge udtrykket “ukontrolleret inflammation” for at indikere dets systemiske, dvs. overalt tilstedeværende natur. Den destruktive karakter af svag, vedvarende inflammation kan føre til mange sygdomme. Ukontrolleret inflammation kan opstå efterhånden som det aldrende immunsystem mister sin evne til at fungere ordentligt.
Engang var den eneste kroniske sygdom, som man betragtede som en inflammatorisk sygdom, astma (betændte luftveje), og “-itis” sygdomme, såsom gigt (betændte led), allergisk rhinitis (høfeber), colitis (betændelse i tarmen), dermatitis (betændt hud), sinusitis (betændte bihuler) og gingivitis (tandkødsbetændelse). (“Itis” er blot et suffiks for betændelse af et organ).
Men siden er vores forståelse af inflammation vokset betydeligt, og det gælder også listen over de forhold, der er forbundet med kronisk inflammation. For eksempel anses hjertesygdom nu for at skyldes ukontrolleret, svag inflammation i kranspulsårerne, mange kræftformer anses for at skyldes kronisk, ukontrolleret betændelse i cellerne, og Alzheimers sygdom menes at være en følge af inflammation i hjernen, der medfører opbygning af et protein kaldet amyloid. Faktisk tyder nu en voksende mængde forskningsresultater på, at svag inflammation er en af de afgørende komponenter, der indgår i udviklingen af mange kroniske sygdomme, enten som en direkte årsag eller ved at fremme sygdomsprocessen.
Mennesker med kroniske, inflammatoriske sygdomme er ofte udsat for en hel del lidelse. Eftersom deres inflammation ikke fuldt ud kan kontrolleres, griber mange til brug af medicin, såsom non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler (NSAID) og endda til at bruge steroider for at lindre smerter, træthed, fordøjelsesproblemer, og andre symptomer, der er forårsaget af inflammation. Men alle disse lægemidler har deres egne bivirkninger. Nogle mennesker oplever, at deres symptomer og problemer bliver afvist eller ikke troet af andre, som ikke fuldt ud kan forstå den svækkelse, som et liv med en kronisk inflammatorisk sygdom medfører.
Inflammation kan måles ved en simpel blodprøve for niveauet af C-reaktivt protein (CRP), et stof, der både er en starter af svag inflammation og et markør for dette. CRP er en del af familien af cytokiner, dvs. cellekommunikationsmolekyler, der får cellerne til at frigive forskellige former for pro-inflammatoriske stoffer. Tilstedeværelsen af CRP i blodet er et tegn på inflammation, fordi det normalt ikke er til stede i væsentlige mængder i blodet hos mennesker, der er raske og sunde. Men selv om CRP-testen måler niveauet af inflammation i kroppen, kan man endnu ikke bruge CRP-testen til at se, hvor inflammationen kommer fra. (For læsere, der ønsker at lære mere om, hvordan inflammation spiller en fundamental rolle i sygdom, anbefaler vi bogen “The Inflammation Syndrome” af Jack Challem).

Potente naturlige anti-inflammatoriske stoffer
Den første beskyttende virkning af EPA, der blev identificeret, var, at det forhindrer blodpropper, der forårsager hjerteanfald. Men snart blev man opmærksom på andre fordele ved EPA og på dens evne til at danne flere eicosanoider af forskellige typer. Den naturlige anti-inflammatoriske virkning af denne omega-3 LC-PUFA blev først bemærket, da man studerede den kemotaktiske potens (dvs. evnen til at “opfordre” leukocytter til at deltage i en inflammatorisk proces) hos leukotriener, der er dannet ud fra EPA – sammenlignet med leukotriener, der er dannet ud fra arachidonsyre (AA). Leukotriener, der er afledt fra arachidonsyre (AA), udviser ti til tredive gange større pro-inflammatorisk respons end leukotriener, der er afledt af EPA (10590 – Lee, 1984). Ud over disse eicosanoider, mener man nu, at docosanoider er nødvendige for at bringe inflammation under kontrol.
De nuværende anti-inflammatoriske terapier er rettet mod hæmning af specifikke enzymer og / eller antagonisme af specifikke receptorer. De meget anvendte cyclooxygenasehæmmere (COX-hæmmere) er eksempler herpå. COX-inhibitorer, dvs. de almindelige smertestillere (analgetika), der i engelsk litteratur er kendt som NSAID. De hæmmer enzymet cyclooxygenase. Hvis cyclooxygenase-enzymet ikke hæmmes, vil det ud fra arachidonsyre (AA) danne prostanoider, såsom prostaglandiner, prostacyclin og thromboxan, der medfører inflammation og giver smerte.
Nyere forskning har afsløret nye mekanismer, der lokalt stopper eller fjerner akutte inflammatoriske respons. Dette er aktive processer og fjernelsen af inflammationen (“resolutionsprocessen”), der engang blev betragtet som en passiv proces, er faktisk en aktiv proces på vævsniveau. Således snarere end at forsøge en målrettet hæmning af inflammation, er fokus i den aktuelle forskning rettet mod at indvirke på de mulige anvendelser af agonister (dvs. stoffer, der binder til cellereceptorer og udløser en reaktion) og at stimulere centrale endogene (inde i kroppen) regulerende punkter af de kontrolmekanismer, der naturligt ophæver inflammationen. Med andre ord fokuserer denne nyere forskning på at stimulere kemiske processer inden for de regulerende mekanismer, der sikrer, at inflammationen kan blive aktiveret, men samtidig at det alligevel kan holdes i skak.
Identifikationen af de nye familier af lipid-signalstoffer, der dannes ud fra omega-3 LC-PUFA og ikke ud fra omega-6 LC-PUFA, gav yderligere viden og forståelse af dette område (10594 – Serhan, 2002, 2010, 2011). Forbindelser såsom E-serier af resolviner, D-serier af resolviner, protektiner / neuroprotektiner, og senest, maresiner er både pro-inflammationsophævende og anti-inflammatoriske og synes at spille en fysiologisk rolle i forbindelse med afslutning af en inflammation.
Disse lipid-signalstoffer syntetiseres i kroppen udelukkende ud fra EPA og DHA (se afsnittet “Mød de nye familier” for at læse mere om de særlige egenskaber ved disse pro-inflammationsophævende og anti-inflammatoriske stoffer). Der er ingen kendte tilsvarende stoffer, som syntetiseres ud fra arachidonsyre (AA).

Mød de nye familier
Omega-3 LC-PUFA er, i modsætning til omega-6 LC-PUFA, forløbere for en ny familie af lipid-signalstoffer, der både er pro-inflammationsophævende og anti-inflammatoriske og som synes at spille en fysiologisk rolle i forbindelse med afslutningen af en inflammation, herunder E-serier af resolviner, D-serier af resolviner, protektiner / neuroprotektiner og senest maresiner. Hver familie synes at have en særlig rolle, der er målrettet mod at stoppe en inflammation.

• Resolviner blev givet dette navn, fordi de dannes under opløsningsfasen af inflammationer. Eksperimentelle data viser, at resolviner reducerer cellulær inflammation ved at hæmme produktion og transport af inflammatoriske celler og stoffer til stedet, hvor inflammationen foregår.

• En andet kemiske familie blev kaldt protektiner, fordi denne familie af stoffer ifølge dyreforsøg styrer varigheden og omfanget af inflammationen. De blev oprindeligt fundet i hjernevæv, og blev derfor oprindelig kaldt neuroprotektiner. Men de har siden vist sig at blive syntetiseret i mange andre organer end i hjernen.

• Navnet maresin er dannet på baggrund af, at makrofag-signalstoffer er involveret i “resolveringen” af inflammationer (maresin = ma-res-in). De viste sig at være i besiddelse af kraftige pro-inflammationsophævende og anti-inflammatoriske egenskaber, der svarer til resolvin-E1. Medens disse stoffer kun lige er blevet opdaget, har de gavnlige virkninger af eicosanoider og docosanoider været velkendte for mennesker med gigt, der oplever smertelindring op grund af den svækkelse af den inflammatoriske proces, der opnås ved at tage fiskeolie-kosttilskud. I betragtning af de kraftige proinflammatoriske virkninger, som leukotriener har på sygdomme, kan vores daglige indtag af EPA og DHA muligvis dæmpe udviklingen af hjertekarsygdomme. Som det vil blive diskuteret i kapitel 8 om hjertesygdomme, kan inflammation i arterievæggene samvirke med og oxidere LDL-partikler (low-density lipoprotein) af en vis størrelse og bidrage til dannelse af den plak-dannelse, der almindeligvis kaldes kolesterolaflejringer i blodårerne. LDL spiller ikke selv nogen primær eller indledende rolle i denne proces. På samme måde kan omega-3-fedtsyrer dæmpe den inflammatoriske proces i karvæggene og dermed udviklingen af den atherosklerotiske proces.
Beviset for dette er, at personer med høj indtagelse af omega-3 har lavere CRP-niveau i blodet end dem med et lavt indtag af omega-3 via kosten. Husk på, at CRP-niveauet stiger under de inflammatoriske processer i kroppen. Mennesker med forhøjede niveauer af CRP har en øget risiko for iskæmiske hjertesygdomme (IHD), som er den mest almindelige dødsårsag i de fleste vestlige lande. Iskæmiske hjertesygdomme (IHD) er den medicinske betegnelse for nedsat blodtilstrømning til hjertet, og det skyldes normalt en blodprop-relateret forhindring af blodgennemstrømningen. Dette gælder også for tilsyneladende raske mænd og kvinder, der har normale kolesterol-niveauer i blodet. Ved at sænke den inflammatoriske aktivitet i kroppen giver tilskud af EPA og DHA et ekstra, beskyttende bidrag til det brede spektrum af gavnlige virkninger, som omega-3 LC-PUFA’er har på iskæmiske hjertesygdomme. I 2009 fandt en undersøgelse, der blev ledet af Dr. M. Garg fra University of New Castle i New South Wales, Australien, at øgede blodniveauer af EPA og DHA var forbundet med reducerede niveauer af CRP (10592 – Micallef, 2009).
Disse resultater er i overensstemmelse med en klinisk undersøgelse fra 2011 under ledelse af Dr. J. Virtanen på Østfinlands universitet, hvor han konkluderede, “Omega-3 flerumættede fedtsyrer i blodserum og især koncentrationen af langkædede n-3 [omega-3] PUFA-typer, som er markører for indtaget af fisk eller fiskeolie, var omvendt forbundet med CRP-niveauet i blodet”. I studiet undersøgtes niveauerne af blodets omega-3-PUFA og niveauerne af blodets CRP-indhold i 1395 raske finske mænd i alderen 42 til 60, ved hjælp af data fra det fremadrettede (prospektive), population-baserede Kuopio iskæmisk hjertesygdom risikofaktorstudie. Høje niveauer af EPA / DHA i blodet var associeret med lave CRP niveauer. Undersøgelsen fandt et særlig stærkt omvendt forhold mellem blodets EPA-niveau og blodets CRP-niveau (10593 Reinders 2011). I en undersøgelse et år senere, fandt forskerne, at “Fiskeolie [EPA] er blevet associeret med anti-inflammatorisk genekspression, for eksempel med nedsat ekspression af nuklear faktor-kappa-B (NF-kappaB)” (10591 – Magee, 2012). Med andre ord undertrykker EPA produktionen af NF-kappaB, et cellestof, der er ansvarlig for at regulere ekspressionen af gener, der er involveret i inflammation – en vigtig ny opdagelse, som måske vil kunne bidrage med yderligere forklaring af de kraftige virkninger, som EPA har.
Da Jørn Dyerberg’s gruppe afdækkede fordelene ved EPA og DHA i eskimoernes blod og da andre forskere opdagede yderligere virkninger af eicosanoiderne, udfoldede et nyt billede sig, som fangede endnu flere forskeres interesse.

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.