Hvad skyldes atherosklerose?
Åreforkalkning (atherosklerose) er den vigtigste underliggende grund til hjertesygdomme, kredsløbsproblemer, slagtilfælde i hjernen og demens. Allerede som midaldrende har de fleste mennesker, der spiser vestlig kost, åreforkalkning.
Det første trin i åreforkalkning er ukendt. Når det kan ses i mikroskopet er intima-laget af blodkarvæggen (tættest på blodstrømmen) allerede fortykket.
Sandsynligvis starter åreforkalkning som en inflammations-reaktion mod et eller andet, som kroppen ser som fremmed – eftersom der sker det, at hvide blodlegemer trænger ind i blodarterie-væggen og de hvide blodlegemer omdanner sig til makrofager, der netop kan optage og nedbryde fremmedstoffer. Det kan være, fordi der er for meget af sådanne uønskede stoffer til stede, eller fordi de for let trænger ind i blodkarvæggen.
Den første barriere kaldes glycocalyx, som er en gel mellem blodstrømmen og endothelet. En af de mistænkte faktorer i tidlig åreforkalkning er oxidativt-ændret lavdensitets-lipoprotein i blodkarvæggen, ref.10292
Makrofagerne kommer til at indeholde små dråber af fedtstof. Når de bliver for talrige, fyldes makrofagen med fedt, og kaldes så en skumcelle (foam cell). De samles til velafgrænsede, hævede fortykkelser af blodkarvæggen, som kaldes plak (plaque), og som efterhånden forkalker. ref.10292: Makrofagerne kommer til at indeholde små dråber af fedtstof. Når de bliver for talrige, fyldes makrofagen med fedt, og kaldes så en skumcelle (foam cell). De samles til velafgrænsede, hævede fortykkelser af blodkarvæggen, som kaldes plak (plaque), og som efterhånden forkalker. Der kan også ske vækst af glatte muskelceller i blodkarret. Blodkarrene kan i lang tid – ved at udvide sin diameter – sikre fortsat uhindret blodstrøm.
Hvad er den primære årsag til atherosklerose?
Selv om den primære årsag til åreforkalkning er ukendt, har man påvist talrige medvirkende faktorer: Blodtryk, fedtstoffer, glucose, leptin-hormon, insulin-hormon, mange andre hormoner, invaderende mikroorganismer, fejlrettet autoimmunreaktion mv.
Det er muligt, at den grundliggende årsag er autoimmunitet. De tidlige læsioner indeholder makrofager og T-celler, medens mere avancerede stadier er fyldt med immunceller. Hvis årsagen er autoimmunitet som reaktion på stoffer i kosten er det sandsynligt, at stenalderkost vil kunne forhindre åreforkalkning, ref.10293.
Der er stadig flere studier, som viser, at komponenter i vores kost kan medføre autoimmun-reaktioner. Staffan Lindeberg skriver: "Det er på tide at diskutere stenalderkost som et realistisk alternativ til forebyggelse og behandling af autoimmune sygdomme", ref.10293.
Det ville være et sensationelt gennembrud, hvis det viser sig, at en eller flere af disse sygdomme kan forhindres ved simpelthen at holde sig fra korn, bønner eller mejeriprodukter, idet disse fødevarer indeholder antigene proteiner.
Desuden bør man støtte nedbrydningen af kostens proteiner i tarmen, – ved at undgå sojabønne-produkter, andre bønner samt kornarter, som indeholder protease-hæmmende planteforsvarsstoffer.
Endelig skulle man mindske risikoen for, at antigent-virkende protein-komponenter kan trænge igennem tarmslimhinden og gennem blod/hjerne-barrieren, og derfor bør man søge at undgå lektinerne i korn og bønner,ref.10293.
Lektiner i korn og bønner øger gennemtrængeligheden af tarmbarrieren, ref.10284. Det medfører, at de og andre tilstedeværende store molekyler, kan komme ind i blodstrømmen.
Kan korn give åreforkalkning?
Studier har vist, at pattedyr og fugle, som spiser græsfrø, typisk er modstanddygtige overfor at få åreforkalkning – medens dyr, der ikke spiser græsfrø, er mere følsomme for åreforkalkning i forsøg (det gælder primater, svin, marsvin-gnavere, papegøjer), ref.10294.
Den dyrlæge, Richard Fiennes, der påviste dette, foreslog, at korn kunne bidrage til udvikling af åreforkalkning hos mennesket, ref.10294.
Kan lektiner give åreforkalkning?
Det er en mulighed, at en medvirkende årsag til åreforkalkning er kornprodukternes lektiner – som kan binde sig til "sukkerproteiner" (glycosylerende proteiner) på celleoverflader i mennesket. Dette er aldrig blevet "bevist", men det virker plausibelt.
Man ved, at lektiner kan fremkalde inflammation og give hormon-forstyrrelser, ref.10295.
Hvedens lektin kaldes agglutinin (wheat germ agglutinin, WGA). Det binder sig til makrofager og til de glatte muskelceller i blodkarvæggen. Både makrofager og de glatte muskelceller er aktive i åreforkalkningsprocessen.
WGA-lektinet har også en stærkt aktiverende virkning på blodplader og celle-klistermolekyler (adhæsive molekyler),ref.10296, som også indgår i åreforkalkningsprocessen, ref.10297.
Peanuts indeholder et lektin (kaldet PNA-lektin) som i bl.a. primater tydeligt medvirker til åreforkalkning, for hvis det fjernes fra peanut-olie, dannes mindre åreforkalkning (disse studier er også lavet i kaniner og rotter).
WGA-lektinet virker vækstfremmende ved at aktivere EGF-receptoren, ref.10298.
Denne receptor anses for medvirkende i åreforkalkningsprocessen. Ved at aktivere EGF-receptoren kan lektin komme til at afstøde det gel-lag (glycocalyx), som beskytter endo+telet ind mod blodstrømmen. Derefter kan skadelige stoffer, såsom bakterier, oxiderede fedtstoffer osv. lettere trænge ind i blodkarvæggen, og her måske starte åreforkalkningsprocessen, ref.10299.
I USA har almindelige morgenmadsgryn i realistiske mængder vist tendens til at klumpe blodlegemer sammen, ref.10294.
Forskerne har været interesserede i lektiner, men forbavsende lidt interesseret i at afsløre lektinernes virkning i kostsammenhæng. På trods af, at der er talrige beviser på, at WGA-lektin fra hvede er biologisk aktivt, var der kun 50 ud af 6271 publikationer med søgeordet "wheat germ agglutinin", som også indeholdt ordet "nutrition" i artiklens sammendrag. Til sammenligning indgik ordet "nutrition" i 2121 ud af 3395 artikler, som blev fundet på søgeordet "saturated fat" (mættet fedt.asp">, ref.10300.
WGA-lektinet findes i den stivelsesholdige endosperm i hvedekornet. Indholdet er meget større i hvedekimen (som er plantens embryo). Ved valsning af kornet smuldres endospermens stivelse, hvorimod det voksagtige embryon blot trykkes fladt, hvorefter det let kan fjernes fra produktet.
Mæthedshormonet leptin binder sig til leptin-receptoren. Da denne er "forsukret" (glycosyleret), kan lektiner fra korn også bindes til leptin-receptoren, ref.10301.
Man ved ikke, om dette aktiverer eller inaktiverer leptin-receptoren – men hvis bindingen virker inaktiverende betyder det, at leptin-hormonet forhindres i at afgive sit signal til receptoren. En sådan leptin-resistens menes at kunne fremme åreforkalkning, ref.10302.
Hvad er syndrom X?
Syndrom X er betegnelsen for en samling af sygdomme, nemlig type-2 diabetes, højt blodtryk, højt kolesteroltal, fedme og skadelige ændringer af blodets sammensætning, ref.10163 s.37.
Hvis insulinniveauet konstant er hævet, opstår en tilstand, som kaldes hyperinsulinisme, og som forhøjer risikoen for at udvikle "syndrom X". Stenalderkost medfører naturligt lavt insulinniveau, og dermed reduceret risiko for at udvikle "syndrom X" sygdomme.
Hvor meget protein indtog stenaldermennesket?
Jæger&samlere fik 19-35% protein
Hvilke negative virkninger har vores kost?
Den moderne kost har en række negative virkninger på vores blodkredsløb, insulin-følsomhed, stoffernes gennemtrængelighed til blodet og hjernen mv.
Hvilke ting i kosten giver risiko for kræft?
Kostfaktorer, som på overbevisende måde øger risikoen for at udvikle kræft: ref.10154 s.188
Brystkræft: – Alkohol, fed krop ("fed krop" er i denne tabel ikke med nogen defineret nedre grænse)(Diegivning nedsætter risikoen)
Tyktarmskræft (og rectum-kræft) : – Alkohol, fed krop, bugfedt, kød af okse/svin/lam-husdyr, forarbejdet kød (bl.a. røget/saltet/præserveret)(Fysisk aktivitet nedsætter risikoen) : – Kræft i pankreas, nyrer, livmodervæv: – Fed krop (ingen defineret nedre grænse)
Spiserørskræft: – Alkohol, fed krop [ingen nedre def.-grænse]
Mund- og strubekræft: – Alkohol
Leverkræft: – Aflatoxin (svampeangreb-mugne nødder)
Lungekræft: – Arsen i drikkevand, beta-karoten i kosttilskud
Andre kræftformer: – Hvad angår kræft i næse, mave, galdeblære, æggestokke, livmoderhals, prostata, blæren, huden mv. kendes ingen faktorer i kosten, som på overbevisende måde er blevet videnskabeligt påvist at øge risikoen for disse kræftformer.
Kan kræft skyldes forkert kost?
Man har skønnet, at 30% af alle kræftdødsfald i USA er forbundet med kostmæssige faktorer, og at 30-40% af kræfttilfælde i verden muligvis kan forebygges ved enkle forandringer i kosten og livsstilen i øvrigt [side 96 i Kirsten Hartvig, "Spis dig til et stærkt immunforsvar – med over 300 immunfremmende fødevarer og opskrifter" (Lindhardt og Ringhof, 2003; oversat fra "Eat for immunity, 2002)]
Hvilke fødevarer er kræftforebyggende?
Det er foreslået, at følgende kan tænkes at virke kræftforebyggende: hvidløg, rødbede, grapefrugt, grønkål, nælde, avocado, paranødder, burresnerre, morgenfrue, martsviol, echinacea, shiitake-svamp. Desuden er det blevet foreslået, at A-vitaminholdige fødevarer er anbefalelsesværdige mod kræft: søde kartofler, gulerod, rød peberfrugt, grønne blade, mango, papaya, centnergræskar. Tilsvarende C-vitaminholdige fødevarer som guava, røde og grønne peberfrugter, solbær, grønne blade, mango, citron, appelsin, kål, broccoli, papaya. Tilsvarende E-vitaminholdige fødevarer, såsom avocado, nødder, soltørrede tomater, søde kartofler, solsikkekerner. Tilsvarende zinkholdige fødevarer, såsom adukibønner, tofu, tempeh (gærede sojabønner), linser, kikærter, tahin, græskar-kerner. Tilsvarende selen (bønner, paranødder, linser, pasta, solsikkekerner, svampe, fuldkornsbrød), karotinoider (gule/orange frugter), bioflavonoider (mørkfarvede bær som blå druer, blåbær, tranebær). Tilsvarende quercetin i morgenfrue. Tilsvarende sunde fedtsyrer i f.eks. valnødder [side 97 i Kirsten Hartvig, "Spis dig til et stærkt immunforsvar – med over 300 immunfremmende fødevarer og opskrifter" (Lindhardt og Ringhof, 2003; oversat fra "Eat for immunity, 2002)]
Hvordan kan insulinfølsomheden forbedres?
Stenalderkostens lave indhold af glykæmiske kulhydrater, mættet fedt og sukker forbedrer insulinfølsomheden. Stenalderkostens høje indhold af fibre, protein og omega-3 fedtstof forbedrer også insulinfølsomheden, ref.10155 s.80.
Protein forårsager kun små ændringer i blodets niveau af glukose og insulin. Stivelse forårsager derimod store ændringer i blodets niveau af glukose og insulin. Omega-3 fedtstoffer fremkalder et kraftigt fald i blodets triglycerider. Højt fiberindhold (fra stenalderkostens stivelsesfrie grøntsager og frugter) nedsætter passagetiden for kulhydrater igennem tarmene, hvilket gør stigningen af blodsukkeret langsommere efter et måltid. Dette forbedrer insulinfølsomheden.
Hvilke sygdomme kan opstå som følge af insulinresistens?
Insulinresistens hænger sammen med de såkaldtes Syndrom X-sygdomme: Disse sygdomme påvirker så mange som halvdelen af alle mennesker, børn og voksne, i verden, ref.10163 s.77.
De fire største Syndrom X sygdomme er:
1) Type-2 diabetes, ref.10163 s.77.
2) Højt blodtryk, ref.10163 s.77.
3) Hjertesygdomme, ref.10163 s.77.
4) Unormale fedtniveaer i blodet (dyslipidemi) – i form af lavt HDL-kolesterol, højt LDL-kolesterol, højt triglycerid-niveau, højt niveau af "små-tæt LDL-kolesterol" , ref.10163 s.77+79.
5) Urinsyregigt, ref.10163 s.80.
6) Blodfortykkelse, ref.10163 s.80.
7) Fedme, ref.10163 s.80.
8) Visse kræftformer, såsom brystkræft, prostatakræft, tyktarmskræft, ref.10163 s.80.
9) Nærsynethed, ref.10163 s.80.
10) Cyster på æggestokkene, ref.10163 s.80.
11) Acne, ref.10163 s.80.
Hvad er virkningen af et forhøjet insulin-niveau i blodet?
Forhøjet insulin-niveau i blodet forøger blodets indhold af et hormon, som kaldes "insulinlignende vækstfaktor 1" (IGF-1, insulin-like growth factor one). IGF-1 er et virksomt hormon i alt væv. Det er en vigtig vækstregulator. Et forøget niveau af IGF-1 stimulerer vækst. Høje børn har højere niveauer af IGF-1. (Et reduceret niveau af IGF-1 gør væksten langsommere, og børn under middelhøjde har lave niveauer af IGF-1, og indsprøjtning af IGF-1 vil få dem til at vokse sig højere).
William Wong og kolleger fra Children’s Nutrition Research Center i Houston, USA, har påvist, at piger, der var højere og tungere og som modnedes tidligere, havde større koncentrationer af både insulin og IGF-1 i blodet, og lavere IGFBP-3 (dette hormon omtales andet steds), ref.10163 s.81. [William W. Wong, Copeland KG, Hergenroeder AC, Hill RB, Stuff JE, Ellis KJ. Serum concentrations of insulin, insulin-like growth factor-I and insulin-like growth factor binding proteins are different between white and African American girls. J Pediatr 1999;135:296-300].
Kost, som medfører insulinresistens – især kost med højglykæmiske kulhydrater – forøger IGF-1 niveauet i blodet og sænker IGFBP-3 niveauet, og formindsker vævets følsomhed over for retinoidsyre, et af kroppens naturlige kemiske signaler (retinoidsyre), der normalt begrænset vævsvækst. Disse hormonelle forandringer kan accelerere væksten hos børn i voksealderen, ref.10163 s.81.
Forhøjet insulin-niveau i blodet nedsætter blodets indhold af et hormon, som kaldes "insulinbindingsprotein-3" (IGFBP-3, insulin growth factor binding protein three), ref.10163 s.80.
Faldet i blodniveauet af IGFBP-3 medfører, at væv bliver mindre følsomt over for et af kroppens naturlige kemiske signaler (retinoidsyre), der normalt begrænset vævsvækst.
Hvilken kost modvirker knogleskørhed?
En undersøgelse af Katherine Tucker og kolleger på Tufts University har vist, at ældre mænd og kvinder havde den største knogletæthed og de stærkeste knogler, hvis de hørte til den gruppe, som spiste mest frugt og grønt, ref.10163s.21.
Ost indeholder kalk, men hvis man undlader at spise frugt og grønt vil der med tiden kunne udvikles knogleskørhed, selv om man spiser meget ost. Dette kan synes paradoksalt, men det skyldes, at calciumbalancen ikke blot afhænger af, hvor meget calcium der indtages, men i lige så høj grad afhænger af, hvor meget calcium, der udstilles fra kroppen. Man kan altså godt have en calciumbalance på en calciumfattig kost, hvis ellers man ikke udskiller ret meget calcium. Et højt calcium-tab kan opstå, hvis der er ubalance i syre/base-balancen. Det skyldes, at hvis kosten har et højt syreniveau vil man miste mere calcium via urinen. Omvendt vil en mere basisk kost medføre mindre calcium-tab.
Anthony Sebastian og kolleger fra universitetet i San Francisco påviste, at ved blot at indtage kaliumbikarbonat (som er en base) bliver kroppens interne syreproduktion neutraliseret, således at calcium-tabet via urinen nedsættes og knogleopbygningen forstærkes [, ref.10163 s.22 [Anthony Sebastian, Harris ST, Ottaway JH, Todd KM, Morris RC Jr. Improved mineral balance and skeletal metabolism in postmenopausal women treated with potassium bicarbonate. N Engl J Med 1994;330:1776-1781].
Lawrence Appel fra Johns Hopkins universitetet i USA har i New England Journal of Medicine beskrevet, hvordan en kost med rigelige mængder af frugt og grønt (dvs. basiske, alkaliske grøntsager) begrænser calcium-tabet via urinen i betydelig grad, ref.10163 s.22 [Lawrence J. Appel, Moore TJ, Obarzanek E, Vollmer WM, Svetkey LP, Sacks FM, Bray GA, Vogt TM, Cutler JA, Windhauser MM, Lin PH, Karanja N. A clinical trial of the effects of dietary patterns on blood pressure. N Engl J Med. 1997;336:1117-1124].
Korn, mælkeprodukter, bælgfrugter, kød, æg samt fisk medfører syreoverskud i kroppen. Den værste synder er faktisk hårde oste, selv om de er rige på calcium. Indtagelse af disse fødevarer vil medføre knogleskørhed, hvis man ikke samtidig spiser tilstrækkeligt med frugt og grønt. Stort set alle frugter og grøntsager virker basisk (alkalisk) i kroppen. Hvis man spiser stenalderkost er man uden for risiko for knogletab som følge af for meget syre i kosten. Det skyldes, at man på stenalderkost får mindst 35% af kalorierne fra basiske (alkaliske) frugter og grøntsager. De vil derfor neutralisere syren fra kød og fisk, ref.10163 s.22.
Hvad var årsagen til engelsk syge?
Allerede i 1930'erne opdagede Edward Mellanby (D-vitaminets opdager), at havre kan medføre engelsk syge (han opdagede, at hundehvalpe, der blev fodret med havre, fik sygdommen).
Talrige studier har påvist, at calciumoptagelsen forbedres, hvis fytinsyren ødelægges. De rå korn indeholder foruden fytinsyre også fytase (enzymet som kan nedbryde fytinsyre), og opblødning i vand nogle timer eller dage – eller hvis surdejsbrød laves på gammeldags måde – kan aktivere fytaseenzymet, så fytinsyren bliver nedbrudt, ref.10285.
Men de gamle metoder med at fermentere melet før bagningen er oftest gået tabt. Det er i øvrigt vanskeligst at fjerne fytinsyren i havre.
Engelsk syge optrådte i England først i Dorset og Somerset (Sydengland tæt på den franske kyst). Årsagen kan have været indførslen af bagegær (fra Frankrig), som giver hurtigere hævning end surdejshævning, og dermed mindre nedbrydning af fytinsyren. Anvendelsen af bagegær spredtes først til de engelske byer, og senere på landet, og først til de mere velhavende. Det var også disse steder engelsk syge først sås.
Er det vigtigt at få fibre i kosten?
Kostfibre er absolut afgørende for et godt helbred. Mangel på fibre øger risikoen for sygdomme. Hugh Trowell, Denis Burkitt og Kenneth Heaton har påvist, at der er sammenhæng mellem lav fiberindtagelse og følgende helbredsproblemer: Forstoppelse, tarmbetændelse (divertikulitis), tyktarmskræft, blindtarmsbetændelse, Crohns sygdom, blødende tyktarmsbetændelse (ulcerativ colitis), irritable tarme, sår på tolvfingertarmen, spiserørsbrok, halsbrand, fedme, type-2 diabetes, galdesten, højt kolesterolniveau, åreknuder, hæmorider, blodpropper og nyresten, ref.10163 s.52.
Er fiberrig kost sundt?
Stenalderkosten var fiberrig, men indeholdt hovedsageligt opløselige fibre.
Korn indeholder især uopløselige fibre (med undtagelse af havre). De uopløselige fibre i korn er mindre gavnlige for stofskiftet end de opløselige fibre, ref.10313.
Grov, fiberrig kost anbefales, men der er ikke overbevisende beviser til støtte for det gavnlige i fiberrig kost, når denne er baseret på fibrene i korn, ref.10257.
Fiberteorien fik især vind i sejlene, da Hugh Trowell og Denis Burkittt (som har givet navn til Burkitts lymfom) foreslog fiberteorien efter studier i Kenya og Uganda, hvor befolkningen ikke havde de vestlige sygdomme. Teorien har ikke kunnet bevises på grund af med-varierende forhold. Heller ikke en tilsyneladende sammenhæng med tyktarmskræft-beskyttelse eller beskyttelse mod hjerne/kar-sygdomme er sikkert bevist, ref.10257.
Hvordan har evolutionen påvirket planters frugter og primaternes sanser?
I 50 mill. år var vores forfædre frugtspisere. Frugt udgør stadig 75% af kosten for chimpanser, bonobo og orangutang,ref.10184.
Under primaternes udvikling skete en evolutionær tilpasning mellem planter og primater. Planterne udviklede frugter,
– der er søde af monosakkarider,
– der har rødgule farver, som viser, at de er modne, og
– der har frø, som er skjult inde i frugternes indre og som er glatte, og indeholder bitterstoffer samt evt. tarmperistaltik-fremskyndende stoffer, som dels sikrer, at frøet ikke bliver tygget og ødelagt, og dels sikrer, at frøet får gødning til at vokse op i, samt (ved fremskyndet tarmperistaltik) at frøet bliver spredt i nærheden, hvor miljøet er som i moderplantens miljø, ref.10184.
I samspil hermed udviklede primaterne farvesyn, evne til at smage sødt, evne til at huske mange frugttyper osv.
Er frugt sundt?
Frugt anbefales. Det høje vandindhold virker mættende, og frugt indeholder bl.a. mikronæringsstoffer.
Men man har højst kunnet vise en lille virkning på nedsat hjerte/kar-sygdom og kræft, og i nogle forsøg ingen virkning, ref.10236.
Problemerne i den vestlige kost kan ikke tilskrives for lille indtagelse af frugt, ref.10236.
Man har i mange år følt sig sikre på, at frugt og grønt er godt for hjertet, men årsagen er i så fald ikke kendt, ref.10238.
Deres enkeltindhold af vitaminer og mineraler har ikke kunnet bevises at have en hjertebeskyttende virkning. To indiske studier om emnet, publiceret i Lancet og British Medical Journal blev senere mistænkt for videnskabelig snyd,ref.10239.
I "DART2"-forsøget (nævnt andetsteds) gav rådgivning om at spise frugt og grønt ikke positive resultater, ref.10240.
Derimod tyder befolkningsundersøgelser på, at 15% af variationen i hjertesygdomme i Vesten kan tilskrives forskelle i indtagelse af frugt og grønt, ref.10241
I et studie, hvor godt 9000 mennesker blev fulgt i 19 år, havde de, der sagde, at de spiste frugt mindst 3 gange dagligt, 24% lavere dødelighed efter hjerteanfald, ref.10242.
Det kan ikke udelukkes, at virkningen af frugt og grønt skyldes, at der derved indtages mindre af de skadelige levnedsmidler, eller der er måske et samspil med en sundere levevis, ref.10243.
Vi er i mange år blevet mindet om at spise "6 om dagen", hvormed det anbefales, at man spiser 6 portioner frugt og grønt om dagen. (Læs herom i BioNyt Videnskabens Verden nr.153).
Selv om der er foretaget rigtig mange undersøgelser, er det ikke med sikkerhed blevet påvist, at "6 om dagen" vil nedsætte risikoen for kræft. Men det er vist, at "6 om dagen" giver en god beskyttelse mod hjerte/kar-sygdomme, såsom iskæmisk hjertesygdom, dvs. indsnævring af hjertets kranspulsårer, som medfører nedsat blod- og iltforsyning til hjertet.
Er frugt sundt for hjertet?
I 2011 publiceredes resultatet af en stor europæisk undersøgelse vedrørende indtag af frugt&grønt og sammenhængen med iskæmisk hjertesygdom, ref.10131.
23 centre i 8 europæiske lande inklusiv Danmark deltog i undersøgelsen. I alt omfattede dette studie hele 313.074 personer.
I gruppen døde 1.636 af en iskæmisk hjertesygdom. Det viste sig, at risikoen for iskæmisk hjertesygdom nedsættes med 22% for de personer, der indtog otte portioner (á 80 g) i forhold til de personer, der indtog mindre end 3 portioner om dagen.
Otte portioner er rigtig meget, og kun 18% af deltagerne indtog så meget. En portion på 80 g svarer til en lille banan, et middelstort æble eller en lille gulerod.
Risikoen for iskæmisk hjertesygdom blev nedsat med 4% for hver ekstra portion frugt og grønt, forsøgspersonerne havde indtaget pr. dag, ref.10131.
Rodfrugt
Får vi vitaminer nok i kosten?
Stenalderkosten indeholdt meget af vitamin A, B, E, K, biotin, pantotensyre og folinsyre (grønne blade). B6 findes både i kød og planter.
Vitamin-D fik mennesket via solen. I dag får mange danskere for lidt af vitamin-D (på grund af manglende sollys, og fordi kun meget høj indtagelse af fisk kan udgøre en alternativ kilde til tilstrækkelig vitamin-D fra kosten). Vitamin-D er vigtig for bl.a. immunsystemet.
Frugt og grønt indeholder mange vitaminer, som er stoffer, som vi behøver, men ikke danner selv i kroppen. Mennesket afviger fra de fleste andre dyr ved, at vi ikke kan syntetisere vores eget C-vitamin, ref.10314.
Formentlig gik denne evne allerede tabt hos vore forfædre for 40-50 mill. år siden, ref.10315.
Når det kunne ske, var det fordi føden (plantekost og/eller rå indtagelse af organer fra dyr) indeholdt så meget C-vitamin, at egenproduktionen var ligegyldig og overflødig. (Skaldyr indeholder også C-vitamin).
Modsat C-vitamin er B12-vitamin ikke tilstede i planter. Behovet for B12-vitamin er dog lille, og B12-vitamin kan gemmes, måske en uges tid, i kroppens depoter. Men B12-vitamin må skaffes fra kød, fisk, skaldyr eller insekter. (Veganere, der ikke spiser kød eller æg/mælk, bør tage B12-tilskud, ref.10249.
Er stenalderkost rig på vitaminer?
I et konkret eksempel på en dag med stenalderkost sammenlignet med en dag på fastfood-kost nåede man frem til, at stenalderkosten indeholdt 41 gange mere beta-caroten (en naturlig antioxidant), 16 gange mere A-vitamin, 18 gange mere C-vitamin, 10 gange mere E-vitamin og 4 gange mere selen, ref.10163 s.37.
Får vi C-vitamin nok i kosten?
C-vitaminmangel fører til skørbug. Stenaldermennesket fik aldrig skørbug, fordi kosten indeholdt ekstremt meget C-vitamin (omkring 500 mg om dagen) fra mange friske frugter og grøntsager, ref.10163 s.56. Eskimoerne havde ikke adgang til friske frugter og grøntsager, men undgik skørbug, fordi de spiste rå fisk, og råt kød af sæler og rensdyr, som indeholder C-vitamin. Men kornprodukter indeholder ikke C-vitamin.
C-vitamin er en af kroppens stærkeste antioxidanter, og C-vitamin hjælper med at sænke kolesterolniveauet, formindske risikoen for hjertesygdomme og for kræft, styrke immunforsvarer og hjælpe med at afværge forkølelser og andre infektioner, ref.10163 s.56.
Får vi B-vitamin nok i kosten?
Mange mennesker tror fejlagtigt, at fuldkornsprodukter er rige på B-vitaminer. Hvis man sammenligner kalorie for kalorie er der ikke meget B-vitamin i kornprodukter i forhold til magert kød, frugt og grønt. Desuden indeholder korn og bælgfrugter antinæringsstoffer, der blokerer for, at tarmen kan optage B-vitaminer. F.eks. kan de antinæringsstoffer, der kaldes "pyridoxin-glykosider", medføre, at kroppen forhindres i at optage op til to trediedele af det B6-vitamin, som du spiser, ref.10163 s.57.
Robert Reynolds fra USDA Human Nutrition Research Center i USA har påvist, at vegetarkvinder i Nepal har lave niveauer af B6-vitamin, fordi der er høje koncentrationer af pyridoxin-glykosider i deres kost, som følge af at denne er baseret på korn og bælgfrugter, ref.10163 s.57. [Robert D. Reynolds. Bioavailability of vitamin B6 from plant foods. Am J Clin Nutr 1988;48:863-867] Tilgængeligheden af B6-vitamin fra magert kød er derimod næsten 100%.
Biotin er et andet B-vitamin, som optages dårligt, hvis man spiser fuldkorn. Bruce Watkins fra Purdue universitet har påvist, at hvede og andre fuldkorn forringer kroppens mulighed for at få tilstrækkeligt med biotin, ref.10163 s.57. [Watkins BA: Dietary biotin effects on desaturation and elongation of 14C-linoleic acid in the chicken. Nutr Res 1990;10:325-334]. Biotinmangel medfører tørre, sprøde fingernegle og hår, ref.10163 s.57. Undersøgelser af Richard K. Scher og kolleger fra Columbia universitet har påvist, at biotintilskud nedsætter negleskørhed og furer i neglene,ref.10163 s.57. [Hochman LG, Richard K. Scher, Meyerson MS. Brittle nails: response to daily biotin supplementation. Cutis 1993;51:303-305] Tilgængeligheden af biotin i animalske fødevarer er næsten 100%.
De mest udbredte og ødelæggende B-vitaminmangelsygdomme, som har plaget menneskeheden, er beriberi og pellagra. Disse sygdomme forårsages udelukkende af et for stort forbrug af kornprodukter. Pellagra er en alvorlig og ofte dødelig sygdom, som skyldes mangel på B-vitaminet niacin og den vigtige aminosyre tryptofan. I perioden 1906 til 1940 var der epidemisk udbrud af pellagra i det sydlige USA. Omkring 3 millioner mennesker antages at have udviklet sygdommen, og mindst 100.000 af dem døde. Lignende udbrud kendes fra Indien og Europa, og pellagra er stadig almindelig i dele af Afrika, ref.10163 s.57. Bag disse pellagra-epidemier lå en udbredt indtagelse af majs. Majs har lave koncentrationer af både niacin og tryptofan. Den smule niacin, der findes i majs, optages desuden dårligt. Magert kød er en fremragende kilde til både niacin og tryptofan, og pellagra ville derfor aldrig kunne opstå i stenalderen i en befolkning, som spiste magert kød.
Beriberi skyldes mangel på B1-vitamin (thiamin). Sygdommen kan medføre lammelse af benenes muskler. Indtil indførslen af polerede ris sidst i 1800-tallet var denne sygdom stort set ukendt. Der udbrød beriberi-epidemi i Japan og Sydøstasien, hvor ris udgjorde hovedbestanddelen af kosten. Det skete, da folk udskiftede de traditionelle brune ris med hvide ris. Senere opdagede man, at man derved havde fjernet den thiamin-holdige klid under poleringsprocessen, og at dette var hovedårsagen til sygdommen. Beriberi er blevet stort set elimineret ved, at der nu til risen tilsættes B1-vitamin (man kalder det så for "beriget ris"). Men hvis det er nødvendigt at tilsætte et vitamin til en fødevare for at forhindre sygdom kunne man overveje, om man så ikke skulle undgå denne moderne version af fødevaren, ref.10163 s.58.
De raffinerede kornprodukter tilsættes B1-vitamin og niacin i Nordamerika. I starten af 2000-tallet har man imidlertid opdaget, at et lavt indhold af tre B-vitaminer, som kaldes B6, B12 og folat, forøger blodets indhold af en aminosyre, som hedder "homocystein", og som er en risikofaktor for hjertesygdomme, hvis homocystein forekommer i høj koncentration i blodet. Fuldkornsprodukter har ikke noget B12-vitamin, og deres B6-vitamin optages dårligt, og de er i bedste fald en dårlig kilde til folat. Et stort forbrug af fuldkornsprodukter i stedet for magert kød, frugt og grøntsager kan derfor medføre hjerteproblemer. Magert kød indeholder godt med både B6 og B12, og frisk frugt og grøntsager er vore bedste kilder til folat, ref.10163 s.58. Imidlertid spiser de fleste for lidt frugt og grøntsager til at få helt tilstrækkeligt med folat, ref.10163 s.58.
Folat beskytter mod hjertesygdomme og mod tyktarmskræft. Desuden forhindrer folat udvikling af rygmarvsbrok hos fostre, hvis den gravide mor har indtaget folat med kosten. Af denne grund beriges raffinerede kornprodukter nu med folinsyre (en folat-form) i USA, ref.10163 s.58. Men fuldkornsprodukter er ikke beriget med folinsyre.
Fuldkorn er på papiret tilsyneladende en god kilde til mange vigtige mineraler såsom jern, zink, kobber og calcium. Men i virkeligheden er kornprodukter faktisk elendige kilder til disse vigtige mineraler i kosten. Det skyldes kornprodukternes indhold af antinæringsstoffer, som blokerer for optagelsen af mineraler. De antinæringsmidler, som kaldes "phytater" (fytater), binder på kemisk måde jern, zink, kobber og calcium i kornet og hindrer, at de bliver optaget via fordøjelsen. Dette gør de så effektivt, at dette medfører jernmangel (anæmi) hos 1200 millioner mennesker verden over. Disse anæmi-tilfælde skyldes udelukkende, at jernet er dårligt tilgængeligt i korn- og bælgfrugter, ref.10163 s.59. Jernmangel gør, at personen føler sig svækket og har sværere ved at udføre sit arbejde. Desuden øger det risikoen for infektioner og alvorlig sygdom. Kvinder har større risiko for at dø under en fødsel, og jernmangel kan permanent forringe et barns indlæringsevne. Stenaldermennesket kan ikke have lidt af jernmangel, fordi magert kød og anden animalsk føde er rige jernkilder, som let optages i kroppen, ref.10163 s.59.
Fuldkornsprodukter kan medføre zinkmangel. I det meste af Mellemøsten bidrager et fuldkornsbrød, som kaldes "tanok", til over halvdelen af den daglige kalorieindtagelse. John Reinhold har påvist, at tanok-fuldkornsbrødet i Mellemøsten forårsager zinkmangel, som hæmmer væksten hos børn og forsinker puberteten, ref.10163 s.59.[John G. Reinhold. High phytate content of rural Iranian bread: a possible cause of human zinc deficiency. Am J Clin Nutr 1971;24:1204-1206].
Kroppen har brug for zink i kampen mod infektioner og forkølelser og for at opretholde kroppens arbejdsevne og styrke. Magert kød er fremragende zinkkilder, og biotilgængeligheden (dvs. den mængde, du modtager af et bestemt fødemiddel) af zink fra kød, er fire gange højere end fra korn, ref.10163 s.60.
Fuldkorn indeholder ikke meget calcium, og dette calcium er desuden bundet til fytater. Det medfører, at det meste af kornets calcium ikke optages i tarmen. Kornprodukter indeholder en masse phosphor (fosfor). En ufordelagtig balance mellem calcium og fosfor kan forøge afkalkningen af knoglerne. Endelig medfører kornprodukter også en syrebelastning af nyrerne, og dette øger calciumtabet via urinen, ref.10163 s.60.
Fuldkorn er kendt for at afbryde D-vitaminomsætningen i kroppen. D-vitamin har flere virkninger, men en af dem er at øge calciumoptagelsen (og dermed forhindre engelsk syge (knogledeformiteter). Hvis man vil studere engelsk syge i forsøgsdyr, behøver man bare at give dyret fuldkornskost! Engelsk syge, knogleskørhed og andre knoglemineralsygdomme er almindelige i mange underudviklede lande, hvor fuldkorn og bælgfrugter er de vigtigste kaloriekilder.
De samme knoglemineralproblemer fandtes hos de første bønder i verden – viser fossilerne. De jæger&samlersamfund, som fandtes forud for bondesamfundene, havde ikke disse knoglemineralproblemer – selv om de ikke drak mælk. De spiste nemlig frugt og grønt. Frugt og grønt indeholder calcium, og er en kilde til baser, som kan neutralisere syrer i kroppen, så der ikke skal bruges calcium til denne neutralisering, dvs. så calcium ikke tabes via urinen.
Hvilke egenskaber har B-vitaminer og folat?
Det høje indhold af B-vitaminer i stenalderkost kan medvirke til at formindske risikoen for tyktarmskræft, og folat mindsker risikoen for rygmarvsbrok som medfødt misdannelse af rygraden, ref.10163 s.33.
Får vi A-vitamin nok i kosten?
Stenaldermennesket fik aldrig A-vitaminmangel, fordi de friske frugter og grøntsager i kosten indeholdt rigeligt med beta-caroten, der af leveren omdannes til A-vitamin, ref.10163 s.56. Stenaldermennesket kan desuden have spist lever fra jagtbyttet, og leveren indeholder som omtalt meget A-vitamin. A-vitamin er nødvendigt for kroppens slimhinder. Ved mangel på A-vitamin kan udvikles øjentørhed (xeroftalmi), der kan føre til blindhed. Dette er den primære årsag til børns blindhed verden over. Desuden kan A-vitaminmangel nedsætte evnen til at bekæmpe infektioner og sygdomme, ref.10163 s.57.
Er fuldkornsprodukter sunde for os?
Det er en af de største myter i vesten, at fuldkornsprodukter og bælgfrugter er sunde for os. Korn og bælgfrugter er fattige på vitaminer og mineraler (man beriger nogle kornprodukter med vitaminer og mineraler i forsøg på at kompensere herfor). Desuden indeholder korn og bælgfrugter antinæringstoffer, dvs. stoffer, som forhindrer din krop i at optage vigtige næringstoffer, og som skader fordøjelsen og immunsystemet. Desuden forstyrrer korn og bælgfrugter syre/base-balancen i nyrerne og kan derved bidrage til tab af muskelmasse og knoglemineraler med alderen. Når man spiser meget korn og bælgfrugter medfører det, at man spiser mindre af protein. Protein nedsætter appetitten og øger stofskiftet, hvorved det er lettere at holde vægten, når man får protein nok, ref.10163 s.49.
På vores tipoldefædres tid var kornprodukterne mindre skadelige end i dag, idet melet var mindre raffineret. Næsten alt korn blev spist som hele kerner, der var så groft malede, at næsten alle kornets bestanddele som klid, kim og fibre forblev intakte, og man spiste brød med knækket hvede og med moderat glykæmisk indeks, som kun medførte en moderat stigning i blodsukkerniveauet. Raffineringen, som medførte indførsel af kornprodukter med højt glykæmisk indeks, opstod for ca. 120 år siden, da møller med stålvalser blev indført. De pressede alt fiberindholdet ud af kornet. Selv "fuldkornshvedebrød" bagt af mel fra disse stålvalsemøller gør det samme med blodsukkeret, eftersom melpartiklerne er ensartet små. I realiteten er dette mel ikke meget forskelligt fra hvidt mel. Omkring 80% af alle kornprodukter i vores hverdag er af typen med højt glykæmisk indeks. Korn egner sig bedst som fuglefoder,ref.10163 s.50.
Er fuldkornsprodukter vigtige for at få fibre i kosten?
Der er fibre i havregrød, men kalorie for kalorie kan fuldkorn ikke måle sig med frugt og grønt. Frugter indeholder i gennemsnit næsten dobbelt så mange fibre som hele kornkerner. Stivelsesfrie grøntsager indeholder i gennemsnit næsten otte gange så mange fibre som hele kornkerner, ref.10163 s.52.
Hvornår begyndte mennesket at spise korn?
Korn er kun en 10.000 år gammel kost. For ca. 10.000 år siden begyndte mennesket at basere meget af kosten på korn. Græssers frø har næppe været en del af hverdagskosten før fremkomsten af landbrug omkring dette tidspunkt,ref.10245.
Kornarter ændredes samtidig med landbrugets indførelse, hvilket tyder på, at det først da blev en basiskost for mennesket. Dette gælder de græsplanter, hvortil hører hvede, majs, hirse, ris, byg, rug og havre.
Andelen af korn i kosten steg op gennem middelalderen og begyndelsen af den moderne tid, ref.10285.
Hvordan virker planters lektiner?
Lektiner er som nævnt plantens forsvarsstoffer mod dyr, der vil æde planten. Stenalderkosten indeholdt lektiner, men med nutidskosten indtages lektiner i daglige, høje koncentrationer og fra ganske få plantearter, ref.10286.
Lektiner er proteiner, der binder kulhydrater. Lektiner i hvede, rug, ris og kartofler binder sig til planteæderens N-acetylglucosamin.
Lektiner ødelægges ikke fuldstændigt ved almindelig kogning (bedst ved trykkogning). Desuden er lektiner usædvanligt modstandsdygtige mod enzymangreb i tarmen. De kan trænge igennem tarmslimhinden og aflejres i de indre organer. (Man udnytter i øvrigt dette til at bringe farmaceutiske stoffer frem til organerne, hvorved specifikke cellesystemer kan påvises i mikroskop, ref.10287).
Lektiner kan have negativ virkning i forbindelse med åreforkalkning, insulinresistens, kræft og autoimmunitet, ref.10288.
Er lektiner i korn problematiske?
Hvede-lektin bindes så stærkt og varigt til insulinreceptoren, at det formentlig hindrer insulinvirkningen på receptoren i flere timer, ref.10289.
Normalt vil celler være villige til at optage glucose, hvis de får hjælp fra insulin. Hvis cellerne ignorerer insulin, kaldes tilstanden insulinresistens. Det er altså muligt, at lektin medfører noget i den retning, ref.10290.
Lektin stimulerer dannelsen af fedt. Det er muligt, at lektin kommer til at stimulere fedtdannelsen i ikke-fedtceller, hvilket kan være skadeligt for disse celler (lipotoxisk.asp">, ref.10290.
Insulin stimulerer også proteinsyntese, og lektiner bremser dette – endda så meget, at rotter, der blev fodret med bønner (havebønne, Turkish beans, Phaseolus vulgaris) hurtigt tabte 30% af muskelmassen på grund af bønne-lektin,ref.10291.
Er kornspisende dyr særlig tilpasset til at spise korn?
Alt i alt vil man forvente, at græsfrø-ædende dyr (altså kornspisende dyr) har en anderledes fordøjelse eller stofskifte for at undgå disse problemer. Rotter og mus spiser gerne korn, og det er derfor interessant, at rotter i forhold til mennesket faktisk har 30 gange højere aktivitet af enzymet fytase, som nedbryder fytinsyren, ref.10312.
Fytinsyren hæmmer som sagt optagelsen af mineraler i tarmen, og det er rotter altså bedre beskyttet imod. En lang række andre specielle stofskifte-forhold kunne også tyde på en tilpasning til kornspisning, som mennesket ikke har.
Er vi tilpasset til bælgplanterne?
Det tidlige menneske har nok været udsat for bønner og andre planters frø, længe før landbruget udvikledes. De indeholder fytokemi, som mennesket derfor måske er tilpasset. Undersøgelser tyder dog på, at bælgplanter (ærteblomstrede planter) ændredes samtidig med landbrugets indførelse, hvilket tyder på, at det først på dette tidspunkt blev en almindelig kost for mennesket.
Hvordan forsvarer planter sig?
Planter kan ikke løbe væk eller gemme sig. Deres forsvar består i bioaktive stoffer, hvormed de kan nedsætte de planteædende dyrs interesse i at æde planten.
Hvad er planters proteasehæmmere?
Planters proteasehæmmere er et forsvar, som hæmmer dyrets (menneskets) evne til at nedbryde proteiner i tarmen.
Proteasehæmmerne findes i bønner og korn (og andre frø). De hæmmer tarmenzymer som amylase, trypsin og chymotrypsin.
Det er et gammelt forsvar, som muliggør, at frøet kan passere uskadt gennem dyrets mund, mave og tarm. Nedbrydningen af andre proteiner, som dyret har spist, kan også blive hæmmet derved.
Det kan tænkes at være problematisk, at proteiner i tarmen kun nedbrydes delvis, fordi bønner og korn samtidig indeholder lektiner, der øger gennemtrængeligheden af tarmbarrieren, ref.10284.
Det medfører, at de og andre store molekyler, kan komme ind i blodstrømmen og måske fremkalde autoimmune sygdomme.
Hvad er lektiner i bønner?
Lektin er et protein, som findes i planter. De fleste er ufarlige, men nogle planter, såsom bønner, indeholder lektiner, som kan give akut opkastning, diarré, mavekramper og evt. blødning inden for et par timer, efter man har spist bønnerne. De tørrede havebønner (brune, hvide, røde, sorte og brogede bønner samt kidneybønner) samt limabønner og hestebønner har et højt indhold af lektiner, som skal nedbrydes ved iblødsætning i 10-12 timer (i praksis dagen før brug) og ødelægges ved grundig kogning i mindst 30 minutter.
Andre slags tørrede bønner (vignabønner, black eye beans og adzukibønner, mungbønner og sojabønner) samt linser indeholder så små mængder lektiner, og de ikke behøver at blive sat i blød før kogning.
Friske bønner som haricots vert, voksbønner og snittebønner indeholder så små mængder lektiner, at de blot skal koges 5-10 minutter afhængig af størrelsen. Rå grønne bønner kan give kvalme og ondt i maven. (Grønne ærter kan som bekendt spises rå uden problemer).
Er soja-rig kost usundt?
At sojabønne-fødevarer antages at være sunde, er baseret på en vegetarisk tradition. Forskning på området har ikke nået til klare konklusioner, ref.10232.
Er planters hormonblokkere problematiske at spise?
Nogle planter danner kirtelhormon-blokkere, dvs. forsvarsstoffer, som hæmmer virkningen af dyrets hormoner med betydning for dyrets forplantning.
Korn indeholder isoflavoner (også kaldet flavonoider) i stor mængde. Det er fytoøstrogener. Man har foreslået, at de har antioxidant virkning, men der mangler sikre beviser herfor, ref.10343.
Er planters fedtstofskifteblokkere problematiske at spise?
En anden type hormonlignende stoffer er steroler i planter. De nedsætter dyrets fedtstofskifte ved at hindre optagelsen af cholesterol gennem tarmen, ref.10308.
En plantesterol, som kaldes beta-sitosterol, er en cellegift for endothelcellerne i aorta-blodåren, ref.10344.
I en tysk undersøgelse af blodprøver, taget af mennesker 10 år før blodanalyserne, viste der sig en tydelig sammenhæng mellem blodets indhold af sitosteroler og hjertesygdom, ref.10345.
Det er blevet påstået, at nogle plantesteroler beskytter hjertet og kredsløbet (ved at sænke niveauet af cholesterol i blodet), og der findes plantesterol-beriget margarine på markedet. Virkningen er ubekræftet og kan altså være modsat.
Hvad betyder planters alkaloider i kosten?
Planters pyrrolizidin-alkaloider er en stor gruppe af stoffer (kendes fra over 6000 plantearter). De bruges i visse urteteer, men mistænkes for at kunne give leverskader og leverkræft samt skader på mange andre organer, ref.10349.
Hvad betyder dannelsen af arylamider ved tilberedningen af maden?
Høj varmebehandling af planter (bagning, stegning) danner acrylamid. Det mistænkes for at udgøre en kræftrisiko,ref.10351.
Er menneskets brystmælk anderledes end brystmælk hos chimpanser?
Menneskets brystmælk er relativt fortyndet og med lavt proteinindhold og lavt fedtindhold (men højt kulhydratindhold i form af laktose), – hvis man sammenligner med ikke-primater. Kun omkring 7% af energien i brystmælk er protein, 50% er fedt og 43% er kulhydrat, ref.10222.
Den lave proteinkoncentration er blevet sat i forbindelse med den langsomme udvikling af ungerne hos primater,ref.10222.
Er mælkens kasein problematisk?
Det mest fremtrædende protein i mælk er kasein. Stenalderkosten indeholdt ikke mejeriprodukter og indeholdt derfor ikke kasein-proteinet. Man kan forestille sig, hvor svært det ville være at malke et vildt dyr.
I dyremodeller skaber kasein-proteinet mere fremskreden åreforkalkning, insulinresistens og fedttoxicitet end andre proteiner i kosten, ref.10326,10327.
Ost synes mindre skadeligt for hjertet, ref.10328.
Under ostedannelsen nedbrydes nogle af mælkeproteinerne enzymatisk. Især mælkeproteinet beta-kasein-A1 er sat i forbindelse med hjertesygdomme, ref.10329. Det findes i visse kvægracers mælk.
I Island indeholder mælken mindre af dette protein. Den islandske befolkning har mindre hjertesygdomme, og dette kan være en af årsagerne hertil, ref.10330.
Proteinerne i vores kost nedbrydes som nævnt ikke altid helt til aminosyrer i tarmen, og det giver risiko for, at proteindele kan optages fra tarmen og fremkalde inflammation, allergi eller autoimmune sygdomme.
Er mælkens laktose problematisk?
Laktose er mælkesukker. Det fandtes altså heller ikke i stenalderkosten
I tyndtarmen bliver laktosen af laktase-enzymet nedbrudt til glucose og galaktose. Denne frie galaktose transporteres til leveren, hvor galaktosen kan omdannes til glucose, hvis leverens kapacitet tillader dette. Stenalderkosten var lav på galaktose.
Mælkens indhold af laktose (mælkesukker) er blevet foreslået som medvirkende årsag til, at hjertesygdom-hyppigheden varierer mellem forskellige lande.
Man har påvist, at laktose fremkalder åreforkalkning i aber og insulin-resistens i kalve og insulin-resistens i kalve,ref.10331.
Er mælkens mælkefedt problematisk?
Desuden er mælkefedt en mættet fedttype, der øger blodets cholesterol lidt.
Mælk indeholder dog også stoffer, som er gavnlige for blodtrykket, ref.10333.
I begyndelsen af 1900-tallet var det almindeligt blandt læger visse steder i England og USA at behandle mavesår med store doser mælk ("The Sippy diet" opkaldt efter lægen, som indførte det i 1916) Undersøgelser af døde mennesker fra 1940-59 viste, at de, der havde gennemgået en sådan mælkekur, havde mere åreforkalkning, ref.10334.
I de europæiske lande, som først reducerede deres mælkeindtagelse, faldt hjertetilfældene mest, ref.10335.
Mælk har klare fordele i forhold til andre energidrikke. Men fordi det formentlig bidrager til åreforkalkning bør det undgås, skriver lægen Staffan Lindeberg, ref.10270.
Hvad betyder syre/base-balancen i kosten?
Syre/base-balancen i kosten kan påvirke helbredet. Ofte er ernæringseksperter og kostvejledere ikke opmærksomme på dette. Alt det i kosten, som vi fordøjer, ender til sidst i nyrerne, som enten en syre eller som en base (også kaldet et alkalisk stof). Syrefremkaldende fødevarer er kød, fisk, korn, bælgfrugter, mælkeprodukter og salt. Basiske (alkaliske) fødevarer er frugter og grøntsager, til trods for at frugter indeholder frugtsyrer, ref.10163 s.55 Fedt er generelt syre-base-neutralt. Moderne kost er en anelse for sur. Samlet set har nyrerne derfor det problem, at de skal håndtere en syrebelastning. En frokost bestående af en pizza med pepperoni og en lille salat med Caesardressing består af hvidt mel (pizzabunden), smeltet ost (pizzafyld), salt pepperoni-pølse (pizzafyld), og det skaber syrer i kroppen, som den lille salats indhold af alkaliske stoffer ikke kan neutralisere. I det lange løb vil mange syremåltider bidrage til knogletab og muskeltab. Syreoverskud kan også umiddelbart hæve blodtrykket og øge risikoen for at udvikle nyresten og astma.
Hvilken betydning har kostens syre/base-indhold?
Antagelser om en kostafhængig syre-belastning har været genstand for skepsis, men studeres nu af forskere.
Stenalderkosten indeholdt mere kalium og mindre chlorid end nutidskosten, og var derfor mere basisk end nutidskosten, der er forsurende, ref.10320.
Klorid-delen i salt (10 gram salt indeholder ca. 6 gram klorid) medfører syrebelastning af nyrerne. Salt er en af de værste syrekilder. Stenalderfolk spiste sjældent salt og heller ikke de syredannende (dvs. salte) oste, eller de (salte) forarbejdede kødvarer eller (salte) fisk på dåse.
Hvilken betydning har kostens syre/base-indhold for calcium-balancen?
En kost, der indeholder store mængder animalske produkter, animalsk protein, forarbejdede fødevarer og andre fødevarer, som medfører en forøget surhed i kropsvæskerne, kan bidrage til udvikling af osteoporose, nyresten, tab af muskelmasse og aldersrelateret nyresvigt på grund af kroppens brug af calcium til at regulere surheden i kropsvæskerne, ref.10121.
Calciumbalancen afhænger dels af, hvor meget calcium der indtages, og dels af hvor meget calcium, der udskilles fra kroppen. Calciumbalancen kan opretholdes på en calciumfattig kost, blot der ikke via urinen udskilles ret meget calcium. Hvis kosten har et højt syreniveau, vil mere calcium mistes via urinen. Det kan forhindres af basiske levnedsmidler. Anthony Sebastian og kolleger fra universitetet i San Francisco påviste, at indtagelse af kaliumbikarbonat (som er en base) neutraliserer, således at calcium-tabet via urinen nedsættes og knogleopbygningen forstærkes [, ref.10163 s.22 [Anthony Sebastian, Harris ST, Ottaway JH, Todd KM, Morris RC Jr. Improved mineral balance and skeletal metabolism in postmenopausal women treated with potassium bicarbonate. N Engl J Med 1994;330:1776-1781].
Lawrence Appel fra Johns Hopkins universitetet i USA har i New England Journal of Medicine beskrevet, hvordan calcium-tabet via urinen i betydelig grad kan begrænses med en kost med rigelige mængder af frugt og grønt (dvs. basiske, alkaliske grøntsager), ref.10163 s.22 [Lawrence J. Appel, Moore TJ, Obarzanek E, Vollmer WM, Svetkey LP, Sacks FM, Bray GA, Vogt TM, Cutler JA, Windhauser MM, Lin PH, Karanja N. A clinical trial of the effects of dietary patterns on blood pressure. N Engl J Med. 1997;336:1117-1124].
Syreoverskud i kroppen kan opstå ved ikke kompenseret indtagelse af korn, mælkeprodukter, bælgfrugter, kød, æg samt fisk. Hårde oste er rige på calcium, men de er også saltholdige og syredannende. Indtagelse af syredannende fødevarer vil kunne medføre knogleskørhed, hvis man ikke samtidig spiser tilstrækkeligt med neutraliserende (alkalisk/basisk) frugt og grønt. Stort set alle frugter og grøntsager vil virke neutraliserende, hvis de indtages i tilstrækkelige mængder. Stenalderkost forhindrer knogletab som følge af for meget syre i kosten. Stenalderkost har mindst 35% af kalorierne fra basiske (alkaliske) frugter og grøntsager, som neutraliserer syren fra kød og fisk, ref.10163s.22.
Hvilke kostemner er syredannende?
Særlig syredannende er oste, brune ris, havregryn, peanuts, kød og brød. Modsat er de basedannende levnedsmidler f.eks. rosiner, spinat, bær, frugter og grøntsager, ref.10321.
Er det usundt at leve som veganer?
Vegetarer spiser ikke kød. De menes at have mindre risiko for at udvikle sygdomme i hjertet og kredsløbet. En undersøgelse, der samlede 5 studier, viste 24% nedsat risiko for hjerte/kar-sygdomme, ref.10254
Årsagen er dog næppe det manglende kød, men enten det større indtag af frugt og grønt eller måske en generel bedre livsstil, ref.10255.
Er det mest naturligt at leve vegetarisk?
Vegetarer i dag spiser ikke naturlig kost. De spiser faktisk en masse kornprodukter (hvilket ikke er naturligt), mejeriprodukter (heller ikke naturligt), raffineret fedt (unaturligt) og sukker (hvilket heller ikke er naturligt i de pågældende mængder), ref.10256.
Fedtstof
Er middelhavskost sundt?
I "Seven Countries Study" fra ca. 1960 havde mænd på Kreta i Grækenland den laveste forekomst af hjertesygdom og dødelighed, ref.10280.
Deres kost bestod af surdejbrød, nødder, oliven og olivenolie, grøntsager, frugt og vin samt begrænsede mængder af gedekød, mælk, vildt og fisk.
Deres kost indeholdt kun meget lidt af mælkeproteinet beta-kasein A1, som man har foreslået måske kan fremkalde iskæmisk hjertesygdom.
Middelhavskost i dens traditionelle Kreta-form er et skridt i den rigtige retning. (Den overgås dog af visse japanske øers traditionelle kost). Traditionel middelhavskost (der ligner stenalderkost på nogle områder) blev i 1950'erne foreslået af Ancel Keys, der stod for den tanke, at mættet fedt fremkalder åreforkalkning, ref.10281.
I dag er middelhavskost ikke beskyttende, fordi befolkningen i Middelhavsregionen har fået nye kostvaner. Folk på Kreta rammes af diabetes og hjertesygdomme. Men før var der 9-10% nedsat hjerterisiko ved at bruge middelhavskost, ref.10282.
Hvad er Ornish diet slankekuren?
Siden 1970’erne er den ene kostplan efter den anden dukket op. Stort set alle med de samme formål: At bekæmpe overvægt, mindske risikoen for type-2-diabetes, og nedsætte risikoen for hjerte/kar-sygdomme.
Angrebsvinklen har været meget forskellig: Fra kost med et højt indhold af fedt og et lavt indhold af kulhydrater (Atkins diet) til det nærmest omvendte, nemlig kost med et ekstremt lavt indhold af fedt (Ornish diet). Der har været mange andre kostplaner – med forskellige holdninger til mængden af fedt, kulhydrat og protein.
Der er blevet reklameret med utallige slankekure gennem årene. De fleste er baseret på trends fra USA. Der er sjældent videnskabelig dokumentation bag slankekurene, og mange af kurene går i glemmebogen som virkningsløse eller for vanskelige at overholde.
Hvad er "Verdens bedste kur"?
Denne (nok for kategoriske) titel brugte Christian Bitz og Arne Astrup til deres bog, der blev udgivet i 2012, og som er baseret på resultaterne fra en international undersøgelse i 2010 med dansk deltagelse, ref.10126.
Bogen fik senere en efterfølger med titlen "VBK 2,0".
De danske forskere Christian Bitz og Arne Astrup ved det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet har stået i spidsen for et stort internationalt koststudium (kaldet Diogenes) udført sammen med 7 andre europæiske forskningscentre, ref.10126.
Der deltog 772 familier i koststudiet. I familierne var der 938 overvægtige voksne og 827 børn. Børnene var kun med på den måde, at de spiste det samme, som de voksne i familien. Koststudiet startede med, at de 938 overvægtige voksne gennemgik en skrap 8 ugers slankekur (kun 800 kalorier om dagen), hvor de i gennemsnit tabte sig 11 kg.
Målet med studiet var at finde ud af, om det opnåede vægttab kunne bevares ved at udskifte en del af kulhydraterne med proteiner og anvende kulhydrater med lavt glykæmisk indeks (GI). Det er tidligere blevet foreslået at udskifte en del af kulhydraterne med proteiner for at påvirke vægten, men det er ikke blevet afprøvet i større skala. Det blev det i Diogenes-studiet.
De 773 voksne, der faktisk havde gennemført den indledende slankekur, blev opdelt vilkårligt i 5 grupper, der derefter i 6 måneder skulle følge forskellige diættyper (men indtaget ad libitum):
1.Proteinfattigt (13% af kalorierne) og kulhydrat med højt glykæmisk indeks.
2.Proteinfattigt og lavt GI
3.Proteinrigt (25% af kalorieindtaget) og lavt glykæmisk indeks (GI)
4.Proteinrigt og højt GI
5.Nuværende kostråd uden særlige instruktioner om glykæmisk index
Gruppe 3, der fik proteinrig kost og hvor kulhydraterne havde lavt GI (Glykæmisk indeks), klarede sig bedst. Det var den eneste gruppe, der ikke tog på efter slankekuren. Den gruppe, der klarede sig dårligst, var gruppe 1 (proteinfattig kost og kulhydrater med højt GI-tal). Vægtforøgelsen i denne gruppe lå mellem 0,48 og 2,87 kg og var i gennemsnit 1,67 kg, ref.10126.
Omkring 45% af børnene i de familier, der indgik i studiet, var overvægtige. I de familier, hvor der blev serveret en proteinrig kost med lavt GI, faldt procentdelen af overvægtige børn med omkring 15%, ref.10126.
Proteinrig kost, hvor kulhydraterne har lavt GI, kan altså – selv om der ikke er begrænsning på mængden af mad – sikre, at overvægtige, som har været på slankekur, kan holde vægten. Denne kost giver også et spontant fald i forekomsten af overvægt hos børn i familien.
En proteinrig kost indeholder magert kød, fjerkræ, fisk, æg og fedtfattige mejeriprodukter. Nødder og mandler kan også have et højt indhold af protein. Proteiner mætter mere end kulhydrater og fedt, og dette gør det nemmere at overholde diæten med proteinrig kost og kulhydrater med lav GI Glykæmisk indeks, ref.10126.
På basis af disse resultater er der udarbejdet en række madopskrifter, der udgør en stor del af bogen "Verdens bedste kur" og bogens efterfølger.
Hvad er en kostpyramide?
Kostpyramider angiver, hvad man anbefaler folk at spise mest af (i bunden af pyramiden) og mindst af (i toppen af pyramiden). Ifølge den gamle kostpyramide skal hovedparten af vores kost bestå af kornprodukter. Ifølge den nye kostpyramide, som følger stenalderkosten, som vores krop er beregnet til, skal kornprodukter slet ikke spises. Det erstattes af magert kød, frugt og grønt uden nævneværdig stivelse.
Hvad er mindful spisning?
Man kan gå på kursus i "mindful spisning", dvs. opmærksomt nærvær under spisning. På kurserne skal deltagerne lære at styre og styrke deres opmærksomhed under spiseprocessen og at acceptere følelsen af let sult mellem måltiderne. Kurserne laves af Per Brændgaard (tv) er cand.scient. i ernæring, og Uffe Damborg (th) er psykolog (cand.psych). De har skrevet bogen "Mindful spisning". De mener, at stress er årsag til overspisning, da spisning virker beroligende. De mener, at slankekure ikke virker, fordi det ikke nedsætter denne stress. De bruger åndedrætsmeditation til at lære deltagerne mindfulness med dette formål for øje. Deres erfaringer er, at dette kan nedsætte folks trang til at spise meget og hele tiden. Se: www.perbraendgaard.com og www.e-mindfulness.dk.
Hvornår skete skiftet til landbrugssamfund?
Skiftet fra jæger&samler-samfund til landbrugssamfund skete på forskellige tidspunkter forskellige steder i verden. Resultatet var dog ens: Det gav lettere adgang til kulhydrater, især stivelse fra kornsorter.
Overgangen til landbrugssamfund kan have været ledsaget af proteinbegrænsning og ubalance i mikronæringsstofferne. Det medførte sikkert større risiko for sult. Sygdomsrisikoen steg, fordi folk kom til at bo tættere, og fordi befolkningstallet steg, ref.10179.
Menneskene blev faktisk mindre i højden og formentlig også mindre sunde, ref.10193.
De tidlige bønder var udpræget kortere end deres forfædre. I Tyrkiet og Grækenland var mænd 1,75 m høje før jordbrugsrevolutionen, men omkring år 3000 f.v.t. var gennemsnitsmanden kun 1,60 m høj. Kvinderne var i gennemsnit gået fra en højde på 1,68 til 1,52 m, ref.10163 s.46. Desuden har undersøgelser af deres knogler vist, at de havde problemer. De havde knogleskørhed, engelsk syge og andre knoglesygdomme, som skyldtes den kornbaserede kost. De havde vitaminmangel- og mineralmangelsygdomme, som tidligere var ukendte, såsom skørbug, beriberi, pellegra, A-vitaminmangel, zinkmangel og jernmangel. Desuden har undersøgelser af deres tænder vist, at medens forfædrene havde velformede og stærke tænder, havde de nu caries og huller i tænderne. Deres kæber, som tidligere var firkantede og rummelige, blev pludselig for små til deres tænder, således at tænderne kom til at overlappe hinanden. De havde flere infektionssygdomme end deres forfædre, børnedødeligheden var større og deres liv generelt kortere, ref.10163 s.46. Desuden har undersøgelser af deres knogler vist, at de havde problemer. De havde knogleskørhed, engelsk syge og andre knoglesygdomme, som skyldtes den kornbaserede kost. De havde vitaminmangel- og mineralmangelsygdomme, som tidligere var ukendte, såsom skørbug, beriberi, pellegra, A-vitaminmangel, zinkmangel og jernmangel. Desuden har undersøgelser af deres tænder vist, at medens forfædrene havde velformede og stærke tænder, havde de nu caries og huller i tænderne. Deres kæber, som tidligere var firkantede og rummelige, blev pludselig for små til deres tænder, således at tænderne kom til at overlappe hinanden. De havde flere infektionssygdomme end deres forfædre, børnedødeligheden var større og deres liv generelt kortere.
Hvad medførte skiftet til landbrugssamfund?
Det gav lettere adgang til kulhydrater, især stivelse fra kornsorter.
Overgangen til landbrugssamfund kan have været ledsaget af proteinbegrænsning og ubalance i mikronæringsstofferne. Det medførte sikkert større risiko for sult. Sygdomsrisikoen steg, fordi folk kom til at bo tættere, og fordi befolkningstallet steg, ref.10179.
Menneskene blev faktisk mindre i højden og formentlig også mindre sunde, ref.10193.
Hvad medførte den industrielle revolution?
Den industrielle revolution medførte en øgning af kulhydrat i kosten. Raffinering blev mulig på grund af storproduktion, og transport af korn og sukker blev mere effektivt. Folk var små og magre – kun de rige var tykke,ref.10179.
I de seneste 50 år er disse effektiviseringer forøget. I de rige lande er der nu lettere adgang til alle slags fødevarer end nogensinde før. Folk er nu blevet høje og lever længe, men mange er også blevet overvægtige, og mange har fået kroniske sygdomme. Som ældre er mange demente.
Hvorved adskiller spædbarnets kost sig fra chimpanse-ungens kost?
Desuden er mennesket unikt blandt primaterne ved, at barnet relativt hurtigt vænnes fra og får en anden mad i den sidste del af fravænningsperioden, ref.10222.
Efter at være fravænnet er babyen ikke i stand til at indtage føde selv, men skal fodres. Dette er ligeledes unikt blandt primaterne.
Efter en langsom vækst i barneårene sker der en pludselig spurt i puberteten med tilhørende næringskrav.
Hvordan kan man ændre på miljøbelastningen ved vore handlinger?
Miljømæssigt har det stor betydning, hvad der spises. Vores forbrug af jord, vand, fossile brændstoffer til transport, fiskepopulationer og sårbare levesteder for den tilbageværende natur kan ændres ved at ændre på, hvor, hvordan og hvad der produceres af levnedsmidler, hvis vi ændrer kostvaner. Denne roste bog af Jørgen Steen Nielsen beskriver behovet for en grundlæggende omstilling og forandring af økonomien fra en vækstøkonomi til en grøn og bæredygtig økonomi.
Giver salt forhøjet blodtryk?
I dag er næsten alle forarbejdede fødevarer overfyldt med salt. Stenaldermennesket fik tilstrækkeligt med salt fra de spormængder af salt, som findes i frisk frugt, grøntsager og magert kød og som samtidig indeholdt kalium sammen med natriummet. Der var mellem fem og ti gange så meget kalium i forhold til natrium i stort set alt, som stenaldermennesker spiste – såsom kød, fisk, frugt, grøntsager, nødder og frø. Det er umuligt at spise mere natrium end kalium, hvis man kun spiser friske, uforarbejdede fødevarer, ref.10163s.55.
I nutiden indtager det gennemsnitlige vestlige menneske omkring dobbelt så meget natrium som kalium, hvilket er usundt, ref.10163 s.55.
Diskussionen om salt begyndte med en fransk undersøgelse for 100 år siden, som påviste sammenhæng mellem høj saltindtagelse og højt blodtryk. Teorien er overbevisende blevet bekræftet sidenhen. Vesterlændinge indtager 9-12 g bordsalt pr. dag (dvs. 150-200 mmol/dag;, ref.10154s.36).
Man bør kun spise 6 g bordsalt pr. dag (dvs. under 2,4 g natrium pr. dag (100 mmol/dag;, ref.10154s.26[J.Hum.Hypertens. bd.18, s.139-85, 2004]). Det fysiologiske natrium-behov er under det halve heraf (nemlig en del under 0,6 mmol/kg kropsvægt pr. dag, svarende til 48 mmol pr. dag for en 80 kg person), ref.10317.
Et lavt niveau vil forhindre hjerte/kar-sygdom i folk med forhøjet blodtryk. Men alle vil have gavn af lav saltindtag, da kun meget få midaldrende og ældre vesterlændinge har et blodtryk under 120/80 Hg, og da højere blodtryk end dette er usundt.
Der er påvist sammenhæng mellem forhøjet saltindtagelse og slagtilfælde i form af pludselig opstået hjerneskade, formentlig fra bristet blodkar i hjernen, ref.10249.
Sammenhængen mellem salt og hjertesygdom er mindre tydelig, mest tydelig blandt overvægtige, ref.10154s.27.
Natrium-mangel kan opstå hos folk, der tager til troperne. Det skyldes, at de er vant til høj saltindtagelse, og at det tager 10-15 dage for svedkirtlerne at indstille sig på en ændret saltudskillelse, ref.10318.
Med nutidskosten er natrium/kalium-balancen i kroppen skiftet kraftigt i retning mod natrium. Samtidig er chlorid/bicarbonat-balancen skiftet i retning mod chlorid, ref.10319.
Der findes utallige forskningsstudier, der forbinder salt med højt blodtryk, slagtilfælde i hjernen, knogleskørhed, nyresten, astma og endda visse kræftformer, – og salt indgår også som faktor i søvnløshed, køresyge, tinnitus og svangerskabsforgiftning, ref.10163 s.22.
Man kan umiddelbart tro, at det er natrium-delen i salt, som er ansvarlig for saltets usundhed. Imidlertid er klorid-delen lige så skyldig, eller måske mere skyldig. Vi indtager typisk ca. 10 gram salt pr. dag, hvilket svarer til ca. 4 gram natrium og ca. 6 gram klorid. Klorid-delen medfører en syrebelastning af nyrerne. Faktisk er salt derfor en af de værste syrekilder. Stenalderfolk spiste sjældent salt og heller ikke de syredannende (dvs. salte) oste, eller de (salte) forarbejdede kødvarer eller (salte) fisk på dåse.
Man ved ikke nøjagtigt, hvornår bønderne begyndte at bruge salt i deres kost. Men de gjorde det for at konservere maden. Køleskabet fandtes ikke. Salt hjalp desuden med at gøre olivenfrugter spiselige og gav smag til kornprodukter, som ellers kunne smage lidt tamt. Arkæologiske fund viser, at salt var en handelsvare i Europa for over 3400 år siden, ref.10163 s.55.
Er mineralrig kost sundt?
Stenalderkosten var rig på mineraler som kalium og magnesium fra planter, samt jern og zink (og ofte også selen) fra kød eller fisk, ref.10305. Jern optages let fra kød, som formodentlig udgjorde en stor del af kosten i de fleste stenaldersamfund.
Nutidskosten indeholder derimod kornprodukter og bønner, der er rige på fytinsyre (fytater), som hæmmer tarmens evne til at optage bl.a. jern, zink, magnesium og calcium, ref.10306.
Det anbefales danskere at spise selen-tilskud. Selen-mangel (pga. brug af selenfattig handelsgødning) øger risikoen for åreforkalkning, ref.10237.
Kan korn nedsætte indtagelse af mineraler fra kosten?
Kornprodukter medfører i sig selv formindsket tilgang af mineraler, vitaminer og sporelementer. F.eks. indeholder korn ikke C-vitamin eller B12-vitamin, og vil (sammenlignet med en kost, der er baseret på kød, fisk, grøntsager og frugt) medføre nedsat indtagelse af mineraler som zink, selen, karotenoider, folinsyre, B6-vitamin, magnesium (der chelat-bindes til fytinsyren i kornet), kalium, biotin, D-vitamin og taurin. Desuden er indholdet af omega-6-fedtstoffer højt, og indholdet af omega-3-fedtstoffer er lavt, ref.10300.
Hvilke egenskaber har magnesium i kosten?
Lavt magnesium-niveau giver risiko for hjertesygdomme ved at hæve blodtrykket, forøge kolesterolniveauet og prædisponere for hjerteflimmer. For lidt magnesium fremmer også dannelsen af nyresten, ref.10163 s.36.
Havde stenaldermennesket samme iod-behov for nutidsmennesket har?
Nutidsmenneskets behov for iod er lidt af et mysterium.
Fisk, skaldyr og tang er iodholdige, men afhængighed af havet som fødekilde opstod stort set først efter, at mennesket forlod Afrika, og for mindre end 100.000 år siden, ref.10186.
Vurderet ud fra behovet for iod skulle man tro, at fortidsmennesket må have levet ved kyster, men de første arkæologiske fund af menneskets tilstedeværelse i kystegne er kun 110.000 år gamle. Det er længe efter, at det moderne menneske er udviklet. Desuden tyder isotopstudier på, at mennesket i Europa ikke skaffede føden fra vandområder før for ca. 20-28.000 år siden, ref.10346.
Stenaldermennesket havde næppe altid adgang til iod fra fisk, skaldyr og tang. Kunne det tænkes, at stenaldermennesket ikke var så afhængig af iod? Og kunne det måske tænkes, at det nuværende iod-behov skal søges i ukendte forhold i nutidens kost, som øger behovet for iod?, ref.10348.
Et andet eksempel er cyanogene glycosider, som over 2500 plantearter danner. De er planteforsvarsstoffer, der omdannes til giftigt cyanid, men også videre-omdannes (ved påsætning af en svovlgruppe) til thiocyanat, som kraftigt øger behovet for iod. Disse "goitrogene" stoffer kan fremkalde struma på geografiske steder, hvor iod-indtagelsen faktisk er stor. Problemet kendes fra afgrøder som cassava (kun de spiselige dele af cassava), bambusskud, sødekartofler, limabønner og hirse.
Cyanid-indhold i hørfrø er også årsagen til, at man ikke bør spise mere end 1-2 spiseskefulde hørfrø om dagen, da 10 spiseskefulde har givet neurologiske symptomer, ref.10349.
Måske var det afrikanske stenaldermenneske ikke udsat for de rodfrugter, grøntsager, bønner og frø, som indeholder struma-fremmende stoffer ("goitrogens"). Måske havde stenaldermennesket mindre behov for iod end nutidsmennesket på grund af kosten?, ref.10350.
Samtidig er der også andre årsager til iodmanglen i nutiden. Iodforbindelser fordamper fra havet, og efter omdannelse til andre iodstoffer regner det ned på landjorden. Afskovning, gletscher- og vinderosion medfører udvaskning af jordens iod. Stenaldermennesket kan have fået mere iod med kosten, fordi plantedækket mv. måske holdt bedre på jordens iod dengang, ref.10237.
Hvor meget energi skal kosten indeholde?
Den øvre grænse er også diskuteret. Det er almindeligt i vestlig kost at indtage 14-19 energiprocent protein. I jæger&samler-samfund (incl. de arktiske inuitter) er proteinindtaget typisk 19-35 energiprocent, ref.10224.
Overindtagelse af protein kan i dyr og måske også i mennesker være ledsaget af visse risici: Øget insulinresistens, nyreskade, afkalkning af knogler, ketoacidose, sygdom i hjertet og kredsløbet og visse kræftformer, ref.10209.
Amerikanske vildmarksjægere havde et begreb "kaninsult" (fedtsult). Det kunne opstå, når de om vinteren måtte leve af kaniner og andre dyr, som har meget lidt fedt. Efter blot en uge med udelukkende kaniner opstår kvalme og diarre. Det kan udvikle sig til lavt blodtryk og i sidste ende kan man dø. (Kannibalisme på udmagrede lig er farligt af samme grund).
Årsagen er, at leveren har en grænse for, hvor meget aminosyre, den kan omsætte. Ved over 200-300 g protein pr. dag kan det gå galt, ref.10225.
Leveren kan øge sit enzympotentiale, men kun til en vis grænse. Et pludseligt skift til højprotein-kost, hvor leveren ikke har nået at tilpasse sig, kan være risikabelt.
Mennesket skal have mindst ca. 1900 kcal pr. dag til energistofskiftet. Behovet for proteiner er derimod kun ca. 0,75 g protein/kg/dag = 60 g/dag for en person på 80 kg.
Man kan ikke tåle at spise mere end ca. 35 energiprocent protein, og proteinindtagelsen bør maksimalt være 25 energiprocent, svarende til 176 g protein pr. dag for en person på 80 kg, der indtager 12000 kJ /dag. Dette er en del lavere end det teoretiske maksimum for, hvad leveren kan klare: 285 – 365 g/dag for en person på 80 kg, ref.10174.
Er kaloriefattig kost sundt?
I dyreforsøg er det tydelig påvist, at kaloriebegrænsning forlænger livet. Det er vist for hunde, rotter og mus, fisk, orme, bananfluer og gær. Forsøg med rhesusaber har næsten nået statistisk signifikans i samme retning.
Studier af mennesker er svært at udføre, fordi kaloriebegrænsning ledsages af kostændring. Folk, der holder igen med kalorierne, spiser samtidig mindre af kulhydrater og mindre af forarbejdet kost.
Hvis man erstatter brød, pasta og anden vestlig kost med frugt, grøntsager, rodfrugter og magert kød er det utvivlsomt gavnligt, ref.10336.
Er energitæt kost usundt?
Stenalderkosten var voluminøs, men ikke med høj energitæthed. Den indeholdt meget vand og fibre.
Nutidskosten er enormt energitæt. Nedsættelse af energitæthed er måske afgørende vigtigt for at undgå overdreven energiindtagelse, ref.10337.
Man kan ikke sige noget om stenaldermandens energiindtag. En øget fysisk aktivitet var måske ledsaget af øget energiindtag, men denne sammenhæng er ukendt, ref.10338.
En kost, som består af magert kød, fisk og masser af frugt, grønt og rodgrøntsager, har en lav energitæthed. På en sådan kost er det faktisk svært at indtage et overskud af kalorier, ref.10339.
Er energifattig kost sundt?
Forsøg med dyr (ikke-primater) har vist, at lang tid på stærkt kaloriebegrænset kost er markant gavnligt for hjerte og kredsløb ved at nedsætte risikofaktorerne, ref.10340.
Observationsstudier i mennesker tyder på det samme, men omvendt er der set øget dødelighed efter vægttab, især efter muskelvægttab, men omvendt er der set øget dødelighed efter vægttab, især efter muskelvægttab, ref.10341.
Ren kalorietælling er ikke nok. Det er f.eks. fornuftigt, at indtaget af protein og de vigtige fedtstoftyper er tilstrækkeligt.
Er mælk nødvendigt for at få calcium?
Indholdet af calcium var måske højt i stenalderkosten (spinat indeholder højere calcium-tæthed end mælk).
Nutidskosten er ikke så calcium-rig, som jæger&samler-kost, ref.10307. Korn-produkter indeholder kun lidt calcium, og hæmmer i øvrigt calciumoptagelsen.
Hvad er planters fytinsyre?
Planters fytinsyre er ikke et forsvarsstof, men bruges af planten til at binde phosphor. Uheldigvis medfører det i mennesket, at tarmen forhindres i at optage magnesium, zink, jern, calcium mv, idet metalionerne danner fytatsalte med fytinsyren, og kommer ud med afføringen uden at være blevet optaget i kroppen, ref.10308.
Da kornfrøet selv kan danne fytase, som nedbryder fytinsyren, kan den rette behandling af frøet faktisk fjerne fytinsyren. (Industriel behandling af havrefrø ødelægger denne mulighed ved at ødelægge fytasen, ref.10309).
Mennesket kan ikke nedbryde fytater i tarmen, men rotter har denne evne, og er derfor bedre til at leve af korn og andre frø, ref.10310.
Sænker korn indtaget af calcium fra kosten?
Korn har ringe calciumindhold, og indeholder desuden fytinsyre (fytat, phytate), som hæmmer calciumoptagelsen i tarmen.
Man har påvist, at etniske befolkningsgrupper med en kost, hvor kornprodukter udgør en stor del af kosten, har stor risiko for at få "engelsk syge" (rakitis, rickets, rachitis). Hos børn med engelsk syge forbliver knoglerne bløde og bøjelige. Det kan både skyldes calciummangel og D-vitaminmangel.
D-vitaminets helbredende virkning på engelsk syge blev opdaget i 1918. D-vitaminet kaldes sollys-vitaminet, da det kan dannes i solbeskinnet hud. Det er påfaldende, når de omtalte etniske grupper bor i et solrigt kost, og den alternative forklaring kan derfor være calciummangel.
Engelsk syge kaldes sådan, fordi sygdommen forekom i engelske fabriksbyer under den tidlige industrialisering. Man har forklaret forekomsten af engelsk syge i Sydengland med, at folk manglede sol. Men det kræver meget lidt tid udendørs for at undgå så meget D-vitaminmangel, at der ligefrem udvikles engelsk syge hos børnene.
Ved D-vitaminmangel forhindres optagelsen af calcium. Men lektiner i kornprodukter kan også forhindre optagelse af calcium i tarmen. Faktisk kan det altså også tænkes, at mangel på calcium kan skyldes spisning af kornprodukter! Det er blandt asiatiske folk påvist, at deres uhævede fladbrød chapati øger risikoen for engelsk syge. En kost uden brødet kan nemlig lindre sygdommen, ref.10311. (Medvirkende årsag til sygdommen kan være mangel på D-vitamin som følge af tildækning af kroppen af religiøse/kulturelle årsager).
Er antioxidant-rig kost sundt?
Ideen om antioxidanters fortræffeligheder udspringer af molekylærbiologiske overvejelser. Derimod har randomiserede, dobbelt-blinde og kontrollerede forsøg sjældent vist positive resultater af indtagelse af antioxidanter, ref.10232.
Er alkohol usundt?
Det hævdes ofte, at alkohol i moderate mængder er sundt for hjertet og kredsløb. Det øger det gode cholesterol (HDL) og øger følsomheden for insulin (i hvert fald i kvinder), ref.10323.
Men beviserne mangler på, at det giver mere sundhed. (Vindrikkere drikker generelt mindre mælk, så forklaringen kunne i stedet være det mindre mælkeforbrug, idet mælk er en risikofaktor, ref.10324).
Lægetidsskriftet Lancet konkluderede, at de helbredsmæssige skader ved alkoholindtagelse flere gange om ugen er større end de eventuelle helbredsmæssige fordele, der måske er, ref.10325.
Er rødvin sundt?
Rødvin anprises som sundt på grund af dets indhold af resveratrol. Stoffet forlænger livet hos mus, men i mængder, der svarer til indholdet i 700 flasker rødvin dagligt, ref.10250.
For at et menneske skal opleve en positiv virkning skal man måske drikke så meget, at det skader hjernen og leveren.
I et studie, hvor man sammenlignede dødeligheden mellem folk, der drak to glas rødvin dagligt, og folk, som kun drak et glas om måneden, fandt man ingen virkning, ref.10250.Gå til index Hvis du har kommentarer til denne side, så send en email til: bionyt@gmail.com
Gå til index Denne side er et supplement til **BioNyt – Videnskabens Verden** nr.156 og 157. Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden **her!**
Tegn abonnement på
BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.
Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.
Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.
Recent Comments