ibuprofen
Hvad er ibuprofen?
Det systematiske (IUPAC) navn for ibuprofen er:
(RS)-2-(4-(2-methylpropyl)phenyl)propionsyre
Handelsnavne for ibuprofen: Brufen, Burana, Ibumax, Ibumetin, Ibustar, Ibutop, Ipren, Nurofen, Pedea
Udlevering HA18, HX18, HF, B, BEGR
Kemiske data om ibuprofen
Molekylformel for ibuprofen C13H18O2
Molvægt for ibuprofen 206,29 g/mol
Smeltepunkt for ibuprofen 76 °C
Farmakokinetiske data for ibuprofen
Administrationsvej for ibuprofen: Peroral, kutan, intravenøs
Biotilgængelighed for ibuprofen: 49-73%
Metabolisme for ibuprofen: Lever
Halveringstid for ibuprofen: 2 timer
Udskillelse for ibuprofen: Urin
Proteinbinding for ibuprofen: 99%
Handelsnavne for ibuprofen: Brufen®, Ibumetin® og Ipren® etc.). Ibuprofen er et non-steroidt anti-inflammatorisk lægemiddel (NSAID), der benyttes til behandling af feber, gigtsydomme, smerter, især når der er en inflammatorisk komponent, og dysmenoré.
Ibuprofen er afledt af propionsyre og blev først syntetiseret af forskningsafdelingen hos den britiske apotekskæde Boots i 1960'erne. Ved indtagelse af ibuprofen under og efter graviditet, passerer stoffet placenta og udskilles i modermælken. Yderligere er det kraftigt proteinbundet, og kan kun i meget ringe grad passere blod-hjerne- barrieren].
På nuværende tidspunkt er det kun muligt at købe 200 mg ibuprofen på håndkøb, hvorimod 400 mg og 600 mg er receptpligtige. Ved overdosering eller langvarig brug er leveren særlig udsat og forbruget kan medføre permanent skade. Indtagelse af alkohol kombineret med brug af ibuprofen over længere perioder kan medføre levercirrose].
Læs mere: Her
Gå til index for siden
idealgasligning
Hvad er idealgasligning?
En mængde gas´ tilstand bestemmes af dens tryk, volumen og temperatur ved følgende sammenhæng: Tryk gange volumen er lig med gassens molekyleantal målt i enheden mol gange gaskonstanten R gange temperaturen T som er gassens absolutte temperatur. (P x V = n x R x T). Idealgasloven eller idealgasligningen er en matematisk model, der beskriver en ideel gas´ tilstand. Idealgasloven blev først formuleret i 1834 af Benoît Paul Émile Clapeyron, der ofte tilskrives at være termodynamikkens fader.
Læs mere: Her
Gå til toppen af siden
ilt
Hvad er ilt?
Ilt (der når det forekommer i kemiske forbindelser kaldes oxygen) er det 8. grundstof i det periodiske system og det står i 6. hovedgruppe. Det betegnes med det kemiske symbol O. Under normale temperatur- og trykforhold optræder dette ikke-metal som en gennemsigtig gas. Det optræder som regel som almindelige iltmolekyler med to oxygenatomer (O2), men også, i mindre omfang, som ozon med tre oxygenatomer (O3), samt som O4 og O8.
Ilt er nødvendigt for respirationen og dermed for den aerobe udnyttelse af den kemiske energi, der er bundet i organiske forbindelser. Det er væsentligt at huske på, at selv planter har respiration (og altså et iltforbrug), selv om de oftest har en større frisættelse af ilt gennem fotosyntesen. Under særligt lysfattige forhold (for eksempel om natten) eller i kraftig varme, kan planters forbrug af ilt overstige deres produktion af ilt.
Flydende ilt er lyseblåt
Ozonlaget i stratosfæren er afgørende vigtigt for atmosfærens filtrering af ultraviolet stråling og er på den måde gavnligt for alle levende væsener på kloden. Derimod er ozon, når det optræder i jordhøjde, et forureningsproblem, på grund af ozons giftige, ætsende natur. Jordens atmosfære indeholder 20,9 % ilt.
Det danske navn "ilt " er dannet af H. C. Ørsted ud fra ordet "ild ". Tidligere blev det kaldt "surstof ", der ligesom tysk Sauerstoff er en direkte oversættelse af det græsk-latinske "oxygenium ".
Ilt er lugtfri, ugiftig og farveløs ved normal temperatur og tryk, og kan påvises ved, at det er ildnærende: Stikker man en glødende tændstik eller træpind ned i et cylinderglas med ren ilt, vil den glødende træpinden blusse op og brænde. I flydende form er ilt en lyseblå væske og lettere magnetisk.
Ilt anvendes til mange ting. På sygehuse bruges det til at gøre iltprocenten højere i indåndingsluften. Oxygen anvendes også til bekæmpelse af forurening og som en del af raketbrændstof.
Dioxygen, (O2), er paramagnetisk, således at det i fast form kan løftes op ved hjælp af en magnet.
Læs mere: Her
Gå til index for siden
ilt
Hvordan blev luften iltrig?
Læs om ilt i luften i artiklen "Molybdæn: Hvad er molybdæn?"..
ilt
Hvordan kan man fremstille ilt med brintoverilte?
Læs Oxygen: "Hvordan kan man fremstille ilt med brintoverilte?".
ilt
Hvordan kan man fremstille ilt med et batteri?
Læs Oxygen: "Hvordan kan man fremstille ilt med et batteri?".
ilt
Hvordan påvises ilt i luften med brænding af papir i et glas?
Læs Oxygen: "Hvordan påvises ilt i luften med brænding af papir i et glas?".
ilt
Hvordan påvises ilt i luften med jernfilspåner?
Læs Oxygen: "Hvordan påvises ilt i luften med jernfilspåner?".
iltkoncentrationværet i luftgennem Jordens historie
Hvor har iltkoncentrationen været i luften gennem Jordens historie?
Man kan inddele Jordens alder med hensyn til forekomst at ilt i atmosfæren i disse perioder:
Trin 1: For 3,85-2,45 milliarder år siden. Tiden før "Den store iltkatastrofe " hvor O2 antages ikke at blive produceret i større mængde.
Trin 2: For 2,45-1,85 milliarder år siden. Iltkatastrofen eller den store iltkatastrofe: O2 produceres, men absorberes mest i verdenshavet og oceanbundplader.
Trin 3: For 1,85-0,85 milliarder år siden. O2 starter med at udgasse fra verdenshavet, men absorberes af kontinentalpladerne undtagen kontinentalsoklerne (landfladerne) og danner ozonlaget.
Trin 4 og 5: For 0,85-0,54 milliarder år siden og fra 0,54 milliarder år siden til nu. O2-dræn er fyldte og iltgassen akkumulerer. I trin 4 hævdes Jorden at have lignet en snebold i den sidste del af Proterozoikum;
Neoproterozoikum.
Fra ca. 0,6 milliarder år siden dukker flercellede eukaryote organismer op – Ediacara-faunaen.
Fra ca. 0,543 milliarder år siden sker "Den kambriske udviklingseksplosion " (i den geologiske periode, der kaldes Kambrium).
Læs mere: Her
Gå til index for siden
iltning
Hvad er iltning?
Iltning eller oxidation er en kemisk proces, hvor et materiale eller stof går i forbindelse med ilt, typisk fra atmosfæren.
Under oxidationsprocessen afgives der elektroner.
Oxidationens proces sker således at et metal bliver til ikke metallisk-form
Harskning er et eksempel på iltning; her går ilten i forbindelse med fedtstoffet i det stof der harsknes (f.eks. smør). Iltning kendes også fra vin, der skal iltes med den helt rigtige mængde for at få den bedste smag frem, men iltes vinen for meget, ødelægges smagen.
Hvis metallers overflade skades af kemiske reaktioner er det altid oxidation. F.eks. når jern ruster, når kobber irrer eller når sølv bliver sort af svovl.
Læs mere: Her
Gå til index for siden
imin
Hvad er imin?
En imin er en funktionel gruppe eller kemisk forbindelse der indeholder en carbon-nitrogen dobbeltbinding, hvor der på nitrogenet sidder enten et hydrogen eller en organisk gruppe. Hvis gruppen ikke er et hydrogenatom, bliver stoffet nogle gange refereret til som en Schiff base. Carbonet har to yderligere enkeltbindinger.
Læs mere: Her
Gå til index for siden
indigo
Hvad er indigo?
Indigo er en bestemt blå farve, der kan udvindes af flere arter af slægten Indigo (Indigofera): Almindelig Indigo og Indigofera suffruticosa. Ordet indigo betyder 'farven fra Indien'. Den har været brugt til indfarvning af mumiers klæder i Egypten.
Farvespændet i indigo går fra en dyb, nærmest purpurmørkeblå i den gennemfarvede, mørke ende, til en sart, bleg, prøjserblå tone i den lyse ende. Jeans (cowboybukser) var traditionelt farvet med indigo. Farven ligner en blanding af blå og rød i den fuldfarvede version, men det skyldes, at den blå farve er så ekstremt dyb, at den grænser til ultraviolet, og derved kommer det blå til at se rødligt ud.
Farvestoffet findes også i andre planter. Før indigo-farvestoffet kom til Europa fra Indien brugte man planten vajd til blåfarvning.
Indigo's kemi
Den kemiske struktur af indigo
Indigohvidt (leuco-indigo)
Den kemiske formel for indigo er 2,2'-Bis(2,3-dihydro-3- oxoindolyliden). Indigo er ikke opløseligt i vand, men det er den reducerede form, leuco-indigo (indigohvidt).
Indigo var en af de sværeste farver at fremstille syntetisk. Adolf Baeyer fik den først fremstillet i 1880, men det var først næsten 20 år senere, at firmaet BASF fandt en effektiv produktionsmetode.
Læs mere: Her
Gå til index for siden
inhibitor
Hvad er en inhibitor?
Inhibitor betyder det modsatte af en katalysator (inhibitor er et antonym for katalysator). En inhibitor er noget som dæmper en given proces, eller nedsætter accelerationen.
Læs mere: Her
Gå til index for siden
ion
Hvad er ion?
En ion (græsk for gående) er et atom, der har optaget eller afgivet en elektron (eller proton).
Læs mere: Her
Gå til index for siden
ionbinding
Hvad er ionbinding?
En ionbinding er en kemisk binding mellem ioner.
I atomer er de elektroner der omkredser atomkernen ordnet i såkaldte skaller, der hver har plads til et bestemt antal elektroner. Da atomerne ifølge oktetreglen "foretrækker " de at have den yderste skal (der har indflydelse på atomets kemiske reaktionsevne) fyldt til det maksimale antal elektroner, ses det ofte at atomer (især af reaktionsivrige stoffer) optager eller afgiver elektroner for at opnå at den yderste (tilbageværende) skal indeholder det størst mulige antal elektroner. Derved bliver atomerne elektrisk ladede, dvs. to sådanne ioner med elektrisk ladning af forskellige fortegn vil tiltrækkes og knytte sig til hinanden på grund af den elektriske tiltrækning mellem dem.
For eksempel er køkkensalt (natriumchlorid) en sammensætning af Na+- og Cl–ioner i forholdet 1:1. Da det neutrale natriumatom har en elektron "i overskud " i forhold til oktetreglen, kan den "overskydende " elektron med fordel afgives til chloratomet, som tilsvarende "mangler " en. En sådan kemisk forbindelse af ioner, bundet sammen af ionbindinger, kaldes for salt.
Læs mere: Her
Gå til index for siden
ioner
Hvad er ioners elektriske ladning?
Ionforbindelser består af positive og negative ioner i et forhold, så ladningerne ophæver hinanden – så ionforbindelser er uden ladning udadtil.
De positive og negative ioner indgår i et iongitter (en krystal), hvis størrelse har meget vide rammer. Der kan derfor ikke angives nogen absolut mængdeangivelse i formlen for en ionforbindelse. Formlen angiver derfor blot forholdet mellem positive og negative ioner.
Natriumchlorids formel, NaCl, viser at forholdet mellem natrium-ioner og chlorid-ioner er 1:1. Formlen for magnesiumchlorid, MgCl2, viser, at forholdet mellem magnesium-ioner og chlorid-ioner, er 1:2.
NaCl kaldes derfor for natriums formelenhed, hvorimod formelenheden for magnesiumchlorid er MgCl2. MgCl2 er opbygget af en Mg2+ ion (en "++" klods) og 2 Cl- ioner (to "-" klodser). Men navnet "magnesiumchlorid" angiver ikke, at der indgår to chloridioner. Det forudsætter kendskab til, hvilke ioner de enkelte grundstoffer danner.
Ionforbindelsers formler opskrives med positiv ion (ioner) først: FeBr2, K2CrO4. [HUSK: "Vi vil først høre de positive nyheder"]. Læs om husketeknik til at huske dette – se "Undervisning i kemi: Kan husketeknik bruges til at huske kemi?".
Metaller med flere iontyper. I navnet på ionforbindelser, hvori der indgår ioner af metal, der kan danne flere iontyper, skal metalionens ladning angives. FeCl2 hedder derfor jern(II)chlorid, der udtales "jern-2-chlorid". FeCl3 hedder jern(III)chlorid, der udtales "jern-tre-chlorid".
Betegnelserne "to" og "tre" angiver altså ikke antallet af chloridioner (som man måske kunne tro af "-2-chlorid" og -3-chlorid"), men angiver ladningen på jernionerne (altså jern-2- og jern-3-).
Efter samme princip skal FePO4 udtales som jern(III)fosfat, og Fe3(PO4)2hedder jern(II)fosfat. Dette skyldes, at FePO4, altså jern(III)fosfat, består af ionerne Fe3+ og PO43-.
Fe3(PO4)2 (jern(II)fosfat) består af 3Fe2+ og 2PO43-. Uorganiske forbindelser indeholder normalt ikke kulstof, selv om der er undtagelser, fx kulsyre (H2CO3) og deraf afledte forbindelser.
Den kemiske forbindelse hydrogenchlorid består af to ikke-metaller. Den har formlen HCl. Man kunne forestille sig, at dette også kunne skrives som ClH, men det må man ikke.
Når man skal angive den kemiske formel for en uorganisk forbindelse, der består af to ikke-metaller, skal grundstofsymbolernes rækkefølge i formlen overholde en rangorden: B, Si, C, As, P, N, H, Te, Se, S, O, At, I, Br, Cl, F.
Det kan huskes ved talstøttede hukommelsespunkter – hvor der her kan gives en eksempel (idet man har indlagt særlige ting på hvert rutepunkt, f.eks. en banan på rutepunkt 1:
1 banan (spises af Niels Bohr), 2 sild, 3 kul, 4 asier, 5 polske får, 6 nitter, 7 (helligt tal, H, stige til himlen), 8 tælleure, 9 seler, 10 svovltændstikker, 11 okser, 12 astronomer, 13 indere, 14 brummere, 15 "clovne", 16 frelste. Dermed huskes altså rækkefølgen: Bor – silicium – carbon – arsen – phosphor – nitrogen – hydrogen – tellur – selen – svovl – oxygen – astat – iod – brom – chlor – fluor. Det huskes bedst, hvis man laver sig en "huskerute", hvor der f.eks. står elleve okser på rutepunkt 11. Faktisk behøver man ikke at huske tallene, for ud fra ruten er det indlysende, hvor f.eks. inderne står i forhold til okserne.
B er begyndelsen i rangordenen.
F kan være "fodenden" (Bohrs fod). Da H kommer før O, skal formlen for vand skrives H2O (og ikke OH2). Formlen for ammoniak skal skrives NH3(og ikke H3N), fordi N kommer før H. Og så fremdeles.
Også navngivningen skal overholde rangordenen: Det grundstof, der står til sidst, skal også stå sidst i navnet, hvor grundstoffets navn tildeles endelsen "-id". I navnet for HCl nævnes hydrogen altså først, og chlor nævnes sidst og med endelsen "-id", altså hydrogenchlorid. Generelt kan man sige, at det mest elektronegative grundstof i molekylet står til sidst i formlen og i navnet. (Huskes på at Niels Bohr er elektroPOSITIV).
Hvis man vil huske de ti første alkaner skal man huske talordene: Mono (=1), di (=2), tri (=3), tetra (=4), penta ( = 5), hexa ( = 6), hepta ( = 7), octa ( = 8), nona ( = 9), deca ( = 10). Man kan tænke på monoton musik, dialog, tricykel med tre hjul, Tetrapak-mælkekarton, Pentagon, hexagon (eller "heks rider på en elefant" [6=snabel]), danske cykelfans hepper på par nummer 7 i et en-dag-forlænget seksdagesløb, oktaver på klaver, nonne leger med en kat (= ni liv), decade, som er et engelsk ord, som betyder 10 år. Læs om husketeknik til at huske dette – se "Undervisning i kemi: Kan husketeknik bruges til at huske kemi?".
isomer
Hvad er en isomer?
Indenfor kemi beskriver betegnelsen isomer en af to eller flere kemiske forbindelser, der har samme molekylformel (grundstofindhold), men forskellig opbygning.
Læs mere: Her
Gå til index for siden
isotop
Hvad er en isotop?
Isotoper er et grundstof af atomer (rettere atomkerner), der har samme atomnummer, Z, men forskellige atommasse, A.
Ordet isotop betyder på samme sted og det skyldes det faktum, at et grundstofs isotoper har samme placering i det periodiske system.
Atomnummeret svarer til antallet af protoner i atomkernen. Så et grundstofs forskellige isotoper indeholder det samme antal protoner.
Et grundstof kan have forskellige atomvægte, fordi antallet af neutroner i atomkernen er forskelligt i forskellige isotoper. I videnskabelig nomenklatur skrives isotoper ved grundstoffets navn efterfulgt af en bindestreg og antallet af nukleoner (protoner og neutroner) i atomkernen (f.eks. Jern-57, Uran-238, Helium-3). I symbolsk form angives antallet af nukleoner ved et hævet præfiks før grundstoffets symbol (f.eks. 57Fe, 238U, 3He).
De forskellige isotoper af et grundstof har de samme kemiske egenskaber, idet de kemiske egenskaber primært afhænger af antallet af elektroner og ikke af atomvægten. Dvs. 79Br og 81Br reagerer på samme måde i en kemisk reaktion, da de har lige mange elektroner (antallet af elektroner afhænger af antallet af protoner, Z).
Læs mere: Her
Gå til index for siden
IUPAC nomenklatur
Hvad er IUPAC nomenklatur?
Et kemisk stof kan have flere navne, men der må ikke være et anerkendt kemisk navn, som gælder for mere end ét kemisk stof. IUPAC udarbejder internationale navngivningsregler på engelsk og ud fra disse er det op til de nationale kemi- og videnskabsakademier at udarbejde regler som er tilpasset det respektive lands sprog. I Danmark varetages denne funktion af Kemisk Forening.
Læs mere: Her
Gå til index for siden 
BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk)
Tegn abonnement på
BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.
Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.
Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.
Recent Comments