Denne side er et supplement til BioNyt nr.128.
Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden **her!** eller gå til BioNyts Internetside **her!**
Mundrugerfrøen
Mundrugerfrøen
Findes der en frø som udruger ungerne i maven?
Ja, der kendes to arter, omend de nok uddøde i 1980'erne. Den sydlige art blev opdaget i 1973 af tre australske zoologer, Chris Corben, Glen Ingram og Mike Tyler.
Hvordan kan ungerne overleve i maven af frøen?
Frøen udruger sine æg i maven, hvor den kan koble sit fordøjelsessystem fra og derved beholde æggene intakt, indtil de bliver til haletudser. Ungerne danner hormoner, som stopper moderens produktion af mave-saltsyre, men også resten af fordøjelsesprocesserne stopper.
Hvor mange unger har moderen i maven?
Hunnen lægger 40 æg, og har typisk 21-26 haletudser i maven.
Hvordan fødes ungerne?
Haletudserne udvikler sig – via haletudsestadiet – til færdige frøer i moderens mave, og hopper først ud af munden, når de er færdigudviklede som små frøer. Haletudserne udvikler sig som hos andre frøer, og de lever af æggeblomme. Deres tarmsystem dannes dog senere end normalt. Efter 6-7 uger "føder" hunnen op til 25 unger, som hopper ud af munden på moderen, der holder munden vidt åben, og udvider spiserøret. Ungerne presses fra maven op i munden, og hopper selv ud derfra. 4 dage efter er moderens tarmsystem i normal funktion igen, og hun begynder igen at tage føde til sig.
Hvornår uddøde mundrugerfrøen?
Frøen, der kom fra et bjergområde i Queensland, i SØ-Australien, gik tilbage år for år, og blev sidst set i 1979, selv om dens bestand blev fulgt nøje. Det sidste eksemplar i laboratorier døde i nov. 1983.
Findes der andre mundrugerfrøer?
Ud over denne sydlige art mundrugerfrø, fandtes også en nordlig art ("The northern gastric-brooding frog" eller "Eungella gastric-brooding frog", Rheobatrachus vitellinus). Den blev sidst set i marts 1985 og anses også for uddød.
Hvorfor uddøde mundrugerfrøerne?
Man kender ikke årsagen til frøernes uddøen. Fra 1978-1993 uddøde 7 frøarter i Queensland, alle levede ved strømmende vand i relativt højtbeliggende regnskove. Global opvarmning kan, evt. i forbindelse med en "svampe"-sygdom og menneskelig aktivitet.
external image mellemrum.gif
Phyllobates vitatus. Foto af Bo L. Christiansen
Phyllobates vitatus. Foto af Bo L. Christiansen
Er padderne truet?
Ja, på et århundrede er flere padder uddøde, end hvad der ville være naturligt på titusinder af år.
Hvor mange paddearter er der i verden?
Det vides ikke præcis, men man kender 5743 arter af frøer, tudser, salamandre og caecilians.
Hvad er The Global Amphibian Assessment?
Det er en liste over arter, en GAA-database, som 520 forskere fra 60 lande har bidraget med oplysninger til. Den skal bruges som udgangspunkt for at vurdere fremtidige ændringer i arternes antal.
Hvor mange af paddearterne er på tilbagegang?
Mindst 43% af verdens padder går tilbage i antal.
Hvor mange af paddearterne er et truet med at uddø?
32% af arterne, 1856 arter, anses for truede.
Hvor mange af fuglearter og pattedyrarter er et truet med at uddø?
12% af fuglearterne og 23% af verdens pattedyrarter er truede.
Hvor mange paddearter er uddøde?
168 paddearter er muligvis allerede uddøde. 34 arter anses med sikkerhed at være uddøde.
Er der paddearter, som er i fremgang?
Kun under 1% af paddearterne har fremgang i antal.
Hvilket land har flest paddearter?
Brasilien er det land, som har flest paddearter, over 700 arter.
I hvilke lande er paddearterne mest truet?
Det største antal af truede arter findes i Colombia (208 arter), Mexico (191 arter), Ecuador (163 arter). Den største trussel mod padderne er dog i de vestindiske øer, The Caribbean, hvor over 80% af padderne er truet i den Dominikanske Republik, Cuba og Jamaica, samt i Haiti, hvor hele 92% af arterne er truet.
Hvorfor er mange paddearter truet?
Den globale opvarmning kan nogle steder være en grund, fordi det giver ændrede lokale klimaforhold, især i højderne. Padderne trues af tab af levesteder og nedsat immunforsvar mod bl.a. en "svampe"-sygdom (Chytridiomycota [Protoctista-riget]), som i alvorlig grad påvirker et stigende antal paddearter. Mest foruroligende er det, at mange arter viser tilbagegang uden at man ved hvorfor. Med deres tynde hud vil de være de første til at mærke miljøændringer i luften og vandet, og måske er dette grunden til deres tilbagegang.
Internetkilder:
**Hjemmesiden for global overvågning af padder**
Tegn abonnement på
BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.
Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.
Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.
Recent Comments