Search Posts

periodevis-faste

                • Spørgsmål: "Jeg er på denne kur med stor succes, 4 kilo på 4 uger. Min datter på 14 vil også gerne prøve at tabe et par kilo på denne måde. Det vil for hende være lettere helt at holde sig fra maden to dage, end hele tiden at skulle begrænse sig. Men jeg er i tvivl om, om det er sundt og okay at hun i så ung en alder faster?? Er der nogle der ved eller har hørt noget om det???
                • Kan periodevis faste bruges af teenagere?
                • Da jeg fik dette spørgsmål søgte jeg på nettet, og fandt en artikel(http://www.muscle-health-fitness.com/intermittent-fasting-problems.html/) af Ed Clements, som skriver om fitness og sundhed og rådgiver mænd og kvinder om kost, træning, livsstilsforbedringer og kosttilskud. Nedenfor har jeg gengivet noget af det, som han skriver, og ind imellem sat mine egne bemærkninger.
                • Periodevis faste (intermittent fasting) er et spisemønster, der er i øjeblikket er ved at blive undersøgt som en realistisk måde for mennesker at spise på for at opnå sundhedsmæssige fordele og levetidsforlængelse.
                • Hidtil har resultaterne af undersøgelser af periodevis faste været ganske positive, idet deltagernes insulinfølsomhed, kolesterol-tal, blodtrykniveauer osv. alle synes at blive bedre efter et par uger på periodevis faste. Periodevis faste er også et spisemønster, der hjælper mange mennesker til at blive slankere og mere muskuløse end nogensinde før.
                • Disse forbedringer i sundhedsparametrene synes at understøtte den ”thrifty gene theory ” (de sparsommelige geners teori), som hævder, at fordi menneskets genom sandsynligvis blev udviklet for 50.000-10.000 år siden, er menneskets stofskifte konstrueret til at fungere under forhold med fester og fasteperioder snarere end under forhold, hvor der konstant er rig tilgængelig med fødevarer.
                • Men på trods af, at periodevise fasteperioder ser fantastiske ud i teorien, kan det være en upraktisk spiseordning for unge og atleter med hurtigt stofskifte. Det kan nemlig vise sig meget vanskeligt, medmindre personen har en enorm appetit, at være i stand til at proppe enorme mængder af kalorier ned på blot et par timer.
                • Det er også værd at bemærke, at der ikke er blevet udført langsigtede forsøg af periodevise fasteperioder, og der er altså trods alt begrænset viden på området. For unge mennesker gør særlige faktorer sig gældende, hvis de ønsker at forblive slanke, muskuløse og sunde. Disse faktorer må man tage hensyn til før man kan afgøre, hvorvidt periodevis faste passer til teenageren.
                • Hvordan får man nok kalorier?

                • De fleste teenagere har et betydeligt hurtigere stofskifte end voksne har. Derfor har de brug for at indtage flere kalorier hver dag. Unge sportsudøvere og atleter bliver nødt til at spise betydeligt mere end andre. Hvis vi antager, at en gennemsnitlig teenagers behov er omkring 3000 kalorier om dagen, og en ung meget aktiv atlet kan have brug for så meget som 5000 kalorier, så bliver det meget svært at spise den mængde mad, der er nødvendig for at levere disse kalorier inden for spisevinduerne, der er åbne, når man holder sig til periodevis faste-metoden.
                • For at illustrere dette problem kan vi se på to populære metoder, der anvender periodevis faste, og som på engelsk kaldes 'The Warrior Diet" (’krigerens kost’) og"Lean Gains” (den slankendes kost), og overveje, hvordan man kunne spise over 3000 kalorier inden for disse spisemetoder:
                • ’The Warrior Diet’ (en spisemetode foreslået af Ori Hofmekler):

                • The Warrior Diet består grundlæggende af faste hele dagen og derefter, at man spiser et meget stort måltid om aftenen. (Atleter opfordres dog til at spise lav-glykæmiske frugter og grøntsager sammen med lette proteiner såsom æggehvider og yoghurt i løbet af dagen for at hjælpe muskel-genopbygningen og fremme afgiftning af kroppen. Rå frugt og grøntsager samt proteiner såsom æggehvider er kataboliske fødevarer, hvilket betyder, at kroppen skal bruge flere kalorier på at nedbryde dem, end de giver til kroppen). Disse fødevarer vil derfor ikke hjælpe den unge til at nå(fortsat fra blog)sit høje daglige kaloriemål, eftersom alle kalorierne skal indtages inden for spisevinduet, altså i de perioder af døgnet, hvor man må spise.
                • Det bliver praktisk talt umuligt for nogen at spise over 3000 kalorier om dagen, når man skal gøre dette i stort set ét måltid. Man ville skulle blive nødt til at fokusere sit måltid på ekstremt kalorietætte fødevarer, såsom fedt kød, tyk fløde, stivelsesholdige grøntsager som ris eller kartofler osv., og der ville ikke blive plads til fibre i maven. Man vil sandsynligvis føle sig syg af de massive mængder af fedt, længe før man når sine 3000 kalorier.
                • Selv hvis den unge ikke føler sig syg af et stort måltid, er problemet med at spise så mange kalorier i ét måltid, at medmindre den unge har en enorm appetit (selv om man går ud fra, at den unge vil være ekstremt sulten efter fasteperioden) kommer den unge til at føle sig ubehagelig fuld, før kaloriemålet er nået. Og der ville ikke være plads til at følge det generelle råd, at fasten skal afbrydes med en stor portion salat og at der skal indtages godt med grøntsager ved måltiderne. Den unge vil ikke være i stand til at spilde mavekapacitet på disse sunde fødevarer med højt fiberindhold og lavt kalorieindhold.
                • 'Lean Gains' (en spisemetode foreslået af Martin Berkhan):

                • En mere praktisk metode med periodevis faste for personer, som har behov for at indtage en masse kalorier, vil være at følge Martin Berkhan’s 'Lean Gains' spisemetode.
                • På ‘Lean Gains’ metoden faster mænd generelt i 16 timer fra kl. 21 om aftenen til kl. 13 den næste dag, og kvinder faster i 14 timer fra kl. 21 om aftenen til kl. 11 om formiddagen den næste dag, hvilket giver otte timers spisevindue for mænd og 10 timers spisevindue for kvinder. Mænd vil derfor sandsynligvis være nødt til at spise tre måltider med 1000 kalorier i hver, måske inden for perioderne kl. 13-14, kl. 16-17 og kl. 20-21, for at opfylde deres kaloriemål.
                • Dette lyder måske ok, men medens mange unge har hurtigt stofskifte, vil det ikke være alle, som vil have appetit nok til at spise 1000 kalorier i et måltid, endsige have plads til at gøre det igen et par timers tid senere. Kvinderne har to timer mere i at indpasse deres måltider, men de fleste kvinder har en anelse mindre appetit end mænd, så de vil sandsynligvis føle sig lige så fyldt som mændene. Naturligvis vil situationen være meget værre for meget aktive teenagere, der kan have brug for at spise 5000 kalorier eller mere pr. dag.
                • Men disse spisemetoder virker meget godt for mange mennesker. Martin Berkhan siger på sin hjemmeside, at han ikke har nogen problemer overhovedet med teenagere, der spiser morgenmad, og Ori Hofmekler siger, at The Warrior Diet kan gennemføres ved at spise to måltider om dagen, hvis dette passer den enkelte bedre.
                • Der er også andre spisemetoder med periodevis faste, som den unge kan prøve. F.eks. metoden ‘Eat Stop Eat’ (spis-stop-spis) – men de samme problemer som nævnes ovenfor, vil gøre sig gældende. Det vil altid være svært at proppe en masse kalorier i sig inden for et lille spisevindue, når mavens kapacitet trods alt er begrænset.
                • For meget undertrykkelse af appetitten?

                • Mange mennesker mener, at periodevis faste er fantastisk til at bremse deres appetit. Dette er hovedsageligt fordi under fasteperioderne vil insulin-niveauet og leptin-niveauet falde meget langt ned, og når man er blevet vænnet til dette spisemønster, vil man ikke hele tiden konstant få at vide fra ghrelin, at man bør spise (ghrelin-hormonet har til opgave at gøre os sultne, når der mangler mad).
                • Dette forhold er fantastisk, hvis man er en overvægtig midaldrende voksen, hvis appetitreguleringssystem er ude af kontrol, så kroppen fortæller, at man skal spise mere og mere hver dag. Men for en person, som forsøger at spise et måltid med højt kalorieindhold, vil det blive mere vanskeligt, hvis man ikke fra sin mave modtager påmindelser om at spise.
                • En blogger fortæller endog, at hun gik hen og blev anoretiker efter at have kastet sig ud i periodevis faste.
                • Slutresultatet er, at der er en meget reel risiko for, at den unge ikke vil være i stand til at nå sine daglige kaloriebehov, når den unge gennemfører spisemetoder med periodevis faste. Fastholdelse af et konstant kalorieunderskud vil gøre det meget vanskeligt at opbygge muskler, og vil have en negativ indflydelse på den unges stofskifte, hvilket kan forårsage blodsukker-problemer såsom hypoglykæmi, og vil gøre, at den unge føler sig irritabel og deprimeret. Men hvis kaloriebegrænsning virker, kan man på lang sigt godt opnå at tilføje et par år mere til sit liv.
                • Er periodevis faste realistisk for teenagere?

                • Man kan forestille sig disse og andre situationer, hvor periodevis faste vil være svært for teenagere.
                • 1) Sport:

                • Mange teenagere og studerende dyrker sport mange dage i ugen. Nogle vil måske føle mangel på energi i fasteperioden, og deres præstationsniveau vil måske falde. Det er klart at situationen ville være endnu værre for professionelle atleter. Mange finder træning på tom mave at være en forfriskende oplevelse, men nogle vil have det bedre, hvis de har spist (men ikke med fuld mave)
                • 2) Skoleundervisning og studiearbejde:

                • Ofte føler man sig uproduktiv lige efter et måltid, især efter et stort måltid. Periodevis faste vil måske fungere for dig, hvis du ikke har dette problem. Studier har vist, at det cognitive niveau kan forblive kontant i op til 36 timer uden at man spiser, så teoretisk er der ikke noget i vejen for, at man vil kunne koncentrere sig, selv om man ikke har spist.
                • På den anden side kan man konstatere en dramatisk stigning i trafikulykker hvert år i muslimernes fastemåned Ramadan, men det skyldes formentlig det faktum, at strenge tilhængere af fasten ikke indtager væske i 12 til 16 timers faste. Meget overraskende og usundt er det, at man således af religiøse årsager lader sig udtørre, især i varme klimater.
                • Nogle personer inden for Cross Fit området, der praktiserer periodevis faste, fylder godt op med nødder for at få energi nok inden for spisevinduerne. Det kan dog medføre ubalance mellem omega 3 og omega-6 fedtstofferne.. En sund kost skal være baseret på monoumættede og mættede fedtstoffer, og de polyumættede fedtstoffer skal være tilstrækkelige, men ikke overdoseres.
                • Et argument, som fortalerne for periodevis faste ofte fremfører, er, at på en kostplan med periodevis faste kan man spise store tilfredsstillende måltider og samtidig forblive slank og muskuløs, hvilket man ikke kan, hvis man spiser 6-8 måltider og mellemmåltider om dagen. Mange siger, at periodevis faste har lært dem glæden ved at spise.
                • Nyere forskning har bekræftet hypotesen om, at periodevis faste forbedrer insulinfølsomheden og beskytter mod diabetes i mennesker (2). Da forekomsten af diabetes og fedme blandt unge i den vestlige verden er steget i de seneste årtier, vil det være fornuftigt at fremme en spiseplan, der beskytter mod udvikling af insulinresistens, og dermed beskytter mod diabetes. Men der er mange andre indlysende grunde til stigningen i diabetes og fedme hos unge.
                • Fruktose og raffineret sukker:

                • Mus, der fodres med en kost baseret på glucose, bliver ikke insulinresistente, hvorimod mus, der fodres med en kost, der indeholder store mængder af fruktose, bliver insulinresistente (3). Det sker efter kun et par uger, og sammen med insulinresistens udvikler musene de kroniske sygdomme, som vi ser i den vestlige verden, såsom dårlige kolesterol-tal, højt blodtryk og fedtlever.
                • I hvilket omfang den udbredte brug af læskedrikke, der er sødet med fruktose (såkaldt High Fructose Corn Syrup) er årsag til fedme og diabetes i den udviklede verden, kan man spørge sig selv om. Men det spiller sikkert en vigtig rolle. Disse drikke bør helt undgås. I stedet for at sænke priserne på sodavand (ud fra et argument om grænsehandlen) burde man give penge til at fortælle om det sundhedsfarlige i at drikke disse sukkerdrikke.
                • Transfedtstoffer. fedtstoffer og forarbejdede vegetabilske olier:

                • Tilsvarende er forbruget af både hydrogenerede fedtstoffer og planteolier med højt indhold af omega 6-fedtstoffer skadeligt for insulin signaleringen og har en negativ indvirkning på kulhydratstofskiftet. Disse fedtstoffer øger risikoen for koronar-hjertesygdomme. Forbruget af disse fedttyper er en indlysende årsag til fedmeepidemien.
                • Medmindre man er helt sikker på, at der er brugt sunde fedtstoffer som rapsolie, olivenolie, og måske kokosolie eller smør er det direkte risikabelt at spise stegte fødevarer fra restauranter, især friturestegt mad. Polyumættede omega-3 fedtstoffer ødelægges ved stegning, selv om det er stegning af sunde fiskearter, så tilberedningen spiller i høj grad også en rolle, ud over indholdsstofferne i kosten.
                • Vitamin-og mineralmangel:

                • Almindelig vitamin- og mineralmangel kan også være en faktor bag insulinresistens og diabetes. D-vitamin er kritisk involveret i insulinvirknngen, samt i immunsystemets regulering, skjoldbruskkirtlens funktion og meget andet. D-vitaminmangel er meget almindeligt i den vestlige verden. Før unge begynder at overveje, om de skal begynde på periodevis faste som et middel til forebyggelse af diabetes, ville det være klogt at kontrollere deres D-vitamin status og at begynde at supplere med vitamin D3 eller få noget sol hver dag uden at overdrive.
                • Nogle læger behandler nu type 1 diabetikere med vitamin D3, og der er en teori om, at D-vitaminmangel tidligt i livet kan være årsag til, at bugspytkirtlen udvikler en autoimmun reaktion, der gør, at man bliver diabetiker (4).

                • Magnesium: Et studie viste, at periodevis faste øger adiponectin-niveauet med 37 procent, og forbedrer både insulin-virkningen og insulin-følsomheden (5). Når blodplasmavæskens niveau af adiponectin stiger, stiger også insulinfølsomheden tilsvarende i mennesker (6). Dette er en af grundene til, at så mange mennesker er begejstrede for potentialet i periodevis faste.
                • Men der er faktisk nemmere måder at forøge blodplasmavæskens niveau af adiponectin. Én utrolig nem måde er jævnligt at drikke kaffe eller te – til trods for alle de negative rygter omkring kaffeforbrug, og koffeinindtagelse generelt, har folk, der regelmæssige drikker kaffe, en lavere forekomst af diabetes end folk, der afholder sig fra at drikke kaffe (7). Dette skyldes sandsynligvis, at kaffe hæver adiponectin-niveauet og dermed forbedrer insulinfølsomheden.
                • Magnesium-tilskud har også vist sig at at øge blodplasmavæskens adiponectin niveau signifikant (8). Så før man begynder at bekymre sig om at lave en langsigtet beslutning om at give sig i kast med spisemetoder med periodevis faste skulle man måske blot begynde at indtage magnesium-tilskud, skriver Ed Clements.
                • Der er en hel stribe forskning, der tyder på, at magnesiummangel er årsag til det metaboliske syndrom (insulinresistens), som er så almindelig i dag. Men dette er ikke nødvendigvis den eneste årsag til det metaboliske syndrom. Men korrigering af en magnesiummangel kan i høj grad virke forbedrende for helbredet.
                • Chrom er et mineral, der er afgørende for at opretholde stabile blodsukkerniveauer, og desværre er de fleste af os i mangel for chrom. Mange begynder på periodevis faste i håb om at stabilisere deres blodsukker. Men man kan måske også overveje at supplere med chrom for at få bedre blodsukkerkontrol. Chrom har gentagne gange vist sig at forbedre visse markører for insulinfølsomhed og i et studie konkluderede man at "et dagligt tilskud på 1.000 mikrogram (mcg) chrompicolinat på signifikant måde nedsatte blodsukkeretniveauet hos insulinbehandlede mennesker med dårligt kontrolleret type 2-diabetes. GTF chrom fremstillet af gær, er en glimrende form, og er også meget billig.
                • Mangel på motion!

                • Betydningen af motion kan ikke undervurderes: Alt motion brænder kalorier af og en vigtig faktor i udvikling af diabetes og fedme er overspisning. Vægtløftning har gentagne gange i studier vist sig at forbedre musklernes insulinfølsomhed og det betyder, at alt det brændstof, som man spiser, pludselig begynder at blive brugt mere effektivt. Aerobic træning har også vist sig at sænke insulinniveauet. Alle former for motion er måder til at bekæmpe kronisk stress – og kronisk stress sænker insulinfølsomheden og hæver blodtrykket mv.
                • Slutnote:

                • På trods af at denne artikel måske lyder lidt negativ, skriver Ed Clements, er der faktisk potentielle fordele ved periodevis faste. Hvis periodevis faste passer til dig, så viser forskning, at periodevis faste har evnen til på mærkbar måde at forbedre dit helbred inden for en forholdsvis kort periode. Det kan forbedre din krop generelt og din krops styrke.
                • For dem, der ikke synes at periodevise fasterutiner passer til dem, er der mange andre ting, de kan gøre for at blive eller forblive slanke, stærke og sunde.
                • Litteraturhenvisninger i artiklen:

                • —-

Denne side er et supplement til
**BioNyt – Videnskabens Verden** nr.156 og 157
Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden **her!**

external image bn156k21.jpg
Køb nr.156 om stenalderkost og nr. 157 om omega-3.

ERNÆRING:

Har den moderne ernæringsforskning taget fejl?

Hvad er årsagen til, at kostråd kan virke forvirrende?

Forskning:

Hvorfor er det vanskeligt at skaffe sikker viden inden for ernæringsområdet?

Er ernæringsforskning mulig?

GENETIK:

Hvor hurtigt gik evolutionen – sammenlignet med et år?

Hvornår udvikledes vores kost-fysiologi?

Hvor gammel er vores fysiologi?

Hvornår begyndte menneskets forfædre at spise kød?

Er vores fysiologi tilpasset til nutidskosten?

Har vores gener kunnet tilpasse sig kostændringer?

Genetisk ændring:

Hvad kræves for at nye genetiske træk kan opstå?

Hvor lang tid tager det at udvikle et kostmønster i en dyreart?

Hvor hurtigt kan gener tilpasse sig kostændringer?

Tilpasning:

Er europæere bedre tilpasset nutidskosten?

Hvad betyder genetiske faktorer for livsstilssygdommene?

Hvilken variation af kostindtaget sker der gennem livet?

Ligner vores biokemi andre pattedyrs biokemi?

STENALDERMENNESKET:

Er mennesket særlig tilpasset til at spise kød?

Er fedtkvaliteten dårligere i nutidens kød end i stenalderen?

Åreforkalkning:

Havde stenaldermennesket åreforkalkning?

Hvad er stenalderkost godt for?

Hvornår begyndte menneskets forfædre at spise rodfrugter?

Er stenalderkost en slankekur?

Er stenalderkost foreneligt med vegetarisme?

Udvikledes mennesket ved havet?

Tidspunkt:

Hvornår var stenalderen?

Hvilke makronæringsstoffer spiste stenaldermennesket?

Hvornår var stenalderen?

Hvordan var kolesteroltallet hos stenaldermennesket?

STENALDERKOST:

Hvordan kan morgenmad på stenalderkost være?

Hvordan kan en medbragt frokost på stenalderkost være?

Hvordan kan hjemmelavet frokost på stenalderkost være?

Hvordan kan aftensmad på stenalderkost være?

Hvad kan man bestille af stenalderkost til frokost på en restaurant?

Hvad kan man bestille af stenalderkost til morgenmad på en restaurant?

Hvordan kan mellemmåltider på stenalderkost være?

Hvordan kan alternativet til en vaffelis være på stenalderkost?

Vil en stenalderkost (dvs. uden korn- og mælkeprodukter samt bælgfrugter) mangle vigtige næringsstoffer?

Var stenalder-mennesket sund?

Hvilken kost burde vi spise ud fra et evolutionært perspektiv?

Hvilke fordele giver et evolutionært perspektiv på ernæringsforskningen?

Hvor meget afviger vores kost fra stenalderkosten?

Hvad var forholdet mellem protein og kulhydrat i stenalderkosten?

Er stenalderkost flere ting?

Kitava-befolkningen:

Hvad viste studiet af Kitava-øbefolkningen?

Hvilken virkning har epigenetik på udnyttelsen af kosten?

Hvor gammelt blev stenalder-mennesket?

Er nutidskosten sundere end tidligere kost?

Hvorfor burde vi spise stenalderkost?

Hvad spiste vores forfædre?

Hvad bestod stenalderkosten af?

Hvorved adskilte stenaldermenneskets kost sig fra nutidens kost?

Hvad var forholdet mellem animalsk føde og planteføde i stenalderen?

Hvor meget energi var der i stenaldermenneskets kost?

Ideen om stenalderkost:

Hvem foreslog først stenalderkost i stedet for nutidskosten?

Hvad er stenalderkost i streng udgave?

Hvad er stenalderkost i tillempet udgave?

Hvem vil have mest gavn af stenalderkost?

Er det vanskeligt at begynde på stenalderkost?

Hvilke erfaringer har folk med stenalderkost?

Hvordan var miljøet, da mennesket udvikledes?

Kan man spise for meget af stenalderkost?

Hvad indeholder nutidens kost, som ikke fandtes i stenalderkosten?

Stenalderkostens plus-liste:

Hvilken mad kan du spise ifølge stenalderkost-tanken?

Stenalderkostens minus-liste:

Hvilken mad bør du undgå ifølge stenalderkost-tanken?

Hvad er forholdet ­mellem animalsk føde og planteføde hos chimpansen?

Er stenalderkost foreneligt med miljøhensyn?

Indgik alkohol i stenaldermenneskets kost?

Hvilke atomer indeholder kroppen?

Skal rovdyr have kød?

Er kød af vilde dyr mere sundt?

Var mennesket oprindelig plante- eller kødspiser?

MAKRONÆRINGSSTOFFER:

Hvordan virker Atkins kur?

Kan kulhydrater styre fordøjelsen?

Hvad er Diogenes-produktet?

Hvorfor er amerikanere ofte fede?

PROTEINER:

Hvordan påvirker proteiner aldring, immunsystemet, sygdomme, fedme, adfærd, stofskifte osv.?

Hvor meget protein indeholder kornprodukter?

Hvor meget protein indeholder mælkeprodukter?

Hvorfor har proteinrige slankekure mest succes?

Bliver man slank af protein-rig kost?

Kroppens protein-styring:

Kan mennesket styre dets indtag af protein?

Kan edderkopper styre fordøjelsen?

Hvordan reagerer kroppen på proteinoverskud?

Hvordan nås proteinmålet i kosten?

Kan slimsvampe regulere deres kost?

Kan gnavere regulere deres kostindtag?

Er vores indtag af protein konstant?

Hvilken betydning har det, hvis kosten er proteinfattig?

Bliver vi snydt til at tro, at der er protein i kosten?

Snydemad:

Hvad er snydemad?

Hvor meget protein får vi med kosten?

Hvordan giver protein mæthedsfornemmelse?

Hvilken rolle har aminosyrer i kroppen?

Hvordan justeres koncentrationen af frie aminosyrer i kroppen?

Grænser for proteinindtagelse:

Hvad er den nedre grænse for protein-indtag?

Kan en høj proteinindtagelse være skadelig for kroppen?

Kan en høj proteinindtagelse medføre nyresygdomme?

Proteinets betydning:

Hvorfor taber man sig ved at spise protein?

Er gluten problematisk?

Er protein-rig kost sundt?

Kan mennesket styre sin proteinindtagelse?

Hvilken betydning har protein for fedmeudvikling?

Hvordan reagerer kroppen på proteinoverskud i kosten?

Kan mennesket regulere sit indtag af makronæringsstoffer?

Hvilke perioder i livet kræves øget proteinindtagelse?

Hvilke økonomiske problemer er der med proteinrig kost?

Gælder termodynamikkens første lov for kost?

KØD:

Hvor meget kød spiste stenalder-mennesket?

Er kød usundt?

Er rødt kød usundt?

Er hvidt kød sundt?

KULHYDRATER, STIVELSE OG GLYKÆMISK INDEX:

Hvornår blev mennesket tilpasset til at spise stivelse?

Er der forskel på sundhedsværdien af stivelse?

Hvad er værst – kulhydrater med højt GI – eller mættet fedt?

Er mennesket tilpasset til at spise rodfrugter?

Virker kulhydratfattige modeslankekure?

Hvor meget kulhydrat får vi med kosten?

Hvor meget sukker spiser vi?

Glykæmisk index:

Hvad er det glykæmiske indeks for sukker?

Er fruktose usundt?

Hvilken betydning har kostens fysiske form på det glykæmiske index?

Hvad betyder syre i maden for det glykæmiske index?

Hvor kan man finde tallene for glykæmisk index?

Er stivelse usundt?

Er kost med lavt glykæmisk index sundt?

Er en kulhydrat-rig kost sund?

Er frugtsukker (fruktose) problematisk?

Hvordan reagerer kroppen på kulhydratoverskud i kosten?

Hvorfor tiltrækkes vi af fedt og kulhydrat?

FEDTSTOFFER:

Har fedtforskrækkelsen medført stigende fedme?

Beskytter omega-3-fedtsyrer mod Alzheimer?

Var fedtforskrækkelsen velbegrundet?

Omega-3 fedtstoffer:

Beskytter omega-3-fedtsyrer mod hjertesygdomme?

Hvilke fødevarer indeholder omega-3-fedtsyrer?

Er der er risiko ved at indtage omega-3-fedtsyrer?

Er omega-3-fedtsyrer i blodet vigtigere end cholesterol i blodet – hvad angår hjertesygdomme?

Hvornår blev betydningen af omega-3-fedtsyrer opdaget?

Hvad kaldes de vigtigste omega-3-fedtsyrer?

EPA og DHA omega-3 fedtstofferne:

Hvad er forskellen på omega-3-fedtsyrerne EPA og DHA?

Er der tilstrækkeligt med EPA og DHA i kosten?

Hvorfor er tilskud af EPA og DHA sundt?

Hvordan opdagede Jørn Dyerberg og Hans Olaf Bang betydningen af omega-3-fedtsyrerne?

På hvilken form findes fedtstoffer i blodet?

Hvor findes EPA og DHA?

Hvad er små-tæt LDL-kolesterol?

Kan mennesket lave sit eget EPA og DHA?

Hvad er EPA, eicosapentaenoic acid?

Hvad er EPA, eicosapentaensyre, godt for?

Er der en risiko ved at tage et tilskud af EPA, eicosapentaensyre?

Hvad er DHA, docosahexaenoic acid?

Hvad er DHA, docosahexaensyre, godt for?

Hvad gør eicosanoiderne?

Hvad gør docosanoiderne?

Hvor sure er fedtsyrer?

Er fedtstof nødvendigt for kroppen?

Findes der godt og dårligt fedt?

Hvad er fedtsyrer?

Hvad er fedt?

Hvad er fosfolipider?

Hvad er lipider?

Mættede fedtstoffer:

Er dyrefedt altid mættet fedt?

Hvad sker der i et fedtsyre-molekyle, som ændres fra mættet til umættet?

Hvad afgør om et fedtstof er flydende eller fast?

Hvad er et mættet fedtstof?

Vil mættet fedtstof i kosten øge cholesterol-tallet?

Hvad er MUFA?

Hvad er PUFA?

Fedtstoffers kemi:

Hvad er triglycerider?

Hvad er omega-3 fedtsyrer?

Hvad er omega-6 fedtsyrer?

Hvad er omega-9 fedtsyrer?

Hvorfor er den første dobbeltbinding i fedtsyrens bagende vigtig?

Hvad er de vigtigste omega-3 fedtsyrer?

Hvilke egenskaber har omega-3 fedtsyren alfa-linolensyre?

Hvor mange carbonatomer består fedtsyrer af?

Hvad kaldes enderne i fedtsyre-molekylet?

Hvad betyder korte og lange fedtsyre-molekyler?

Hvorfor er fedtsyre-molekyler zigzag-formede?

Hvad er omega-3 LC-PUFA?

Er det korrekt, at fedtet i kosten skal skæres fra?

Er fedtrig kost usundt?

Er mættet fedt usundt?

Er monoumættet fedt sundt?

Er indtagelse af cholesterol usundt?

Er transfedtsyrer usunde?

Er raffineret fedt usundt?

Nødder:

Er nødder en naturlig kost for os?

Er nødder sund kost?

Er kokosnødder en naturlig kost for os?

Er en fedtfattig kost sund?

Hvilke egenskaber har omega-3 fedtstoffer?

Hvad var virkningen af fedtforskrækkelsen?

Hvordan reagerer kroppen på fedtoverskud i kosten?

Hvilke dyr har brug for at afbrænde overskydende næringsstoffer?

Livsstilssygdomme:

Har kost betydning for helbredet?

Er læger opmærksomme på faresignalerne for livsstilssygdommene?

Hvor almindelige er livsstilssygdommene?

Hvad er sygdom – set fra en evolutionær synsvinkel?

Hvad var de første tilfælde af åreforkalkning?

Fedme:

Hvorfor tager man på i vægt?

Hvilken befolkningsgruppe er mest fed?

Hvorfor overspiser vi?

Hvor mange overvægtige mennesker er der i verden?

Hvad er BMI-tallet for fed?

SUNDHED OG SYGDOMME:

Hvad er insulinresistens?

Hvad skyldes atherosklerose?

Hvad er den primære årsag til atherosklerose?

Kan korn give åreforkalkning?

Lektiner:

Kan lektiner give åreforkalkning?

Hvad er syndrom X?

Hvor meget protein indtog stenaldermennesket?

Hvilke negative virkninger har vores kost?

Kræft:

Hvilke ting i kosten giver risiko for kræft?

Kan kræft skyldes forkert kost?

Hvilke fødevarer er kræftforebyggende?

Hvordan kan insulinfølsomheden forbedres?

Hvilke sygdomme kan opstå som følge af insulinresistens?

Hvad er virkningen af et forhøjet insulin-niveau i blodet?

Knoglerne:

Hvilken kost modvirker knogleskørhed?

Hvad var årsagen til engelsk syge?

Er det vigtigt at få fibre i kosten?

Fibre i kosten:

Er fiberrig kost sundt?

Frugter:

Hvordan har evolutionen påvirket planters frugter og primaternes sanser?

Er frugt sundt?

Er frugt sundt for hjertet?

Vitaminer:

Får vi vitaminer nok i kosten?

Er stenalderkost rig på vitaminer?

Får vi C-vitamin nok i kosten?

Får vi B-vitamin nok i kosten?

Hvilke egenskaber har B-vitaminer og folat?

Får vi A-vitamin nok i kosten?

Fuldkornsprodukter:

Er fuldkornsprodukter sunde for os?

Er fuldkornsprodukter vigtige for at få fibre i kosten?

Hvornår begyndte mennesket at spise korn?

Hvordan virker planters lektiner?

Er lektiner i korn problematiske?

Er kornspisende dyr særlig tilpasset til at spise korn?

Er vi tilpasset til bælgplanterne?

Hvordan forsvarer planter sig?

Hvad er planters proteasehæmmere?

Hvad er lektiner i bønner?

Er soja-rig kost usundt?

Hormonblokkere:

Er planters hormonblokkere problematiske at spise?

Er planters fedtstofskifteblokkere problematiske at spise?

Alkaloider:

Hvad betyder planters alkaloider i kosten?

Hvad betyder dannelsen af arylamider ved tilberedningen af maden?

<mÆlkeprodukter: <br="">Er menneskets brystmælk anderledes end brystmælk hos chimpanser?

<mÆlkeprodukter: <br="">Er mælkens kasein problematisk?

<mÆlkeprodukter: <br="">Er mælkens laktose problematisk?

<mÆlkeprodukter: <br="">Er mælkens mælkefedt problematisk?

<mÆlkeprodukter: <br="">SYRE/BASE-FORHOLD:

<mÆlkeprodukter: <br="">Hvad betyder syre/base-balancen i kosten?

<mÆlkeprodukter: <br="">Hvilken betydning har kostens syre/base-indhold?

<mÆlkeprodukter: <br="">Hvilken betydning har kostens syre/base-indhold for calcium-balancen?

<mÆlkeprodukter: <br="">Hvilke kostemner er syredannende?

<mÆlkeprodukter: <br="">VEGETARER, VEGANERE, SLANKEKURE, KOSTTYPER:

<mÆlkeprodukter: <br="">Er det usundt at leve som veganer?

<mÆlkeprodukter: <br="">Er det mest naturligt at leve vegetarisk?

<mÆlkeprodukter: <br="">Er middelhavskost sundt?

<mÆlkeprodukter: <br="">Hvad er Ornish diet slankekuren?

<mÆlkeprodukter: <br="">Hvad er "Verdens bedste kur"?

<mÆlkeprodukter: <br="">Hvad er en kostpyramide?

<mÆlkeprodukter: <br="">Hvad er mindful spisning?

<mÆlkeprodukter: <br="">LANDBRUG OG INDUSTRI:

<mÆlkeprodukter: <br="">Hvornår skete skiftet til landbrugssamfund?

<mÆlkeprodukter: <br="">Hvad medførte skiftet til landbrugssamfund?

<mÆlkeprodukter: <br="">Hvad medførte den industrielle revolution?

<mÆlkeprodukter: <br="">Hvorved adskiller spædbarnets kost sig fra chimpanse-ungens kost?

<mÆlkeprodukter: <br="">MINERALER OG VITAMINER MV.:

<mÆlkeprodukter: <br="">Hvordan kan man ændre på miljøbelastningen ved vore handlinger?

<mÆlkeprodukter: <br="">Giver salt forhøjet blodtryk?

<mÆlkeprodukter: <br="">Er mineralrig kost sundt?

<mÆlkeprodukter: <br="">Kan korn nedsætte indtagelse af mineraler fra kosten?

<mÆlkeprodukter: <br="">Hvilke egenskaber har magnesium i kosten?

<mÆlkeprodukter: <br="">Havde stenaldermennesket samme iod-behov for nutidsmennesket har?

<mÆlkeprodukter: <br="">Hvor meget energi skal kosten indeholde?

<mÆlkeprodukter: <br="">Er kaloriefattig kost sundt?

<mÆlkeprodukter: <br="">Er energitæt kost usundt?

<mÆlkeprodukter: <br="">Er energifattig kost sundt?

<mÆlkeprodukter: <br="">Er mælk nødvendigt for at få calcium?

<mÆlkeprodukter: <br="">Hvad er planters fytinsyre?

<mÆlkeprodukter: <br="">Sænker korn indtaget af calcium fra kosten?

<mÆlkeprodukter: <br="">Er antioxidant-rig kost sundt?

<mÆlkeprodukter: <br="">Er alkohol usundt?

<mÆlkeprodukter: <br="">Er rødvin sundt?

Kommentarer kan sendes til BioNyt bionyt@gmail.com

Søg på siden med Ctrl-B / Ctrl-F

Gå til hjemmesiden for

BioNyt – Videnskabens Verden

Leave a Reply