Denne side er et supplement til
**BioNyt – Videnskabens Verden** nr.158

Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden **her!**

SVAR OM NITROGENFIKSERING Supplement til BioNyt Videnskabens Verden nr. 158

Hvorfor kan ikke-ærteblomstrede planter ikke fiksere kvælstof?

Ærteplanter danner deres egen gødning. Planter af ærtefamilien kan nemlig fiksere nitrogen, altså kvælstof, fra luften. De gør det ved at tillade bakterier, som har denne egenskab, at leve i knolde på rødderne.

Andre afgrøder, såsom majs, kan ikke gøre dette. Hvis de inficeres af bakterien, sætter de et system i gang, som smider bakterien ud. Første trin mod N-fikserende majs er dog nu på vej. Amerikanske forskere har opdaget, at ikke-ærteblomstrende planter faktisk opfatter det signal, som bakterierne udsender (og som får ærteplanter til at danne knolde, som bakterierne kan bo i). Studiet blev udført i gåsemad, Arabidopsis thaliana, og andre ikke-nitrogenfikserende planter. Man har antaget, at sådanne planter ignorerer Rhizobium-bakteriernes lipo-chitin Nod faktorer, som får ærte­blomstrende planter til at danne knoldene, såkaldt legume nodulation. Men disse planter registrerer faktisk Nod-faktoren via en mekanisme, som resulterer i stærk hæmning af bakterie-udløst immunitet (immunitet fremkaldt af MAMP = microbe-associated molecular pattern). Mekanismen fører til nedsatte niveauer af de receptorer, som genkender dette MAMP-mønster, som viser, at der er bakterier i farvandet. Receptorerne på cellemembranen fortæller planten, at den bliver inficeret af bakterier.

Tilbage er derfor nu at få planten til at acceptere, at signalet fra bakterien er venligt ment (ref.10748).

Ærteplanternes symbiose med de kvælstoffikserende Rhizobium-bakterier blev påvist i 1888, men det har været ukendt, at andre planter reagerer på samme måde på de indledende tilnærmelser fra bakteriernes side.

Bakterierne har udviklet kemiske signalstoffer, som hæmmer forsvars­responset hos ærteblomstrende planter, og måske vil man kunne udvikle bakterier, som tilsvarende kan hæmme forsvars­responset hos afgrødeplanter, som ikke tilhører de ærteblomstrende planter, således at man kan opnå kvælstoffikserende majs, hvede, tomater osv., drømmer forskerne. På sigt ville dette kunne give en besparelse på gødning og en gevinst for miljøet.

Køb dette nr.

SPØRGSMÅL OG SVAR OM NITROGENFIKSERING:

Dele af denne side kræver abonnement

på BioNyt Videnskabens Verden