religion

Der findes 19 religioner, der kan underinddeles i 270 store religiøse grupper, men gennem historien har der måske fandtes millioner af forskellige religioner.
(Læs mere herom i BioNyt nr.133 side 4).

RELIGION / UDVIKLING

Hvordan udvikledes menneskets religiøse evne?

Udviklingen af menneskets evne til religiøsitet kan enten skyldes, at religiøsitet i sig selv har givet en selektionsfordel, eller at religiøsitet er en sidevirkning af andre ting, som har haft selektionsfordele. Religiøse er f.eks. bedre til at opfatte mønstre og skulle derfor f.eks. være bedre til at spotte en tiger.
(Læs mere herom i BioNyt nr.133 side 26-28 og side 10).

RELIGION / UDVIKLING / NEANDERTHALER

Havde neanderthaleren en religiøs evne?

Neanderthaleren lavede grave, men man har ikke fundet gravgaver, og desuden var neanderthalerens forreste hjerne ikke så udviklet, hvilket alt sammen tyder på, at neanderthaleren ikke havde religiøsitet.
(Læs mere herom i BioNyt nr.133 side 26).

RELIGION / TABU / BILLEDFORBUD

Hvilke religioner har billedforbud?

Islam har udviklet et billedforbud som afgrænsning til kristendommen, som er en billedreligion. Begrænsninger i brugen af billeder kendes dog også fra dele af kristendommen, samt iøvrigt fra jødedommen.
(Læs mere herom i BioNyt nr.133 side 4).

RELIGION / TABU / MADFORBUD

Hvilke religioner har forbud mod visse fødevarer?

Svin og fisk uden skæl er eksempler på taburegler for madvarer. Sådanne regler findes hos islam, men også inden for dele af kristendommen og andre religioner.
(Læs mere herom i BioNyt nr.133 side 22).

RELIGION / TABU / NUTIDEN

Hvilke taburegler gælder i nutiden?

Islam har mange taburegler, men taburegler findes også inden for andre religioner.
(Læs mere herom i BioNyt nr.133side 22-25).

RELIGION / TABU / HISTORISK

Hvilke taburegler kendes fra historien?

Taburegler har typisk været anvendt for at sikre sig mod ulykker, og kendes fra alle kulturer.
(Læs mere herom i BioNyt nr.133 side 22).

RELIGION / TABU / MUSLIMSKE REGLER

Hvilke muslimske særtræk skal lærere og sundhedspersonale kende?

I skolen og på hospitalet vil lærere og sundhedspersonale i stigende omfang skulle kunne håndtere de særlige forhold, som den muslimske tro medfører.
(Læs mere herom i BioNyt nr.133 side 23).

RELIGION / TABU / MUSLIMSKE REGLER / Kost

Hvilke muslimske særtræk vedrørende kosten skal lærere og sundhedspersonale kende?

Halalslagtning og forbud mod svinekød er velkendte særtræk.
(Læs mere herom i BioNyt nr.133 side 23).

RELIGION / TABU / MUSLIMSKE REGLER / FØDSEL

Hvilke muslimske særtræk vedrørende fødslen skal sundhedspersonale kende?

Særlige forhold vedrørende mænds tilstedeværelse, at man ikke skal rose den nyfødte osv. er almindelige blandt muslimer.

(Læs mere herom i BioNyt nr.133 side 24).

RELIGION / TABU / MUSLIMSKE REGLER / DØD

Hvilke muslimske særtræk vedrørende død skal sundhedspersonale kende?

Muslimer er ikke vant til at tale så direkte om døden, og det er ikke almindeligt at give den døende besked.

(Læs mere herom i BioNyt nr.133 side 25).

RELIGION / VIRKNING

Har religion positiv virkning på folks opførsel?

Religioner har ofte særlige forbud, f.eks. mod at ryge.

(Læs mere herom i BioNyt nr.133 side 18).

RELIGION / VIRKNING

Har religion negative virkninger?

Religiøsitet kan bl.a. føre til fordomme ved visse sygdomme, at lægen ikke opsøges i tide, at børn og kvinder undertrykkes, og at patienter tror sig svigtet af Gud.

(Læs mere herom i BioNyt nr.133 side 21).

RELIGION / VIRKNING

Har religion positive virkninger?

religiøse er ofte mindre ensomme, hvilket også har sundhedsmæssig værdi. (Læs mere herom i BioNyt nr.133 side 18).

RELIGION / VIRKNING

Har nogle religioner flere positive virkninger end andre?

Man har typisk undgået at studere forskellene på religionerne.

(Læs mere herom i BioNyt nr.133 siden 20).

RELIGION / VIRKNING

Har nogle religioner flere negative virkninger end andre?

Man har typisk undgået at studere forskellene på religionerne.

(Læs mere herom i BioNyt nr.133 siden 20).

RELIGION / VIRKNING

Har religion negativ virkning på folks opførsel?

Religiøsitet kan bl.a. føre til fordomme og undertrykkelse.

(Læs mere herom i BioNyt nr.133 side 21).

RELIGION / VIRKNING

Hvorfor opfører ikke-religiøse mennesker sig oftest ordentlig alligevel?

Menneskets hjerne belønner sig selv, når vi er gode ved hinanden.

(Læs mere herom i BioNyt nr.133 side 6).

RELIGION / UDBREDELSE

Hvorfor er fattige mere religiøse?

Fattige har mere behov for trøst og føler sig mere usikre, derfor er de mere religiøse.

(Læs mere herom i BioNyt nr.133 side 6).

RELIGION / UDBREDELSE

Hvorfor bliver der flere religiøse mennesker?

Verden i dag føles generelt ikke mere sikker at leve i for mange mennesker, derfor udbredes religiøsiteten.

(Læs mere herom i BioNyt nr.133 side 31).

RELIGION / UDBREDELSE

Hvad øger religiøsiteten i et samfund?

Usikre opvækstforhold, mange religiøse traditioner i samfundet, konkurrerende religioner og høje fødselstal fremkalder høj religiøsitet i et samfund.

(Læs mere herom i BioNyt nr.133 side 31).

RELIGION / UDBREDELSE

Hvorfor er der mindre religiøsitet i lande med stor tillid blandt mennesker?

Lande med stor tillid mennesker imellem, f.eks. i de nordiske lande, har mindre behov for religiøsitet.

(Læs mere herom i BioNyt nr.133 side 6).

RELIGIØSITET / FREMKALDELSE

Kan man fremkalde religiøsitet i mennesker ad kunstig vej?

Man har forsøgt at påvirke hjernen på forskellige måder, og det er sandsynligt at religiøsitet kan forøges ad kunstig vej.

(Læs mere herom i BioNyt nr.133 side 8 og 32).

RELIGIØSITET / FREMKALDELSE / SYGDOMME

Findes der sygdomme som medfører øget religiøsitet?

En række sygdomme medfører øget tro, og visse former for epilepsi og skizofreni øger tendensen til religiøsitet.

(Læs mere herom i BioNyt nr.133 side 8 og 10).

RELIGIØSITET / SUNDHED

Kan religiøsitet gøre mennesker sundere?

Religiøsitet i sig selv gør ikke mennesker sundere, men kan ændre menneskers adfærd i sund retning.

(Læs mere herom i BioNyt nr.133 side 18).

TRO / SUNDHED

Findes der tro-sygdomme?

Visse sygdomme medfører ændret tro, f.eks. ved mani, depression, anorexi mv. (Læs mere herom i BioNyt nr.133 side 8).

TRO / HJERNEN

Er vi kun religiøse med den ene hjernehalvdel?

Der er forskel på højre og venstre hjernehalvdels funktioner. Venstrehjernen er fundamentalist, højrehjernen er særlig følsom for religiøsitet (højrehjernede mennesker har tendens til f.eks. overtro).

(Læs mere herom i BioNyt nr.133 side 8 og 10).

TRO / GENER

Tror nogle mennesker mere end andre?

Ja, genetiske forskelle medfører, at nogle mennesker tror mere end andre.

(Læs mere herom i BioNyt nr.133 side 10-11).

RELIGIØSITET / GENER

Kan nogle mennesker blive mere religiøse end andre?

Ja, formentlig, på grund af genetiske forskelle.

(Læs mere herom i BioNyt nr.133 side 10-11).

RELIGIØSITET / GENER

Findes der et gen for religiøsitet?

Man har ikke fundet et gen med sikkerhed, men genetiske forhold bestemmer religiøsitetsevnen.

(Læs mere herom i BioNyt nr.133 side 11).

RELIGIØSITET / SUGGESTION / HELBREDELSE

Kan suggestion helbrede sygdomme?

Der er mange eksempler på at suggestion, udført på forskellige måder, kan helbrede – formentlig kan det f.eks. ske ved at øge blodgennemstrømningen i syge organer i kroppen.

(Læs mere herom i BioNyt nr.133 side 12.).

PLACEBO / HELBREDELSE

Kan placebo helbrede sygdomme?

Før 1900 var lægernes helbredelse oftest en følge af placebovirkningen.

(Læs mere herom i BioNyt nr.133 side 14).

HEALING / HELBREDELSE

Kan healing helbrede sygdomme?

Healing er blot én af talrige former for suggestion, som kan have helbredende virkning.

(Læs mere herom i BioNyt nr.133 side 12).

MIRAKLER / HELBREDELSE

Findes der mirakler?

Mirakler er kun mirakler så længe man ikke kan forklare dem.

(Læs mere herom i BioNyt nr.133 side 17).

FORBØN/ HELBREDELSE

Kan bøn og forbøn helbrede sygdomme?

Bøn og forbøn har ikke vist helbredende virkninger – visse forsøg har peget i denne retning, og visse forsøg har peget i modsat retning. Den seneste og største undersøgelse afviste en sådan sammenhæng.

(Læs mere herom i BioNyt nr.133 side 20).

FORBØN / VIRKNING

Har nogle religioners bøn og forbøn bedre virkning end andre?

Man har omhyggeligt undgået at studere dette.

(Læs mere herom i BioNyt nr.133 side 20).

ATEISME / VIRKNING

Er sekulære samfund og ateistiske mennesker åndløse?

Manglende religiøsitet medfører ikke åndløshed. Musik, kunst, videnskab og kæren om samfundet og dets fremtid er eksempler på åndsarbejde, som ikke behøver at have noget med religion at gøre.

(Læs mere herom i BioNyt nr.133. ).

RELIGION / VIDENSKAB / VIRKNING PÅ

Er religion en hindring for videnskaben?

Religion medfører krav på at kende Sandheden, og har derfor historisk været stærkt begrænsende for videnskaben. Dog har religion også øget evnen hos befolkninger til at læse og interessere sig for historie, natur og astronomi. I nutiden er religion i mange lande en hæmsko for videnskaben. Samfundets udvikling er sket ved at modvirke religionens virkning. Religion modvirker bekæmpelse af sygdomme, forhindrer undertiden løsning på fattigdomsproblemer, hindrer at kvinder kan få rettigheder og virker begrænsende på samfundsudviklingen på mange andre områder. Det er muligt for religioner at tilpasse sig, men det tager typisk århundreder.

(Læs mere herom i BioNyt nr.133. ).

Den kendte biolog Richard Dawkins var blandt foredragsholderne i en konference i København 18. – 20. juni 2010:

Gods & Politik: international ateist konference i København juni 2010.
Konferencen “Gods & Politics” blev afholdt i København, Danmark, 18-20 juni, 2010.
Konferencen vil blive afholdt på Det Kongelige Danske Bibliotek, også kendt som “Den Sorte Diamant”. Konferencen drejede sig om religion og politik, bl.a. om hvilke udfordringer ikke-troende står over for i dag? Men konferencen var meget bredere end det, og talerne fra hele verden dækkede mange forskellige områder. Der var præsentationer fra nogle af de mest indflydelsesrige psykologer, skeptikere, filosoffer og videnskabsmand i verden – herunder
Richard Dawkins (UK),
James Randi (US) og
PZ Myers (US):
JamesRandi_smallpzmyers_small
Se den fulde liste over foredragsholderne.
Konferencen var delvis organiseret af Ateistisk Selskab og af Atheist Alliance International. Læs om disse organisatorer.

BioNyt Videnskabens Verden nr. 133 er et temanummer om religion og biologi.

Tweet Pin Facebook LinkedIn Email Print Like Share Yummly

Science – Videnskab – Forskning

Search Posts

Få svar på disse spørgsmål om religion og biologi:

Dele af denne side kræver abonnement

på BioNyt Videnskabens Verden

RELIGION / ALDER

Hvor gammel er den ældste religion?

RELIGION / ANTAL

Hvor mange religioner findes?

RELIGION / UDVIKLING

Hvordan udvikledes menneskets religiøse evne?

RELIGION / UDVIKLING / NEANDERTHALER

Havde neanderthaleren en religiøs evne?

RELIGION / TABU / BILLEDFORBUD

Hvilke religioner har billedforbud?

RELIGION / TABU / MADFORBUD

Hvilke religioner har forbud mod visse fødevarer?

RELIGION / TABU / NUTIDEN

Hvilke taburegler gælder i nutiden?

RELIGION / TABU / HISTORISK

Hvilke taburegler kendes fra historien?

RELIGION / TABU / MUSLIMSKE REGLER

Hvilke muslimske særtræk skal lærere og sundhedspersonale kende?

RELIGION / TABU / MUSLIMSKE REGLER / Kost

Hvilke muslimske særtræk vedrørende kosten skal lærere og sundhedspersonale kende?

RELIGION / TABU / MUSLIMSKE REGLER / FØDSEL

Hvilke muslimske særtræk vedrørende fødslen skal sundhedspersonale kende?

RELIGION / TABU / MUSLIMSKE REGLER / DØD

Hvilke muslimske særtræk vedrørende død skal sundhedspersonale kende?

RELIGION / VIRKNING

Har religion positiv virkning på folks opførsel?

RELIGION / VIRKNING

Har religion negative virkninger?

RELIGION / VIRKNING

Har religion positive virkninger?

RELIGION / VIRKNING

Har nogle religioner flere positive virkninger end andre?

RELIGION / VIRKNING

Har nogle religioner flere negative virkninger end andre?

RELIGION / VIRKNING

Har religion negativ virkning på folks opførsel?

RELIGION / VIRKNING

Hvorfor opfører ikke-religiøse mennesker sig oftest ordentlig alligevel?

RELIGION / UDBREDELSE

Hvorfor er fattige mere religiøse?

RELIGION / UDBREDELSE

Hvorfor bliver der flere religiøse mennesker?

RELIGION / UDBREDELSE

Hvad øger religiøsiteten i et samfund?

RELIGION / UDBREDELSE

Hvorfor er der mindre religiøsitet i lande med stor tillid blandt mennesker?

RELIGIØSITET / FREMKALDELSE

Kan man fremkalde religiøsitet i mennesker ad kunstig vej?

RELIGIØSITET / FREMKALDELSE / SYGDOMME

Findes der sygdomme som medfører øget religiøsitet?

RELIGIØSITET / SUNDHED

Kan religiøsitet gøre mennesker sundere?

TRO / SUNDHED

Findes der tro-sygdomme?

TRO / HJERNEN

Er vi kun religiøse med den ene hjernehalvdel?

TRO / GENER

Tror nogle mennesker mere end andre?

RELIGIØSITET / GENER

Kan nogle mennesker blive mere religiøse end andre?

RELIGIØSITET / GENER

Findes der et gen for religiøsitet?

RELIGIØSITET / SUGGESTION / HELBREDELSE

Kan suggestion helbrede sygdomme?

PLACEBO / HELBREDELSE