Kan slangegift bruges til pletrensning?
Ja, nogle slanger har et enzym, som kan fjerne vanskelige blodpletter på tøj.
Er slangegift blev anvendt til pletrensning?
Devin Iimoto, der er biokemiker ved Whittier College, har ladet sine studerende foretage følgende forsøg: Stykker af hvidt tøj blev plettet med blod, som fik lov at tørre ind. Derefter blev det vasket i en almindelig vaskemaskine. Hvis der inden vasken var blevet hældt slangegift på pletten blev den vasket bedre væk. De studerende udtrak enzymet fra slangegift, som var blevet opsamlet ved at malke Florida-cottonmouth slanger. De foretog forskellige forsøg, bl.a. om vandtemperaturens betydning, om den nødvendige enzymkoncentration, om det var bedre at bruge mange små portioner af enzym i stedet for én stor portion, og hvor lang tid enzymet skulle virke på blodpletten. Engang i fremtiden vil vaskepulver måske indeholde enzymer, som ligner det fibrinopløsende enzym fra cottonmouth-slangen.
Hvilken slange er blevet anvendt til pletrensning?
Man anvendte en slange af slægten ”Cottenmouth” [bomuldsmund], som er store giftslanger på omkring 1 meter, som lever i floder og søer, bl.a. i Florida og andre sydøstlige stater i USA. I South Carolina er den hyppigste art Agkistrodon piscivorus.
Hvorfor kaldes slangen "bomuldsmund" på engelsk?
Slangen har fået navnet, fordi den som en forsvarsmekanisme holder munden åben og fremviser hvide partier i munden. Vandslanger flygter, mens cottonmouth-slanger indtager deres forsvarsposition og kravler eller svømmer kun langsomt væk. Denne adfærd gør dem lette at fange med en stok med løkke på enden. Slangen kan være aggressive – men forfølger næppe forstyrreren. Dens størrelse samt giften og giftmængden gør den meget farlig og dødelig.
Hvordan virker giften ved et bid af slangen?
Når slangens gift kan opløse blodpletter, så de lettere kan vaskes bort skyldes det et enzym, som ikke direkte skader offerets blodkar eller nerver, men som formentlig letter spredningen af blodgifte og nervegifte i offerets krop ved at forhindre kroppens forsøg på at forsegle området omkring såret. Enzymet virker ved at spalte blodproteinet fibrin (det kaldes et ”fibrinolytisk enzym”). Normalt vil de stærke fibrin-tråde forstærke blodpladernes dannelse af en sårskorpe over brud på blodkarrenes vægge.
Internetkilder:
Tegn abonnement på
BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.
Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.
Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.
Recent Comments