Search Posts

Økologi kontra bæredygtighed

 
Økologi ligner en blindgyde på vejen mod en bæredygtig fremtid. Økologi bliver mere og mere populært. Men det gør ikke vores madproduktion mere bæredygtig. .
 
 

 

NÅR JEG KIGGER IND I MIT KØLESKAB, ser jeg en hel del økologiske varer. På øverste hylde står der en økologisk appelsinmarmelade. Nedenunder to bakker økologiske æg. Inde i rodet et sted gemmer der sig også en økologisk spegepølse og en bøtte økologisk peanutbutter. I skuffen under køleskabet er der økologisk mel. Og i en anden skuffe ligger posen med økologiske havregryn, som jeg brugte til at lave havregrød i morges.

Jeg har nemlig en vane, som jeg deler med et stigende antal danskere. Når jeg er i supermarkedet, griber jeg ofte ud efter varer med det røde Ø-mærke. Faktisk tør jeg slet ikke tænke på, hvor mange liter økologisk mælk jeg har købt i mit liv. Der ligger fem inde i køleskabet lige nu, kan jeg se, og i lågen står der én mere, neden under posen med økologiske citroner.

Det har altid givet mig en følelse af at bidrage til en mere bæredygtig madproduktion at købe økologisk mad. Dermed ligner jeg de fleste danskere – mere end tre fjerdedele af os forbinder ifølge en undersøgelse fra Økologisk Landsforening økologi med "bæredygtighed". Otte ud af ti mener, at økologi "beskytter naturen, miljøet og grundvandet". Seks ud af ti mener, at økologisk madproduktion er "bedre for klimaet".

Man må gå ud fra, at det i høj grad er derfor, økologi hele tiden bliver mere populært, både politisk og blandt forbrugerne. Salget af økologisk mad stiger konstant. Alene det seneste årti er økologiens andel af madmarkedet næsten fordoblet, så mere end 12 procent af al den mad, vi køber, nu er økologisk. Og det stopper næppe her. Regeringen har nemlig sat sig for at skubbe yderligere på udviklingen. Det erklærede mål er, at både forbruget og eksporten af økologisk mad skal fordobles frem mod 2030. Til den tid skal det økologisk dyrkede landbrugsareal efter planen også være dobbelt så stort som nu. Danmark er altså på vej i fuld fart mod en fremtid med endnu mere økologi, og hele Europa følger faktisk efter. EU har et erklæret mål om, at en fjerdedel af al landbrugsjord i unionen skal dyrkes økologisk i 2030.

Det er en udvikling, jeg har bidraget til med mit privatforbrug. Men det er også en udvikling, som jeg i stigende grad har haft det ambivalent med, fordi en ubehagelig mistanke de senere år har sneget sig ind på mig i takt med, at jeg har gravet mig mere og mere ned i emner som klima, biodiversitet og bæredygtighed i det hele taget. Så jeg besluttede mig for at kigge grundigt på sagerne. Og hvad jeg fandt ud af, overbeviste mig om, at vi er nødt til at tage vores storsatsning på økologi op til overvejelse.

Sagen er nemlig, at økologi i sin nuværende form ikke rigtig hjælper os med at løse de enorme bæredygtighedsudfordringer, vi mennesker slås med, og som vores madproduktion i stor stil bidrager til, såsom klimaforandringerne og det verdensomspændende tab af biodiversitet. Det er i hvert fald det billede, som står tilbage, når man tager et nøgternt kig på forskningen. Og jeg tror, vi har brug for en diskussion om, hvad den erkendelse betyder, før det er for sent. Ellers risikerer vi at bevæge os meget langt ned ad en vej, der kan vise sig at være en bæredygtighedsmæssig blindgyde.

Det her er et forsøg på at starte den diskussion.

Tallene fra Økologisk Landsforening kan findes her og her.

DET ØKOLOGISKE LANDBRUGS STORE UDFORDRING er sådan set ret simpel og meget veldokumenteret. En økologisk mark producerer mindre mad end en, som dyrkes ved hjælp af kunstgødning, syntetiske sprøjtemidler og andre moderne metoder. Hvis en almindelig kornmark leverer 100 tønder korn om året, så leverer en økologisk mark af samme størrelse et sted mellem 50 og 90. Årsagen er, at kunstgødning og syntetiske sprøjtemidler virker. De får afgrøderne til at vokse sig større og beskytter mod skadedyr, snyltesvampe og ukrudt, der gerne vil stjæle sollyset og næringsstofferne. Men de må ikke bruges inden for økologien, og derfor skal økologiske landmænd bruge mere plads for at levere samme mængde mad. Ret meget mere plads, faktisk.

På globalt plan er forskernes bedste vurdering, at en total omlægning til økologi ville øge behovet for landbrugsareal med et sted mellem 16 og 33 procent. Det er ikke småting. Og ser man på den rige del af verden, hvor vi bor, er tallene endnu større. Et nyligt studie af konsekvenserne af en total omlægning til økologi i England og Wales konkluderede, at sådan en omlægning ville få den britiske produktion af mad til at falde med cirka 40 procent, uanset om man måler i kalorier eller proteiner. Det ville betyde, at der skulle produceres mere mad andre steder for at kompensere for den tabte produktion. Og det ville kræve ekstra landbrugsjord uden for England og Wales, som skulle bruges til at levere mad til briterne. Samlet set ville briterne derfor komme til at lægge beslag på et landbrugsareal, der var omkring 50 procent større end i dag.

Forskningsartiklen om England og Wales kan læses her.

De 16 til 33 procent fremgår af denne forskningsartikel.

DET ER PÅ GRUND AF DET HER ØGEDE PLADSFORBRUG, at de økologiske varer i mit køleskab og mine kolonialskuffer støder sammen med tidens allerstørste dagsorden, når vi taler om bæredygtighed, nemlig klimaet.

Målt på areal er det ganske vist sådan, at en økologisk mark belaster klimaet mindre end en almindelig mark. Men ser man på klimabelastningen i forhold til mængden af produceret mad, bliver billedet det stik modsatte, hvilket kræver lidt forklaring.

Forskere fra Aarhus Universitet har for nylig regnet på, hvad der ville ske, hvis man omlagde alt dansk landbrug til økologi. Konklusionen lød, at det ville få udledningen af klimagasser til at falde med et sted mellem 25 og 39 procent – men at produktionen af mad samtidig ville falde cirka lige så meget. Udledningen per kilo mad ville derfor være cirka den samme … men kun indtil man begynder at se nærmere på, hvad omlægningen ville få af konsekvenser uden for Danmark.

Samlet set ville mindre produktion i Danmark nemlig i et eller andet omfang føre til øget produktion i udlandet – ligesom i tilfældet med England og Wales. Det ville betyde flere drivhusgasudledninger, enten fordi den tabte danske produktion ville blive erstattet af noget mindre effektivt i udlandet, eller fordi der et eller andet sted i verden ville opstå et behov for at udvide landbrugsarealet på bekostning af naturen. Det betyder, at en omlægning til økologi ville pynte på vores nationale klimaregnskab, men næppe gavne klimaet som sådan. Aarhus-forskerne har dog ikke regnet på, hvor stor den negative effekt på klimaet globalt set ville blive.

Derfor bad jeg om hjælp hos lektor Jannick Schmidt fra Aalborg Universitet. Han har gennem det seneste årti fintunet en regnemaskine, der ud fra et væld af historiske data kan beregne de globale konsekvenser af at øge behovet for landbrugsareal. Han forklarer, at man kan tænke på det globale fødevaresystem som en ballon eller en pølse. Hvis man gør pølsen mindre ét sted ved at klemme på den, så buler den bare ud et andet sted. Altså: mindre produktion ét sted – for eksempel på grund af omlægning til økologi – fører til mere produktion andre steder. Nogle landmænd kan øge produktionen ved at dyrke eksisterende jord mere intensivt. Man kan for eksempel tænke på en polak, der pøser ekstra meget gødning på sine marker. Men der vil også være landmænd, som tager ny jord under plov. Og når det sidste sker, er det altså oftest i lande som Brasilien og Indonesien, hvor det ofte går ud over regnskov, der bliver skåret ned eller brændt af. Og det er noget af det aller-allerværste, man kan gøre for klimaet. Regnskove indeholder nemlig store mængder kulstof, som ender i atmosfæren som CO2, når det brændes af. Mere end en tiendedel af menneskets udledning af drivhusgasser skyldes den slags arealomlægninger.

Jeg når ikke at tale ret længe med Jannick Schmidt, før han giver sig til at lave nogle hurtige overslagsberegninger på, hvad det globalt set ville have af afledte klimakonsekvenser at omlægge hele Danmarks landbrug til økologi. Baseret på en forsigtig antagelse om, at udbyttet ved økologisk landbrug i gennemsnit er en fjerdedel lavere, ville effekten være en øget CO2-udledning i omegnen af 0,8 millioner tons om året, siger han. Det skal ses i lyset af, at dansk landbrug cirka udleder, hvad der svarer til 15 millioner tons CO2 om året. Det er altså ikke enorme tal, vi her taler om, men store nok til at tage alvorligt.

Jannick Schmidt laver også en hurtig beregning over effekten, hvis hele verden omlagde til økologi. Han tager udgangspunkt i forskernes tidligere nævnte vurdering af, at det så ville kræve et sted mellem 16 og 33 procent mere jord at producere samme mængde mad. Resultatet er tankevækkende. I et forsigtigt scenarie, hvor økologien skaber behov for 16 procent ekstra landbrugsjord, svarer klimaeffekten rundt regnet til at lægge hele Spaniens samlede drivhusgasudledninger oven i menneskehedens aktuelle udledninger. Taler vi 33 procent, så er det nærmere det kul-begejstrede Australiens udledninger, der skal lægges til.

"Det er virkelig heftigt," siger Jannick Schmidt.

Det skal siges, at der er tale om grove overslag, og at der er stor usikkerhed ved den slags beregninger. Forskerne er ikke enige om, hvilken beregningsmetode der er mest korrekt. Men det er ikke til at komme uden om, at de negative klimaeffekter ved at øge arealforbruget til landbrug er der, og at de er store nok til at skulle tages meget alvorligt, siger en af Danmarks førende eksperter i landbrug og klima, professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet. Han henviser til det førnævnte studie af en mulig økologi-omlægning i England og Wales. Ifølge dét studie ville en total omlægning til økologi – på grund af det øgede arealforbrug – få den samlede udledning af drivhusgasser fra madproduktion til England og Wales til at stige med et sted mellem 21 og 70 procent. Blandt andet derfor er Jørgen E. Olesen overbevist om, at en total dansk omlægning til økologi også ville være dårligt nyt for klimaet. "Det ville være negativt, helt klart," siger han.

Jannick Schmidts regnemaskine er blevet brugt af alt fra Europa-Kommissionen til danske og udenlandske myndigheder, grønne ngo'er og store, globale virksomheder. Læs mere om den her.

Se Aarhus-forskernes rapport her.

MEN KLIMAET ER TRODS ALT KUN ÉT af vores bæredygtighedsproblemer. Mindst lige så bekymrende er det verdensomspændende tab af biodiversitet, som ifølge forskerne truer med at ødelægge de økosystemer, der i sidste ende er grundlaget for den menneskelige civilisation.

Og ja, økologiske marker har mere biodiversitet. De rummer blandt andet flere blomster og derfor tit også flere summende insekter, der fungerer som mad for lærker og andre fugle. Det er solidt dokumenteret i forskningen.

Sagen er bare, at det ikke rigtig batter noget i det store billede. Et stort dansk forskningsprojekt fra økologi-forskningscenteret ICROFS konkluderede for nogle år siden, at "moderne økologisk drevet landbrug ikke i sig selv garanterer forbedringer af biodiversiteten". I bedste fald, skrev forskerne, var der tale om "små gevinster".

Forklaringen er den her: Det virkelig afgørende for biodiversiteten er ikke, hvordan markerne dyrkes, men hvor meget af landskabet der ikke dyrkes. Det er nemlig ude i den fri eller stort set fri natur, at biodiversiteten blomstrer. En af landets førende eksperter i biodiversitet, biologiprofessor Carsten Rahbek fra Københavns Universitet, formulerer det sådan her:

"Det er en misforståelse, hvis man tror, at økologisk landbrug redder biodiversiteten. Det gør det ikke. Alt landbrug er ødelæggende for biodiversiteten." For ja, det kan godt være, at der er 30 procent mere liv i økologiske marker end i konventionelle, siger han, men 30 procent mere end næsten ingenting er stadig næsten ingenting.

"Hovedproblemet i Danmark er, at vi kun har et par procent natur, og løsningen – også på verdensplan – er én ting: mere vild natur," siger biologiprofessoren. Med andre ord handler det igen om areal. Og her bliver det økologiske landbrugs større arealforbrug igen relevant. For mere landbrugsareal betyder alt andet lige mindre vild natur og dermed tab af biodiversitet.

Man kan selvfølgelig diskutere, hvor langt man kan trække logikken. For eksempel understreger Carsten Rahbek, at det mest afgørende for biodiversiteten – også globalt set – er, at man sætter plads af til vild natur og ikke, hvilken type landbrug man bedriver. Men hvis man begynder at regne på de mulige konsekvenser af at øge behovet for landbrugsjord, er resultaterne altså tankevækkende.

Igen bad jeg om hjælp hos Jannick Schmidt og hans regnemaskine. Den kan nemlig også regne ud, hvad der sker med biodiversiteten på globalt plan, når man øger behovet for landbrugsjord. Mekanikken er lidt langhåret, men resultaterne giver stof til eftertanke. Som tommelfingerregel, siger Jannick Schmidt, kan man regne med, at man slår omkring 20 procent flere arter ihjel, når man for eksempel køber et kilo økologisk hvedemel i stedet for et kilo almindeligt.

Usikkerheden er selvfølgelig stor også her, og der er stor variation fra madvare til madvare (for eksempel kræver økologiske gulerødder slet ikke ekstra plads, mens økologisk hvede kræver en hel masse ekstra plads). Men overordnet set er det altså en betydelig negativ effekt på biodiversiteten globalt set, man skal forvente, siger Jannick Schmidt. På grund af det øgede arealforbrug.

Forskningsprojektet fra ICROFS hed REFUGIA, og man kan læse om det her.

UD OVER KLIMAFORANDRINGERNE og tabet af biodiversitet er forurening med næringsstoffer det tredje store bæredygtighedsproblem, som forværres, når vi mennesker producerer mad. Det vil primært sige forurening med kvælstof, som blandt andet fører til iltsvind og døde fisk i havet.

Her er billedet nogenlunde det samme som for klimagasser: Forureningen fra økologisk landbrug er generelt lavere per dyrket hektar, men højere, hvis man måler per enhed mad. Ved en madproduktion af en given størrelse belaster økologisk landbrug med andre ord miljøet med flere uønskede næringsstoffer end konventionelt landbrug.

Forskere fra Aarhus Universitet er kommet frem til, at en omlægning til økologi ville få kvælstofforureningen per dyrket hektar til at falde med seks til ni kilo, hvilket skal ses i lyset af en typisk kvælstofudvaskning på mellem 37 og 63 kilo per hektar i konventionelt landbrug, afhængigt af type. Se her.
Og se her og her for metastudier, der kigger på både kvælstofudledninger, ammoniakudledninger, drivhusgasudledninger og flere andre ting for økologisk og konventionelt landbrug.

NU ER DET SELVFØLGELIG IKKE KUN af hensyn til klodens fremtid, at folk køber økologi. Faktisk er den grund, forbrugere hyppigst angiver i undersøgelser, at de gerne vil undgå rester af sprøjtemidler i deres mad. At det handler om sundhed, med andre ord. Og det kan man jo godt forstå – tanken om pesticidrester har i hvert fald mere end én gang fået mig til at snuppe et økologisk æble i stedet for et almindeligt.

Men også her er det værd at tage et nøgternt kig på forskningen. Der er ingen tvivl om, at hvis man vil undgå sprøjterester for enhver pris, skal man vælge økologi. Tingene ser bare lidt anderledes ud, hvis man får proportioner på. DTU Fødevareinstituttet overvåger løbende mængden af sprøjtemiddelrester i madvarer på det danske marked og foretager hvert kvartal flere hundrede stikprøver. Prøverne viser klart, at der er færrest rester af sprøjtemidler i økologisk mad. Men forskerne fra DTU laver samtidig detaljerede beregninger af, hvor mange pesticidrester man får i sig ved at købe og spise de varer, som findes på hylderne i danske supermarkeder. Og instituttets klare konklusion lyder, at mængden er så lille, at den ikke udgør en sundhedsmæssig risiko for hverken børn eller voksne.

Er det virkelig så enkelt, kunne man indvende. Hvad for eksempel med det, forskerne kalder cocktaileffekter, det vil sige den kombinerede effekt af at få mange forskellige typer af pesticidrester i sig? Netop dét er professor i miljøkemi Nina Cedergreen fra Københavns Universitet ekspert i, og hun siger: "Når vi lægger alle de pesticider sammen, som vi kan blive udsat for, og vurderer forskellige typer af kostplaner, så er vi ikke oppe i noget, som skulle være farligt eller på nogen måde udgøre en risiko."

I det hele taget er det vigtigt at holde sig for øje, siger Nina Cedergreen, at sundhedsrisikoen ved at indtage fødevarer afgøres af to ting – de medfølgende stoffers giftighed og deres dosering. Og så længe doseringen er så lav, som tilfældet er for pesticider i en dansk kontekst, er risikoen ubetydelig. Professoren er derfor langt mere bekymret for alle de kemikalier, vi ellers omgiver os med, end for dem, vi propper i munden. Og selv i fødevarer er der stoffer, som er mere skadelige end pesticiderne, pointerer hun. Alkohol er et oplagt eksempel, men hun nævner også mykotoksiner. Mykotoksiner bliver dannet af nogle af de svampe, der gerne vil inficere vores afgrøder og hyppigt gør det. De er langt mere giftige end de sprøjtemidler, der bruges til at bekæmpe svampene med, og derfor er der også fastsat grænseværdier for dem. Det samme gælder for en mængde andre stoffer, som findes naturligt i vores mad, for eksempel solanin i kartofler.

Er man alligevel bekymret for pesticidrester i sin mad, kan man som tommelfingerregel barbere en tredjedel af sit indtag alene ved at holde sig til danske fødevarer, lyder konklusionen fra DTU-forskerne. Danske produkter indeholder nemlig færre sprøjtemiddelrester på grund af skrappere danske regler. EU har også skrappere regler for pesticider end det meste af resten af verden, og derfor er der typisk også færre pesticider i mad fra EU end mad udefra.

Når Nina Cedergreen selv køber ind, fortæller hun, holder hun sig derfor så vidt muligt til at købe dansk, og så køber hun økologisk af de ting, hvor hun skal bruge skrællen. Det er nok til at få hende til at føle sig helt tryg rent sundhedsmæssigt.

Menneskers sundhed er imidlertid kun én side af diskussionen om pesticider. Den anden side handler om det, man kunne kalde naturens sundhed. For ligesom pesticider er noget skidt for mennesker i store doser, er de det også for naturen. Isoleret set er det derfor selvfølgelig bedst at undgå sprøjtemiddelrester i naturen, siger Nina Cedergreen. Men, siger hun, man skal bare være opmærksom på, at der er nogle betydelige trade-offs.

For det første gentager hun de andre forskeres pointe: Når udbyttet af den enkelte mark falder, stiger behovet for landbrugsareal, og det kan samlet set være betydelig værre for naturen end at bruge pesticider i det omfang, vi gør i Danmark. For det andet kan der være situationer, hvor det selv i et mark-perspektiv kan være en fordel rent naturmæssigt at bruge pesticider i begrænset omfang. Professoren er for eksempel helt overbevist om, at en moderat brug af verdens mest udbredte ukrudtsmiddel – glyphosat, bedre kendt som Roundup – er bedre end alternativet, som er mere pløjning og harvning. Jordbearbejdningen slår nemlig langt flere regnorme og andre organismer i jorden ihjel end glyphosat, der trods et blakket ry er en relativt uskadelig sprøjtegift. Nina Cedergreen har for nylig gennempløjet den videnskabelige forskning i emnet, og hendes konklusion er klar: Glyphosat udgør ikke nogen nævneværdig miljø- eller sundhedsrisiko i det omfang, det bruges i Danmark.

Også professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet er – ud fra en samlet afvejning af fordele og ulemper – fortaler for en moderat brug af visse sprøjtemidler. "En mindre grad af målrettet brug af pesticider er faktisk gavnligt, fordi det kan øge udbytterne," siger han. "Bare tag kartofler – der kommer vi aldrig op på fornuftige udbytter, medmindre vi kan bekæmpe kartoffelskimmel effektivt."

Vil du længere ned i Roundup-diskussionen? Så se den her artikel fra Videnskab.dk.

Læs mere om mykotoksiner hos Fødevarestyrelsen. Nina Cedergreen går mere i dybden med argumenterne om giftighed og dosering i den her artikel.

Denne rapport fra DTU Fødevareinstituttet konkluderer på baggrund af analyser af flere års stikprøver, at pesticidrester i fødevarer på det danske marked ikke udgør en sundhedsrisiko.

SIDST, MEN ABSOLUT IKKE MINDST er der selvfølgelig hele spørgsmålet om dyrevelfærd, som også fylder meget for mange af dem, der køber økologi – inklusive mig selv. Økologiske dyr har det gennemsnitligt bedre end dyr i konventionelt landbrug, det står ret klart. I hvert fald hvis man lægger vægt på, at dyrene skal ud i fri luft, hvilket er et af kravene til økologiske dyr. På den anden side kan man godt købe ikke-økologisk leverpostej og medister, der er anbefalet af Dyrenes Beskyttelse, så helt sort/hvidt er det ikke.

Og så er der også dét, at der igen er nogle væsentlige trade-offs at være opmærksom på. Ja, undskyld, men det er altså bare ikke helt enkelt, det her. For eksempel er det noget sværere at producere biogas af gylle fra grise, hvis de øffer rundt på en stor, pløret mark, end hvis de går rundt i en stald med et udsugningsanlæg, der samler alle efterladenskaberne i en stor tank. Det øger klimabelastningen. Det samme gør alene det faktum, at økologiske husdyr vokser langsommere og bevæger sig mere, hvilket betyder, at de har brug for mere foder for at levere et kilo kød, en liter mælk eller et æg.

Vi står altså med et klart valg mellem husdyrs ve og vel på den ene side og klimaet på den anden – der er ikke rigtig andre måder at stille det op på.

SÅ HVOR EFTERLADER ALT DET HER OS? Man kan begynde med at lade være med at konkludere, at vi bare skal afvikle det økologiske landbrug hurtigst muligt og i stedet køre på med konventionelt landbrug, som vi kender det. Der er nemlig meget bred enighed blandt forskerne om, at det konventionelle landbrug også har brug for en solid overhaling for at blive bæredygtigt. Det er sådan set noget af det første, professor Nina Cedergreen siger, da jeg taler med hende: "Der er ingen tvivl om, at den økologiske bevægelse har været med til at flytte dansk landbrug i en meget mere bæredygtig retning, fordi de har vist en vej og har vist, at forbrugerne gerne vil, at man tager hensyn til naturen."

Jakob Sehested, der er leder af økologi-forskningscenteret ICROFS, siger noget af det samme. Han mener, at man skal se på økologien som "et udviklingslaboratorium" for mere bæredygtige landbrugsmetoder og som det aktuelt bedste samlede bud på, hvordan man kan få en mere bæredygtig landbrugsproduktion op at stå. Forbuddene mod kunstgødning og pesticider, mener han, tvinger forskere og økologiske landmænd til at tænke ud af boksen.

Men samtidig er det – i lyset af forskningen – svært at konkludere andet, end at økologien i sin nuværende form har nogle seriøse udfordringer i forhold til bæredygtighed. Udfordringer, som gør det relevant at spørge, om det er en god idé at skrue op for økologien som samfund. For det er jo det, vi har gang i lige nu med vores konstant stigende forbrug af økologiske varer og politiske målsætninger om mere og mere økologisk landbrug. Jeg tror, det centrale spørgsmål er, om vi skal forsøge at gøre økologien mere bæredygtig, eller om vi skal til at se os om efter et alternativ. Og det er en svær diskussion.

Vi forbrugere har vænnet os til økologien og stoler på det røde Ø-mærke, det viser tallene tydeligt. Der er også bygget et helt system op omkring økologien med forskning og certificering og internationalt samarbejde og alt muligt, som man kan bygge videre på. Det taler for at forsøge at imødegå problemerne inden for rammerne af økologien, og det er den vej, blandt andre Jakob Sehested advokerer for. Han mener, at det er muligt at øge udbytterne fra økologisk landbrug så meget, at bæredygtighedsproblemerne bliver mindre eller helt væk – så længe man er villig til at investere i forskning og udvikling af metoderne.

På den anden side er økologiens udfordringer som tidligere nævnt tæt knyttet til noget af det mest grundlæggende i økologibevægelsen, nemlig reglerne om nul kunstgødning og nul syntetiske sprøjtemidler. Det er i høj grad de to dogmer, som gør det så svært for økologerne at få udbyttet af den enkelte mark op. Ifølge Jørgen E. Olesen er det derfor meget svært at se for sig, at økologiens udfordringer kan løses uden at bløde op på de to punkter. Og den tanke er altså svær at sælge blandt økologi-tilhængere, uanset om vi taler økologiske landmænd eller dem med økologisk surdej i køleskabet. "Der er virkelig mange, der har noget i klemme, og ikke kun økonomisk, men også værdimæssigt," siger han. "Men hvis vi skal redde den her klode, så redder vi den jo ikke med følelser, vi redder den med fornuftig handling. Og fornuftig handling kan kun ske baseret på fakta." Derfor skal økologien gentænkes temmelig grundlæggende, mener Jørgen E. Olesen, hvis den skal kunne hjælpe os med at løse vores bæredygtighedsproblemer i stedet for at forværre dem.

Professor Nina Cedergreen er nået frem til den konklusion, at det bedste ville være at starte helt forfra på noget nyt og mere bæredygtigt.

"Problemet med økologi er, at det er baseret på nogle dogmeregler om, hvad man i 1980'erne tænkte måtte være godt. Det er ikke baseret på vidensmæssige principper og evidens. Det er baseret på en ideologi, og ligesom alle mulige andre ideologier kan der være meget rigtigt i den. Men hvis det bliver dogmatisk, og man ikke er åben for viden og alternativer, så risikerer man at ende i en blindgyde," siger hun. "Min drøm er jo, at man får en vidensbaseret definition af bæredygtigt landbrug, og at det bliver den form for landbrug, man udvikler på."

Nina Cedergreens forslag er at lave en alternativ mærkningsordning til Ø-mærket, som går på bæredygtighed i bredere forstand. Kravene kunne man løbende skrue på, efterhånden som teknologi og viden udvikler sig. Man kunne indarbejde sådan noget som at plante læhegn og friholde områder til natur og biodiversitet. Eller at bruge de nyeste og mest skånsomme dyrkningsmetoder, for eksempel mikrodosering af pesticider ved hjælp af moderne teknologi, der kan identificere de hårdest ramte steder på marken ud fra dronefotos.

Også Jannick Schmidt, eksperten i livscyklusanalyse og arealeffekter fra Aalborg, efterlyser en politisk satsning på et landbrug, der er bæredygtigt i bredere forstand frem for blot økologisk. "Hvis jeg var politiker, ville jeg ikke bare efterspørge en eller anden økologiprocent," siger han. "Som overordnet mål ville jeg ikke gå efter økologi, men efter at minimere miljø- og sundhedspåvirkninger."

Jeg har spurgt fødevareminister Rasmus Prehn, hvorfor regeringen har valgt at satse så hårdt på mere økologi frem for mere bæredygtigt landbrug i bredere forstand. Men han nåede aldrig at vende tilbage, før det var tid til at udgive historien.

OKAY. MEN HELE DEN HER DISKUSSION om fremtidens landbrug hjælper jo ikke nødvendigvis dig eller mig, når vi står nede i nutidens supermarked og skal vælge, hvad der skal med hjem i køleskabet og kolonialskuffen, og samtidig gerne vil handle nogenlunde forsvarligt i forhold til både kloden og vores egen sundhed. Så lad os slutte dér.

Foreløbig er man som forbruger efterladt med valget mellem økologi eller ikke-økologi. Vi kan – med nogle få undtagelser – ikke vælge de mest skånsomme former for konventionelt landbrug, hvis vi har lyst til det. Vi er tvunget til at vælge mellem økologi, med de problemer, dét nu medfører, og så en stor, uigennemskuelig sammenblanding af "alt det andet", som reelt dækker over alt fra den stærkt klima-optagede pløjefri landmand til de store industrilandbrug, som holder liv i enorme marker med monokulturer ved hjælp af kunstgødning og sprøjtemidler i rå mængder.

Så hvordan undgår man den totale handlingslammelse foran køledisken? Jeg er selv jævnligt i vildrede, men måske kan man forsøge at gøre sig klart, hvad man egentlig finder vigtigt, og så handle derefter.

Hvis man går op i dyrevelfærd, kan man jo købe økologisk kød, mælk, ost, æg og så videre – men måske i lidt mindre mængder for at mindske sit aftryk på kloden samlet set. Sådan forsøger jeg selv at gøre, fordi jeg ved, at mængden af kød og andre animalske produkter i min indkøbskurv har langt større betydning for både klima, biodiversitet og alt muligt andet, end om jeg vælger de økologiske eller de almindelige havregryn.

Tommelfingerreglen om at købe dansk for at minimere mængden af pesticidrester og undgå ikke-økologisk frugt og grønt, hvis man skal bruge skrællen, synes jeg også er ganske god.

Og helt overordnet: Hvis man køber argumentet om, at økologien er et udviklingslaboratorium, der trækker resten af landbruget i en mere bæredygtig retning, kan man jo bruge det som begrundelse for at købe økologi i større omfang. Men hvis man omvendt går mere op i, hvordan ens mad påvirker klimaet og biodiversiteten her og nu, kunne det godt være, man skulle droppe refleksen med bare at række blindt ud efter det røde Ø-mærke, sådan som jeg selv har gjort det i mange år (så længe det ikke blev alt for dyrt).

Allermest grundlæggende tror jeg dog, at det ville være godt, hvis vi alle sammen åbnede vores sind for, at det bedste måske ikke altid er det, der føles bedst. At vi gør os klart, at det nogle gange kan være nødvendigt at leve med et mindre onde for at undgå et større, der er sværere at se. Så vil vi i hvert fald være parate, hvis nogen en dag kommer op med et alternativ, der er bedre for kloden end både økologien og det landbrug, vi har i dag.

 
 
 

Bidrag fra Zetlands medlemmer

Ane
16.01.21 – 06:27

Jeg husker tydeligt et foredrag med Morten DD tilbage i 2015, hvor han sagde fra overfor en målsætning om 100% økologi. Giv mig bare 1 procent af al landbrugsjord, så skal I få noget natur!

Alligevel har jeg i flere år tænkt, at økologien er værd at bakke op om. Vi HAR prøvet at gå all-in på konventionelt landbrug, og se lige, hvor vi er endt. Men økologien som et laboratorium har altid givet mening for mig, også selvom øko i sin nuværende form ikke er svaret på vores problemer.

Dog er jeg ofte splittet i det værdimæssige omkring mad. Den ene dag er jeg enormt idealistisk og romantisk, og kan ikke få mit hoved omkring, at vi overhovedet putter gift på vores mad – uanset at det ikke betyder noget for vores sundhed. Den anden dag argumenterer jeg for, at alt mad skal dyrkes højteknologisk i højhuse uden skyggen af Morten Korch, så vi kan sikre naturen og miljøet.

3
SVAR
 
 
 
Følg tråden
Hjerte

30

Henrik
16.01.21 – 07:44
Det burde jo egentlig være indlysende. Sprøjtning og gødning har givet et enormt boost til landbruget som har dannet rammen for den befolkningstilvækst som vi har set siden industrialiseringen begyndte. Hvis verden som helhed skulle rulle alt dette tilbage igen kan vores førdevareproduktion så overhovedet bære den nu væsentlig øgede befolkning?
3
SVAR
 
 
 
Følg tråden
Hjerte

5

VIDEN
Daniel
Arbejdsløs akademiker med evig videnstørst
16.01.21 – 07:51
Tak for en rigtig god artikel, det er altid et omstridt debatemne, da der umiddelbart ikke foreligger en løsning der tilgodeser den idealiserede tanke om et sprøjtefrit landbrug, og samtidig et landbrug der giver plads til naturen.
Landbrug, økologisk eller konventionelt, er begge udfordrede af at de lægger beslag på samme ressource som naturen har brug for: Plads. Danmark er et af de mest intensivt dyrkede lande i verden, og i takt med at flere og flere af os vælger at købe økologisk, falder den samlede produktion og mindre kan eksporteres.
Vi mennesker bliver samtidig flere og flere, og med stigende velstand, særligt i Kina, øges også indtaget af mere pladskrævende fødevarer som kødprodukter. Den højere efterspørgsel kan enten imødekommes ved at dyrke mere intensivt, eller ved at dyrke større areal, derfor ser vi Amazonas brænde år efter år.
 
Når nu vi har tegnet fremtiden op for landbruget, er det måske på tide med et genlyt af Thomas Hebsgaards artikel om vertikalt landbrug – https://www.zetland.dk/historie/sop1m3bB-ae6XddK5-19c83
For egentlig er vertikalt landbrug, hydroponi, den eneste bæredygtige måde at producere fødevarer. Den plads vi tager fra naturen med en 14-etagers vertikal farm, er alt andet mindre end 14 hektar.
(Det er tidligt og jeg har ikke lige tallene for produktion af fødevarer via hydroponi, men det ressourceforbruget, klima- og naturbelastningen er betydeligt mindre end både konventionelt og økologisk landbrug).
3
SVAR
 
 
 
Følg tråden
Hjerte

27

Karoline
16.01.21 – 08:29

Thomas Hebsgaard, du skriver, at du mener, at vi har brug for en diskussion om økologiens indtog og dens konsekvenser i sin nuværende form og jeg er helt enig, men den diskussion har jo været i gang i mange år inden for det økologiske felt og derfor finder jeg din artikel mangelfuld.

Du beskriver scenariet med vores fødevareproduktion som noget statisk, men sagen er jo, at at den økologiske bølge netop kan være med til at ændre vores kostvaner på flere parametre, f.eks mindre kød, mere grønt. Hvis landbrugsjorden i højere grad blev anvendt til planter til menneskeføde frem for til dyrefoder, ville dine regnestykker formentlig se meget anderledes ud. Der bliver også hele tiden eksperimentet med danske afgrøder, (som bønner og ærter), der kan erstatte de mange importerede afgrøder (som soya), hvilket også må betragtes som betydeligt mere bæredygtigt. I det hele taget er økologien et område, hvor de problemstillinger, du beskriver, er anerkendt som problematiske og bliver taget meget alvorligt, dogmer eller ej.

Så min overvejende kritik af denne artikel er, at den er meget lidt konstruktiv, selvom nytænkningen og alternativerne allerede spirer derude.

7
SVAR
 
 
 
Følg tråden
Hjerte

100

Peter
16.01.21 – 08:31
Det er godt at du tager problematikken op, jeg går med de samme overvejelser mht økologi. Det er vigtigt at gøre debatten så nuanceret som muligt. Du gør det rigtig godt, men der hvor jeg synes du træder for let, er i forhold til effekterne af animalsk produktion. Nu har jeg ikke tallene, men synes at have læst, at økologiens ulemper rigeligt bliver opvejet af, at man skærer ned på den animalske produktion. En af de vigtigste måder at sikre både klima og økologisk bæredygtighed er, som du påpeger mange gange, at holde arealet til produktion nede, og her kommer vi ikke udenom, at produktion af kød og mælk fylder virkelig meget.
 
Jeg synes at pointen om, at enten køber man økologisk, hvor man ved hvad man får, eller også køber man ikke økologisk, hvor det er stort set umuligt at vide om man køber skidt eller kanel, er rigtig god, det er lidt sådan jeg har det. Jeg gad da godt have muligheden for, at støtte de landmænd der går andre veje for at opnå bæredygtighed, fx de pløjefri marker (conservation agriculture). Håber at økologerne ser skriften på væggen, og begynder at tilpasse økologien til den nye virkelighed, eller at politikerne tager fat de steder, hvor både klima og bæredygtighed bliver mest tilgodeset.
3
SVAR
 
 
 
Følg tråden
Hjerte

40

SPØRGSMÅL
Mads
16.01.21 – 08:35

Er alle beregninger og konsekvensvurderinger af en omlægning til økologi baseret på at vores forbrug og fordeling af madtyper i verden er uændret fra nu og fremad? (Deriblandt en voldsom overproduktion af mad) Altså, er de beskrevne konsekvenser vurderet ud fra at det eneste vi gør er at omlægge til økologi?
Det kunne være spændende at høre eksperternes vurdering af konsekvenserne, hvis vi omlagde til økologi i kombination med en mere bæredygtig tilgang til fødevareproduktion og fordeling af mad.

5
SVAR
 
 
 
Følg tråden
Hjerte

46

SPØRGSMÅL
Amanda
16.01.21 – 08:40

Det kan være, at min morgensløve hjerne overhørte noget, men jeg synes ikke rigtig, at rent grundvand blev vendt? Der lukkes masser af drikkevandsboringer hvert år pga. fund af alle mulige sprøjtegifte. + Hvis man ikke måler efter en specifik gift, så finder man den ikke, og derfor er der risiko for, at der er ukendte gifte i vores drikkevand. Vi har sikkert vænnet os til rent vand i Danmark, men det er virkelig en værdifuld ressource – det oplevede jeg især i Bangladesh, Oman og Cuba.
Men ellers synes jeg, det var en interessant og relevant artikel, som i hvert fald udfordrer en masse af mine principper =)

7
SVAR
 
 
 
Følg tråden
Hjerte

53

Steen
16.01.21 – 08:46, redigeret

Den eneste bæredygtige løsning er, at basere så godt som hele vores fødevareproduktion på planter. Nationalt såvel som globalt. En vegansk verdensbefolkning ville kun skulle bruge 25% af nuværende landbrugsareal og slet ingen græsningsarealer (der udgør samne areal som landbrugsjoden). Set i lyset af ovenstående artikel, skal vi måske op på 40% landbrugsareal. Men så længe vi ikke spiser kød, er der masser af plads! Don't feed the food!

6
SVAR
 
 
 
Følg tråden
Hjerte

36

Else
16.01.21 – 08:55

Hold nu op, en god artikel. Den pirker virkelig til vore fastlåste hellige holdninger. Og den pirker sådan set også til det bagvedliggende og altoverskyggende problem: der er på denne klode alt for mange af arten homo sapiens, som grundlæggende skubber den biodiverse balance. En endnu mere tankevækkende artikel om alt det skidt, som så stor en population af af denne art har medført, tør jeg slet ikke tænke på.
Nå men, tak for at tage hul på diskussionen. Jeg hilser med glæde Nina Cedergrens overvejelser velkommen.

1
SVAR
 
 
 
Følg tråden
Hjerte

13

SPØRGSMÅL
Jakob
16.01.21 – 09:04
Hvad med biodynamisk landbrug, er der lavet undersøgelser af det ifht. klimaaftrykket, eller er der for meget hokus-pokus og månefaser i det, til at det kan lade sig gøre?
Jeg mener at huske at landmanden i Phie Ambos "Så meget godt i vente" udtaler at han har samme udbytte af jorden, uden brug af hverken kunstgødning eller gift, som en konventionel landmand, men kan hænde det kun gælder hans mælkeproduktion og ikke de dyrkede arealer -men hvis han har ret, kunne det måske være et skridt i den rigtige retning?
 
Derudover: der tales i artiklen meget om mængder, og om at en omlægning af al landbrug til økologi vil kræve mere jord, grundet ringere udbytte pr. m2 -men der tales ikke så meget om den overproduktion der aktuelt finder sted og de fødevarer der som følge deraf destrueres.
Det kunne måske være en vej at gå ifht. at gøre økologien mere bæredygtig -at nøjes med at producere det der er brug for?
 
 
3
SVAR
 
 
 
Følg tråden
Hjerte

24

Lis
16.01.21 – 09:06

Tak for en spændende men mangelfuld artikel. For hvad er det, der dyrkes på vores marker? Jeg græmmes ved at se hvor store arealer, der enten anvendes til majsproduktion (til fremstilling af bioethernol) eller til dyrkning af dyrefoder for blandt meget andet at tilgodese Kinas øgede forbrug af kød.
Min påstand er, at for danske landmænd betyder økonomisk gevinst/overlevelse mere end tanken om at tilgodese verdens fødevarebehov. Derfor er de helt store problemer, at landbruget er et liberalt erhverv OG at vi spiser alt for meget kød (jeg er selv kødspiser – endnu).

1
SVAR
 
 
 
Følg tråden
Hjerte

20

Stefan
16.01.21 – 09:12
Jeg vil anbefale at se kortfilmen REDANE produceret af ELK film!
Kunne du, Thomas, formå universitetet til at lave en beregning, hvor husdyrproduktionen blev taget ud af ligningen? Landbrugets dyr er efter min opfattelse en væsentlig, om ikke afgørende faktor i CO2/methan ophobningen i atmosfæren!
Jeg er ikke vegetar, men forsøger at se på de faktiske årsager!
2
SVAR
 
 
 
Følg tråden
Hjerte

9

SPØRGSMÅL
Gustav
En meget verdensinteresseret ung mand
16.01.21 – 09:14
Udmærket artikel. Jeg har selv tænkt over flere gange, om det nu også kan være så simpelt, at økologi altid er bedre, og det tyder det på, at det ikke er. Derfor tænker jeg, ligesom du foreslår, at man bør købe en eller anden balance mellem økologi og konventionelt, men hvordan?
Jeg spørger derfor, om du eller andre kender nogle kilder til, hvilke afgrøder der er bedre som økologiske (du nævner selv, at gulerødder ikke bruger mere plads, hvorfor jeg konkluderer, at økologiske gulerødder slår konventionelle) og hvilke, man bør købe af den konventionelle slags.
I øvrigt, hvad er effekten af at købe afgrøder, som er i sæson, frem for dem der har været på lager, eller er transporteret fra udlandet?
2
SVAR
 
 
 
Følg tråden
Hjerte

11

Stefan
Forbrugeren skal kunde vælge at prioritere na
16.01.21 – 09:18
Natur%.
Jeg synes vi skal give plads til naturen.
som landman råder man over et arial, som kan indeholde mere eller mindre natur pr arial(eller biodiversitet).
Man kunne give arialer en nertueverdi, hvor uberørt natur har 100%.
sprøjtet mark har f.eks. 1%.
økologisk mark måske 5%.
læhegn måske 80%.
braklagt mark måske 40%.
særlig intensiv naturforbedring måske 100 – 200%.
 
Samlet Natur% på landmandens produkt bliver (dyrket areal * naturværdi på arealet + udyrkede areal * naturværdi på det udyrkede areal) / ( samlet areal )
 
1
SVAR
 
 
 
Følg tråden
Hjerte

6

Gunilla
16.01.21 – 09:22
Tak for en spændende artikel og for mange gode bidrag til, hvad der kan give yderligere vigtige nuancer til debatten. I en opfølgende artikel hvor betydningen af den animalske produktion tydeliggøres, kan du måske have gavn af at tale med landmand Torsten Wetche, der følger feed-no-food principper for på en bæredygtig måde at øge fødevareproduktionen pr. hektar.
1
SVAR
 
 
 
Følg tråden
Hjerte

6

Anne
16.01.21 – 09:22

Tak for en tankevækkende artikel, som helt naturligt ikke kan rumme hele kompleksiteten på feltet. Når jeg læser de øvrige kommentarer, der snakker om grundvand, indtagelse af færre animalske produkter, så er det jo helt relevante input. Jeg tror nu mere, at den pointe jeg tager med fra artiklen er, at det man tager for givet som det bedste valg er noget mere komplekst og at vi både som producenter, beslutningstagere og forbrugere skal stille os åbne overfor drøftelser af alternative løsninger fremfor hovedløst at forsvare et afgrænset ståsted.

 
SVAR
 
 
 
Hjerte

29

Mikkel
16.01.21 – 09:32

Tak for en god artikel. Men du konkluderer selv at det er det forkerte spørgsmål du stiller. Løsningen er åbenbart ikke økologi eller konventionel, men kød eller grønt.
Er det ikke rigtigt at det kræver meget mindre plads at producere 1000 plantekalorier end 1000 kødkalorier? Det ville frigøre plads til biodiversitet.
Det næste problem er så hvordan man får danskerne og kineserne til at spise mindre kød.

1
SVAR
 
 
 
Følg tråden
Hjerte

17

SPØRGSMÅL
Atanasio
16.01.21 – 09:35
Tak for indsparket, Thomas. Her er flere inputs, som jeg er usikker på, om DTU Fødevarer eller moderne landmænd har tænkt på i deres beregninger:
– Er det areal der mangler, hvad med de mange kvadratmeter nye tage og ydervægge der er på de mange bygninger i byområderne? Hydroponics, rooftop gardens etc.
– Hvor stor en andel klimagasser/dårlig for miljøet skaber kødproduktionen – sammenlignet med en omlægning af øko-landbrug?
– Hvad med biodynamisk landbrug, som der egentlig er "faderen" til økologi? Så vidt jeg husker var økologi blot tænkt som en prøveklud/lille del af det større koncept og idé om landbruget.
 
 
1
SVAR
 
 
 
Følg tråden
Hjerte

4

Merete
16.01.21 – 09:59
artiklen ser både landbrugsproduktion og menneskers madforbrugsmønster som statisk som allerede påpeget i ovenstående indlæg. Man kunne måske også spørge om ændret kostmønster og ingen pesticider også betød at vi blev mindre syge og skulle forbruge mindre medicin ( herunder kemo) som jo altsammen kommer tilbage til jorden/ naturen. Det kunne måske også være et argument for betydningen af at holde fast i økologi og ændret landbrugsproduktion. Hvad det betyder for bæredygtighed som jo er artiklens vinkel, kan jeg ikke overskue
 
SVAR
 
 
 
Hjerte

6

Karin
16.01.21 – 10:02
Tak for en nuanceret artikel, og for at tage emnet op. Det er jo ikke en komfortabel konklusion, men en nødvendig diskussion. Det er altid lettest med sort/hvide resultater.
God idé med en "bæredygtig" mærkningsordning. Det giver projektet et navn, som kan danne platform for viden, give forbrugerne et pejlemærke, og som politikerne kan henvise til, når de gerne vil træffe grønne beslutninger, som befolkningen forstår.
Pløjefri dyrkning giver en stor effekt. 60% af landmandens dieselforbrug kommer fra pløjning, klimagasser frigives fra jorden, og det mikrobielle liv ødelægges, så mere tilført gødning er nødvendig.
Undersøgelser har vist, at mange landmænd overdoserer sprøjtegifte, uden at det medfører øget udbytte, men blot for at marken skal "se pæn ud" . (Lige som folk i villahaver). Hvad kan man gøre ved det?
Tallene i artiklen henviser til størrelsen af nuværende fødevareproduktion. Her tænker jeg straks på det enorme spild af fødevarer.
Hvis man kan finde en løsning på fødevarespild, behøver det dyrkede areal ikke at øges.
 
Naturnørden.
1
SVAR
 
 
 
Følg tråden
Hjerte

13

Agnete
16.01.21 – 10:10
Mht kød er det så vidt jeg har forstået, heller ikke så enkelt…… Udover at kødindtaget skal ned. Dyrene (de vildtlevende) er en del af biodiversiteten, og hvis vi i stedet for at have dyreproduktion, kun spiste de dyr vi kunne fange eller jage os til, ville det helt af sig selv begrænse indtaget af kød. Jeg har også hørt om landmænd der dyrker skånsomt (permakultur), og hos hvem dyrene indgår som en del af helheden, og bidrager til biodiversiteten, med deres afgræsning og gødning som giver levesteder til andre arter.
Jeg tror på en kombination af de forskellige løsninger (permakultur, dyrkning i etager, mikrodosering af pesticider, spise mere grønt/lokalt og efter årstiden), hvilket også indebærer slagtning af en hel del hellige køer for de fleste af os. Vi bliver nødt til, at turde give slip på ideologier, overbevisninger og dogmer, når de viser sig ikke at holde. Det kan være skræmmende, og forbundet med følelsen af tab, så jo mere respekt og omsorg vi kan vise os selv og hinanden i processen, jo bedre.
2
SVAR
 
 
 
Følg tråden
Hjerte

23

Kim
16.01.21 – 10:14
Tak for en nuanceret beskrivelse af problematikken. Det gør mange af os klogere
 
SVAR
 
 
 
Hjerte

2

Mette
16.01.21 – 10:25, redigeret
Hold da op hvor du pisser på mine værdier med denne artikel 🤣 det er så fedt (og svært. Tænk hvis jeg nu pludselig skal give mine brødre ret!! 😅)
Når det er skrevet så er jeg super glad for alle kommentarerne også. Jeg kom selv til at tænke på din (?) artikel om conservational sgriculture – landmanden fra Sorø. En vinkel jeg stadig er vildt optaget af)
En anden vinkling, som dog ikke har sin plads i denne artikel, er hvordan vores relation til naturen er og skal være. Her er naturen stadig vores tjener…
1
SVAR
 
 
 
Følg tråden
Hjerte

17

Marie
Nysgerrig på klima, bæredygtighed og miljø
16.01.21 – 10:40

Hej Thomas. Tak for en god og gennemarbejdet artikel.
Jeg sidder tilbage med et spørgsmål:
Der er brugt tal fra den britiske produktion, som vil falde med 40% ved en total omlægning til økologi. Men er der nogle tal på, hvor meget mad de britiske supermarkeder og privatpersoner (efter køb) smider ud? Altså hvor meget spild der er?
Jeg spørger fordi jeg synes at man ofte i denne debat får at vide, at vi i vesten producerer mere mad end vi kan spise.
Så måske det slet ikke er så slemt, at vi ikke har en overflod af mad tilgængeligt? Dog ville det overraske mig hvis det var hele 40%, der bliver smidt ud. Så det er ikke fordi jeg tænker, at "det går lige op" med den mindre økologiske produktion. Men det kunne måske være en faktor, der er værd at tage med i regnestykket? At vi har for meget mad?
Hvordan man så skal forhindre, at en produktion popper op et andet sted pga. efterspørgsel efter en (måske) overflod af fødevarer, ved jeg ikke…

1
SVAR
 
 
 
Følg tråden
Hjerte

5

Peter
16.01.21 – 10:43
Superfin artikel. Jeg deltog på et tidspunkt i EU's udvikling af en investerings taxonomy for landbrug ud fra en klimabetragtning. Her var der også forslag om at inkludere økologi og da nogle af os påpegede, at det jo ikke er en fordel for klimaet, så sprang en af Kommissionens medarbejdere op og sagde, at det er det forbrugerne vil ha, så det skal med. Det kom det vist ikke, men det viser lidt om den mangel på rationel tænkning, der skal kæmpes med på det her område.
 
SVAR
 
 
 
Hjerte

1

SPØRGSMÅL
Maj
Believer i konstruktiv kritik og dialog
16.01.21 – 10:43
Tak…..artiklen (og kommentarerne) viser endnu engang hvorfor jeg vælger Zetland – dette er drøj, men sund kost – øko or not😜
 
Men kære Thomas Hebsgaard er areal forbrug den eneste grund til at vælge øko eller det eneste bæredygtighedsparameter?
 
og hvad med alt det mad der SMIDES ud – skal vi ikke starte med at spise det før vi snakker om at producere mere?
4
SVAR
 
 
 
Følg tråden
Hjerte

6

Kirsten
16.01.21 – 11:03
Jeg bliver ikke klogere på økologi af dine tal og % regninger. Økologi er også et moralsk spørgsmål om jordens levende substans og det forøgede liv i grønt og korn som jeg spiser.
Liv og sundhed er svært at måle i tal og % men som privatperson er godt at mærke efter 56 år med kun økologiske eller biodynamiske madvarer. Du nævner kødproduktion ganske kort og det kunne være der hvor dit regnestykke kunne få et andet udfald. Overskriften er en blindgyde for at forstå alle elementer i fødevare valget.
 
1
SVAR
 
 
 
Følg tråden
Hjerte

5

Allan
16.01.21 – 11:08

Super artikel. Som andre også hinter til, så synes den overordnede konklusion at være at det dyrkede areal er den væsentligste faktor.

I flere af de plantebaserede dokumentarer, nævnes det ofte at vores kødproduktion pr. kalorie tager uforholdsvis meget plads, pga. det nødvendige areal til fodderproduktionen.

Mener også at huske at den største grund til (eller en af de største grunde) til afskovning i fx Amazonas, netop skyldes mangel på areal til fodderdyrkning.

Så det kunne være ret interessant at høre om disse ting rent faktisk passer, og hvilken effekt en ændring i kødproduktion vil have på det generelle behov for areal til dyrkning af mad.

PS. Nu fandt jeg lige siderne igen. Hvis man er nysgerrig, er de her. Søg evt. på "calories" og "deforestation" derinde for at se deres påstande og henvisninger til de undersøgelser der ligger til grund for dem.
https://www.cowspiracy.com/facts
https://www.whatthehealthfilm.com/facts/

 
SVAR
 
 
 
Hjerte

3

Michael
16.01.21 – 11:08
Virkelig god og nuanceret artikel, der endnu engang understreger, at økologi i sig selv ikke nødvendigvis er bæredygtigt. Både økologien og det konventienelle landbrug som vi kender det står overfor enorme omvæltninger, når der skal produceres langt mere mad på mindre plads.
 
SVAR
 
 
 
Hjerte

5

Peter
16.01.21 – 11:09
Jeg har flere gange set argumentet, at når vi inddrager kød i regnskabet så bliver resultatet et andet. Men det er jo pga. kødets klimabelastning og man kan altså lige så godt spise ikke-økologisk vegetar kost som økologisk vegetar kost og så er det første stadig bedst for klimaet.
3
SVAR
 
 
 
Følg tråden
Hjerte

1

Sofie
Studerende
16.01.21 – 11:10
Anelse provokerende artikel men vigtigt emne. Som mange andre i kommentarsporet synes jeg også, at husdyrproduktionen mangler at komme ind i ligningen. Det er vores kødforbrug, der er det største problem. Jeg er i praktik på et økologisk landbrug og jeg må bare sige, at man godt kan smage forskel på afgrøder, der får lov til at vokse i eget tempo og har den størrelse, de har og dermed også en højere næringstæthed end afgrøder dyrket konventionelt.
 
SVAR
 
 
 
Hjerte

5

Maja
16.01.21 – 11:17

Tak for en fin artikel som berører en lang række af de problemer, der også er i den økologiske landbrugsproduktion.
Jeg savnede ligesom andre i kommentarsporet et fokus på vores drikkevand, som oprindeligt var min primære årsag til at vælge økologi. Der er, som du selv nævner, stor forskel på udbyttet af de afgrøder der dyrkes på de økologiske arealer og i dag fylder kornarealerne rigtig meget i det danske landskab, men det behøver ikke nødvendigvis være sådan i fremtiden. De meget store kornarealer vi har i DK hænger uløseligt sammen med vores store husdyrproduktion, som vi efter min overbevisning bliver nødt til at gøre op med. Jeg er derfor lidt ked af den statiske betragtning artiklen har. Økologien har været vigtig for at sætte en proces og debat i gang om, hvordan vi producerer fødevarer, hvordan vi forbruger fødevarer og hvordan den fremtidige fødevareproduktion skal være.

 
SVAR
 
 
 
Hjerte

7

VIDEN
Valdemar
Ingeniør studerende
16.01.21 – 11:36
Hej, tak for en fin atikkel der rummer nogle essentielle spørgsmål for vores samfund, jeg syntes desværre den er super ensidig. Jeg syntes det virker utroligt useriøst at FN's klima rapport fra 2019, hvilket er det det største studie som sammenfatter forskellige aspekter af bæredygtig fødevareproduktion. IPPC's rapport fra 2019 konkludere at økologisk jordbrug er en hjørnesten i løsningen på klodens forskellige bæredygtigheds problematikker. Den vigtigste grund til det er at intensiv konventionelt jordbrug kan ende med at ødelægge landbrugsjorden, hvilket resultere i øget skovrydning. Jeg undrer mig enormt over du kan "kigge nøgternt på forskning" som du selv kalder det og så kun bruge en forsker for hver problematik, undlade at inddrage til FN's klima panel og stille dig kritisk over for dine kilder. Det er ganske sikkert at økologi på den nuværende form har problemer, men at lægge en så skarp vinkel uden at inddrage FN's klimapanels anbefalinger er godt nok skuffende research. Håber du vil tage min kritik til efterretning således at fremtidige "populær videnskabelige" artikler fra din hånd ikke har samme mangler.
 
Valdemar
 
ps linker lige IPPC's rapport
2
SVAR
 
 
 
Følg tråden
Hjerte

15

Kirsten
16.01.21 – 11:40
Interessant at høre de kloge forskere. Jeg har selv været en af dem.
Vi forskere elsker at bevæge os over jorden helst med smalle emner.
For jorden som er vækstmediet er for kompliceret.
men hvis den dyrkningsmetode man anvender nedbryder livet i jorden har man tabt på den lange bane.
det videnskabelige landbrug jeg kender til kan man kalde " Det degenerative landbrug"
1. Det nedbryder humus i jorden
2. Kunstgødning og sprøjtemidler forurender vandmiljøet.
3. Monokultur medfører desuden ekstrem hurtig opformering af sygdomme og skadedyr
4. Ingen plads til vilde dyr, fugle, insekter over jorden
 
i mange år er der sideløbende med den offentlige forskning foregået eksperimenter med dyrkningsmetoder På græsrodsniveau.
Ofte fordi landmænd var ved at gå konkurs.
Det har ført til nye dyrkningsmetoder som med lille input giver fantastiske resultater.
I stedet for at arbejde imod naturen arbejder man med naturen. Dvs. Efterligner naturen.
disse dyrkningsmetoder kaldes "det REGENERATIVE landbrug".
 
Håber der kommer en artikel om denne dyrkningsmetode.
jeg vil gerne skrive en artikel om den hvis det kan have interesse.
hv Kirsten
 
 
 
9
SVAR
 
 
 
Følg tråden
Hjerte

33

VIDEN
Asger
Politisk ig kommunikationsmedarbejder i EEB,
16.01.21 – 11:47
Hej Thomas,
Spændende artikel og generelt set meget relevant at gøre mere for at nuancere debatten om bæredygtig fødevareproduktion.
 
Jeg er dog virkelig ærgerlig over din lange sektion om hvor meget økologisk landbrug vil øge det danske/globale landbrugsareal og hvor grelle følger det ville have for klima og biodiversitet. I hele den gennemgang antager du at vores kostvaner (i Danmark og i verden) forbliver uforandret og at produktionsbehovet derfor er relativt konstant. Men vi ved begge (antager jeg efter at have hørt mange af dine artikler) at vi skal i en retning med markant lavere forbrug af animalske produkter hvis vi skal gøre os håb om at mindske landbrugets destruktive påvirkning af planeten i tide. Alene i EU bruges omkring 70% af landbrugsarealet til at dyrke foder til den (primært) industrielle husdyrproduktion. Dine observationer er ikke forkerte men jeg synes at budskabet bliver fordrejet når du bruger så meget tid på systematisk at gennemgå konsekvenserne af et stort landbrugsareal uden at perspektivere til hvor ineffektivt kød og mejeriproduktion er ift kalorie/protein per areal enhed, vandforbrug, klimaudledning etc (fodaftryk). Det er relevant at stille spørgsmålstegn ved økologiens potentiale som et svar på alle landbrugets bæredygtighedsproblemer men her ender det med at lyde som om at produktionsbehovet er urokkeligt – vi skal producere meget mindre hvis ikke vi spiste og eksporterede så meget animalsk.
 
Som sagt, ikke et angreb på artiklens præmis, men et ønske om mere helhedforståelse. Og ja, det er et svært emne at formidle og generelt set et rigtig godt arbejde (:
 
Bedste hilsner,
Asger
2
SVAR
 
 
 
Følg tråden
Hjerte

15

Jørn
Årgang 1948 tidl landmand mmm
16.01.21 – 11:58
Økologi er nødvendig men ikke tilstrækkelig
Permakultur-folk, dem som arbejder for regenerativt jordbrug, biodynamikere og økologer arbejder alle for at finde løsninger på vores klima-, biodiversitet- og ligestilllings-kriser.
Og vi er nødt til at spille på hele klaviaturet, hver især som mennesker, familiemedlemmer, som borgere, vælgere og forbrugere – som deltagere i samfundet har vi pligt til at medvirke.
 
Problemernes omfang er kortlagt og dokumenteret; men der er så meget at lave om på at det virker uoverskueligt. Jeg bliver tung om hjertet hver gang jeg møder argumenter om at det er svært at vælge – at det er ok at være i tvivl – den populistiske-, følelsesladede-, laden stå til-, ikke mig-, ikke lige nu- holdning
Vi har brug for nogle retningslinier – nogle holdepunkter – nogle fælles mål.
Sunde, friske og giftfri fødevarer er et sådan fælles mål
Derfor er økologi en absolut nødvendighed – men endnu ikke tilstrækkelig
med venlig hilsen
Jørn Koefoed Jakobsen
 
 
 
SVAR
 
 
 
Hjerte

26

Per
Lektor
16.01.21 – 12:02
En meget god og oplysende artikel, men den udelader en meget vigtig præmis for hele diskussionen om dyrkning og øget arealforbrug, nemlig kød! Langt den største faktor for den forøgede efterspørgsel af landbrugsprodukter og inddragelse af øgede arealer til dyrkning af afgrøder hidrører fra det voldsomt stigende kødforbrug, der især skyldes asiatiske landes stigende realindkomster. Denne forskydelse af forbruget over mod kød er for så vidt forståelig, men ødelæggende for naturen. Hvis vi gik over til at leve af plantebaseret mad, ville arealforbruget kunne nedsættes radikalt – men det er der ingen, der tør foreslå. Man behøver bare at tænke på forslaget om, at offentlige institutioner udelukkende skulle servere vegetarretter to dage om ugen. Vegetarisk/vegansk kost ville nedsætte udslippet af drivhusgasser væsentligt, uden at nedsætte vores levestandard, men det ville kræve en omlægning af vores kostvaner, og det er åbentbart for stor et krav. Så hellere kære i afgrunden, for ingen skal komme og bestemme over, hvad jeg skal spise!
1
SVAR
 
 
 
Følg tråden
Hjerte

5

SPØRGSMÅL
Rikke
16.01.21 – 12:33
Så vidt jeg har forstået, tilbyder konstruktiv journalistik normalt konstruktive alternativer til problemet, der bearbejdes. De alternativer til økologisk landbrug, der beskrives her er umiddelbart vage uden et globalt perspektiv, så hvad er formålet med det ensidede argument i denne artikel? Er det en opvarmningsartikel til en artikel, der hovedsageligt argumenterer for GM? Hvilke kilder (forskningsartikler etc) er blevet gennemgået og hvilke kilder er blevet interviewet (britiske/danske miljø-NGO'er, forskere etc) der IKKE har samme udlægning af argumentet imod økologi ift en bæredygtig fremtid – som denne artikel fremsætter? Hvor lang tid fik Rasmus Prehn til at svare? Hvorfor har politikere i Danmark og Europa valgt at satse mere på økologi? Er det ren ideologi og mavefornemmelse eller er der også "fornuftige" grunde, som argumenterne i denne artikel bliver kaldt? Og hvad er egentligt "fornuftigt", når vi taler landbrugsmetoder og bæredygtighed? Der kunne måske være eksperter, der er uenige med de forskere, der bliver citeret i denne artikel…
1
SVAR
 
 
 
Følg tråden
Hjerte

10

ejvind
Antropolog
16.01.21 – 13:08
Det var en lidt sej opgave at komme igennem alle indslagene, men de viser for mig at Zetland påtager sig en vigtig opgave, nemlig den opgave, at opfordre os til, og at få os til atdiskutere klodens tlstand, sådan at indser nødvendigheden af at leve på en mere ansvarlig måde – og det handler blandt mange andre ting at diskutere, hvad det er vi fylder i os af mad og drikke. Det kan vi forhåbentlig alle blive enige om –
Der er et par ting, som hverken Torben, eller bidragyderne nævner eller beskæftiger sig indgående med. Den ene ting er madens smag, men oså produkternes indhold af næringsstoffer, en anden ting er opmærksomhed på det, der dyrkes, altså ikke kun kød kontra vegetabiske produkter. I Sydeuropa udgøres monokulkturene af vinranker eller megastore frugtplantager, f.eks ferskentræer. Moderne vindyrkning indebærer en intens brug af forskellige kemiske produkter, hvoraf nogle mig bekendt ekstemt giftige.
Jeg så ved et tilfælde i 1962 en opgørelse i et tysk teknisk leksikon over indholdet af mineraler i henholdsvis fintmalet hvede og forskellige former for fuldkornshvede. I de sidste typer er antallet af mineraler pænt over tyve. I det fintmalede mel er reduktionens omfang og dybde chokerende stor.
Jeg havde det sjovt nok på fornemmelsen. Man smager tydeligt forskellen.
Torben taler om en bæredygtighedsmærkning. I betragtning af klimaændringers fart og den biologiske miseres karakter og alvor, kommer vi helt sikkert til at overveje tiltag, af den art.
Som udgangspunkt er det dog uheldigt, at vi har valgt ordet økologi for det vi spiser, og dertil som udtryk for en særlig kvalitet, selv om det er rigtigt at valget af fødevarer for mange af os har flere motiver.
Men ordet økologi blev fra starten anvendt som betegnelse for en ny videnskabelig disciplin , der gik ud på at udforske livsformernes afhængighed af hinanden. Noget komisk, at ordet i Danmark er blevet noget vi fylder i maven. Svenskerne er tilbøjelige til at grine sig halvt ihjel over den tendens, som de ser så udpræget her. Vores besættelse af mad.
Hvis vi ikke snart begynder at handle på alle de tilgængelige parametre, så vil de vanskeligeder vi allerede har skabt for os selv blive forfærdende store.
En god ide kunne være at give sig til at studere Yuval Harari bøger. Både den om Sapiens`s fortid og den anden om fremtiden. ( som forlængst er begyndt )
 
SVAR
 
 
 
Hjerte

5

Maja
16.01.21 – 13:14, redigeret
Tak for et super indspark – man har jo hørt disse argumenter før i mere eller mindre saglig form, så det var dejligt med en gennemgang. Som udgangspunkt er jeg SÅ klar til at vi gentænker hele setuppet omkring vore landbrug før vi kører videre med 120 km/t. og jo vildere jo bedre. Artiklen om vertical farming er en af mine absolutte favoritter – kommer der måske en opfølgning? 🙂
Jeg havde som sådan også tænkt mig at spørge ind til biodynamisk landbrug, men kan se, at der er flere andre, der har haft samme tanke: er der en reel forskel eller er det blot en ideologisk afart?
Derudover så mangler jeg også lidt, ligesom en del ovenstående, at artiklen italesætter, at problemerne med økologien i det store hele forsvinder, hvis vi som verden får løst følgende problemer: Madspild og husdyrhold. Jeg mindes Detektor på DR, hvor jeg fik den information, at vi pt. bruger 3/4 af vores landbrugsjord på at producere kød, mælk og æg – der burde vist være noget at tage af til mere bæredygtighed, inklusiv arealer der kan genetableres til skov.
Så ja, masser af ting at arbejde med som landbrug, men mest af alt for os som forbrugere.
 
P.S. Tror jeg læste ovenfor en anmodning om evt. at se en liste for, hvilke madvarer man med god samvittighed kan købe økologisk. Hvis den findes, så ja tak. 😀
3
SVAR
 
 
 
Følg tråden
Hjerte

5

Holger
16.01.21 – 13:16
Tak for en spændende og når man tænker over det, logisk tilgang til økologi.
jeg har lyttet artiklen og tænkte undervejs – nu kommer det noget om gmo.
men nej det gjorde der ikke.
det kommer måske en anden gang ?
crispr metoden er endda anbefalet af etisk råd til fremme af effektiv dyrkning af afgrøder
hvis det er en relevant metode, kunne det være spændende at høre om den vinkel/ metode
2
SVAR
 
 
 
Følg tråden
Hjerte

1

Anja
16.01.21 – 13:26
Tak for artikel, det er problematikker jeg selv har gået og bøvlet lidt med.
Personligt er jeg nået til, så vidt muligt, at købe lokalt, og i sæson.
Når jeg så får lyst til avokado og appelsiner, så vælger jeg øko for, i mit eget hoved, at kompensere lidt.
Derudover er jeg holdt op med at købe firbenede dyr. Generelt er det sjældent jeg spiser kød efterhånden.
Til gengæld har jeg svært ved at undvære æg og mælk, så der køber jeg øko æg, men ikke mælk, da jeg ikke altid kan nå at bruge det, før det skal smides ud.
Det bringer mig til madspild, hvor jeg er flittig bruger af TooGoodToGo, men der kan jeg jo ikke selv bestemme hvor varerne kommer fra, men opvejer det at jeg reder maden fra at blive smidt ud?
Tydligere mærkning af hvad der er bæredygtigt er måske vejen frem, men det kommer vel an på hvad man synes er vigtigst hvilke varer der får hvilke mærker? Det kan blive omfattende med mange slags mærker, og så er vi vel lige vidt i forhold til hvor gennemskueligt vi gerne ville have det skulle være?
Generelt er det svært at gennemskue hvad der er bedst for os allesammen og vores planet, men hvis vi bare hele tiden prøver at blive klogere, så er vi vel på vej, og det hjælper dine artikler i hvert fald til.
God dag.
1
SVAR
 
 
 
Følg tråden
Hjerte

1

VIDEN
Trine
16.01.21 – 13:32

Nej sprøjtegift og kunstgødning er ikke svaret!

Denne artikels argumentation er baseret på den antagelse, at økologisk jordbrug ikke skaber lige så stort udbytte som en konventionel.

Men i stedet for at se mod konventionel drevet jordbrug som svaret, så er det meget vigtigere(!!!), at se på, hvordan man kan øge udbyttet af økologisk jordbrug UDEN at skulle sprøjte, pløje jorden og bruge kunstgødning.

Og svaret findes ALLEREDE!

Det regenerative landbrug og folk som dyrker efter permakulturens principper!

Den vigtigste sætning i artiklen er denne:
"Man kan begynde med at lade være med at konkludere, at vi bare skal afvikle det økologiske landbrug hurtigst muligt og i stedet køre på med konventionelt landbrug"

Og vi kan blive enige i følgende:
"Jeg tror, det centrale spørgsmål er, om vi skal forsøge at gøre økologien mere bæredygtig"

Ja det skal vi!

"Sagen er nemlig, at økologi i sin nuværende form ikke rigtig hjælper os med at løse de enorme bæredygtighedsudfordringer, vi mennesker slås med, og som vores madproduktion i stor stil bidrager til"

Det er sandt! Men alternativet er IKKE konventionel intensiv dyrket marker! Svaret er en opdatering af Økologisk Dyrkning. Det er regenerativ landbrug og at lære af permakultur!

"Ellers risikerer vi at bevæge os meget langt ned ad en vej, der kan vise sig at være en bæredygtighedsmæssig blindgyde"

Ja vi gør – hvis vi tror konventionel landbrug er svaret!

"En økologisk mark producerer mindre mad end en, som dyrkes ved hjælp af kunstgødning, syntetiske sprøjtemidler og andre moderne metoder."

Det er sandt, men det giver et højere udbytte hvis den dyrkes endnu mere naturligt. Som det feks praktisere inden for Permakultur, hvor man dyrker gravefri og i flere niveauer!! Se feks permakulturgaarden.dk ved Svanholm.

"Målt på areal er det ganske vist sådan, at en økologisk mark belaster klimaet mindre end en almindelig mark. Men ser man på klimabelastningen i forhold til mængden af produceret mad, bliver billedet det stik modsatte"

Præcis derfor skal vi arbejde videre og forbedre udbyttet på en økologisk mark fx ved at blive inspireret at permakulturen svar. I stedet for at tro, at den eneste måde at få mere udbytte er ved at dyrke konventionelt!

"Og ja, økologiske marker har mere biodiversitet. De rummer blandt andet flere blomster og derfor tit også flere summende insekter, der fungerer som mad for lærker og andre fugle. Det er solidt dokumenteret i forskningen"

Og forestil jer så hvordan biodiversiteten vil øges endnu mere hvis økologisk landbrug havde endnu mere fokus på polykultur og Gravefri dyrkning!

"Nina Cedergreen fra Københavns Universitet ekspert i, og hun siger: "Når vi lægger alle de pesticider sammen, som vi kan blive udsat for, og vurderer forskellige typer af kostplaner, så er vi ikke oppe i noget, som skulle være farligt eller på nogen måde udgøre en risiko.""

What! Så fordi de ikke kan påvise, at giftstoffer er farlige i den mængde, så skal vi bare indtage løs?

" Isoleret set er det derfor selvfølgelig bedst at undgå sprøjtemiddelrester i naturen"

Det vil altid være bedst for naturen at undgå sprøjtemidler. Ikke kun isolerer set! ALTID!

Nej nej nej!! Helt forkert Nina!
"Professoren er for eksempel helt overbevist om, at en moderat brug af verdens mest udbredte ukrudtsmiddel – glyphosat, bedre kendt som Roundup – er bedre end alternativet, som er mere pløjning og harvning"

Pløjning og harvning er IKKE det eneste alternativ!

Man kan sagtens dyrke en jord uden sprøjtegift OG uden at pløje og harve!!!
Det hedder Gravefri dyrkning! Og er også en metode der bruges inden for Permakultur og regenerative landbrug. Se feks. Richard Perkins I Sverige.

Det vil være så spændende Thomas, hvis du dykkede ned i det regenerative landbrugs svar. Og der ville også være interessant hvis du kontaktede økologisk landsforening for netop at høre hvordan de allerede er i gang med at opdatere økologisk landbrug.

7
SVAR
 
 
 
Følg tråden
Hjerte

21

Else
16.01.21 – 15:10
Ingen tvivl om at kødspisning ( bl a en markør for velstand, så her kom endnu et dilemma) har en stor placering i dette dyrkningsregnestykke. Jonathan Safron Foer, der tidligere har advokeret for stop af kødspisning, har skrevet bogen Vi Er Vejret (We Are the Weather), hvor han fint gør rede for de mentale stopklodser, vi ryger ind i, når vi godt ved vi skal ændre noget, men….. Han baserer det på sit eget hykleri, på sin families historie om, at man kan når man skal og manden med leen puster i nakken. Vi ser og oplever jo ikke de afledte effekter på den anden side af kloden, når vi skal have mere foder til vores svinefabrikker, når vi vil have afskårne blomster hele vinteren så jord beregnet til fødevareproduktion udgår af regnskabet "dernede", når vi sender vore skibe til ophugning på strande i langtbortistan, osv osv. De mentale stopklodser fylder nok så meget i forandringsprocesser – bogen kan anbefales.
 
SVAR
 
 
 
Hjerte

1

Nicolai
16.01.21 – 15:12, redigeret

Er problemet ikke snarere at vi bruger vores areal helt forkert? Vi bruger 60% af Danmarks areal til landbrug, og 80% af det areal til at dyrke foder til dyr. (Kilde: Sådan ligger landet, 2017)

De enorme arealer der bliver brugt til fodermarker kan vel frigives til vild natur og ikke-animalsk økologisk fødevareproduktion?

1
SVAR
 
 
 
Følg tråden
Hjerte

9

VIDEN
Mikael
Økolandmand
16.01.21 – 15:18
I kan godt nok provokere.
Må en gammel økobonde provokere tilbage. Min vægtning er biodiversitet, grundvand og folks sundhed.
Klodens befolkning stiger, og det fratager os valget af bedste løsninger. Vi må vælge mindst ringe i en verden med sult. Hvis vi vel og mærke føler ansvar for andre kontinenters uhæmmede formering.
Vi skaber mad til mellem ca 20 og 80 mil mennesker i DK.
Den store forskel ligger i kød eller grøntsager. Det skabes på ca 62% af DKs areal.
Stop eksporten af mad, og vi kan nøjes med 1/4 af arealet.
Endda som kødædere der dyrker dyrefoder på det meste.
Altså ca 15% af DK
Vi kunne lade de øvrige 45% springe i natur.
En klog naturforvaltning her vil give en masse ekstra mad. Frugt, bær, svampe og ikke mindst vildt og fisk.
Det vil erstatte en del af behovet for de 15% vi har beholdt som landbrug.
Økonomisk er ovenstående nok galimatias, og mange tal kan justeres. Men menneskets fødeoptag er biologi, ikke økonomi – eller burde være det.
På en generation kan (kunne) vi skabe Edens have i Danmark.
5
SVAR
 
 
 
Følg tråden
Hjerte

15

Sune
16.01.21 – 15:18
Det er synd at Thomas Hebsgaard ikke svarer blot nogle af de mange suplerende kommentarer. Kommer der opfølgnende artikel/artiler med de vigtige aspekter som ikke er med i nuværende?
 
En kompetent ven har så fint opsummeret nogle seriøse mangler:
 
"Jeg må sige at artiklen lader meget tilbage at ønske, selvom den væver sig vidt omkring, hvor noget mere relevant heldigvis kommer frem i kommentarerne.
Uden at have læst dem ALLE slavisk, så mangler jeg følgende vinkel:
 
KØD KVALITET
Artiklen (som virker mere som en slags kronik /debatindlæg og ikke neutral med den stærke jeg-vinkel) nævner at øko-kød kræver mere dyrefoder, fordi de bruger længere tid på at vokse sig store nok til slagtning. Ja, så langt så godt. MEN er der ikke noget med at den dyreproduktion, hvor dyrene vokser hurtigt og kun får ensartet foder og i øvrigt ikke er i kontakt med bakterier / naturlige forhold, giver kød som netop ikke gør noget godt for mennesker? Det er mættende og giver protein; men over tid bliver vi mindre modstandsdygtige overfor sygdomme, fordi kroppen ikke får de nødvendige byggesten i den slags føde.
Kronikøren mangler også at komme ind på:
RENT VAND Fx vandboringer der lukkes pga. forurening og at langt det meste (eller i hvert fald store dele) af landbrugsjorden bruges til at dyrke planter, der bruges til dyrefoder. Hvis det var planter til menneskeføde, ville det kræve langt færre kvadratmetre.
DYRKNING Mikro-dosering og "landbrugshøjhuse" nævnt i kommentarene lyder spændende og nytænkende.
INDUSTRI-DYREOPDRÆT OG SYGDOMME
Jeg savner også en kritik af at den dyreproduktion vi har kan være en potentiel trussel for mennesker, som vi har set med diverse farlige influenzaer og sygdomme som så vidt jeg har fulgt med altid – altid – kommer fra dyreproduktion hvor dyrene står alt for tæt(og kogle gange nærmest stables) og er meget begrænsede i deres udfoldelser. Stressede dyr (og mennesker) udvikler sygdomme, fordi de/vi netop ikke er maskiner.
3
SVAR
 
 
 
Følg tråden
Hjerte

1

VIDEN
Frederik
Dyrlæge
16.01.21 – 15:23
En super god artikel, som jeg personligt lærte en del af, og fik sat nogle ting i perspektiv.
 
Jeg blev færdiguddannet som dyrlæge for en lille håndfuld år siden, og har en lille nuance til det med dyrevelfærd og økologi som noget der går hånd i hånd. Der er ingen tvivl om, at hvis det vigtigste velfærdsparameter man har er, at dyrene kommer udenfor, så er økologi et godt valg.
 
Men kigger man lige så meget på dyrenes fysiske helbred og stressparametre, så kommer der revner i glansbilledet. Vi blev på min årgang præsenteret for data, der viste forekomst af sygdomstegn blandt svin på slagterier, og her tegnede sig et (synes jeg) uhyggeligt billede af, at økologiske besætninger må leve med alvorlige skader. Således er der tre gange højere frekvens af patologiske fund i økologisk opdrættede dyr, hvilket blandt andet inkluderer brækkede lemmer, ophelede sår med tegn på svær infektion og bidskader.
 
Da jeg var i praktik hos en kvægdyrlæge må jeg også konstatere, at den eneste besætning, hvor dyrene gik rundt i flere centimeter dyb mødding var en økologisk besætning, og her er problemet er at syren i møddingen kan give dem svidninger og sår i klovene.
 
Derfor har jeg personligt altid haft problemer med, at økologi og dyrevelfærd sidestilles. Jeg siger absolut ikke, at der ikke kan være sammenfald mellem dyrevelfærd og økologi, men som med alt mulig andet er billedet nuanceret, og det afhænger af hvilke parametre man måler på.
 
En klassisk varm kartoffel er ægproduktion, hvor det i mine øjne var forrykt, at buræg blev gjort til den store skurk over skrabeæg, da burhøns på et utal af sundhedsparametre (stresssymptomer, infektionsforekomst m.m) havde en betydeligt bedre livskvalitet end skrabehøns. Også blandt økologiske høns ses en betydeligt større forekomst af stresssymptomer og fx kannibalisme.
 
Derfor, fra et dyrevelfærdsfagligt perspektiv, finder jeg det bekymrende hvor unuanceret præsentationen af dyrevelfærd sammenstillet med økologi er. Der er potentiale og ofte gode intentioner, men det altså ikke sort/hvidt.
6
SVAR
 
 
 
Følg tråden
Hjerte

11

Sophie
16.01.21 – 15:33
Tak for artiklen! 🙂 Det er jo næsten det mest komplekse emne, at kaste sig ud i. Når nu spørgsmålet om dyrket/naturligt areal spillede så stor en rolle, savnede jeg utroligt meget inddragelse af netop to andre vigtigere spørgsmål i det bæredygtige perspektiv: kød- vs. planteproduktion og et mindre madspild. Alle input tog udgangspunkt i, at vi skal opretholde samme produktion. Men på verdensplan har vi vist (så vidt jeg har opsnappet) ikke behov for at PRODUCERE alt det, vi gør nu? Vi har brug for at spilde mindre og fordele bedre.
1
SVAR
 
 
 
Følg tråden
Hjerte

2

Mads
16.01.21 – 16:01
Lav en maerkningsordning der maaler resultatet i stedet for metoden!!!
Det burde da egentligt vaere ligetil at teste en mark for biodiversitet. Hvis landmanden lykkes med biodiversitet, saa kan vi vel vaere ligeglade hvordan det er opnaaet (hvis CO2-udledning og dyrevelfaerd ogsaa er god).
3
SVAR
 
Følg tråden
Hjerte

 

VIDEN
Peter
Støttemedlem af Økologisk Landsforening
16.01.21 – 16:12
Det er pinligt misvisende at skrive "Problemet er plads. En økologisk mark leverer mindre mad pr. hektar end en konventionel, så hvis hele verden skulle omlægges til økologi, ville landbruget fylde langt mere"
 
80% af verdens sultende er småbønder – og FN og Verdensbankens økonomer har for 10 år siden beregnet at deres produktion vil stige og deres velfærd øges hvis de omlægger til økologi! https://nyheder.okologi.dk/mark-og-stald/havre-er-nem-at-dyrke-okologisk
 
Danmark er et af de få lande hvor produktiviteten vil falde ved omlægning til økologi. Men da 80% af landbrugsarealet bruges til at producere dyrefoder, er det let at løse den udfordring: Sænk produktionen af kød og producer føde til mennesker i stedet. Dyrenes beskyttelse har et projekt om bæredygtig produktion i Danmark. Ved at reducere det gennemsnitlige kødforbrug per person fra 90 til 25 kg om året, kan det lade sig gøre med skovlandbrug og høj dyrevelfærd. https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/artikler/sma-garde-kan-brodfode-bade-danmark-og-verden
 
 
Og forsøgene med at producere dansk protein til meneskeføde på danske marker tyder rigtig godt: https://nyheder.okologi.dk/mark-og-stald/havre-er-nem-at-dyrke-okologisk
 
Klima, natur, biodiversitet, miljø og sundhed hænger sammen – og her er der en stor udfordring for forskere og skribenter!
Økologi er en del af løsningen – og økologien skal udvikles – det er den godt i gang med: https://xn--bredygtigpraksis-uob.dk/
 
2
SVAR
 
 
 
Følg tråden
Hjerte

11

Jacob
16.01.21 – 16:15
hej Thomas
 
Du er kommer godt rundt om problematikken om økologi. jeg er selv agronom og biolog og skriver fagbladsartikler for JA Aktuelt , hvor vi dækker mange af de emner.
artiklen rammer fagligt korrekt , og dine refleksiover er gode . Jeg er nok selv kommet frem til at vi ikke bør fokusere så meget på om maden er økologisk eller ej, men mere om vi spiser kød eller ej
Jeg tror økologien , trods åbenlyse svagheder og dogmatik , nok spiller en rolle i fremtiden . Bla er det værd at bemærke , at den nye store satsning på græsprotein kun hænger økonomisk sammen i en øologisk business case — det argument får for lidt opmærksomhed
 
 
der er en ting , du har ikke har med eller måske valgt fra:
pesticider og grundvand- der er også en de grunde folk spiser økologisk
men hvis du havde gravet i den, havde du fundet frem til ca samme
konklusion som med de andre punkter
kort fortalt :
der er rester i halvdelen af boringerne. Over grænseværdien i 20 pct
men men – alle fund er , også over grænseværdien – er mikroskopisk små .
Så forurening af grundvandd?? – fra et sundhedsmæssigt synspunkt ikke i nærheden – fra et nultolerance synspunkt ja
og så er der hele reguleringen, hvor vi idag regulerer pesticiderne imodsætning til op til 80 erne
idag er udgangspunkt for godkendelse , at det ikke skal skade grundvand og miljø
tjek Miljøstyrelsen
tjek JA aktuelt , hvor vi har en række artikler med Miljøstyrelsen , DTU , KU om emnerne
1
SVAR
 
 
 
Følg tråden
Hjerte

2

VIDEN
Hanne
Kunstner, lydhealer.
16.01.21 – 16:18
Hallo derude.
Hvad med at se i øjnene at vejen frem er at spise vegetarisk, så slipper vi for den måde vi behandler dyrene på i staldene. DER ER UTOLIG MANGE MENNESKER der ikke ved at vegetar mad smager super godt og varieret, og så kan det dyrkes i danmark-spis efter årstiderne .
2
SVAR
 
Følg tråden
Hjerte

 

Henrik
16.01.21 – 16:36

Tankevækkende artikel for mig, som ellers har heppet voldsomt på økologi, og glædes ved at der endelig er massive udbud af de fleste varer.
Et fremtidsscenarie kan bestå i at vi kun producerer halvt så meget kød i Europa. Det vil i et hurtigt regnestykke modsvare den lavere produktion på økologiske marker. Det kunne også være interessant at brude nogle taber om hvad landbrugsarealerne bruges til. Behøver vi fx vin?

1
SVAR
 
 
 
Følg tråden
Hjerte

1

VIDEN
Katinka
16.01.21 – 17:15

Jeg synes det er en god artikel men at der mangler noget. Dels om spørgsmålet om pesticider i grundvandet som jeg tænker økologien bidrager positivt til??
Men også en løsning til hvad vi kan gøre for at mindske arealforbruget – men det er måske ikke det den her artikel er til for. Jeg synes at veganisme er en ekstremt overset løsning der ville reducere arealforbruget markant og endda ville øge folkesundheden og redde milliarder af dyr fra udnyttelse, pinsel og død men det er en anden snak😉

Pointen er at hvis alle i verden spiste plantebaseret kunne vi frigive et areal på størrelse med Afrika til vild natur. Jeg synes det kunne være fedt hvis I lavede en artikel om veganismens fordele, ulemper og potentialer for at bidrage til at løse vores største problemer🌱🌳

1
SVAR
 
 
 
Følg tråden
Hjerte

2

Marianne
16.01.21 – 17:29
Kære Thomas Når du nu skal skrive en opfølgende artikel, som alle de mange, der har reageret på din artikel godt kunne tænke sig – vil jeg håbe du dykker ned i al den viden der er at finde i bl.a. Biodynamisk forening og Økologisk Landsforening, som konstruktive svar på din problematik. En problematik, som med jævne mellemrum har været på dagsorden de sidste 30 år. Jeg undrer mig over at så få med fingrene i den økologiske muld har reageret
1
SVAR
 
 
 
Følg tråden
Hjerte

5

Joy
16.01.21 – 20:26, redigeret
Måske du kan lave en artikel med en anden vinkel?
For økologien bliver jo taberen, når vinklen udelukkende er: "Når udbyttet af den enkelte mark falder, stiger behovet for landbrugsareal". Det er jo ikke nødvendigvis den eneste vej vi kan gå – som i slet ikke.
Prøv en nuanceret (og fremtidssikret) anskuelse.
 
Hvad hvis nu det er et NO-GO, altså at det simpelthen ikke er et alternativ. Og samtidig ville vi have pesticid frit (mm) landbrug ? Så SKULLE vi tænke i
1) mindre madspild
2) vertikale landbrug
3) smartere (og stadig økologiske) landbrug, som f.eks regenerativt landbrug/permakulturskovlandbrug
OG SÅ VIDERE OG SÅ VIDERE
 
Konventionelt landbrug er destruktivt, forkert og burde forbydes, artiklen her bliver jo næsten en lille hyldest til det uansvarlige ALENE fordi præmissen er forkert. Det er synd.
 
Udtrykket: økologiske marker har mindre udbytte BURDE hedde økologiske marker har naturligt udbytte og konventionelle marker har et kunstigt høj udbytte, med store konsekvenser til følge
 
Enig i at landbrug i det hele taget skal samspille meget bedre med naturen. Derfor skal landbrugsmåden jo stadig være økologisk (som betyder at man dyrker uden brug af pesticider, kunstig gødning mm)
 
Btw, læs gerne denne artikel ang markudbytte:
 
Joy
Fonder
The Organic Company
1
SVAR
 
 
 
Følg tråden
Hjerte

4

Alice
16.01.21 – 20:31

En mærkning af bæredygtighed ville være super. Sådan én har jeg ønsket mig i nogen tid…

 
SVAR
 
 
 
Hjerte

1

VIDEN
Magnus
16.01.21 – 21:32

Det er en skam, at der kun bliver set på konventionelt og økologisk traktor drevne landbrug. Det bliver meget en pest VS kolera opstilling, hvilket overhovedet ikke oplyser om, hvordan landbruget kan være en stor del af løsning på klimaforandringer. Der kom for nylig en utrolig god og informerende dokumentar på Netflix: "Kissing the grund", som lige præcis fortæller, hvordan vi skal omstille vores plov-drevet landbrug til at være et fuldstændig bæredygtigt landbrug.

1
SVAR
 
 
 
Følg tråden
Hjerte

3

VIDEN
Mogens
16.01.21 – 21:32

Det er en virkelig triviel diskussion. Den er gammel som Metusalem og overfladisk som nyis på en havedam.
Ø mærke økologi, handler om hvorvidt der er brugt kunstgødning og sprøjtegifte i produktionen eller ej. Basalt – end og storry.
Økologi i sin urbetydning er læring om husholdning. Det indbefatter dyrkning af jorden, forbedring af regeneration Sebbe, at mad skal produceres lokalt, dermed også at vi skal spise det der er til rådighed lokalt. Det betyder at produktion af mad er et cirkulært samfundsfanliggende, hvor affald er gødning, og hvor husdyr produceres der hvor de kan hente føden selv, og hvor der ikke kan produceres mad til mennesker.
I lang tid havde man en, ligeledes ret meningsløs debat om hvorvidt øko gulerødder var sundere end konventionelle. Så længe man nøjes med helt enkle målemetoder var de ingen forskel. Når undersøgelsen nuancerede var der ingen tvivl. Dette for at sige, at når økologi til stadighed måles på at kunne levere samme vare, forureningsfri, kemikalieri, understøttende for en bedre biodiversitet og sikre et bedre klima, og så med et underliggende krav om at skulle levere det samme bevidstløse antal bulkvare slagtesvin. Så er man i gang med et helt forkert regnestykke, hvor der indgår en forudfattede holdning og en unuanceret adgang til problemet om mennesker fatale overforbrug.
Selvfølgelig er økologi en lille bid af løsningen. Det er på ingen måde behæftet med et større ansvar end fru Hansen på fjerde.
Vi må have gang i en tænkning der tager dit udgangspunkt i problematikken i biodiversiteten, klima og miljøkriserne og ikke i grønne markedsførings modeller med en ensidig fokus på grønnalet vækststrategi.

1
SVAR
 
 
 
Følg tråden
Hjerte

3

 
THOMAS HEBSGAARDJournalist
16.01.21 – 22:09
Tusind tak for alle de kloge og spændende og engagerende indspark i bidragssporet! Det er simpelthen en fornøjelse at arbejde for sådan nogle som jer.
 
Der er rigtig mange, som på forskellig måde skriver, at bæredygtighedsproblemerne ved økologi betyder relativt lidt i forhold til de problemer, som skyldes vores meget store animalske produktion og problemerne med madspild. Det er helt rigtigt, at husdyrhold globalt set står for omkring 80 procent af landbrugets arealforbrug og omkring 3/4 af drivhusgasudledningerne, og at vi spilder noget i retning af en tredjedel eller en fjerdedel af vores madproduktion globalt set. Derfor kunne man selvfølgelig hente en hel masse ved at minimere de to ting, og hvad angår klima- og miljøaftrykket fra den enkeltes privatforbrug, er der ingen tvivl om, at mængden af animalske produkter (som jeg også skriver til sidst i artiklen her) er langt mere afgørende end mængden af økologiske varer.
 
Men det gør det i min optik ikke mindre relevant at spørge, om økologiens bæredygtighedsproblemer er så store, at vi som samfund skal overveje grundigt, hvor langt vi skal gå af den vej, vi er på vej ned ad.
 
Vi kan ikke bare antage, at efterspørgslen på kød, æg og mælkeprodukter falder, fordi vi lægger om til økologi. Alle globale prognoser forudser et stigende kødforbrug de kommende årtier, fordi klodens befolkning vokser og bliver rigere, og det vil lægge et voldsomt pres på de svindende mængder af vild natur, vi har tilbage, og som vi skal bruge til at optage og lagre CO2 og til at huse truede arter af dyr og planter. Selv hvis prognoserne ikke går i opfyldelse, og folk skruer lidt ned ift. forventningerne, har vi problemer, fordi mængden af frugtbar landbrugsjord svinder ind. Vi har en seriøs udfordring med at begrænse vores pladsforbrug.
 
I min optik er de hårde kendsgerninger, at vi er nødt til BÅDE at skære voldsomt ned på vores forbrug af animalske produkter OG mindske madspild OG udvikle landbrugsmetoder, som fylder så lidt som overhovedet muligt. Ellers vil der nærmest ikke være et stykke urørt natur tilbage noget sted på kloden, når min søn går på pension, og dén tanke kan jeg næsten ikke bære.
 
For de interesserede i flere madhistorier:
 
Jeg har tidligere skrevet om de grundlæggende problemer ved vores fødevaresystem her: https://www.zetland.dk/historie/sejvJYVJ-ae6XddK5-7216b
Om hvordan et mere vegetabilsk baseret fødevaresystem kunne se ud her: https://www.zetland.dk/historie/sebaD2Lm-ae6XddK5-4540d
Om FN's Klimapanels bud på mere bæredygtigt landbrug her: https://www.zetland.dk/historie/sO3EWPwX-ae6XddK5-5389a
Om hvorfor det er svært (og unødigt dyrt!) som forbruger at handle mere plantebaseret her (kødbollemysteriet, kaldte vi historien): https://www.zetland.dk/historie/sO0EyEmW-ae6XddK5-93aad
Om vertikalt landbrug (som i øvrigt ikke må kaldes økologisk, trods ingen sprøjtemidler, fordi der ikke indgår jord) her: https://www.zetland.dk/historie/sop1m3bB-ae6XddK5-19c83
Og her om, hvorfor spørgsmålet om arealforbrug er så vigtigt: https://www.zetland.dk/historie/segJ5bWz-ae6XddK5-5be51
Og hvis nogen er interesseret, så er der også dem her om, hvorfor økologiens forbud mod moderne genredigeringsteknikker som CRISPR i mine øjne (og mange andres) heller ikke ser smart ud i bæredygtighedsperspektiv:
2
SVAR
 
 
 
Følg tråden
Hjerte

24

Grethe
16.01.21 – 22:27
Pestisider dræber ikke blot skadedyr, snyltesvampe og ukrudt, men også jordens naturlige bakterieflora og fauna, uden hvilke,plantevæksten med tiden aftager for til slut at efterlade jorden brak og udpint. Billedet der følger artiklen illustrerer det meget godt. Først et par indbringende høstår med svulmende marker, dernæst tørke.
Intensiverede dyrkningsmetoder kan næppe kaldes bæredygtige.
 
se evt. filmen "kiss the ground" på netflix
1
SVAR
 
 
 
Følg tråden
Hjerte

2

Mogens
16.01.21 – 22:54

Thomas, enig i at det er uvbærligt at se en direkte fremført fremtid for sig.
Det har bare ikke rigtigt noget med økologi eller ikke økologi at gøre. Vi skal 70 år tilbage for at finde Dansk landbrugs maksimale netto energiproduktion. Måske nok en mindre produktion men også et meget mindre input. Dertil hel vildt meget større biodiversitet.
I stedet for at kikke på vinklen økologi,- ikke økologi, bør vi være langt bredere i vores innovation. Og langt bredere en vi har været nogensinde. I den sammenhæng, bør vi helt frigøre os for nu gældende praksis, fordi det samlet er et vildspor.
Vi er nødt til at arbejde med natur, i stedet for mod. Et eksempel kan være det kæmpe klimapotentiale, der ligger i at vende kurven for kulstofindhold i jord. I stedet for at fortsætte fra de nuværende 2% mod 0, må vi arbejde tilbage mod naturtilstanden på 12%.
Vi må arbejde i udvikling af konkurrence tålende, arter, dyrke i flere etager, forkorte vejen fra muld til mund, og reducere den industrielle forarbejdning.
Du argumenterer for at det ikke er givet at folk vil spise mindre kød. I min verden vil vi bringe os selv i en så kolossal knibe, hvis vi ikke radikalt ændret på vores levevis, at vi vil spise det der er til rådighed.

 
SVAR
 
 
 
Hjerte

5

Tobias
Geografistuderende
16.01.21 – 23:28, redigeret
Noget grundlæggende i spørgsmålet om økologi er tilsidesat i denne gennemgang af bæredygtighed, nemlig næringsstofkredsløb. Lige nu bruges NPK gødning, hvor phosphor hentes fra miner, hvor den største producent er Marokko, som nogle estimater siger udløber enden dette århundrede er omme (meget store variationer). Derudover henter vi nitrogen fra atmosfæren ned i jorden, vandløb og havene i et omfang, der er uden forhistorie (en årsag til vi er i den antropocæne tidsalder). Kigger man på planetære grænser er nitrogenkredsløbet mere ude af balance end de parametre som medtages i artiklen.
 
 
Derudover er der en central anskuelse af, hvor cikulære næringsstofkredløbene er (nitrogen, phosphor og carbon, som de tre store), som er koblet til drivhusgasser, men også hvor lang tid vi kan producere. På nuværende tidspunkt falder carbonindholdet i landbrugsjordene, som giver lavere udbytter, men der er måder at imødekomme dette på, som I selv har udgivet en artikel om tidligere omhandlende "conservation agriculture", dog med meget få forsøg uder danske forhold. Overordnet set tager vi næringsstoffer, dels som er i jorden og dels tilført marken fra atmosfæren eller miner, flytter dem ind i byen, og forbruger dem, hvor de ender i spildevand eller på forbrændingsanlæg, og ikke tilbage på marken. Med en begrænset phosphorresurse har jeg svært ved at se dette som bæredygtigt. Da økologi som regel tilfører husdyrgødning eller bioaffald som gødning er det igen ikke et kredsløb der går op, og en helt plantebaseret tilgang til nutidens økologi vil desværre ikke hænge sammen. Ligeledes er madaffald på top tre listen over største bidrag til CO2-udledning, så en god kilde er dette heller ikke, og vil heller ikke løse problemet med næringsstofkredløbene.
 
Det er en spændende diskussion der tages op i artiklen, men den er med en forudsætning af disse kredløb ikke kommer i vejen. Disse kredsløb er ellers af større betydning for bæredygtigheden af landbruget, med udgangspunk i det jeg har lært i min undervisning på Geografi og geoinformatik studiet på KU.
2
SVAR
 
 
 
Følg tråden
Hjerte

1

Jes
16.01.21 – 23:48
Hej Thomas
I nogle af dine svar på indlæg, der beskæftiger sig med betydningen af kostomlægning, argumenterer du med at det ikke nytter, fordi den globale efterspørgsel af kød under alle omstændigheder vil stige. Det forekommer mig at argumentet er i familie med, at det ikke nytter at vi stopper med at trække olie op ad jorden, fordi så er der bare andre der gør det, så længe der er efterspørgsel.
Men er sagen ikke, at helt uanset hvad vi foretager os i vores lille land, så nytter det ikke noget i global sammenhæng, med mindre vi kan tjene som forbillede, og andre følger efter? Og hvis de gør det, så kan vi fokusere på andre aspekter af økologien end arealbehovet.
1
SVAR
 
 
 
Følg tråden
Hjerte

6

Sophia
17.01.21 – 00:00, redigeret

Jeg synes, at dette er en meget unuanceret tilgang til produktionen af fødevarer. Først og fremmest ønsker jeg at pointere, at sprøjtegifte har aldeles negative konsekvenser for biodiversiteten. Det er påvist.
Vi benytter idag mere end halvdelen af vores landbrugsjord til at dyrke foder til dyr. Denne produktion indebærer et yderst stort energitab: hvis du giver et svin eller en ko 100 kg protein, er det ikke engang halvdelen af dette, du får tilbage den dag dyret slagtes. Altså går der indirekte ufatteligt meget landbrugsjord tabt i produktionen af animalske fødevarer. Hvis det internationale samfund i stedet for satsede på plantebaserede fødevarer er det estimeret, at vi kunne udrydde al hungersnød samt have et overskud af mad. Problemet er ikke økologi, problemet er den type fødevarer, som vi producerer.
Alt for mange peger intuitivt på den hastige befolkningstilvækst som værende den drivende kraft bag klimaforandringerne. Den drivende kraft er måden hvorpå vi forvalter vores ressourcer.

1
SVAR
 
Følg tråden
Hjerte

 

Kim
17.01.21 – 08:04
Kunne det ikke på regnearket være ganske ligetil? Vi skærer betydeligt ned for vores kødforbrug. Store landbrugsarealer, der i dag anvendes til dyrkning af dyrefoder, frigøres. Der bliver mere plads, både til vild natur samt landbrugsformer, der er mindre intensive, fx den økologiske. Som bivirkning bliver det lettere at få mættet alle munde, og vi forebygger livsstilsygdomme forbundet med stort kødforbrug.
At få omsat regnearksvirkeligheden til den virkelige virkelighed bestående af dig og mig og alle de andre – det er vel udfordringen. De nye kostråd er et lille skridt i den retning – Se https://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/de-officielle-kostraad-godt-for-sundhed-og-klima/
 
SVAR
 
 
 
Hjerte

1

Titus
17.01.21 – 08:31

Mycket intressant artikel. Jag vill gärna rekommendera den svenska boken " den ekologiska drömmen" som i 2014 skapade en häftig debatt i Sverige. den är skriven af några svenska professorer och hade samma konklusioner som denna artikel: ekologiskt lantbruk är inte den räddning många tror att det är.

Boken finns tillgänglig på SLUs ( Sveriges lantbruksuniversitet) hemsida https://pub.epsilon.slu.se/11755/

1
SVAR
 
Følg tråden
Hjerte

 

Palle
17.01.21 – 08:42
I sin bog 'Vi er sammen om at mærke det' skriver Esther M Kjeldahl (Den grønne studenterbevægelse) side 63:
Sociale medier flyder over med velmenende 'bæredygtige infuencere', som med et stort smil på læben oplyser dig om alle de måder, du kan leve klimavenligt i din dagligdag …. …. Ved at hentyde til, at hvis bare nok mennesker gjorde alle de ting, ville verden være et meget bedre sted, bliver ansvaret for at løse klimakrisen lagt over på forbrugerne. Jeg har valgt at kalde den fortælling for 'forbrugerfikeringen af klimaansvar'. Den populære sætning ' reduce,reuse, recycle' hører også under denne fortælling. …. …. Maniates skrev i en artikel for 20 år siden i det videnskabelige tidsskrift 'Global Environmental Politics', at han havde en stærk mistanke om, at forbrugerfikseringen var en afledningsmanøvre, der var udviklet til at pleje virksomheders interesser ved at lægge ansvart for miljøkriser over på forbrugerne skuldre.
 
I den senere tid har vi hørt om de store olieselskabers bvidste strategi med at forsinke miljøarbejdet, genne lobbyisters påvirkning af politikere. Det er ikke fjernt at tro, at noget tilsvarende kan være sket med forbrugerfikseringen.
 
Esthers og Thomas' pointer er ikke så langt fra hinanden, og samtidig finder jeg meget mere håb i Esthers bog end i Thomas' synspunkter, hvor jeg får mindelser om mange klimaskeptikeres og Landbrug & Fødevares synspunkter.
 
Tænk hvis Zetland kunne grave i 'Forbrugsfiksering som afledningsmanøvre', og gå mere i kødet på den håbløse politiske indsats. Det kunne jeg godt tænke mig, og tag å læs Esthers bog, den er der en del inspiration i.
1
SVAR
 
 
 
Følg tråden
Hjerte

1

Susanne
Økologiforbruger
17.01.21 – 09:01
Tak for at gøre et komplekst område mere overskueligt og sætte nogle tal på diskussionen om økologi og klodens generelle pladsmangel til landbrug som er en diskussion vi jævnligt har haft de sidste par år her i husstanden. Et godt udgangspunkt for den videre diskussion.
 
SVAR
 
 
 
Hjerte

2

SPØRGSMÅL
Malte
Medstifter og redaktør på barnemad.tv
17.01.21 – 09:49
Hey Thomas. Tak for en god artikel.
 
Jeg kan dog ikke lade være med at tænke på at præmissen for artiklen begår den fejl som jeg synes vi tit begår når vi beskæftiger os med løsningen på klimakrisen: nemlig at vi sammenligner med situationen i dag. Men at løse klimakrisen handler om at forstille sig hvordan hele samfundet vil være ændret i fremtiden.
 
Når du skriver at en global omstilling til økologi vil føre til mellem 16 og 33% mere pladsbehøv for landbruget tager det udgangspunkt i den kost vi har i dag. Men der er rimelig bred enighed om at vi skal omlægge vores kost til mere plantebaseret. En Hektar landbrugsjord kan brødføde 50 vegetarerer eller to kødspisere. I den sammenhæng er et
øget pladsforbrug på ml. 16 og 33% til at overse.
 
Risiskerer vi ikke at fjerne fokus fra den nødvendige omstilling af f.eks vores kostvaner, ved at fokusere på et så relativt uproblematisk felt som pladsforbruget ved økologisk produktion?
 
Venlig hilsen Malte
 
 
1
SVAR
 
Følg tråden
Hjerte

 

VIDEN
Johannes
17.01.21 – 10:11
Jeg kan anbefale at man inddrager fødevareproduktion i den 3 verden i snakken. For der betyder de økologiske dyrkningsmetoder ofte at man får et markant højere udbytte! Det er en kompliceret sag som groft sagt starter med en eksportering af vores højteknologiske og maskinetunge dyrkningsmetoder, som efter kort tid går i stå eller bliver for dyrt i repetition og dyrt såsæd, og slutter med ineffektive og uopdaterede dyrkningsmetoder.
 
Vi har kontakt til spejdere i Uganda, som vi besøgte for et par år siden og selv så hvordan få simple metoder kan øge udbyttet markant. Eks ved dyrkning af kaffe – se evt Fame mountain for info. simple ændringer medfører ca 3 gange så højt udbytte på samme areal!
1
SVAR
 
 
 
Følg tråden
Hjerte

6

John
17.01.21 – 10:21
Hej Thomas. Meget relevant artikel
Et af de helt store problemer ved økologi er at den gør verden sort/hvid. Øko er godt – koncentionelt er skidt. Så enkelt er det ikke.
Hvem har bestemt at brug af sprøjtemidler og gødning kobles sammen med dyrevelfærd – og udgør den eneste definition på "godt"
 
Man kan fx sagtens prioritere dyrevelfærd – selv om de får mad fra gødede marker.
 
Og øko er bestemt ikke kun godt. Det er en lidt bagstræberisk strategi. Det konventionelle landbrug udvikler sig derimod konstant med nye dyrkningsmetoder. Pløjefri afgrøder. Gødning doseret efter markens behov. Sprøjtning med moderne skånsomme midler der beskeder jorden og dens organismer minimalt. Solcellerobotter med kameraer der kan lave ukrudts behandling med kirurgisk præcision er under udvikling.
 
Og lad os så få et opgør med økologiens løgne.
 
Økologer bruger også kunstgødning. Alle marker mister næringsstoffer når afgrøderne fjernes. De skal tilføres igen. At økologerne lader kunstgødningen gå gennem grise før de spreder det som gylle gør jo ingen forskel. Næringsstofferne er gravet op af miner som kundstgødning.
 
Konventionelt landbrug ødelægger grundvandet. Vrøvl! De problemer der er med sprøjterester drejer sig om nedsivning af midler der blev brugt for 20-30-50 år siden. Det er helt anderledes testede gondoler midler der bruges i dag.
Det er i øvrigt vandboringer under byerne der er lukket – ikke dem under markerne.
 
Økologerne belaster derimod vandmiljø og grundvand ved at tilføre gødning som gylle. Det hele sjaskes på marken på een gang – uafhængigt af planternes evne til at optage kvælstof. Resultat – stor udvaskning af kvælstof.
Modviljen mod at bruge skånsomme plantemidler betyder der skal bruges en masse energi på mekanisk rensning. Det betyder mere traktorkørsel med udledning af CO2. Brydning af jordens overflade og struktur med øget udvaskning til følge.
Argumenter som at økologi betyder at vi spiser mindre kød er jo tåbelige. Vi kan spise mindre kød – uanset hvordan det er produceret. Har jo ikke noget med økologi at gøre.
 
Økologi som vi kender det i dag er en lidt hyklerisk illusion. Det fungerer kun sammen med et stort, effektivt koncentionelt landbrug. Uden gylle fra grisene ingen økologiske marker.
Uden beskyttelse fra omkringliggende sprøjtede marker vil de økologiske marker ikke kunne modstå angreb fra Skadedyr, skimmel, svampe og andet skidt.
 
Kan vi ikke droppe sort/hvid snakken, og i stedet finde bæredygtige løsninger med det bedste fra de økologiske og konventionelle landbrug. Med den eneste grundlæggende præmis der er bæredygtig: Vi skal producere mest mulig mad på mindst mulig areal hvis vi både vil være mætte – og have plads til natur.
 
SVAR
 
 
 
Hjerte

4

Kristian
17.01.21 – 10:24
Netop en artikel som denne der gør mig til vedvarende medlem og ambassadør for Zetland. Tak Thomas
 
SVAR
 
 
 
Hjerte

5

Jacob
Biolog og miljøinteresseret
17.01.21 – 10:25
Mange tak for en interessant og tankevækkende artikel.
En vinkel, som også kunne dækkes er, at det forhold at ø-mærket kun fokuserer meget snævert på pesticider og kunstgødning, betyder at for mange fx tropiske produkter er det helt utilstrækkeligt. Der er andre bæredygtighedsmærker, som er langt bedre til at dække bæredygtigheds-udfordringerne end ø-mærket, og som samtidig er mindre dogmatiske.
 
Tag fx bananer. Det forhold, at bananer er ø-mærkede e ret utilstrækkeligt, hvis de virkelige bæredygtigheds-problemer er relateret til forholdene for de folk, der arbejder i plantagerne, eller ødelæggelse af biodiversitet ifm dyrkningen. Her vil andre mærker (som også er udbredt i Danmark) være bedre, ikke mindst "frøen" fra Rainforest Alliance, som ser mere bredt på bæredygtighed.
 
Prøv at kig efter frøen… i mit lokale supermarked sælges økologiske bananer dyrt, som noget eksklusivt, hvorimod bananer med "frøen" sælges billigt som "konventionelle"/standardvare bananer. Men dyrkningen af bananerne med "frøen" lever op til bedre og mere relevante bæredygtighedskriterier.
 
2
SVAR
 
 
 
Følg tråden
Hjerte

3

ejvind
Antropolog
17.01.21 – 10:46
Jeg tager muligvis fejl, men jeg kender ikke til noget dansk medie, der kan præstere en så omfattende og samtidig dybtgående debat om et af vor tid store, måske i sidste ende største politiske problem. Klodens tilstand, selve grundlaget for samfundsliv ( den prmære økonomi! ) og vigtige etiske problemstillinger og vores egen sundhed ikke mindst, og det til trods for at det gamle dagblad Information i skikkelse af biologen Jørgen Steen Nielsen har haft en fremtrædende journalistisk medarbejder, som har interesseret sig for disse problemer i 30 -40 år.
Bidragene til Thomas Hebsgaards artikel indeholder teknisk – videnskabelige detaljer fra landmænd (M/K ) agronomer, biologer og dyrlæger. Problemstillingerne strækker sig over et bredt spekter af fænomener.
Selv om jeg selv gik i gang med at uddanne mig fagligt på de områder vi diskuterer, endte jeg med at forlade den teknisk – videnskasbelige tilgang og meldte mig til antropologistudeit. Muligvis en forkert beslutning, men fra mit perspektiv den gang den eneste farbare vej.
Jeg vil derfor sige lidt om problemerne, som man ser dem, når man iagttager dem fra et europæisk perspektiv.
Undersøg situationen i Po – sletten, det spanske højland, den del af Frankrig vi kalder Provence, det græske lavland og Sicilien og store dele af Syditalien ,så vil man se at alle de problemstillinger, vi diskuterer her på sporet, har en decideret morbid karakter. Faunaen og floraen de steder er i det store og hele betydeligt mere fattig end i storbyen København.
På den spanske højslette er den mest dominerende dyreart pissemyren, og taler man med mennesker, der er vokset op på Posletten, fortæller de, at stort set det eneste de husker fra den barndom, de er flygtet fra, er tåge og myg. Posletten synes at være indet mindre end en økologisk katastrofe. Og de steder jeg nævner forsyner mange millioner mennesker med alle de basale fødevarer.
Problemstillingen vi diskuterer er ikke kun teknologisk, videnskabelig, landbrugsfaglig – den er også kulturel ( Jævnfør gerne Lea Korsgaards stærke artikel om kønsdebatten. Vores kulturelle spor er solidt nedtrampede! )
I et meget mærkeligt skrift, der havde titlen : Den Hemmelige Socildemokrat opsumerede den hemmelige (? ) forfatter tingene således : " "det handler i virkeligheden om Wienerschnitzel og brun sovs, skyllet ned med en fadbamse", samtidig med at han (?) harcelerer over speltdamerne fra Østerbro med deres obligatoriske Chardonnay.
På en måde udtrykker den hemmelige socialdemokrat her på eksemplarisk vis en kulturel og politisk afstand, som man finder ikke bare i Danmark men også andre steder i Europa,( og verden ) og her betydeligt mere dramatisk end hos os, selv om bølgerne her kan gå nok så højt, ikke mindst når Inger Støjberg og hennes venner tager fat.
Hverken øko – fundamentalisme, eller vedenskabsfundamentalisme, eller religiøs fundamentalisme for den sags skyld vil frelse os.
Den eneste vej frem er samtaler, som dem der kører her på Zetland. Heldigvis foregår der lignende ting andre steder. Oget er så gu også påtrængende nødvendigt.
 
SVAR
 
 
 
Hjerte

3

VIDEN
Line
17.01.21 – 12:07

Super interessant tak! Meget handler åbenbart om mængder. En ting der også ville være værd at nævne er den manglende mulighed for at behandle økologiske dyr med medicin, når de er syge. Her ville det også være en god ide at kigge på mængder og mulighed for at behandle nogen sygdomme medicinsk for at forbedre dyrevelfærden.

1
SVAR
 
 
 
Følg tråden
Hjerte

1

Dorthe
17.01.21 – 12:09

Tak for en tankevækkende artikel. Det er ærgerligt, hvis debatten bliver for/imod økologi, sprøjtemidler mm. Når risikoen for fx Round-up er så lille, er det så ikke fordi, at Danmark netop har begrænset brugen af Round-up kraftigt for fx at beskytte grundvand, åer og vandløb. Jeg er også rimelig tryg ved frugt og grønt produceret i Danmark men netop fordi vi har skrap kontrol og begrænsning på brug af sprøjtemidler. Så fokus på økologi har sat lys på en produktionsform der uhæmmet rullede sig ud med stråforkortere, Round-up osv. Tid til balance.

1
SVAR
 
 
 
Følg tråden
Hjerte

1

Alexandra
17.01.21 – 12:20, redigeret
Jeg synes det er folkeoplysning af højeste kvalitet! Tak for det!
 
Den her slags mytepunktering er altafgørende for, at vi kan træffe oplyste beslutninger om f.eks. vores klimaindsats. Hvis alle tror, at økologi løser klimaproblemet, så kan vi komme til at kaste rigtig mange offentlige krone i den retning i klimaets navn, selvom der (som de fleste i kommentarsporet pointerer) er en langt større klimamæssig gevinst ved at investere i f.eks. plantebasserede fødevarer eller pløjefri dyrkningsmetoder.
 
Thomas Hebsgaard og Lea Korsgaard her er et par ideer til opfølgende artikler:
 
Hvordan skal fremtidens bæredygtige mærke se ud?
Det er i virkeligheden skørt at have en grøn mærkningsordning i 2021, der ikke tager højde for klima.
Der er også nogle andre skøre faldgrupper ved ø-mærket. F.eks. kan mad dyrket vertikalt ikke få et ø-mærke fordi det ikke er dyrket på en mark, og det samme gælder plantemælk, der med tilsat B12-vitamin, selvom ingredienserne er dyrket økologisk.
Det kunne være interessant at spørge Økologisk Landsforening, hvordan de ser mærket udvikle sig fremadrettet. Hvordan kan mærket blive mere tidssvarende og tage højde for nye dyrkningsmetoder og klimabelastningen?
 
Hvordan måler man dyrevelfærd?
Som dyrelægen Frederik Baltser Witschas skriver ovenfor, har økologiske dyr det ikke nødvendigvis super fedt. Men hvordan måler man egentlig dyrevelfærd (naturlighed, stress, overdødelighed, sygdomme?) og er der nogle alternative typer dyrehold der er værd at kende til?
 
Hvordan laver man en madkultursændring?
Som mange også pointerer, er der store gevinster at hente ved at spise mere plantebaseret. Men hvordan laver man en sådan kulturændring? Vi spiser på ingen måde det samme i dag som for 100 år siden, så kan vi lære af noget af de tidligere madkultursændringer? Eller er der noget at hente ift. nudging (ikke at kalde det "dagens ret" og "vegetarretten", så vegetarretten bliver det "unormale")? Jeg ved at Veganerudfordringer har haft stor succes's med opskrifter og støttegrupper på Facebook. Og Odense kommune har gjort en kæmpe indsats med at få mindsket klimaaftrykket i deres offentlige kantiner. Måske kan vi lære noget af dem?
 
CO2-lagring i jord
Det er måske for niche, men Commoditrader har udviklet en certificeringsmetode der gør at landbrug, der lagre CO2 i jorden kan få dokumentation på det, som de så kan sælge videre som CO2-kvoter (eller de kan bare hænde det op over sengen som et bevis på at deres bedrift er CO2-negativ). Det kan skabe et nødvendigt økonomisk incitament til anvende f.eks. pløjefri dyrkningsmetoder, der er bedre for klimaet.
 
SVAR
 
 
 
Hjerte

7

VIDEN
Alexandra
17.01.21 – 12:54
En spørgsmål, som måske også er sin egen artikel værdig, er om en hektar sparet faktisk er en hektar tjent?
 
Man hører tit argumentet om, at vi kan lette trykket på planetens ressourcer ved at effektiviserer de ting vi gør. Hvis man laver en motor, der kører længere på literen vil der blive brugt mindre benzin i verden. Men det er ikke hvad der rent faktisk sker. En gruppe MIT forskere har fundet ud af at en effektivisering bare gør at vi bruger produktet mere og i sidste ende øger ressourceforbruget. Fænomenet går under navnet "Jevons paradoks". (Zetland skrev om det i sommers i den her artikel: https://www.zetland.dk/historie/s81ELg4Z-mopXVk5X-7c954)
Det er i høj grad også gældende for landbruget. I slutningen af 1800-tallet blev vi oversvømmet med billig korn fra USA og Rusland, hvilket var en krise for dansk landbrug fordi kornpriserne faldt, idet vi havde meget mere mad end vi kunne spise. Men det resulterede ikke i at vi holdt op med at dyrke korn, og naturen fik en masse plads. Vi begyndte i stedet at fodre det meget billige korn til grise. Der opstod bare en ny efterspørgsel.
 
Vi lever i en kapitalistisk virkelighed og der er intet incitament til at give noget areal fra os bare fordi vi optimerer marken.
1
SVAR
 
 
 
Følg tråden
Hjerte

7

VIDEN
Oliver
Uddannet Skov- og Landskabsingeniør
17.01.21 – 13:43
Jeg skrev en kommentar til et indlæg, som jeg tænker måske kan være interessant for at forstå den praktiske effekt af den menneskelige påvirkning af næringsstofbalancen på vores natur i dansk perspektiv. Jeg håber at folk finder det interessant.
 
Det er alment kendt indenfor naturforvaltningen at næringsstofbelastning er en af de største trusler for biodivsersiteten. For de landbaserede økosystemer skyldes det at mange af vores sjældne arter er tilpasset næringsfattig jord. For vandmiljøet er den primære årsag at livet under vand er afhængig af ilt og udledning af næringsstoffer kan føre til algeopblomstring og dermed iltsvind. For de fleste naturtyper er kvælstof den begrænsende faktor for væksten af uønskede arter, og det er derfor også kvælstof man primært fokuserer på at begrænse udledningen af. For specielt søer men også enkelte fjorde og naturområder kan fosfor dog også have en betydning.
 
Der er mange ting som bidrager til næringsstofforurening, bl.a. ukloakerede ejendomme, overløb af kloakker, industriudledninger osv., men specielt mht. kvælstof er landbruget langt den største bidrager.
 
Til den tørre natur sker kvælstoftilførslen fra landbrug primært igennem deposition af ammoniakgasser fra husdyrhold og gylletanke. Jeg mener derfor ikke at det er kontroversielt at sige at den primære trussel for den tørre natur, rent næringsstofmæssigt, er husdyrbrug. Til vandområderne sker langt den største del af kvælstofudledningen fra gødning af marker og ifbm. udarbejdelsen af de nationale vandplaner, blev der her i december offentliggjort et notat der beskrev at det vil kræve en reduktion på omkring 40% af den nuværende kvælstofudledning, hvis vores vandmiljø skal opnå en god økologisk tilstand.
 
Med hensyn til udledningen fra økologisk kontra konventionelt landbrug, er det faktisk en interessant debat, da det i høj grad handler om hvordan harmonireglerne fastsættes. Grundlæggende handler det om at man med kunstgødning kender næringsstofindholdet helt præcist og derfor kan tilpasse gødskningen så det passer med den kvælstofsnorm der er fastsat for afgrøden. For husdyrgødning og andet organisk gødning kender man typisk ikke næringsstofindholdet så præcist og der er derfor en større sandsynlighed for at afgrøderne ikke kan optage alle næringsstofferne og de derfor bliver udvasket. Harmonireglerne handler om at man kun må bruge en mindre mængde organisk gødning, for at undgå at usikkerheden i ens næringsstofsregnskab bliver for stort. Eftersom økologisk landbrug ikke bruger kunstgødning er de nødsaget til kun at bruge en lille mængde organisk gødning, da de ellers risikerer en for stor udvaskning – det er den primære grund til det lavere udbytte på økologiske marker.
 
Der er så herudover en masse tricks man bruger til at mindske udledningen bl.a. efterafgrøder. Det er derfor man bruger flere efterafgrøder i økologisk landbrug. Desuden er det svært at dække gødningsbehøvet i økologisk landbrug, så man bruger derfor også en del konventionel gylle samt andre metoder, f.eks. nedpløjning af efterafgrøder.
 
Uden at være landmand læser jeg følgende kritik af økologisk landbrug:
1) Det er billigere at bruge gylle end kunstgødning, så for de flestes vedkommende er det harmonireglerne som styrer mængden af kunstgødning som bruges.
2) Nedpløjning af efterafgrøder fører til en større udvaskning da der sker en stor næringstilførsel på samme tid, hvilket gør at planterne ikke kan nå at optage næringen – det er dog ikke alle økologiske landmænd som gør dette.
3) Forøget jordbearbejdning fører til større udvaskning – under forudsætning af at man har mere jordbearbejdning, hvilket ikke altid er tilfældet.
 
Hvis man er økologisk landmand vil man til gengæld nok sige at:
1) Der er specielle ordninger som giver støtte til økologiske landmond der bruger mindre gødning en gødningsnormen. Nogle økologiske landbrug vil derfor have en meget lav udledning – det er dog kun få landmænd.
2) Brugen af kunstgødning fører til minedrift og derfor potentielt ødelæggelse af naturområder i andre lande.
2) På grund af manglen må kunstgødning, er økologisk landbrug styrende for udviklingen af andre gødningsmetoder – man kan dog diskutere om det er korrekt da man også leder efter andre måder i konventionelt landbrug fordi kunstgødning er dyrt og ubæredygtigt.
 
Så kan man jo selv overveje hvad man mener giver bedst mening.
 
Jeg vil lige til sidst sige at et af de største problemer jeg ser med økologisk landbrug, er at man er dybt afhængig af husdyrgødning for at producere fødevarer. Sammenlignet med ubalancen i næringsstofcyklusserne er et mindst lige så stort problem for naturen manglende plads. Hvis man skal opnå det, så kræver det at vi mindsker mængden af hudsyrbrug og samtidigt opretholder udbytterne på de nuværende marker så meget som muligt. Det er derfor svært at forene økologisk landbrug med mindsket husdyrhold uden at miste en rigtig stor del af udbyttet.
Det samme er dog et problem for konventionelt landbrug, da man her i stedet er afhængig af kunstgødning der er en begrænset ressource. Mht. conservation agriculture, er målet at fastholde næringsstofferne længere, men det løser ikke det grundlæggende problem at der stadig skal gødes, potentielt med kunstgødning.
 
Et af de tiltag som man taler meget om mht. mindskelse af forurening fra landbrug, er udtagelse af lavbundsjorde – altså jorde der ligger i ådale eller indæmmede landområder – da de:
1) Typisk giver lavt udbytte på grund af næringsfattig jord og/eller hyppige oversvømmelser.
2) Har større udledning til vandmiljøet på grund af tætheden på kyster samt hyppige oversvømmelser hvilket forøger udvaskningen.
3) Har en stor co2-udledning, da organisk materiale der har været uomsat da områderne lå under vand, omsættes efter områderne bliver drænet til dyrkning.
4) På grund af omsættelsen af organisk materiale falder jorden sammen, hvilket gør det dyrt fortsat at holde jorden tør, da drænene skal uddybes.
 
Under alle omstændigheder er det en problematisk situation at vores landbrugssystem er afhængig af en begrænset ressource ved mindre vi accepterer et markant nedsat udbytte. Et nedsat udbytte kræver så et større areal, hvilket som sagt er den hovedsagelige grund til faldet af biodiversitet.
 
Som en anekdotisk sidenote husker jeg desuden at have været til et foredrag med økologiforskeren Rasmus Ejrnæs, hvor han nævnte at man havde opdaget i en national opgørelse at et af de steder i Danmark med størst biodiversitet er i læhegn og skovbryn. Taget den overvejelse i betragtning, kan man jo overveje om en del af løsningen, økologi eller ej, kan være at stoppe forøgelsen af markstørrelsen ved at rydde af læhegn. Det sikrer også flere faunapassager, så dyr kan krydse de dyrkede arealer imellem naturområderne.
 
Det var hvad jeg har at sige, så jeg håber at i finder det interessant. Jeg er sikker på at man kan udfordre en masse af de ting jeg siger, men ovenstående er ihvertfald sådan som jeg forstår problemstillingen.
 
Venlig hilsen,
Oliver
3
SVAR
 
 
 
Følg tråden
Hjerte

4

Henrik
17.01.21 – 14:09
Kære Thomas Hebsgaard..
 
Tak for din grundige artikel, hvor du opsummerer og analyserer de mest gængse argumenter for og imod økologien.
Nu har jeg ikke læst hele kommentarsporet, så måske er dette nævent flere steder, men der er 2 vinkler jeg savner i din artikel, som jeg mener kan have betydning for dine konklusioner i artiklen:
– Hvad med forureningen af grundvandet fra det konventionelle landbrugs sprøjtemidler? Drikkevands-ressourcerne bliver et større og større problem i verden.
– Hvordan ville det økologiske landbrugs klimaregnskab mon se ud, hvis man i regnestykket i forhold til det konventionelle landbrug medtog afbrændingen af skov i andre verdensdele til dyrkning af soya til dyrefoder til det konventionelle landbrug i Danmark, samt transporten af foderet fra f.eks. Sydamerika til Danmark på skibe, hvis dieselforbrug er en stor klimabelastning (og som mig bekendt slet ikke regnes med i de nationale klimaregnskaber?)
Det ville være super interessant, hvis du ville undersøge disse to forholds betydning for økologiens miljø-og klimapåvirkning i forhold til det konventionelle landbrugs. Især påkalder det sidste af de to forhold jeg nævner sig sjældent opmærksomhed i diskussionen, og i lyset af skovrydning og skibstransports bidrag til klimaforandringerne, kunne det jo tænkes at have en ret stor betydning for det økologiske landbrugs klimaregnskab
overfor det konventionelle landbrugs.
 
Med venlig hilsen
Henrik Friis Madsen
 
.
1
SVAR
 
Følg tråden
Hjerte

 

Kirsten
17.01.21 – 14:11
Interessant indlæg.
jeg tro du og andre der er interesseret i næringsstofbalancen vil få megt ud af at hørre nedenstående indlæg.
Gabe Brown er en af de mest fremsynede landmænd jeg er stødt på.
hører gerne hvad I mener om hans indput i debatten.
 
SVAR
 
Hjerte

 

SPØRGSMÅL
Rasmus
17.01.21 – 14:14
Der er et ton af bidrag, men har ikke set nogen stille spørgsmålet. Hvad med bierne? hvilken effekt har økologi/ikke økologi på biernes levevilkår, og hvilken effekt vil dette have i det store billede?
4
SVAR
 
 
 
Følg tråden
Hjerte

1

SPØRGSMÅL
Elisabeth
17.01.21 – 18:23

Det forekommer mig, at en vigtig præmis for artiklens konklusioner er, at vi opretholder det eksorbitante forbrug af kød, vi har i den vestlige verden. Og en anden, at vi ikke kan mindske mængden af produktion, der går til spilde – blandt andet pga dårlig distribution og opbevaring. Og ingen af de præmisser er umulige at ændre på. Så hvordan ser regnskabet ud for økologien, hvis kødforbrug reduceres markant, og infrastrukturelle forhold optimeres?

1
SVAR
 
 
 
Følg tråden
Hjerte

4

SPØRGSMÅL
Michelle
Projektleder – Bæredygtighed
17.01.21 – 18:23
 
Kære Thomas
Tak for din artikel. Jeg hilser det nuancerede billede af økologi meget velkommen, da det længe har manglet i den offentlige debat, men jeg savner en overvejelse omkring, hvad økologi også kan.
Har du haft det psykologiske og sociologiske aspekt med i dine overvejelser? Eller hvad tænker du om det?
Økologi er en anden måde at se på mad på. Vi har ikke ret meget kvalitetssans eller maddannelse i Danmark. Det er nærmest kun prisen, der afgør hvad der ligger på tallerkenen. Så da vi fik Ø-mærket i 1989, fik vi et nyt kvalitetsstempel. Så det, der ofte sker er, at folk værdsætter deres mad mere, når den er økologisk. Hvilket igen medfører mindre madspild og ofte mere plantebaseret mad. Jeg er med på, at dette ikke gælder for hele verdenen og den voksende middelklasse, men i stedet for de danske forbrugere.
Jeg arbejder selv, som projektleder i bæredygtighed, med bæredygtig madproduktion i storkøkkener, og økologiomlægning er en del af hverdagen. Det bliver brugt til at gøre køkkenerne mere bæredygtige. En økologiomlægning, i modsætning til en økologikonvertering, vil nemlig have den præmis, at der ikke må bruges flere penge. Hvilket gør, at hele produktionen er nødt til at bevæge sig i en helt anden retning. Her taler vi ikke bare mere grønt og mindre kød, men også mere sæson, mere lavet fra bunden, mindre madspild osv. Der er endda tanker om hvordan værtskabet og hele spisesituationen er også, så gæsterne får mere ud af måltidet. Det var Kbh Madhus, der startede hele denne rejse i sin tid, og de brugte økologien som pejlemærke. Og kunne man ikke have gjort det uden økologien…. Tjoh… måske, men hvad skulle man så have brugt som lys for enden af tunnelen? I storkøkkensverdenen så er "Det økologiske køkken" lig med et mere bæredygtigt køkken. Ellers bliver det simpelthen for dyrt.
God søndag – Hilsen Michelle
1
SVAR
 
 
 
Følg tråden
Hjerte

6

Birgit
Postdoc ved ingeniørvidenskab, Aarhus Uni
17.01.21 – 21:59
TAK for artiklen! Den stemmer i virkelig stor grad fuldstændig overens med den holdning jeg selv har, omkring bæredygtighed og økologi.
SÅ VIGTIGT at få meget mere diskussion af dette emne, blandt almindelig forbrugere og politikkerer, og ikke 'kun' blandt fagfolk!!!
Ø-mærket har (desværre) sejret af h… til. Det er blevet er super stærkt markerings-redskab. Så meget at der ofte ikke stilles spørgsmål ved det, blandt forbrugere og politikkere. -det er overordentligt problematisk i forhold til global bæredygtighed og diversitet.
 
 
SVAR
 
Hjerte

 

VIDEN
Clara
studerende i Anvendt Filosofi (KA) på AAU
17.01.21 – 23:55
Spændende artikel. Jeg skulle lige til at hidse mig op halvvejs igennem, da "bæredygtighed" var brugt udelukkende synonymt med "klimavenligt" haha. Ja, det viser bare jeg skal læse artiklen til slut. Tak for at tage de miljømæssige faktorer og dyrevelfærdsovervejelserne med. Og for at turde prikke til øko-vældet, Thomas Hebsgaard.
 
Til de frustrerede forbrugere, der bare vil handle klimavenligt, og andre klimatosser,
 
Jeg vil bare anbefale Project Drawdown hvis man ikke kender det: https://drawdown.org/solutions/table-of-solutions
De samler forskningen om klimabelastningen og kommer med konkrete løsninger på, hvordan man mest effektivt kan modarbejde klimaforandringerne – "solutions" som de kalder dem – på politisk, erhvervsmæssig og individuel plan. De samler klimaforskningen og prøver at gøre den håndgribelig, som jeg forstår det.
Jeg stødte på Project Drawdown, da jeg skrev en opgave i politisk filosofi i foråret 2020 om staten må, etisk set, tvinge sine borgere til at spise mere bæredygtigt. Vi skulle bruge en simpel parameter for bæredygtig spise. Vores parameter for bæredygtige madvaner hos forbrugere blev således plantebaseret kost, som ifølge Drawdown er #3-4 over mest effektive værktøj mod klimaforandringerne overhovedet (altså lige i hælene på vedvarende energi og ikke bare madmæssigt).
 
Til de frustrerede forbrugere, der vil handle bæredygtigt. Hvis Project Drawdown forskergruppen har ret, så er de mest klimavenlige madvaner at:
1) UNDGÅ MADSPILD og
2) SPIS PLANTEBASERET
 
At læse Drawdowns bog fra 2017 har i hvert fald inspireret mig til at købe mindre mad og til så småt at omlægge min kost til hovedsageligt at bestå af planter. De to principper er simple, baseret på videnskab, og fungerer uafhængigt af nogen markater (såsom Ø) i supermarkedet. Jeg kigger dog stadig på, hvor i verden, planterne er produceret.
Der er så mange kommentarer at jeg har givet op på at læse dem alle sammen, så jeg håber ikke, dette allerede er blevet sagt.
 
Venlig hilsen,
En frustreret klimabevidst forbruger
1
SVAR
 
 
 
Følg tråden
Hjerte

4

anders
18.01.21 – 08:45

Det her er måske også værd at tage med i overvejelserne:

  • Gennem generationer er et stadigt højere produktionsniveau opnået ved at øge input i form af næringsstoffer, pesticider og energiforbrug til jordbehandling. Dette har bidraget til at sløre produktivitetstab som følge af reduceret jordkvalitet, påpeger en af deltagerne i projektet professor Tommy Dalgaard fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

https://dca.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/det-betaler-sig-at-passe-godt-paa-jorden/

 
SVAR
 
Hjerte

 

SPØRGSMÅL
Nicholas
18.01.21 – 09:03
Hej Thomas, tak for en rigtig god nuanceret artikel. Beklager hvis dette spørgsmål er kommet tidligere, men din artikel har skabt debat 🙂
Hvad hvis man medregnede al den madspild vil har i landbruget i dag? Ville det opveje det arealindtag Økologi ville have, således at hvis vi undgår madaffald/spild ville vi så også optage mindre areal og dermed kunne forsvare Økologi?
1
SVAR
 
 
 
Følg tråden
Hjerte

1

Karen
18.01.21 – 10:22
Fin artikel og virkelig interessant kommentarspor, der viser kompleksiteten i fødevareproduktion og diskussion af kvalitet og bæredygtighed i en verden, hvor behovet for mad stiger for hver dag. Jeg har som medieforsker deltaget i flere forskningsprojekter om økologi, tillid, smag og andet med mad i. Nogle af projekterne er kommet med radikale forslag til både konventionel produktion og til økologisk produktion, men de er stort set blevet syltet af både Landbrug og Fødevarer og Økologisk Landsforening – nogle er i al diskretion blevet ført ud i livet af private producenter. Både konventionelt landbrug og økologisk landbrug er stivnet i forældede former i en verden, hvor vi er for mange mennesker, for mange produktionsdyr og har for lidt viden om og interesse for, hvad smag og kvalitet betyder for forbrug af fødevarer – for dem, der har råd og for dem, der ikke har. Paradoksalt nok skyldes en del af mangelen på frugtbar udviklinglovgivning og den høje tillid til både konventionel prodúktion og til ø-mærket: Det konventionelle er en garant for sikre, ugiftige fødevarer, det økologiske for færre pesticider og nogle gange bedre smag og kvalitet. Distributører/supermarkeder er bange for at forbrugerne skal miste tilliden, hvis vi får for meget at vide om de reelle tilstande. Måske kunne økologi i flere grader (så småt i gang, men mest til professionelle køkkener) og konventionelle produkter i nye kvaliteter (en niche) bevæge markedet, så vi får bedre mulighed for at vælge lokal og bæredygtig mad, hvis det er det, vi vil have. Det gælder også mad fra egen have/jord/egn/ land. Løsningen er ikke flere varer (=mere spild), men bedre varer med mere smag og ernæringskvalitet, så vi ikke behøver så meget kød for at få velsmag, eller noget at tygge i. Det vil betyde færre valg, dyrere mad – og langt større krav til varedeklarationer og labels og til hele mediedækningen af mad. Så det er ikke billigt og det bliver ikke let at navigere i for folk uden høj uddannelse eller viden. Ø-mærket er velkendt, enkelt og tillidsvækkende, men de færreste ved, hvad det egentlig betyder for den gulerod, man har foran sig.
Lektor emerita og medieforsker med interesse for maden i medierne.
1
SVAR
 
 
 
Følg tråden
Hjerte

1

SPØRGSMÅL
Ina
18.01.21 – 14:12
Thomas Hebsgaard – tak for din artikel. Jeg mener dog, at dine konklusioner er fejlagtige.
For det første er der ingen forskere, der har et overblik over, hvad sprøjtemidler har af konsekvenser for levende organismer. Vi ved, at insektædende fugle, der lever på marker, er i stor nedgang sandsynligvis på grund af sprøjtemidler. 70% er nedgangen for nogle arter i Danmark. Vi ved, at bier er i stor tilbagegang, blandt på grund af sprøjtemidler, og at det er et kæmpe problem bl.a. for vores fødevareproduktion.
Det er rigtigt, at økologisk landbrug optager mere plads for at opnå et tilsvarende udbytte som konventionel landbrug – men vi ved også, at husdyr fx køer er et langt større problem mht. at producere drivhusgasser. Så en af løsningerne for større bæredygtighed og mindre udledning af drivhusgasser er i den grad at nedsætte antallet af køer og andre husdyr i verden. Spis mere grønt og mindre kød. En kombination af mere økologi og færre husdyr mener jeg derfor er vejen frem.
Måden vi bearbejder vores jord på er desuden et stort problem i alt slags landbrug. Der er en interessant film på Netflix, der hedder "Kiss the ground." Den beskriver bl.a. hvordan man ved at bearbejde jorden mere skånsomt, når man sår afgrøder, kan bevare langt større mængder af kulstof i Jorden. Så måden man behandler jorden på i såvel konventionel som økologisk landbrug har en stor betydning.
Lad mig høre, hvad du tænker om ovenstående. Mh fra Ina
 
6
SVAR
 
 
 
Følg tråden
Hjerte

3

Steen
18.01.21 – 16:53, redigeret

Kæft der er mange bidrag 😊

Ved ikke om andre har nævnt det, men madspildet er ca 40% INDEN varene når supermarkedet! Fru Jensen skal lære at købe det plettede æble.

 
SVAR
 
Hjerte

 

VIDEN
Caroline
18.01.21 – 18:02
Tak for en spændende artikel, dog syntes den fødevarer overproduktion der finder sted på vores del af kloden at være udeladt af ligningen mellem økologisk versus konventionelt landbrug, som flere også påpeger her i bidragssporet. For mængden af madspild i dag i den vestlige verden viser jo netop at der er brug for mere nytænkning af selve distributionen af den mad der produceres før vi kan tale om hvilke produktions metoder der er bedst.
For når distributionen bliver revolutioneret og optimeret, vil regnestykket også se meget anderledes ud.
Så kan man selvfølgelig også argumentere for den stigende befolkningsvækst som en væsenlig og ikke statisk faktor i regnestykket, men det vi spiser ændre sig jo også over tid og efterhånden som vi bliver mere oplyste herom vil efterspørgslen på bestemte fødevarer også ændre sig alt efter fremtidige tendenser og trends.
Sidst men ikke mindst må man også tage højde for en fremtidig udvikling indenfor målemetoder af afgrøders nærings indhold der vil tage højde for selve den saft og kraft – livsenergi og modstandsdygtighed der er i en afgrøde og hvordan f.eks nye versus gamle sorter af afgrøder indvirker på kroppen. Det bliver der allerede forsket i nu.
1
SVAR
 
 
 
Følg tråden
Hjerte

1

Ingrid
19.01.21 – 00:17, redigeret

Tusind tak for utroligt interessant indspark om et usandsynligt komplekst emne.

Og ligeså mange tak til alle jeres kloge kommentarer 🙏 om bl.a. drikkevand og madspild og permakultur og planter og kød og bier og biodiversitet.

Jeg var i Netto i går efter jeg havde hørt artiklen. Jeg har virkelig mange økologiske yndlingsvarer. Rørsukker for eksempel. Har vidst længe, at roesukker fra Lolland nok er mere klimavenligt. Men rørsukker er lækkert. Åh, og økologisk lime og ingefær….

Og jeg købte Ålbæks økologiske Filino, fordi det er godt nok svært at hitte rede i dyrevelfærd. Den smager virkelig godt og giver mig billeder af glade grise på nethinden. God samvittighed (måske forstilt). Gode indspark fra dyrlægen her ovenfor.

Ser frem til flere undersøgelser og glæder mig til alle de artikler jeg endnu ikke har læst enten fordi jeg ikke har nået det, eller fordi de endnu ikke er skrevet ❤️

 
SVAR
 
 
 
Hjerte

1

Camilla
Jordejer og havenørd
19.01.21 – 06:27
Ekstremt tankevækkende!!! Som en der har købt 99% økologisk i over et årti og været kraftig fortaler for økologi i selskab med alle de landmænd jeg kender kan jeg mærke hvordan jeg instinktivt yder mental modstand imod dine ord rigtig rigtig mange gange i løbet af afspilningen. Jeg har ikke LYST til at du og forskerne du nævner skal have ret. Det virker intuitivt "forkert" hvis det er rigtigt 🙂 Men jeg har lyttet, og jeg vil summe over det resten af dagen kanjeg mærke og forholde mig åbent overfor de rationelle argumenter.
Jeg er rigtig glad for du kom omkring nogle flere aspekter hen mod slutningen, dyrevelfærd, konsekvenserne for vores egen krop og sundhed etc.
Min personlige løsning (som jeg altid når frem til når jeg bliver frustreret over hvor langsom al positiv udvikling går både nationalt og internationalt og hvor uigennemskueligt det er at gøre det rigtige nu om dage, er at vende mig til min egen køkkenhave, dyrke al den mad jeg selv kan (økologisk), spise vores egne høns (glade klukkende og 100% fritgående) og det vildt min mand skyder på vores egen jord som vi langsomt omdanner til mere og mere "vild" natur.
Men din artikel har alligevel også løftet en sten fra mit hjerte og i stedet for at gå og være angst og frustreret over at landmændene omkring os kører og sprøjter, vil jeg finde trøst i det faktum at flere og flere arter både i luften, på jorden, og under jorden, kan finde helle hos os.
Tak!!! 🙂
 
SVAR
 
 
 
Hjerte

3

VIDEN
Marius
Har studeret Environmental Science
19.01.21 – 08:55

God artikel – men mangler nogle nuancer. Jeg savner at artiklen nævner noget om de økologiske markers forbedrede hårdførhed over for et hårdere klima med mere ekstremt vejr. Det er meget veldokumenteret at økologiske farmer har større output end konventionelle, under ekstreme vejrforhold som f.eks. tørke.
The rodale institute har bl.a. lavet forsøg med dette.

1
SVAR
 
 
 
Følg tråden
Hjerte

2

Susanne
Beskæft. mig med krop, kost og psyke .
19.01.21 – 09:05, redigeret

Personligt har jeg valgt økologisk levevis, i det omfang jeg har haft mulighed for økonomisk og hvad angår tilgængelighed, siden midt 80 erne, og jeg vil hævde, at det har haft afgørende betydning for mit helbred.
Jeg voksede op i en familie med to storrygende forældre og en far, som i årevis ( som gartner) arbejdede med pesticider. De døde begge af kredsløbs lidelser inden de fyldte 53 år.
Jeg har hele mit liv stillet spørgsmålstegn ved mine egne og andres livsvalg, tro og viden, men er ikke i tvivl om, at fordi jeg tidligt i mit liv, valgte en meget
anderledes livsstil, har forebygget, og kunnet løse mange af de symptomer på sygdom, som jeg livet igennem har oplevet og er blevet konfronteret med.

Jeg har læst artiklen og de fleste kommentarer, og er glad for at så mange viser interesse og engagerer sig i emnet – og tager medansvar 😊.
Jeg vil gerne bidrage med følgende:
Trods min daglige tvivl om, hvorvidt jeg foretager de bedste valg ( for mig selv og andre), er der en ting jeg er 100 procent sikker på.
Nemlig at de sprøjtemidler, og den massive gylle spredning, som mange landbrugere står for, i forbindelse med dyrkning af deres afgrøder, er direkte sundhedsskadelig – for mig personligt ihvertfald.
Jeg får hovedpine, mavepine, og kvalme. Slimhinderne i næse, svælg og hals hæver og jeg får vejrtrækningsbesvær – og jeg har oplevet de år jeg boede på en egn med udbredt konventionelt landbrug, tilmed at vågne og være deprimeret, udmattet og energiløs, uden at forstå hvorfor. Men når jeg slog vinduerne op for at lufte ud, ramte stanken af pesticider eller gylle mig med en så dominerende kraft, at jeg FORSTOD .
Vi må aldrig glemme at vores sanser kan fortælle os mange sandheder. Men desværre er mange menneskers sanser så meget ude af balance, at de ikke længere er til nogen hjælp. Af den simple grund, at forurening med pesticider, store mængder gylle, udstødningsgasser og tobaksrøg, for bare at nævne nogle enkelte, men også f.eks. syntetiske medikamenter, sløver og smadrer vores kroppe og vores medfødte funktioner.
Det kan ikke hjælpe noget at vi accepterer at bruge sundhedsskadelige dyrkningsmetoder i Dk, med det argument, at andre lande gør det værre. Vi bliver nødt til at stå ved vores personlige erfaringer, og lære af dem, for vores egen sundheds skyld, og for at vise en vej……
Der er så uendeligt mange nuancer i debatten, og det er fint at dele, men at være bevidst om hvordan egen og andres livsvalg påvirker en selv – og andre er LIVSVIGTIGT.
Kærlighed kan helbrede – og uden den grundlæggende følelsesmæssige kvalitet, ender vores beslutninger i et ligegyldigt tal baseret kaos.
Så vi må også tage vores følelser med på råd, i samtlige de livsvalg vi står overfor hver evig eneste dag.

 
SVAR
 
 
 
Hjerte

2

Gustav
19.01.21 – 09:53
Det er en misforståelse, at man først og fremmest vælger økologi for klimaets skyld. Generelt er landbrug noget af det, der tærrer allerhårdest på naturen. Økologisk landbrug er ingen undtagelse. Men mange af argumenterne i artiklen er feljbehæftede. Bl.a. argumentet om, at økologer leverer mindre mad pr. hektar. Det er sandt, men faktum er, at langt størstedelen af dansk, konventionelt korn ender som foder til svin, fordi kvaliteten ikke er god nok til brød. Dermed er proteinudnyttelsen pr. hektar stadig langt bedre hos økologerne. Stort set alle argumenter i langbrugsdiskussionen kan nuanceres og ses fra mange sider. Det er vigtigt at have for øje. Èn ting er dog sikkert: Når man vælger økologi, så vælger man en pesticidfri kost, og man vælger dyrevelfærd, først og fremmest.
 
 
SVAR
 
 
 
Hjerte

3

Kirsten
19.01.21 – 10:28
Til ZETLAND.
Skrev for første gang et bidrag efter at have læst jeres ensidige artikel om økologisk landbrugs blindgyde.
Aldrig er jeg blevet klogere end at læse alle disse bidrag efter jeres artikel.
Tak for at I har denne mulighed.
 
SVAR
 
 
 
Hjerte

1

Marianne
Journalist og lidt bæredygtighedsnørd
19.01.21 – 12:08
Det er en væsentlig diskussion, hvordan vi bedst driver landbrug, både for klima, biodiversitet, lokalmiljø (grundvand) og dyrevelfærd.
Økologi kan og skal udvikles (hvilket det også bliver).
 
Permakultur kan være en væsentlig del af løsningen.
 
No-digging er også vildt interessant.
 
Det samme kan det store fokus på madspild, for der er stadig et enormt madspild i alle led; fra produktion, til supermarkeder til privat.
Jeg tror, vi som forbrugere bliver nødt til at vænne os til, at vi ikke altid kan få alt i supermarkedet.
 
Der er meget forskellige holdninger til sprøjtegifte, og jeg ville gerne have set flere forskere på emnet. Det er skræmmende, at grundvandsboringer oftere og oftere bliver lukket. Rent vand er en kæmpe luksus, og det bliver desværre mere sjældent.
 
Ift. biodiversitet er der et kæmpe potentiale i private haver, hvad DRs serie også viste. Det må være muligt at bruge mere nudging på den front.
 
SVAR
 
Hjerte

 

VIDEN
Lars
19.01.21 – 12:24
Tak for artiklen angående et vigtigt emne.
Jeg sidder tilbage med en følelse af et for stort fokus på hvorvidt økologi eller konventionelt landbrug er vejen frem. Svaret, som du selv kommer frem til, må jo være at det isoleret er hverken det ene eller det andet.
 
I stedet ville jeg ønske der havde været et mere konstruktivt fokus.
Ift. bæredygtighed kunne dette gøres ved inddragelse af personer, som i højere grad addresserer jorderosion og generelt udøver en mere holistisk analyse af landbrug og forbruger vaner.
 
Nogle eksempler herhjemme:
– Tor Nørretranders m. "Vild Verden"
– Thomas Harttung
 
Ude i verden har Masanobu Fukuoka med "The One Straw Revolution" og de 5 principper ved Natural Farming gjordt et stort indtryk (også kendt som "do-nothing farming").
 
1. No Tillage (jordbearbejdning)
2. No fertilizer
3. No Pesticides / herbicides
4. No Weeding
5. No pruning
 
Masanobu undgik sprøjtemidlernes svækkelse af afgrødernes egne immunforsvar og viste hvordan hans landbrug (efter omvendingsperiode) producerede lige mængder til konventionelt landbrug – og så ved mindre indsats.
 
Yderligere, er det traditionelle landbrugssytem "Milpa" fra Yucatan vores tilgang herhjemme overlegen, og kunne have stået som et inspirerende input.
 
Inspiration føler jeg desværre denne artikel fejlede.
1
SVAR
 
Følg tråden
Hjerte

 

VIDEN
Niels
Professor, forsker i børn og unge sundhed
19.01.21 – 16:43
Kære Thomas
Først tak for en tankevækkende artikel! Men jeg er ikke helt enig med dig!
Der er skrevet meget om for meget kød og for lidt grøntsager, så det vil jeg ikke stille spørgsmålstegn ved, men der er andet der ud fra et sundhedssynspunkt er vigtigt!
For det første overfor skriver du et sted "milde pesticider". Hvad er milde slags pesticider?
Jeg synes du til dels gør dig skyldig i "greenwashing" af dansk konventionelt landbrug, flere steder skriver du at probelmet ikke er så stort i Danmark som andre steder. Men det har vi jo fundet ud af, at det er det. Tidligere fandt man ikke apsticider i vores frugt, men det var fordi man ikke kiggede efter de rigtige pesticider, nu finder man pasticider i store dele af dansk frugt!
Sidst men ikke mindst, noget som jeg ikke har set nogen berører i kommentarerne herover, hvad med "cocktail effekten"? Det er kendt at vi holder os indenfor grænse værdierne når vi ser på pasticiderne enkeltvis, men det er også kendt at hvis vi kigger på "cocktali effekten" så skal grænse værdierne sætte ned med noget derligner mindst en faktor 1000! Reelt ved vi ikke hvad grænseværdierne skal være, hvis du spørge en af vores største miljømediciner gennem tiderne (Professor Philippe Grandjean) så anbefaler han netop økjologiske varer pga paesticider.
Så det er måske ikke så ensidigt som du gør det til?
Med venlig hilsen
Niels
3
SVAR
 
 
 
Følg tråden
Hjerte

1

supersizegud
Studerende, By- og miljøplanlægning
20.01.21 – 10:19
Dejlig med journalistik som forholder sig så meget til videnskab. Jeg vil dog tilføje en central pointe ift. "fordelen" ved at købe danske fødevarer over udenlandske. Nogle danske fødevarer kan have et CO2-aftryk der er væsentlig højere end udenlandskproducerede dittoer. Eksempelvis kan danske tomater udlede op mod 11 gange så meget i sin produktion som spanske, fordi de danske produceres i opvarmede drivhuse. Dette styrker bare argumentet for indføringen af en slags CO2/bæredygtigheds-mærkning, og viser igen, hvor svært det er at vælge bæredygtige fødevarer som forbruger.
 
2
SVAR
 
Følg tråden
Hjerte

 

VIDEN
Peter
20.01.21 – 11:43
Når det handler om produktivitet er det mest retvisende at se på hvad der kommer ud af produktionen:
 
  1. Hvor mange mennesker kan leve af hvad der bliver produceret pr. areal. Her er tallet lavt i Danmark fordi man bruger 80% af landbrugsarealet til at producere dyrefoder i stedet for at dyrke mad til mennesker, som fx økologisk havre og bælgfrugter.
  2. Hvordan udvikler kvaliteten af jorden sig og hvor meget kulstof binder den. I økologisk og især biodynamisk landbrug øges kvaliteten af jorden i modsætning til industrilandbrug med kunstgødning og pesticider.
  3. Hvordan udvikler biodiversiteten sig? Her skal pesticiderne ud og arealet af fri natur op.
 
Økologien er ikke statisk. Visionen og indsatsen i Danmark handler også om mere natur og færre husdyr. Se venligst https://nyheder.okologi.dk/politik-og-udvikling/okologisk-landsforening-har-en-vision-for-fremtidens-landbrug
 
SVAR
 
 
 
Hjerte

3

VIDEN
Helle
Adm.direktør, Økologisk Landsforening
20.01.21 – 12:36
Kære Zetland og Thomas Hebsgaard. Tak fordi I sætter fokus på økologi og bæredygtighed. Det gør vi hver dag i vores arbejde i Økologisk Landsforening. Vi vil gerne deltage i debatten og føre den et nyt sted hen – nemlig der hvor jeres artikel slutter. Hvad er så løsningen? Læs med her https://nyheder.okologi.dk/mennesker-og-meninger/modsvar-til-zetland-okologien-er-en-baeredygtig-del-af-losningen
Mvh. Helle Borup Friberg
1
SVAR
 
 
 
Følg tråden
Hjerte

4

 
THOMAS HEBSGAARD
20.01.21 – 14:07
Tusind tak igen for alle de mange gode bidrag og for en diskussion, som jeg tror, alle er blevet klogere af.
 
Jeg synes, dette metastudie kommer fint omkring mange af de temaer, som er dukket op i kommentarsporet, men som ikke var med i min artikel, og med en fin, afbalanceret konklusion. Hermed anbefalet:
 
 
Abstract
Organic agriculture is often proposed as a more sustainable alternative to current conventional agriculture. We assess the current understanding of the costs and benefits of organic agriculture across multiple production, environmental, producer, and consumer dimensions. Organic agriculture shows many potential benefits (including higher biodiversity and improved soil and water quality per unit area, enhanced profitability, and higher nutritional value) as well as many potential costs including lower yields and higher consumer prices. However, numerous important dimensions have high uncertainty, particularly the environmental performance when controlling for lower organic yields, but also yield stability, soil erosion, water use, and labor conditions. We identify conditions that influence the relative performance of organic systems, highlighting areas for increased research and policy support.
 
SVAR
 
 
 
Hjerte

1

SPØRGSMÅL
Stefan
20.01.21 – 17:35
Hvad skal man tro?
I en syntese-rapport om Livs cyklus analyse for klimabelastningen ved omlægning til Økologisk produktion, når Århus Universitet til den stik modsatte konklusion (så vidt jeg umiddelbart kan forstå).
 
 
 
1
SVAR
 
 
 
Følg tråden
Hjerte

2

Simon
22.01.21 – 08:19
Det kan godt være at jeg stort set ikke får læst Zetland for tiden – arbejder og hjemmeunderviser – men ud fra de bidder jeg har læst er denne artikel flere måneders Zetland værd.
Når disse problemstillinger bliver beskrevet i de øvrige medier, er det i små bidder eller ikke grundigt nok og så er det bare støj. Men denne artikel er grundig nok til at man kan drage konklussioner.
Men av den gør ondt. Zetland ondt. Det ingen andre medier kan. Ligesom artiklen om atomkraft.
Inden jeg lige vender rundt og indrømmer at jeg er blevet klogere, må jeg få tid til at læse eller lytte det hele for den her sved.
 
SVAR
 
 
 
Hjerte

2

 
SARA ALFORT
22.01.21 – 09:56
Gode mennesker! Tusind tak for alle jeres bidrag – tænk at se så mange vidende, nysgerrige og engagerede mennesker samlet på ganske få kvadratcentimeter på skærmen, vi er simpelthen så taknemmelige! Derfor vi vil gerne invitere jer på en virtuel opfølgningsdebat, hvor vi mødes og taler videre. I kan læse mere her: https://www.zetland.dk/historie/sOJvNJgj-aeW04Gvq-db44e
 
SVAR
 
Hjerte

 

Kent
Regenerativ landmand
22.01.21 – 12:06

At dele produktinsmetoderne op i "økologisk" og "konventionelt" er lige så sundt for landbruget som toparti-systemet er for demokratiet:
Det skaber mere, men dårligere debat.

Løsningen er at skifte fokus til selve metoderne, som i dag bliver lagt ind under de to kunstige paraplyer:
Skovlandbrug, reduceret jordbearbejdning, permanent afgræsning, biointensiv grøntsagsproduktion, polykulturel dyrkning af plantager og foderafgrøder, gødskning med biokul, keyline design og – måske vigtigst – lokal afsætning uden mellemled er bare en håndfuld greb, som kan integreres i ALLE produktioner, hvad end de bruger kunstgødning og pesticider eller ej.

Hvis I hos Zetland ønsker at bidrage til en konstruktiv diskussion og vores mad, bør I undersøge metoderne enkeltvis. Og tage udgangspunkt i jordens frugtbarhed på lang sigt. Ellers mange tak for en sober artikel!
Mvh Kent – Landmand på Horgen Gård i Norge

2
SVAR
 
 
 
Følg tråden
Hjerte

2

Olav
23.01.21 – 09:16
Hold da op for en super artikel! Oplysende og spændende og et eksempel på hvorfor Zetland er pengene værd.
 
SVAR
 
 
 
Hjerte

1

Peter
23.01.21 – 11:21

Økologiske produkter smager bedre. Så enkelt er det. Og da jeg spurgte en konventionel svinebonde hvorfor han ikke lod grisene komme ud fra farebåsene svarede han: Han gad ikke det ekstra besvær.
Så meget for den diskussion

 
SVAR
 
Hjerte

 

Jakob
23.01.21 – 16:54
tak for en fin artikel, som i mine øjne undersøger hvad økologi kan udrette som enkeltstående indsats – alt andet lige. Om det negative klimamæssige trade off for at opnå andre bæredygtighedskriterier såsom biodiversitet, kan man dog ikke konkludere på før man har kigget holistisk på landbrugets produktion.
jeg ser derfor frem til flere artikler i serien, gerne hvilke andre indsatser/omlægninger der skal til (sammen med økologi) for at opnå mere bæredygtighed.
 
Jeg krydser fingre for at kunne læse en artikel med samme lca-metodiske gennemgang, som stiller skarpt på hvor bæredygtig landbruget ville være med væsentligt lavere kødproduktion! Men den har I måske skrevet?
1
SVAR
 
Følg tråden
Hjerte

 

SPØRGSMÅL
Karin
24.01.21 – 15:18
Tak for en fin og tankevækkende artikel.
Jeg undrer mig over hvordan indtagelse af pesticider flere gange om dagen året rundt kan være "ubetydeligt".
Og så tænker jeg at madspild i produktionen og salgsdelen helt er glemt. Her kunne vi godt forbedre og endda ændre nogle holdninger
1
SVAR
 
Følg tråden
Hjerte

 

VIDEN
Søren
25.01.21 – 12:47
 
Han siger blandt andet:
 
"Et eksempel på det modsatte i den helt useriøse ende er Zetland-artiklens citering af en forsker, der hævder, at indkøb af et kilo økologisk hvedemel slår 20 pct. flere arter ihjel. Det siger mere om forskerens tankegang end om den komplekse virkelighed, som er vanskelig at få greb om, og som forskningen forenkler til ukendelighed.
 
Min pointe er at indlede en debat på et oplyst grundlag, der inddrager de mange og meget forskellige analyser om muligheder og løsninger, hvor økologiens præmisser forfølges."
 
SVAR
 
Hjerte

 

VIDEN
Søren
25.01.21 – 12:49
Som uddannet Miljøplanlægger, der har beskæftiget mig med emnet længe, må jeg ærligt sige, at denne artikel er den mest unuanceret og ukritiske Zetland-artikel jeg har læst.
Jounralisten forholder sig meget ukritisk ift. hvad hans kilde fortæller ham, og jeg tror journalisten ikke er klar over, hvor stor indflydelse og succes den konventionelle lobbyisme har – også inden for forskningen! Han stiller sig slet ikke kritisk over for hele præmissen for de argumenter, der bliver fremført: at vi skal spise kød og derfor producere en masse foder! Pt kræver det mere plads for de fleste økologiske produktioner at producere den samme mængde som de konventionelle. Men hvis vi samtidigt skruede ned for foderproduktionen og kødspisningen, så ville det ikke blive et problem. Bare i DK bliver 80% af landbrugsarealet dyrket med afgrøder til dyrefoder! Og på verdensplan er det 2/3 af verdens landbrugsareal! Så mere økologi betyder nødvendigvis ikke mere skovrydning – vi kunne blot spise afgrøder selv, i stedet for at bruge det til at producere husdyr.
Journalisten har derfor heller ikke inddraget, at hvis man medregnede foderproduktionen, som medfører husdyrproduktion, så er CO2-aftrykket meget højere for det konventionelle landbrug.
Og jeg kan nævne mange andre eksempler, og fremhæve modargumenter for pointerne i denne artikel. Ikke at jeg er uenig i alt kritikken dog.
Jeg læser selv meget Zetland, og er stor fan. Generelt synes jeg at man er god til at bringe en masse vigtige emner op, som ingen andre gør, hvor jeg synes man rammer hovedet på sømmet. Men i dette tilfælde har man ramt meget skævt, hvilket er ærgerligt, da man lader en masse læsere med interesse/bekymring/nysgerrighed om emner som disse, tro at dette er det essentielle problem.
Dette er dog ikke en direkte kritik af journalisten, da det en generel fejl mange journalister begår i forsøget på at skabe og udbrede en debat. Det er et ret kompliceret emne, som er svært at sætte sig ordentligt ind i. Men det her er en ommer! Det kan I godt gøre meget bedre – jeg ved I er kompetente nok til det!
6
SVAR
 
 
 
Følg tråden
Hjerte

2

Michael
25.01.21 – 13:39, redigeret
I artiklen sammenlignes et kilo korn (eller kød) fra konventionelt landbrug med et kilo korn (eller kød) fra økologisk landbrug. Er der lavet sammenligninger af tørstofmængden?
Når man 'driver' korn og dyr frem, som man vel gør i konventionelt landbrug, er der da ikke en del af det som bare er væske (vand)? Hvis det er tilfældet, kan man vel ikke bare sammenligne et kilo korn med et kilo økologisk produceret korn, men må kigge på tørstofmængden.
Skal skynde mig at tilføje jeg ikke på nogen måde er ekspert indenfor disse områder, men det bare er en tanke der slår mig.
1
SVAR
 
Følg tråden
Hjerte

 

VIDEN
Maria
https://eatgrim.com/pages/impact
25.01.21 – 19:10
Spændende omend lidt hjerteskærende læsning for én, der hellere fravælger varer end køber konventionelt.
en vigtig faktor, jeg synes, manglede i artiklen er den gigantiske overproduktion (af alting, men ikke mindst af mad), der finder sted og som er en af de største klimasyndere:
Samlet smider vi i Danmark hvert år over 700.000 ton mad ud, som kunne være spist. Husholdningernes madspild udgør 260.000 ton pr.
Jeg forestiller mig lignende scenarier i resten af den vestlige verden, men en voldsomt priviligeret forfordeling af goder og fødevarer.
 
Men hvis vi eliminerede madspild, tænker jeg, vi ville kunne imødekomme mange af de udfordringer, du præsentrerer i artiklen:
 
f.eks: kunne vi, hvis vi ikke har brug for de 700.000 ton mad, omlægge de landbrugsarealer til vild natur, hvor biodiversiteten trives. Madspild står for ca. 6 % af verdens drivhusgasemissioner. Globalt, omkring 18% af verdens ferskvandsforbrug og 25% af landbrugsjorden går til, at dyrke mad vi ikke spiser. Samtidig er vi bekymrede for, at vi ikke har mad nok til den voksende befolkning. 
Eliminering af madspild betragtes som den tredje mest virkningsfulde løsning på klimaforandringer.
 
Men spændende artikel, der har sat gang i flere diskussioner om fødevarer og madforbrug hos mit ekkokammer af en økovennegruppe. Og håber, at økologien kan bruges som en springbræt til at tænke i nye og bedre fødevarescenarier – om det så er vertikale marker eller gmo.(glæder mig til at høre/læse de næste artikler).
 
SVAR
 
 
 
Hjerte

1

VIDEN
Niels
25.01.21 – 20:43
Hvorfor omtales biobrændsler ikke i artiklen. Den løsning er enormt skadeligt for fødevareforsyning, arealanvendelse og er dyrt. Drop krav til VE og kik på reduktioner i forurening istedet.
1
SVAR
 
Følg tråden
Hjerte

 

Rasmus
26.01.21 – 16:55

Så tiltrængt med en nuancering af årtiers sort/ hvide syn på fødevareproduktion. Kan man følge aftenens virtuelle debat, selv om at der er udsolgt? Dvs bare lytte uden 'spørgeret'.

2
SVAR
 
 
 
Følg tråden
Hjerte

1

Ingeborg
26.01.21 – 21:09
Jeg har, indrømmet, ikke fået læst alle bidragene. og måske du har set denne reaktion på din artikel. Men hvis nu den er gået din næse forbi får du link her: https://nyheder.okologi.dk/mennesker-og-meninger/modsvar-til-zetland-okologien-er-en-baeredygtig-del-af-losningen?fbclid=IwAR0G_38Bs_lkb6bR507laHCyIcABFfQeQEG6MuTVQS3OqxSrkQWElhEtTNI
3
SVAR
 
Følg tråden
Hjerte

 

VIDEN
Peter
Jeg arbejder med skov og landbrug i FN regi.
27.01.21 – 13:38
Fulgte den fine debat i går. Betalingen for kulstoflagring i jorden, hvis CO2 kreditterne skal bruges til at offsette andre udledninger bliver mere og mere efterspurgt, men det er ikke uden problemer. Som det blev nævnt i går er USA langt fremme med det her, men de er langt fra alene. Her er et indspil fra debatten i USA. https://www.wired.com/story/president-biden-please-dont-get-into-carbon-farming/
 
SVAR
 
Hjerte

 

Kirsten
27.01.21 – 17:31
Kære Peter
Hr lige læst dit bidrag.
superinteressant.
undrede mig også over at at de store firmaer pludselig var på bølgelængde med græsrødderne.
det bliver spændende at følge udviklingen nu hvor Biden er trådt til.
 
SVAR
 
Hjerte

 

SPØRGSMÅL
Martin
Efterskolelærer, i køkkenhave og landbrug
29.01.21 – 11:29
Kære Thomas!
 
Tak for artiklen, det er dælme god! – jeg har læst den igen og igen og summer til mig fra nær og fjern om dette emne. Som efterskolelærer går vi og arbejder med diversitet og bærerdygtighed i det nære, med stor køkkenhave æbletræer og mosteri. Jeg har en oplevelse af at det håndterbare og det håndgriblige bliver mere og mere vigtigt.
 
Mit spørgsmål er måske en smule fladt, men altså bærerdygtigheden og diversiteten starter vil altid fra en selv eller?
– Det står jeg ihvertfald gerne og prædiker for mine elever
 
SVAR
 
Hjerte

 

VIDEN
Annegrethe
29.01.21 – 18:22
De har også diskussionen i Norge – her i en artikel med to vigtige pointer: Økologi kan give større udbytte i udviklingslande. Verden er ved at løbe tør for fosfor, så man kan ikke blive ved med at gøde, som man gør, i landbruget. https://forskning.no/dyrevelferd-landbruk-mat/kan-all-mat-bli-okologisk–og-er-det-smart/1795892
Personligt er jeg gået i gang med at vænne mig af med det reflektoriske valg af økologi i supermarkedet 🙂
 
SVAR
 
Hjerte

 

SPØRGSMÅL
Flemming
30.01.21 – 07:05
Det er åbenlyst at en større del af løsningen er mindre kød .
Som inkarneret kødæder 😉 savner jeg et alternativ til gurme Australsk oksekød og lammekød !
Findes der pt plantebaseret "kød" ( ikke fars) der kan give den samme tygge og smags oplevelse som almindelig kød ?
Er der nogen der kan henvise til gode plantebaserede "kødprodukter" (gælder også fars baserede produkter) ?
 
ps Tak for en provokerende artikel.
 
 
 
 
1
SVAR
 
Følg tråden
Hjerte

 

Stefan
Interesseret læser.
08.02.21 – 07:27

Mange tak for en god artikel, hvor man på trods af kompleksiteten fornemmer en rød tråd igennem det hele. Jeg blev klogere på en god måde.

 
SVAR
 
Hjerte

 

Marianne
08.02.21 – 10:34
For at blive klogere på en endnu bedre måde kan jeg anbefale du læser denne: https://nyheder.okologi.dk/mennesker-og-meninger/modsvar-til-zetland-okologien-er-en-baeredygtig-del-af-losningen
 
SVAR
 
 
 
Hjerte

2

VIDEN
Mikael
08.02.21 – 11:11
Glimrende artikel. Jeg undrer mig lidt over, at stort set alle kommentarer forholder sig til forbrugsdelen – at vi skal spise mindre kød etc. – og ikke til produktionsdelen. Artiklen ignorerer at den nuværende globale landbrugsproduktion er utrolig diversificeret, og at produktiviteten – høstede afgrøder pr. hektar – svinger helt vildt. Der er således meget store potentialer i at forbedre produktiviteten, ikke mindst i smålandbrug i udviklingslandene (som i øvrigt for langt størstepartens vedkommende er økologisk, fordi man ikke har råd til kunstgødning). Et fokus på hvordan fattige bønder kan blive meget bedre til at producere fødevarer vil således tage noget af det påståede dilemma ang. økologi vs. konventionelt landbrug væk. Mikael Bjerrum, tidl. Nordisk Direktør, WFP
 
SVAR
 
Hjerte

 

Annette
17.02.21 – 10:32
tak for en grundig artikel, som jeg nu har hørt flere gange. Jeg tænkte på, at det kunne være fantastisk at få et overblik over de mange begreber, her på fødevareområdet og hvordan de spiller med og mod hinanden: økologi, bæredygtighed og transport , biodiversitet, dyrevældfærd. Der er mange dilemmaér og bundlinjer i spil og svært at overskue. PÅ de mange kommentarer, kan jeg se de mange der påpeger mangler i artiklen, som et udtryk for kompleksiteten og jeg er jeg ikke så optaget af de forskellige "trosretninger", snarere hvordan de forskellige bundlinjer kan tænkes sammen. Jeg har set at flere økologiske produkter er trukket tilbage på grund af for mange (?) pesticidrester (!) .Jeg forventer ikke at Hebsgaard kan ansvise løsninger, så fint at han "blot" afdækker problemstillingerne .
Et andet tema kunne være diskussionerne om rewilding, naturnationalparkernes hegningsstrategi, biodiversitet og menneskenes adgang til natur
 
SVAR
 
Hjerte

 

Gitte
10.03.21 – 10:54

Det er rigtig fint at få nuancer også på noget som økologi og bæredygtighed, der kan synes indlysende, og som vi alle burde vide mere om, for at kunne vælge mere bevidst. Efter at have hørt artiklen fik jeg lyst til at vide mere. Hvad mon beregning af eks. overproduktion, madspild og transport vil gøre for regnskabet.

 
SVAR
 
Hjerte

 

ejvind
10.03.21 – 12:54
Gitte Pedicas indslag til debatten om økologi og bæredygtighed fik mig til at genbesøge sporet – en helt overvældende interesse for sagen, må jeg konstatere.
Det får mig til at kommentere på en ting, der netop dukkede op i pressen forleden, nemlig et klimaøkonomisk råd til regeringen om at indføre skat på CO2. Det skal koste at udlede CO2, også hvis man er landmand. Reaktionen var til at forudse.
Det får mig til at vende en efter min mening helt nærliggende tanke: eftersom det nu er hævet over enhver tvivl at det moderne landbrug, der er baseret på dyrehold, belaster kloden med en stort CO2 udstråling, forekommer det mig at være en indlysende tilgang at diskutere et modtræk, der ligger lig for – til højrebenet som man siger.
Nemlig den at forlange en passende skovrejsning, efter princippet. Til 100 hektar på et kvæglandbrug skal der plantes så og så meget skov med den størst mulige omsætning af CO2 til ilt. For andre typer landbrug et andet mål for den skovplantning, der anses for at være tilstrækkelig.
Med hensyn til det man kalder lavbundsjorder, er der nu løsninger i sigte. Hvorfor tager vi ikke fat i den øvrige direkte udledning af CO2. Træerne er vores bedste venner i den forbindelse.
 
SVAR
 
Hjerte

 

Vilhelm
At gøre opmærksom på sprogets bias.
21.03.21 – 16:36
Det er altid spændende at observere sprogets bias og jeg noterer en sejr til det morderne landbrug.
Skribenten stilles i artiklen overfor valget mellem det økologiske og det 'almindelige' æble. Almindeligt lyder uskyldigt, ja faktisk helt naturligt…
Det siger sikkert en del om min bias, men jeg mener nu at det drejer sig om et valg mellem et naturligt og et kemisk æble.
Og tak for en debatskabende og informerende artikel og til kommentatorerne for indsigtsfulde bidrag.
 
SVAR
 
Hjerte

 

Camilla
21.03.21 – 16:45
Jeg kunne godt tænke mig at emballagen ville indgå i et bredere bæredygtigheds koncept – der burde stå på al emballage, hvordan det skal skraldesorteres
 
SVAR
 
Hjerte

 

Cecilie
02.04.21 – 06:24

Hvad med vertikal økologisk dyrkning ? Altså dyrkning af grønsager osv. Indenfor i lag vertikalt.

1
SVAR
 
 
 
Følg tråden
Hjerte

1

Kathrine
02.04.21 – 10:33
1:
"Vi står altså med et klart valg mellem husdyrs ve og vel på den ene side og klimaet på den anden"
 
Svaret bor i dilemmaet: Vi skal lade være med at spise dyrene.
 
2:
"Vi redder ikke verden med følelser"
 
Jo vi gør. Følelserne fortæller os retningen. Viden fører os derhen😌
 
SVAR
 
 
 
Hjerte

1

SPØRGSMÅL
Lars
Klimaforandring handler også om overfiskeri
11.04.21 – 10:56
Artiklerne om klima og økologi er inspirerende og perspektiverer, hvilket de mange kommentarer også vidner om – så tak for det. Og kompleksiteten er til at tage og føle på, når man skal finde sin egen rette vej til at leve bæredygtigt.
Jeg vil foreslå, at Zetland tager endnu en dimension med, som handler om forureningen af verdenshavene og hvordan dette påvirker det samlede økosystem – både i forhold til vores sundhed, dyrenes/arternes overlevelse, klimaet og den globale opvarmning. Og ikke mindst det manglende incitament og vilje fra politisk side til for alvor, at gøre noget ved de store problemer vi står over for.
Se f.eks. Netflix – Seaspiracy som inspiration.

Leave a Reply