Dine tårer vil kunne frembringe elektricitet
https://www.livescience.com/60599-electricity-generated-from-tears.html
SE ENGELSK ARTIKEL
Artiklen handler om, hvordan et enzym kaldet "lysozym" – som er til stede i tårer – har piezoelektriske egenskaber i sin krystalliserede form. Dette er interessant, da piezoelektriske egenskaber i kropsvæsker kan hjælpe med udvikling af ikke-toksiske og elektrisk drevne medicinske udstyr. (Note af Thulasya)
Græder for magt? Dine tårer kunne generere elektricitet
Kredit: aastock / Shutterstock
Hvad har æggehvider og menneskelige tårer til fælles? Ifølge en ny undersøgelse fra Irland kan begge materialer frembringe elektricitet takket være et enzym, de indeholder.
Enzymet, kaldet lysozym, findes også i spyt og pattedyrmælk. Undersøgelsen blev offentliggjort 2. oktober 2017 i Journal of Applied Physics .
Enzymet er antibakterielt; det angriber bakteriernes cellevægge og svækker dem. Når lysozym er i krystalliseret form, synes det at have piezoelektricitet, hvilket betyder, at enzymet kan omdanne mekanisk energi (når tryk påføres det) til elektrisk energi, skriver forskerne.
Selvom navnet måske lyder fremmedartet, findes "piezoelektricitet rundt omkring os", siger ledende forfatter Aimee Stapleton fra University of Limerick i Irland.
For eksempel anvendes piezoelektriske materialer i form af kvartskrystaller i mobiltelefoner (som vibrerende komponent) og dybhavs-sonar.
Faktisk har materialer som knogler, træ og proteiner (herunder kollagen og keratin) piezoelektriske egenskaber, ifølge undersøgelsen.
Men "kapaciteten til at frembringe elektricitet fra dette bestemte protein [lysozym] er ikke blevet udforsket tidligere.
For at studere lysozyms piezoelektriske egenskaber anvendte forskerne en krystaliseret form af enzymet. Forskerne anvendte derefter mekanisk kraft til på dette meteriale og registrerede mængden af produceret elektricitet.
Forskerne fandt, at lysozym var lige så god til at frembringe elektricitet som kvarts kan. Men lysozym er et biologisk materiale, så det kan have medicinske anvendelser. Lysozymer er "ikke-toksiske, så de vil kunne have mange innovative anvendelser, såsom kunne være elektroaktive, anti-mikrobielle belægninger på medicinske implantater," sagde Stapleton.
Forskerne mener, at lysozymer i fremtiden vil kunne bruges til at drive biomedicinske enheder
der bruges i folks krop, skrev forskerne i undersøgelsen.
Enzymerne vil måske også kunne bruges til at drive og kontrollere frigivelsen af stoffer i kroppen.
Mere forskning er imidlertid nødvendig, inden enzymet kan bruges til disse formål, siger forskerne.
Artiklen er oprindelig udgivet på Live Science.
Tegn abonnement på
BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.
Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.
Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.
Recent Comments