Search Posts

injektion

Opfindelse af nålefri injektioner af lægemidler
[See English version of this article here.]

Der er gode nyheder på vej for dem, der er bange for nåle: Firmaet Portal Instruments har udviklet et nålefri system til indsprøjtning af lægemidler.
Hvordan kan injektioner af lægemidler foretages uden nåle? En glaspatron, der er fyldt med den ønskede dosis af lægemidlet, der skal injiceres i patienten, indsættes i apparatet, som derefter affyrer en væskestråle, der er tyndere end et menneskehår, mod hudoverfladen, hvorved lægemidlet sprøjtes ind under huden. Injektionen sker på et sekund og kun forårsager minimalt ubehag – i modsætning det almindelige nåle-baserede injektioner, som kan forårsage en vis smerte for patienten. De administrerende direktør for Portal Instruments, Patrick Anquetil, har udtalt, at apparatet har endnu en fordel, for undertiden er det behandlingsmiddel, som skal injiceres i patienten, så tyktflydende, at det er vanskeligt at injicere det, fordi det kræver en vis styrke i tommelfingeren. Apparatet indeholder imidlertid en elektrisk motor, som kompenserer for viskositeten af behandlingsmidlet, og som samtidig altså er mere behageligt for patienten”. Dette vil også minimere risikoen for uventede skader, der kan opstå ved en traditionel nåleinjektionsmetode, såsom skader på hudvæv eller nerver.

Hvornår kan vi få smertefri injektioner uden brug af nåle? Opfindelsen af et nålefrit indsprøjtningssystem til medicinsk brug er udviklet af firmaet Portal Instruments, der har vundet en innovationspris ved en konference for sundhedsteknologi i Austin, Texas. Prototype-versionen var i april 2017 blevet testet på omkring 300 mennesker, og firmaet forventede på dette tidspunkt at kunne være klar til at sælge det nålefri injektionsapparat engang i 2019.

Kilde: http://www.bbc.com/news/technology-39301005

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.

Leave a Reply