klima-129

Denne side er et supplement til **BioNyt – Videnskabens Verden** nr.129.
Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!

index

Klimaændringer [[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvor meget energi er der i Golfstømmen?|Hvor meget energi er der i Golfstømmen?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvor mange år tager det for Golfstømmen at flyde fra Grønland og tilbage til Grønland igen?|Hvor mange år tager det for Golfstømmen at flyde fra Grønland og tilbage til Grønland igen?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Kan varmere klima få Golfstrømmen til at stoppe?|Kan varmere klima få Golfstrømmen til at stoppe?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvor meget vand synker til bunds i den|Hvor meget vand synker til bunds i den "varmepumpe" som Golfstrømmen fodrer?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvor meget stiger havet?|Hvor meget stiger havet?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvor meget af havstigningen gennem 1900-tallet skyldtes varmere atmosfære?|Hvor meget af havstigningen gennem 1900-tallet skyldtes varmere atmosfære?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvor meget steg havet i det 20. århundrede (dvs. 1900-tallet)?|Hvor meget steg havet i det 20. århundrede (dvs. 1900-tallet)?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvor meget vil havstigningen være for de næste 100 år?|Hvor meget vil havstigningen være for de næste 100 år?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvorfor stiger havniveauet?|Hvorfor stiger havniveauet?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvad betyder opdæmmede søer (dæmninger) for havniveauet?|Hvad betyder opdæmmede søer (dæmninger) for havniveauet?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvor meget vand siver væk i bunden af verdens opdæmmede søer?|Hvor meget vand siver væk i bunden af verdens opdæmmede søer?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvor meget betyder fordampning fra dæmninger for havniveauet?|Hvor meget betyder fordampning fra dæmninger for havniveauet?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvad betyder kunstvanding for havniveaustigningen?|Hvad betyder kunstvanding for havniveaustigningen?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Skaber stigende havniveau allerede nu problemer på øer?|Skaber stigende havniveau allerede nu problemer på øer?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Spiller indsivning af saltvand en rolle i Danmark?|Spiller indsivning af saltvand en rolle i Danmark?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Trues turistindustrien af havstigningen?|Trues turistindustrien af havstigningen?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvor mange øer er der i øgruppen Maldiverne – og hvad er deres gennemsnitshøjde?|Hvor mange øer er der i øgruppen Maldiverne – og hvad er deres gennemsnitshøjde?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvad koster det at sikre en kyst mod nedbrydning fra havet?|Hvad koster det at sikre en kyst mod nedbrydning fra havet?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvor meget steg havet som følge af istidens ophør?|Hvor meget steg havet som følge af istidens ophør?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvor mange mennesker bor inden for 1 meter i højde fra havniveauet?|Hvor mange mennesker bor inden for 1 meter i højde fra havniveauet?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvor mange mennesker bor nærmere end 100 km fra havet?|Hvor mange mennesker bor nærmere end 100 km fra havet?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvor meget af Jordens vand findes i havene?|Hvor meget af Jordens vand findes i havene?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvor meget vand fordamper fra havene?|Hvor meget vand fordamper fra havene?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvor meget vand bruges til kunstvanding i verden?|Hvor meget vand bruges til kunstvanding i verden?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvor stor en del af kunstvandingen optages rent faktisk af planterne?|Hvor stor en del af kunstvandingen optages rent faktisk af planterne?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvor store landarealer kunstvandes i verden?|Hvor store landarealer kunstvandes i verden?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvor høje er digerne i Holland?|Hvor høje er digerne i Holland? ]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvor lang er Europas kystlinie?|Hvor lang er Europas kystlinie?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvad er verdens lavest liggende kontinent?|Hvad er verdens lavest liggende kontinent?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvorfor synker vandoverfladen i Aralsøen?|Hvorfor synker vandoverfladen i Aralsøen?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvornår blev grundvandet under Saudi Arabien dannet?|Hvornår blev grundvandet under Saudi Arabien dannet?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Stiger ismængden på Grønland som følge af mere nedbør?|Stiger ismængden på Grønland som følge af mere nedbør?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvor meget CO2 absorberer havene?|Hvor meget CO2 absorberer havene?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Vil klimaændring medføre flere skyer?|Vil klimaændring medføre flere skyer?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvem har givet skyerne navne?|Hvem har givet skyerne navne?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvad karakteriserer cirrus-skytypen?|Hvad karakteriserer cirrus-skytypen?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvilken betydning har skytyperne på sollys-tilbagekastningen (albedo) ?|Hvilken betydning har skytyperne på sollys-tilbagekastningen (albedo) ?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvad er de 10 basale grupper af skyer?|Hvad er de 10 basale grupper af skyer?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Kan man få skyer til at afgive regn?|Kan man få skyer til at afgive regn?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvad betyder dråbestørrelsen for skyers reflektion af sollys?|Hvad betyder dråbestørrelsen for skyers reflektion af sollys?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Ved hvilken temperatur dannes kondensstriber efter fly?|Ved hvilken temperatur dannes kondensstriber efter fly?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvilken betydning har udstødningen fra fly for klimaet?|Hvilken betydning har udstødningen fra fly for klimaet?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvor meget CO2 udledes ved flyvning?|Hvor meget CO2 udledes ved flyvning?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvordan ville forurening fra fly kunne nedbringes?|Hvordan ville forurening fra fly kunne nedbringes?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvor meget falder temperaturen med højden?|Hvor meget falder temperaturen med højden?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvor meget af solstrålingen når igennem atmosfæren til jordoverfladen?|Hvor meget af solstrålingen når igennem atmosfæren til jordoverfladen?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Kan klimaændringen reduceres ved at plante skov?|Kan klimaændringen reduceres ved at plante skov?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvor meget af Jordens nåleskove vokser i Ruslands taiga?|Hvor meget af Jordens nåleskove vokser i Ruslands taiga?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvilket miljø kræver koralrev?|Hvilket miljø kræver koralrev?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvor meget er temperaturen steget i Mexico City på grund af menneskets tilstedeværelse der?|Hvor meget er temperaturen steget i Mexico City på grund af menneskets tilstedeværelse der?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvor meget udgør isen på Antarktis af hele verdens ferskvandmængde?|Hvor meget udgør isen på Antarktis af hele verdens ferskvandmængde?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvad kan alge-opblomstring medføre?|Hvad kan alge-opblomstring medføre?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvor dybt lever planktonalger i havet?|Hvor dybt lever planktonalger i havet?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvad skyldes El Niño fænomenet?|Hvad skyldes El Niño fænomenet?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvor stor var istykkelsen i Alperne under istiden?|Hvor stor var istykkelsen i Alperne under istiden?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvor meget er havet steget på grund af øget CO2-koncentration i atmosfæren?|Hvor meget er havet steget på grund af øget CO2-koncentration i atmosfæren?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvor meget udgør CO2 af Jordens atmosfære?|Hvor meget udgør CO2 af Jordens atmosfære?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvordan dannes CO2?|Hvordan dannes CO2?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvad er Mauna Loa?|Hvad er Mauna Loa?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# I hvilken højde findes ozonlaget?|I hvilken højde findes ozonlaget?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvordan dannes ozon?|Hvordan dannes ozon?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvordan nedbrydes ozonlaget?|Hvordan nedbrydes ozonlaget?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvor meget er ozonkoncentrationen faldet?|Hvor meget er ozonkoncentrationen faldet?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvad betyder ozonhullet for den ultraviolette stråling og hudkræft?|Hvad betyder ozonhullet for den ultraviolette stråling og hudkræft?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvor meget CFC-gas blev udledt?|Hvor meget CFC-gas blev udledt?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvor meget har ozonkoncentrationen ændret sig?|Hvor meget har ozonkoncentrationen ændret sig?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvorfor er Bangladesh særlig udsat ved klimaændring?|Hvorfor er Bangladesh særlig udsat ved klimaændring?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvor meget sod udsendtes fra de brændende oliekilder under Golfkrigen?|Hvor meget sod udsendtes fra de brændende oliekilder under Golfkrigen?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvor mange mennesker bor i Sahel-ørkenen?|Hvor mange mennesker bor i Sahel-ørkenen?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvad koster klimaændringerne?|Hvad koster klimaændringerne?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvor meget af sollyset reflekteres på Venus?|Hvor meget af sollyset reflekteres på Venus?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Har solen ændret sig?|Har solen ændret sig?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvornår var istiden definitivt slut og al istidens is væk?|Hvornår var istiden definitivt slut og al istidens is væk?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvor meget af Jordens overflade benyttes til byer?|Hvor meget af Jordens overflade benyttes til byer?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvordan ændres grundvandet under verdens byer?|Hvordan ændres grundvandet under verdens byer?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvordan nedsætter planter atmosfærens indhold af CO2?|Hvordan nedsætter planter atmosfærens indhold af CO2?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvilke fossile energikilder leverer mest CO2-udledning?|Hvilke fossile energikilder leverer mest CO2-udledning?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvor meget tropisk skov har vi tilbage?|Hvor meget tropisk skov har vi tilbage?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvor stort er arealet af Jordens vådområder?|Hvor stort er arealet af Jordens vådområder?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvor meget carbon ophobes i vådområder?|Hvor meget carbon ophobes i vådområder?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvor stor en del af Danmarks areal optages af landbruget?|Hvor stor en del af Danmarks areal optages af landbruget?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvor meget CO2 udleder landbruget i Danmark?|Hvor meget CO2 udleder landbruget i Danmark?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvad er den samlede værdi af bygninger i Danmark?|Hvad er den samlede værdi af bygninger i Danmark?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvor meget af Danmarks energiforbrug går til opvarmning?|Hvor meget af Danmarks energiforbrug går til opvarmning?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvor længe holder jernbanespor i Danmark?|Hvor længe holder jernbanespor i Danmark?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvor stort er kloaksystemet i Danmark?|Hvor stort er kloaksystemet i Danmark?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvad er La Niña?|Hvad er La Niña?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvad er El Niño?|Hvad er El Niño?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvornår begyndte videnskaben at interessere sig for El Niño?|Hvornår begyndte videnskaben at interessere sig for El Niño?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Er der en regelmæssighed i El Niño fænomenets forekomst?|Er der en regelmæssighed i El Niño fænomenets forekomst?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvad er troposfæren?|Hvad er troposfæren?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvad er stratosfæren?|Hvad er stratosfæren?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvad er over stratosfæren?|Hvad er over stratosfæren?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvad er Nordlys?|Hvad er Nordlys?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvad består atmosfæren af?|Hvad består atmosfæren af?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvad er solens temperatur og udstråling?|Hvad er solens temperatur og udstråling?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvor meget energi sender solen ned til planeten Jorden?|Hvor meget energi sender solen ned til planeten Jorden?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvad er solpletter?|Hvad er solpletter?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvad betyder Jordbanens afvigelse fra en ren cirkelbane for den modtagne solenergi?|Hvad betyder Jordbanens afvigelse fra en ren cirkelbane for den modtagne solenergi?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvor stor er sollys-tilbagekastningen?|Hvor stor er sollys-tilbagekastningen?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvad er gennemsnitsdybden og størrelsen af havene?|Hvad er gennemsnitsdybden og størrelsen af havene?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvor meget kan det regne?|Hvor meget kan det regne?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvor meget vand indeholder skyerne?|Hvor meget vand indeholder skyerne?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvad betyder relativ fugtighed?|Hvad betyder relativ fugtighed? ]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvad er regn?|Hvad er regn?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvad er atomvinter?|Hvad er atomvinter?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvor meget vil havet stige ved 550 ppm stabiliseringsscenariet?|Hvor meget vil havet stige ved 550 ppm stabiliseringsscenariet?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvor meget vil havet omkring Danmark stige?|Hvor meget vil havet omkring Danmark stige?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvor lang er EU's udsatte kystlinie?|Hvor lang er EU's udsatte kystlinie?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvor mange lande har kroniske vandproblemer?|Hvor mange lande har kroniske vandproblemer?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvor mange søer har Danmark?|Hvor mange søer har Danmark?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvad betyder koralrevene?|Hvad betyder koralrevene?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvad betyder CO2-stigningen for koralrevene?|Hvad betyder CO2-stigningen for koralrevene?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvilken betydning vil klimaændringerne få for byggeri i Danmark?|Hvilken betydning vil klimaændringerne få for byggeri i Danmark?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvordan opstår orkaner?|Hvordan opstår orkaner?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Har klimaændringen medført kraftigere og hyppigere storme?|Har klimaændringen medført kraftigere og hyppigere storme?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvor meget vil Danmark spare i mindre energiforbrug til rumopvarmning ved en klimaændring?|Hvor meget vil Danmark spare i mindre energiforbrug til rumopvarmning ved en klimaændring?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvad er forudsætningerne for B2-scenariet?|Hvad er forudsætningerne for B2-scenariet?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvordan forsvandt vandet fra Venus?|Hvordan forsvandt vandet fra Venus?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvorfor vil malaria blive hyppigere ved klimaændringer?|Hvorfor vil malaria blive hyppigere ved klimaændringer?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Har havniveauet ændret sig inden for de sidste ca. 2000 år?|Har havniveauet ændret sig inden for de sidste ca. 2000 år?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Har man bevist, at CO2 er skyld i klimastigningen?|Har man bevist, at CO2 er skyld i klimastigningen?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvor hurtigt steg havet efter istidens afslutning?|Hvor hurtigt steg havet efter istidens afslutning?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvor hurtigt steg temperaturen i Grønland efter istiden?|Hvor hurtigt steg temperaturen i Grønland efter istiden?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvor meget ændrer temperaturen sig fra en istid til en efteristid?|Hvor meget ændrer temperaturen sig fra en istid til en efteristid?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvor længe varede den sidste mellemistid?|Hvor længe varede den sidste mellemistid?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvorfor bliver det varmere i Grønland?|Hvorfor bliver det varmere i Grønland?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Smelter isen omkring Antarktis?|Smelter isen omkring Antarktis?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Trækker gletscherne sig tilbage overalt?|Trækker gletscherne sig tilbage overalt?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvorfor trækker gletscherne sig tilbage?|Hvorfor trækker gletscherne sig tilbage?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Skyldes gletschernes tilbagerykning forurening med sod?|Skyldes gletschernes tilbagerykning forurening med sod?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvorfor smelter gletscherne på Kilimanjaro?|Hvorfor smelter gletscherne på Kilimanjaro?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Har gletscherne tidligere trukket sig tilbage i nyere tid?|Har gletscherne tidligere trukket sig tilbage i nyere tid?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvad indeholder smog?|Hvad indeholder smog?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvad bestemmer luftforureningens omfang?|Hvad bestemmer luftforureningens omfang?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Er der en sammenhæng mellem ozonhullet og klimaændringer?|Er der en sammenhæng mellem ozonhullet og klimaændringer?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Bidrager methylbromid til ozonhullet?|Bidrager methylbromid til ozonhullet?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Er ozonforurening sygdomsfremkaldende?|Er ozonforurening sygdomsfremkaldende?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Er ozonlaget i stratosfæren opvarmende eller kølende?|Er ozonlaget i stratosfæren opvarmende eller kølende?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvilke alternativer er der til freongasserne, som er skyld i ozonhullet?|Hvilke alternativer er der til freongasserne, som er skyld i ozonhullet?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvor og hvordan dannes ozonlaget?|Hvor og hvordan dannes ozonlaget?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvor meget af drivhusgasvirkningen er menneskeskabt?|Hvor meget af drivhusgasvirkningen er menneskeskabt?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvordan kan man sænke udledningen af CO2?|Hvordan kan man sænke udledningen af CO2?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvad er målsætningen for CO2-reduktion i Danmark?|Hvad er målsætningen for CO2-reduktion i Danmark?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Har CO2 sværere ved at opløses i et varmere hav?|Har CO2 sværere ved at opløses i et varmere hav?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvor meget svinger CO2-koncentrationen over vegetationen?|Hvor meget svinger CO2-koncentrationen over vegetationen?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Er vanddamp en drivhusgas eller en feedbackfaktor?|Er vanddamp en drivhusgas eller en feedbackfaktor?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvad betyder ændringer i jordbanen for klimaændringen?|Hvad betyder ændringer i jordbanen for klimaændringen?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvad er varmestråling og langbølget stråling?|Hvad er varmestråling og langbølget stråling?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvad betyder ændringer i solens aktivitet for klimaændringen?|Hvad betyder ændringer i solens aktivitet for klimaændringen?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvor meget opvarmer solen atmosfæren?|Hvor meget opvarmer solen atmosfæren?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Kan variation i solens aktivitet forklare klimaændringerne?|Kan variation i solens aktivitet forklare klimaændringerne?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvor meget langbølget stråling afgives fra Jorden?|Hvor meget langbølget stråling afgives fra Jorden?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvor meget infrarød stråling absorberes over en ørken?|Hvor meget infrarød stråling absorberes over en ørken?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvilken virkning havde udbruddet af Pinatubo-vulkanen?|Hvilken virkning havde udbruddet af Pinatubo-vulkanen?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvor stor er koncentrationen af CO2 i atmosfæren?|Hvor stor er koncentrationen af CO2 i atmosfæren?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvor meget CO2 udsendes pr. år?|Hvor meget CO2 udsendes pr. år?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvad er målsætningen for hvor højt CO2-koncentrationen må stige?|Hvad er målsætningen for hvor højt CO2-koncentrationen må stige?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvad vil det koste at stabilisere drivhusgasniveauet ved 550 ppm CO2 (en fordobling)?|Hvad vil det koste at stabilisere drivhusgasniveauet ved 550 ppm CO2 (en fordobling)?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvor meget vil temperaturen stige ved B2-scenariet og ved 550 ppm CO2 scenariet?|Hvor meget vil temperaturen stige ved B2-scenariet og ved 550 ppm CO2scenariet?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvor meget CO2 fjerner planter fra atmosfæren?|Hvor meget CO2 fjerner planter fra atmosfæren?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# I hvilken højde virker drivhuseffekten fra CO2?|I hvilken højde virker drivhuseffekten fra CO2?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvilke drivhusgasser er vigtigst?|Hvilke drivhusgasser er vigtigst?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvad er drivhusgasvirkningen af methan?|Hvad er drivhusgasvirkningen af methan?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvor meget er koncentrationen af methan steget i atmosfæren?|Hvor meget er koncentrationen af methan steget i atmosfæren?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvordan virker NOx-stoffer på klimaændringerne?|Hvordan virker NOx-stoffer på klimaændringerne?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Var temperaturen i Middelalderen lige så varm som i dag?|Var temperaturen i Middelalderen lige så varm som i dag?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Kan klimamodeller bevise noget?|Kan klimamodeller bevise noget?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Er global opvarmning en teori, som stadig mangler at blive bekræftet?|Er global opvarmning en teori, som stadig mangler at blive bekræftet?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvad er sammenhængen mellem energi-indstråling og temperatur?|Hvad er sammenhængen mellem energi-indstråling og temperatur?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvorfor falder temperaturen hurtigt om natten i ørkener?|Hvorfor falder temperaturen hurtigt om natten i ørkener?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Kan man forudsige klimaet, når man end ikke kan forudsige vejret 1 uge frem?|Kan man forudsige klimaet, når man end ikke kan forudsige vejret 1 uge frem?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvad er hockey stick kurven?|Hvad er hockey stick kurven?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvorfor vises|Hvorfor vises "den lille istid" ikke på "hockey"-kurven over den globale klimastigning?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvor meget er temperaturen steget de sidste 100 år?|Hvor meget er temperaturen steget de sidste 100 år?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Kan de målte temperaturstigninger skyldes at målingerne er foretaget i byer?|Kan de målte temperaturstigninger skyldes at målingerne er foretaget i byer?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvad er det mest sandsynlige scenarie?|Hvad er det mest sandsynlige scenarie?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvem bliver vinderne og hvem bliver taberne ved klimaændringer?|Hvem bliver vinderne og hvem bliver taberne ved klimaændringer?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Vil der ske dramatiske ændringer i Danmark på grund af klimaændringer?|Vil der ske dramatiske ændringer i Danmark på grund af klimaændringer?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# FORKORTELSER|Forkortelser]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvad er varmevirkningen af drivhusgasser på Venus, Jorden og Mars?|Hvad er varmevirkningen af drivhusgasser på Venus, Jorden og Mars?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvad ville temperaturen være uden vores atmosfære?|Hvad ville temperaturen være uden vores atmosfære?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvad betyder klimaændringerne for danske skove og skovdriften?|Hvad betyder klimaændringerne for danske skove og skovdriften?]]
[[http://www.bionyt.dk/abon/klima/klima.asp?# Hvor meget er koncentrationen af lattergas, N2O, steget i atmosfæren?|Hvor meget er koncentrationen af lattergas, N2O, steget i atmosfæren?]]

GOLFSTRØMMEN/ENERGI

Hvor meget energi er der i Golfstømmen?

Hvis luften i det arktiske område er 20°C koldere end Golfstrømmens overflade, vil et areal af havet på 10 kvadratkilometer give lige så meget energi, som der produceres i alle Tysklands 19 atomkraftværker (3614 s. 93).
index

GOLFSTRØMMEN/CIRKULATION/VARIGHED

Hvor mange år tager det for Golfstømmen at flyde fra Grønland og tilbage til Grønland igen?

Man har beregnet det til 1000 år (3614 s.93).
index

GOLFSTRØMMEN/BETYDNING

Kan varmere klima få Golfstrømmen til at stoppe?

En afbrydelse af Golfstrømmen og resten af den "nordatlantiske termohaline cirkulation" samt tilhørende stop for dannelsen af bundvand ved Antarktis, ville ikke fremkalde en istid ifølge en kilde (3560). Ifølge en anden kilde, har en computersimulation baseret på en global opvarmning på bare 3°C vist, at en sådan klimaændring (ifølge computerens klimamodel) ville reducere temperaturen i Europa og Nordamerika drastisk, fordi det ville stoppe Golfstrømmen fra at føre varmt vand mod nord og øst (3614 s.93). Ifølge denne computersimulation ville Nordeuropa blive isdækket og isbjerge ville flyde helt ned til de Canariske øer (3614s.93). Sneen ville tilbagekaste det meste af sollyset, og ville kunne starte en ny istid. Overgangen til et sådant koldt klima kan ske på få årtier. Et stop for havets varmepumpe ville også betyde, at CO2 i atmosfæren ikke mere vil blive midlertidigt oplagret i dybet af havene, men forblive i atmosfæren og yderligere accelerere Jordens opvarmning (3614 s.93).
Den norske by Narvik har isfrit hav hele året. Den canadiske by Inuvik, som ligger på sammenlignelig breddegrad, har i januar minus 30°C.
index

GOLFSTRØMMEN/OCEANPUMPEN/VANDMÆNGDE

Hvor meget vand synker til bunds i den "varmepumpe" som Golfstrømmen fodrer?

17 millioner kubikmeter vand synker i det nordlige Atlanterhav hvert sekund (3614 s.93).
index

HAVSTIGNING/STØRRELSE

Hvor meget stiger havet?

Der er blandt forskere stigende enighed om, at havets volumen er forøget siden midt i 1800-tallet med en hastighed, som svarer til et stigende havniveau på næsten 2 millimeter pr. år (3618 s.xiii). Det er væsentlig hurtigere (formodentlig 10 gange hurtigere) end gennemsnittet for de sidste 1000 år (3618 s.xiii). Det er dog usikkert, hvor meget hurtigere det er. Tallet for havniveaustigningen bygger på målinger af tidevandsmålinger siden sidst i 1800-tallet, historiske oplysninger om landområder og geologiske beviser. Det forhold, at havniveauet steg før mennesket begyndte for alvor at udlede drivhusgasser i atmosfæren tyder på, at andre forhold har betydning her (3618 s.xiv). Havniveauet synes at udvise naturlige variationer (3618 s.xvii). Men det er meget vanskeligt at måle en ændring i havniveau. Der kræves mindst 50 års målinger for at se en tendens, fordi der er svingninger fra år til år (hvoraf nogle forstås, og andre ikke forstås) (3618 s.xiv, s.61). Man må tage hensyn til, om landet hæver eller sænker sig. I dele af Skandinavien hæver landet sig op til flere millimeter pr. år (3618 s.xiv). Det er eftervirkninger efter at iskappen over stedet forsvandt for flere tusinde år siden, og som trykkede landområdet ned. På østkysten af USA synker landet 1,4 mm/år (3618s.xiv).
index

HAVSTIGNING/ÅRSAG

Hvor meget af havstigningen gennem 1900-tallet skyldtes varmere atmosfære?

Næsten halvdelen af de ca. 18 cm havstigning i løbet af 1900-tallet menes at skyldes opvarmning af de øverste lag i havet og smeltning af gletscherne i forbindelse med højere gennemsnitstemperatur af atmosfæren (3618s.97).
index

HAVSTIGNING/STØRRELSE/20. ÅRHUNDREDE

Hvor meget steg havet i det 20. århundrede (dvs. 1900-tallet)?

Overbevisende undersøgelser viser, at stigningen af havniveauet i det 20. århundrede var 1,8 – 1,9 millimeter pr. år (3618 s.xix, s.3, s.97). Det vil altså sige 18-19 mm i løbet af 100 år eller knapt 2 cm. Nogle forskere har angivet et meget mindre tal, men de nye tal tager hensyn til ismængder ("glacial isostatic adjustment") og præcise computerbaserede estimater.
index

HAVSTIGNING/STØRRELSE/100 ÅR

Hvor meget vil havstigningen være for de næste 100 år?

Hastigheden for havstigningen vil i løbet af de næste 100 år kunne forøges 2-5 gange (3618 s.97).
index

HAVSTIGNING/ÅRSAG

Hvorfor stiger havniveauet?

Man kan ikke med sikkerhed sige, hvorfor havniveauet stiger. Det kan være fordi isen ved polerne smelter – man kender ikke den præcise mængde af denne is. Det kan også være, at overfladevandet fylder mere, fordi luften over havet er blevet varmere. I så fald er det ikke mængden af vand som øges, men vandets volumen som øges. En forøgelse af den gennemsnitlige havtemperatur (fra top til bund) på blot nogle få hundrededele af en grad pr. år vil bevirke, at havet stiger nogle millimeter pr. år. Men vi har ikke tilstrækkelig med historiske oplysninger om havets temperatur til at bevise eller modbevise om dette er sket (3618s.xiv)
index

HAVSTIGNING/DÆMNINGER/BETYDNING

Hvad betyder opdæmmede søer (dæmninger) for havniveauet?

Menneskets udledning af drivhusgasser gør atmosfæren varmere, og dermed vil vandet udvide sig – men mennesket har også bygget mange dæmninger, som har den modsatte virkning – altså sænkning af havniveauet: Dæmninger tilbageholder en del af det vand, som ellers straks ville løbe ud i havet. Fra bunden af disse dæmningssøer siver en del af vandet ned i grundvandet, og det er det største vandtab fra dæmningssøer (3618 s.xv). Dette vand fordamper ikke og falder derfor ikke senere som regn. Og det forbigår havet. Måske svarer det vand, som således ikke ledes til havet, til en manglende havstigning på næsten 1 mm pr. år gennem de sidste 50 år (3618 s.3; s.39). En undersøgelse vurderede denne manglende havstigning til 0,9 mm +/- 0,5 mm pr. år (3618 s.39).
index

HAVSTIGNING/DÆMNINGER/GRUNDVANDSDANNELSE/BETYDNING

Hvor meget vand siver væk i bunden af verdens opdæmmede søer?

Man skønner, at det årlige gennemsnitlige bortsivning fra verdens opdæmmede søer er ca. 5% af vandvolumenet (3618 s.1010). For dæmninger bygget frem til 1990 udgør det i så fald 203-293 km3 pr. år (3618 s.110). Det svarer til en manglende havniveaustigning på 0,56 – 0,81 mm pr. år (3618 s.110).
index

HAVSTIGNING/DÆMNINGER/FORDAMPNING/BETYDNING

Hvor meget betyder fordampning fra dæmninger for havniveauet?

Opdæmmede søer vurderes at have fordampet ca. 6,5 km3 pr. år i 1950, ca. 164 km3/år i 1990 og ca. 188 km3/år i 1995 (3618 s.107). Det er usikkert hvor meget af denne vanddamp, som forbliver i atmosfæren, men en sandsynlig øvre grænse menes at være 1-2%. Denne øgede fugtighed i atmosfæren betyder så en reduktion af havniveauet på 0,005-0,010 mm pr år (3618 s.107).
index

HAVSTIGNING/KUNSTVANDING/BETYDNING

Hvad betyder kunstvanding for havniveaustigningen?

Kunstvanding medfører at vand, som ellers ville løbe til havet, i stedet fordamper eller siver ned til grundvandet. Man har vurderet, at dette medfører en udeblevet havniveaustigning på 0,40-0,49 millimeter pr. år (3618 s.112). [Se forrige spørgsmål/svar.]
index

HAVSTIGNING/ØER

Skaber stigende havniveau allerede nu problemer på øer?

Ja, på Marshall-øerne er indsivende saltvand til grundvandet et stigende problem (3618 s.203). Dette gør grundvandet ubrugeligt for afgrøderne og truer drikkevandsforsyningen. På nogle små atoll-øer er linsen af ferskvand, som ligger over saltvandet, nu kun få centimeter tyk (3618 s.203).
index

HAVSTIGNING/DANMARK/SALTVANDINDSIVNING

Spiller indsivning af saltvand en rolle i Danmark?

Kun i få områder som mindre øer, bl.a. Langeland og Samsø, og nær ved lavtliggende kyster som Køge Bugt spiller indtrængende saltvand nogen rolle i Danmark (3626 s.101). Med stigende havniveau vil denne saltvandindtrængen dog blive forstærket og det kan enkelte andre steder begrænse mulighederne for vandindvinding (3626 s.101).
index

HAVSTIGNING/TURISME

Trues turistindustrien af havstigningen?

Når havvandet stiger bliver sandkysterne smallere og færre. Det betyder at turistindustrien vil falde. I mange lande i Caribien (Vestindien) udgør turistindustrien 15-18%, og den udgør 18% på Maldiverne(3618 s.204). Indsivning af saltvand på koraløer er et yderligere problem for turistindustrien.
index

HAVSTIGNING/ØER/MALDIVERNE

Hvor mange øer er der i øgruppen Maldiverne – og hvad er deres gennemsnitshøjde?

Maldiverne består af 1190 små øer(3618 s.203). De har i gennemsnit en højde på 1-1½ meter over det nuværende havniveau (3618 s.203).
index

HAVSTIGNING/ØKONOMI

Hvad koster det at sikre en kyst mod nedbrydning fra havet?

Ifølge en vurdering fra de amerikanske ingeniørtropper koster det mellem 1200 dollar og 3000 dollar pr. meter at sikre en kyst afhængig af, hvor aktive bølgerne er (3618 s.218). Det betyder at f.eks. en kystsikring af Chesapeake Bay vil koste mere end de økonomiske skader fra Andrew-orkanen, som var den kostbareste atlantiske orkan i det 20. århundrede, og som kostede ca. 25 milliarder dollars (3618 s.219).
index

HAVSTIGNING/ISTIDEN/ISTIDENS OPHØR

Hvor meget steg havet som følge af istidens ophør?

I forhold til havniveauet ved istidens maximum for 21000 år siden er havniveauet steget 125 meter på grund af isens smeltning, men lokalt har havstigningen været meget forskellig, fordi landet har hævet sig eller er vippet (3618 s.8). Havstigningen siden istiden er 600 gange større end havstigningen igennem de sidste 100 år.
index

HAVSTIGNING/BOLIGER

Hvor mange mennesker bor inden for 1 meter i højde fra havniveauet?

Det vurderes at ca. 100 mill. mennesker bor højst 1 meter over havets niveau (3618 s.xv)
index

HAVSTIGNING/BEFOLKNING

Hvor mange mennesker bor nærmere end 100 km fra havet?

Det blev for år 1994 vurderet, at 2,1 milliarder mennesker, dvs. 37% af verdens befolkning, boede nærmere end 100 km fra et hav (3618 s.1).
index

HAVET/VAND/MÆNGDE

Hvor meget af Jordens vand findes i havene?

Omkring 97% af Jordens vand findes i havene (3618 s.xiii) . Det meste af resten findes som gletschere og iskapper på Grønland og Antarktis. For 20.000 år siden, på toppen af den sidste istid, var meget mere af vandet bundet som is.
index

HAVET/VAND/FORDAMPNING

Hvor meget vand fordamper fra havene?

3/4 af Jordens overflade er dækket af hav. 419.000 km3 vand fordamper fra havene om året (3619 s.1). Heraf falder 106.000 km3 som regn eller sne over landområder (3619 s.1)
index

KUNSTVANDING/STØRRELSE

Hvor meget vand bruges til kunstvanding i verden?

Det gennemsnitlige årlige forbrug af vand til kunstvanding i verden varierer fra 12000 – 15000 m3/hektar i Nordafrika til under 400 m3/hektar i nogle mere vandeffektive vesteuropæiske lande (3618 s.111). I verden som helhed udgør kunstvanding 69% af det samlede ferskvandsforbrug (3618s.111). I USA udgør vand til kunstvanding 39% af det samlede ferskvandsforbrug (3618 s.111). Totalt vurderes vandmængden, der bruges til kunstvanding, til at være 3229 km3 vand (3618 s.111). Dette tal bygger på, at der i gennemsnit kunstvandes med 9450 m2/hektar (3618 s.111). , hvilket for det samlede kunstvandede areal på Jorden giver 2484 km3 vandforbrug (3618 s.111). Dette tal forhøjes med en faktor 1,3 for at tage hensyn til spild ved at der bruges åbne kunstvandingskanaler (3618 s.111).
index

KUNSTVANDING/UDNYTTELSE

Hvor stor en del af kunstvandingen optages rent faktisk af planterne?

Meningen med kunstvanding er naturligvis, at vandet skal optages i planterne, som derefter afgiver vandet som fordampning. Det skønnes, at 61% af kunstvandet i Nordamerika og 82% af kunstvandet i Asien udnyttes (3618 s.111). Det globale gennemsnit sættes til 78% (72-84%) (3618 s.111). Det svarer til 2519 km3/år vandforbrug (3618 s.111). Heri er dog også medtaget vand, som bare fordamper uden at være optaget af afgrøden, eller som er optaget af ukrudt. Det resterende vand, 22% (16-28%) siver ned i jorden (3618 s.111). Det svarer til 516-904 km3 vand pr år. Hvis 5% +/- 0,5% af dette vand antages at nå grundvandet er dette 23-50 km3 vand pr. år. Hvis 98% af det vand, som fordampede, ender med at falde som regn, og hvis igen 5% af denne regn siver ned til grundvandet, fjernes yderligere 103-146 km3 vand pr. år. Samlet vil 143-175 km3 vand pr. år i så fald nå grundvandet, svarende til en udeblevet havniveaustigning på 0,40-0,49 millimeter pr. år (3618 s.112). [Se næste spørgsmål/svar.]
index

KUNSTVANDING/UDBREDELSE

Hvor store landarealer kunstvandes i verden?

I 1996 blev ca. 263 million hektar i verden kunstvandet (3618 s.111). Heraf var 70% i Asien, 9,5% i Europa, 5% i Afrika og 15% i Nord-, Central- og Sydamerika (3618 s.111).
index

DIGER/HOLLAND/HØJDE

Hvor høje er digerne i Holland?

De højeste er 60 m (3614 s.141).
index

KYSTLINIE/EUROPA

Hvor lang er Europas kystlinie?

Europas kystlinie er 37.000 km lang (3614 s.125). Europa er verdens mest opdelte kontinent. Dets øer og halvøer udgør over 1/3 af dets areal (3614s.125). Gennemsnitsafstanden til en kyst er 340 km (3614 s.125).
index

KONTINENTER/LAVTLIGGENDE

Hvad er verdens lavest liggende kontinent?

Europa er verdens lavest liggende kontinent(3614 s.125). Gennemsnitshøjden af Europa er 300 m.
(3614 s.125).
index

ARALSØEN/VANDSTAND

Hvorfor synker vandoverfladen i Aralsøen?

I løbet af 30 år har Aralsøen mistet over halvdelen af sit areal, fra 69.500 kvadratkilometer i 1960 til 33.600 km2 i 1992 (3614 s.121). 2/3 af søens volumen er væk. Vandets overflade er sunket 16,5 meter. Siden 1960 er kystlinien trukket 36 km tilbage. Det skyldes alt sammen, at 9/10 af vandtilførslen til søen er væk, fordi det bruges som kunstvanding til bomuldsmarker, frugtplantager, vinmarker og tobaksdyrkning (3614 s.121). Tre gange mere vand fordamper fra søen end den mængde vand, som med floder løber til søen (3614 s.121). Grundvandstanden er faldet og jorden er blevet stadig mere salt. Begge dele har sænket landbrugsproduktionen.
index

GRUNDVAND/SAUDI ARABIEN/DANNELSE

Hvornår blev grundvandet under Saudi Arabien dannet?

Saudi Arabiens tørre klima modtager meget lidt regn, så vand må hentes op fra grundvandet eller ved at afsalte havvand. Ved hjælp af kunstvandingssystemer er Saudi Arabien blevet verdens sjette største eksportør af hvede (3614 s.115). Der bruges grundvand til denne kunstvanding. Det er "fossilt vand", som faldt som regn for ca. 20.000 år siden under en mere fugtig klimaperiode (3614 s.115). Der bruges 2000 liter til at producere 1 kg hvede i Saudi Arabien (3614 s.115).
index

IS/GRØNLAND/ÆNDRINGER

Stiger ismængden på Grønland som følge af mere nedbør?

Ifølge en undersøgelse fra 1998 kan man ikke konstatere, at isen bliver højere på Grønland (3618 s.38). Dette er dog stadig usikkert. Den i 2005 udkomne ACIA rapport konkluderer også, at vi fortsat ikke ved om Grønlands iskappe vokser eller formindskes. Hvis Grønlands iskappe vokser som følge af øget nedbør i det arktiske område kan dette modvirke havniveaustigningen, som ellers er en følge af varmere globalt klima.
index

CO2/HAVET/ABSORPTION

Hvor meget CO2 absorberer havene?

Verdens havområder absorberer ca. 2,0 gigaton carbon pr år fra CO2, som er udledt ved forbrug af fossil brændsel samt ved nedhugning af skov (3618s.106). Optagelsen af CO2 i havvandet danner hydrogenioner og carbonationer, som forbruger 3,0 km3 H2O pr år, svarende til en havniveausænkning på 0,008 mm pr. år (3618 s.106).
index

KLIMAÆNDRING/SKYER/REGN

Vil klimaændring medføre flere skyer?

Opvarmning af atmosfæren vil medføre mere fordampning af vand. Dette vand skal falde ned igen som regn. For at det kan ske må det regne, og det kan det kun fra skyer. Derfor vil der blive dannet flere skyer (Skydannelse kræver, at der er partikler at kondensere på, f.eks. støvpartikler, aerosolvæskepartikler, salt fra havet, støv fra ørkener, aerosoler fra træer og industriproduktioner, sod fra brande osv. (3733 comment 36). (3733comment 35). Vanddamp i atmosfæren udveksles dog også med havet lige over havoverfladen, især fordi havoverfladen er urolig og på grund af saltsprøjt, som kan virke som kondensationskerner. Høje skyer virker som drivhusgas (de har "netto positiv forcing", varmende virkning altså). Virkningen af skyer afhænger også af, hvor tykke de er, og hvor længe de eksisterer. Lave skyer virker ved at bortkaste stråling, dvs. reflektere lyset (kølende virkning, altså). Hvilken samlet nettovirkning skyerne vil have er uvist. Nogle klimamodeller viser, at der er en svag kølende virkning. Men andre klimamodeller angiver en lille varmende virkning, og i ingen af tilfældende er virkningerne dominerende over mere vigtige feedback-mekanismer som vanddamp og reflektion fra isoverflader mv. (3733comment 35).
index

SKYER/NAVNE

Hvem har givet skyerne navne?

Det har en mand ved navn Luke Howard, som boede i London. Det var i december 1802, at han indførte de stadig anvendte navne for skyer. Historien om ham er fortalt af R.Hamblyn i bogen The Invention of Clouds (New York, Farrar, Straus and Giroux 2001). På trods af at der findes utallige ord i det engelske sprog, manglede ord for de forskellige skytyper.
index

SKYER/TYPER

Hvad karakteriserer cirrus-skytypen?

Cirrus skyer er karakteriseret ved at have en ret bred skypartikel-størrelse. De indeholder mange små og mange store iskrystaller. Aerosol fra vulkaner har stor betydning for, hvilke partikelstørrelser, der er i cirrus-skyer (3616s.118).
index

SKYER/BETYDNING

Hvilken betydning har skytyperne på sollys-tilbagekastningen (albedo) ?

En helt overskyet himmel med cumulonimbus-skyer tilbagekaster 90% af sollyset. (Betegnelsen "nimbo" bruges om lave skyer af stor tykkelse, som ser mørkgrå ud og hvorfra regn falder hele tiden). En fuldstændig overskyet himmel af cirrostatus-skyer tilbagekaster 44-50% af sollyset (ref.3620 s.26). For stratocumulus-skyer er tallet 60%.
index

SKYER/GRUPPER

Hvad er de 10 basale grupper af skyer?

Skyer inddeles efter hvor højt de er placeret i atmosfæren, og efter deres form. Betegnelsen "alto-" betyder høj, men bruges om skyer i middelhøjde (altocumulus og altostratus). Skyer med forbetegnelsen "cirrus" er skyer i stor højde (cirrocumulos, cirrus, cirrostratus). Forbetegnelsen "nimbus" bruges om tætte skyer der giver regn. Lave skyer er nimbostratus, stratus, cumulus og cumulonimbus (ref. 3620 s.85). Cumulonimbusskyer strækker sig fra lav højde til stor højde.
index

SKYER/REGN/REGNDANNELSE

Kan man få skyer til at afgive regn?

Man kan udsprede sølviodid eller tøris (frossen CO2) fra et fly, eller sende sølviodid op fra jordoverfladen. Dette fremmer væksten af iskrystaller og øger regnen (ref. 3620 s.89). Man opnår formentlig undertiden 10-15% mere regn fra skyer, som allerede er begyndt at regne (ref. 3620 s.89). Nogle skyer er ikke modtagelige, f.eks. hvis de indeholder naturlige iskrystaller eller har en temperatur over frysepunktet gennem hele skyen (ref. 3620s.89). For tidlig regnfremkaldelse kan undertiden få skyer til at spredes ud, så de faktisk afgiver mindre regn (ref. 3620 s.89).
index

SKYER/REFLEKTION/DRÅBESTØRRELSE

Hvad betyder dråbestørrelsen for skyers reflektion af sollys?

Jo mindre dråberne er, jo mere vil de reflektere sollyset (3625 s.78 ). Man har fra satellitter kunnet konstatere, at skyer over skibsruter er mere reflekterende overfor sollyset (3625 s.78 ) Det skyldes, at afbrændingsprodukterne indeholder partikler. Partikler, der kan virke som kondensationskerner, omfatter foruden havsalt også sulfater, mineralstøv og aerosoler fra biomasseforbrænding (3625 s.78 )
index

SKYER/FLY/KONDENSSTRIBER/TEMPERATUR

Ved hvilken temperatur dannes kondensstriber efter fly?

Kondensstriber efter fly dannes ved, at vanddampen kondenserer til iskrystaller. Det sker kun, når temperaturen er mellem -50 og -70 °C (3614s.149). Fly slipper vanddamp og kuldioxid samt partikler ud i atmosfæren, hvor de kan ændre koncentrationen af ozon og methan og øge mængden af skyer højt oppe (3626 s.40-41). Flyenes kondensskyer virker opvarmende på Jorden ligesom høje tynde skyer.
index

SKYER/FLY/KONDENSSTRIBER/BETYDNING

Hvilken betydning har udstødningen fra fly for klimaet?

De skystriber, som kan dannes efter fly, har næppe betydning for solindstrålingen (3614 s.149.). Men de reducerer varmeudstrålingen fra jorden i at nå ud i rummet (3614 s.149.). Ifølge en NASA computersimulation vil blot 2% forøgelse i is-skyerne hæve Jordens gennemsnitstemperatur 1°C (3614 s.149).
index

SKYER/FLY/KONDENSSTRIBER/CO2

Hvor meget CO2 udledes ved flyvning?

Flyvning er den mest energiforbrugende transportform. Næsten 3 millioner ton flybrændsel forbruges hvert år over blot det tyske luftrum (3614 s.149). Dette udleder 8,7 millioner ton CO2, igen blot over Tyskland (3614 s.149) samt 3,4 mill. ton vanddamp, 48.000 ton kulilte, 29.000 ton nitrogenoxid, 9000 ton carbonhydrider og 2700 svovldioxid (3614 s.149).
index

SKYER/FLY/KONDENSSTRIBER/REDUKTION

Hvordan ville forurening fra fly kunne nedbringes?

Man kunne begrænse de korte flyvninger, som let kan foretages på anden måde. Man kunne sætte grænser for, hvor meget forurening fly må udsende. Man kunne forbyde flyvninger over 10 km højde (3614 s.).
index

ATMOSFÆREN/TEMPERATUR/HØJDEN

Hvor meget falder temperaturen med højden?

Det lodrette temperaturfald er ca. 6,5°C pr. km (ref. 3620 s.38). Dette er et gennemsnitstal, og det faktiske temperaturfald varierer afhængig af højden, sæsonen og stedet (ref. 3620 s.38). En beregning for det globale gennemsnit for juli måned viste f.eks. at temperaturen faldt 5°C i de nederste 2 km, 6°C mellem 4 km og 5 km, og 7°C mellem 6 og 8 km (ref.3620 s.38). Værdierne for vinteren er generelt mindre, og værdien over store kontinenter kan endog være negative. Det vil sige at temperaturen faktisk stiger med højden i de nedre lag (ref. 3620 s.38). Det skyldes kraftig udstråling fra snedækkede overflader. Det samme gælder, når tæt, kold luft ophobes ved foden af bjerge på klare, stille nætter. Så kan temperaturen oppe i bjergene være mange grader højere end i bunden af dalen (ref. 3620 s.38).
index

ATMOSFÆREN/SOLSTRÅLING/MÆNGDE

Hvor meget af solstrålingen når igennem atmosfæren til jordoverfladen?

48% af solstrålingen uden for jorden når ned til jordoverfladen (ref. 3620s.50). Solstråling tabes ved tilbagekastning, især fra skyer, og ved absorption, især af vanddamp.
index

SKOV/KLIMAÆNDRING

Kan klimaændringen reduceres ved at plante skov?

Træer opfanger CO2 og nedbringer derved koncentrationen af denne drivhusgas i atmosfæren. På den anden side vil skov absorbere mere sollys end landbrugsjord, især på høje breddegrader, hvor jorden ellers ville være snedækket om vinteren og dermed ville reflektere det meste af sollyset (3626 s.46).
index

NÅLESKOVE/TAIGA/STØRRELSE

Hvor meget af Jordens nåleskove vokser i Ruslands taiga?

Den russiske taiga omfatter ca. halvdelen af Jordens nåleskove (3614s.109). Omkring 1/3 af skovarealet udnyttes nu af træindustrien. Spildmængden fra træhøsten udgør 20-40% (3614 s.109), fordi fældede træer enten rådner på stedet eller synker under transport på floder. Jorden på den russiske taiga er sådan, at der ikke kan gro træer på den i lang tid, efter at træerne er fældet. Ofte undlader tømmerfirmaerne at plante skov igen, fordi det nedsætter det økonomiske udbytte på kort sigt (3614s.109).
index

KORALLER/MILJØKRAV

Hvilket miljø kræver koralrev?

Tahiti er den mest kendte ø med koralrev omkring. Sådanne øer udvikler sig kun i klart, iltrigt, saltholdigt havvand, hvor den månedlige gennemsnitlige minimumstemperatur ikke falder under 22°C (3614 s.117). Kun under sådanne betingelser kan koral-polypperne leve og filtrere calciumcarbonat fra havvandet for at opbygge deres skrøbelige kalkskelet. Deres kalkskelet koloniseres efterfølgende af alger, som fylder hulrummene op og cementerer skelettet (3614 s.117).
index

BYER/TEMPERATUR/MEXICO CITY

Hvor meget er temperaturen steget i Mexico City på grund af menneskets tilstedeværelse der?

Ud af Mexicos befolkning på 93 millioner bor 16 millioner i "Zona Metropolitana" i Mexico City (3614 s.123).
Menneskelige aktiviteter i Mexico City øger temperaturen af luften nær jorden med 4-5 °C (3614 s.123). Luftforureningen er så høj, at mange har bronchitis og andre lidelser i hals og øjne.
index

ANTARKTIS/ISEN/MÆNGDE

Hvor meget udgør isen på Antarktis af hele verdens ferskvandmængde?

Isen på Antarktis udgør 80% af verdens ferskvandsmængde(3614 s.99). Isen er op til 4 km tyk (3614 s.99). Antarktis er sammen med ishylden omkring Antarktis på 14 mill. kvadratkilometer (3614 s.99).
index

PLANKTON/ALGEOPBLOMSTRING

Hvad kan alge-opblomstring medføre?

Vækst af planktonalger som følge af sommervarme og næringstilførsel kan medføre så store algemængder, at havet farves eller bliver giftigt, og rådnende alger kan opbruge ilten i vandet, så fisk, krebsdyr og bløddyr dør. Algeplage i 1980'erne og 1990'erne medførte over 40% nedgang i turismen langs den sandede kyst mellem Venedig og sydpå til Ancona på Italiens nordlige østkyst (3614 s.89). Den italienske regering forsøger at begrænse forureningen fra landbruget, som tilfører gødningsmidler til floden Po, der udmunder et sted syd for Venedig (3614 s.89).
index

PLANKTON/DYBDE

Hvor dybt lever planktonalger i havet?

Planktonalgerne synker til tider langt ned i havet, og hæves til andre tider mod havoverfladen. Derfor udgøres planktonalgernes habitat af det øverste af havet ned til 160 meters dybde, forudsat at der findes lys (3614s.84). Koncentrationen af planktonalger er sæsonbestemt, og når forårets sollys kommer, begynder en eksplosiv vækst (3614 s.84).
index

EL NIÑO/ÅRSAG

Hvad skyldes El Niño fænomenet?

Hovedårsagen til El Niño fænomenet er to lufttryk-systemer, det australsk-asiatiske lavtryksystem og det sydlige Stillehavs højtrykssystem (3614 s.81). Disse to systemer opfører sig altid modsat af hinanden. Når lufttrykket i det sydlige Stillehav er særligt højt, er der lavtryk i den australsk-asiatiske region, og omvendt. Denne fordeling af lufttryk er, sammen med to cirkulationsceller, ansvarlig for El Niño fænomenet (3614 s.81).
Den ene cirkulationscelle er påvirket af varm luft, som stiger op i atmosfæren i området omkring ækvator. Denne luft bevæger sig mod polerne, og synker ned igen omkring 30° på nordlig og sydlig halvkugle. Derefter vender luften tilbage til ækvator som almindelige overfladevinde.
Den anden cirkulationscelle er sammensat af luftmasser, som bevæger sig fra øst mod vest i lave højder nær ækvator, for så senere at returnere mod øst i højere luftlag. Den del af denne cirkulationscelle, som findes i lav højde, presser varmt overfladevand foran sig mod vest med tilstrækkelig energi til at hæve havniveauet i det australsk-asiatiske område med 25 cm (3614 s.81). Denne mod-vest-rettede flytning af vand kompenseres af Humboldtstrømmen, som er kold, meget iltrig og som bringer meget næringsstof med sig. Denne strøm stiger op ud for Sydamerikas kyst. Derfor er der særlig mange fisk og fiskeædende fugle og dyr her.
Imidlertid kan ændringer i forskellen på atmosfæretrykket mellem et australsk-asiatisk lavtryk og et højtryk over det sydlige Stillehav svække hele systemet af luftmasse-udveksling: Der sker det, at varmt vand sendes tilbage østpå, hvor det opvarmer luftmasserne. Den opstigende arm af den store luftcirkulation bevæger sig mod øst i retning mod Sydamerikas vestkyst, hvor den forårsager kraftig nedbør og karakteristiske skyformationer, når den opstigende varme luft kondenserer til vanddråber og skydannelser ud for Peru og Equadors kyst. Den opstigende næringsrige Humboldtstrøm svækkes og fiskebestanden og dyrelivet i havet går tilbage. I denne situation får Australien og Asien alvorlig tørke (3614 s.81).
index

ISTIDEN/ALPERNE/ISTYKKELSE

Hvor stor var istykkelsen i Alperne under istiden?

Tykkelsen af isdækket over Alperne under istiden var op til 2200 meter (3614 s.71). Gletscherne trak sig efter istiden tilbage. I det noget koldere klima mellem 1500-tallet og midt i 1800-tallet avancerede fronten af gletscherne igen. Da det senere blev varmere trak de sig igen tilbage. Den største gletscher i de østlige Alper er Pasterze, der er 8 km lang (3614s.71). Den har mistet over 1/3 af sit areal siden 1850 (3614 s.71). I dag er den stadig ved at trække sig tilbage (3614 s.71).
index

HAVET/HAVSTIGNING/CO2

Hvor meget er havet steget på grund af øget CO2-koncentration i atmosfæren?

CO2-stigningen har (sammen med stigningen af andre drivhusgasser) fået havniveauet til at stige 10-15 cm (3614 s.69).
index

CO2/ATMOSFÆREN/MÆNGDE

Hvor meget udgør CO2 af Jordens atmosfære?

CO2, carbondioxid eller kultveilte, udgør 0,03 procent i volumen, (og 0,04 procent i vægt) af atmosfæren (3614 s.69). Mængden af CO2 i atmosfæren var 280 ppm (dele pr. million) i år 1750 (3614 s.69), men er steget meget siden, og er i 2005 på 380 ppm. [380 ppm betyder 380 dele pr. million, dvs. 380/1.000.000 eller 0,000380 eller 0,0380 %].
index

CO2/DANNELSE

Hvordan dannes CO2?

CO2, carbondioxid eller kultveilte, dannes ved dyrs og planters ånding (respiration). Det dannes også ved forgæring og ved forbrænding af kulholdige brændstoffer, bl.a. fossile brændstoffer. (Planter optager CO2ved fotosyntesen, hvilket normalt overtrumfer deres CO2-udledning ved ånding).
index

CO2/MÅLING/MAUNA LOA

Hvad er Mauna Loa?

Mauna Loa er en 4170 m høj vulkan på Hawaii. Vulkanen rejser sig fra bunden af havet, og er derfor over 9000 m høj. Havbunden ligger altså 5000 m under havoverfladen. Vulkanen er den eneste på Hawaii, som stadig er aktiv (3614 s.33
index

OZONLAGET/HØJDE

I hvilken højde findes ozonlaget?

Stratosfærens ozonlag findes i 15-50 km højde (3614 s.62).
index

OZONLAGET/DANNELSE

Hvordan dannes ozon?

Stratosfærens ozon dannes ved at lys spalter oxygen (ilt). Ved udsættelse for ultraviolet lys (UV-lys) med en bølgelængde, der er kortere end 242 nanometer, spaltes oxygenmolekylet, der består af to oxygenatomer. (1 nanometer er 1 milliardedel meter, 10(-9) meter ). Under medvirken af en ledsagende partner (ofte oxygen eller nitrogen) vil hver af de to oxygenatomer kombineres med et yderligere oxygenatom og derved danne ozon, som består af tre oxygenatomer (3614 s.62). Da sollyset er mest intens over ækvator dannes mest ozon her, men transport i atmosfæren fører efterhånden denne ozon mod polerne.
Sollyset nedbryder også ozon (ud over at danne det). Ved bølgelængder under 1200 nanometer spaltes ozonmolekylet, der består af 3 oxygenatomer. Det spaltes til et oxygenatom og et oxygenmolekyle (bestående af de to resterende oxygenatomer). Undertiden vil to således frigjorte oxygenatomer kombineres under deltagelse af en partner, som accepterer den energi, som frigives i reaktionen, og der dannes derved et nyt oxygenmolekyle (ilt, O2).
index

OZONLAGET/OZONHULLET/ÅRSAG

Hvordan nedbrydes ozonlaget?

Over 30 forskellige stoffer, der indgår i næsten 200 forskellige kemiske reaktioner, bidrager til at nedbryde ozonlaget i stratosfæren (3614 s.63). Blandt andet er CFC-molekyler (kendt som freonmidler i køleskabe) i stand til at nedbryde ozon. Når de chlorholdige CFC-molekyler når op i stratosfæren, nedbrydes de af ultraviolet lys og frigiver deres chloratomer. Chloratomet accelererer den katalytiske nedbrydning af ozon.
index

Kulde har betydning, idet ekstremt kolde skyer (-78°C) medfører, at chlor-hydrogen molekyler og chlor-nitrat molekyler ophobes på disse ekstremt kolde skyer. De kolde skyer synker og bringer deres aggressive chlorforbindelser med sig.
I løbet af vinteren på Antarktis ophobes skyer der indeholder forstadier til stoffer, som, når solen kommer om foråret, pludselig kan frigive en stor mængde af aggressive chlorforbindelser, som der ikke findes nok af andre molekyler til at binde kemisk, og som derfor kan føre til alvorlig katalytisk nedbrydning af ozonlaget. Nedsynkningen af de kolde skyer og luftmasser medfører, at der dannes en vind, som cirkler omkring sydpolen og Antarktis. Denne cirkelstrøm (vortex) forhindrer ozonrig luft i at nå frem til Antarktis-luftrummet. Når sommeren kommer, opvarmes stratosfæreskyerne og forsvinder. Derved kan ozonholdig luft igen nå frem.
index

Desuden neutraliseres chloratomerne for en tid af luftformige nitrogensyrer og nitrogendioxid, som kan binde chlor, så det ophører med at katalysere ozonnedbrydningen, – indtil en ny vinter kommer. Som nævnt indledningsvis er de faktiske kemiske forhold mere komplicerede end her nævnt.
I de sidste 10 år er koncentrationen af chlorbærende molekyler i stratosfæren forøget med en faktor seks (3614 s.63).
index

OZONLAGET/NEDBRYDNING

Hvor meget er ozonkoncentrationen faldet?

Ozonkoncentrationen i centeret af ozonhullet ved Antarktis er faldet fra 240 Dobson-enheder i 1975 til under 120 Dobson-enheder i dag (3614 s.63). De mest dramatiske reduktioner i ozonkoncentration er blevet målt i højder på 15-20 km over havniveau (3614 s.63). Her er ozon-faldet på ca. 95%! (3614 s.63). I begyndelsen var kun september og oktober måned påvirket, men nu er flere måneder involveret. Det arktiske område, dvs. polarområdet på den nordlige halvkugle, er varmere på grund af havområderne, og derfor er ozonhullet væsentlig mindre udtalt på den nordlige halvkugle. Desuden er de cirkulære vinde mindre stabile i arktis. Det betyder, at ozon kan tilføres fra lavere breddegrader. Det er ikke muligt ved Antarktis.
index

OZONLAGET/OZONHULLET/BETYDNING

Hvad betyder ozonhullet for den ultraviolette stråling og hudkræft?

En 1% nedgang i ozonlaget vil resultere i en 2% forøgelse af den ultraviolette stråling ved Jordens overflade og en 3% forøgelse af hudkræft (3614 s.61).
index

OZONLAGET/OZONHULLET/CFC-GASSER/MÆNGDE

Hvor meget CFC-gas blev udledt?

CFC-gasser blev, indtil de blev forbudt, brugt som drivmiddel i sprøjtedåser og kølemiddel i køleskabe. Der blev udledt 700.000 ton årligt, især fra industrilandene på den nordlige halvkugle. Virkningen på ozonlaget var derimod kraftigst på den sydlige halvkugle (3614 s.59). [Se hvorfor under spørgsmålet: Hvordan nedbrydes ozonlaget?]
index

OZONFORURENING/MÆNGDE

Hvor meget har ozonkoncentrationen ændret sig?

Koncentrationen af det ozon, som på grund af forurening findes i den nedre del af atmosfæren, er øget gennemsnitligt 1,2% pr. år siden 1970 (3614s.62). I samme tidsrum er ozonlaget i stratosfæren nedsat med 0,6% pr. år (3614 s.62). Koncentrationen i stratosfæren fortsætter med at sænkes med 0,2% pr. år. Uheldigvis kompenserer den øgede mængde af ozon, der findes lavt i atmosfæren, ikke for tabet af ozon højt i atmosfæren. Det skyldes, at mængden af ozon nederst i atmosfæren er af ubetydelig mængde, hvis man sammenligner med den mængde, som findes i stratosfæren.
index

KLIMAÆNDRING/BANGLADESH

Hvorfor er Bangladesh særlig udsat ved klimaændring?

Bangladesh er et fugtigt land, med helt fladt lavland, samt et stort delta dannet af floderne Ganges og Brahmaputra. Ganges er 10 km bred, hvor det mødes med den 5 km brede Meghna-flod. Oversvømmelser sker, når storm og tidevand forhindrer afstrømningsvand fra monsunregnen og smeltevand fra Himalaya i at løbe bort. Under sådanne situationer kan vandstanden stige 7 m (3614 s.57). Befolkningstætheden er 500 mennesker pr. km2, en af verdens største befolkningstætheder. Ris kan høstes flere gange om året. Der findes rissorter, som tåler høj vandstand, og rissorter, som kan overleve når vandstanden er lav. Den vigtigste handelsvare i Bangladesh er jute (3614 s.57).
index

KRIGE/GOLFKRIGEN/OLIEKILDERS AFBRÆNDING/SOD

Hvor meget sod udsendtes fra de brændende oliekilder under Golfkrigen?

Under Golfkrigen, der efter Iraq's diktator Saddam Husseins invasion i Kuwait startedes af USA 17. jan. 1991, blev 727 oliekilder i Kuwait antændt af Iraq (3614 s.49). De brændte indtil november 1991, indtil de alle var slukket af 27 brandmandshold fra 11 lande (3614 s.49). Ca. 11.000 tons sod blev udsendt dagligt fra brandene (3614 s.49). Vinde forhindrede, at atmosfæren over 2 km højde blev forurenet, ellers kunne resultatet have været nedsat solindstråling (3614 s.49).
index

ØRKENER/SAHEL/ANTAL MENNESKER

Hvor mange mennesker bor i Sahel-ørkenen?

Sahelområdet udgør 10% af Afrika (3.1 mill. km2) (3614 s.39). Omkring 43 mill. mennesker bor i Sahelzonen, som strækker sig tværs over Afrika (3614 s.41). Kraftig overgræsning af kvæg sker under tørre perioder.
index

KLIMAÆNDRINGER/ØKONOMI

Hvad koster klimaændringerne?

Det afhænger af, hvor lang tidshorisonten er. En pludselig miljøændring vil være dyrere end en klimaændring, som fordeles over mange år. Hvis risikoen for hurtige ændringer over 1-2 årtier medtages i overvejelserne, vil det betyde en meget større omkostning.
index

VENUS/REFLEKTION

Hvor meget af sollyset reflekteres på Venus?

De tykke skyer på Venus tilbagekaster 75% af sollyset, og lader kun 25% komme igennem (3623 s.34) [eller kun 1-2% ?]. Til sammenligning optager Jorden 70% af sollyset. På trods af at Venus er tæt ved solen optager den mindre solenergi end Jorden (3623 s.34).
index

SOLEN/ÆNDRINGER

Har solen ændret sig?

Solen har gennem de sidste 4 milliarder år, som Jorden har eksisteret, øget sin solenergi 30% (3623 s.161).
index

ISTIDEN/OPHØR/TIDSPUNKT

Hvornår var istiden definitivt slut og al istidens is væk?

Det er 4000-5000 år siden, at den sidste rest af istidens is forsvandt, således at der kun var den is tilbage, som vi stadig har (3618 s.xviii, s.37).
index

BYER/JORDEN/AREAL

Hvor meget af Jordens overflade benyttes til byer?

Omkring 1% af Jordens totale landareal er byer (3618 s.103). På trods af det relativt lille landareal betyder byernes overflade, som er delvis ugennemtrængelig for vand, at fordampningen fra disse landområder reduceres kraftigt. Også nedsivningen af vand til grundvandet nedsættes kraftigt. Dette medfører faldende grundvandniveau og øget afstrømning fra området (3618 s.104)
index

GRUNDVAND/BYER/ÆNDRINGER

Hvordan ændres grundvandet under verdens byer?

Sænkning af grundvandet er kraftig i Mexico City, Tucson, Houston, Bangkok, Venedig, Shanghai, Tokyo og Calcutta. Det betyder at landet synker, (relativ havniveaustigning) og at saltvand nogle steder siver ind. I modsætning hertil er grundvandniveauet i nogle byer steget på grund af nedsættelse af vandoppumpningen og på grund af lækage fra vandledninger og kloakker. Det ses i byer som London, Cairo, Ryhadh, byer i den Persiske Golf, Saudi Arabiens byer og Barcelona (3618 s.104).
index

CO2/PLANTER

Hvordan nedsætter planter atmosfærens indhold af CO2?

Planter optager CO2 i forbindelse med fotosyntesen, og indbygger carbonet i organiske stoffer. Øget CO2 koncentration i atmosfæren bevirker øget fotosyntese, når det kombineres med øget forbrug af nitrogengødning. Nitrogen kommer fra tilsat gødning og fra afbrænding af fossilt brændsel (3618 s.106). Optagelsen af 1,3 gigaton carbon svarer til 1,95 km3 tør plantebiomasse (3618 s.106). Som en sidegevinst ved planternes udnyttelse af højere CO2-koncentration holdes spalteåbningerne i bladene sig åbne i kortere tid, fordi der er mere CO2, og dermed mistes mindre vand (3626s.96). Derfor har planterne i denne situation mindre vandbehov (3626s.96).
index

CO2/UDLEDNING/FOSSILE ENERGIKILDER

Hvilke fossile energikilder leverer mest CO2-udledning?

Af de tre dominerende typer af fossil brændsel, som udsender CO2, er olie (og andet flydende brændsel som f.eks. benzin) og kul (og lignende fast fossil brændsel) næsten lige dominerende: 43% af CO2-udledningen kommer fra flydende fossilt brændsel, 41% fra fast fossil brændsel og 16% fra naturgas (3618 s.105). Disse tre kilder bidrager med henholdsvis 2,28 gigaton, 2,14 gigaton og 0,81 gigaton carbon pr år (3618 s.105). (1 Gigaton = 10(15) gram). Omregnet til CO2-masse bidrager naturgas til 2,97 gigaton CO2/år.
index

SKOV/TROPISK/MÆNGDE

Hvor meget tropisk skov har vi tilbage?

Tropisk skov er reduceret fra ca. 1,80 milliarder hektar i 1990 til 1,73 milliarder hektar i 1995 (3618 s.106). Det er en reduktion på 0,07 milliarder hektar over 5 år.
index

VÅDOMRÅDER/AREAL

Hvor stort er arealet af Jordens vådområder?

Vurderinger af det samlede globale areal af vådområder (wetland) skønnes af forskellige forskere til at være mellem 5,26 millioner km2 og til 8,56 million km2 (3618 s.107).
index

VÅDOMRÅDER/CARBON/OPHOBNING

Hvor meget carbon ophobes i vådområder?

Før man (omkring år 1795) i større stil begyndte på skovfældning, for at bruge jorden til landbrug, ophobede tempererede vådlandsområder carbon med en hastighed på 56,9 – 82,6 million ton carbon pr. år (3618 s.107). Ud fra dette tal har man skønnet, at nutidens dræning af vådområder og omdannelse til landbrugsjord svarer til udledning af CO2 på mellem 22 og 101 million ton carbon pr. år (3618 s.107).
index

LANDBRUG/DANMARK/AREAL

Hvor stor en del af Danmarks areal optages af landbruget?

Dansk landbrug og dets tilknyttede aktiviteter lægger beslag på 2/3 af landets areal (3626 s.103). Landbruget udgør kun ca. 2% af økonomien hvad angår den primære landbrugsproduktion (3626 s.103). , men den udgør 18% af eksporten (3626 s.103). Ved den klimaændring, man forventer i Danmark, vil denne eksport kunne øges (3626 s.105). Det vil dog i så fald kræve mere kvælstofgødning. (3626 s.105).
index

LANDBRUG/DANMARK/CO2

Hvor meget CO2 udleder landbruget i Danmark?

Landbruget i Danmark dyrker 62% af Danmarks areal og står for 20% af Danmarks udslip af drivhusgasser (3627 s.22).
index

BYGNINGER/DANMARK/VÆRDI

Hvad er den samlede værdi af bygninger i Danmark?

Værdien af bygningerne i Danmark er vurderet til godt 2200 milliarder kr.(3627 s.28). Næsten halvdelen er bygget i perioden 1960-1989. De bygninger, som opføres de næste 20 år, må forventes stadig at være i brug i år 2100 (3627 s.28).
index

OPVARMNING/ENERGI/DANMARK/OMFANG

Hvor meget af Danmarks energiforbrug går til opvarmning?

Omkring 30% af Danmarks energiforbrug går til opvarmning (3627 s.29).
index

KLIMAÆNDRING/JERNBANESPOR/HOLDBARHED/DANMARK

Hvor længe holder jernbanespor i Danmark?

Jernbanespor bliver omlagt med 25-40 års mellemrum (3627 s.31).
index

KLIMAÆNDRING/KLOAKSYSTEM/STØRRELSE/DANMARK

Hvor stort er kloaksystemet i Danmark?

Afløbssystemet til regnvand og spildevand består i Danmark af over 73000 km rør (3627 s.29). Der er 10.000 pumpestationer og 4300 overløbsbassiner (3627 s.29). Den samlede værdi af alt dette er 245-300 milliarder kr (3627s.29). Den typiske levetid er 50-100 år (3627 s.29).
index

LA NIÑA/VIRKNING

Hvad er La Niña?

I hælene på en El Niño kommer ofte en La Niña. Under La Niña afkøles områder i det sydlige Stillehav, medens det tropiske Atlanterhav opvarmes. Det skaber betingelser for udvikling af hyppige og stærke tropiske orkaner og cycloner (3619 s.xi)
index

El NIÑO/VIRKNING

Hvad er El Niño?

El Niño år er unormalt varme år på tropiske breddegrader (3619 s.5). El Niño er et vejrsystem, som er kendt for dets katastrofale vejrforhold. Med meget voldsomme skybrud, floder der går over deres bredder og landskred som ødelægger bygninger og medfører omkomne. Og som i andre områder af verden medfører tørkekatastrofer og skovbrande. Varme havtemperaturer ødelægger store populationer af fisk, dræber koraller og medfører at mange dyr i havet vandrer langt væk. Dertil kommer rasende orkaner, eroderede strande og ødelagte bygninger langs kysterne. I tidligere tider skulle dertil lægges talrige skibsforlis (3619 s.xi). Nogle måneder efter, at man i Peru og Equador har oplevet katastrofal regn og oversvømmede floder, optræder vinterstorme ved Stillehavskysten i Nordamerika og tørke i Indonesien, Kina, Australien og Indien (3619 s.16). Under en El Niño forskubbes nedbørsforholdene i troperne, så Indonesien og Australien får tørke. Tørke får de også i det østlige Brasilien og i det sydlige Afrika. Derimod regner det alt for kraftigt i Ecuador, Peru og Chile (3626 s. 30). El Niño medfører, at der kommer flere tropiske storme i Stillehavet, men derimod færre end normalt i Caribien (3626 s. 30).
index

El NIÑO/VIRKNING/BETYDNING

Hvornår begyndte videnskaben at interessere sig for El Niño?

El Niño fænomenet blev ikke studeret i væsentlig grad før en særlig kraftig El Niño forekom i 1957, hvilket tilfældigvis faldt sammen med, at året var det Internationale Geofysiske År (3619 s.4). El Niño fænomenet blev dog først almindelig kendt i den industrialiserede verden i 1972-73 (3619 s.18). Der havde i en halv snes år foregået en "tunkrig" mellem USA og Peru. Kanonbåde fra Peru forsvarede fiskeriterritoriet mod fremmede tunfiskertrawlere. I 1968 konfiskerede general Juan Valasco-Alvarado, der havde taget magten i Peru ved et militærkup, de amerikanske olieboringer ved landets nordkyst. Peru søgte og fik politisk støtte fra Sovjetunionen. I de år var Peru verdens største fiskernation. De fangede især ansjos [eng.:anchovies], Engraulis ringens. Det er en koldvandsfisk, som lever i den planktonrige Perustrøm. I 1970 høstede Peru næsten 10 millioner ton af denne fisk. Biologer advarede om, at hvis et så stort fiskeri faldt sammen med en El Niño, ville det bringe artens overlevelse i fare (3619 s.18). Der blev ikke lyttet til denne advarsel. I 1971 var ansjos-fangsten på 12 millioner ton ansjoser. Men så ramtes Peru af El Niño i 1972-73. Denne El Niño var ikke århundredets værste, men netop Peru blev hårdt ramt (3619s.18). Populationen af ansjoser var svækket af overfiskningen, og på grund af El Niño ikke i stand til at gyde i normalt omfang i det varme vand. Fiskerbådene begyndte at vende tomhændede hjem, og fuglefjeldene skrantede. Fiskeforarbejdningsfabrikkerne var lammede og på strandene lå døde fugle og sæler (3619 s.18). Af de ca. 27,5 millioner havfugle i 1970 overlevede kun 1,8 million krisen (3619 s.18). I 1982 var dette tal steget til 8 millioner fugle (3619 s.18). Selv i 1990'erne nåede fuglebestanden aldrig over 10 millioner fugle (3619 s.18). Blandt disse fugle er skarver (guanay) særlig bemærkelsesværdige, idet deres ekskrementer, som ophobedes ved skarvkolonier på små klippeøer ud for kysten, er en naturlig gødning, som kendes som guano. Det var en af Perus hovedeksportkilder midt i 1800-tallet. I dag udnyttes det stort set ikke (3619 s.18).
Sammenbruddet af fiskebestanden ud for Peru var første gang, hvor en stor fiskebestand blev ødelagt for øjnene af verdens fiskerimyndigheder. Det var ganske vist sket tidligere i form af Stillehavssardiner ved Californien i 1940'erne og Sakhalin-sardinerne i 1920'erne, men det var længe siden (3619 s.18).
index

El NIÑO/HYPPIGHED

Er der en regelmæssighed i El Niño fænomenets forekomst?

Præcise studier af hyppigheden af El Niño og den "sydlige oscillation" (ENSO) har vist, at der er en regelmæssighed, idet de grundliggende forekommer med 3½ års mellemrum. Kraftigere El Niño kommer hver 6. år (3619 s.9). Årsagen til denne underliggende regelmæssighed er ukendt.
index

ATMOSFÆREN/LAGDELING/TROPOSFÆREN

Hvad er troposfæren?

Atmosfærens nederste lag kaldes Troposfæren. Den slutter ved "tropopausen" i ca. 10 km højde. Denne højde varierer, bl.a. er højden 16 km ved ækvator, hvor der er stor opvarmning og lodrette konvektionsstrømme, medens højden ved polerne kun er 8 km (ref. 3620s.16). Over troposfæren kommer vi til stratosfæren.
index

ATMOSFÆREN/LAGDELING/STRATOSFÆREN

Hvad er stratosfæren?

Medens troposfæren bliver jævnt koldere med stigende højde, bliver stratosfæren varmere med højden. I begyndelsen ikke så meget, men over f.eks. 30 km højde bliver temperaturen i stigende grad varmere med højden. Når stratosfæren bliver varmere med højden skyldes det, at luftarterne absorberer stråling. Ozonlaget findes i hele stratosfærens højdemæssige udstrækning, mest tæt i ca. 22 km højde (ref. 3620 s.17).
index

ATMOSFÆREN/LAGDELING/MESOSFÆREN

Hvad er over stratosfæren?

Stratosfæren stopper ved "stratopausen", idet vi så kommer til mesosfæren. Temperaturen falder med stigende højde igennem mesosfæren, ned til et minimum omkring -133°C (ref. 3620 s.18). Mesosfæren er fra ca. 50 km højde, hvor trykket er 1 millibar, til ca. 80 km højde, hvor trykket kun er 0,01 millibar (ref. 3620 s.18). Den slutter med "mesopausen", hvorefter vi kommer til thermosfæren. Temperaturen stiger med stigende højde gennem thermosfæren. Den slutter ca. ved 110 km højde. Atmosfæren påfører stadig et tryk på rumskibe i 250 km højde (ref. 3620 s.168. Over 100 km højde bliver atmosfæren i stigende grad påvirket af kosmisk stråling, solens røntgenstråler og ultraviolet stråling, som fremkalder ionisering eller elektriske ladninger ved at adskille negativt ladede elektroner fra neutrale oxygenatomer og nitrogenmolekyler, og efterlade atomet eller molekylet med en positiv ladning (en ion). Derved kan dannes Nordlys.
Betegnelsen ionosfæren bruges ofte om atmosfæren over 80 km højde (ref. 3620 s.18).
Basis af exosfæren er mellem 500 km og 750 km. Her danner atomer af oxygen, hydrogen og helium, hvoraf 1% er ioniserede, en slags atmosfære, hvor gaslovene ikke mere kan bruges.
index

NORDLYS/DANNELSE

Hvad er Nordlys?

Nordlys (Aurora borealis) og Sydlys (Aurora australis) dannes ved at ioniserende partikler trænger igennem atmosfæren fra ca. 300 km til 80 km højde, navnlig i områder af Jorden, der ligger mellem 10° og 20° breddegrad i forhold til Jordens magnetiske poler. Undertiden kan nordlys og sydlys ses i højder op til 1000 km, hvilket viser den store udstrækning af atmosfæren.
index

ATMOSFÆREN/OPBYGNING

Hvad består atmosfæren af?

Atmosfæren har en konstant sammensætning af gasarter op til 80 km højde eller mere (ref. 3620 s.19). Ozon er en undtagelse, idet det kun forekommer i et område, som stort set er lig med stratosfæren, især den nedre stratosfære.
Halvdelen af atmosfærens masse findes i de nederste 5 km (ref. 3620 s.19). Lufttrykket er ved den gennemsnitlige havoverflade 1013 millibar (ref.3620 s.19). Med højden aftager trykket logaritmisk (ref. 3620 . Atmosfæren har tre relativt varme lag, troposfæren, stratopausen og den øvre thermosfære – adskilt af kolde lag over tropopausen (i den nedre stratosfære) og mesopausen (ref. 3620 s.19).
index

SOLEN/TEMPERATUR

Hvad er solens temperatur og udstråling?

Solens udstråling til rummet, ved en temperatur på 5760 °Kelvin, er 3,84 x 10(26) Watt (ref. 3620 s.20). Solen er 150 mill km væk. Energien er omvendt proportional med kvadratet på afstanden (ref. 3620 s.20). Med den store afstand til solen modtager Jorden derfor kun en lille del af solenergien. Den energi, som det øverste af atmosfæren modtager fra solen, kaldes solkonstanten (på en flade vinkelret mod solen, og i gennemsnitsafstanden til solen). Solkonstanten er 1368 Watt/m2 (ref. 3620s.20). 8% er ultraviolet lys, 39% er synligt lys (0,4 – 0,7 mikrometer) og 53% er infrarødt, dvs. over 0,7 mikrometer (ref. 3620 s.20). Den gennemsnitlige temperatur på Jordens overflade er 288 Kelvin (15°C) (ref.3620 s.20). Den gennemsnitlige temperatur af atmosfæren er 250 Kelvin (-23°C) (ref. 3620 s.20).
index

SOLEN/JORDEN/ENERGI

Hvor meget energi sender solen ned til planeten Jorden?

Jorden modtager i gennemsnit for hele Jorden 342 Watt pr. m2 solenergi (3626 s. 33). Halvdelen absorberes i havet og kontinenternes landområder (3626 s. 33). 20% absorberes af atmosfæren (3626 s. 33). Ca. 30% tilbagekastes fra skyerne, luften og jordens overflade (3626 s. 33).
index

SOLEN/VARIATION/SOLPLETTER

Hvad er solpletter?

Solpletter er mørke, dvs. koldere, områder på solen, som er synlige fra Jorden (ref. 3620 s.21). Deres antal og position varierer regelmæssigt. Det kaldes solpletcyklussen (ref. 3620 s.21). Disse cyklusser har længder på 11 år (varierende mellem 8 år og 13 år) (ref. 3620 s.21) og med 0,1°C udsving mellem maximum og minimum (3626 s. 34). , Der er også en 22-årig magnetisk cyklus (ref. 3620 s.21). Desuden er der en meget mindre vigtig 37,2 årig cyklus (ref. 3620 s.21) og måske en 80-90 årig cyklus (ref. 3620s.21).
Mellem 1200-tallet og 1700-tallet var solpletaktiviteten generelt lav, med undtagelse af perioderne 1350-1400 og 1600-1645 (ref. 3620 s.21). Perioden 1645-1705 kaldes Maunder Minimum (ref. 3620 s.22). , hvor der stort set ikke var solpletter. Der var solpletmaximum 1895-1940 og efter 1970 (ref.3620 s.22). Satellitmålinger har under solcyklussen i 1980'erne vist, at der er en lille nedgang i solenergien, når antallet af solpletter nærmer sig dets minimale antal (ref. 3620 s.22). Selv om solpletterne selv er kolde områder, er de omgivet af lysende områder, faculae, som har højere temperatur. Den samlede virkning for soludstrålingen varierer med antallet af solpletter.
index

Solstrålingen falder med ca. 1,5 Watt/m2 fra solpletmaksimum til solpletminimum. På Jorden ville en lang kontinuerlig forskel på 2% af solkonstanten kunne ændre den effektive gennemsnitstemperatur på jordoverfladen med 1,2°C (ref. 3620 s.22). Derimod kan de observerede variationer på ca. 0,1% kun ændre den gennemsnitlige globale temperatur med højst 0,06°C (ref. 3620 s.22). Danske undersøgelser har vist, at der tilsyneladende er en sammenhæng mellem variationer i solens aktivitet og temperaturvariationerne siden 1500-tallet (3626 s.49). En amerikansk undersøgelse har antydet en sammenhæng imellem solaktivitet og temperatur 12000 år tilbage i tiden (3626 s.49). Endnu en undersøgelse har vist, at en kortvarig nedgang i solens aktivitet for 10300 år siden medførte en kuldeperiode (3626 s.49). Sådanne sammenfaldende forhold er dog ikke egentlige beviser. Solaktiviteten kan ikke forklare temperaturændringerne efter 1980, idet temperaturkurven er steget mere end solaktivitetskurven i computermodellen (3626 s.53). Formentlig er der en kompleks og ikke forstået sammenhæng mellem solaktivitet og temperaturen på Jorden. Kurverne følges ad i første del af 1900-tallet.
index

SOLEN/JORDBANEN

Hvad betyder Jordbanens afvigelse fra en ren cirkelbane for den modtagne solenergi?

Jorden cirkler om solen med en bane, som er lidt elliptisk. Denne eccentricitet betyder, at solen f.eks. stråler med 7% mere den 3. januar (hvor jordbanen er i perihelion, dvs. tættest på) end den 4. juli (hvor jordbanen er i aphelion, dvs. længst væk) (ref. 3620 s.22). I teorien skulle dette tilføre Jorden 4°C mere energi i januar end i juli (ref. 3620 s.22). Det skulle også gøre nordlige vintre varmere, og sydlige somre varmere. I praksis betyder vinde og kontinenternes placering, at der vendes helt rundt på dette. For 10000 år siden var situationen omvendt, dvs. perihelion var ved den nordlige halvkugles sommer (ref. 3620 s.23). Dette mønster ændrer sig med intervaller. på omkring 10.000 år (ref. 3620 s.23).
index

SOLLYSETS REFLEKTION/ALBEDO/OMFANG

Hvor stor er sollys-tilbagekastningen?

Nysne tilbagekaster 80-90%. Smeltende sne 40-60%. Sand 30-35%. Græs og kornmarker 18-25%. Løvskov 15-18%. Nåleskov 9-15%. Tropisk regnskov 7-15%. Vandoverflade 6-10% (ref. 3620 s.27). Den gennemsnitlige sollystilbagekastning for hele planeten Jorden er 31% (ref. 3620 s.27). Den samlede skymængde tilbagekaster 23% (ref. 3620 s.27 ).
index

HAVET/DYBDEN/GENNEMSNIT

Hvad er gennemsnitsdybden og størrelsen af havene?

Havenes gennemsnitsdybde er 3,8 km (ref. 3620 s.51). Havene dækker 71% af Jorden. De indeholder 97% af planetens vand, dvs. 1,31 x 10(18) m3 (ref. 3620 s.51). Cirka 75% af Jordens ferskvand er bundet i is og sne.
(ref. 3620 s.51). Næsten alt resten af ferskvandet er grundvand (ref. 3620s.51). Floder og søer indeholder på et givent tidspunkt kun 0,33% af alt ferskvand. Atmosfæren indeholder på et givent tidspunkt kun 0,035% af alt ferskvand på planeten Jorden (ref. 3620 s.51). Atmosfæren indeholder 12 x 10(12) m3 vand (ref. 3620 s.51).
index

REGN/MÆNGDE/REKORD

Hvor meget kan det regne?

I løbet af 24 timer i marts 1952 faldt der 187 cm regn (næsten 2 meter!) på øen Island of Reunion ud for Madagascar (ref. 3620 s.51). Der er eksempler på endnu kraftigere regn, men over kortere tidsrum (ref. 3620 s.51).
index

SKYER/VAND/MÆNGDE

Hvor meget vand indeholder skyerne?

I gennemsnit indeholder skyerne kun 4% af vandindholdet i atmosfæren (ref. 3620 s.51).
index

FUGTIGHED/RELATIV FUGTIGHED

Hvad betyder relativ fugtighed?

Relativ fugtighed udtrykker det faktiske vanddampindhold i en luftprøve som procent af det, som findes i det samme volumen vanddampmættet luft ved samme temperatur (ref. 3620 s.52). Den relative fugtighed er 100% når lufttemperaturen og dugpunktet er ens. Dugpunkt-temperaturen er den temperatur ved hvilken mætning sker hvis luften afkøles ved konstant tryk og uden at tilsætte eller fjerne vanddamp (ref. 3620 s.53).
index

REGN/ÅRSAG

Hvad er regn?

Regn er vanddråber som falder. De har en diameter på mindst 0,5 mm. Typisk er de 2 mm (ref. 3620 s.62). Hagl er isklumper, der mindst er 5mm store.
index

KLIMA/ATOMKRIG

Hvad er atomvinter?

Brug af atomvåben vil medføre dannelse af enorme mængder af post-nuklear NO2, som fører til en forøgelse af solstråle-absorptionen i atmosfæren og dermed en global klimaafkøling, som måske vil kunne nå et omfang på 10°C i tilfælde af en atomkrig (3621 s.25). Teoretiske vurderinger tyder dog på, at der lokalt ved eksplosionsstederne vil kunne opstå drivhuseffekter, som trækker i modsat retning (3621 s.25). Det synes imidlertid sikkert, at en atomkrig vil udløse en global klimamæssig katastrofe (3621 s.25) med stærk ustabilt klima i rum og tid.
index

HAVSTIGNING/CO2/FREMTID/BETYDNING

Hvor meget vil havet stige ved 550 ppm stabiliseringsscenariet?

Hvis CO2-koncentrationen fordobles til 550 ppm vil den globale gennemsnitlige havstigning være mellem 0,5 og 2 meter alene på grund af vandets varmeudvidelse (3626 s.114). Ved stabilisering på niveauer over 560 ppm kan Grønlands indlandsis muligvis smelte fuldstændigt (3626s.114). Det vil i så fald ske i løbet af 2-3000 år, men vil over denne tid bidrage med op til 7 meter havstigning (3626 s.114). Isen over Antarktis vil formentlig ikke begynde at smelte i det 21. århundrede, men vil, hvis opvarmningen fortsætter over de næste 1000 år, ved smeltning bidrage med adskillige meter til den globale havstigning (3626 s.114).
Generelt arbejder man ud fra, at havene er steget 10-20 cm igennem de sidste 100 år, og vil stige 15 cm de næste 50 år og yderligere 35 cm i de følgende 50 år (3627 s.34).
index

HAVSTIGNING/DANMARK

Hvor meget vil havet omkring Danmark stige?

En global havstigning frem til år 2100 på 0,5 meter (50 cm) vil føre til stigninger på ca. 0,4 meter omkring Danmark (3626 s.114). (FN's klimapanels såkaldte B2-scenarie har en gennemsnitlig havstigning på 0,35 meter, altså 35 cm (3626 s.114).
I det nordlige Jylland har landhævningen hidtil kunnet følge med havstigningen, men det vil ikke være tilfældet fremover (3627 s.34).
En stigning i havniveauet på 50 cm vil i Danmark betyde, at højvandet i de indre danske farvande årligt vil nå op på et niveau, der i dag i gennemsnit kun nås med 50 års mellemrum (3627 s.34).
80% af den danske befolkning bor i byområder, der har forbindelse til kysten (3626 s.114). En vandstandsstigning på 0,5 m over 100 år i Danmark vil kunne medføre, at 25-150 m af kysten mistes mange steder (3626 s.116). Det kan blive nødvendigt at pumpe sand ind på stranden (noget som kaldes "kystfodring") (3626 s.116). Ved Jyllands vestkyst pumpes i stigende omfang sand ind på kyster (3626 s.117). Kystdirektoratet i Danmark har vurderet, at det vil koste ca. 300.000 kr pr. km at kystfodre Jyllands vestkyst med sand. som følge af 50 cm havstigning over de næste 100 år (3626 s.117). Det svarer til 50% øget udgift til kystfodning i forhold til i dag (3626 s.117).
En havstigning på 50 cm vil på nordkysten af Nordsjælland rykke kysten 25 meter tilbage (3627 s.36). Mellem Skallingen og Thyborøn vil vestkysten rykke 60-70 meter tilbage (3627 s.36).
I Vadehavsområdet er der på dansk side 107 km diger, der beskytter mod stormflod (3627 s.36). Det bliver gradvis nødvendigt at forhøje digerne. 932 km af de indre kyster i Danmark er i dag beskyttet af diger (svarende til 16%) (3627 s.38).
index

KYSTLINIE/EU/LÆNGDE

Hvor lang er EU's udsatte kystlinie?

Det er anslået, at EU har ca. 33000 km udsat kystlinie (3626 s.117). En stigning i havniveauet på 0,5 m vil betyde tab af ca. 2000 km2 fastland og ca. 1600 km2 vådområder, hvis der ikke sættes ind med modforholdsregler (3626 s.117).
index

VAND/VANDPROBLEMER/LANDE

Hvor mange lande har kroniske vandproblemer?

FN's klimapanel IPCC anslog i 1990, at omkring 20 lande med ialt 335 mill. mennesker har kroniske vandproblemer (3626 s.99). Dette kan i år 2025 være steget til 31 lande med ialt 900 mill. mennesker (3626 s.99). FN's klimapanel har siden ajourført sin vurdering, og vurderede i 2001, at den samlede situation klart forværres af de fremskrevne klimaændringer (3626s.99).
index

SØER/DANMARK

Hvor mange søer har Danmark?

Danmark har ca. 120.000 søer med et areal på mere end 100 m2 (3626s.110). Søer med denne størrelse er beskyttet mod ændringer ifølge Naturbeskyttelsesloven (3626 s.110). Desuden er der ca. 64000 km vandløb i Danmark (3626 s.111).
index

KORALREV/BETYDNING

Hvad betyder koralrevene?

Selv om koralrev kun dækker et par tusindedele af havets overflade er de hjemsted for over halvdelen af havets fiskearter (3626 s.112). Blandt disse fisk er mange, som er en væsentlig fødekilde for kystbefolkningen disse steder (3626 s.112).
index

KORALREV/CO2/VIRKNING

Hvad betyder CO2-stigningen for koralrevene?

Umiddelbart medfører drivhusvirkningen som følge af stigende koncentration af CO2 i atmosfæren, at havets overflade bliver varmere. Det kan koraller dårligt tåle (3626 s.112). På længere sigt vil CO2 opløses i havet og gøre det mere surt. Derved vil kalken i korallerne lettere kunne opløses (3626 s.112). Hvis klimaændringer medfører en havstigning kan man risikere at korallerne kommer ned på for dybt vand og dør.
index

KLIMAÆNDRINGER/BYGGERI/DANMARK/BETYDNING

Hvilken betydning vil klimaændringerne få for byggeri i Danmark?

Byggeri skal tage hensyn til risikoen for fremtidige oversvømmelser, kraftigere orkaner og højere temperatur. Som eksempel på det sidste kan nævnes, at det nogle steder er et problem, at vand i vandhanen er for varmt. Det tilstræbes, at vandet højst er 12°C varmt (3627 s16). Højere temperatur medfører større risiko for vækst af bakterier. Vandforsyningsrør vil skulle lægges dybere i jorden og bedre isolerede, evt. skal eksisterende rør omlægges. Vandforbruget ventes at stige 2-5% i det varmere klima (3627 s17). Det skal dog ses på baggrund af, at vandforbruget er faldet 3% årligt gennem de sidste 10-15 år (3627 s17). Behovet for kunstvanding (markvanding) vil øges, og det overstiger allerede nu grundvandsdannelsen i Vestjylland (3627 s17).
index

STORME/ORKANER/ÅRSAG

Hvordan opstår orkaner?

Klimaændringerne medfører øget fordampning, og øget forskel på luften over hav og land, og derfor større risiko for ekstremt vejr, såsom voldsomme orkaner. Hoveddrivkraften for alle storme er kondensation af vanddamp, som derved frigiver energi og varme. Temperaturforskellene fremkalder ustabilitet og driver vinde, og ustabiliteten i luften vokser til kraftige storme. I troperne er ustabilitet, som er fremkaldt af konvektionsstrømme, mest almindelige. Over middelbreddegraderne er ustabilitet som følge af højtryk/lavtryk-forskelle mest almindelige. Storme optræder, hvor der er stor temperaturforskel, hvilket i nord/syd-retning er i en bane mellem middelbreddegraderne og polområderne. Det er her middelbreddegrad-stormene findes.
index

STORME/ORKANER/HYPPIGHED

Har klimaændringen medført kraftigere og hyppigere storme?

I 2004 var der 15 tropiske orkaner over USA, hvilket betød at det samlede antal af orkaner var højere end 95% af alle tidligere år med hensyn til orkaner (3714). 2004 var også rekordår for superorkaner over Japan, som der kaldes tyfoner eller "tropiske cykloner". Der var 10 af slagsen, den tidligere rekord var fra 1996, hvor der var 6. (3714). Det var desuden første gang, en tropisk cyklon blev observeret i det sydlige Atlanterhav (3714). I 2004-2005 vinteren var der usædvanlig høj stormaktivitet over Skandinavien. (3714). Der var alvorlige skader på skoven i Sydsverige.
index

KLIMAÆNDRING/ØKONOMI/DANMARK/OPVARMNING

Hvor meget vil Danmark spare i mindre energiforbrug til rumopvarmning ved en klimaændring?

I Danmark vil en temperaturstigning på ca. 4°C i sig selv betyde en reduktion i behovet for rumopvarmning på ca. 25% (3626 s.119). Det forudsætter at der ikke indføres airkonditionering for at køle temperaturen (3626 s.119). I det meste af Sydeuropa vil netop behovet for at afkøle luften stige, enkelte steder op til 60% (3626 s.119).
index

KLIMAÆNDRING/SCENARIER/B2-SCENARIET

Hvad er forudsætningerne for B2-scenariet?

FN's klimapanels moderate såkaldte B2-scenarie forudsætter, at det globale drivhusgasudslip vil være 1166 gigaton carbon for perioden 1990 – 2100 (3626 s.86). Det betyder et behov for en reduktion over hele perioden på i størrelsesordenen 200-500 gigaton carbon fra CO2, idet målet for dette scenarie er, at der i 2100 ikke må være over 550 ppm CO2 i atmosfæren (3626 s.86). B2-scenariet indeholder ikke en klimapolitik, og især fra 2040 til 2100 vil der kræves et noget lavere udslip af drivhusgasser for ikke at komme over 550 ppm stabiliseringsniveauet for drivhusgasser. En stabilisering på 550 ppm i 2050 vil betyde, at drivhusgasudslippene skal være godt 25% lavere end B2-scenariet forudsætter (3626 s.88).
index

VENUS/VAND/ÅRSAG

Hvordan forsvandt vandet fra Venus?

Ifølge en teori forsvandt vandet, fordi det fra starten var varmt på Venus på grund af solens nærhed og indre varme i Venus, men mest på grund af at der udvikledes en kraftig drivhuseffekt af CO2 (3621 s.323). Vandet kogte nærmest, så vand fordampede og mistedes til rummet, da vandmolekylerne spaltedes. Tanken om denne "runaway drivhuseffekt" har som alternativ en "våd drivhuseffekt". Denne opfattes af nogen [?] som mere korrekt (3621 s.323). Den går ud på, at der engang var have på Venus. Havene forsvandt ifølge denne teori i løbet af nogle hundrede millioner år fordi fraspaltet hydrogen forsvandt til rummet (3621 s 323).
index

KLIMAÆNDRING/SYGDOMME/MALARIA

Hvorfor vil malaria blive hyppigere ved klimaændringer?

I Colombia har man konstateret, at malaria bliver mere almindelig under El Niño varmeperioder (3622 s.200). Det samme gælder dengue-feber (3622s.200) Dette mener man skyldes højere gennemsnitstemperatur og højere minimumtemperatur under en El Niño (3622 s.200). Varmere temperatur øger formeringsevnen hos myggene og parasitterne og den hyppighed, hvormed myggene stikker (3622 s.200). I Colombia medfører vejrændringen mindre nedbør, men i Peru og Equador bringer det derimod mere regn til normalt tørre områder, og dette danner pytter, som myggelarverne kan udvikle sig i. Nedsat vandforsyning medfører at vand må opbevares i tanke, som også er ynglested for myg (3622 s.200)
index

HAVNIVEAU/ÆNDRING/I FORTIDEN

Har havniveauet ændret sig inden for de sidste ca. 2000 år?

Arkæologiske og geologiske data tyder på, at det globale havniveau sandsynligvis kun har ændret sig nogle få 10'ere centimeter i løbet af de sidste 2000 år (3624 s.366). Stigningen menes nu at være på 10-25 cm/100 år. Det vides ikke, hvornår denne stigning begyndte (3624 s.366).
index

KLIMAÆNDRING/CO2/ÅRSAG

Har man bevist, at CO2 er skyld i klimastigningen?

Der er konstateret en global klimastigning siden 1900. I princippet kan stigningen i koncentrationen af drivhusgasser forklare en stor del af temperaturstigningen. CO2 er den væsentligste af disse drivhusgasser. Det er imidlertid ikke det samme som, at man har bevist, at der er en årsagssammenhæng (3626 s.12). Med andre ord, selv om drivhusgasserne vides at kunne medføre temperaturstigning, kan den faktiske klimaændring også skyldes andre forhold.
index

HAVSTIGNING/ISTIDEN/HASTIGHED

Hvor hurtigt steg havet efter istidens afslutning?

I Nordjylland er der konstateret en havstigning på 25 meter på blot 580 år i tiden omkring for 8000 år siden, hvor jordklodens iskalotter smeltede særligt hurtigt (3628 s.24). Det svarer til en havstigning på 5 cm om året i gennemsnit (3628 s.24). Mange kyster blev oversvømmet. Langs kysterne opstod stenalderens kystkultur, som vi kender fra køkkenmøddingerne. Der kom en 4000 år stabil varmeperiode, hvor det for 6000 år siden var det såkaldte "klimatiske optimum", med en global middel-sommertemperatur, der var godt 2°C højere end i dag (3628 s.24). De seneste 4000 år har klimaet skiftet mere. For 3000 år siden var der f.eks. mere nedbørsrige kuldeperioder under den danske bronzealder, omend klimaet var mere tørt end i dag (3628 s.24). Bronzealderfolket kunne dyrke lavereliggende områder, som i dag kun kan bruges til græsning, fordi det nu er for fugtigt (3628 s.24).
index

ISTIDEN/ISTIDENS OPHØR/TEMPERATUR/GRØNLAND/

Hvor hurtigt steg temperaturen i Grønland efter istiden?

Grønlandske iskerner viser, at temperaturen i Grønland steg ca. 10°C på blot 40 år ved afslutningen af istiden (3626 s. 31).
index

ISTID/EFTER ISTIDEN/TEMPERATUR/ÆNDRING

Hvor meget ændrer temperaturen sig fra en istid til en efteristid?

Gennem de sidste 2 millioner år har der være mindst 8 istider [6? eller 7?] (3628 s.22). [Der har været 6 eller 7 større istider ifølge 3654 s.68] En istid begynder ofte gradvis, men afsluttes mere abrupt (3628 s.22). På overgangen ændres den globale gennemsnitstemperatur typisk med 5-7°C (3628 s.22). På højere breddegrader er ændringen op til 10-15°C (3628s.22).
index

ISTID/SIDSTE MELLEMISTID/LÆNGDE

Hvor længe varede den sidste mellemistid?

Den seneste mellemistid er Eem-varmetiden. Den varede kun ca. 10.000 år (3628 s.22). Denne periode startede for 125000 år siden (3628 s.22).
index

POLOMRÅDERNE/VARME

Hvorfor bliver det varmere i Grønland?

Polområderne opvarmes mere ved klimaændringerne end andre steder på Jorden. Dette kan skyldes nedsat mængde af havis, men kan også tænkes at skyldes at storme er blevet mere almindelige under klimaændringen. Derved bringes mere varme til polområderne. (3714) Storme optræder, hvor der er stor temperaturforskel, hvilket i nord/syd-retning er i en bane mellem middelbreddegraderne og polområderne. Det er her middelbreddegrad-stormene findes. Der plejer at være en kraftig temperaturgradient mod polområderne. Dette plejer at holde stormene på en bane. Når polområderne opvarmes bliver denne nord/syd-gradient mindre, og det letter muligheden for, at varme kan komme længere nordpå end tidligere.(3714)
index

ANTARKTIS/ISEN/UDVIKLING

Smelter isen omkring Antarktis?

De såkaldte ishylder (ice shelves) omkring Antarktis flyder på havet. De hænger som en ishylde sammen med isen over Antarktis-kontinentet. Nogle ishylder skrumper, hvilket man har tilskrevet klimaændringer. I en undersøgelse i Science beskrev man tendensen i 244 gletschere på den antarktiske halvø over en 50-årig periode. (3715). Man havde i undersøgelsen sammenlignet arkivbilleder af 2000 gamle luftfotografier med nye sattelitbilleder. Arbejdet tog forskeren, Alison Cook, 3 år at gennemføre. Det viste sig, at 87% af gletscherne havde trukket sig tilbage. Ændringen fra fremadskidning til tilbagesmeltning skete progressivt i forhold til breddegraden (3715). I 1950'erne var det kun de nordligste gletschere som trak sig tilbage. Men over en periode på 10-20 års forløb skete der hen over den antarktiske halvø en udvikling fra at gletscherne bevægede sig fremad til, at de begyndte at trække sig tilbage. Dette var i store træk hvad man kunne forvente, hvis dette var en konsekvens af den opvarmning, som var blevet målt i dette område. (3715). Der er dog træk i mønsteret, som er svære at forklare ud fra alene opvarmning af atmosfæren. Navnlig var der en periode i slutningen af 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne, hvor tilbagetrækningen af gletscherne blev langsommere langs det meste af kysten., og der er ingen begrundelse for dette i temperaturmålingerne. Måske var havtemperaturen på spil her. (3715)
Tilbagetrækningen af de pågældende gletschere vil ikke have nogen væsentlig betydning for havniveauet, idet isen i forvejen flyder på vandet som en ishylde. Men hvis gletscherne, som en konsekvens af at de bliver kortere, også flyder hurtigere, så vil der være et (lille) bidrag til havstigningen. (3715)
index

GLETSCHERE/KLIMAÆNDRING

Trækker gletscherne sig tilbage overalt?

Generelt trækker gletscherne sig tilbage. Der kan være lokale forhold, som medfører, at en gletscher trærtimod avancerer, mest dramatisk sås det hos en gletscher på Disko-øen i Grønland, kaldt "den galopperende gletscher". I det vestlige Norge findes også fremrykkende gletschere, og man kender de lokale årsager til denne fremrykning. (3719). For mange gletschere gælder det, at man har mange oplysninger om deres tidligere størrelse gennem tidene. For nogle gletschere i Europa er de dels registreret, men f.eks. også angivet på gamle fotografier og på malerier. (3719). I en artikel i Science har man forsøgt at måle tidligere tiders temperatur tilbage til år 1600 ved hjælp af 169 gletschere, og det er lykkedes temmelig godt (3719) ("Extracting a Climate Signal from 169 Glacier Records"). En gruppe forskere har startet et projekt, hvor verdens gletschere løbende måles med hensyn til ændringer i masse, volumen, areal og længde World Glacier Monitoring Service,.
index

GLETSCHERE/TILBAGETRÆKNING/ÅRSAG

Hvorfor trækker gletscherne sig tilbage?

Hvis man ser bort fra gletschere, som ender i havet, og gletschere i polarområder og i så store højder, at temperaturen altid er under frysepunktet, er der to årsager til, at gletschere trækker sig tilbage eller rykker frem. Det ene er hvor meget sne, som falder i løbet af vinteren. Det andet er, hvor varmt det er i løbet af sommeren. (3719). For typiske gletschere på middelbreddegrader er temperaturen mere vigtig end ophobningen af sne om vinteren . (3719). Det skyldes, at der kun skal ganske lidt ekstra varme om sommeren til, for at få sneen til at forsvinde. En temperaturstigning på 1°C, som påføres jævnt over hele gletscheren, er nok til at smelte en lodret meter is hvert år. (3719). For typiske gletschere på middelbreddegrader er ophobningen af sne om vinteren i størrelsesordenen 3 meter sne pr. år, hvilket svarer til 1 meter ophobet is pr. år. (3719). Det betyder at 1°C temperaturstigning har samme virkning på gletscheren som et år, hvor det slet ikke sner. Man kan også sige det sådan, at for hver grad temperaturen stiger kræves 1 meter ekstra isdannelse om vinteren, for at gletscheren ikke skal trække sig tilbage (3719).
I Vestnorge er gletscherne i kystegnene ikke så kraftigt påvirket af temperaturen, for på disse steder er vinterens snefald typisk så stor, at den svarer til flere meter isophobning hver vinter. (3719).
Ved en typisk gletscher på Mount Baker i staten Wasington på USA's vestområde svarer en temperaturstigning om sommeren på 1°C til ca. 2 km tilbagetrækning af gletscherfronten og at ligevægtslinien, hvor afsmeltning er lig med isophobning flyttes 150 m op i højden. Den samme ændring vil, hvis den skulle frembringes af snefald om vinteren, kræve 25% nedsat snefald på dette sted (3719).
Gletscheres fremrykning eller tilbagetrækning kan kompliceres af gletscherens geometriske form og lokale forhold som, hvilken retning en gletscher hælder imod. De lokale indstrålingsforhold og varmeforløb kan også indvirke, Det svarer til, at man kan føle varme, når man sidder i solen på en dag, hvor lufttemperaturen er temmelig kold. Gletschere oplever det samme.
Gletscherne var i 1800-tallet mere fremskudte end i dag. Dette forhold var det, som gav betegnelse "den lille istid" Little Ice Age, navngivet af en journalist i Californien, som skrev om .E. Matthes arbejde med gletschere i Sierra Nevada bjergene. (3719). Igen er der ikke sikkerhed for, at beviserne for fremrykkende gletschere under "den lille istid" var et så globalt fænomen, som tilbagetrækningen af gletscherne er i dag. (3719). Se her.
index

GLETSCHERE/SOD

Skyldes gletschernes tilbagerykning forurening med sod?

Snavset sne smelter lettere, fordi den mørke overflade ikke reflekterer så meget sollys. Derfor kunne gletschernes tilbagerykning teoretisk skyldes at der er mere forurening i luften i form af sodpartikler. (3719 – 61 comments no. 1). En debattør har foreslået af nedhugning af skov omkring bjerge kunne tænkes at hæve temperaturen lokalt (?).- dette er blevet afvist med, at det ville være overordentligt overraskende, både med hensyn til lokal støvdannelse og lokal temperatur (3719 – 61 comments no. 1-3). [Fjernelse af skov kan dog tænkes at udtørre luften lokalt].
Ophobning af støv og sod ville kunne øge smeltningen af gletscheren, men hvis ophobningen af støv og sod blev kraftig, ville det tværtimod virke isolerende, og så ville smeltningen formindskes (3719 – 61 comments no. 3 response). Undersøgelser af virkningen af sod kan ikke ske ved at vise, at gletschertilbagerykning og sodopbygning sker samtidig (da begge dele formentlig styres af uafhængige årsager, som er parallelle), men må studeres ved at måle sodmængden i gletschere og undersøge, hvor meget sod der kræves for en given smeltning af gletscheren. Dette er gjort, men ikke på global basis. (3719 – 61 comments no. 3).
index

GLETSCHERE/TILBAGETRÆKNING/Kilimanjaro

Hvorfor smelter gletscherne på Kilimanjaro?

Gletscherne på Kilimanjaro i Tanzania mindskes, hvilket antages at skyldes mere tør luft som følge af, at skovene ved bjergets fod hugges ned (3719 – 61 comments no. 4) samt på grund af generelt hurtigere luftstrømme, som udtørrer de øvre luftlag over troperne (3719 – 61 comments no. 4). For flere gletschere spiller tørrere luft, mindre skyer og mere solindstråling en rolle (3719 – 61 comments no. 4).
index

GLETSCHERE/TILBAGETRÆKNING

Har gletscherne tidligere trukket sig tilbage i nyere tid?

Den hurtigste tilbagetrækning af gletscherne i verden skete i perioden 1900-1940. (3719 – 61 comments no. 4). På det tidspunkt spillede den globale opvarmning en mindre rolle. Gletscherfronten ved Illulisat (Jacobshavn) i Vestgrønland trak sig mest tilbage i perioden 1929-1954 (3719 – 61 comments no. 4). Andre steder i verden var der særlig stor tilbagetrækning af gletschere i perioden 1940-1945
Se: //users.aber.ac.uk/daa04/response_of_glaciers.htm. (3719 – 61 comments no. 4).
index

SMOG/INDHOLD

Hvad indeholder smog?

Smog indeholder bl.a. ozonforurening og partikler. De er to vigtige komponenter i smog. Ozonforurening dannes ud fra en blanding af naturlige og menneskeskabte forstadier som f.eks. nitrogen-oxider og flygtige organisk carbonforbindelser. Der findes målinger af ozonforurening tilbage til sidst i 1800-tallet. Disse målinger tyder på, at ozonforureningen er forøget i visse områder med 2-5 gange på grund af ozonforureningen fra biler, industri og kraftværker (3710). Med hensyn til partikelforureningen findes der mange forskellige slags. F.eks. organisk carbon, sod og sulfat-ammonium-nitrat. Visse typer af partikler, som f.eks. sod. er direkte udledt til luften. Men andre typer kondenserer fra luftformige molekyler. Både ozon og partikler dannes både fra naturlige og menneskeskabte kilder (3710).
index

SMOG/OZONFORURENING/MÆNGDE

Hvad bestemmer luftforureningens omfang?

I sommeren 1998 var der rekordhøj ozonforurening over New England (Østlige Amerika). Det var samtidig rekordvarmt for denne region. (3710). Man kunne så tro, at jo varmere det er, jo mere forurenet vil det være. Men det er mere kompliceret end dette. Skydække, regn, vinde der fører forureningen væk osv. spiller også ind.
I en undersøgelse af området omkring Los Angeles så man på forureningen i de perioder, hvor temperaturen var 5 grader varmere. Ozonforureningen var 10-15% forøget, men koncentrationen af sulfat-ammonium-nitrat partikler var 10-15% mindre. Det skyldes at disse partikler lettere kondenserer ved højere temperatur. (3710). De vaskes med andre ord lettere ud af atmosfæren som regn.
Iøvrigt kan den lokale forurening være påvirket af forholdene andre steder i verdenen. F:eks. vil øget methanudledning andre steder i verden kraftigt øge baggrundsniveauet for ozonindholdet i den nedre atmosfære over USA, hvilket kan medføre kraftig ozonforurening. (3710)
index

OZONHUL/KLIMAÆNDRINGER

Er der en sammenhæng mellem ozonhullet og klimaændringer?

Det er almindeligt, at der blandt folk er forvirring om de to begreber ozonhullet og klimaændringer. De to ting har ikke så meget med hinanden at gøre. Jorden opvarmes ikke, fordi der kommer mere sol ind gennem ozonhullet, hvilket mange tror! Derimod er der den sammenhæng, at de industristoffer, som er skyld i ozonhullet, også er kraftige drivhusgasser, og derfor bidrager til klimaændringen mod et generelt varmere klima på Jorden (3716)
Industristofferne (CFC og HFC med flere) er drivhusgasser. Ozon er både en drivhusgas og en absorber af solstråler i UV-bølgelængdeområdet. CFC-gassernes drivhusgasvirkning har siden 1850 frembragt en 0,34 Watt/ m2 energitilvækst-"forcing". (3716). Nedgangen i stratosfære-ozonlaget medfører en nedkøling (-0.15 W/m2), som altså er mindre end opvarmningsvirkningen (3716). Stoppet for CFC-produktion medfører langsom formindskelse af CFC i stratosfæren, hvilket vil øge stratosfærens ozonindhold og mindske drivhuseffekten fra CFC-gasserne. (3716).. Imidlertid er nogle af de industrigasser, som bruges i stedet for CFC-freongasserne (f.eks. HFC-23 som ikke er så skadelige for ozonlaget) kraftige drivhusgasser. Den samlede opvarmning som følge af disse erstatningsgasser er dog, sammenlignet med forøgelsen af CO2, kun ringe. (3716). Men alligevel bør man finde erstatninger, og der findes allerede sådanne erstatninger (f.eks. det giftige ammoniak), som hverken skader ozonlaget eller har drivhusgasvirkning. Behandlingen af ozonhullet har altså ikke vist sig at være værre end sygdommen, men behandlingen kan gøres endnu mindre skadelig.
Det skal også nævnes, at nedkøling af stratosfæren (som sker ved klimaændringen) gør det lettere for CFC-gasserne at ødelægge ozonlaget. Dette er endnu en sammenhæng mellem ozonhullet og klimaændringerne. Men det er altså ikke korrekt, at Jorden opvarmes, fordi der kommer mere sol ind gennem ozonhullet!
index

OZONHULLET/METHYLBROMID

Bidrager methylbromid til ozonhullet?

Tilstrækkelig meget methylbromid overlever turen op i stratosfæren til at virke på ozonlaget. På en molekyle-for-molekyle basis er brom meget mere effektiv til at katalysere ozonnedbrydningen end chlor. Chlor er det virksomme stof i freon og andre CFC-gasser mv. Der er en naturlig produktion af brom i naturen.
index

OZONFORURENING/SYGDOM

Er ozonforurening sygdomsfremkaldende?

Ozonforurening i den nedre atmosfære skyldes biler og industri. Ozonen i sig selv er formentlig først rigtig skadelig, når koncentrationen er ekstrem høj, f.eks. > 300 ug/m3 =~ 150 ppb). . (3716, comments 19; nr.6). Da ozonforureningen opstår sammen med anden luftforurening, men er lettere at forstå, bliver der fokuseret mere på ozon end på de andre stoffer i luftforureningen, når denne luftforurening omtales i medierne.
index

OZON/STRATOSFÆREN/TEMPERATURVIRKNING

Er ozonlaget i stratosfæren opvarmende eller kølende?

Ozonlaget i stratosfæren har en opvarmende virkning på grund af de modsatte virkninger, dels drivhusgasvirkning (kølende på grund af stor højde?) og dels ved at ozon absorberer UV-lys (opvarmende virkning?). (3716, comments 19; nr.10) [Ifølge en kilde er ozonlaget i stratosfæren kølende; det må være, hvis man kun ser på ozon'ets drivhusgasvirkning i stor højde]
index

OZONHULLET/FREONGASSER/ALTERNATIVER

Hvilke alternativer er der til freongasserne, som er skyld i ozonhullet?

CFC-gasserne blev oprindelig udviklet for at erstatte det ekstremt giftige ammoniak i køleelementer. Samtidig er CFC'erne ugiftige og ikke brandbare. Eftersom CFC-gasserne ødelægger ozonlaget i stratosfæren er de blevet erstattet af HFC-forbindelser og carbonhydrider, som f.eks. pentan. Ammoniak var og er stadig anvendt i industrianlæg, men er strengt forbudt, hvor ikke-professionelt uddannede personer færdes, bl.a. i beboelseskvarterer. Carbonhydrider er meget mindre giftige end ammoniak, men har deres egne problemer. De er meget brandfarlige og har medført ulykker med dødelig udgang, når de blev anvendt som opskumningsmiddel og ved påfyldning. HFC-gasser kan være det bedste alternativ, hvis de bruges i tætte anlæg og destrueres effektivt, når de ikke kan bruges mere.
Der findes et lignende problem med bromerede haloner. De er meget effektive til at bekæmpe brand. Da de er ugiftige for mennesker, har man bedre chance for at undslippe brand i f.eks. computerrum. CO2-alternativet til brandslutning er derimod dødelig for mennesker ved over nogle få procent i luften, hvilket er før det bliver effektivt til bekæmpelse af brand. I dette tilfælde er der stadig ikke noget effektivt ugiftigt alternativ til de bromerede haloner til brandbekæmpelse. . (3716, comments 19; nr.13)
index

OZONLAGET/DANNELSE

Hvor og hvordan dannes ozonlaget?

Ozon dannes især i troperne, hvor UV-lyset er kraftigst. Jo tættere man kommer polerne, jo mindre ozon dannes. Under polarnatten dannes slet intet ozon. Der er imidlertid en vis strøm af luft (og dermed af ozon) i stratosfæren i retning mod polerne. Denne tilførsel af ozon fortsætter, så længe tilstrømningen ikke forhindres af den cirkulerende pol-vortex (cirkulerende luftstrømning, især omkring Sydpolen). Ozonnedbrydningen – både den naturligt forekommende og den menneskeskabte – er derimod jævnt fordelt over hele stratosfæren, derfor er virkningen størst mod høje breddegrader og ved polerne. Dertil kommer, at ozonnedbrydningen på grund af CFC-gasserne fremmes ved lave temperaturer, altså nær polerne. Naturlig ozonnedbrydning skyldes især methylchlorid, som dannes af svampe og alger (samt fra vulkanudbrud). Denne naturlige ozonnedbrydning udgør 20% af den nuværende ozonnedbrydning (3716, comments 19; nr.15). Det meste af ozonnedbrydningen skyldes CFC-forurening.
Ved ekstremt kolde temperaturer kondenserer chlor på partikeloverflader, og er så ikke reaktivt. (3716, comments 19; nr.15).
Meget af chloret i stratosfæren opbevares som ClONO2, hvor det ikke kan reagere med ozon (3716, comments 19; nr.17). De polære stratosfæreskyer er sammensat af partikler af salpetersyretrihydrat ("nitric acid trihydrate", NAT). ClONO2 omdannes kemisk til salpetersyre ("nitric acid") og Cl2 eller HOCl på disse partikler. (3716, comments 19; nr.17). Også meget af NO2 i polstrøm-stratosfæren omdannes til salpetersyre. ClO, som normalt blev oplagret som ClONO2, er fri til at deltage i de ozonødelæggende cyklusser, når det tør op. Cl2 og det HOCl, der dannes ud fra ClO på NAT, spaltes let af det første lys. Derved dannes en katastrofal puls af Cl og ClO, som ødelægger ozonmolekylerne under det polare forår og derved fremkalder ozonhullet. (3716, comments 19; nr.17).
Ved indførsel af vanddamp i faste NAT-partikler sker en kraftig forøgelse af dets evne til at denitrificere ClONO2. (3716, comments 19; nr.17). Hvis den øvre troposfære er mere fugtig, på grund af øget udledning af methan og opvarmning af tropopausen (overgangsområdet fra troposfæren til stratosfæren), vil dette forøge ozonhullet efter tilstrækkelig kolde vintre. (3716, comments 19; nr.17). [I stratosfæren er methan frembragt ved menneskelige aktiviteter den vigtigste kilde til vand (3733)].
Når foråret kommer, og dermed sollyset, frigives chloret straks og begynder på ozonødelæggelsen. Efter nogle få måneder bliver den cirkulerende polvind svagere, hvilket tillader frisk luft med ozon at strømme til polerne.
UV-lys udgør under 1% af energien af sollyset, som når frem til Jorden. Ved polerne er det endnu meget mindre, fordi det meste UV-lys filtreres fra under den meget længere vandring gennem stratosfæren, i forhold til UV-indstrålingen ved Ækvator. Forskellen i mængden af ultraviolet lys mellem Ækvator og Nordnorge ved jordoverfladen er 5 gange, dvs. 500%. Så selv under de måneder, hvor der er et ozonhul, er forskellen på UV-energien, som når jordoverfladen meget lille. Det betyder dog ikke, at der ikke er en vigtig forskel når det drejer sig om virkningerne på plankton og ændringer i stratosfæren (såsom temperatur og luftcirkulation). . (3716, comments 19; nr.15).
index

DRIVHUSGAS/MENNESKESKABT/BETYDNING

Hvor meget af drivhusgasvirkningen er menneskeskabt?

Den menneskeskabte drivhuseffekt er ca. 2,4 Watt/m2 indtil nu (3733comment 2). Det udgør ca. 2% af den totale "naturlige" drivhuseffekt, idet den naturlige drivhuseffekt hæver Jordens overfladetemperatur ca. 33°C. (3733 comment 2), hvis lysreflektionen og andre ting holdes konstant. 2% af 33°C er 0,7°C, og dette er faktisk tæt på den globale temperaturstigning på 0,9-2,7 ºC [?], som man har fundet skyldes menneskelige aktiviteter (3733 comment 2). Det er derfor ikke forkert at hævde, at kun 2% af drivhuseffekten er menneskeskabt, men det er at misinformere og mislede folk at komme med argumentet:"Global opvarmning er 98% naturlig, så vi er ikke ansvarlige for det, og kan ikke gøre noget ved det". (3733comment 2). 2% ændring af drivhusgasvirkningen er ikke en ubetydelig størrelse. At bruge argumentet "Der er ingen grund til bekymring, for menneskets aktiviteter udgør kun 2%" er et forkert argument. (3733comment 6).
index

CO2/UDLEDNING/SÆNKNING

Hvordan kan man sænke udledningen af CO2?

Vindmøller, hybridbiler, brændselsceller og ændrede industriproduktionsprocesser kan nedsætte udledningen af CO2. Bioteknologi kan bruges, idet man udnytter enzymer som værktøj indenfor fødevareindustrien, landbruget, tekstilindustrien osv. Ændringer på trafikområdet, genbrugsområdet og energiområdet er andre steder, hvor CO2-besparelser kan opnås. Hjemmearbejde og videomøder er andre muligheder. En oversigt over gennemførte danske projekter for at nedbringe CO2-udledningen kan findes i ref.3626 s.145-7. Her nævnes bl.a. biogas, geotermisk energi, bølgeenergi, solenergi, energistyring i industrien, energimærkning af nye biler, energistyring i store boliger, energieffektive vinduer, bedre elapparater, afgifter og brintforskning.
index

CO2/DANMARK/MÅLSÆTNING

Hvad er målsætningen for CO2-reduktion i Danmark?

Den officielle danske Kyoto-målsætning er 60,4 million ton mindre CO2-ækvivalenter (3626 s.141). Kyotoprotokollen forpligter EU til, at de gennemsnitlige årlige drivhusgasudslip for perioden 2008-2012 skal være 8% under det niveau, som udslippet var for EU i 1990 (3626 s.142). For Danmark skal tallet dog være 21% under 1990-niveauet og ikke 8% under. Danmark kan opnå målet ved at købe kvoter fra andre lande, eller ved at finansiere projekter i andre lande som nedsætter CO2-udledningen der (3626 s.143). Specielt for Danmark er 1990-året en uheldighed, idet netop dette år købte Danmark meget el fra andre lande, og havde derfor relativt små udslip fra Danmark selv. [Det er ulogisk at man ikke medregner CO2-forbruget fra elimporten???].
index

KLIMAÆNDRNING/CO2/HAVET

Har CO2 sværere ved at opløses i et varmere hav?

Når havene opvarmes som ved en global temperaturstigning får havet derved nedsat evne til at indeholde CO2. (3733 comment 42). Derfor frigives CO2 fra havet til atmosfæren. Havene kan derfor ikke længere betragtes som et sted, hvortil atmosfærens CO2 bortfjernes. Tværtimod må havet betragtes som en producent af CO2. (3733 comment 42). [Når havene afkøles, som det er sket under istiderne, forøges deres kapacitet for at indeholde CO2, og så virker de til bortskaffelse af CO2] (3733comment 42).
index

CO2/PLANTER/ATMOSFÆREN

Hvor meget svinger CO2-koncentrationen over vegetationen?

I atmosfæren over vegetationen svinger CO2-koncentrationen nogle få ppm (dele pr. million) (3717).
I en kommentar til ovenstående angives, at uanset forholdene kan være anderledes set over lang tid er det ikke sådan, at CO2 for nærværende går fra havet til atmosfæren. Tværtimod optages CO2 i atmosfæren til havet for øjeblikket. (3733 comment 46). Havets planktonalger optager CO2 og sender lidt mod havbunden, når de dør. Imidlertid sker der omrøring i havet, og mere CO2 stiger op mod havoverfladen end den anden vej. (3733 comment 46). Havet optager i nutiden procentvis mindre af den til atmosfæren udledte CO2 end tidligere. Men i faktiske mængder optager havet i nutiden mere CO2 end tidligere. (3733 comment 46).
index

VANDDAMP/DRIVHUSGAS/FEEDBACK

Er vanddamp en drivhusgas eller en feedbackfaktor?

Vanddamp virker meget hurtigt (gennemsnitligt opholdsvis i atmosfæren er kun 10 dage), og derfor er vanddamp en feedbackmekanisme, og ikke en drivhusgas som de andre drivhusgasser.
index

KLIMAÆNDRING/JORDBANEN

Hvad betyder ændringer i jordbanen for klimaændringen?

Ændringer i Jordens bane om solen kan have betydning for, hvor meget solenergi et sted modtager på en bestemt årstid. Men for perioden fra år 1850 til år 2000 har ændringer i opvarmningsvirkningen som følge af ændringer i jordbanen om solen ikke nogen betydning. Navnlig når det gælder den globale gennemsnitstemperatur er virkningen af jordbanen i dette tidsrum meget tæt på nul og med meget lille usikkerhed (3733comment 44 response).
index

VARMESTRÅLING/LANGBØLGET STRÅLING

Hvad er varmestråling og langbølget stråling?

Langbølget stråling kaldes også varmestråling eller "thermal radiation". Denne type stråling udsendes fra overfladen af planeten Jorden. Det meste langbølgende stråling absorberes i atmosfæren. Især absorberes langbølget stråling af vanddamp. Omkring 0,3% af atmosfærens masse er vanddamp, medens massen af CO2 er 0,06%
(3733). Af alle drivhusgasser tilsammen udgør vanddamp ca. 80% i vægt (eller ca. 90% i volumen). (3733).Vanddamp udgør mellem 36% og 66% af drivhusgasvirkningen (3733). Vanddamp sammen med virkningen fra skyer udgør mellem 66% og 85% af drivhusgasvirkningen. (3733). CO2 alene udgør mellem 9% og 26% af drivhusgasvirkningen(3733). Ozon udgør 7% af drivhusgasvirkningen (3733). De andre mindre drivhusgasser udgør 8% af drivhusgasvirkningen (3733).Hvis man tillægger 5% usikkerhed er vanddamp maximalt ansvarlig for 60-70% af drivhusgasvirkningen, og vanddamp+skyer er maximalt ansvarlig for 80-90% af drivhusgasvirkningen, som det er i nutiden (3733). I praksis er tallet mindre, fordi den maximale virkning med samme udregning ville være 20-30% for CO2 (3733)., og da en varmestråling kun kan opfanges af én drivhusgas må virkningen fra de enkelte komponenter nedsættes, det er bare ikke helt til at sige hvordan de skal nedsættes i forhold til hinanden.
Vanddamp bliver i atmosfæren i ca. 10 dage (3733). Dette tal er et gennemsnit, for vanddamp forbliver længe i stratosfæren, og forbliver meget kort tid tæt ved jordoverfladen i troperne. . (3717).
I stratosfæren er methan frembragt ved menneskelige aktiviteter den vigtigste kilde til vand (3733).
index

KLIMAÆNDRING/SOLEN

Hvad betyder ændringer i solens aktivitet for klimaændringen?

Ændringer i solens aktivitet kan have betydning for, hvor meget solenergi Jorden modtager. Solens aktivitet er målt i den periode, man har haft satelitter ude i rummet. Ud fra disse data har man forsøgt at ekstrapolere til ændringerne over større tidsrum. Disse data er temmelig usikre, men det betyder, at virkningerne enten kan være væsentlig større eller væsentlig mindre end forventet. Observationerne fra satelliterne viser dog, at der ikke et sket en væsentlig større solaktivitet igennem denne periode. De ekstrapolerede tal for afkølingen under "den lille istid" er sammen med vulkansk aktivitet tilstrækkelig til at passe med FN's klimapanels antagelser for perioden. (3733 comment 44 response).
index

SOLEN/ATMOSFÆREN/OPVARMNING

Hvor meget opvarmer solen atmosfæren?

Solen opvarmer og afkøler på dag-til-dag basis atmosfæren med mindst 20 grader (og fordamper morgenens dug/vanddamp på græsset, når græsset opvarmes). (3733 comment 15).
index

KLIMAÆNDRINGER/SOLEN/BETYDNING

Kan variation i solens aktivitet forklare klimaændringerne?

To danske forskere, Henrik Svensmark og Eigil Friis-Christensen, har argumenteret for, at der er en sammenhæng mellem solpletaktiviteten på solen og Jordens klima. De mener, at ændringer i solpletaktiviteten nøje passer med Jordens middeltemperatur gennem flere århundreder.
I marts 1996 havde nyhedsskribenten hos det videnskabelige tidsskrift Science, Richard Kerr, skrevet en oversigtsartikel om spørgsmålet om en mulig forbindelse mellem klimaet og solen (3629 s.149). Artiklen havde en figur af Judith Lean fra Washington. Den viste, at hendes nyeste tal for den varierende sollysstyrke siden 1600 stemte godt overens med udsvingene i den nordlige halvkugles temperaturer (3629 s.149). Lysstyrkevariationerne kunne forklare halvdelen af opvarmningen frem til ca. 1970 (3629 s.149), men kun 1/3 af den efterfølgende opvarmning (3629s.149). Richard Kerr's artikel havde titlen: "Et nyt daggry for sol-klima forbindelser?". Artiklen var netop udkommet, da Science modtog et manuskript fra danskerne Henrik Svensmark og Eigil Friis-Christensen, hvori de påstod, at kosmiske stråler danner skyer. I 1995 fik Henrik Svensmark og Eigil Friis-Christensen den ide, at hele atmosfæren er et tågekammer, og at den kosmiske stråling spiller en rolle for udviklingen af skyer. [3712].

I en artikel i Journal of Atmospheric and Solar-Terrestrial Physics påviste de i 1997, at der var sammenhæng mellem den kosmiske stråling over 16 år og udviklingen af afkølende skyer. [3712]. Specielt var der sammenhæng med en klimamæssig kort periode fra et solpletminimum i 1987 til et solpletmaximum i 1990. Der var høj solaktivitet og lav kosmisk stråling i 1989-91 (3629 s.188).
De to konkurrerende teorier er følgende:
Den gængse teori er: Højere solaktivitet ==> højere solindstråling på Jorden ==> Stærkere opvarmning (højere global temperatur) ==> højere CO2-diffusion til atmosfæren fra havet
som følge af nedsat CO2-opløselighed i vand, der er varmere.

Den alternative teori af Henrik Svensmark og Eigil Friis-Christensen:
Høj solaktivitet ==> (stærkere solvind medfører at) mindre kosmisk stråling modtages af Jorden ==>Der dannes færre af de lavtliggende (kølnende) skyer ==> Stærkere opvarmning af atmosfæren ==> højere CO2-diffusion til atmosfæren over havet. [3712]
Den kosmiske stråling varierede med 20% gennem en solpletcyklus og påvirkede 3% af skyerne (3629 s.182). De kosmiske stråler er ansvarlige for omtrent en syvendedel af hele klodens skydække (3629 s.182). . Man kunne næsten sige, at uden de kosmiske stråler ville hver søndag være skyfri(3629 s.182). Disse oplysninger er fra bogen "Den maniske sol" af Nigel Calder (reference 3629).
Da jeg viste bogen til Eigil Kaas på Danmarks Meteorologiske Institut var hans reaktion, at bogen tillagde solen for stor indflydelse på klimaet i forhold til drivhusgasserne. (Bogen mener, at drivhusgassernes virkning stadig er 0, medens al den påviste temperaturstigning skyldes solens påvirkning af de kosmiske stråler – ved at solvinden har forhindret de kosmiske stråler i at nå Jorden – og at det 21. århundrede derfor vil få et tilbagevendende køligere klima).
Diskussion om "Henrik Svensmark og Eigil Friis-Christensens teori"; SE HER:3711
Yderligere oplysninger om klimaændringer og diskussionen om årsagen hertil:
<60>a href="http:<47><47>www.realclimate.org"<62>www.realclimate.org<60><47>a<62>
index

LANGBØLGET STRÅLING/AFGIVELSE

Hvor meget langbølget stråling afgives fra Jorden?

Fra toppen af atmosfæren afgives 240 Watt/m2 langbølget stråling. (3733comment 15 -response). Fra Jordens overflade afgives 380 Watt/m2. (3717). Det vil sige at 140 Watt/m2 fanges, før det når bort og ud i rummet . (3717). Undervejs er der meget absorption og gen-udstråling.
index

LANGBØLGET STRÅLING/AFGIVELSE

Hvor meget infrarød stråling absorberes over en ørken?

Vanddamp er med hensyn til dets evne til at absorbere infrarød stråling mættet over det meste af det infrarøde spektrum. Det gælder også i ørkener. Det betyder, at 100%, altså alt af den infrarøde stråling, som udsendes fra jorden, absorberes af vanddamp i luften. Det er i den forbindelse ligegyldigt om der er meget eller lidt vanddamp i luften, for det ændrer ikke ved, at 100% af den infrarøde stråling absorberes. Det er det, der menes med, at der er tale om en mætning. Det er velkendt blandt astronomer, og det er årsagen til, at infrarøde teleskoper må placeres helt ekstreme steder, f.eks. på toppen af Mauna Kea eller ved Sydpolen, hvor der er meget, meget, meget mindre vanddamp og derfor en delvis synlighed af nogle af de infrarøde frekvenser. (3733 comment 23-). En del af det infrarøde spektrum er mættet, dele er ikke mættet. (3733 comment 23-response). Set over hele spektret er vanddamp ikke mættet (3733comment 23-response).
Ved nogle frekvenser er atmosfæren temmelig gennemsigtig. Der kan være nogen delvis absorption af CO2, men det er ikke mættet, fordi der er meget mindre CO2 i atmosfæren i sammenligning med vanddamp. Så hvis man indfører mere CO2 i atmosfæren vil der blive absorberet forholdsvis mere ved disse frekvenser. (3733 comment 23-).
VULKANER/PINATUBO/VIRKNING

Hvilken virkning havde udbruddet af Pinatubo-vulkanen?

I første omgang udsendte Pinatubo-vulkanen aerosoler, som øgede reflektionen af sollyset i den nedre del af stratosfæren. (3733 comment 54 response). Dette forklarer, at der efterfølgende skete en nedkøling af planeten Jorden. Der var også følgevirkninger, bl.a. indvirkning på stratosfærens ozonlag. Man har spekuleret på, om vulkanudbruddet også medførte mere skydække, fordi der var flere kondensationskerner i form af ioner eller aerosoler i atmosfæren. Dette har man dog ikke kunnet påvise, og hvis der er en sådan mekanisme, er den i hvert fald ikke en dominerende virkning.
Der var på grund af dette vulkanudbrud en nedgang i temperaturen i havoverfladen i troperne. Nedkølingen var ca. 0,25°C mellem 20. sydlige og 20. nordlige breddegrad ved slutningen af 1992. (3733 comment 61 response. Lufttemperaturen afkøledes mere, 0,5°C. (3733 comment 61). Det skyldtes en øget afkøling over landområder (som ikke har havets varmekapacitet). Man kan bruge disse ændringer til at kontrollere klimamodellerne, fordi man kender årsagen til disse temperaturudsving.
index

CO2/ATMOSFÆREN/MÆNGDE

Hvor stor er koncentrationen af CO2 i atmosfæren?

CO2 koncentrationen i atmosfæren stiger år for år. I 2001 var den ca. 370 ppm (3626 s.56). I 2005 var den ca. 380 ppm. Den er steget ca. 30% siden midt i 1700-tallet (3626 s.56).
index

CO2/UDLEDNING/MÆNGDE/FREMTID

Hvor meget CO2 udsendes pr. år?

Mængden af carbon, som mennesket udsender pr. år, var i 1990'erne ca. 6,3 gigaton carbon pr. år (3626 s.64). Generelt anvendes i litteraturen tallet 5 gigaton carbon/år (lig med 18 gigaton CO2 pr. år) (3621 s.39). Dette er mængden som tilføres atmosfæren. Tallene kan sammenlignes med, at det scenarie fra FN's klimapanel i 2001, som går ud fra den højeste CO2-udledning i fremtiden, når frem til at forbruget i år 2100 vil være 20 gigaton carbon pr. år fra CO2 (3626 s.70). I det mere moderate B2-scenarie stiger CO2-udledningen i 2100 til 11 gigaton carbon. Det svarer til en 1,5 dobling siden 1990, hvor udledningen var 7,1 gigaton [6,3 Gt ?] carbon pr år fra CO2 (3626 s.73 [tallet passer ikke med tallet på side 64 (3626 s.64): 6,3 Gt]). Vigtigt for B2-scenariet er brugen af naturgas, som giver 40% mindre CO2 udslip end kul (3626 s.74).
OECD-landene stod i 1990 for 40% af de samlede udslip. I år 2100 forventes de at stå for 30% (3626 s.75). For B2-scenariet er den beregnede globale temperaturstigning frem til år 2100 på mellem 1,9 og 3,4°C, med store regionale forskelle (3626 s.78). Det antages at iskappen på Antarktis vil øges på grund af øget nedbør (3626 s.80). Snedækket på den nordlige halvkugle vil aftage og istunger trække sig tilbage (3626 s.80).
B2-scenariet vil for Danmark betyde en gennemsnitlig temperaturstigning på 4°C (3626 s.80). Opvarmningen vil være størst om natten. Temperaturstigningen om vinteren og om sommeren vil kun have en lille forskel (3626 s.80). Vinternedbøren i Danmark vil stige lidt (110-140%). Om sommeren vil der falde lidt mindre regn i Danmark (75-90% i forhold til nu) (3626 s.80). Efteråret i Danmark vil have flere episoder med kraftig regn (3626 s.80).
Sydgrønland vil få 2°C stigning, lidt mere om vinteren, og lidt mindre om sommeren (3626 s.80). Nordgrønland vil få det 6-10°C varmere end nu om vinteren (3626 s.80) Der vil kun være små stigninger om sommeren (3626s.80). Nedbøren i Grønland vil stige 110-150%, dog nærmest ingen stigning i Sydøstgrønland. Derimod vil Nordgrønland få lokalt op til 200% mere nedbør i form af sne om vinteren (3626 s.83).
Færøerne vil år 2100 få 3°C gennemsnitlig årlig temperaturstigning, og stort set det samme om vinteren og om sommeren (3626 s.83). Nedbøren om vinteren vil stige 125%, mens der højst vil være små stigninger om sommeren på Færøerne (3626 s.83)
Det årlige forbrug af fossile brændstoffer svarer til den naturlige ophobning af carbon i Jordskorpen i løbet af "et millennium" (hvilket betyder 1000 år) [Det er ikke rigtigt, at den årlige udledning svarer til den naturlige ophobning i ocean & land i 1000 år /oplyst af klimaforsker Torben Schmith, DMI 1/6-2005]. Det årlige forbrug af CO2 svarer til den mængde, som det tog naturen 1 million år at ophobe (3621 s.41). Kun halvdelen af det udledte CO2 bliver i atmosfæren [Det vil ændres i fremtiden, hvor mere bliver i atmosfæren] (3621 s.39). Resten absorberes i havet [Hvor lang tid tager absorptionen mon??] (3621 s.39). [Det er rigtigt, at ca. halvdelen af udledningen absorberes i havet og landjorden, med 2/3 i havet og 1/3 i landjorden /oplyst af klimaforsker Torben Schmith, DMI 1/6-2005]. I 1990'erne blev 1,4 gigaton carbon pr. år ophobet i biosfæren og i jorden (3626 s.64). Oceanerne har optaget ca. 1,7 gigaton carbon pr. år. Atmosfærens indhold af CO2 er øget med 3,2 gigaton carbon pr. år (3626s.64). Det er en mængde, som svarer til halvdelen af den mængde, som mennesket tilfører atmosfæren (3626 s.64). Målinger viser, at transporten af CO2 -carbon mod dybet i havene er sænket de senere år (3626 s.64)
index

CO2/UDLEDNING/MÆNGDE/FREMTID/MÅLSÆTNING

Hvad er målsætningen for hvor højt CO2-koncentrationen må stige?

Man satser på at CO2-koncentrationen højst må fordobles, dvs. til 550 ppm (3626 s.85).
index

CO2/BEGRÆNSNING/ØKONOMI

Hvad vil det koste at stabilisere drivhusgasniveauet ved 550 ppm CO2 (en fordobling)?

Man har udregnet at det vil betyde at verdens bruttonationalprodukt vil falde 0,6% (3626 s.86). Det lille tal skyldes, at energisektoren og andre aktiviteter med et ledsagende drivhusgasudslip kun udgør en lille del af landenes økonomi – f.eks. udgør energisektoren kun 3-4% af bruttonationalproduktet (3626 s.89). Der er ikke som under oliekrisen tale om en chokvirkning (3626 s.89).
index

KLIMAÆNDRING/SCENARIER/TEMPERATUR

Hvor meget vil temperaturen stige ved B2-scenariet og ved 550 ppm CO2 scenariet?

Ved det moderate B2-scenarie vil den globale temperaturstigning i 2100 være på mellem 1,9 og 3,4°C (3626 s.90). Hvis man i år 2100 har stabiliseret drivhusgasserne ved 550 ppm vil temperaturen være ca. 0,4° mindre end dette tal i år 2100 (3626 s.90). dvs. mellem 1,5 og 3°C højere end den nuværende globale temperatur (3626 s.90). For 550 ppm scenariet vil drivhusgasudslippet i år 2100 skulle være betydelig lavere end nu (3626s.90). Selv om atmosfærens koncentration af drivhusgasser ved 550 ppm scenariet allerede er stabiliseret på dette niveau i 2050 vil temperaturen fortsætte med at stige gennem de næste par hundrede år (3626 s.91) . Det skyldes, at varmen er længe om at trænge ned i de dybe oceaner (3626s.91). Den yderligere stigning efter år 2100 vil dog være begrænset til ca. 1°C (3626 s.91). Ved 550 ppm scenariet vil den endelige globale temperaturstigning være 2-5°C (3626 s.91) I dette tal er indregnet en stigning på 0,6-1,4°C fra de andre drivhusgasser som metan, lattergas og industrigasser (3626 s.91)
index

CO2/PLANTER/BETYDNING

Hvor meget CO2 fjerner planter fra atmosfæren?

20% af CO2 fjernes fra atmosfæren af fotosyntetiserende planter (3621s.322).
index

CO2ATMOSFÆREN/HØJDE

I hvilken højde virker drivhuseffekten fra CO2?

CO2 virker især i den nedre troposfære. (3733 comment 61)
index

DRIVHUSGAS/BETYDNINGER

Hvilke drivhusgasser er vigtigst?

CO2 er den vigtigste drivhusgas.
Se figuren: //www.giss.nasa.gov/data/simodel/efficacy/Fig.28.pdf
METHAN/DRIVHUSGAS/VIRKNING

Hvad er drivhusgasvirkningen af methan?

Methan har en potentiel drivhusgasvirkning (GWP) på 63 [?] for en tidsperiode på 20 år. . (3733 comment 85). Opholdstiden for methan i atmosfæren er under ca. 8,4 år, men på grund af den særlige CH4-OH kemi er nedbrydningstiden ca. 10 år. Dette tal repræsenterer den totale mængde af methan i atmosfæren divideret med mængden af alle kilderne (eller mængden af alle bortskafningsmåderne). (3733 comment 85, response)
index

METHAN/ATMOSFÆREN/MÆNGDE

Hvor meget er koncentrationen af methan steget i atmosfæren?

Methankoncentrationen i atmosfæren er steget 150% siden industraliseringen (3626 s.57). Væksthastigheden for methan varierer år for år, og er faldet siden 1980'erne (3626 s.57). Den øgede methankoncentration har medført en øget strålingspåvirkning på cirka en halv Watt pr. m2 (3626 s.57). Methans levetid i atmosfæren er ca. 12 år (3626 s.57).
index

NOx/KLIMAÆNDRING

Hvordan virker NOx-stoffer på klimaændringerne?

Virkningen fra luftforurening i form af NOx-stoffer er indirekte, idet de virker ved at danne ozon nær jordoverfladen, og denne ozon har drivhusgasvirkning. (3716, comments 19; nr.4). Man bør skelne mellem nitrogenoxid (N2O) og de andre oxider af nitrogen,: NO, NO2 m.fl., som samlet normalt betegnes NOx. Disse stoffer dannes ud fra de samme kilder, nemlig fossil brændsel og afbrænding af træ og fra gødning. N2O er forholdsvis stabilt og kan nå op i ozonlaget. N2O betragtes som en drivhusgas, men har også ozonødelæggende virkning. Derimod er NOxstærke oxidanter, som hurtigt reagerer med organisk materiale i den nedre del af atmosfæren (den nedre troposfære), hvor de danner smog og ozonforurening.
(3716, comments 19; nr.14).
index

TEMPERATUR/MIDDELALDEREN

Var temperaturen i Middelalderen lige så varm som i dag?

Det diskuteres, om temperaturen i "den varme middelalderperiode" var lige så varm som i dag. Se "Medieval warm period". Nogle af gletscherne var lige så små dengang for 1000 år siden, som de er i dag. (3719).Man er dog ikke sikker på, at gletscherne dengang udviste den samlede, fælles og ensartede tilbagetrækning, som gletscherne i verden gør i dag, se Bradley et al., 2003). (3719).
index

KLIMAMODELLER/VÆRDI

Kan klimamodeller bevise noget?

Klimamodeller kan ikke "bevise noget som helst", men beviserne består f.eks. i, at ingen nogen sinde har kunnet lave en klimamodel, som viser at klimaet bliver koldere, når drivhusgasserne øges.
(3733 comment 44 response).
index

KLIMAÆNDRINGER/GLOBAL OPVARMNING

Er global opvarmning en teori, som stadig mangler at blive bekræftet?

Nej, forskerne er enige om en kontinuerlig stigning i atmosfærens koncentration af drivhusgasser ubønhørligt vil føre til global opvarmning og globale klimaændringer 3617 s.25.). Uenigheden gælder derimod tidspunktet for klimaændringerne og størrelsen af dem. Det er som om vi er i en båd og glider stille ned af en flod, – mod farlige strømforløb og muligvis et vandfald. Vi er usikre på, om der er et vandfald, og hvor langt der er hen til problemstederne. Vi kan stille os to spørgsmål: Hvor langt er der til vandfaldet? og hvornår skal vi forlade båden?. Det første er et videnskabeligt spørgsmål, men det er det sidste ikke.
index

GLOBAL TEMPERATUR/STRÅLING

Hvad er sammenhængen mellem energi-indstråling og temperatur?

Energi-indstrålingen kaldes på engelsk "radiative forcing" og måles i Watt pr. kvadratmeter. Temperaturen måles i grader Celsius. Sammenhængen mellem energi-indstrålingen og den globale temperaturændring kaldes klimafølsomheden, "climate sensitivity". Det er hovedsagelig en liniær kurve, men på grund af forskellige fysiske forhold med forskellige energiindstrålinger kan der være forskelle med hensyn til, hvordan de samme energiindstrålinger (f.eks. fra aerosoler eller fra forskellige drivhusgasser) kommer til udtryk som temperaturændringer. Dette er blevet kaldt "the efficacy" af hver energiindstråling. . (3733 comment 17-response).
index

TEMPERATUR/NATTEN/ØRKENER

Hvorfor falder temperaturen hurtigt om natten i ørkener?

Temperaturen falder hurtigt i ørkenen om natten, fordi der er ringe mængde vanddamp i luften til at opfange den udstrålede varmestråling (langbølget, infrarød stråling). Der er dog noget vanddamp og drivhusgasser i atmosfæren. Hvis der ikke var nogle drivhusgasser i atmosfæren til at opfange udstrålingen om natten, ville tempraturen falde til minus 17°C. (3733 comment 22-response).
index

KLIMAMODELLER/FORUDSIGELSER

Kan man forudsige klimaet, når man end ikke kan forudsige vejret 1 uge frem?

Ja, selv om man ikke kan forudsige vejret mere end nogle få dage frem, kan man godt lave forudsigelser om klimaet over længere tidsrum. Vejret er kaotisk, men det behøver klimaet over lange tidsrum ikke være af den grund. Det er ikke samme ting. Argumentet, at når man ikke kan forudsige vejret mere end nogle få dage, så er klimaforudsigelser umulige er simpelhen et forkert argument 3718). Lokale forhold er ikke nødvendigvis repræsentativE for det globale gennemsnit.
index

TEMPERATUR/HOCKEYSTAVKURVEN

Hvad er hockey stick kurven?

Den globale temperaturkurve, set over flere hundrede år, viser en kurve som en ishockeystav ("hockey stick"). Kurven er nemlig flad længe, men viser så pludselig en hurtig stigning. Denne kurve kaldes også Mann, Bradley & Hughes kurven (publiceret 1999). Den er blevet kritiseret, men den bekræftes af, at samme kurve er fundet på en helt uafhængig måde, nemlig ved at registrere gletscherne på Jordens middelbreddegrader, kaldet Oerlemans's kurve (En Science-artikel af J. Oerlemans, suppleret med online-information online Supplemental Data og The Holocene. J. Oerlemans er fra Utrecht Universitet og meget af arbejdet er udført af hans studerende L. Klok. (3719). Kurven passer også med kurven af Moberg og andre fra 2005. Oerlemans's kurve over gletscherne bekræfter, at den globale temperatur er steget over en halv grad Celsius igennem 1900-tallet frem til 1990. (3719). Den eneste alternative forklaring ville være, at der globalt havde være ca. 30% mindre skydække om sommeren gennem denne periode, eller at der havde været ca. 25% større snefald om vinteren, og der er intet som tyder i den retning, og det ville være meget overraskende (3719).
index

KLIMAMODELLER/HOCKEYSTAVEN/LILLE ISTID

Hvorfor vises "den lille istid" ikke på "hockey"-kurven over den globale klimastigning?

Den såkaldte "lille istid" var en periode, hvor Island blev indesluttet af havis, og hvor der var hungersnød i Nordeuropa, fordi afgrøderne ikke trivedes (3628 s.23). Under "den lille istid", som vi kender den i Europa fra 1400 til 1800-tallet, var der afkøling over store dele af den nordlige halvkugle, medregnet Nordamerikas østkyst og hele Asien. Samtidig var der imidlertid opvarmning andre steder, som f.eks. over Atlanterhavet (3626 s.29). Når man så udregner et globalt gennemsnit udjævnes disse forhold til netop et gennemsnit. Kurven over den globale temperatur tilbage i tiden bygger dog kun på få måleserier og rummer en del usikkerhed.
index

TEMPERATUR/ÆNDRING/SIDSTE 100 ÅR

Hvor meget er temperaturen steget de sidste 100 år?

Gennemsnittet af lufttemperaturen nær jordoverfladen og havets overfladetemperatur er globalt steget ca. 0,6°C gennem de sidste 100 år. Denne stigning er især sket fra 1910 til 1945 og igen efter 1970. 1990'erne var det varmeste årti og 1998 var med stor sandsynlighed det varmeste år i det 20. århundrede (3626 s.20).
index

KLIMAMODELLER/BYER/TEMPERATUR

Kan de målte temperaturstigninger skyldes at målingerne er foretaget i byer?

Det forhold at nogle temperaturmålinger er foretaget i byer kan højst forklare 10% af temperaturstigningen, dvs. 0,06°C af de 0,6°C gennem hele 1900-tallet (3626 s.27).
index

KLIMAÆNDRING/SCENARIER

Hvad er det mest sandsynlige scenarie?

Scenarier er beskrivelser af mulige fremtidige udviklinger. De er ikke prognoser, og derfor vælger man forskellige scenarier med forskellige forudsætninger. Det er afhængigt af den førte politik i fremtiden, hvilket scenarie, som kommer til at være tættest på den faktiske udvikling. B2-scenariet fra FN's klimapanel 2001 repræsenterer en form for midtpunkt i de forskellige valgte scenarier. Dette scenarie forudsætter moderat vækst i befolkningerne, og i økonomierne og den tekniske udvikling. Drivhusgas-udslippet vokser i dette scenarie igennem hele 2000-tallet og når 600 ppm i år 2100 (3626 s.17).
index

KLIMAÆNDRINGER/LANDE/BETYDNING

Hvem bliver vinderne og hvem bliver taberne ved klimaændringer?

Afrika bliver taber. Der er meget lav tilpasningsevne på grund af stærk afhængighed af naturressourcer, svagt sundhedssystem, manglende penge og teknologi (3626 s.123). Dets landbrug er afhængig af regn (3626 s.123). Det vil være udsat for hyppig forekomst af tørker og oversvømmelser (3626 s.123). Sundhedsrisikoen i Afrika er høj (3626 s.123). Kystområder i Afrika er truet af havstigning (3626 s.123).
Asien bliver taber. For mange udviklingslande i Asien minder situationen om Afrika (3626 s.123). Der er afhængighed af vand, skov, græsning og fiskeri, som vil blive belastet af klimaændringer (3626 s.123). Tropiske cykloner kan frembringe vandstandsstigninger, som driver millioner af mennesker væk (3626 s.123).
Små østater bliver tabere. Det skyldes den stigende vandstand i havene (3626 s.123). Det belaster vandforsyningen og økosystemerne (3626 s.123). Hvis koralrevene går tilbage, går det ud over fiskeriet. Turismen kan gå tilbage, når strandene forringes (3626 s.123).
Australien og New Zealand bliver måske ikke vindere, men de menneskeskabte systemers tilpasningsevne er god. Den oprindelige befolkning i Australien kan nogle steder være sårbar. Nogle isolerede økosystemer er truede. Kraftig nedbør, oversvømmelser og tropestorme kan give problemer (3626 s.123).
Europa bliver vinder i nogle landområder, taber i andre, men tilpasningsevnen er generelt god. Vegetationsgrænserne vil forskydes mod nord, og op ad bjergene. Gletschere vil smelte hurtigere (3626 s.123). I det allernordligste af Europa vil permafrostjorde smelte (3626 s.123). Nordeuropas landbrug vil være en vinder (3626 s.124). Landbrugsvirkningen vil derimod være negativ i Sydeuropa (3626 s.124). Turistindustrien vil forskydes mod nord, sne bliver der mindre af, og det kan blive for varmt sydpå.
Latinamerika bliver en taber. Landbruget vil gå tilbage (3626 s.124). Der vil komme flere ødelæggende cykloner. Insektbårne sygdomme vil spredes (3626 s.124).
Nordamerika bliver en vinder i nogle landområder, en taber i andre områder. Landbruget forøges samlet set, men således at det vil gå tilbage i USA's prærieområder, men frem i Canada (3626 s.124). Enkelte sjældne og følsomme økosystemer vil blive truet og evt. forsvinde (3626 s.124).
Polarområderne vil generelt være en vinder hvad angår sejlads, turisme og måske fiskeri. Men de naturlige økosystemer er her yderst sårbare for klimaændringer, som netop bliver størst her (3626 s.124).
index

KLIMAÆNDRINGER/DANMARK/BETYDNING

Vil der ske dramatiske ændringer i Danmark på grund af klimaændringer?

Der vil ikke de første 10-20 år ske dramatiske ændringer i Danmark på grund af klimaændringer.. Om 50-100 år kan der være sket større ændringer (3626 s.125). På længere sigt er det afgørende spørgsmål om Golfstømmen fortsætter med at være stabil.
index

KLIMAÆNDRING/LITTERATUR

3710
The Long Time Scales of Human-Caused Climate Warming by Jerry Mahlman
index

FORKORTELSER (SOM BRUGES I ENGELSKE ARTIKLER OM KLIMA)

GW = Global warming (global opvarmning).
GHG = Greenhouse gases (Drivhusgasser).
GH gas = Greenhouse gases (Drivhusgasser).
WGMS = World Glacier Monitoring Service, projekt til måling af verdens gletschere.
WV = water vapor (vanddamp).
2xCO2 = fordobling af koncentrationen af CO2 i forhold til koncentrationen før industrialiseringen begyndte.
IR = infrared radiation (langbølget stråling, varmestråling, infrarød stråling).
LW = long wave radiation (langbølget stråling, dvs. varmestråling fra jordoverfladen og havoverfladen).
RH = relative humidities, relativ fugtighed.
GCM = Global Climate Model (at lade en computer gennemteste et klimamodel-program for bestemte indsatte klimabetingelser).
deg = degree (grader Celsius).
btw = by the way (forresten, iøvrigt).
W.A. = West Australia (Det vestlige Australien).
IMHO = In my humble opinion (jeg tillader mig forsigtigt at mene)
CCN = cloud condensation nuclei (kondensationskerner, dvs. dråbedannelse i skyer før de regner).
OTOH = on the other hand (på den anden side, iøvrigt).
FWIW = For What It's Worth (Netspeak).
IPCC = Intergovernmental Panel on Climate Change (FN's klimapanel)
UN IPCC = United Nation's Intergovernmental Panel on Climate Change (FN's klimapanel)
IPCC TAR = Third Assessment Report (den tredie rapport fra FN's klimapanel)
IPCC SPM = Summary for Policymakers (afsnit i rapport fra FN's klimapanel)
IPCC TS = Technical Summary (afsnit i rapport fra FN's klimapanel)
IPCC WGI (WG1) = Working Group I evaluates the state of the climate change science.
IPCC WGII (WG2) = Working group II consider the impact of such climate changes
IPCC WGIII (WG3) =Working group III consider the economic consequences of such impacts.
WP = (scientific) work packages.ESM = Earth System Modeling.RC78 = (en 20 år gammel klimamodel).
GISS = (sted hvor klimamodeller kan ses på internettet) model website.
TWC bb = (bulletin board?, diskussionssted på internettet).
LIA = The Laser Institute of America.
SST = sea surface temperature (temperatur i havoverfladen; begrebet forekommer ½ mill. gange ved Internetsøgning på "sea surface temperature"
TAR = www.grida.no/climate/ipcc_tar/wg1/247.htm.
SOx = (stoffer med svovl og oxygen).
QBO = Quasi-Biennial Oscillation – periodisk, næsten 2-årig, skiftende (kraftigere) østlig og (svagere) vestlig retning af vindene i den nedre del af stratosfæren over Ækvator
E.g. = (for eksempel).
ENSO = El Niño og tilhørerne atmosfæresystemer.
ET = evapotranspiration (fordampning inklusiv fordampning efter ånding).
GWP = global warming potential (det mulige omfang af global opvarmning).
defn = (definition).
ablation = tab af masse (bruges om gletscheres massetab).
e.g. = f.eks.
SLR = Sea level rise (havniveaustigning).
GSA = Great Salinity Anomaly, (samspil med afkøling af det øvre område af havet i det nordlige af Nordatlanten i løbet af 1960'erne og 1970'erne. Det er en af de mest vedvarende og ekstreme varianter på tiår-skala inden for havets klima i det 20. århundrede (ref. 3620 s.16).
"hockey stick" = hockeystav, en kurve som er flad længe, men så pludselig viser kraftig stigning (den globale temperturkurve set over flere hundrede år). "hockey stick"
A.D. = Anno Domini = efter Kristi fødsel.(f.eks. 1600 A.D. = A.D. 1600 = år 1600).
USGS = US Geological Survey.
proxy = Ordet "proxy" bruges i 4 sammenhænge: Eksempel 1 (målemetoder): "Gletschere er en god proxy [stedfortræder] for klimaændringer". " Paleoclimate proxy data" (temperaturangivelser for tidligere tiders klima) (Moberg and others, Mann and others, Crowley and others). Eksempel 2 ( computerterminologi): "En proxy server [stedfortræder-server] kan gemme ofte besøgte Internet-sider, så man ikke skal over Atlanten for at se en side, og så computeren kan tjekkes for at være den, som den giver sig ud for at være i forbindelse med handel over Internettet. Derfor skal proxyserveren være konfigureret før den kan benyttes af betalingssystemet". Eksempel 3: (ifølge ordbogen" Proxy = stedfortræder (en fuldmægtig, eng.:deputy). Eksempel 4: (ifølge ordbogen): proxy = fuldmagt, (eng.: authority), vote by proxy = stemme ved fuldmagt.
contrarians = Person som modargumenterer, at der er en klimaændring eller at menneskets aktiviteter ændrer klimaet. F.eks. Forfatteren Michael Crichton. Mel Gibson forventes at ville lave en fil over hans bog, "State of Fear", der påstår at der manipuleres med oplysningerne om klimaændringerne og at der ikke er noget at frygte.www.grist.org/news/daily/2005/04/01/#1
(3719)
(3719 – 61 comments no. ).
index

DRIVHUSGASSER/VIRKNINGEN/VENUS-JORDEN-MARS

Hvad er varmevirkningen af drivhusgasser på Venus, Jorden og Mars?

Venus: 466°C [eller 500°C ?], Jorden 33°C [eller 21°C ?] og Mars 3° (3617s.5). Albedoen er henholdsvis 75%, 30% og 15%. Solindstrålingen (solkonstanten) er henholdsvis 2613, 1367 og 589 Watt pr. m2.
index

DRIVHUSGASSER/BETYDNING

Hvad ville temperaturen være uden vores atmosfære?

Gennemsnitstemperaturen ville være -18°C[eller -6°C ?] i stedet for den nuværende gennemsnitstemperatur på +15°C (3623 s.35). [Nogle kilder angiver svaret, at Jorden ville være -19°C i stedet for en nutidig temperatur 14°C) (3626 s. 34). ]
index

KLIMAÆNDRING/SKOV/BETYDNING/DANMARK

Hvad betyder klimaændringerne for danske skove og skovdriften?

Dansk skovbrug har især produktionstider på 50-180 år (3626 s.105). Det betyder, at de træer, som plantes i dag, skal kunne tåle klimaet i år 2100 (3626 s.105). Den eneste træart, som med rimelig sikkerhed vil gå tilbage som følge af klimaændringer er rødgran, Picea abies (3626 s.105). Rødgran vokser på 40% (3626). [27% ?] af Danmarks skovareal, og er dermed det hyppigste skovtræ [Ifølge kilde 3627 s.19 vokser rødgran på 27% af skovarealet!]. Man har allerede konstatere nåletab på rødgran (3626 s.105). , hvilket måske skyldes de høje vintertemperaturer (3626 s.105). (Det har tidligere været tilskrevet forsuring) (3626 s.105). Rødgran har brug for lav temperatur om vinteren. Dens naturlige vækstområde følger meget nær ved den temperaturgrænse, som bestemmes af temperaturen, og som højst må være -2°C i januar måned (3626 s.107). Allerede nu ligger Danmark uden for rødgranens naturlige vækstområde (3626 s.107).
index

N2O/ATMOSFÆREN/MÆNGDE

Hvor meget er koncentrationen af lattergas, N2O, steget i atmosfæren?

Atmosfærens indhold af lattergas, N2O, er steget 16% siden industrialiseringen (3626 s.57). Det har øget strålingen med 0,2 Watt pr. m2 (3626 s.57). Dets levetid anslås til 114 år [115-120 år?] (3626 s.57)
index

Denne side er et supplement til **BioNyt – Videnskabens Verden** nr.129.
Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
index

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.

Tweet Pin Facebook LinkedIn Email Print Like Share Yummly

bionyt.dk

Science – Videnskab – Forskning

Search Posts