Search Posts

nyheder-bionyt-163

Supplement til blad nr. 163

external image bn163k21.jpg

Spørgsmål og svar til BioNyt nr.163 om forskningsnyheder er under udarbejdelse.

Køb af bladet (det trykte blad): her

Køb e-bog (hele bladet, 64 sider A4, tætskrevet) om spiselige insekter og helbredelse for fobi mod dyr. Kan downloades straks som PDF-fil ved købet).


            • Spørgsmål vedr. BioNyt Videnskabens Verden nr. 163
            • (Tryk på spørgsmålet for at få svar)

            • (Tryk på teksten for at gå til link)

            • —-
            • (Tryk på teksten for at gå til link)

            • —-
            • (Tryk på teksten for at gå til link)

            • —-
            • (Tryk på teksten for at gå til link)

            • —-
            • (Tryk på teksten for at gå til link)

            • —-
            • (Tryk på teksten for at gå til link)

            • —-
            • (Tryk på teksten for at gå til link)

            • —-
            • (Tryk på teksten for at gå til link)

            • —-
            • (Tryk på teksten for at gå til link)

            • —-
            • (Tryk på teksten for at gå til link)

            • —-
            • (Tryk på teksten for at gå til link)

            • —-
            • (Tryk på teksten for at gå til link)

            • —-
            • (Tryk på teksten for at gå til link)

            • —-
            • (Tryk på teksten for at gå til link)

            • —-
            • (Tryk på teksten for at gå til link)

            • —-
            • (Tryk på teksten for at gå til link)

            • —-
            • (Tryk på teksten for at gå til link)

            • —-
            • (Tryk på teksten for at gå til link)

            • —-
            • (Tryk på teksten for at gå til link)

            • —-
            • (Tryk på teksten for at gå til link)

            • —-
            • (Tryk på teksten for at gå til link)

            • —-
            • (Tryk på teksten for at gå til link)

            • —-
            • (Tryk på teksten for at gå til link)

            • —-
            • (Tryk på teksten for at gå til link)

            • —-
            • (Tryk på teksten for at gå til link)

            • —-
            • (Tryk på teksten for at gå til link)

            • —-
            • (Tryk på teksten for at gå til link)

            • —-
            • (Tryk på teksten for at gå til link)

            • —-
            • (Tryk på teksten for at gå til link)

            • —-
            • (Tryk på teksten for at gå til link)

            • —-
            • (Tryk på teksten for at gå til link)

            • —-
            • (Tryk på teksten for at gå til link)

            • —-
            • (Tryk på teksten for at gå til link)

            • —-
            • (Tryk på teksten for at gå til link)

            • —-
            • (Tryk på teksten for at gå til link)

            • —-

            • (Tryk på teksten for at gå til link)

            • —-
            • (Tryk på teksten for at gå til link)

            • —-
            • (Tryk på teksten for at gå til link)

            • —-
            • (Tryk på teksten for at gå til link)

            • —-
            • (Tryk på teksten for at gå til link)

            • —-
              • Hvis lovovertrædere som en del af deres straf pålægges et program, der skal lære dem at styre deres alkoholforbrug, er de betydeligt mindre tilbøjelige til at blive lovovertrædere igen inden for det kommende år, har en undersøgelse vist. Alkohol er i Storbritannien og USA en medvirkende faktor ved omkring 50 procent af alle voldelige forbrydelser og 73 procent af alle voldelige hændelser i hjemmet. I Storbritannien anmeldes næsten 1 million voldelige hændelser hvert år.(bionyt.dk/163/NyForskn. 834 ).

              • En app, som kaldes "Trace App", forvandler en digital skitse, som brugeren tegner på sin smartphone-skærm – f.eks. et hjerte, en stjerne eller en vanddråbe – til en vandringsrute, som kan sendes til en ven. Modtageren af ??denne gave får anvisninger trin-for-trin om, i hvilken retning man skal gå, og efterhånden afsløres derved den skjulte form på et kort.(bionyt.dk/163/NyForskn. 968 ).

              • Forskere har studeret, hvordan man kan anvende anonyme mobiltelefondata til planlægning af elektrificering af landbosamfund i Senegal. 70% af landbefolkningen i Senegal har ikke elektricitet. Man vurderede det lokale behov ud fra mobiltelefoni-aktiviteten ved hver af de lokale sendemaster i landet.(bionyt.dk/163/NyForskn. 992 ).

              • I 2010 opdagede man graven af ??den såkaldte Red Lady (på grund af fund af okker på liget). Graven går tilbage til tidsperioden Yngre Stenalder (Upper Palaeolithic). Graven blev fundet i El Mirón hule i Kantabrien [eller Cantabrien] i Nordspanien (nord på Portugal). Vi skal mere end 16.000 år tilbage i tid ifølge analyser af graven. I modsætning til de fleste stenalder-grave, er denne grav intakt og uforurenet. Forskere har nu analyseret resterne af det fossile pollen, som findes i graven. Ved begravelsen kom stenaldermennesket blomster på graven – enten rituelt eller for at dumle en ubehagelig liglugt. (bionyt.dk/163/NyForskn. 881 ).

              • En foto fra det ydre rum viser for første gang dannelsen af et planetsystem, ifølge en undersøgelse foretaget af astrofysikere. Forskerne fandt, at cirkulære huller i en skive af støv og gas, der hvirvler rundt omkring den unge stjerne HL Tau, i virkeligheden er lavet af planeter, der er under dannelse. Dette kan give forskerne vigtig ny viden om planeters dannelse. Planeterne har baner, som undgår sammenstød. I vores solsystem har Pluto ikke stødt ind i Neptun i milliarder af år, på trods af, at deres baner skærer hinanden. Sammenstød forhindres af såkaldt "resonant konfiguration" af planetbanerne. HL Tau systemet ligger 450 lysår fra os i stjernebilledet Tyren. Det er en ung stjerne, der er under 1 million år gammel. Det vil ikke være stabilt over milliarder af år, idet dets planeter vil spredes, så nogle af planeterne vil sendes bort, og andre vil indtage eliptiske baner. Sammenlignet hermed er vores solsystem meget mere stabilt.(bionyt.dk/163/NyForskn. 1035 ).

              • Astronomer har skubbet den kosmiske grænse for udforskning af galakser til et tidspunkt, hvor universet kun var 5 procent af sin nuværende alder, nemlig over 13 milliarder år tilbage i tid. Alder og afstand er tæt forbundet, når det drejer sig om universet. Det lys, som vi ser fra vores sol, tager kun otte minutter om at nå os, hvorimod lyset fra de fjerne galakser, som vi kan se med nutidens avancerede teleskoper, har rejst milliarder af år, før deres lys nu når frem til os. Så vi ser altså, hvordan disse galakser så ud for milliarder af år siden.(bionyt.dk/163/NyForskn. 1036 ).

              • Hvad sker der med en astronauts hjerne under en mission til Mars? Ikke noget godt viser studier, hvor gnavere udsattes for ioniseret oxygen og titanium. Astronautens hjernen vil blive udsat for skadelige partikler, der på vedvarende måde vil forringe astronautens kognition. Ved at blive udsat for stærkt energirige ladede partikler – ligesom de, der findes i kosmiske stråler fra galakserne (rester efter supernova-eksplosioner) – vil astronauter på lange rumrejser få betydelig skade på centralnervesystemet, hvilket vil resultere i kognitive svækkelser. En rejse til Mars vil være længe nok til at skader vil opstå. Ophold på den internationale rumstation er mindre skadelig, fordi Jordens magnetosfære stadig virker beskyttende. Man vil kun delvis kunne beskytte mod strålingen ved hjælp af et skjold, men måske vil medicinsk forebyggelse mod dannelse af frie radikaler som følge af strålingen kunne begrænse skaden.(bionyt.dk/163/NyForskn. 1088 ).

              • For første gang har billederne fra NASAs New Horizons rumfartøj afsløret lyse og mørke områder på overfladen af den ??fjerne Pluto. Det kunne tyde på, at Pluto måske har is ved dets poler. Billederne er taget på en afstand af godt et hundrede millioner kilometer. Pluto befinder sig ca. 5 milliarder km fra Jorden. Rumfartøjet, som har været 9 år undervejs, forventes senere at sende billeder af Pluto på kun 12500 km afstand.(bionyt.dk/163/NyForskn. 1099 ).

              • De 20 mest populære exoplaneter er blevet gjort tilgængelige for navngivningsforslag fra registrerede klubber og non-profit organisationer med interesse for astronomi, efter at klubben eller organisationen er blevet registreret i IAU Directory of World Astronomy. Registreringen sluttede 1 juni 2015. Navngivningsprojektet kaldes NameExoWorlds, og navnene afsløres i august 2015. (bionyt.dk/163/NyForskn. 1115 ).

              • NASA har styrket deres trafikovervågning, kommunikation og manøvre-planlægning for at sikre, at Mars-sonderne ikke nærmer sig for tæt på hinanden. Der er nu fem sonder i kredsløb omkring Mars. Til sammenligning er der over 1000 sonder i kredsløb om Jorden, foruden rumaffald. (bionyt.dk/163/NyForskn. 1025 ).

              • Forskere, der bruger NASAs Hubble-rumteleskop, har opdaget, at den enorme glorie af gas, der omslutter Andromeda-galaksen (vores nærmeste store galaktiske nabo), er omkring seks gange større, og med 1000 gange mere masse, end tidligere målinger tydede på – og bestående af tungere masse, som kommer fra supernova-eksplotioner. Hvad betyder det for vores egen galakse? På grund af, at vi lever inde i Mælkevejen, kan forskerne ikke afgøre, om der findes en lige så stor, udvidet glorie omkring vores egen galakse. Det er som ikke at kunne se skoven for bare træer. Hvis Mælkevejen faktisk har en tilsvarende stor glorie, kan de to galaksers glorier være tæt på hinanden, at d enæsten allerede rører ved hinanden, og at de stille og roligt vil fusionere længe før de to massive galakser kolliderer. Hubble-observationerne indikerer, at Andromeda- og Mælkevej-galakserne vil fusionere og danne en kæmpestor elliptisk galakse på et tidspunkt, som ligger omkring 4 milliarder år ud i fremtiden. Andromeda-galaksen ligger 2,5 million lysår fra os. Set fra os er den i diameter ca. 6 gange større end fuldmånen på himlen.(bionyt.dk/163/NyForskn. 930 ).

              • Astronomer har opdaget, hvad der kan være det første kendte eksempel på en prænatal kuglehob, dvs. som er ved at blive født: Nemlig en utrolig massiv, og ekstremt tæt, men endnu stjerne-fri sky af molekylær gas. Et "kosmisk dinosaur-æg, der er ved at klække". Astronomerne har givet det kælenavnet Firecracker, og denne prænatale "globular cluster" er ca. 50 million lysår fra os. De fleste kuglehobe danedes under et "baby boom" for 12 milliarder år siden, hvor de fleste galakser dannedes. Disse galakser indeholder f.eks. en million tætpakkede "anden-generations stjerner" med lave koncentrationer af tungmetaller, hvilket viser, at de blev dannet meget tidligt i universets historie. Vores egen Mælkevej har mindst 150 hobe (clusters) og måske mange flere. Kuglehobe udvikler sig meget hurtigt ud af deres embryonale, stjerne-frie stadie, nemlig på under 1 million år. Firecracker-skyen er under ekstremt ttryk (ca. 10.000 gange mere end det typiske interstellare tryk). Højt tryk er nødvendigt for at dannne kuglehobene. (bionyt.dk/163/NyForskn. 944 ).

              • "Ved hjælp af stadig mere energirige lasere har forskere produceret et rekordhøjt antal elektron/positron-par, hvilket giver spændende muligheder for at studere ekstreme astrofysiske processer, såsom sorte huller og gammaglimt. Positroner er også kendt som antistofpartikler (anti-matter particles) eller ""anti-elektroner,"" idet de er anti-partikler med samme masse som en elektron, men med modsat ladning. Elektronen er negativ, positronen er positiv. Dannelse af energirige elektron/positron-par er almindelig i forbindelsee med hurtig-kollaps af stjerner, hvorved der dannes sorte huller. Derved udsendes elektron/positron-par, som producerer de enormt energirige gammaglimt (Gamma-ray bursts, GRB), som er kraftigste elektromagnetiske begivenheder i universet. De kan vare fra 10 millisekunder til flere minutter. Endnu ved man ikke, hvordan gammaglimt dannes. I laboratoriet kan man fremstille stråler af elektron/positron-par ved at belyse guldfolie med intens laserlys. Høj-energistrålingen vil krydse ind i materialet og skabe elektron/positron-par under påvirkningen af kernerne af ??guldatomerne. Antistof-forskning kan måske afsløre, hvorfor mere stof end antistof overlevede Big Bang i begyndelsen af ??universets dannelse. Der er betydelig spekulation om, hvorfor det observerbare univers er tilsyneladende næsten helt uanset, om andre steder er næsten helt antistof, og hvad der kunne være muligt, hvis antistof kunne udnyttes. Normalt stof og antistof menes at have været i balance i det meget tidlige univers, men på grund af en ""asymmetri"" henfaldt anti-stoffet eller blev udslettet, og i dag ses meget lidt antistof i unverset."(bionyt.dk/163/NyForskn. 20 ).

              • Nye data fra MESSENGER, rumfartøjet, der kredsede om Merkur i fire år, før det smadre ind i planeten, afslører at Merkurs magnetfelt er næsten fire milliarder år gammelt. Bevægelsen af ??flydende jern dybt inde Merkurs kerne frembringer et magnetfelt svarende til Jordens, men meget svagere. Merkur er den eneste anden planet udover Jorden i det indre solsystem, der har et sådant magnetfelt. Der er data, som viser, at Mars engang havde et magnetfelt, men det forsvandt på et tidspunkt for mere end 3 milliarder år siden. Merkur dannes på samme tid som Jorden, for lidt over 4500 millioner år (4,5 mia.) siden. Mellem 2011 og 2015 gennemførte MESSENGER mere end 4.000 kredsløb om Merkur.(bionyt.dk/163/NyForskn. 919 ).

              • "Nye observationer af en nyligt eksploderet stjerne har bekræfter supercomputer-modelforudsigelser om, at dødsfald blandt stjernernes giganter (type II supernovaer) er usymmetriske, skæve begivenheder, hvor løse klippestykker og stjernernes kerner suser ud i modsatte retninger. Supernova 1987A blev opdaget i 1987, da lyset fra eksplosionen af ??en blå superkæmpe-stjerne 168.000 lysår væk nåede Jorden. SN 1987A var den nærmeste supernova, man havde set i hundreder af år, og den første gang, hvor neutrinoer var blevet opdaget fra en anden astronomisk kilde end vores sol. Disse næsten masseløse subatomare partikler var blevet forudsagt til at blive produceret i store mængder ved type II eksplosioner. Man har også forudsagt, at kernerne af Type II supernovaer vil ændre form lige før de eksploderer, og gå fra en perfekt symmetrisk kugle til en vaklende masse består af turbulente faner af ekstremt varm gas. En bedre forståelse af denne asymmetriske karakter af type II supernovaer kan hjælpe med at løse en af ??de største mysterier omkring stjernernes dødsfald: nemlig hvorfor nogle supernovaer kollapser til neutronstjerner og kollapser til dannelse af et sort hul under dannelse af en rum-tid singularitet. Det kan være, at den høje grad af asymmetri i nogle supernovaer frembringer en dobbelt effekt: nemlig at stjernen eksploderer i én retning, mens den resterende del af stjernen fortsat kollapser i alle andre retninger. På den måde ville en eksplosion kunne ske, men sådan at der i sidste ende blev efterladt et sort hul og ikke en neutronstjerne. Det er desuden muligt, at Type II supernovaer udsender de såkaldte gravitationsbølger, men kun hvis eksplosionerne er asymmetriske." (bionyt.dk/163/NyForskn. 916 ).

              • "Teknologiske begrænsninger har hidtil gjort det vanskeligt at studere friktion på atomar skala. Men nu har forskerne gennemført de første atomskala-eksperimenter af friktion ved overlappende hastigheder ved dels at fremskynde et reelt atomic force mikroskop og samtidig bremse et simuleret atomic force mikroskop. Et fænomen, der er kendt som ""stick-slip friktion"", er meget ofte involveret i glidning på både makroskala og atomar-skala. Modstanden, der er forbundet med friktion, skyldes at atomare berøringspunkter mellem to objekter bliver midlertidigt holdt sammen, og forbiver sammen indtil den påførte kraft giver tilstrækkelig meget elastisk energi til, at disse atomare punkter brydes. Disse punkter slipper og glider, indtil der igen sker en binding. På atomar skala forekommer bindingspunkter for hver gentagende sæt af atomer langs den glidende retning. Forskere bruger spidsen af ??et atomic force mikroskop (AFM), som er et ultra-følsomt instrument, der kan måle nanoNewton-kræfter. Men da en AFM-spids virker som nålen på en gammel grammofonplade, kan forskerne måle friktionen, som spidsen oplever, mens den slæbes hen over overfladen. Friktion-forskere bruger også simuleringer, som kan modellere dynamikken i alle de enkelte atomer. Man kan kombinere reelle eksperimenter med simuleringer. Men det store problem ved at gøre dette har hidtil været, at de glidningshastigheder ved forsøgene ikke passede med glidningshastighederne ved simuleringerne. Kvaliteten af ??målingerne i et AFM-eksperiment afhænger af, hvor godt man kan isolere AFM-spidsen fra enhver vibration, så traditionelt har forskere trukket spidsen meget langsomt, og højest bevæget den omkring en mikrometer i sekundet. En computer, der skal behandle en million trin pr. sekund ville skulle bruge 30 år for at simulere det virkelige AFM-eksperiments mikrometer-per-sekund-hastighed, hvis det skal indfange den virkning, som hvert enkelt atom kan give på bevægelsen. I praksis er glidningshastigheden hos den virtuelle AFM-spids en million gange hurtigere end den fysiske AFM-spids. Men ved dels at forsinke den virtuelle AFM-spids tusind gange og dels gøre den fysiske AFM-spids tusind gange hurtigere. Forskerne der udnyttede de relativt lange perioder med inaktivitet, hvor spidsen sad fast, og ventede på at få energi nok til at glide fremad igen. De tilfældige vibrationer af de involverede atomer, som følge af termisk energi, kan gøre glidnings-overgangen hurtigere eller langsommere. Forskerne viste, at disse vibrationer kan modvirke friktion ved at hjælpe spidsen til at glide fremad, men kun til et punkt. Ved tilstrækkelig hurtige hastigheder sidder spidsen ikke fast længe nok til at modtage et ""boost"" fra termisk energi. Metoden kan give bedre indsigt i de atomare simuleringer til fortolkning af resultaterne af eksperimentelle undersøgelser og vil i sidste ende føre til viden om, hvordan man kan reducere friktion og slid."(bionyt.dk/163/NyForskn. 900 ).

              • "Hver millimeter af vores krop, indeni og udenpå, er fyldt med bakterier. Faktisk har menneskets ge krop 10 gange flere bakterie-celler end humane celler. Mange af disse bakterier er vores venner, og hjælper os bl.a. med at fordøje maden og at bekæmpe infektioner. Men man mangler viden om disse mange bakterier, som vores liv er afhængig af. Ny forskninghar givet ??grundlæggende indsigt i en vigtig proces, som bakterier bruger til at forsvare sig mod angreb fra bakterieangribende virus. Når et virus invaderer en bakterie-celle, vil en mekanisme – kendt som type III CRISPR-Cas – målrette et angreb på virusset. Hvordan dette fungerede har der været usikkerhed om: Nogle forsøg tydede på, at systemet angriber virus-DNA, så det ikke bliver i stand til at udnytte bakteriernes maskineri til at kopiere sig selv og inficere flere bakterier. Men andre forsøg tydede på, at type III CRISPR-Cas kun kunne deaktivere et virus ved at spalte viralt RNA. I et forsøg tilsatte man RNA-polymerase, som cellen bruger til at transskribere DNA til RNA. Forsøget viste, at CRISPR-Cas spaltede RNA, der var fremstillet af virus-DNA – men også spaltede virus-DNA. Der er fordele ved et sådant tostrenget system. Mange vira integrerer sig i genomet af cellen, som de inficerer, og forbliver i dvale uden at forårsage skade. Faktisk kan disse vira være gavnlige for bakterier – ved f.eks. at medbringe giftstoffer, der hjælper bakterierne med deres egen overlevelse. Difteritoksin secerneres af en art af bakterier, men det gen, der koder for toksinet, kommer fra et virus. Ved at inddrage virus til at begynde transskriptionen af deres DNA til RNA, før de deaktiverer dem, lader type III CRISPR-Cas-systemet de hvilende virus være intakt, så de kan fortsætte med at være til gavn for de bakterier, der er vært dem, og hvor virusset er til gavn for bakterien. At lære detaljerne i, hvordan mikroorganismer udfører deres funktioner, kan have stor betydning. Bakterier har betydning for ernæring, sundhed og sygdom hos alle arter og i alle økosystemer, og mikroorganismer er kilde til en række teknologiske værktøjer, der har revolutioneret videnskab og medicin. For over fyrre år siden opdagede forskerne enzymer, der kan klippe i DNA-strengen – ved at studere de vira, der inficerer bakterier, og dette inspirere til en ny klasse af værktøjer, der skabte en revolution inden for biomedicinen. Nu fører ny teknologi , der er baseret på en speciel type CRISPR-Cas, til en ny bølge i denne revolution, så forskerne hurtigt og nemt kan manipulere genomer på måder, de aldrig kunne før. "(bionyt.dk/163/NyForskn. 912 ).

              • "Med truslen om øget forekomst af multiresistente bakterier er der brug for nye måder at bekæmpe infektioner på. Forskere har rapporteret om gode foreløbige testresultater med en ny metode, hvor man ""tagger"" sygdomstruende bakterier med et molekylært mærke, der virker som målsøgende signal for allerede eksisterende antistoffer, så de tiltrækkes og bringes til at angribe disse mærkede, sygdomstruende bakterier. Den ene ende af mærkningssignalet består af en DNA-aptamer, dvs. et lille stykke DNA, som kan vælges fra en pulje af milliarder af kandidater baseret på dets evne til at binde godt til et bestemt mål. F.eks. ved at aptameren specifikt er målrettet til at binde til en gruppe-A-Streptococcus, der er bakterier, som giver halsbetændelse og farlige hudinfektioner. Den anden ende af mærkningssignalet kan f.eks. være alfa-Gal, dvs. et bestemt sukkermolekyle. Menneskets krop danner naturligt antistoffer mod alfa-Gal. Det skyldes, at alfa-Gal altid er et fremmedstof for mennesker. Andre pattedyr og nogle mikroorganismer producerer det. Mennesker har udviklet antistoffer mod det i forbindelse med spisning af kød eller ved tidligere at være blevet udsat for alfa-Gal-dannende mikroorganismer. Dette ""Alfamer"" -mærkningssignal mod levende streptokok-bakterier medfører, at der rekrutteres anti-Gal-antistoffer til bakteriernes overflade, og dette hjælper også immuncellerne til at opsluge og dræbe de Alfamer-belagte bakterier. Måske kan det samme koncept bruges til at angribe enhver form for bakterier eller virus, eller måske endda kræftceller. En animation af Alfamer-teknologi kan ses her: https://youtu.be/5cfxhu3YqGs "(bionyt.dk/163/NyForskn. 984 ).

              • Fækal mikrobiota-transplantation (FMT) har helbredt en 66 årig mand, der havde en Clostridium difficile infektion. Tarmbakterie-transplantationen fjernede de multiresistente Clostridium-bakterier i patientens mave-tarmkanal og andre steder på kroppen. Transplantationen var med tarmbakterier fra patientens søster. Patienter, der er indlagt i lang tid, udsættes ofte for så mange antibiotika-behandlinger, at de får multiresistente bakterier i kroppen. Tarmbakterie-transplantationer virker i over 90% af tilfældene mod Chlostridium-infektion, som kan give farlig diarré. Et ameriskansk firma OpenBiome (i Medford, Massachusetts) sælger tarmbakterier, også til udlandet.(bionyt.dk/163/NyForskn. 986 ).

              • Blandt patienter med Clostridium difficile infektion (CDI), som var blevet rask efter en standardbehandling (med antibiotika-typerne metronidazol eller vancomycin), fik forsøgsvis oral indgivelse af sporer af en stamme af Clostridium difficile, der ikke producerer toksiner (fordi bakterien manglede toxin-genet). Disse bakterier koloniserede mavetarmkanalen og det viste sig, at deres tilstedeværelse reducerede risikoen for tilbagefald af toxinproducerende Clostridium difficile infektion. Typisk har 25-30% af patienterne tilbagefald efter en CDI-infektion. Det antages, at den ikke-toxindannende bakterie optog pladsen, så de toxinproducerende bakterier ikke så let kunne etablere sig igen.(bionyt.dk/163/NyForskn. 1048 ).

              • Svineavlere har seks gange større sandsynlighed for at være bærere af stafylokok-bakterier, der er multiresistente, herunder med MRSA-stammen, end andre, viser en undersøgelse fra midt-USA (idet man i 17 måneder fulgte 1342 personer i Iowa, staten der avler flest svin i USA). Stafylokok-bakterier kan forårsage en række hudinfektioner og andre infektioner, der undertiden kan være alvorlige.(bionyt.dk/163/NyForskn. 1183 ).

              • Et nyt TB-Profiler-værktøj kan bruges til at analysere genomsekvens-data for at forudsige resistens overfor 11 lægemidler, der anvendes til behandling af tuberkulose. Dette hurtige værktøj betyder, at sekvensdata nu kan anvendes uden forsinkelse, så man hurtigt kan finde den medicin, som en patient med TB har brug for. Det kan give den rette behandling flere dage eller flere uger tidligere end hidtil, og dette øger sandsynligheden for helbredelse. Traditionel test for antibiotikafølsomhed efter dyrkning af TB-bakterien Mycobacterium tuberculosis kan tage uger eller måneder. WHO vurderer, at 5% af verdens 11 millioner TB-tilfælde har multiresistent TB, og at næsten ½ million smittes med multiresistent TB årligt (årligt dør 200.000 dør af TB). 9% har såkaldt "extensively resistant tuberculosis" (XDR-TB), dvs. at der ikke kun er resistens mod begge de vigtigste antibiotika-midler mod TB (nemlig isoniazid og rifampicin), men også er resistens mod fluoroquinoloner og indsprøjtningsmidler såsom amikacin, kanamycin og capreomycin. Disse XDR-TB kendes fra mindst 100 lande, og dette problem er mest akut i Østeuropa, Rusland, Sydafrika og dele af Indien og Kina. Ubehandlelig TB kendes fra bl.a. Indien, Sydafrika, Iran og Italien mv. Patienter, der ikke helbredes, smitter andre ved at hoste og derved sprede smitten.(bionyt.dk/163/NyForskn. 47 ).

              • Encellede kiselalger i havene udfører en femtedel af verdens fotosyntese. Et studie visie, at en almindelig kiselalge (diatomé) vokser hurtigere i nærvær af bakterier, der frigiver et væksthormon, som vides at gavne landplanter. Studiet viste, at disse bakterier udveksler materiale med de encellede kiselalger, og at bakterierne producerer auxin, der er et velkendt hormon, som dannes af mikroorganismer, som lever omkring landplanters rødder. Når alle bakterier blev fjernet, voksede kiselalgen dårligt, men hvis Sulfitobacter tilsattes øgedes kiselalgens vækst.(bionyt.dk/163/NyForskn. 24 ).

              • Mycosplasma-mikroorganismer er de mindste selv-replikerende organismer, der kendes. De mangler en cellevæg, hvilket gør dem resistente over for næsten alle antibiotika-typer, og Mycoplasma-infektioner i husdyr giver et stort årligt tab. Der findes vacciner mod to arter af Mycoplasma, der påvirker svin og fjerkræ, men der findes ikke vacciner til mange af de Mycoplasma-arter, der ikke blot påvirker husdyr, men også kæledyr og mennesker. EU har igangsat et MycoSynVac-projekt, der skal designe en bakterie, som kan bruges til vaccination mod relevante Mycoplasma-arter.(bionyt.dk/163/NyForskn. 873 ).

              • "Biologi er ved at få karakter af datavidenskab. Milliarder af datapunkter på gener, proteiner og andre molekyler er samlet i store filer og bliver systematisk undersøgt. Dette skulle gerne føre til mere viden og forståelse om levende organismer, herunder om afgrøder og husdyr, der er grundlaget for fødevaresikkerhed for verdens befolkning. Mellem 1990 og 2003 kostede det ca 2700 millioner dollars at finde opbygningen af det menneskelige genom – med mere end tre milliarder byggesten – men i 2014 ville det samme koste knapt 4000 dollar. Den gradvise reduktion i omkostningerne har medført , at man nu om stunder aflæser genomer af titusinder af organismer. I dag kan man aflæse genomerne af 150 forskellige tomater på et år. På et år vil man kunne læse 25 petabases DNA, dvs. i størrelsesordenen en million milliarder. Dette er Big data, hvor behandling af biologiske data på det dybeste niveau, såsom DNA-basepar, kan bruges til at bygge modeller af biologiske processer, og dermed forudsigelser, som kan testes."(bionyt.dk/163/NyForskn. 999 ).

              • "Tålmodighed og vedholdenhed er begyndt at betale sig for en forsker, hvis forskning om celleproteiners virkninger ved kræft hos børn blev påbegyndt ved at identificere et stort antal signalproteiner ved hjælp af massespektrometri. I sin søgen efter at forstå den børnekræftform, der kaldes neuroblastom – som ikke er den mest almindelige form for kræft hos børn, men som er den mest dødbringende – startede en forsker på det subcellulære niveau, nemlig med at isolere organeller, der indeholder molekyler, der signalerer til celler om at dele sig, dø eller differentiere. Som cellebiolog ønskede Mark Grimes at forstå, hvorfor kræftceller opfører sig anderledes end andre celler. Han opsøgte folk, der havde færdigheder inden for mønstergenkendelse og computerarbejde. Derved blev det muligt at beregne relationer i dataene, selv når dataene selv manglende en række oplysninger, idet disse huller blev noteret som ""data ikke tilgængelig"", så man lod analysearbejdet koncentrere sig om sammenhænge mellem de data, der var til rådighed. Dette muliggjorde sortering af data i grupper, kaldet klyngedannelse, hvorved relationer blev tydeligere: I kræftceller kunne man derved påvise grupper af komponenter, der bestemmer cellens opførsel – om cellen vil leve, dø, vandrer afsted eller ændre identitet (dvs. differentiere) . Mark Grimes gruppe har analyseret et stort antal neuroblastomceller for deres signalproteiner og fundet to beslægtede proteiner,som er centrale for cellens reaktion på aktivering af forskellige receptorer. Mange celler i vores krop er allerede ""programmeret"" til at dø. Og ved at udnytte de samme signaler vil det måske blive muligt at fortælle kræftceller, at de skal gøre det samme. Hvis man kunne få neuroblastom-celler til at gå lidt længere i deres differentiering, kunne man måske bruge denne differentiering til at gøre hver celle modtagelig for programmeret celledød."(bionyt.dk/163/NyForskn. 859 ).

              • "Forskere har opdaget, at bestemte genetiske fragmenter, af en type RNA, som er kendt som tRNA (transfer-RNA eller transport-RNA), synes at være i stand til at reducere væksten og spredningen af ??brystcancer-celler. Dette er en hidtil ukendt grundlæggende mekanisme, som kroppen bruger til at styre væksten af ??kræft. Antallet af tRNA-fragmenter (tRNA-derived fragments, tRF) stiger, når celler udsættes for lavt iltindhold og andre former for cellulært stress. Men formålet herfor er ukendt. Brystkræft-celler frembringer tRNA-fragmenter, når de udsættes for lave niveauer af ilt. Og cancerceller, der bærer flere af disse særlige genetiske fragmenter, er mindre tilbøjelige til at danne metastaser. Hvis man tilføjer disse tRNA-fragmenter til celler, reduceres deres vækst og kræftudviklingen hæmmes. Hvis man derimod blokerer tRNA-fragmenterne, fører det til den modsatte virkning. tRNA-fragmenter, der kommer fra bestemte tRNA'er (glutaminsyre, asparaginsyre, glycin, tyrosin) binder til en central aktør i kræftcellens livscyklus. Denne nøglespiller, der er kendt som et såkaldt onkogen, vil normalt binde til andre RNA'er og øge deres antal, hvilket får dem til at lave flere af de onkogener, der hjælper kræftceller med at dele og sprede sig. Disse tRNA-fragmenter binder til et onkogen – kaldet YBX1 – og skubber de andre RNA'er, der koder for onkogener, væk, hvilket reducerer kræftcellernes evne til at vokse og danne metastaser. Derved repræsenterer de en ny klasse af molekyler i cellen, som kan kaldes tumorhæmmere (tumor-suppressorer). Disse tRNA fragmenter demonstrerer en helt ny måde at regulere gen-ekspression på. YBX1-onkogenet (oncogenic RNA-binding protein YBX1) kan binde sig til andre RNA'er, som derved bliver mere aktive – (idet YBX1-onkogenet stabiliserer pro-oncogen transskriptet). tRNA-fragmenterne kan hæmme denne uheldige situation ved at binde sig til YBX1-onkogenet, og derved blokere YBX1-onkogenet, så det ikke kan binde sig til andre RNA'er (dvs. destabilisere pro-oncogen transskriptet). tRNA spiller altså en rolle i, hvordan celler udtrykker (aktiverer) sine gener. Antallet af tRNA-fragmenter stiger i perioder med cellulært stress, som når cellen udsættes for lavt iltindhold. Celler kan fornemme, om de ikke får tilstrækkelig energi (som når der er lav ilt-forsyning), og tRNA-fragmenterne hjælper så med at undertrykke cellernes vækst, så de kan bevare deres energi og næringsstoffer til det tidspunkt, hvor stress-tilstanden er overstået. Aggressive brystkræft-celler finder endnu ukendte måder til at omgå kroppens bestræbelser på at kontrollere dem, herunder de metoder, der involverer disse tRNA fragmenter. Aggressiv brystkræft-celler kan stoppe produktionen af ??tRNA fragmenter, men man ved ikke, hvordan de gør det. Disse cancerceller viser en helt ny måde, hvorpå ekspressionen af ??onkogener kan reguleres. Ved stress bliver tRNA altså enzymatisk spaltet, hvorved der dannes bestemte klasser af tRNA-fragmenter. Disse tRNA-fragmenter binder sig til samme ""motiv"", om RNA-bindingsproteinet YBX1 benytter, og kan dermed stille sig i vejen for YBX1. Dette hæmmer kræftvæksten. Men brystkræft, som er særlig ondartet (fordi de er gode til at danne metastaser) kan omgå denne hæmning af kræftvæksten, ved at hindre tRNA-fragmenternes dannelse. Det er muligt, at også rRNA-fragmenter og sno-RNA fragmenter hæmmer kræftvækst. "(bionyt.dk/163/NyForskn. 914 ).

              • "Stærkt prissat cancer medicin får skyndte godkendelser trods dårlig forsøg metode og ringe effekt på levetiden af ??patienterne, advarer en ekspert, der tilføjer, at man ved vurdering af nye lægemidler ikke ser på den langsigtede overlevelse af patienter, som tager lægemidlet. Food and Drug Administration (FDA) og Det Europæiske Medicin Agentur (EMA) ser faktisk ikke på, om folk lever længere ved hjælp af medicinen. I en artikel i British Medical Journal, med en titel, som kunne oversættes til Hvorfor kræftlægemidler får så let løb, bemærker forfatterne, at fremskyndet godkendelse og forkortede review-tider give medvind for nye kræftlægemidler. Forfatterne skriver, at lægemidler, som EMA har godkendt mod faste tumorer inden for de seneste 10 år, kun givet en forbedret overlevelse på lidt over en måned. Tilsvarende har71 lægemidler, der er blevet godkendt af FDA fra 2002 til 2014 mod faste tumorer, kun resulteret overlevelse på ca. 2 måneder." (bionyt.dk/163/NyForskn. 926 ).

              • "En ny, ikke-invasiv nuklearmedicinsk test kan bruges til at bestemme, om aromatasehæmmer-behandling vil være effektiv til specifikke kræftpatienter, ifølge en nylig undersøgelse. Forskningen viser, at en PET-scanning med liganden C-11-vorozol kan registrere aromatase i alle kroppens organer – hvilket viser, at metoden kan vise effektiviteten af ??behandlingen for patienter med brystkræft, ovariekræft, livmoderkræft og lungekræft. Aromatasehæmmere er lægemidler, der virker ved at blokere aromatase-enzymet, som omdanner den mandlige hormoner (såsom testosteron) til kræft-stimulerende østrogen. Aromatasehæmmere er meget udbredt anvendt i supplerende behandling af brystkræft og andre endokrine tilstande. En undersøgelse viste for første gang, at det kropsorgan, der har den største stabile kapacitet til østrogenbiosyntese, er den mandlige hjerne, tæt fulgt af den kvindelige hjerne. Aromatase-enzymets tilgængelighed er lidt men konsekvent højere i alle organer hos mænd i forhold til kvinder, med undtagelse af ovarierne, som mænd ikke har. Desuden er aromatase-enzymets tilgængelighed i æggestokkene tæt knyttet til den ægløsnignsfasen i menstruationscyklussen hos unge kvinder, med forøgede niveauer omkring tidspunktet for ægløsning. Med alderen og ved rygning reduceres aromatase-enzymets tilgængeligheden i hjernen hos raske mænd og kvinder. Overaktivitet af aromatase-enzymett er ikke begrænset til brystkræft, men er tydeligt i mange tilfælde af kræft i æggestokkene, livmodervæv og lungetumorer. "(bionyt.dk/163/NyForskn. 931 ).

              • "Tredimensionale dyrkningskulturer (eller organoider) afledt af tumorer i kræftpatienter fremviser vigtige egenskaber ved de oprindelige tumorer. Disse ""organoide dyrkningskulturer"" kan screenes for, hvordan de reagerer på lægemidler og kan screenes for genetiske særtræk, og medfølgende lægemiddelfølsomhed og derved bane vejen for person-rettede behandlingsmetoder. For første gang har forskere lavet en samling af kræft-organoider, der som en levende biobank er lavet ud fra patienters tumorer. Disse organoider er et vigtigt nyt redskab til studier og udvikling af mere effektive kræftbehandlinger, mener forskerne. For at studere årsagerne til kræft og derved udvikle nye kræftbehandlinger bruger mange laboratorier eksperimentelle modelsystemer, såsom celledyrkning fra patienters tumorer. Men de tilgængelige cellelinjer er dårlige til at afspejle alle vigtige elementer i tumorceller. Det kan derfor være vanskeligt at forudsige lægemiddelfølsomheden hos individuelle patienter, selv om man kender personens spektrum af genetiske mutationer. I de senere år har forskere udviklet de organoide cellekultursystemer som en alternativ metode til dyrkning af rask og sygt væv i laboratoriet. I modsætning til cellelinjer, viser organoider træk ved det oprindelige væv i form af dets 3D-opbygning, de tilstedeværende celletyper og vævets evne til selvfornyelse. I den nye undersøgelse, dyrkedes organoider, der var afledt af tumorvæv fra 20 patienter med tyktarmskræft eller endetarmskræft. Derefter sekventerede man det genomiske DNA fra disse dyrkningskulturer. De genetiske mutationer i de organoide kulturer svarede til de kendte kræftmutationer ved disse kræftformer, hvilket viser metodens pålidelighed. Derefter screenede man organoiders reaktion på godkendte kræftlægemidler. Organoiderne var genetisk forskellige, og dette afspejledes i forskellige følsomheder for kræftlægemidlerne. Nogle sammenhænge var kendte, men man fandt også, at kræftpatienter med såkaldte RNF43-mutationer ville have stor nytte af et lægemiddel, som hæmmerr en protein kaldes porcupine (engelsk ord for hulepindsvin). Forskerne håber på at kunne udvikle en organoid-biobank for forskellige tumortyper. "(bionyt.dk/163/NyForskn. 938 ).

              • "Årsagen til visse kræftformer, herunder brystkræft og leukæmi, er i dag bedre forstået end tidligere, takket være nyere forskning. I en ny undersøgelse fandt forskerne, at for meget af et centralt protein, der kaldes cyklin E, gør DNA-replikation langsommere og indfører potentielt skadelige kræft-koblede mutationer, når cellerne deler sig. Overekspression af cyklin E er én vej til kræft. En celle må kopiere sit DNA, før den kan dele sig til to identiske datterceller. Hver runde af celledeling indebærer risiko for DNA-replikationsfejl – f.eks. at visse områder duplikeres, slettes eller mister sin funktion. I normale celler binder cyclin E sig til og aktiverer et enzym, Cdk2, som begynder DNA-replikationsprocessen. Celler skal have netop den rigtige mængde af cyclin E for at dele sig korrekt. Desværre kan nogle genetiske mutationer forårsage, at for meget cyclin E produceres i cellerne. Unormalt høje niveauer af cyclin E er forbundet med kromosom-ustabilitet, hvilket øger risikoen for, at et kromosom vil få flere mutationer, når den deler sig. Cyclin E bliver ofte overaktivt udtrykt i kræftceller, og denne overekspression er knyttet til en nedsat overlevelsesrate for brystkræftpatienter. Indtil denne nye undersøgelse, vidste forskerne ikke, hvordan cyklin E giver kromosom-ustabilitet og fejl i DNA. I celler hvor cyclin E aktiviteten ikke er som normalt hænger dattercellernes kromosomerne sammen på de steder, hvor replikationen endnu ikke er afsluttet. Der opstår en slags tovtrækkeri-situation, der enten kan medføre, at kromosomet rives over eller at begge kromosomer går til den ene af dattercellerne. Der kan opstå unormale DNA-""broer"". der binder dattercellerne sammen, eller endog at løsøe kromosomer flyder rundt i nærheden af cellerne. En tredjedel af de cyclin E-deregulerede celler viste DNA-tab på specifikke regioner, der tidligere havde vist tendens til ikke at afslutte DNA-replikationen før en celledeling påbegyndtes. Den genetiske ustabilitet fra DNA-deletioner (DNA-tab) i cyclin E-deregulerede celler kan bidrage til kræft. Mange af de steder, hvor der opstod DNA-tab, er områder, hvor DNA er kendt for at være skrøbeligt. Et af de ubesvarede spørgsmål er, hvordan celler får lov til at begynde at dele sig, før alle kromosomerne er fuldstændig replikeret. Man har troet, at der eksisterer""checkpoints"" for at forhindre sådanne skader. Men det er muligt, at disse ikke-replikerede regioner er små nok til at undgå de cellulære ""checkpoints"" , så cellen fortsætter med at dele sig og får potentielt skadelige mutationer. "(bionyt.dk/163/NyForskn. 939 ).

              • "Et stof og et enzym, som forekommer naturligt i korsblomstrede grøntsager – såsom blomkål, kål, broccoli og rosenkål – kan måske hjælpe med at forhindre tilbagefald og spredning af visse kræftformer. Når forskerne behandlede humane livmoderhalskræft-stamceller med phenethyl-isothiocyanat (PEITC) i en petriskål, døde omkring 75 procent af kræft-stamcellerne inden for 24 timer (ved anvendelse af en 20-mikromolær koncentration af stoffet). Forstadie-forbindelsen og enzymet i korsblomstrede grøntsager kombineres under tygningsprocessen til dannelse af PEITC i kroppen. Selvom PEITC er en god kandidat til at kunne være et kosttilskud, har undersøgelser også vist, at der kan opnås et tilstrækkeligt niveau af PEITC til kræft-forebyggelse gennem kosten alene. Når kræft behandles med kemoterapi eller strålebehandling forsvinder tumoren, men cancerstamcellerne lever videre, idet disse celler ofte er resistente over for konventionelle terapier. Selvom cancerstamceller udgør mindre end 5 procent af en tumor, kan de regenerere den oprindelige tumor og migrere gennem blodkarrene, og derved sprede kræft til sekundære steder i kroppen. Disse små celler er meget vanskelige at opdage i en tumor. Faktisk viste man i lang tid slet ikke, at de eksisterer. Det er som at finde en nål i en høstak. Også lavere koncentrationer af PEITC er stadig meget effektive. Studierne er dog gjort på museceller og det vil være nødvendigt med yderligere test for at afgøre, om resultaterne vil være ens i mennesker. " (bionyt.dk/163/NyForskn. 1021 ).

              • "En ny behandling for modermærkekræft (malignt melanom) kan være i horisonten takket være en undersøgelsen, hvor man fandt høje niveauer af et enzym i melanom-prøver, som kan være et potentielt mål for lægemidler. Enzymet, der kaldes interleukin-2 inducerbar T-celle-kinase eller ITK, har ikke tidligere været undersøgt for virkning mod faste tumorer. Normalt bliver enzymet dannet i visse af kroppens sygdomsbekæmpende immunceller. Forskerne håber, at det kan føre til nye behandlinger for melanom, eftersom et stof, der kan blokere ITK-aktivitet, er blevet godkendt mod blodkræft og stoffer med tilsvarende virkning er på vej mod andre sygdomme. ITK-enzymet bliver højt udtrykt i melanom-kræftceller, selv om man har troet, at det kun dannes af immunceller. Når man hæmmer det, mindskes melanom-kræftcellernes vækst. Der er behov for nye behandlingsmuligheder for melanom, som er en dødelig sygdom, når den først er i gang med at sprede sig. Melanom i huden har en 98 procent fem-års overlevelseschance, når kræften er lokaliseret. Men hvis kræften har spredt sig i nærområdet, falder den femårige-overlevelsesrate til 63 procent. Og overlevelsesraten falder til 16 procent, hvis kræften har spredt sig til fjernere dele af kroppen. Der er behov for nye behandlingsformer på grund af den høje dødelighed for metastatisk melanom, og på grund af ??melanomers evne til at blive resistente over for mange af de nuværende behandlinger. I en analyse af normal hudvæv, ikke-kræft modermærker, og melanom-prøver, fandt forskerne, at ITK blev udtrykt ved højere niveauer i primære og metastatiske melanomer end i ikke-kræft modermærker. 91% af de metastatiske melanom-celler havde højere produktion af ITK end i ikke-kræft modermærke-cellerne. ITK hjælper med udviklingen af ??visse immunceller, hvor det er involveret immuncellens aktivering udvikling og produktion. Man ved ikke, hvorfor melanom-kræftcellerne har dette protein, da det ikke er meningen, at det skal være der. Men der ser ud til, at genets ekspression i melanomcellerne fremkalder kræften. For hvis man manipulerede cellerne til at have lavere ITK-ekspression, fomerede cellerne sig langsommere og spredte sig mindre. En eksperimentel hæmmer af ITK-proteinets aktivitet havde den samme virkning på cellerne og bremsede tumorvæksten i mus med melanom. Man har ment, at ITK kunne være et terapeutisk mål for inflammatoriske sygdomme, såsom kronisk obstruktiv lungesygdom, men fordi ITK ikke tidligere er blevet sat i forbindelse med melanom, har det ikke været et mål for behandlingen af melanom. ITK kan blive et godt terapeutisk mål for melanom, fordi der ikke forventes at være væsentlige bivirkninger, og fordi ITK findes i så mange af de melanomer, der er blevet undersøgt. " (bionyt.dk/163/NyForskn. 1102 ).

              • "Udførelse af kraftig fysisk aktivitet over ens levetid kan sænke risikoen for non-Hodgkin lymfom. Fordi man ikke ved meget om, hvad der forårsager non-Hodgkin lymfom, er det vigtigt at identificere risikofaktorer med henblik på forebyggelse og bekæmpelse af denne kræftform. I en undersøgelse fandt man, at de mest fysisk aktive deltagere havde en lavere risiko for NHL end de mindst aktive deltagere i undersøgelsen. Intens fysisk aktivitet med forøgelse af vejrtrækning og puls til et højt niveau, var mest effektiv til at sænke risikoen. Der er dog endnu ikke tilstrækkeligt mange forskningsresultater om dette emne til at man med sikkerhed kan sige, at fysisk aktivitet reducerer risikoen for non-Hodgkins lymfom. Men det ville passe med, at der er tegn på, at folk, der er fysisk aktive, har en lavere risiko for kræftformer som tyktarmskræft og brystkræft." (bionyt.dk/163/NyForskn. 1120 ).

              • "En tysk biolog, Theodor Boveri, observerede tidligt i 1900-tallet, at kræftceller ofte har flere kopier af en subcellulær struktur, som han tidligere havde navngivet centrosomet. Han var også den første til at foreslå, at de ekstra centrosomer er en faktor ved kræftudvikling. Biologer har siden lært meget om strukturen og mange funktioner i Boveri's ""særlige organ for celledeling."" Men hvorfor kræftceller har flere kopier af dette organel – og om de er ""afhængige"" af at have så mange – er forblevet ubesvaret. Ligeledes er spørgsmålet om, hvorvidt raske celler behøver centrosomer for at dele sig, endnu ubesvaret. Nu, 101 år efter Boveri luftede sin mistanke om en sammenhæng med kræft, er der kommet nogle forslag til svar. Kræftceller er ikke afhængige af flere centrosomer. Sunde celler kan ikke lave celledeling uden at indeholde centrosomer. I fravær af centrosomer vil sunde celler aldrig dele sig, hvorimod maligne celler vil fortsætte med at kunne dele sig. Sunde celler har en beskyttende mekanisme, der stopper celledeling, hvis de mister disse organeller. Den hvilende celles enlige centrosom fungerer som et organiserende center for cellens protein-filament-baserede skelet. Men når en celle deler sig, får centrosomet en anden funktion. Det duplikerer sig og spiller en rolle i at sikre en ligelig fordeling af kromosomer til de to datterceller. Mange kræftceller indeholder flere centrosomer, og denne afvigelse bidrager til fejlfordeling af kromosomer og abnorme antal af kromosomer i de to datterceller. Alligevel var det ikke klart, om det er absolut nødvendigt med centrosomer for at cellen foretage en celledeling. Biologer har længe vidst, at cellen har andre mekanismer til at adskille kromosomerne. Stadig flere cellebiologer mener, at centrosomet er som et tillæg til cellen. Tidligere undersøgelser havde søgt at løse problemet ved at skære centrosomer ud af celler eller ved at ødelægge dem med laserlys. Men både normale celler og kræftceller, der behandles på denne måde, genskabte blot deres tabte centrosomer, og fortsatte derefter med at dele sig. For at omgå denne begrænsning konstruerede forskerne et syntetiseret molekyle, som specifikt og reversibelt hæmmede et enzym ved navn Plk4, som styrer samlingen af ??centrioler – der er tøndeformede proteinstrukturer, hvorfra centrosomerne laves. Derefter viste forskerne, at udsættelse for denne hæmmer (kaldet centrinone), eliminerer centrosomer fra både raske celler og kræftceller. Når det hæmmende stof blev fjernet, dannede cancercellerne netop det antal centrosomer, som de havde før udsættelse for hæmmerstoffet. De, der manglede centrosomer, stoppe dog ikke med at dele sig, men færre af cellerne overlevede forsøget på at dele sig. Det var i skærende kontrast til, hvad normale celler ville gøre, når man med hæmmerstoffet fjernede muligheden for at danne centrosomer. Normale celler stoppede deres vækst, når deres centrosomer var fraværende. Forskerne kunne vise, at pausen i delingen af ??de sunde celler styres af et protein ved navn p53, som er muteret i omkring halvdelen af ??alle kræftceller. Niveauet af p53 blev forhøjet i celler, der blev behandlet med det hæmmende stof centrinone. Når p53-proteinet blev midlertidigt inaktiveret i normale celler, stoppede de ikke med at dele sig, selv om de blev udsat for det hæmmende stof centrinone. Man kan altså nu reversibel eliminere muligheden for at cellen kan danne sine centrosomer, og dette vil sandsynligvis gavne forskningen på en række biomedicinske områder, i betragtning af, at dette organel har flere roller at spille i cellen – bl.a. at organisere cytoskelettet til at danne hår-lignende strukturer, der er kendt som cilier på visse celler. Opdagelsen kan måske også være anvendelig til kræftbehandling, selv om kræftcellerne ikke er afhængige af centrosomer. Måske kunne man påvirke p53 i normale celler, så de holde op med at dele sig, og derefter indføre et stof, som kun dræber kontinuerligt delende celler. Dette koncept, der har fået betegensen cycloterapi, blev udtænkt for flere år siden af ??David Lane, der var med-opdager af ??p53. "(bionyt.dk/163/NyForskn. 1158 ).

              • "Indtagelse af aspirin reducerer en persons risiko for tyktarms/edetarms-cancer, men de molekylære mekanismer, der er involveret, er forblevet ukendte indtil en opdagelse for nylig. Aspirin synes at udøve denne virkning, i det mindste delvis, ved at normalisere dannelsen af ??epiderma-vækstfaktor-receptor (EGFR) i væv, der kan blive til kræft i tarmen. EGFR-genet er overudtrykt i omkring 80 procent af tilfældene af tyktarms/edetarms-cancer. Denne kræftform er i USA den tredje hyppigste årsag til kræft-relaterede dødsfald. Der er tale om en – under udviklingen af ??tyktarmskræft – hidtil ukendt funktionel sammenhæng mellem EGFR og COX-2, som er et enzym, der er forbundet med smerte og inflammation. Undersøgelsen giver også en forklaring på, hvordan indtagelse af aspirin kan nedsætte risikoen for kolorektal cancer hos patienter med familiær adenomatøs polypose (FAP), der er en sjælden, arvelig tilstand, der forårsager dannelse af ekstra væv, eller polypper, i tyktarmen. Polypper, der efterlades ubehandlet, bliver næsten altid til kræft efter 40-årsalderen. Kliniske forsøgsdata har igen og igen stærkt peget på, at regelmæssig brug af aspirin og andre non-steroide, anti-inflammatoriske lægemidler sænker en persons risiko for at udvikle kolorektal cancer. COX-2 synes at fremme dannelsen af ??tumorer, i det mindste delvis ved opregulering af EGFR. Det tyder på, at EGFR kan være et nyt mål for lægemiddel-forebyggelse af kolorektal cancer. EGFR-overekspression opstår tidligt i processen mod dannelse af ??kolorectal cancer, og kan altså reduceres betydeligt ved regelmæssig (daglig) brug af aspirin. En forsker skrev en kommentar med titlen: Aspirin sprænger kriminelt partnerskab mellem COX-2 og EGFR. En såkaldt TXA2-reaktionsvej spiller også en vigtig rolle i de processer, der fører til kolorektal cancer, og måling af TXA2-niveauer i blodet kan tænkes brugt til at påvise tidlige tegn på kolorektal cancer. Man har også opdaget tre små molekyler, som synes meget effektive til at undertrykke tyktarmskræft-cellevækst ved at hæmme ß-catenin, der er et enzym, der udtrykkes stærkt i mange cancer-celletyper, som kan ende med tumordannelse."(bionyt.dk/163/NyForskn. 1167 ).

              • "I de senere år har forskning vist, at kræftceller har et andet stofskifte i forhold til normale celler – dvs. udviser væsentlige kemiske og ernæringsmæssige ændringer, der er nødvendige for at understøtte kræftcellens ubegrænsede vækst. Nu har forskere identificeret en måde, hvorved celler kan omprogrammere deres stofskifte, så de bliver i stand til at ignorere en tumor-undertrykkende mekanisme, der kaldes senescens. Denne nye viden støtter antagelsen af, at ændret celle-stofskifte er kendetegnende for kræftudvikling. Normale celler bliver aldrende (senescent) som en automatisk måde at standse vækst, når der opstår celleforandringer, som kan være på vej mod kræftudvikling. Hvis cellen finder en måde at undgå senescens, kan den blive til kræft. Centralt for denne uheldige proces er et kinase-protein, som kaldes ""ataksi telangiectasia muteret"" eller ATM. ATM er muteret hos cirka 1 ud af 50.000 mennesker, og disse personer har en 25% risiko for at udvikle kræft i deres levetid. Når ATM er undertrykt, hæmmer det både p53 – som er meget involveret i tumor-undertrykkende metabolisme – og forøger ekspression af onkogen c-MYC, som er et gen, der vides at spille en vigtig rolle i tumor- fremmende metabolisme. Ved tab af ATM omprogrammeres en celles metabolisme på en sådan måde, at det kan fremme kræft. Dette kunne forklare, hvorfor mange kræftformer har mistet ATM og kan altså give ny viden om, hvorfor mennesker med ATM-mutationer har en højere end normalt forekomst af kræft. En bedre forståelse af de grundlæggende regulatoriske processer, der styrer kræftcellers stofskifte, er afgørende for at kunne udvikle nye kræftmidler. De nye studier giver en helt ny indsigt i, hvordan tumorer kan omgå en fundamental barriere, der beskytter os mod kræft. " (bionyt.dk/163/NyForskn. 1181 ).

              • "Blødtvævs-lidelser, såsom tumorer, er meget svære at påvise med normale røntgenapparater, da der næsten ikke er nogen forskel på røntgenabsorptionen i sundt væv og tumorer. Forskere har nu udviklet en teknologi, ved hjælp af en kompakt synkrotron-kilde, der ikke kun måler røntgenabsorption, men også faseskift og spredning, og dermed kan skelne mellem rask væv og kræftvæv. Røntgenbilleder bruges meget i medicinske undersøgelser. F.eks. absorberer krogler store mængder af røntgenstråler på grund af knoglernes høje indhold af kalk. Det giver mulighed for at være skelne luftfyldte hulrum såsom lungerne og det omkringliggende bløde væv. Men hvis absorptionskoefficienterne er for ens, kan tumorer ikke ses. Nu er det for første gang lykkedes at gøre denne slags blødt væv synligt – nemlig ved at bruge en ny røntgenkilde, der blev udviklet for blot få år siden. Den kaldes ""Kompakt synkrotron kilde"" (Compact synchrotron source). I modsætning til de klassiske røntgenrør, frembringer en synkrotron meget fokuserede, monokromatiske røntgenstråler. De enkelte stråler har alle den samme energi og bølgelængde. Tidligere kunne røntgenstråler med disse egenskaber kun frembringes i store partikelacceleratorer, som har en omkreds på mindst én kilometer. Den kompakte synkrotron er derimod blot på størrelse med en bil og passer ind i et normalt laboratorium. Monokromatisk stråling er meget bedre egnet til at måle andre parametre, foruden absorptionen. Det er fordi denne stråling ikke fører til artefakter, altså forstyrrende signaler, som forringer billedkvaliteten. Forskerne indsatte et optisk gitter i den fokuserede røntgenstråle, så de kunne påvise selv de mindste faseskift og spredninger af strålingen i tillæg til målingen af absorptionen af røntgenstrålerne. Man lykkedes derved med at få det første fasekontrast-tomografi-billede fra en kompakt-synkrotron-kilde. Fase-kontrast, mørke-felt og absorptions-billeder, lavet ved hjælp af den nye teknologi, giver informationer, som supplerer hinanden. Væske i væv, der ikke påvirkees, og dermed er usynlig ved brug af konventionelle røntgenrør, træder pludselig frem. Den stærkt forbedretde blød-væv-kontrast , som ses ved den nye røntgen-teknologi, vil også kunne hjælpe med at gøre tumorer påviselige på tidligere tidspunkt og muliggøre hurtige diagnoser, for eksempel på skadestuen. Den nye teknologi kan skelne mellem hvidt og brunt fedtvæv. Brunt fedtvæv, som hovedsagelig forekommer hos nyfødte, kan understøtte afbrændingen af det normale hvide fedtvæv. Voksne har også stadig noget brunt fedtvæv, og nogle forskere håber kan kunne aktivere dette for derved at hjælpe overvægtige mennesker til at tabe sig. "(bionyt.dk/163/NyForskn. 1187 ).

              • "Forskere har udviklet og testet et nyt værktøj, der søger efter de mest almindelige genetiske anomalier, som ses ved kræft. Analysesættet viser, at det er muligt at gøre gensekventering lettere, når mange ??prøver skal analyseres. Den nye analysemetode kaldes Oncomine Comprehensive Assay. Forskerne ledte i en database med data fra mere end 700.000 tumorprøver og identificerede de mest almindelige genetiske varianter hos forskellige kræftformer. Derefter filtrerede de listen til at omfatte de varianter, der er forbundet med FDA-godkendte lægemidler, eller som der henvises til i kliniske retningslinjer, eller som er forbundet med testpræparater, der bruges i kliniske forsøg. Forskerne evaluerede dette panel overfor mere end 300 vævsprøver, herunder mere end 100, der også var blevet undersøgt ved rutinemæssig klinisk genomisk test. Dette ""assay"" bekræftede de tidligere identificerede genetiske ændringer. Det identificerede også yderligere relevante varianter i vævsprøverne. Det nye ""assay"" muliggør hurtigere sekventering og for færre penge end de nuværende sekventeringsplatforme. Det kan også bruges til analyse af et stort udvalg af tumor-prøvetyper, herunder små biopsier og arkiverede vævsprøver. I fremtiden kan det betyde, at patienter ikke altid vil være nødt til at gennemgå en ny biopsi for at identificere en potentiel behandlingsstrategi, som det i øjeblikket er nødvendigt med de mere omfattende sekventeringsforløb. En af de virkelige udfordringer for person-rettet medicin er den idé, at vi kommer til at finde et mål for hver patient, som vi virkelig kan rette behandlingen mod. Det er nemlig ikke altid tilfældet, især ikke når vi ser på prøver fra patienter, som ikke har kunnet behandles med flere forskellige typer af standardbehandling. Hvis person-rettet medicin skal have en fremtid,vil det betyde, at man tidligt i sygdomsforløbet skal have kendskab til, hvilken genetisk variant, der er drivkraften bag en patients tumor. Så ville vi være i stand til at give patienten den bedste behandling så hurtigt som muligt. Det er alså nødvendigt at prioritere de relevante genvarianter og at opdage relevante kræft-varianter, hvilket vil åbne døren for rutinemæssige kliniske anvendelser af de nye gen-sekventeringsmetoder i medicinsk praksis. " (bionyt.dk/163/NyForskn. 845 ).

              • En metode til at hjælpe med at forkorte vejen til bedre kræftbehandling er blevet udviklet. Når DNA beskadiges, kommer flere forskellige proteiner til for at reparere skaderne; hvilke proteintyper der gør dette afhænger af skadernes typer. Indtil nu har man typisk studeret ét af disse proteiner ad gangen, men ved hjælp af såkaldt massespektrometri, er man nu i stand til at se alle disse DNA-reparerende proteiner samtidig. Den nye teknik har et enormt potentiale, for i dag foretages kræftbehandling, herunder kemoterapi, ofte med henblik på at fremkalde massiv DNA-skade for at dræbe kræftcellerne. Men ofte ses en uønsket bivirkning ved at helt raske celler også beskadiges. Den nye metode vil gøre det muligt at få bedre indsigt i, hvilke proteiner der hjælpe med at reparere DNA'et og hvordan de gør dette, når man ikke som tidligere kun så en brik i puslespillet ad gangen men nu i stedet ser hele puslespillet. I et studie af kemoterapi-inducerede DNA-skader så man f.eks., at to specifikke og hidtil ubeskrevne proteiner spiller en vigtig rolle i at reparere det således beskadigede DNA, og yderligere 5-10 proteiner synes også at deltage i reparationen af DNA'et. (bionyt.dk/163/NyForskn. 884 ).

              • "Effektiviteten af ??cancervacciner vil kunne forstærkes dramatisk ved først at indsætte kræft-antigenerne i silicium-mikropartikler. Modelstudier har vist, at mikropartikler, der er ladet med et antigen, HER2, ikke alene beskyttede antigenet mod for tidlig nedbrydning, men også stimulerede immunsystemet til at genkende og uophørligt angribe cancerceller, der overudtrykker HER2-antigenet. Forskerne kunne helt hæmme tumorvæksten efter blot én dosis af kræftvaccinen i en dyremodel for denne kræfttype. Det er det mest fantastiske resultat, vi nogensinde har set i en tumorbehandling, udtalte forskerne. Succesen af ??behandlingen skyldes de porøse silicium-mikropartikler (PSM). Mikropartiklerne stimulerer til et stærkt, vedvarende respons ved lokale steder for tumorvækst. Det er første gang, at man har påvist, at en mikropartikel kan tjene som et bæremiddel for langvarig frigivelse og behandling af tumorantigener. Faktisk synes mikropartiklerne selv at være nok til at stimulere et type I-interferon-respons. Cancervacciner er designet til at vende en patients eget immunsystem mod kræftcellerne, og dette forskningsområde har haft onkologers intense interesse i nogen tid. FDA har siden 2010 godkendt vacciner og andre immunterapi-lægemidler mod modermærkekræft, prostatacancer og lungekræft. Der er i øjeblikket igangsat snesevis af kliniske forsøg til vurdering af vacciner til cancerterapi. Ca. 235.000 nye diagnoser af brystkræft blev foretaget sidste år i USA, og mere end 40.000 patienter døde af sygdommen i USA. Endnu er der ingen FDA-godkendte vacciner mod brystkræft. En sådan vaccine kunne tænkes at skulle være målrettet mod HER2, der er en celleoverflade-hormon-receptor, som overudtrykkes i tumorceller hos 15 til 30 procent af brystkræftpatienterne. (Sådanne celler kaldes HER2 + eller HER2-positiv). I dette tilfælde er HER2 både en naturligt forekommende hormon-receptor og et antigen-mål for terapi. En vaccine mod HER2 ville skulle træne immunforsvarets mere destruktive midler til at genkende kræftcellerne, der overproducerer HER2, og ødelægge dem, og efterlade raske celler mere eller mindre alene tilbage. Men indtil videre har vacciner mod HER2 kun været en moderat succes. Vacciner, der er rettet mod HER2-oncoproteinet, har været forsøgt. Men disse vacciner har for det meste ikke været meget virkningsfulde på grund af ineffektiv vaccine-levering, et dårligt immunrespons ved tumor-stedet og andre faktorer. Med det nye studie har forskerne påvist, at den PSM-hjulpne vaccine ikke kun er tilstrækkelig effektiv til at udløse tumorcelle-død, men også ændrer tumorens omgivende mikromiljø på en måde, der favoriserer tumorbehandlingen og stimulerer kroppens eget immunsystem til at bekæmpe kræften. PSM-partiklerne udfordrer på vedholdende måde de antigen-præsenterende celler til at aktivere immunsystemets T-celler. Desuden ændrer PSM-partiklerne tumor-mikromiljøet, således at de cytotoksiske T-celler bevarer deres aktivitet. PSM-partiklerne vil kunne bruges sammen med mange forskellige cancer-antigener og kræftformer, og PSM' kan lades med flere antigener i et enkelt vaccine-målsted, eller med flere antigener for flere målsteder. Ud over at udvikle en yderst potent brystcancer-vaccine, har forskerne også vist, at PSM-metoden er alsidig. Dette er en teknologi-platform, der kan anvendes til at udvikle vacciner mod andre typer af kræft."(bionyt.dk/163/NyForskn. 1075 ).

              • "Brystkræft er en sygdom, der almindeligvis spreder sig til andre områder af kroppen; det mest almindelige sted for sygdommens spredning er til knoglerne. Førende forskere har identificeret en mulig nøgle til at forebygge sekundære kræftformer hos brystkræftpatienter, idet man har opdaget et enzym, som øger spredningen af ??sygdommen. De rapporterer også, at en eksisterende klasse af lægemidler for osteoporose kunne stoppe spredningen af ??sygdommen. Sekundær (metastatisk) brystkræft er den vigtigste årsag til f.eks. de 12.000 dødsfald, som opstår af brystkræft i Storbritannien hvert år. Det vil sige, at i gennemsnit dør over 30 kvinder af sekundær brystkræft om dagen i Storbritannien. Hos omkring 85 procent af de sekundære brystkræfttilfælde er der spredning til knoglerne. Enzymet lysyloxidase (LOX), der frigives fra den primære tumor, forårsager huller i knogler og forbereder knoglen for fremtidig ankomst af ??kræftceller. Resultaterne tyder på, at hvis man tidligt identificerer LOX i østrogen-receptor-negative (ER-negative) brystkræftpatienter, kunne dette gøre det muligt for lægerne at blokere enzymets aktivitet, forebygge knogleskaderne og forhindre spredning af tumorceller til knoglen (metastaser), dvs. standse sygdommens videre udbredelse i kroppen. Forskerne viste også, at behandling med bisphosphonat, der er en eksisterende lægemiddel-klasse, som forhindrer tab af knoglemasse og allerede anvendes til behandling af sygdomme såsom osteoporose, var i stand til at forhindre ændringerne i knoglen og spredningen af sygdommen i mus. Disse resultater kan føre til nye behandlinger mod sekundære brysttumorers vækst i knogle, hvilket ville øge chancerne for overlevelse for tusindvis af patienter. Endnu ved man ikke præcis, hvordan tumorens udskillelse af LOX-enzym interagerer med knogleceller. Når kræften først har spredt sig til knoglerne er den meget vanskelig at behandle. En af undersøgelsens medledere er Janine Erler, som nu er lektor ved Biotech Research & Innovation Centre (BRIC) på Københavns Universitet. Denne forskning er medfinansieret af Novo Nordisk Fonden og Lundbeckfonden m.fl. At leve med sekundær brystkræft i knoglerne giver mange kvinder knoglesmerter og knoglebrud, og kirurgisk behandling, netop hvor de ellers har mest brug for tid til at være sammen med venner og familie ved livets sidste fase. " (bionyt.dk/163/NyForskn. 27 ).

              • "Langvarig og hyppig brug af aspirin er forbundet med signifikant nedsat risiko for livmoderhalskræft. Ifølge American Cancer Society vil 12.900 nye tilfælde af livmoderhalskræft blive diagnosticeret og 4.100 kvinder vil dø af sygdommen i 2015. Brug af aspirin gav op mod næsten en halvering af risikoen for livmoderhalskræft blandt hyppige brugere – dvs. dem, der brugte aspirin mindst syv gange om ugen. (Brug af acetaminophen var ikke forbundet med nedsat risiko for livmoderhalskræft). Aspirin er en attraktiv kræft-forebyggelse mulighed, idet de fleste mennesker vil være mere tilbøjelige til at tage en pille end at lave større livsstilsændringer såsom rygestop, spise sund kost og engagere sig i fysisk aktivitet. "(bionyt.dk/163/NyForskn. 1132 ).

              • "Undersøgelser af den genomiske baggrund for cancer har vist et interessant fænomen i visse tumorceller: En massiv omlejring af DNA i et eller nogle få kromosomer, der menes at være sket i løbet af en enkelt cellecyklus. Denne pludselige, isolerede omblanding af genetisk materiale kaldes ""chromothripsis"". Opdagelsen blev gjort ved hjælp af videobilleder af enkelte, levende celler samt ved at sekvensbestemme genomerne fra disse celler. (Det kaldes derfor en Look-Seq metode). Teknikken gør det muligt for forskerne at se, hvordan ændringer i specifikke gener eller kromosomer påvirker cellens adfærd – hvilket kan give kritiske oplysninger til forståelse af, hvordan gener fungerer. Kun tre til fem procent af kræftceller viser tegn på chromothripsis. Man forstår ikke mekanismen. Disse celler har to særlige kendetegn: Dels uorden i det genetiske materiale af et enkelt kromosom eller et par kromosomer, (som om DNA'et er blevet sakdet og tilfældigt syet sammen igen), og dels at der i dele af det sygdomsramte kromosom er DNA-områder, hvor DNA'et er helt intakt, og dels områder, hvor DNA er gået tabt. Det tyder på, at disse forhold er opstået ved en pludselig begivenhed. Chromothripsis synes at skyldes en fejl i celledelingsprocessen, hvorved en af de nyligt dannede datterceller kommer til at mangle et kromosom, mens den anden dattercelle arver et ekstra kromosom. Dette overskydende kromosom samles ikke altid med de andre kromosomer i cellekernen. Ofte strander det et andet sted i cellen og omsluttes af sin egen lille membran, der danner en ""mikrokerne."" Efter celledeling kan denne mikrokerne briste, så dens kromosom beskadiges. Kromosomet absorberes derefter i kernen, og dette ufuldkomne DNA-stykke indgår i cellens genetiske programmering. Det kan altså medføre usædvanlige udsving i antallet af kopier af DNA fra et enkelt kromosom i den påvirkede celle. I undersøgelse ledte man først i mikroskopet efter celler med en mikrokerne. Efter at der var sket en celledeling ledte man nu efter celler, som ikke mere havde en mikrokerne, og sekvensbestemte disse celler. Denne Look-Seq teknik er en kraftfuld metode til at udforske sammenhængen mellem genetiske og molekylære forandringer og deraf følgende celleadfærd."(bionyt.dk/163/NyForskn. 25 ).

              • "Man er kommet tættede på at forstå, hvordan visse bakterier kan fremme udvikling af visse former for tyktarmskræft. Molekylære data tyder på, at kræft-ændringer hos tyktarm-celler fremmer væksten af ??centre for bakteriers ophobes i biofilm, og at denne biofilm fremmer udviklingen af ??kræft. Fjernelse af bakteriel biofilm kan derfor tænkes at være en vigtig strategi til forebyggelse og behandling af kolon-kræft, som i øjeblikket dræber omkring 50.000 amerikanere om året. Metabolitter er små molekyler i blod og væv, der er produkter af de talrige metaboliske processer i celler. Mere end 10.000 forskellige metabolitter findes normalt hos mennesker. Forskerne undersøgte metabolitterne i tyktarmen hos patienter fra USA og Sverige. Dataene viste, at polyaminer var vigtige i almindelighed og at en metabolit, kaldet N1, N12-diacetylspermin, var særligt fremtrædende, og i gennemsnit fandtes omkring ni gange mere rigeligt i cancervæv sammenlignet med nærliggende ikke-kræftvæv. I yderligere forsøg fandt man, at selv blandt kræftprøver var den samme metabolit fire gange mere rigelig til stede ved tilstedeværelse af biofilm. Med andre ord syntes både kræftceller og biofilm at bidrage til overproduktionen af denne metabolit. Med en sofistikeret teknik kaldet ""nanostruktur imaging massespektrometri"" (NIMS) var man i stand til at kortlægge de præcise placeringer af N1, N12-diacetylspermin i vævsprøverne, hvilket bekræftede metabolittens højere niveauer i både tumorer og biofilm. Forskerne gennemførte også en teknik kaldet ""global isotop metabolomics,"" ved hjælp af en isotop af N1, N12-diacetylspermin for at spore dets metaboliske skæbne i celler, og fandt at det synes at være et metabolisk slutprodukt. At tyktarmstumorer producerer unormalt høje mængder af N1, N12-diacetylspermin er ikke overraskende. Molekylet tilhører en familie af metabolitter kaldet polyaminer, som vides at have roller som aktivator for cellevækst og som ofte er opreguleret i cancerceller samt hos normalt, hurtigtvoksende væv. N1, N12-diacetylspermin er selv blevet observeret i højere niveauer ved tyktarmskræft og betragtes som en potentiel biomarkør for 6tidlig kræftdiagnose. Bakterier bruge polyaminer til at ddrive deres egen cellevækst og tilhørende biofilm-dannelse. Polyaminer er så gamle, allestedsnærværende molekyler, at bakterier tilsyneladende endda kan bruge de polyaminer, der produceres af deres animalske værter. Således fremmer biofilm måske kræft i tyktarmen ved at inducere kronisk inflammation og tilhørende cellevækst. Denne øget cellevækst kan tænkes at være ledsaget af en stigning i produktionen af ??polyaminer. Tilstedeværende bakterier vil kunne bruge denne overflod af polyaminer til at frembringe mere biofilm – hvilket fører til en ond cirkel. Undervejs vil koncentrationen af biproduktet N1, N12-diacetylspermin blive højere og højere. Kosten kan påvirke polyamin-niveauerne. Dette og andre ting vil man gerne undersøge mere. Behandling med antibiotika kan tænkes at være en mulighed for at fjerne colon-biofilm og mindske kræftrisikoen ved denne biofilm. Patienter, som havde taget orale antibiotika 24 timer før en operation, havde ingen biofilm og ingen dyrkbare bakterier og dannede betydeligt mindre N1, N12-diacetylspermin i forhold til patienter, som ikke havde taget antibiotika. "(bionyt.dk/163/NyForskn. 942 ).

              • "En ny måde til at opdage kræft, der har spredt sig til leveren, er ved at mobilisere hjælp fra probiotika – dvs. gavnlige bakterier, er svarer til dem, der findes i yoghurt. Ved anvendelse af en harmløs stamme af E. coli, kolibakterien som koloniserer leveren, programmerede forskere bakterien til at producere et luminescerende signal, der kan detekteres med en simpel urinprøve. Mange typer af cancer, herunder i colon og pancreas, har tendens til at metastasere til leveren. Jo tidligere læger kan finde disse tumorer, jo mere sandsynligt er det, at de med held kan behandle dem. Bakterier kan trænge ind i og vokse i tumor-mikromiljøet, hvor der er masser af næringsstoffer og hvor kroppens immunsystem ikke fungerer godt. På denne bagggrund har forskere i mange år forsøgt at udvikle bakterier som et muligt middel til kræftbehandling. I et forsøg manipulerede man kolibakterier til at udtrykke genet for et naturligt forekommende enzym, kaldet lacZ, som spalter lactose til glucose og galactose. I forsøget virkede lacZ på et molekyle, der injiceredes i musene, og som bestod af galactose bundet til luciferin, et luminescerende protein der produceres naturligt af ildfluer. Luciferin spaltes fra galactose og udskilles i urinen, hvor den let kan detekteres. I forsøg med mus fandt forskerne, at oralt indgivne bakterier ikke akkumuleres i tumorer over hele kroppen, men derimod i levertumorer, fordi portårevenen bærer dem fra fordøjelseskanalen til leveren. I test i mus med tyktarmskræft, der havde spredt sig til leveren, koloniseretde de probiotiske bakterier næsten 90 procent af de metastatiske tumorer. Dyr, der blev givet de manipulerede bakterier, udviste ingen skadelige bivirkninger som følge af bakterierne. Leveren er vanskelig at undersøge med konventionelle billeddannende teknikker såsom CT-scanning eller magnetisk resonans (MRI), hvilket gør det vanskeligt at diagnosticere metastatiske tumorer der rammer leveren. Med denne nye metode kan forskere påvise levertumorer, når de blot har en størrelse påen kubik-millimeter. Denne form for diagnose kunne være nyttig til overvågning af patienter efter at de har fået fjernet en tyktarms-tumor, fordi de er i risiko for tilbagefald i leveren. Metoden er skelsættende og tankevækkende, fordi det er en helt ny måde til tidlig påvisning af kræft. Desuden kunne man tænke sig, at disse bakterier vil kunne manipuleres til at forårsage genetiske forstyrrelser af kræftcellens funktion, medbringe lægemidler, eller genaktivere immunsystemet."(bionyt.dk/163/NyForskn. 13 ).

              • "Behandlingsformer, der specifikt retter sig mod mutationer i en persons kræftceller, har været meget omtalt i de senere år, men kræftceller finder ofte en måde at omgå dem på. For at løse dette problem, identificerede forskere en lovende kombinatorisk tilgang til behandling glioblastomer, der er den mest almindelige form for primær kræft i hjernen. Undersøgelsen viste, at glioblastom kan behandles ved at kombinere tre klasser af anti-cancer-medicin: et stof, der er rettet mod en kræftmutation i Epidermal Growth Factor Receptor (EGFR)-genet, et lægemiddel, der øger stress i cancercellerne og et lægemiddel der skader kræftcellens DNA. I op til 50 procent af tilfælde med glioblastomer, har mutationer i EGFR-genet gjort kræftcellerne ufølsomme for vækstregulering, så de vokser ukontrollabelt. Men det er ikke effektivt nok kun at rette behandlingen mod disse EGFR-mutationer. Når glioblastomceller behandles med EGFR-hæmmere, tænder de for en anden receptor, for derved at omgå behovet for EGFR. Forskerne vendte sig derfor mod PLK1, som er et protein, der regulerer stressniveauet i glioblastomceller og som er afgørende for deres overlevelse. Glioblastomceller, der har udviklet resistens mod EGFR-hæmmere, forbliver afhængige af dette PLK1-proteinet. Studiet viste, at ved behandling med en EGFR-inhibitor, en PLK1 inhibitor eller et DNA-ødelæggende middel (dvs. standardlægemiddel) kun virker midlertidig, men der sås ingen tumor-tilbagefald, når der blev givet en kombination af alle tre klasser af lægemidler. Det antages ofte, at hvis man finder en kræftfremkaldende mutation og hæmmer denne funktion, vil man være i stand til at helbrede kræften. Den nye undersøgelse viser, at virkeligheden er langt mere kompleks. I stedet bør man bruge en plan, der kan tackle denne udfordrende kompleksitet." (bionyt.dk/163/NyForskn. 863 ).

              • "En omfattende genetisk undersøgelse af behandlingsstrategier for glioblastom-hjernetumorer viser, hvordan denne meget invasive og næsten-altid-dødelige hjernekræft kan behandles. På trods af store fremskridt i karakteriseringen af ??genomiske mutationer i glioblastom-kræft, har målrettede lægemidler kun vist minimal effekt og der er stadig dårlig patientoverlevelse. En af de store vanskeligheder er at finde lægemidler, der kan gennemtrænge blod/hjerne-barrieren, som adskiller hjernen fra resten af ??kroppens blodkredsløb, og derved normalt beskytter hjernen mod sygdomme fra blodet og mod hurtige ændringer i kroppens stofskifte-tilstande og giftstoffer i blodet, som ville kunne skade hjernen. En anden stor udfordring i behandlingen af glioblastom er denne kræftforms indtrængning i tilstødende væv, hvilket forhindrer en fuldstændig kirurgisk fjernelse af tumorerne fra hjernen, selv efter opfølgende stråling og kemoterapi: Dette er den egentlige årsag af tilbagefald og dødsfaldene. Alle patienter vil fortsætte med at vise tumorvækst efter operationen. De eneste FDA-godkendte lægemidler til behandling af glioblastom er temozolomid, nitrosourinstoffer og bevacizumab, men man studerer andre lægemidlers virkninger på grundlag af genetiske analyser af biopsier af kræftvævet. "(bionyt.dk/163/NyForskn. 1080 ).

              • Forskere har vundet indpas i retning udvikle mere målrettede behandlinger for de mest almindelige barndom hjernesvulst. Resultaterne involverer DDX3X genet. I 2012, andre aktiviteter fremhævet DDX3X som et lovende fokus for bestræbelserne på at udvikle målrettede behandlinger mod medulloblastom. Sådanne behandlinger målrette de genetiske fejl, som giver anledning til hjernen tumor fire undertyper. (bionyt.dk/163/NyForskn. 861 ).

              • Ikke-småcellet lungecancer (NSCLC) er den mest almindelige form for lungekræft. Patienter diagnosticeret med NSCLC har en dårlig prognose, med en 5-års overlevelse på kun 16 procent. Forskerne håber at forbedre NSCLC patientoverlevelse med resultaterne af en undersøgelse, der fandt, at arvelige genetiske variationer i interleukin gener er forbundet med forbedret patient overlevelse og respons på behandlingen.(bionyt.dk/163/NyForskn. 1119 ).

              • Lungekræftpatienter, der brugte statiner i året forud for en lungekræft diagnose eller efter en lungekræft diagnose havde en reduktion i risikoen for at dø af sygdommen, forskere rapporterer ved afslutningen af ??en nylig undersøgelse. (bionyt.dk/163/NyForskn. 1121 ).

              • Den første population-baserede undersøgelse, der karakteriserer foreningen og tidsmæssige forhold mellem gastrointestinale stromale tumorer (GIST) og andre kræftformer er blevet foretaget af forskere. Resultaterne viser, at en ud af 5,8 patienter med GIST vil udvikle yderligere maligniteter før og efter deres diagnose. (bionyt.dk/163/NyForskn. 1091 ).

              • Androgen deprivation terapi (ADT) er en almindelig behandlingsmulighed for patienter med fremskreden prostatacancer. Men næsten 80 procent af patienter, der modtager ADT rapport oplever hedeture under og efter behandlingen. Forskere arbejder på at bestemme, hvad genetiske faktorer og andre egenskaber gør måske prostata kræftpatienter mere tilbøjelige til at opleve hedeture under og efter behandlingen. (bionyt.dk/163/NyForskn. 872 ).

              • Mænd, der gik på kolesterolsænkende statiner, når de begyndte androgen deprivation terapi for prostatakræft havde en længere tid, hvor deres sygdom var under kontrol end gjorde mænd, der ikke tager statiner, et klinisk forsøg viser. (bionyt.dk/163/NyForskn. 953 ).

              • I årtier har forskere vidst, at ET-743, en forbindelse, udvundet fra en marine hvirvelløse kaldes en mangrove sækdyr, kan dræbe kræftceller. Det stof er blevet godkendt til brug hos patienter i Europa og er i kliniske forsøg i USA Ved at analysere genomet i tunicate sammen med mikrober, der lever inde i det ved hjælp af avancerede sekventeringsteknikker har forskere været i stand til at isolere den genetiske blueprint af ET-743 producer – der viser sig at være en form for bakterier.(bionyt.dk/163/NyForskn. 41 ).

              • Betydelige fremskridt er blevet gjort med hensyn til udvikling af individualiserede immunterapi strategier til behandling af cancer. De har formået at identificere de relevante genetiske ændringer eller mutationer forbundet med forskellige former for kræft og har bestemt deres individuelle tegninger. Dette gør det muligt for forskerne at let producere tilpassede cancervacciner af den art, der allerede er påvist at være effektive i dyremodeller.(bionyt.dk/163/NyForskn. 833 ).

              • En EEG undersøgelse viser chokolade kan øge hjernens karakteristika opmærksomhed og væsentlig indflydelse blodtryk niveauer. Historisk set har chokolade været anerkendt som en vasodilatator, hvilket betyder, at det udvider blodkarrene og sænker blodtrykket i det lange løb, men chokolade indeholder også nogle kraftige stimulanser. Forskere ønskede at undersøge, hvis folk, der spiser chokolade ville se en umiddelbar stimulerende effekt.(bionyt.dk/163/NyForskn. 862 ).

              • Forlader din bil derhjemme kunne hjælpe kaste pounds – viser ny forskning. I betragtning af at brug af biler er høj, resultaterne styrker tilfældet for incitament gå eller cykle til at øge befolkningens sundhed, foreslår forskerne.(bionyt.dk/163/NyForskn. 899 ).

              • Det er seks gange dyrere for samfundet – og for dig individuelt – hvis du rejser i bil i stedet for at cykle. Dette er blevet vist i en undersøgelse fra Københavns, en by med cyklister. Det er første gang, en pris der er sat på brug af biler i forhold til cykling.(bionyt.dk/163/NyForskn. 835 ).

              • Konventionel silicium-baserede computing, som har avancerede med stormskridt i de seneste årtier, presser mod sine praktiske grænser. DNA computing kunne hjælpe med at tage den digitale tidsalder til det næste niveau. Forskere rapporterer nu fremskridt mod dette mål med udviklingen af ??en hidtil ukendt DNA-baseret GPS. (bionyt.dk/163/NyForskn. 1007 ).

              • Finde ud af, hvordan protein-syntese cellulære maskiner er samlet på en trinvis måde har været i fokus for nyere forskning. Ribosomer er afgørende for funktionen af ??alle levende celler. Brug af genetiske information fra RNA, disse store molekylære komplekser opbygge proteiner ved at koble aminosyrer sammen i en bestemt rækkefølge, har forskerne opdaget. (bionyt.dk/163/NyForskn. 1076 ).

              • Afstrømning fra fortovet med kul-tjære-baserede fugemasse er giftigt for vandlevende organismer, skader DNA, og svækker DNA-reparation, viser ny forskning. Regnvand afstrømning indsamlet så længe tre måneder efter kul-tjære-forseglingsovertræk ansøgning forårsagede 100% dødelighed for minnows og vandlopper, som er en del af bunden af ??fødekæden. (bionyt.dk/163/NyForskn. 1094 ).

              • Når almindelige kemoterapi narkotika skader DNA i kræftceller, kan cellerne ikke replikere. Men cellerne har måder at reparere DNA og kræft lægemidler ikke er effektive til at gøre det. Forskere har udviklet en måde at finde, hvor denne DNA-reparation sker. Deres mål er at øge styrken af ??kræftmedicin.(bionyt.dk/163/NyForskn. 1106 ).

              • Midt i den voksende og ofte modstridende oplysninger omkring fordelene ved statiner, er forskerne udvikler genbaserede ressourcer til at hjælpe med at forbedre statin effekt og omkostningseffektivitet og til at reducere forekomsten af ??bivirkninger – hvoraf nogle kan være dødelig. (bionyt.dk/163/NyForskn. 1117 ).

              • Forskere har udviklet MarkerMiner, en ny software, der forenkler analyse af næste generation sekventering data i dækfrøede. MarkerMiner er en automatiseret, open-source, bioinformatik arbejdsgang, der hjælper plante forskere i opdagelsen af ??single-kopi nukleare gener. Softwaren er nem at bruge, tilbyder en multipurpose, konfigurerbar udgang, og er tilgængelig for brugere med begrænsede bioinformatik træning eller uden adgang til computing ressourcer.(bionyt.dk/163/NyForskn. 1143 ).

              • Biokemikere har opdaget et protein, der regulerer den hierarkiske organisering af ribosom udvikling. Ribosomer er komplekst strukturerede cellulære nanomaskiner bestående af fire ribonukleinsyrer og cirka 80 forskellige ribosomale proteiner (r-proteiner). De er ansvarlige for syntetisering af proteinkæder. (bionyt.dk/163/NyForskn. 1176 ).

              • DNA kan beskadiges af forskellige miljømæssige fornærmelser, såsom ultraviolet lys, ioniserende stråling, oxidativt stress eller visse lægemidler. Hvis DNA'et ikke repareres, kan celler begynder at vokse ukontrollabelt, fører til udvikling af cancer. Derfor celler skal vedligeholde en indviklet regulerende netværk for at sikre, at deres DNA forbliver intakt. Forskere har opdaget en hidtil ukendt mekanisme, der styrer en celles respons på DNA beskadigelse. (bionyt.dk/163/NyForskn. 1184 ).

              • I proof-of-concept forsøg, forskerne demonstrere evnen til at tune medicinsk relevante celle adfærd ved at manipulere et centralt knudepunkt i celle kommunikationsnetværk. Manipulation af denne meddelelse node gør det muligt at omprogrammere store dele af en celles signalnet stedet for at målrette kun en enkelt receptor eller celle signalvejen.(bionyt.dk/163/NyForskn. 1098 ).

              • De Genotype-Tissue Expression (GTEx) projektkonsortier har nu offentliggjort sine resultater fra deres første pilotundersøgelse bidrage til en bedre forståelse af genomisk variation og give os nye fingerpeg om sygdom modtagelighed. (bionyt.dk/163/NyForskn. 921 ).

              • Forskere har været at manipulere gener i et stykke tid. Nu har forskere fundet en måde at styre processen med større præcision, ved hjælp af lys. (bionyt.dk/163/NyForskn. 860 ).

              • En ny gen, som gør det muligt for planter at regulere deres vækst i forskellige temperaturer er blevet opdaget af forskere. Forskerne sagde resultaterne forudsat indsigt i, hvordan planterne modulere deres vækst, og kunne føre til forskerne designe planter, der kan tåle høje temperaturer. (bionyt.dk/163/NyForskn. 876 ).

              • Forskere har udviklet kunstige membraner med programmerbare funktioner, der gør det muligt studier af celle kommunikation og den molekylære basis for sygdom. Den nye undersøgelse viser, hvordan forskerne kan undersøge samspillet mellem celle overflader med andre biologiske molekyler, med langt lige applikationer inden for medicin, biokemi og biofysik. (bionyt.dk/163/NyForskn. 898 ).

              • Kørsel ned på motorvejen, du støder på stadigt skiftende skilte – hastighedsgrænser, udgange, mad og gas muligheder. At se disse vejene markører kan få dig til at sætte farten ned, skifte vognbane eller begynde at tænke på frokost. På lignende måde er cellulære strukturer kaldet mikrotubuli tagget med en række forskellige kemiske markører, der kan påvirke cellefunktioner. Mønsteret af disse markører udgør 'tubulin koden "og forskere har afsløret mekanismen bag en af ??de vigtigste forfattere i denne kode.(bionyt.dk/163/NyForskn. 829 ).

              • Biologer har opdaget en ny mikrobe, der repræsenterer et manglende led i udviklingen af ??komplekse liv. Undersøgelsen giver en ny forståelse af, hvordan, milliarder af år siden, de komplekse celletyper, der omfatter planter, svampe, men også dyr og mennesker, udviklet sig fra simple mikrober.(bionyt.dk/163/NyForskn. 987 ).

              • Spredning og tilpasning er to evolutionære strategier til rådighed for arter givet et miljø. Generalister, ligesom mælkebøtter, sende deres afkom vidt og bredt. Specialister, ligesom alpine blomster, tilpasse sig betingelserne for et bestemt sted. Ny forskning modeller samspillet mellem disse to strategier og viser, hvordan selv mindre ændringer i et miljø kan skabe feedback og udløser dramatiske skift i evolutionær strategi. (bionyt.dk/163/NyForskn. 1096 ).

              • Forskere har kværnet tallene og resultaterne er klare. For hver grad, at de globale temperaturer stiger, vil flere arter uddør. Samlet set undersøgelsen forudser en næsten 3 procent udryddelse af arter sats baseret på aktuelle forhold. Hvis jorden varmer anden 3 ° C, udryddelsen risikoen stiger til 8,5 procent. Og hvis klimaforandringerne fortsætter på denne bane, ville verden opleve en 4,3 ° C temperaturstigning af år 2100 – hvilket betyder en 16 procent udslettelse sats.(bionyt.dk/163/NyForskn. 1125 ).

              • Zebras 'levende pigmentering og kamp eller flugt instinkt. Disse og andre funktioner i verdens hvirveldyr stammer fra neurale crest celler, men lidt er kendt om deres oprindelse. Forskere foreslå en ny model for, hvordan neurale crest celler og dermed hvirveldyr opstod mere end 500 millioner år siden. De rapporterer, at disse celler bevarer de molekylære fundament, der styrer pluripotens – evnen til at give anledning til alle de celletyper, der udgør kroppen. (bionyt.dk/163/NyForskn. 1148 ).

              • En videnskabsmand, der opdagede en ny skotsk blomst har gjort en uventet anden konstatering, som giver unik indsigt i vores forståelse af evolution. Den oprindelige fund blev gjort endnu mere sjældne efter opdager, at Mimulus Peregrinus en hybrid plante, hvoraf de fleste er normalt ufrugtbar. Stedet, denne ene fordoblede mængden af ??DNA i dets celler og udviklet sig til at danne en ny art i en proces kendt som polyploidisation, den samme mekanisme, ved hvilken hvede, bomuld og tobak stammer. (bionyt.dk/163/NyForskn. 995 ).

              • Fiskerivarer forbedringsprojekter – programmer designet til at fast-track adgang til verdensmarkedet skaldyr marked i bytte for løfter om at opgradere bæredygtig praksis – skal først gøre god på disse bæredygtighed løfter før detailhandlere og fiskeri faktisk gøre forretninger, forskerne anbefaler. Resultaterne er særligt vigtige som store detailhandlere skynder sig at imødekomme den stigende efterspørgsel efter fisk og skaldyr ved at trykke fiskeri i udviklingslandene, der endnu ikke har opnået bæredygtig certificering.(bionyt.dk/163/NyForskn. 1154 ).

              • En ny undersøgelse viser, at cichlide fisk opdrættet i større sociale grupper fra fødslen vise en større og mere omfattende udvalg af sociale interaktioner, som fortsætter ind i det senere liv i fisken. Forskere siger dette indikerer fiskene udvikler mere tilpasset sociale adfærd som følge af tidlige miljøer.(bionyt.dk/163/NyForskn. 948 ).

              • Havforskere har længe vidst, at nogle arter af fisk besidder en unik fysiologisk egenskab – et net af arterier og vener ligger meget tæt på hinanden – der gør dem i stand til at hæve deres interne temperaturer højere end vandet omkring dem. Nu, har en ny undersøgelse vist, at arter besidder evnen til at opvarme deres kerne – en proces, der kaldes endothermy – er i stand til at svømme to en halv gange hurtigere end dem, hvis kropstemperatur ændrer sig ikke.(bionyt.dk/163/NyForskn. 958 ).

              • En gruppe forskere fra USA og Australien har annonceret den uventede opdagelse af eksotiske 'eddike fluer "(drosophilids) i byerne Los Angeles. Hvordan kunne disse arter i en af ??verdens mest undersøgte organismer undgået varsel så længe på et sted som Los Angeles? Det hele afhænger af, hvordan du ser, siger forskerne. (bionyt.dk/163/NyForskn. 909 ).

              • Når du skriver de abstracts til tidsskriftartikler, de fleste forskere modtager lignende råd: holde det kort, tørt, og enkel. Men en ny analyse af over 1 million abstracts finder, at mange af disse tips give bagslag, producerer abstracts citeret mindre end deres lange, blomstrende, og jargon-fyldte jævnaldrende. (bionyt.dk/163/NyForskn. 1133 ).

              • For hurtigere, længerevarende vandfiltre, er nogle forskere søger at Graphene –thin, stærke plader af kulstof – at tjene som ultratynde membraner, frafiltrere forureninger til hurtigt at rense store mængder af vand. Graphene unikke egenskaber gør det potentielt ideelt membran til vand filtrering eller afsaltning. Men der har været en største ulempe for en større anvendelse: Making membraner i én-atom-tykke lag af graphen er en omhyggelig proces, der kan rive den tynde materiale – at skabe fejl, hvorigennem forureninger kan lække. Nu ingeniører har udtænkt en proces til at reparere disse utætheder.(bionyt.dk/163/NyForskn. 924 ).

              • Forskning har placeret de strækninger i floden Deba og dens bifloder udgør den største potentielle risiko på grund af deres høje indhold af metal, har identificeret de forureningskilder og har vurderet, at en bestemt type oversvømmelse har på Bortførelsen og distribution af sedimenter og associerede metaller. Metaller er forurenende stoffer, der skal overvåges for at opnå et samlet overblik over kvaliteten af ??vandsystemer, på grund af det faktum, at de forbliver i miljøet. Selvom sedimenter fungere som et dræn for forurenende stoffer, kan de også fungere som en kilde til forurenende stoffer under visse miljøforhold (som ændringer i sammensætningen af ??vandet eller bevægelse af sedimenter på grund af oversvømmelser).(bionyt.dk/163/NyForskn. 880 ).

              • Forskere er kommet et skridt tættere på at forstå, hvorfor folk er udsat for husstanden luftforurening (HAP) har større risiko for lungeinfektioner som lungebetændelse og tuberkulose. Tre milliarder mennesker verden over er udsat for HAP fra brændstoffer, de brænder for at lave mad, lys og varme med derhjemme. Ofte er trækul, træ og madspild brændt og generere høje koncentrationer af røgpartikler. Denne eksponering er forbundet med øget risiko for lungebetændelse, især i lande med lav og middel indkomst, hvor bakteriel lungebetændelse er den største årsag til børnedødelighed. Denne risiko er velkendt, men årsagerne er ikke.(bionyt.dk/163/NyForskn. 889 ).

              • Ny forskning giver nogle afgørende jorden sandhed for en metode til måling af planternes fotosyntese på globalt plan fra kredsløb. Arbejdet viser, at klorofyl fluorescens, en svag glød produceret af planten blade som et biprodukt af fotosyntese, er en stærk indikator for fotosyntetiske aktivitet i baldakin af en løvskov. (bionyt.dk/163/NyForskn. 1136 ).

              • Konventionelle halvleder detektorer lavet af germanium og silicium er standardudstyr i kernefysik, men er mindre nyttige i mange nye applikationer, fordi de kræver lave temperaturer til at fungere. I de senere år har forskerne søgt nye halvledermaterialer til at udvikle højtydende strålingsdetektorer, der kan operere ved stuetemperatur, og nu tror forskerne, de har en god kandidat materiale: et stof kaldet thallium sulfid iodid.(bionyt.dk/163/NyForskn. 1047 ).

              • Syntetiske mikroskopiske perler fornemme ændringer i deres miljø og selvstændige Propel at migrere opstrøms, et skridt mod realiseringen af ??biomimetiske mikrosystemer med evnen til at sanse og reagere på miljøforandringer.(bionyt.dk/163/NyForskn. 1087 ).

              • Forskere har udviklet en bærbar usynlighedskåbe der kan tages i klasseværelser og anvendes til demonstrationer. Det kan ikke skjule et menneske, men det kan gøre små genstande forsvinder ud af syne uden specialudstyr. (bionyt.dk/163/NyForskn. 1185 ).

              • Gør tynde film ud af halvledende materialer er analog med, hvordan isen vokser på en vinduesrude: Når betingelserne er lige højre, halvleder vokser i flade krystaller, der langsomt smelter sammen, til sidst danner en kontinuerlig film. Denne proces med film deposition er fælles for de traditionelle halvledere som silicium eller galliumarsenid – grundlag af moderne elektronik – men forskerne er nu at flytte grænserne for hvor tynd de kan gå. De har vist en måde at skabe en ny form for halvleder tynd film, der bevarer sine elektriske egenskaber, selv når det er lige atomer tykt.(bionyt.dk/163/NyForskn. 1191 ).

              • Forskning ved miljømæssige videnskabsmænd mener, at potentielt skadelige vækstfremmende hormoner, der anvendes i produktionen af ??oksekød forventes at vare i miljøet ved højere koncentrationer og i længere varigheder end hidtil antaget.(bionyt.dk/163/NyForskn. 885 ).

              • En gruppe af ledende jord forskere påpeger den usikre tilstand af verdens jord ressourcer og de mulige konsekvenser for menneskers sikkerhed. (bionyt.dk/163/NyForskn. 903 ).

              • Forskere indse, at biomasse råvare bliver nødt til at komme fra mange forskellige kilder, for at opfylde den reviderede Renewable Fuel Standard mandat produktionen af ??36 milliarder gallons af biobrændstof inden år 2022. Den bekymring er stadig i konvertering jord fra fødevareafgrøder til energiafgrøder. Nu er en afgrøde videnskabsmand, interesseret i en mulig bioenergi råmateriale / vegetabilsk double-dyrkningssystem, har fundet lovende resultater i et sådant system ved hjælp af græskar som grøntsag afgrøde.(bionyt.dk/163/NyForskn. 852 ).

              • Amerikanerne har lav D-vitamin-niveauer, forskning viser, og som et resultat, er D-vitamin supplement brug klatrede i de seneste år. Vitamin D har vist sig at øge knogle sundhed og det kan spille en rolle i forebyggelse af diabetes, cancer, kardiovaskulær sygdom og andre sygdomme. I lyset af den øgede brug af D-vitamintilskud, forskere satte sig for at lære mere om sundhed af dem med høj D-vitamin-niveau. De fandt, at toksiske niveauer er faktisk sjældne. (bionyt.dk/163/NyForskn. 1164 ).

              • I en artikel i marts geologer bemærkes, at den 700 km lange "central seismiske hul 'er den mest fremtrædende del af Himalaya fronten ikke at have bristede i et større jordskælv i løbet af de sidste 200-500 år. Denne langvarige seismiske ubevægelighed har ført til forslaget om, at denne region, med en befolkning på mere 10 millioner, er forfaldne til en stor jordskælv. « (bionyt.dk/163/NyForskn. 1162 ).

              • Teorien om, at en asteroide indvirkning dræbt dinosaurerne 66 millioner år siden, er blevet godt modtaget, men en gåde er, hvorfor en anden global katastrofe – det enorme, millioner år udbrud af Deccan Fælder oversvømmelse basalter i Indien – fandt sted på samme tid . Geologer nu hævder dette er ikke en tilfældighed. Virkningen formentlig ringede Jorden som en klokke, genantænding en underjordisk magma fane og skabe de største lavastrømme på Jorden.(bionyt.dk/163/NyForskn. 1135 ).

              • Forskere har opdaget topologisk beskyttet 1-D elektronledende kanaler på domænet vægge af dobbeltlaget graphene, der bør være til gavn for valleytronics.(bionyt.dk/163/NyForskn. 983 ).

              • En bekvem fremgangsmåde til at visualisere defekter på graphene lag ved at kortlægge overfladen af ??carbon materialer med et passende kontrastmiddel blev indført af et team af forskere. (bionyt.dk/163/NyForskn. 869 ).

              • En ny undersøgelse forudsiger, at forskerne kunne bruge spiral pulser af laserlys til at ændre karakteren af ??graphene, dreje den fra en metal til en isolator, og give det andre særegne egenskaber, som kan anvendes til at kode information. (bionyt.dk/163/NyForskn. 28 ).

              • Livsstil efterlader kemiske spor i håret. Hos heste analysen af ??halen hår er særligt egnet som længden af ??håret kan give oplysninger over en lang tidsperiode. Bestemmelse af nøjagtige tidsrum, der svarer til et segment af hår er ikke trivielt. Hår vokser ikke i samme takt i alle heste. Forskere har nu løst dette problem. De udviklede en metode til korrekt at tildele individuelle hårvækst til årstiderne og dermed til en bestemt tidsramme.(bionyt.dk/163/NyForskn. 955 ).

              • Ved hjælp af en svag elektrisk strøm i et forsøg på at sætte skub i hjernekraft eller behandle tilstande er blevet populært blandt videnskabsmænd og gør-det-selv, men en ny undersøgelse viser, at brug af den mest almindelige form for elektrisk hjernestimulation havde en statistisk signifikant skadelig virkning på IQ scores . (bionyt.dk/163/NyForskn. 1027 ).

              • Forskere er lykkedes at rekonstruere de neuronale netværk, der forbinder elementære enheder af sensoriske cortex – kortikale kolonner. Forskerne siger, at denne undersøgelse markerer et stort skridt fremad for at fremme forståelsen af ??de organisatoriske principper i neocortex og sætter scenen for fremtidige studier, som vil give ekstraordinært indblik i, hvordan sensoriske information er repræsenteret, behandles og kodet i den kortikale kredsløb.(bionyt.dk/163/NyForskn. 1028 ).

              • Forskere studerer hvordan hjernen træffer beslutninger har, for første gang, registreres øjeblik-for-øjeblik udsving i hjernen signaler, der opstår, når en abe gør frie valg har en ændring i sindet. Denne grundlæggende neurovidenskab opdagelse vil bidrage til at skabe neurale proteser, der kan tilbageholde flytte en protese arm, indtil brugeren er sikker på deres beslutning, og derved afværge præmature eller uhensigtsmæssige bevægelser.(bionyt.dk/163/NyForskn. 1031 ).

              • Et tidligere unappreciated fænomen er blevet rapporteret, hvor placeringen af ??skade på en neuron meddelelse wire i rygmarven – Axon – bestemmer om neuron simpelthen stabiliserer eller forsøg på at regenerere. Undersøgelsen viser, hvordan fremskridt inden for levende billeddiagnostiske teknikker er afslørende ny indsigt i kroppens evne til at reagere på rygmarvsskader. (bionyt.dk/163/NyForskn. 1180 ).

              • Selvom den menneskelige evne til at skrive udviklet sig fra vores evne til at tale, skrive og tale er nu sådanne uafhængige systemer i hjernen, at en person, der ikke kan skrive en grammatisk korrekt sætning kan muligvis sige det højt fejlfrit. (bionyt.dk/163/NyForskn. 1054 ).

              • Hjernen hos mennesker med type 1 diabetes viser tegn på accelereret ældning, der korrelerer med langsommere informationsbehandling, ifølge forskningen. Resultaterne indikerer, at klinikerne bør overveje screening midaldrende patienter med type 1-diabetes for kognitive vanskeligheder. Hvis progressiv, kunne disse ændringer påvirke deres evne til at styre deres diabetes.(bionyt.dk/163/NyForskn. 1072 ).

              • Med Apples lancering af nye sundhed sporing værktøjer til iPhone og medicinske forskeres strejftog i Facebook for at rekruttere kliniske forsøg frivillige, er web og mobile apps i stigende grad som en ny kilde til sundhedsoplysninger. Men psykologer er også på udkig til internettet som en ny kilde til information om sindet.(bionyt.dk/163/NyForskn. 1145 ).

              • Neuroforskere har skabt en out-of-body illusion i deltagerne placeret inde i en hjerne scanner. Derefter brugte illusion at perceptuelt "teleport" deltagerne til forskellige steder i et rum og viser, at den opfattede placering af kropslige selv kan afkodes fra aktivitetsmønstre i specifikke hjerneregioner.(bionyt.dk/163/NyForskn. 1173 ).

              • Dine gener kan påvirke hvor følsom du er til at følelsesmæssig information, viser ny forskning fra en neurolog. Undersøgelsen fandt, at bærere af en bestemt genetisk variation opfattede positive og negative billeder mere levende, og havde øget aktivitet i visse områder af hjernen. (bionyt.dk/163/NyForskn. 925 ).

              • En banebrydende undersøgelse har nu, for første gang, er karakteriseret tidlige fase forandringer, der sker inde i individuelle, Alzheimers-ramte celler i den intakte hjerne. Bemærkelsesværdigt, undersøgelsen viser, at selv om kun et lille antal celler er påvirket, er resultatet en reduktion af elektrisk aktivitet i hele den cerebrale cortex – det område af hjernen, der tjener som centrum for højere mentale funktioner og kognition.(bionyt.dk/163/NyForskn. 1067 ).

              • Næsten to tredjedele af ældre voksne var villige til at gennemgå telefon screening for demens, ifølge en ny undersøgelse. Villighed til at blive screenet af telefonen ikke afvige med køn, alder eller race.(bionyt.dk/163/NyForskn. 1095 ).

              • Den molekylære struktur af et af proteinerne i de fine fibre i hjernen plaques, der er kendetegnende for Alzheimers sygdom, har forskere fundet. Dette molekyle, kaldet amyloid beta-42, er toksisk for nerveceller og menes at fremprovokere sygdommen kaskade.(bionyt.dk/163/NyForskn. 856 ).

              • Forskere udnytter dyremodeller til at forstå, hvordan dysfunktion af en af ??to gener, der er forbundet med autisme spektrum forstyrrelse, SYNGAP1 og SHANK 3, bidrager til at risikere i ASD. De nye resultater lokalisere det faktiske sted og tidspunkt, hvor disse gener indflydelse på hjernens udvikling og funktion.(bionyt.dk/163/NyForskn. 46 ).

              • En undersøgelse af næsten 2.400 børn med autisme, deres forældre og upåvirkede søskende har givet ny indsigt i genetik tilstanden. Forskerne fandt, at visse arvelige mutationer, trunkere dannelsen af ??proteiner var mere almindelige hos børn med autisme, i forhold til deres upåvirkede brødre og søstre. Disse gen variationer var mere tilbøjelige til at blive passeret af en moder med ingen tegn på lidelsen til sønner, som derefter udviklede tilstanden. (bionyt.dk/163/NyForskn. 837 ).

              • En vigtig sex-afhængig forskel i niveauet af AURORA protein i hjernevæv fra hanner og hunner er fundet af forskere. Specifikt hunner uden autisme har et lidt højere niveau af AURORA i den frontale cortex i hjernen end mænd uden autisme, mens niveauerne af proteinet er sammenligneligt lavere i hjernen hos både hanner og hunner med autisme.(bionyt.dk/163/NyForskn. 33 ).

              • En ny indgriben er blevet udviklet, der identificerer potentielt deprimerede mødre og opfordrer dem til at søge behandling. Den motiverende vore Mødre (MOM) program tager en unik tilgang, bygger på børnelæger snarere end moderens læge for diagnose.(bionyt.dk/163/NyForskn. 905 ).

              • Angstlidelser påvirker cirka en ud af seks voksne amerikanere. Den mest kendte af disse omfatter panikangst, post-traumatisk stress disorder, obsessiv-kompulsiv tilstand, og social angst. Men hvad med korte anfald af angst forårsaget af stressende sociale situationer? Ny forskning viser, at angst oplevet i sociale omstændigheder hæver risikoen for bruxism – tænderskæren – forårsager tand slid, brud og kæbe smerter. (bionyt.dk/163/NyForskn. 1041 ).

              • Psykoterapi behandlinger kan halte år bag hvad forskning har vist sig at være effektiv, fordi der simpelthen ikke er nok klinikere uddannet i nye metoder. En ny undersøgelse foreslår en løsning på problemet. Resultaterne viser, at ansætte online uddannelsesprogrammer at undervise psykoterapeuter, hvordan man bruger nyere evidensbaserede behandlinger kan være så vellykket som in-person instruktion.(bionyt.dk/163/NyForskn. 1045 ).

              • Biologer har vidst, at variationer i mængden af ??sollys en person modtager, og hendes eller hans døgnrytmen ur spiller en rolle i uorden. De har også foreslået, at neurotransmitterne serotonin og melatonin kan være involveret. De har imidlertid endnu ikke identificeret de underliggende neurobiologiske mekanismer ansvarlige. Biologer har nu lokaliseret de sæsonmæssige lys cyklus effekter, der driver sæsonbestemt affektiv lidelse til et lille område af hjernen kaldet den dorsale raphe nucleus.(bionyt.dk/163/NyForskn. 940 ).

              • Forskere har fundet, at høre stemmer og se ting (at andre ikke kan) indvirkninger omkring 5 procent af den almindelige befolkning på et eller andet tidspunkt i deres liv.(bionyt.dk/163/NyForskn. 37 ).

              • Masse skyderier i hænderne på sindsforvirret enspændere – som dem i Aurora, Colorado .; Santa Barbara, Californien, og Newtown, Conn -.. Forevige en almindeligt holdt tro på, at psykisk sygdom udløser voldelige forbrydelser. Men en ny undersøgelse viser, at hallucinationer og vrangforestillinger forbundet med psykiatriske lidelser sjældent varsle aggressioner. (bionyt.dk/163/NyForskn. 828 ).

              • Epilepsipatienter gennemgår intrakraniel overvågning for beslaglæggelse lokalisering giver en fremragende model til at studere udledning mønstre af enkelte neuroner i mesiale temporallap under hukommelse opgaver. Dyremodeller har vist, at udledning mønstre af CA3 neuronale populationer påvirke udledningen af ??CA1 neuroner. Forskerne antager, at de menneskelige hippocampusneuroner har regionalt og timeligt specifikke og indbyrdes forbundne udledning mønstre, som bidrager til opgave specifik hukommelse dannelse og hentning.(bionyt.dk/163/NyForskn. 972 ).

              • Hvert år vil omkring 55.000 flere kvinder end mænd har et slagtilfælde. Længere livslængde, graviditeter og hormoner bidrager alle til forskellen, som gør sygdomme, der har tendens til at strejke kvinder oftere. Crunch tallene og math tilføjer op til flere slag for kvinder, hvilket gør det vigtigt for kvinder at overvåge deres risiko.(bionyt.dk/163/NyForskn. 952 ).

              • Forskere har identificeret den molekylære "lim", der bygger hjernen forbindelser, der holder visuelle billeder klar og stadig, selv som objekter eller dine øjne bevæger sig. Ved hjælp af musemodeller, forskerne viser, at billedstabilisering afhænger to proteiner, Contactin-4 og amyloidprecursorprotein, binding under fosterudviklingen.(bionyt.dk/163/NyForskn. 941 ).

              • En revolutionerende 'smart' sukkerrør Aktivering af synshandicappede til øjeblikkeligt at identificere venner og familie kunne snart være tilgængelige, takket være studerende på en britisk universitet. Den "Xplor" mobilitet sukkerrør bruger smartphone-teknologi til at genkende velkendte ansigter fra op til 10 meter væk. Stokken også GPS-funktionalitet til støtte navigation. (bionyt.dk/163/NyForskn. 890 ).

              • Forskere mener, at de har opdaget en abnormitet i den skizofrene hjerne, der kan være ansvarlig for mange af sygdommens symptomer og kunne give et mål lægemiddel til terapeutiske behandlinger. Skizofreni påvirker millioner af mennesker verden over, men årsagen til dets vidtrækkende symptomer forbliver stort set ukendt.(bionyt.dk/163/NyForskn. 933 ).

              • Forskere har givet en forklaring på, hvorfor mange mennesker med endog meget trivielle hovedskader, eller endda skader på andre dele af deres krop, erfaring lammende post-hjernerystelse lignende syndromer.(bionyt.dk/163/NyForskn. 882 ).

              • En kemisk i hjernen typisk forbundet med kognition, bevægelse og belønning-motivation opførsel – blandt andre – kan også spille en rolle i at fremme kroniske smerter, viser ny forskning. Den kemiske, dopamin, lægger op til mange vigtige hjernefunktioner, men de mekanismer, der forårsager den til at bidrage til kroniske smerter er mindre godt forstået.(bionyt.dk/163/NyForskn. 993 ).

              • Objekt anerkendelse – fastlæggelsen af, hvad objekter er hvor i et digitalt billede – er et centralt forskningsemne i computer vision. Forskere har nu vist, at, på vej til at lære at genkende scener, et nyt edb-system lærte også hvordan man genkender objekter.(bionyt.dk/163/NyForskn. 858 ).

              • En ny undersøgelse har identificeret en regulerende vej i naturlige dræberceller, som hæmmer deres modning og målsøgende adfærd. Naturlige dræberceller er en af ??kroppens første linjer til forsvar mod virus og kræft. Resultaterne kan føre til nye strategier for at øge naturlig-killer celle aktivitet mod kræft og virusinfektioner, siger forskere.(bionyt.dk/163/NyForskn. 1006 ).

              • Urinvejsinfektioner (UVI) er fælles, og udbredt antibiotikaresistens har ført til uopsættelige opfordringer til nye måder at bekæmpe dem. Forskere rapporterer, at en eksperimentel stof, der stabiliserer et protein kaldet HIF-1alpha beskytter humane blære celler og mus mod en større UTI patogener. Det stof kan i sidste ende give en terapeutisk alternativ eller supplement til standard antibiotisk behandling.(bionyt.dk/163/NyForskn. 1160 ).

              • Vores immunforsvar varierer med årstiderne, ifølge en undersøgelse, der kunne hjælpe med at forklare, hvorfor visse betingelser, såsom hjertesygdomme og leddegigt forværres om vinteren, mens folk har tendens til at være sundere i sommeren. Undersøgelsen viser, at aktiviteten af ??næsten en fjerdedel af vores gener (5136 ud af 22.822 gener testet) er forskellig alt efter den tid af året, med nogle mere aktive om vinteren og andre mere aktive om sommeren. Denne sæsonudsving påvirker også vores immunceller og sammensætningen af ??vores blod og fedtvæv (fedt).(bionyt.dk/163/NyForskn. 823 ).


              • Forskere 'vejet "Antarktis indlandsis hjælp gravitationelle satellitdata og fandt, at i løbet af det seneste årti, Antarktis massive iskappe mistet dobbelt så meget is i den vestlige del i forhold til, hvad den akkumulerede i øst. Deres konklusion – den sydlige kontinentets iskappe smelter stadig hurtigere.(bionyt.dk/163/NyForskn. 1130 ).

              • Den nyligt offentliggjorte Second Vurdering af klimaændringer for Østersøen Basin er et vigtigt bidrag til forståelsen af ??variationer i klimaet. Rapporten fanger også de væsentligste ændringer i den regionale klima i Kattegat og Østersøen områder hjem til 90 millioner mennesker. (bionyt.dk/163/NyForskn. 841 ).

              • Dyreliv biologer beskriver forholdene på havet løve rookeries på Kanaløerne, hvor unger der går sultne, fordi usædvanligt varmt vand langs Stillehavets kyst har gjort det vanskeligere for deres mødre for at finde føde.(bionyt.dk/163/NyForskn. 981 ).

              • Løg, en ydmyg rodfrugt, har vist sin styrke uden for den kulinariske verden – i en kunstig muskel oprettet fra løg celler. I modsætning til tidligere kunstige muskler, kan denne ene enten udvide eller trække sig sammen til at bøje i forskellige retninger afhængigt af den drivende spænding påtrykt. (bionyt.dk/163/NyForskn. 1051 ).

              • Fysikere og matematikere har gjort et væsentligt skridt i retning af at forene almen relativitet og kvantemekanik ved at forklare, hvordan rumtiden fremgår kvante entanglement i en mere fundamental teori.(bionyt.dk/163/NyForskn. 50 ).

              • Børn er mere tilbøjelige til at vise generende adfærd i familier, hvor faderen føler ikke understøttes af sin partner.(bionyt.dk/163/NyForskn. 965 ).

              • Mandlige jobansøgere, der opfattes at have et højt niveau af lederpotentiale er vurderet som en bedre beskæftigelse udsigten end en kvindelig ansøger med bevise lederskab track record. (bionyt.dk/163/NyForskn. 960 ).

              • En undersøgelse vurderede økonomiske afkast til tre sæson forlængelse metoder til jordbær produktion i Intermountain Vesten; kun høje tunneler, høje tunneler i forbindelse med lave tunneler og målrettet i jorden supplerende opvarmning. Høje tunneler forudsat nettoafkast på $ 1,943.57 eller $ 15,548.56 per hektar. Lave tunneler tilføjet inden for de høje tunneler resulterede i en positiv stigning i nettoafkast for én sort. Supplerende i jorden opvarmning øget nettoafkast med op til 50 procent for begge sorter. (bionyt.dk/163/NyForskn. 34 ).

              • En ny locator funktion på en eftersøgning og redning værktøj kan lokalisere et offer til inden for omkring fem fødder – sparer redningsfolk tid og øge chancerne for at finde overlevende.(bionyt.dk/163/NyForskn. 883 ).

              • For første gang har forskere afbildet torden, visuelt opfange lydbølgerne skabt af kunstigt udløst lyn. Ved at studere den akustiske effekt udstråles fra forskellige dele af lyn kanal, kan forskerne lære mere om oprindelsen af ??torden samt de energetiske processer i forbindelse med lynnedslag.(bionyt.dk/163/NyForskn. 1046 ).

              • Utallige forsknings- og selvhjælpsbøger hævder, at have mere sex vil føre til øget lykke, baseret på det fælles konstatering af, at dem, der har mere sex er også gladere. Forskere rapporterer nu, at blot at have mere sex ikke gjorde par gladere, dels fordi den øgede frekvens førte til et fald i ønsker for og nydelse af sex. (bionyt.dk/163/NyForskn. 870 ).

              • Forskere har opdaget en ny metode til at tune den lys-inducerede vibrationer af nanopartikler gennem mindre ændringer til den overflade, hvortil de er bundet. Forskningen kunne åbne dørene for nye anvendelser af fotonik spænder fra molekylær sensing til trådløs kommunikation.(bionyt.dk/163/NyForskn. 946 ).

              • Forskning sigter på at forbedre søgemaskiner efter at finde online selv-diagnose af sundhedsmæssige betingelser giver misvisende resultater, der kan gøre mere skade end gavn. (bionyt.dk/163/NyForskn. 1016 ).

              • Ortopædkirurger ser en epidemi af forreste korsbånd skader blandt unge atleter, og et stort antal patienter, der har kirurgi for at rekonstruere en iturevne ACL gennemgå en anden knæ operation senere, ifølge en undersøgelse. (bionyt.dk/163/NyForskn. 1107 ).

              • Forskere er et skridt tættere på at forstå de risikofaktorer forbundet med endometriose takket være en ny undersøgelse. En masse er stadig ukendt om, hvad der forårsager, og hvordan man effektivt at forebygge og behandle, endometriose. Imidlertid er mere nu kendt om hvad forværrer tilstanden: sædvæsken (en væsentlig bestanddel af sæd) forbedrer overlevelsen og væksten af ??endometriose læsioner har forskere opdaget.(bionyt.dk/163/NyForskn. 1108 ).

              • En sikker kirurgisk klip, der opløses, som absorberes af kroppen efter en vis periode, er skabt af forskere. Forventes kliniske anvendelse af dette klip, fordi det kan reducere antallet af postoperative komplikationer og minimere problemer forbundet med diagnostisk billeddannelse. (bionyt.dk/163/NyForskn. 1123 ).

              • Teknologi i fælles husstand befugtere kunne gøre det muligt den næste bølge af high-tech medicinsk billedbehandling og målrettet medicin, takket være en ny metode til at gøre bittesmå silikone mikrosfærer. Forskerne lavet silikone mikrokugler med en række egenskaber til forskellige applikationer, herunder farvet, fluorescerende og magnetiske kugler.(bionyt.dk/163/NyForskn. 985 ).

              • Nogle stoffer, når de gennemgår en proces kaldet "hurtig indfrysning" eller "underafkøling," forbliver i flydende form – selv ved temperaturer under frysepunktet. En ny undersøgelse er den første til at bryde ned reglerne for kompleks proces med krystallisering gennem hurtig afkøling. Sine resultater kan revolutionere leveringen af ??lægemidler i den menneskelige krop, hvilket giver en måde at "fryse" lægemidlerne på et optimalt tidspunkt og sted i kroppen.(bionyt.dk/163/NyForskn. 1004 ).

              • I en undersøgelse af næsten 26.000 modtagere af Tricare, militæret sundhedssystem, der tager statiner til at kontrollere deres kolesteroltal var 87 procent større sandsynlighed for at udvikle diabetes. Forskningen bekræfter tidligere resultater om sammenhængen mellem de vidt ordineret medicin og diabetes risiko. Men det er blandt de første til at vise sammenhængen i en relativt sund gruppe af mennesker. Undersøgelsen omfattede kun mennesker, der ved baseline var fri for hjertesygdomme, diabetes og andre alvorlige kroniske sygdomme.(bionyt.dk/163/NyForskn. 913 ).

              • Selvom folk ofte tænker på fordelene ved motion, kalorie begrænsning og vægttab som udskiftelige, fremgår det, at de alle kan tilbyde forskellige og kumulative fordele, når det kommer til at styre type 2-diabetes risiko.(bionyt.dk/163/NyForskn. 1001 ).

              • Forskere siger, at de har opdaget en årsag og virkning mellem kronisk blodsukker og afbrydelse af mitokondrier høj, kraftcentre, der skaber den metaboliske energi, der kører levende celler. Opdagelsen kaster lys på lang skjult tilslutning og de siger, i sidste ende kan føre til nye måder at forebygge og behandle diabetes. (bionyt.dk/163/NyForskn. 1038 ).

              • Udskiftning af daglige forbrug af en servering af en sukkerholdig drik med enten vand eller usødet te eller kaffe kan nedsætte risikoen for at udvikle diabetes med mellem 14 procent og 25 procent, konkluderer ny forskning.(bionyt.dk/163/NyForskn. 1131 ).

              • Selvom satserne for fedme blandt børn er steget i løbet af de sidste årtier, et stort flertal af forældrene opfatter deres børn som "om den rigtige vægt," ifølge ny forskning. Forfatterne mener, det er den første undersøgelse for at undersøge den manglende forandring over tid forældrenes opfattelse af deres førskole barnets vægt status. (bionyt.dk/163/NyForskn. 969 ).

              • Ved at ændre musegener at blokere et protein associeret med fedme, har forskerne forhindret fedt dannes omkring dyrenes indre organer, selv når dyrene spiser forkert kost. Undersøgelsen fandt, at disse gensplejsede mus også bevaret deres følsomhed over for insulin (normalt sløvet af fedme), på trods af at få vægt. (bionyt.dk/163/NyForskn. 988 ).

              • Fedme er et alvorligt sundhedsproblem rammer ca. en tredjedel af den voksne befolkning i USA. Fede personer har en øget risiko for diabetes og kardiovaskulære sygdomme, herunder hypertension. En nylig undersøgelse har identificeret enzymet ansvarlig for fedmerelateret hypertension – en konstatering, der kunne føre til nye behandlingsmuligheder.(bionyt.dk/163/NyForskn. 1040 ).

              • Nyt lys er blevet kastet på, hvorfor du, dine venner, naboer, og de fleste alle du kender en tendens til mellemmåltid om natten: nogle områder af hjernen ikke får den samme "fødevarer af høj" i aften. Undersøgelsen rapporterer også, at deltagerne var subjektivt mere optaget af mad om natten, selv om deres sult og "fyldningsgrad" niveauer var ligner andre tidspunkter af dagen.(bionyt.dk/163/NyForskn. 1042 ).

              • Forskere har perfektioneret en noninvasiv "chemogenetic" teknik, der giver dem mulighed for at slukke en bestemt adfærd hos mus – såsom grådig spise – og derefter tænde den igen. Metoden fungerer ved at målrette to forskellige celleoverfladereceptorer.(bionyt.dk/163/NyForskn. 1179 ).

              • Metaboliske komplikationer af fedme og overvægt, såsom type 2-diabetes, er en vigtig udfordring for folkesundheden. Forskerhold er lykkedes at belyse en del af de mekanismer, der er involveret i udviklingen af ??disse metaboliske komplikationer forbundet med fedme. (bionyt.dk/163/NyForskn. 943 ).

              • Visse regioner i USA er kendetegnet ved en højere forekomst af fedme, hvilket tyder på, at en persons socioøkonomiske, fysiske og sociale miljøer kan påvirke mulighederne for sunde vaner, der kan forhindre overskydende vægtøgning. Men hvad sker der, når folk flytter fra et kvarter til en anden?(bionyt.dk/163/NyForskn. 887 ).

              • En vigtig funktion af den humane placenta er at beskytte fosteret fra skadelige stoffer i moderens blod, såsom glucocorticoider eller toksiner. Placentale membranbundne transportproteiner, kendt som multiresistens proteiner, beskytter fostret ved at returnere uønskede materialer til den maternelle cirkulation. En undersøgelse rapporterer nu, at bakterie- og virusinfektioner differentielt påvirke disse transportproteiner i begyndelsen og slutningen af ??graviditeten, hvilket tyder på potentielle mekanismer underliggende infektionsrelaterede graviditet komplikationer såsom tidlig fødsel og føtal hjerne skader.(bionyt.dk/163/NyForskn. 892 ).

              • Anekdotiske beretninger om ammende mødre har længe foreslået, at give mælk er meget lettere i anden og efterfølgende graviditeter, sammenlignet med en første graviditet. Nu, forskerne kan forklare hvorfor. Deres arbejde viser brystkirtlen danner en langtidshukommelse af graviditeten, som primtal det at reagere på de hormonelle forandringer, der annoncere efterfølgende graviditeter.(bionyt.dk/163/NyForskn. 936 ).

              • Et langvarigt mysterium om oprindelsen af ??en af ??de celletyper, der udgør ovariet er blevet løst ved forskere. Holdet også opdaget, hvordan æggestokkene celler deler oplysninger under udviklingen af ??en æggestokkene follicle, som holder modning ægget.(bionyt.dk/163/NyForskn. 971 ).

              • En ny undersøgelse har konstateret, at når en forventer mor får mere vægt end anbefalet, ikke udøver eller ryger under graviditeten, sandsynligheden for, at hendes barn vil være overvægtige eller fede i en alder af otte skarpt stiger. (bionyt.dk/163/NyForskn. 982 ).

              • I mere end et århundrede har den videnskabelige forståelse af matrotrophy af et embryo udvikle inde i en mors krop kommer fra hvirveldyr. Denne fremgangsmåde blev anset for at være sjældne blandt de andre 33 eller så store grupper eller phyla af dyr. Men en ny stor undersøgelse rapporterer, at matrotrophy har udviklet sig i mindst 21 af 34 dyr phyla. (bionyt.dk/163/NyForskn. 1161 ).

              • Det er fortsat uklart, om screening for asymptomatisk bakteriuri hos gravide kvinder forårsager mere gavn eller skade. Resultaterne af undersøgelser fra 1960'erne ikke finder anvendelse på den nuværende situation, korrekturlæsere sige.(bionyt.dk/163/NyForskn. 1188 ).

              • Børn, der gennemgår hjerteoperation er bedre stillet modtage friske hele blodtransfusioner fra en enkelt donor, i stedet for at modtage komponent blod fra flere donorer. Begrænsning donor eksponeringer reducerer patienternes risiko for komplikationer, forskning viser.(bionyt.dk/163/NyForskn. 970 ).

              • Bærbar E-hud, der kan måle puls og blodtryk, og papir diagnostiske maskiner på størrelse med et kreditkort, der kan give øjeblikkelige aflæsninger på blod- og spytprøver er to nye bio-sensing teknologi. Biosensorer kan registrere og analysere data for at give patienterne oplysninger om deres puls og blodtryk, blodsukker og hormon niveauer, og selv teste, om de er smittet med antibiotikaresistente bakterier. Denne afsløring teknologi er et skridt fremad i personlig medicin, der giver patienterne realtid oplysninger om, hvordan deres kroppe fungerer og foreslå egnede behandlinger.(bionyt.dk/163/NyForskn. 848 ).

              • Akut nyreskade kan være en alvorlig komplikation efter hjertekirurgi. Patienter, der fik dexamethason under hjerteoperation havde omkring en 2,5-gange lavere risiko for at udvikle nyresvigt kræver dialyse sammenlignet med dem, der modtager placebo, konkluderer forskning. De største fordele ved dexamethason blev set hos patienter med allerede eksisterende fremskreden kronisk nyresygdom. (bionyt.dk/163/NyForskn. 896 ).

              • En ny mekanisme til regulering af blodtrykket er blevet opdaget af videnskabsfolk. Undersøgelsen viser, at blodtrykket kan falde drastisk, hvis proteinet ERAP1 frigives fra cellerne og ind i blodbanen.(bionyt.dk/163/NyForskn. 937 ).

              • Forskere har kombineret atomic force mikroskopi og massespektrometri i ét instrument, der kan undersøge en polymer prøve i tre dimensioner og overlay oplysninger om topografi dens overflade, atomar skala mekaniske opførsel af bulkprøven, og under overfladen kemi. (bionyt.dk/163/NyForskn. 1086 ).

              • Virkelig biokompatible alginat hydrogel er udviklet En roman, der kan syntetiseres ved anvendelse "klik kemi" i retning af bedre levering af lægemidler, vækstfaktorer og levende celler til biomedicinske anvendelser. Gelen dannes ved anvendelse af kemiske tværbindende strategier, der tillader ingeniører til at indeslutte celler eller molekyler inde i gelen uden at beskadige dem eller gøre dem inaktive, forskere rapport. (bionyt.dk/163/NyForskn. 1105 ).

              • En ny kemisk reaktion, der har potentiale til at lette søgningen efter lægemidler er blevet afsløret af forskere. Organisk syntese er en videnskabelig disciplin central for lægemiddelforskning proces, der er fokuseret på at opbygge nye kulstof-baserede molekyler, der kan påvirke biologi – for eksempel, målretning og ødelægge kræftceller. I undersøgelsen, beskriver forfatterne en ny kemisk reaktion, der omdanner simple udgangsmaterialer til arkitektonisk komplekse molekyler (en samling af atomer bundet til hinanden) kaldes "decalins" i et enkelt trin.(bionyt.dk/163/NyForskn. 850 ).

              • Deltagelse i en ni-ugers træningsprogram, herunder fremkaldelse af afslapning svar haft en betydelig indvirkning på kliniske symptomer på gastrointestinale lidelser irritabel tyktarm og inflammatorisk tarmsygdom og på ekspressionen af ??gener relateret til inflammation og kroppens reaktion på stress.(bionyt.dk/163/NyForskn. 1055 ).

              • Voksne, der oplevede flere episoder i barndommen mishandling var mere end to gange så der kan få problemer med at sove, end deres kolleger, der ikke var mishandling under barndommen, ifølge en ny undersøgelse.(bionyt.dk/163/NyForskn. 1034 ).

              • Forskere har fundet ved hjælp af dyremodeller, at den nye rekreative narkotika alpha-PVP ("flakka") synes tilsvarende potent som et nydelsesmiddel, og derfor så vanedannende, som dets kemiske fætter MDPV ("badesalt").(bionyt.dk/163/NyForskn. 894 ).

              • Meget gerne en finger efterlader sin egen unikke print hjælp til at identificere en person, forskerne nu opdager, at kraniebrud forlade visse underskrifter, der kan hjælpe efterforskerne bedre afgøre, hvad der forårsagede skaden. (bionyt.dk/163/NyForskn. 907 ).

              • USA udgør mindre end fem procent af verdens befolkning, men forbruger 80 procent af det globale opioid udbud og cirka 99 procent af al hydrocodon – den mest almindeligt ordinerede opioid i verden.(bionyt.dk/163/NyForskn. 908 ).

              • Selv om brugen af ??cannabis som et lægemiddel er i stærk fremgang, må vi ikke glemme, at fritid forbrug – for eksempel, rygning weed – kan forårsage akutte og kroniske skader. Disse omfatter panikanfald, nedsat koordination af bevægelser, og kvalme, som forskere viser. Symptomerne afhænger af patientens alder, mængden af ??lægemidlet, der forbruges, og hyppigheden af ??stofmisbrug.(bionyt.dk/163/NyForskn. 1073 ).

              • Den nyligt udviklede Compact Light Source (CLS) – en kommerciel røntgenkilde – muliggør computer tomografi scanninger der viser flere detaljer end rutinemæssige scanninger udføres på sygehusene i dag. Den nye teknologi kan snart bruges i prækliniske studier og hjælpe forskerne til bedre at forstå kræft og andre sygdomme. (bionyt.dk/163/NyForskn. 1037 ).

              • Barndom udsættelse for ioniserende stråling øger levetiden malignitet risiko, men et hold af forskere har fundet, at med blot en lille smule af uddannelse, at risikoen kan reduceres betydeligt. I øjeblikket op til 40% af computertomografi eller CT, er scanninger bestilles (for alle) unødigt.(bionyt.dk/163/NyForskn. 865 ).

              • Neuroscientists har vedhæftet lys-sensing protein rhodopsin til opioid receptor dele for at aktivere receptoren pathways under anvendelse af lys fra en laser fiber-optisk enhed. De påvirket også adfærden af ??mus ved hjælp af lys, i stedet for medicin, for at aktivere belønning respons. Når en opioidreceptor udsættes for et smertestillende lægemiddel, initierer det aktivitet i specifikke kemiske veje i hjernen og rygmarven. Og når forskerne skinnede lys på de receptorer, indeholdt rhodopsin blev de samme cellulære veje aktiveret. Neuroner i den del af hjernen frigivelse kemikalier såsom dopamin, der skaber en følelse af eufori.(bionyt.dk/163/NyForskn. 1177 ).

              • Medikamenter har længe været anvendt til behandling af smerte forårsaget af skade eller kroniske tilstande. Desværre er de fleste er kortsigtede rettelser eller forårsage bivirkninger, som begrænser deres anvendelse. Forskere har opdaget en ny forbindelse, som giver længere varig smertestillende effekter, og viser lovende som et alternativ til de nuværende anæstetika.(bionyt.dk/163/NyForskn. 928 ).

              • Øvelse til at styrke hoftebøjer muskler kan øge hvor langt nogle patienter kan gå uden kalv smerter. Ganganalyse afslører, at folk med tilstoppede ben arterier bruger lægmuskler at kompensere for svaghed i visse hofte muskler.(bionyt.dk/163/NyForskn. 902 ).

              • Transseksuelle og ikke-transseksuelle lesbisk, bøsser og biseksuelle studerende er i større risiko for spiseforstyrrelser, finder en ny undersøgelse. Undersøgelsen anvendte data fra American College Health Association-National College Health Assessment, en undersøgelse af 289.024 studerende fra 223 amerikanske universiteter. Forskerne fandt, at satserne for selvrapporterede spiseforstyrrelser var højest i transseksuelle. Heteroseksuelle mænd havde de laveste priser. (bionyt.dk/163/NyForskn. 825 ).

              • Et klinisk forsøg for patienter med degenerative øjensygdomme er den første til at teste sikkerheden i en embryonale stamceller terapi for mennesker af asiatisk afstamning. Undersøgelsen, der fulgte fire individer i et år efter, at de blev behandlet med embryonale stamceller-afledte retinale pigment epitelceller for makuladegeneration, observeret nogen alvorlige bivirkninger (tumor vækst eller andre uventede virkninger) relateret til behandlingen.(bionyt.dk/163/NyForskn. 1171 ).

              • Stamceller, der har potentialet til at blive til en form for celle, tilbyder den forjættende mulighed for at skabe nye væv til orgel udskiftninger, slagtilfælde ofre og patienter af mange andre sygdomme. Nu har videnskabsmand afsløret detaljer om stamceller vækst, som kunne hjælpe med at forbedre regenerative behandlinger.(bionyt.dk/163/NyForskn. 1178 ).

              • Ny forskning viser, hvordan en enkelt vækstfaktorreceptor protein programmer hele genomet. Undersøgelsen dokumenterer, at det hele begynder med en enkelt "master" vækstfaktor receptor, der regulerer hele genomet. (bionyt.dk/163/NyForskn. 867 ).

              • Forskere har opdaget en ny type stamcelle, der potentielt generere modne, funktionelle væv. De rapporterer anvende disse nye stamceller til at udvikle den første pålidelig metode til at integrere humane stamceller til ikke-levedygtige museembryoer i et laboratorium fad på en sådan måde at de humane celler begyndte at differentiere til den tidlige udviklingsfase væv.(bionyt.dk/163/NyForskn. 989 ).

              • Medicinske forskere har udviklet en ny computerbaseret detektion system til akut slagtilfælde ved hjælp af computer intelligens-teknologi. Påvisningen nøjagtighed er 90%, hvilket er lige så høj som den, der udføres af fagfolk, men på et meget reduceret tid fra 10-15 minutter til 3 minutter.(bionyt.dk/163/NyForskn. 824 ).

              • Mennesker med hjerne blødninger er mere tilbøjelige til at overleve, hvis de behandles på et omfattende slag center. Omfattende slagtilfælde centre har det udstyr og personale til at behandle de mest alvorlige slag, herunder neurologisk intensivbehandling og 24-timers tilgængelighed af neurokirurger.(bionyt.dk/163/NyForskn. 967 ).

              • For at udføre deres opgaver, proteiner nødt til at flytte. Forskere har udviklet en ny teknik til at studere bevægelser i proteiner med hidtil uset præcision. Fremgangsmåden, der er baseret på NMR, fryser proteiner ned til immobilitet, derefter langsomt opvarmer dem til 'vække dem' og genstart bevægelser individuelt og i rækkefølge, hvilket giver en slow-motion billede af virkelige forhold.(bionyt.dk/163/NyForskn. 1152 ).

              • Have en regelmæssig sengetid rutine er forbundet med bedre søvn hos små børn op til seks år, og den positive indvirkning på søvn stiger med sammenhængen i den natlige rutine, en multinational undersøgelse antyder.(bionyt.dk/163/NyForskn. 945 ).

              • Hos patienter med primær snorken eller mild OSA, oropharyngeal, eller mund og tunge, øvelser reducerede signifikant hyppigheden af ??snorken med 36 procent og samlet effekt på snorken med 59 procent, konkluderer en undersøgelse. (bionyt.dk/163/NyForskn. 935 ).

              • Forskellen mellem liv og død på operationsstuen, på slagmarken eller under en politi shootout kommer ofte ned til evnen til at tilpasse sig det uventede. Søvnmangel kan gøre det vanskeligt at gøre det, ifølge en undersøgelse, der for første gang skabt et laboratorium eksperiment, der simulerer, hvordan søvn tab påvirker kritiske aspekter af beslutningsprocessen i high-stakes, virkelige verden situationer. (bionyt.dk/163/NyForskn. 901 ).

              • Telemedicin er i hastig vækst, men der er relativt lidt forskning om kvaliteten af ??sådanne tjenester. En ny undersøgelse fastslår, at patienter, der behandles for en akut luftvejsinfektion af en læge på en telefon eller live video er så tilbøjelige til at blive ordineret et antibiotikum som patienter, der behandles af en læge ansigt til ansigt. Rapporten er den første til at vurdere kvaliteten af ??direkte-til-forbruger telemedicin i forhold til in-person pleje for fælles akutte luftvejsinfektioner.(bionyt.dk/163/NyForskn. 42 ).

              • Hvor sikkert er, at robotten gør din operation? Forskere let hacket en næste generation teleoperated kirurgiske robot til at teste, hvor let et ondsindet angreb kunne kapre fjernt-kontrollerede aktiviteter i fremtiden og til at tilbyde sikkerhedsløsninger.(bionyt.dk/163/NyForskn. 911 ).

              • Ingen racemæssige eller etniske forskelle er blevet fundet blandt patienter, der deltog i en Blood and Marrow Transplantation (BMT) Program. Procentdelen af ??afrikanske amerikanere, der blev henvist til transplantation var 7%, og indbringelsen sats for andre mindretal racer / etniciteter var 2,5%. Disse andele direkte sammenligne med den generelle vestlige New York befolkning, som består af 8% afroamerikanere og 2% andre racemæssige / etniske minoriteter. (bionyt.dk/163/NyForskn. 874 ).

              • Arginin, en fælles aminosyre findes naturligt i fødevarer, nedbryder plak, som kunne hjælpe millioner af mennesker undgår hulrum og tandkødssygdomme, forskere har opdaget.(bionyt.dk/163/NyForskn. 927 ).

              • En ny undersøgelse viser, at det er muligt at anvende et billeddannende teknik kaldet cryo-elektronmikroskopi for at se, i nær-atomare detaljer, arkitekturen af ??et metabolisk enzym bundet til et lægemiddel, som blokerer dets aktivitet. Dette forskud giver en ny vej til at løse molekylære strukturer, der kan revolutionere lægemiddeludvikling, bemærkede forskerne.(bionyt.dk/163/NyForskn. 918 ).

              • Høj opløsning billeddannelse af planteceller er vigtig i mange plante undersøgelser, og den mest almindeligt anvendte metode er scanning elektronmikroskopi (SEM). Men SEM kan have begrænsninger, herunder skader på materiale under prøveforberedelse og høj udstyr omkostninger. Forskere har udviklet en optisk sektionering-3-D rekonstruktion metoden under anvendelse af en forbindelse fluorescens lysmikroskop. Den nye metode er enklere og mere omkostningseffektivt end SEM. (bionyt.dk/163/NyForskn. 1134 ).

              • Et team af neuroforskere og bioengineers har skabt en miniature, fiberoptisk mikroskop designet til at peer dybt inde i en levende hjerne. Laser-scanning mikroskop, en prototype, som vil blive yderligere raffineret, bruger fiber-optik og en lille electrowetting linse. Sammenlignet med andre små med fokus linser, det er hurtigt og ikke følsom over for bevægelse. Dette gør det muligt pålideligt at fokusere på levende væv.(bionyt.dk/163/NyForskn. 838 ).

              • En ny undersøgelse tyder på, at engagere sig i lav intensitet aktiviteter såsom stående kan ikke være nok til at opveje de sundhedsmæssige risici for at sidde i lange perioder. På den lyse side, tilføje to minutter Walking hver time til din rutine bare kunne gøre det trick. (bionyt.dk/163/NyForskn. 1140 ).

              • Forskere har udviklet en billig teknik kaldet "microcombing 'for at tilpasse kulstof-nanorør (CNTs), som kan bruges til at skabe store, rene CNT film, der er stærkere end nogen tidligere sådanne film. Teknikken forbedrer også den elektriske ledningsevne, der gør disse film attraktiv til anvendelse i elektroniske og rumfart. (bionyt.dk/163/NyForskn. 1069 ).

              • Generne og veje, at når ændret, kan forårsage osteosarkom er blevet identificeret af forskere ved hjælp af nye modeller. Oplysningerne kan bruges til bedre mål behandlinger for den ofte dødelige form for kræft. (bionyt.dk/163/NyForskn. 32 ).

              • Ovariecancerceller kan låse ind overlevelse mode og undgå at blive ødelagt af kemoterapi, rapporterer en international undersøgelse. Forskningen anvendes hel genomsekventering at analysere tumor DNA-prøver fra 91 patienter med high-grade serøs ovariecancer (HGSC). (bionyt.dk/163/NyForskn. 22 ).

              • Chagas sygdom, forårsaget af Trypanosoma cruzi parasitten og transmitteres af insekter i Latinamerika er blandt de mest almindelige tropesygdomme, og indtil videre uden en effektiv vaccine. En ny undersøgelse viser nu, at en kandidat-vaccine kan inducere langvarig immunitet mod parasitten hos mus.(bionyt.dk/163/NyForskn. 920 ).

              • Ved at øge stivheden af ??erytrocytter smittet med den kausale agent for malaria, Viagra favoriserer deres afskaffelse fra blodcirkulationen og kan derfor reducere overførslen af ??parasitten fra mennesker til myg. Denne overraskende opdagelse kan føre til en behandling for at reducere spredningen af ??malaria inden for en population.(bionyt.dk/163/NyForskn. 910 ).

              • Med millenniumudviklingsmålene oprettet af FN i 2000 kommer til en ende i 2015, og de nye udviklingsmålene Bæredygtige nu i værkerne at etablere et sæt af mål for den fremtidige internationale udvikling, har eksperter udviklet et nyt værktøj til at vise hvorfor oversete tropiske sygdomme, de mest almindelige infektioner i verdens fattige, bør være en væsentlig bestanddel af disse mål.(bionyt.dk/163/NyForskn. 1155 ).

              • En ny mobiltelefon mikroskop, der bruger video til automatisk at detektere og kvantificere infektion med parasitiske orme i en dråbe blod er blevet udviklet af forskere. Denne næste generation af CellScope teknologi kan hjælpe med at genoplive bestræbelserne på at udrydde invaliderende sygdomme i Afrika ved at give vigtige oplysninger om sundhed udbydere på området. (bionyt.dk/163/NyForskn. 976 ).

              • Forskere har identificeret et protein på overfladen af ??humane røde blodlegemer, der fungerer som en væsentlig indgang for invasion af malariaparasitten. Denne opdagelse åbner op for en lovende ny vej til udvikling af terapier til behandling og forebyggelse af malaria.(bionyt.dk/163/NyForskn. 897 ).

              • En undersøgelse af de bedste måder at strukturere ens fakturering planer siger, at smarte virksomheder bør sætte dem op, så kunderne får penge tilbage i slutningen af ??udtrykket. Ikke alene skal de tror, ??de foretrækker at betale lidt mere hver måned for at sikre, at de får denne restitution senere, men efter at have oplevet en refusion, de er mere tilfredse og mere loyale.(bionyt.dk/163/NyForskn. 964 ).

              • Forskere har fremstillet halogenid organisk-uorganisk hybrid perovskit felteffekttransistorer og måle deres elektriske egenskaber ved stuetemperatur for første gang. Hybrid perovskitter er en familie af krystallinske materialer, der holder meget lovende i ren energi verden. (bionyt.dk/163/NyForskn. 1062 ).

              • Udviklingen af ??en innovativ teknologi, der muliggør overvågning af telomerer på celleniveau i planter er blevet beskrevet i en ny artikel. Teknikken gør det muligt at påvise, for første gang, den rolle, som disse strukturer i planternes udvikling og levetiden af ??planter spilles. (bionyt.dk/163/NyForskn. 1172 ).

              • Forskere har formået at skabe en ny "hvisker galleri 'effekt for elektroner i et ark graphene – hvilket gør det muligt præcist at styre en region, der afspejler elektroner i materialet. De siger udførelsen kunne give en grundlæggende byggesten for nye former for elektroniske linser, samt kvante-baserede enheder, der kombinerer elektronik og optik.(bionyt.dk/163/NyForskn. 915 ).

              • Forskere har fundet en måde at styre varmen formering i fotoniske nanostørrelse enheder, som vil blive brugt til højhastigheds kommunikation og kvante informationsteknologi.(bionyt.dk/163/NyForskn. 949 ).

              • Forskere har eksperimentelt identificeret en punktlignende monopol på en kvante felt for første gang. Den opdagelse givesscientists indsigt i monopol magnet, en elementarpartikel, som de mener, der findes, men har endnu ikke set. (bionyt.dk/163/NyForskn. 1159 ).

              • I hvad der kan være den største undersøgelse nogensinde foretaget på ændringer i amerikanernes religiøse engagement, har forskere konstateret, at Millennials er de mindst religiøse generation af de sidste seks årtier, og muligvis i nationens historie. (bionyt.dk/163/NyForskn. 36 ).

              • Hvad hvis et nyt materiale ville give mulighed for udvikling af en "blød robot", der kunne omkonfigurere sin egen form og bevæger sig ved hjælp af sin egen internt oparbejdet magt?(bionyt.dk/163/NyForskn. 1064 ).

              • Robotter en dag vil give enorme fordele for samfundet, såsom i eftersøgnings- og redningsopgaver og lægge ud skovbrande – men ikke før de kan lære at holde arbejder, hvis de bliver beskadiget. En ny artikel viser, hvordan man laver robotter automatisk komme fra skade på mindre end to minutter.(bionyt.dk/163/NyForskn. 26 ).

              • For det sidste årti, har forskerne indsat i stigende grad i stand undersøiske robotter til at kortlægge og overvåge lommer af havet for at spore sundhed fiskeriet, og syn marine habitater og arter. Generelt er sådanne robotter er effektive til at udføre opgaver, lavt niveau, specifikt tildelt dem af menneskelige ingeniører – en kedelig og tidskrævende proces for ingeniørerne. Nu er en ny programmering tilgang giver robotter flere "kognitive" kapaciteter, så mennesker til at angive mål på højt niveau, mens en robot udfører højt niveau beslutningsprocesser at finde ud af at nå disse mål. (bionyt.dk/163/NyForskn. 868 ).

              • Rotter har mere hjerte end du måske tror. Når man er ved at drukne, vil en anden sat ud en hjælpende pote at redde sin makker. Dette gælder især for rotter, der tidligere har haft en vandig nær-død oplevelse, siger forskere.(bionyt.dk/163/NyForskn. 832 ).


              • En ny undersøgelse viser, at perovskit materialer – superefficient krystalstrukturer, der for nylig taget det videnskabelige samfund med storm – indeholder fejl, der kan manipuleret til at forbedre solceller og andre enheder yderligere. (bionyt.dk/163/NyForskn. 1146 ).

              • En ny molekylær mekanisme, hvorved humane celler beskytter deres genom fra de skadelige virkninger af UV-stråling er blevet opdaget af forskere. NONO er ??et multifunktionelt protein involveret i melanom udvikling og progression, i det cellulære respons på UV stråling.(bionyt.dk/163/NyForskn. 1165 ).

              • Nuværende amerikanske sundhedspolitik kræver Medicaid støttemodtagere vente 30 dage før tubal sterilisering. Obstetrik / gynækologi eksperter hævder, at dette krænker sundhedspleje retfærdighed som elektiv tubal sterilisation er let tilgængelige for kvinder med en privat kilde til betaling. De opfordrer fødselslæger at slå til lyd for forandring til at fjerne sundhedspleje uretfærdighed i kvinders adgang til elektiv tubal sterilisation. (bionyt.dk/163/NyForskn. 895 ).

              • En masse hårdt arbejde, praksis og engagement kan hjælpe dig forme et godt muskuløs krop, men anabolske steroider vil få dig der meget hurtigere. Hvad vil det koste dig, alligevel? Den korte side af den lange historie om denne forskningsbaserede konklusion er: Brug ikke steroider. (bionyt.dk/163/NyForskn. 950 ).

              • Mennesker med PTSD kan også være i risiko for accelereret ældning eller for tidlig ældning, forskning antyder. Forskerne bemærkede, at der ikke har været en anden undersøgelse, der forbinder PTSD, en psykisk lidelse uden etablerede genetiske grundlag, til en grundlæggende biologisk proces, såsom aldring. (bionyt.dk/163/NyForskn. 893 ).

              • Forskere har fundet en måde at gøre jetbrændstof fra en fælles sort svamp findes i rådnende blade, jord og rådnende frugt. Forskerne håber, at processen fører til økonomisk rentabel produktion af luftfart biobrændstoffer i de næste fem år.(bionyt.dk/163/NyForskn. 1019 ).


              • En simpel kemisk forbindelse dræber flere store svampe, der påvirker menneskers sundhed, rapporterer forskerne. Stoffet kan også have applikationer til svampesygdomme, der påvirker planter hvede og ris.(bionyt.dk/163/NyForskn. 1166 ).

              • Hvis forbrugerne har deres måde, vil selvstændige køre biler muligt for forældrene at holde strammere tøjler på teen bilister. En ny undersøgelse viser, at folk er trygt ind for at sætte forældrekontrol i højteknologiske biler i fremtiden. Tusind mennesker, i alderen 18 til 70, blev adspurgte at lære, hvilke frihedselskende spolere attribut, de anså for de vigtigste. (bionyt.dk/163/NyForskn. 866 ).

              • Forestil dig en batteridrevet fly, der har 10-motorer, og kan tage ud som en helikopter og flyve effektivt som et fly. Det er et begreb, der er udviklet af NASA forskere kaldet Greased Lightning eller GL-10.(bionyt.dk/163/NyForskn. 1026 ).

              • Fortæl dit barn eller ægtefælle, hvad de kan spise og ikke, hvad de ikke kan, eksperter rådgive. Fortæller dit barn til at spise et æble, så de forblive sunde vil fungere bedre end at fortælle dem ikke at spise cookie, fordi det vil gøre dem fedt. En ny opdagelse viser, at "Do not" meddelelser fungerer ikke for de fleste af os. (bionyt.dk/163/NyForskn. 14 ).

              • Ny forskning har vist, at børn, der viser stigende niveauer af uopmærksomhed i en alder af syv er i risiko for dårligere akademiske resultater i deres GCSE eksamen (UK).(bionyt.dk/163/NyForskn. 1144 ).

              • Den rolle, teknologien spiller i de videregående uddannelser er blevet undersøgt af efterforskere, hvis rapporten giver trin, universiteter morgendagens kan tage for at understøtte elevernes læring. Undersøgelsen understøtter tidligere offentliggjorte forskning, der har fundet online lære at være lige så eller mere effektive end in-person instruktion. Den nye undersøgelse,, dykker dog yderligere ved at undersøge udviklingen af ??læring i digitale rum, herunder forskellige tilgange til credentialing og vurdering uden for traditionelle karakterskala og diplom.(bionyt.dk/163/NyForskn. 1110 ).

              • Ifølge den klassiske fysik, universet har en tendens til ligevægt, men det samme gælder ikke for kvantesystemer, som er bestemt til at skifte konstant mellem forskellige konfigurationer uden nogensinde at finde fred. Et teoretisk studie illustrerer dette dramatisk forskel, og forklarer, at for at blive beskrevet korrekt endimensionale kvantesystemer bør opfattes som defineres på diskrete punkter i rummet. (bionyt.dk/163/NyForskn. 38 ).

              • En ny indeks viser, hvilke lande der er førende i at forbedre adgangen til vand og sanitet for deres borgere. Afrika syd for Sahara lande, herunder Mali, Sydafrika, og Etiopien er også blandt de bedste i hele verden på trods af beskedne ressourcer.(bionyt.dk/163/NyForskn. 851 ).

              • En ny undersøgelse undersøgte aggressiv adfærd mellem individer spiller spil kooperativt, konkurrencedygtig og af sig selv. Det synes at spille videospil kooperativt med andre kan føre til udbredt fordele ved at gøre spillere tror nyttige adfærd er værdifulde og hverdagskost.(bionyt.dk/163/NyForskn. 875 ).

              • Virus, ligesom bakterier, kan være vigtige gavnlige mikrober i menneskers sundhed og i landbruget, siger forskerne, efter en gennemgang af den nuværende litteratur om gavnlige vira. (bionyt.dk/163/NyForskn. 1128 ).

              • Sundhedsarbejdere nu have en hurtig måde til at påvise tilstedeværelsen af ??chikungunya (CHIKV) virus inden for en time, snarere end at vente på resultaterne af laboratorietest, der tager dage eller endda uger, forskerne rapporterer. (bionyt.dk/163/NyForskn. 821 ).

              • Forskere rapporterer en case, hvori levedygtige Ebola-virus var til stede i øjets kammervand – en klar væske i den forreste del af øjet, mellem linsen og hornhinden – 10 uger efter viruset ikke længere var påviselig i patientens blod. (bionyt.dk/163/NyForskn. 904 ).

              • Den vestafrikanske Ebola-epidemien har blusse op igen interesse i global sundhedssikkerhed, men det har også fremhævet en bekymrende mangel på politisk vilje til folkesundheden, og det er langt fra klart, om krisen vil være nok til at forynge global sundhedssikkerhed, siger ledende global sundhed eksperter. (bionyt.dk/163/NyForskn. 929 ).

              • I årtier har talrige forskningsarbejder identificeret strukturerne af de fleste EBOV indkodede proteiner undtagen to, L-protein og nukleoprotein (NP), på grund af de vanskeligheder, de præsenterer i udtrykket, rensning og krystallisation proces. Nylig har forskere konstateret strukturen af ??EBOV NP kernedomænet. (bionyt.dk/163/NyForskn. 1003 ).

              • Et æg er mange ting. Det er en alsidig mad, men også en effektiv kilde til bioaktive stoffer. En forsker har opdaget, at fraktioner isoleret fra den ovomucin protein i æggehvide kan hæmme virus vækst.(bionyt.dk/163/NyForskn. 888 ).

              • Populariteten af ??bambus landskabspleje kunne øge udbredelsen af ??hantavirus, siger forskerne, med anlæggets frodig frøproduktion skabe en befolkning boom blandt frø-spise hjorte mus, der bærer sygdommen.(bionyt.dk/163/NyForskn. 906 ).

              • Patienter med kronisk hepatitis C-virus genotype 1-infektion og med eller uden cirrose opnået høje vedvarende virologisk respons efter 12 ugers behandling med en kombination af de direkte virkende-antivirale lægemidler daclatasvir, asunaprevir og beclabuvir, rapporterer forskerne.(bionyt.dk/163/NyForskn. 1049 ).

              • Hepatitis C patienter, der venter på en levertransplantation eller har afsluttet en er en vanskelig gruppe at helbrede, fordi hepatitis C kan komme tilbage efter transplantation. En nylig undersøgelse viste, at en stor del af disse patienter kan helbredes med en mundtlig regime daclatasvir, sofosbuvir og ribavirin. Behandling var veltolereret med få alvorlige bivirkninger.(bionyt.dk/163/NyForskn. 1163 ).

              • Nyt papir og fleksible polymersubstrater blev kombineret med specielle sensorer udstyr til hurtig og nøjagtig påvisning af HIV og andre patogener til point-of-care medicin i fjerntliggende områder, hvor der er minimal diagnostisk infrastruktur og mangel på uddannede medicinske teknikere.(bionyt.dk/163/NyForskn. 956 ).

              • Norovira, en gruppe af virus, der er ansvarlige for over 50 procent af den globale gastroenteritis tilfælde kan spredes ved luft op til flere meter fra en inficeret person ifølge en ny undersøgelse. Opdagelsen tyder på, at foranstaltninger, der anvendes på hospitaler under gastroenteritis udbrud kan være utilstrækkelige til effektivt at indeholde denne form for infektion. (bionyt.dk/163/NyForskn. 1186 ).

              • Humant papillomvirus (HPV) er en førende årsag til seksuelt overførte sygdomme, med mere end 70% af seksuelt aktive mennesker at få virussen mindst én gang i deres levetid. Vedvarende infektion med nogle HPV-stammer kan føre til livmoderhalskræft, den anden mest almindelige kræftform hos kvinder, samt til hovedet-og-hals og andre former for kræft og anogenitale vorter i både mænd og kvinder. (bionyt.dk/163/NyForskn. 849 ).

              • Visning voldelige nyheder begivenheder via sociale medier kan få folk til at opleve symptomer, der ligner post-traumatisk stress disorder (PTSD). (bionyt.dk/163/NyForskn. 962 ).

              • Bare vidne aggression eller anden dårlig opførsel på arbejdet kan påvirke vores velbefindende, men den rette støtte fra arbejdsgivere og kolleger kan begrænse konsekvenserne. (bionyt.dk/163/NyForskn. 973 ).

              • Faldet af verdens store planteædere, især i Afrika og dele af Asien, er at hæve spøgelse en »tom landskab" i nogle af de mest forskelligartede økosystemer på planeten. Mange bestande af dyr som næsehorn, zebraer, kameler, elefanter og tapirer er aftagende eller truet af udryddelse i græsarealer, savanner, ørkener og skove.(bionyt.dk/163/NyForskn. 1089 ).

              • Et internationalt hold af forskere har brugt fossile record i løbet af de sidste 23 millioner år at forudsige, hvilke marine dyr og økosystemer er i størst risiko for at uddø fra menneskets påvirkning. Forskerne fandt disse dyr og økosystemer mest truede overvejende i troperne. (bionyt.dk/163/NyForskn. 1153 ).

              • En multinational undersøgelse forsøgt at måle befolkningsudviklingen i arktiske havpattedyr og ændringer i deres levesteder, identificere mangler videnskabelige oplysninger, og give anbefalinger til bevarelse af arktiske havpattedyr i de kommende årtier.(bionyt.dk/163/NyForskn. 1168 ).

              • Folk kan tjekke lokale dyreliv, uanset hvor de er i verden med en ny app, der siger, hvad arter af dyr og planter kan være i nærheden.(bionyt.dk/163/NyForskn. 844 ).

              • I en undersøgelse, som sammenlignede tre steder i Dja Conservation Complex i Cameroun, Afrika, efterforskere fandt, at tilstedeværelsen af ??et fredet forskningsprojekt virker afskrækkende på chimpanse og gorilla krybskytter, og fællesskab bevidsthed og engagement i forskning fører til en øget værdi aber og intakte skove til lokale folk, hvilket begrænser jagt praksis. Resultaterne dokumenterer, at den blotte eksistens af forskningsprogrammer udøver en positiv indvirkning på bevarelsen af ??vilde dyr i deres naturlige levesteder.(bionyt.dk/163/NyForskn. 843 ).

              • En ny undersøgelse af virkningen af ??'drive-jagt "delfiner i Salomonøerne kaster et spotlight på den stigende sårbarhed af små hvaler i hele verden. Fra 1976 til 2013 blev mere end 15.000 delfiner dræbt af landsbyboere i Fanalei alene, hvor en enkelt delfin tand kan hente hvad der svarer til 70 cent – en stigning i værdi på fem gange bare i det sidste årti.(bionyt.dk/163/NyForskn. 961 ).

              • Evnen at nogle mennesker nødt til at bruge ekkoer at bestemme positionen af ??en ellers tavse objekt, på lignende måde at flagermus og delfiner, kræver god high-pitch hørelse på begge ører, viser ny forskning. Dette bygger på nyere forskning, der viste endegyldigt, at nogle seende og blinde kunne bruge ekkoer på denne måde. Hvad var ikke klart indtil nu var, hvor vigtig højfrekvent hørelse på begge ører er.(bionyt.dk/163/NyForskn. 891 ).

              • Flagermus flyve med betagende præcision, fordi deres vinger er udstyret med meget følsomme touch sensorer, celler, der reagerer på selv små ændringer i luftstrømmen, forskere demonstreret. (bionyt.dk/163/NyForskn. 1174 ).

              • Sådan beskytter dine kyllinger fra rovdyr? Byg en kuppel over dem! Der er enorm mangfoldighed blandt reder af fugle i reden placering, struktur, materialer, og mere, men vi ved meget lidt om de kræfter, der formede udviklingen i denne utrolige sort. En ny undersøgelse fastslår, at kuppelformede formet reder opstod som et resultat af arter overgangen til indlejring på jorden, hvor risikoen fra rovdyr er større.(bionyt.dk/163/NyForskn. 963 ).

              • Forskere bruger en bred vifte af bøjer og autonome undervandsfartøjer til at registrere og arkivere lyde fra havpattedyr og fiskearter i den vestlige Nordatlanten gennem en ny lytter netværk kaldet den amerikanske nordøstlige Passive Acoustic Sensing Network (NEPAN). Forskerne håber NEPAN bliver det første led i en omfattende lytning netværk, der ville strække sig langs hele den amerikanske østkyst, og i sidste ende til farvande omkring USA. (bionyt.dk/163/NyForskn. 1137 ).

              • Et nyt værktøj til indsamling væggelus til forskningsformål er blevet udviklet. Enheden er kraftig nok til at indsamle væggelus, men blide nok til at ikke at beskadige dem, forskerne rapporterer. (bionyt.dk/163/NyForskn. 822 ).

              • En ny undersøgelse viser, dårlig ernæring for honning bi larver fører til kompromitterede bestøvning evner som voksne bier. Dette er en mulig forbindelse til Colony Collapse Disorder (CCD). (bionyt.dk/163/NyForskn. 1157 ).

              • Når myrer gå på opdagelse i deres søgen efter mad, de ender med at vælge kollektive ruter, der passer statistiske fordelinger af sandsynlighed. Dette er blevet påvist af et team af matematikere, efter at analysere spor af en art af argentinske myre. Undersøgelser som denne kunne anvendes til at koordinere bevægelsen af ??mikro-robotter i rengøring forurenede områder for eksempel.(bionyt.dk/163/NyForskn. 842 ).

              • Forskere undersøgte fire frugtplantage gulv management systemer i en organisk æbleplantage og evalueret ukrudt, indhold jordens næringsstoffer, jordens fysiske forhold, æble udbytte, kvalitet og opbevaringsevne for hver. En sandwich system, der anvendes i løbet af hele året elimineret vegetativ dækning konkurrence, øget jord respiration, forbedret blad og frugt calcium indhold, og resulterede i moderat blade og frugt nitrogenindhold og træ reduktion vækst, samtidig med at producere god kvalitet æbler med høj opbevaringsevne, de rapporterer . (bionyt.dk/163/NyForskn. 49 ).

              • Som organismer alder, opstår et gradvist tab af cellulært protein kvalitetskontrol. Dette resulterer i øget produktion af toksiske protein klumper, såkaldte aggregater. Ved hjælp af en samlet tilgang, har forskere nu analyseret ændringer i proteinsammensætning under ældning. Resultaterne viser, at de mængder af proteiner undergår en alvorlig skift. Det kaster også nyt lys over oprindelsen og funktion proteinaggregater. (bionyt.dk/163/NyForskn. 879 ).

              • En undersøgelse binde aldringsprocessen til en forringelse af stramt emballerede bundter af cellulært DNA kan føre til fremgangsmåder til forebyggelse og behandling af aldersbetingede sygdomme såsom kræft, diabetes og Alzheimers sygdom, siger eksperter.(bionyt.dk/163/NyForskn. 1156 ).

              • En ny undersøgelse med fokus på insulin signalering afsløret overraskende genetisk diversitet på tværs af krybdyr, fugle og pattedyr. Forskere hidtil antaget processen forblev meget det samme i hele dyreriget, men ny forskning viser, at genetiske veje i krybdyr udviklet sig til at omfatte protein former, der ikke observeres i pattedyr.(bionyt.dk/163/NyForskn. 40 ).

              • En lovende ny terapeutisk tilgang til arvelig blindhed baseret på en teknologi kaldet "optogenetics« er at indføre lys-sensing proteiner ind i disse overlevende retinale celler, gøre dem til 'udskiftning fotoreceptorer «og dermed genoprette vision. Men flere faktorer begrænser mulighederne for en klinisk optogenetic terapi ved hjælp af traditionelle lysfølsomme proteiner, da de kræver unaturligt høje og potentielt skadelige lysintensiteter og ansætte en udenlandsk signalering mekanisme inden for målet retinale celler.(bionyt.dk/163/NyForskn. 917 ).

              • Forskere har fundet, at baicalein markant sænker trykket i øjet, og kan fungere som en helt naturlig behandling for glaukom.(bionyt.dk/163/NyForskn. 957 ).

              • Døve uddannelser undervisere bruger Swivl robotten i skolernes klasseværelser i en britisk først for læreruddannelse. Swivl er en robot drejeskive, hvorpå der er placeret en iPad eller anden tablet. Det er placeret i klasseværelset og vender til at følge folk taler. Den uploader derefter video til en sikker sky til streaming eller senere visning. (bionyt.dk/163/NyForskn. 826 ).

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.

Leave a Reply