Nyhed fra 22. juni 2005
Lægemiddel i USA godkendt til den sorte del af befolkningen.(3750) Den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, har for første gang godkendt et lægemiddel til en bestemt racebaseret befolkningsgruppe, afro-amerikanerne eller "de sorte". Lægemidlet, som kaldes BiDil, bruges til behandling ved hjertesvigt. Midlet gør det lettere for hjertet at pumpe blodet rundt i kroppen, idet blodkarrene afslappes.
Kina anklages for at gøre fugleinfluenzamedicin ubrugelig(3749)
I en artikel i The Washington Post beskrives, at kinesiske landmænd har anvendt lægemidlet amantadin mod fjerkræ, der trues af fugleinfluenza. Dette skulle være anbefalet fra officiel side, selv om det overtræder de internationale retningslinier for medicin til husdyr. Forskere siger, at den kinesiske praksis har gjort lægemidlet ineffektivt til at bekæmpe udbrud af fugleinfluenza blandt mennesker…
Malaria kan undgås med svampesporer(3747)
Ved at imprægnere overflader i hjemmet med specielle svampesporer kan man nedsætte antallet af malariamyg, som er i stand til at overføre malariaparasitten.
Mange steder er malariamyg blevet modstandsdygtige mod insektmidler, og derfor er der behov for nye bekæmpelsesmetoder. Forskere ved Imperial College London og Edinburgh universitet har påvist, at hvis malariamyg lever i et rum, som er sprøjtet med en olie, som indeholder specielle svampesporer, dør 90% af myggene efter 2 uger, og at kun 0,4% af de overlevende myg var bærer af parasitten mod normalt næsten 30%. Grunden til denne 80-ganges reduktion er, at en malariainficeret myg er mere følsom for svampeinfektion, som trænger ind i myggen via dens fødder. Myggene blev smittet, hvis de var udsat for svampene i 6 timer. Svampen var i stand til at inficere myggene i mindst 12 dage efter sprøjtningen…
Personlighed koblet til DNA(3745)
Forskere mener, at DNA-områder, der styrer aktiviteten af visse gener, har betydning for vores personlighed. Tidligere undersøgelser har vist, at genet for vasopressin-receptormolekylet regulerer den sociale adfærd hos mange arter. Forskere ved Yerkes Primate Research Center og Center for Behavioral Neuroscience undersøgte, om det tilsyneladende overflødige DNA uden for generne påvirkede den sociale adfærd hos hanner af en bestemt gnaver, kaldet prairie vole (Microtus ochrogaster), i slægt med markmusen (Microtus arvalis).
Man sammenlignede to grupper af disse gnavere, som havde henholdsvis et kort og et langt område af dette "junk"-DNA, også kaldet mikrosatellit-DNA. Det viste sig, at længden af mikrosatellit-DNA påvirkede aktiviteten af gener (gen-ekspressionen) i hjernen. De gentagende bogstav-sekvenser i mikrosatellit-DNA er meget længere i monogame arter blandt beslægtede gnaverarter end i polygame arter. Også inden for samme art er der forskelle i længden af disse DNA-sekvenser hos forskellige individer.
Hos den undersøgte gnaver har hanner med lange mikrosatellitter højere mængde af vasopressin-receptorer i hjerneområder, som er involveret i social adfærd og forældreomsorg, navnlig i "lugtekoblen" og det "laterale septum". Disse hanner brugte mere tid på at undersøge sociale dufte og opsøgte fremmede individer hurtigere…
WWF anklager Japan for hvalfangst i ly af "videnskabelig undersøgelse" (3742)
Jordlignende planet fundet omkring sollignende stjerne (3741)
Sydamerika og Indien var engang landforbundet (3739)
Gigtmiddel fundet effektivt og sikkert (3737)
Skrumpende arktiske søer tegn på varmere klima (3736)
Det kom som en overraskelse for forskerne, at søerne skrumpede. Man ville have forventet…
Se billedet af de skrumpende søer i Sibirien
Nyhed fra 3. juni 2005
Tættere på opklaring af Prionproteinets sygdomsvirkning (3735)
Amerikanske forskere har gjort en vigtig opdagelse, som kan bidrage til en forklaring af, hvordan kogalskab og lignende smitsomme hjernesygdomme virker. De mystiske prion-proteiner, som er årsag til disse sygdomme, må hæfte sig til ydersiden af cellemembraner for at være giftige. De hæftes ved hjælp af en fedtholdig Velcro-binding, og kendskab til denne bindings detaljer kan måske give en forebyggelse eller behandling af sygdommen.
Prionsygdomme kendes fra mange dyr. I mennesket skyldes Creutzfeldt-Jakob sygdom en prion. Der findes mennesker som er blevet smittet med denne sygdom via kogalskabsmitte. Sygdommene opstår, når et normalt protein, som kroppen indeholder, foldes sammen på en ny måde til en prionform, som igangsætter en kædereaktion, hvor flere normale proteiner ændres til denne sygdomsfremkaldende form…
Nyhed fra 31. maj 2005:
Forelskelsens virkning på hjernen ligner tørst, sult og trang efter narkotika(3730)
En forelskelse er overvældende, irrationel og uden for kontrol. Nogle mennesker begår selvmord – eller mord – ved afvist forelskelse. I en artikel i The Journal of Neurophysiology har Helen Fisher fra Rutgers University i New Brunswick, New Jersey (USA), og medarbejdere anvendt magnetisk resonans-billeder af hjernen hos 17 studerende, som var nyforelskede. MRI-scanning påviser forøgelsen i blodtilførsel til de forskellige dele af hjernen, hvilket afspejler ændringer i nerveaktiviteten. De forelskede personer fik deres hjerne scannet, mens de så på et billede af den udkårne. De havde mere aktivitet i det hjerneområde, som producerer eller modtager dopamin…
Tegn abonnement på
BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.
Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.
Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.
Recent Comments