Spændingsrækken skal kunne bruges til kemieksamen, men ikke læres udenad.
Spændingsrækken i gymnasieudgaven ser ofte sådan ud:
K Ba Ca Na Mg Al Zn Fe Pb H2 Cu Ag Pt Au
Anvendelse: Et metal, som står til venstre i spændingsrækken, kan afgive elektroner til en ion, som står til højre for metallet i spændingsrækken. Altså jo længere til venstre i spændingsrækken, at stoffet befinder sig, jo lettere har det ved at afgive elektroner. Huskes på associationen: De venstreorienterede partier i Folketinget har lettere ved at afgive penge (læs ”elektroner”) end de højreorienterede partier, som sidder tungere på pengekassen (læs ”elektronkassen”).
Hvordan husker man, at metaller er ”under trappen” i periodesystemet, og ikke-metaller er over trappen?
Metode 1: Man kan bare lære et metal og et ikke-metal at kende, så kender man systematikken.
Metode 2: Man kan tænke på, at mange metaller er tunge og derfor synker ned i det dybeste rum under trappen, hvorimod ikke-metaller ofte er gasser, som stiger op over trappen.

Metallerne til venstre for hydrogen i spændingsrækken kaldes reaktive metaller, og de kan afgive elektroner til H+ – ioner/hydroner (”syre”) under dannelse af brintgas/dihydrogen. Metallerne til højre for hydrogen i spændingsrækken kan ikke afgive elektroner til hydroner/H+-ioner, og danner ikke brintgas med ”ikke-oxiderende syrer”. De til højre for brint kaldes for de ædle metaller, og er temmelig ureaktive – dvs. har svært ved at afgive elektroner. Huskes på regel nr. 8: Tænk på at ”reaktiv” betyder ”at være villig til at reagere” (læs: villig til at afgive elektroner), og ”ædel” betyder det modsatte [eller tænk på, at ordet ”ædel” betyder fornem eller fin, så de ædle metaller er for fine/fornemme til at ”grise sig til” ved at deltage i ”beskidte” kemiske reaktioner].
Kun hvis syren er en såkaldt oxiderende syre, kan syren nedbryde de ædle metaller. Huskes på remsen (nr. 9): ”Ædle metaller ædes af okse og syre” (læs ”oxiderende syre”). En oxiderende syre kan afgive en oxiderende anion (negativ ion; fx nitrat NO3- og sulfat SO42- ), som kan optage elektroner fra det ædle metal. Eksempler på oxiderende syrer er salpetersyre (HNO3, som spaltes til H+ og NO3-) og svovlsyre (H2SO4, som spaltes til 2 H+ og SO42-). Her er ”N” i nitrat og ”S” i sulfat i deres maksimale oxidationstal[47] (N har OT +5 og S har OT +6), og kan derfor optage elektroner. Guld kan kun nedbrydes af kongevand, som er en blanding af koncentreret salpetersyre og koncentreret svovlsyre.
En ikke-oxiderende syre afgiver en anion, som er i sit lavest mulige oxidationstal, og den kan derfor ikke optage elektroner. For eksempel saltsyre HCl. Her har chloridionen (Cl–) et OT på minus 7 – det minimale for et grundstof fra 7. hovedgruppe.
BOGEN "Lær 'gymnasiekemi' vha mnemoteknik" (om at bruge mnemoteknik til at lære kemi på bl.a. gymnasie-niveau, samt om studieteknik) Bogen henvender sig primært til gymnasie- og hf-elever samt ikke mindst lærerne. Den forklarer husketeknik/mnemoteknik og effektive studieteknikker, der kan bruges til at lære kemi på gymnasie- & hf-niveau. Der er dog citationstegn omkring ”gymnasieKEMI”, da de samme mnemotekniske grundprincipper kan bruges til at huske kemi på både lavere og højere faglige niveauer end i gymnasiet og hf. Så bogen kan sikkert også inspirere andre uddannelser til at bruge husketeknik i undervisningen. Bogen er derfor også relevant for folkeskolelærere, der underviser i fysik-kemi og seminarielærere, der uddanner lærere til folkeskolen samt alle andre steder, hvor der læres kemi – fx VUC, og sundhedsuddannelser (fx bioanalytikeruddannelsen), laborantskoler samt universiteterne. Vi giver også eksempler på, hvordan man kan anvende mnemoteknik i andre fag end kemi. De samme mnemotekniske grundprincipper kan nemlig bruges til at huske i andre fag. BOGEN "Noter til kemi C" (om at bruge mnemoteknik til at lære kemi på Gymnasiets kemi-C niveau) Bog nr. 2 i husketeknik-serien henvender sig primært til gymnasie- og hf-elever, som skal lære kemi på C niveau eller andre studerende (fx seminariestuderende med fysik/kemi som linjefag), der skal lære kemi på et tilsvarende niveau samt deres lærere. Bogen er kemi C noter, som gør det lettere at forstå og især HUSKE kemi C kernestoffet. Bogen indeholder nemlig korte, letforståelige keminoter, husketeknikker samt QR-koder og links til interaktive opgaver/animationer og undervisningsvideoer. I forhold til første udgave af bogen (fra januar, 2018) er anden udgaves venstre kolonne ændret, så den indeholder tjek-spørgsmål og klare forklaringskrav til de ting, som læseren bør kunne svare på efter at have læst højre kolonne. (1. udgave har kun stikord i venstre kolonne). Ændringen tydeliggør de faglige krav. Tydelige faglige krav er altid en hjælp, når noget skal
SE HVOR DU KAN KØBE DISSE BØGER:
http://bionyt.s807.sureserver.com/huskkemi

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.