Search Posts

Kan man overleve en atomvinter?

 

Kan man dyrke afgrøder under en atomvinter? Dette spørgsmål har forskningsteknolog Daniel Winstead og Michael Jacobsen, professor i skovressourcer, sat sig for at finde ud af i et større studie om modstandsdygtighed hos fødevarer (resiliens). Siden den kolde krig har ledere fra Amerika og Rusland været opmærksomme på en eventuel atomkrig. En fuldskala atomkrig ville medføre væsentlige miljøskader og have katastrofale følger for den globale fødevareproduktion. Sod og aske fra atomvåbennedslag ville lægge sig som en paraply i atmosfæren og absorbere sollys og resultere i en væsentlig mindre gennemsnitstemperatur verden over. Konsekvensen af dette ville være, at størstedelen af Nordamerika, Europa og Asien ville være underlagt frosttemperaturer, og at lande i tropiske regioner ville være påvirket af kraftigt reduceret nedbør og koldere klima. En sådan "atomvinter" ville betyde global afgrødesvigt, men ifølge Daniel Winstead og Michael Jacobsen ville det stadigvæk være muligt at dyrke afgrøder nær ækvator, da temperaturen her ikke ville være under frysepunktet. Da de to forskere satte sig for at undersøge, hvor man ville kunne dyrke afgrøder, og hvilke afgrøder, der kan dyrkes i årene efter en atomkrig, undersøgte de en liste af 247 vilde, spiselige planter. Her identificerede de 33 planter, der ville kunne gro og dyrkes under en atomvinter. Disse planter blev særligt udvalgt baseret på, hvilke forhold de kan gro under samt på baggrund af deres ernæringsmæssige indhold. Interessant ved dette studie var, at mange af disse planter er velkendte blandt oprindelige folkeslag, og at mange af disse afgrøder er en vigtig bestanddel af maden for disse folkeslag.

Deres studie, påpeger de to forskere, leder til vigtige pointer omhandlende den måde moderne mennesker spiser i dag og peger på vigtigheden af biodiversitet og naturbeskyttelse. Trods den store biodiversitet vi har i dag, bruger vi kun ca. 12 forskellige afgrøder i vores kost, men biodiversitet skal ikke kun være pæn natur. Der er mange muligheder for at finde næringsholdige fødevarer i en mere vild natur, mener Daniel Winstead og Michael Jacobsen. Blandt disse fødevarer findes larver af palmesnudebiller, som er en billelarve som er særdeles rig på protein og fedt. Ved at riste dem og efterfølgende male dem til "mel", kan de bruges til at lave suppe og brød.

Konjak er en anden vild plante, der bliver nævnt i studiet. Denne rodfrugt er stivelsesholdig og er derfor velegnet under udbrud af hungersnød. En anden plante, kassavaroden, er allerede en vigtig fødevarekilde for mange mennesker og er blandt de fem vigtigste fødevarer i verden. Dette er blandt andet baseret på dens høje kalorieindhold.

Andre vigtige afgrøder og fødevarer, der nævnes i studiet, er: vild østershat, safou (også kaldet den afrikanske blomme), vild spinat, amaranth, palme, tamarind, dilo, akacie frø, mopane orme, baobab, yams og ensete (også kaldet falsk banan).

De to forskere er bange for, at vi ved kun at gøre plads til et minimalt antal af afgrøder kan risikere, at generationers viden om spiselige planter går tabt. Derudover pointerer de også, at den massive skovrydning, vi har i dag, truer mange af disse vigtige spiselige planter, som vi ellers ville kunne dyrke, hvis katastrofen rammer.

 

Leave a Reply