BioNyt – Videnskabens Verden

Må man bruge inkjet-fotopapir i en laserprinter?

Fotopapir, hvor der står INKJET på pakken, må aldrig bruges i en laserprinter!

Man må altså aldrig bruge inkjet-fotopapir i en laserprinter – og heller ikke bruge transparenter, visitkort, label-ark eller cd-labels, der ikke er beregnet til laserprintere.

Hvorfor må man ikke bruge inkjet-fotopapir i en laserprinter? Hvis man gør det, ødelægges tromlen på laserprinteren. Forklaringen er, at laserprinteren opvarmer papiret så kraftigt, at kunststofferne smelter og brænder fast på tromlen.

Det fotopapir, er beregnet til jetink-blækprintere, har en kunststof-belægning, som har til opgave at få blækket til at flyde sammen, så billedet kommer til at ligne rigtige fotos – og dette fotopapir tåler ikke opvarmning.

Hvordan printer man bedst på en laserprinter? Laserprintere kan kun udskrive i tryk-kvalitet og ikke i foto-kvalitet. På et laserprint ses rasteret, dvs. de små prikker, som billedet består af – som man kender det fra et avisbillede.

Hvordan laver man det bedste print? Hvis man vil lave fotoprint med samme kvalitet som de gammeldags foto kræves en jetink-blækprinter med opløsning på 4800 dpi

Hvor kan man købe fotopapir til en laserprinter? Blandt andet HP og Avery har fotopapir til laserprintere. Det kan købes i visse store kontorforsyninger – og ikke hos computerbutikkerne og supermarkederne, idet disse som regel kun har inkjetpapir

Kan man lave tykke fotobilleder på en laserprinter? Der findes højopløsnings-papir til farvelaserprintere, men de fleste laserprintere har problemer med tykkelser over 200 gram pr. kvadratmeter, og fotopapir til jetink-blækprint er tykkere end dette.

**BioNyt – Videnskabens Verden**

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.