KS = styrkekonstanten.
Association: Tænk på K for konstant.
pK = styrkeeksponenten::::::::::::: = -logK.
At pK hedder styrkeeksponenten, og ikke styrkekonstanten, huskes på at det sprogligtstammer fra matematik, hvor man tager ”–log” til tallet.
Se siden om syre-basereaktion

Syrer og baser inddeles i kategorierne ”stærke middelstærke, svage, meget svage, yderst svage”. En syres eller bases styrke udtrykkes ved hjælp af dens pK-værdi. Hvis pK-værdien er negativ er syren/basen stærk. Middelstærke syrer/baser har en pK-værdi imellem 0 og 4. Fra 4 til 10 i pK-værdi siges syren/basen at være svag. Hvis pK-værdien er mellem 10 og 14 regnes syren/basen for at være meget svag, og hvis syren/basen har en pK-værdi over 14 er den yderst svag.
pK
negativ (<0)
0 – 4
4 – 10
10 – 14
over 14
syre-/basestyrke
stærk
middelstærk
svag
meget svag
yderst svag
Dvs. at jo stærkere syren er (dvs. des lettere syren afgiver H+) eller jo stærkere basen er (dvs. des lettere basen optager H+), des lavere er pK-værdien. Tilsvarende gælder, at jo svagere syren/basen er (dvs. des vanskeligere syren har ved at afgive H+, eller basen har ved at optage H+), des højere er pK-værdien.

[For at huske pK kan man tænke på ordet ”pokal”. Man kan tænke på et spil, hvor det gælder om at undgå at falde i vandet. Den middelstærke falder i vandet op til 4 gange. Den svage op til 10 gange. Den meget svage op til 14 gange, og de yderst svage over 14 gange. Den stærke falder ikke i vandet (faktisk er pK-værdierne negative for de stærkeste syrer – man kan tænke på, at de meget stærke kan få point ved at smide andre i vandet i pokalkonkurrencen). (Tallet nul kan associere til en sø, og tallet 4 associerer til et skib). Bemærk i øvrigt at tallene 0-4-1-0-1-4 udviser en slags symmetri, samt at der fra 0 til 4 er fire trin – ligesom der fra 10 til 14 også er fire trin].

Nedenfor er der andre husketeknk-måder (associationer) til at huske pK-områderne:

• ”Man skal være stærk for at klare negative oplevelser” ≈ pK-værdierne er negative for de stærke syrer/baser,
• ”Eksamenskarakteren 4 er middel” ≈ de middelstærke syrer/baser har pK fra O til 4,
• ”At falde fra 10 til 4 i karakter er svagt” ≈ de svage syrer/baser har pK fra 4 til 10,
• ”Man har behov for at sove fra 10 til 14 hver dag, hvis man er meget svag” ≈ pK for det meget svage syrer/baser ligger imellem 10 og 14,
• ”At skide på skjorten (skidt på skjorten rimer på fjorten) er at gå til yderligheder, og yderligheden (modsætningen) i forhold til at være stærk, er at være yderst svag. Læs: De yderst svage syrer/baser har pK over 14.
• Af tabel 1 fremgår, at en stærk syre korresponderer til en yderst svag base, og jo stærkere syren er, desto svagere er dens korresponderende base. Hvad er den kemiske logik bag dette?Hvis en syre er stærk (altså rigtig god til at afgive H+), kan dens korresponderende base ikke også være god til at optage H+. Et stof kan ikke være god til at holde fast i/optage H+ (være base) og samtidigt være lige så god til at give slip på H+ (være syre). Det ville svare til (association), at man skal holde fast i et tov (ligesom en base optager/holder fast i H+) og på samme tid give slip på tovet (ligesom en syre afgiver H+), eller at blæse og have mel i munden på samme tid. Det kan man ikke! Heraf følger, at til en stærk syre korresponderer en yderst svag base. Til en middelstærk syre korresponderer en meget svag base. Dvs. når syren er lidt svagere, så er den korresponderende base lidt stærkere som base, hvilket er logisk; hvis syren er lidt dårligere til at afgive H+, vil den korresponderende base være lidt bedre til at optage H+. Til en svag syre korresponderer en svag base, fordi syren er lige så dårlig til at afgive H+, som basen er dårlig til at optage H+. Til en yderst svag syre korresponderer en stærk base. Logik? Når basen er god til at optage/fastholde H+ er den tilsvarende syre dårlig til at være syre, dvs. give slip på/afgive H+.

BOGEN "Lær 'gymnasiekemi' vha mnemoteknik" (om at bruge mnemoteknik til at lære kemi på bl.a. gymnasie-niveau, samt om studieteknik) Bogen henvender sig primært til gymnasie- og hf-elever samt ikke mindst lærerne. Den forklarer husketeknik/mnemoteknik og effektive studieteknikker, der kan bruges til at lære kemi på gymnasie- & hf-niveau. Der er dog citationstegn omkring ”gymnasieKEMI”, da de samme mnemotekniske grundprincipper kan bruges til at huske kemi på både lavere og højere faglige niveauer end i gymnasiet og hf. Så bogen kan sikkert også inspirere andre uddannelser til at bruge husketeknik i undervisningen. Bogen er derfor også relevant for folkeskolelærere, der underviser i fysik-kemi og seminarielærere, der uddanner lærere til folkeskolen samt alle andre steder, hvor der læres kemi – fx VUC, og sundhedsuddannelser (fx bioanalytikeruddannelsen), laborantskoler samt universiteterne. Vi giver også eksempler på, hvordan man kan anvende mnemoteknik i andre fag end kemi. De samme mnemotekniske grundprincipper kan nemlig bruges til at huske i andre fag. BOGEN "Noter til kemi C" (om at bruge mnemoteknik til at lære kemi på Gymnasiets kemi-C niveau) Bog nr. 2 i husketeknik-serien henvender sig primært til gymnasie- og hf-elever, som skal lære kemi på C niveau eller andre studerende (fx seminariestuderende med fysik/kemi som linjefag), der skal lære kemi på et tilsvarende niveau samt deres lærere. Bogen er kemi C noter, som gør det lettere at forstå og især HUSKE kemi C kernestoffet. Bogen indeholder nemlig korte, letforståelige keminoter, husketeknikker samt QR-koder og links til interaktive opgaver/animationer og undervisningsvideoer. I forhold til første udgave af bogen (fra januar, 2018) er anden udgaves venstre kolonne ændret, så den indeholder tjek-spørgsmål og klare forklaringskrav til de ting, som læseren bør kunne svare på efter at have læst højre kolonne. (1. udgave har kun stikord i venstre kolonne). Ændringen tydeliggør de faglige krav. Tydelige faglige krav er altid en hjælp, når noget skal
SE HVOR DU KAN KØBE DISSE BØGER:
http://bionyt.s807.sureserver.com/huskkemi

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.