Denne side har adressen: www.bionyt.dk/phytoøstrogener og er et supplement til BioNyt nr.126.

Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden**her:**

Her bringes et referat af Kræftens Bekæmpelses møde d. 2. juni 2004 om "Phytoøstrogener (plantehormoner) og brystkræft".

Dr.scient. Anne E. Lykkesfeldt, Afd. f. Brystkræft, Inst. f. Biologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse,

fortalte om sin forskning, hvor der benyttes en brystkræftcellelinie kaldet MCF-7, som på 1 uge vokser til det 10/dobbelt antal celler, hvis der er adgang til østrogen – dvs. at en celle bliver til 1 milliard celler på 2 måneder. Selv om hun understregede, at vækst i laboratorieglas ikke kan sammenlignes med vækst i en krop, lød det som en meget foruroligende væksthastighed. Denne vækst kan bremses ved at bruge antiøstrogener (f.eks. Tamoksifen – en pille dagligt – som konkurrerer med østrogen om pladsen på østrogenreceptoren) eller aromatasehæmmere (f.eks. Femar – som blokerer dannelsen af østrogen; aromatase er det enzym som omdanner androgener til østrogener, dvs. mandlige hormoner til kvindelige, i kvinden). De fleste brystkræftceller er østrogenfølsomme, og vokser hurtigere, jo mere østrogen de stimuleres med. Østrogenerne fremkalder dannelse af forskellige vækstfaktorer og påvirker også omkringliggende celler til at hjælpe kræftcellen med vækststoffer. Ved operation for brystkræft afprøves derfor, om kræftcellerne har en østrogenreceptor. Man kan også undersøge, om der er en progesteronreceptor – hvis denne findes, har kræftcellen ofte været udsat for østrogen. Undersøgelserne af antiøstrogener skete i samarbejde med firmaerne Astra Zeneca, Roussel Uclaf og Eli Lilly, undersøgelserne af aromatasehæmmere var i samarbejde med firmaerne Novartis og Astra Zeneca og firmaet Leo Pharma deltog i en undersøgelse af et stof kaldet EB-1089. Behandling med disse stoffer kunne miste deres effekt, og man forsøgte at finde årsagen til dette.

Ph.D. Vibeke Miller Breinholt, Maxygen, (PhD-forsvar 29/6-2004)

fortalte om de forskellige plante-østrogener: Flavonoider (kaempferol, naringenin), phloretin (i frugt og grøntsager), isoflavonoider (genistein og daidzein i soja), coumestaner (coumestrol i rødkløver), lignaner (metaresinol i nødder og kerner, bl.a. i rugbrød), equol og apigenin. Isoflavonoiderne findes i sojamælk, tofu mv. og soja findes i talrige forarbejdede produkter, bl.a. franskbrød, tun på dåse, kaffe, lakrids mv. Fødevaredirektoratet undersøgte i 2002 forekomsten af soja i fødevarer. Genistin er et østrogen, som minder om og virker som østradiol (stimulerer livmoderen ligesom østrogen). Kun 0,1-0,2% af plante-østrogener bliver optaget fra føden, men de har påviselig østrogen-virkning i levende dyr. Sojaholdige kosttilskud som f.eks. Soylife, har østrogenvirkning. En amerikansk pharmaceut Earl Mindell propaganderer for, at soja forhindrer kræft, "Soy is king" er hans motto. Det er forkert, når det gælder voksne kvinder, og farligt for brystkræftpatienter. Derimod synes soja at beskytte mod senere brystkræft, hvis soja spises af unge piger før puberteten, mens brystet udvikles. Uforarbejdet soja er ikke så farligt, men jo mere forarbejdet og rent det er, jo mere får det østrogenvirkning på brystkræftceller. Der foregår en kampagne for at bruge soja mod overgangsalderen. Men i gennemsnit falder hedeturene kun med 20%, og meget individuelt varierende, og er stort set uden virkning på osteoporose. Soja er farlig for brystkræftpatienter, idet soja øger østrogenfølsomme svulster og modvirker antiøstrogen-behandling. Isolerede sojaproteiner er mest brystkræft-øgende (den naturlige plante indeholder stoffer, som nedsætter denne virkning noget).

Prof. dr. med. Henning Mouridsen, Rigshospitalet,

fortalte, at der kommer 3800 nye tilfælde af kræft i Danmark hvert år. 10% af tilfældene er arvelige (og for disse kvinder kan risikoen være 30-70% for at få brystkræft, og bliver nogle steder i udlandet behandlet forebyggende med antiøstrogen). 90% af brystkræfttilfælde skyldes andre forhold, såsom østrogenpåvirkning (især i tiden mellem puberteten og det første barn, hvor det umodne brystvæv efter den første menstruation – evt. allerede i 13-årsalderen – udsættes for et østrogenskud ved hver menstruation – og tidspunktet for det første barn udsættes til det bliver svært og måske kræver IVF-behandling med store østrogen-indsprøjtninger; tidligere fik kvinder børn 8 år tidligere). Overvægt er en risiko, fordi androgen i fedtceller omdannes til østrogen. Østrogenbehandlng i overgangsalderen øger brystkræftrisikoen, men medfører faktisk 1½ år længere liv ved at nedsætte hjertekarsygdomme og nedsætte knoglebrudtilfælde – vores manglende motion har øget risikoen for knoglebrud på grund af osteoporose. 10% af kvinder får brystkræft, og risikoen på 10% øges med beskedne 1% til 11%. hvis de har brugt p-piller. Brystkræftpatienter kan behandles forebyggende mod tilbagefald med Tamoksifen (40% af tilbagefaldene forhindres) eller Tamoksifen i 2-5 år efterfulgt af Femar i 2-2½ år (60% af tilbagefaldene forhindres; årsangivelserne er tidspunktet for resultatindsamlingen). Man har undersøgt, om man kunne give hormonbehandling til kvinder, som havde haft brystkræft. Det kunne man ikke – i en gruppe på 217 personer, som ikke fik hormonbehandling, fik 8 personer tilbagefald, men i en anden gruppe af samme størrelse, som fik hormonbehandling, fik 26 tilbagefald. Undersøgelsen blev lukket, og konklusionen var: Man skal lade være med at spise hormoner, når man har haft brystkræft.

Biopat Rikke Goerlich, Urteskolen,

fortalte om en række fødeemner, som kunne hæmme det frie østrogen eller som virker som antioxidant. Bitterstoffer (julesalat-cikorie, mælkebøtte osv.) styrker leveren til at danne galde, som kræves for at nedbryde hormoner. Stoffer i bl.a. brokkoli kan nedsætte omdannelsen fra androgener til østrogene (hun anbefalede brokkoli hver dag, gerne rå), fisk styrker skjoldbruskkirtlen (jod-indhold) og medvirker til, at leveren danner SHBG, som indfanger frie østrogener; desuden indeholder fisk gavnlige omega-3 fedtstoffer. Proteiner skulle være fra magert kød. Den videre udskillelse af hormoner via tarmen skal styrkes: Tarmen har godt af syrnede mælkeprodukter (skadelige bakterier kan danne betaglucoronidase, som får inaktive østrogener omdannet tilbage til en aktiv form, som kan recirkuleres via tarmen. Fibre styrker tarmen og de gode bakterietyper. Hun anbefalede, at man målte transittiden i tarmen, som bør være 18-24 timer. Det gøres ved at spise 10 hele, rå majs eller ærter og bemærke, hvornår de kommer ud igen. Motion er også godt for tarmfunktionen. Grøn te, 3 kopper dagligt (højst 80°C for ikke at ødelægge antioxidanterne). Hun anbefalede rosmarin, salvie og mynte, gerne som frisklavet te (flere æteriske olier i friske blade). Ingefær, gurkemeje, chili, karry og paprika på maden nedsætter behovet for at bruge fløde. Olivenolien skal stå i køleskab, hørfrøolie må ikke varmes op. Hun anbefalede druesaft, og forbød alkohol (incl. rødvin) og hærdede fedtstoffer (margarine mv.). Som kosttilskud anbefalede hun Omnimin, B6-vitamin – fordi B6-mangel giver øget østrogenfølsomhed, Q-10 (antioxidant), planteekstrakt af Astragalus membranaceus (mod stråleskader), Eleutherococcus senticosus (russisk rod for at styrke immunsystemet), Schisandra chinensis (kraftig antioxidant) samt, foruden motion, også god latter og søvn

Blandt tilhørerne kom der spørgsmål om en eventuel risiko ved brugen af salvie, ingefær mv. til kvinder efter overgangsalderen, som har brystkræft. Det blev ikke besvaret – der er forskel på planteøstrogener, og der findes forskellige typer af østrogenreceptorer. De nødvendige kostbare undersøgelser er ikke foretaget, og iøvrigt vanskelige at foretage. Prof. dr. med. Niels Brünner, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, kendte personligt et eksempel på, at et planteøstrogen i pilleform fra Matas ikke virkede stimulerende på en brystkræftpatients kræftceller, selv om disse kræftceller var østrogenfølsomme, – måske var baggrunden, at planteøstrogenet i dette tilfælde kun stimulerede en anden østrogenreceptortype hos kvinden. Kvinden fik i dette tilfælde mindre hedeture af planteøstrogenet, og det var i dette specielle tilfælde åbenbart ufarligt.

Følg med i videnskabens verden – tegn abonnement på BioNyt: Videnskabens verden **her:**