Search Posts

svampe-fejlbestemmelse

22. sep. 2017 modtog jeg følgende mail:

Hej Ole T.

Jeg glæder mig til næste svampetur i Hareskoven. Jeg samlede nogle i går ved Søndersø. Jeg er temmelig nybegynder men meget interesseret. Jeg tør dog ikke gå i gang med disse, før jeg har fået nogen til at se på dem, fordi jeg er bange for, om der skulle være hvid fluesvamp imellem. De stod dog på samme sted. Du kunne vel ikke hjælpe mig denne ene gang? Med venlig hilsen … (der var vedlagt billeder af ca. 30 hvide svampe og ca. samme antal af forskellige andre svampe, mest rørhatte. Flertallet af de hvide svampe var unge, og kun et par eksemplarer viste lamellerne. Man kunne heraf se, at det var champignon, men det var ikke til at artsbestemme sikkert. De små lå lidt hulter til bulter, og en Snehvid Fluesvamp ville kunne gemme sig imellem dem).

MIT SVAR: Der kan godt være giftige svampe mellem spiselige.

SPØRGEREN: Tusinde tak! Bliver helt nervøs nu. Har nemlig spist nogen af dem. Bedste hilsen …

MIT SVAR: Jeg kan kun se en af svampene i nærbillede. Dens brune lameller og ring er tydelig. Det er en champignon men jeg kan ikke sige sikkert hvilken art.

SPØRGEREN:
Hej igen! Mange tak skal du have. Fik lidt ondt i maven, og diarre, ringede til Giftlinjen. De sagde at den ene svamp var en af disse champignon der ikke kan spises, og giver forbigående diarre. Så lærte jeg det. Fremover spiser jeg ingen hvide svampe, før jeg er blevet mere erfaren. Rigtig god aften og Bedste hilsen ….

MIT SVAR: Var du sikker på at det var champignon, men bare ikke klar over at nogle er giftige? Det var en karbolchampignon. Jeg har også et andet spørgsmål: Hvor mange svampe spiste du? Blev andre også syge?
Ud fra dit billede med mange svampe på paraplyen kan jeg se to Alm. Netbladhat (kan være dødelig giftig ved gentagen indtagelse) og 1-2 Alm. Blækhat (giftig med alkohol).

SPØRGEREN: Hej igen Ole! Jeg spiste nok to, og jeg var helt alene. Jeg smagte på den ene rå, jeg store klovn! Jeg har også lidt diarré i dag, ellers ok. Tak for din hjælp! Bedste hilsen

MIT SVAR: Du er jo ikke den eneste som kommer galt afsted med svampe. Når du skriver "smagte på" betyder det så, at du spiste en hel af de mindre lukkede frugtlegemer, hvor man ikke kan se lamellerne?

SPØRGEREN: Hej igen! Hvad mener du med at jeg ikke er den eneste der kommer galt afsted… Jeg spiste en hel masse. Lavede en gang biksemad hvor svampene indgik samt suppe. Smagte på begge dele – en fjerdedel af det hele – og ved ikke hvilke svampe der var champignon og hvilke der var de andre. Så derfor er det svært at sige hvor mange jeg spise – blot at jeg fik smerter i maven med mere. Og var jo bange for at det var hvid fluesvamp.- det var det der gjorde mig bekymret. 🙂 Nu er jeg blevet den erfaring rigere. Har dog stadig svært ved at se forskellen på champignon’erne. Gik en tur i går og fandt nogle med lyserøde lameller eller også var de lysebrune – champignon – men tør ikke tage dem længere. Mange tak for skriv her. Bedste hilsen

MIT SVAR: Svampeekspert Thomas Læssøe, som Giftcentralen ringede til vedrørende din sag, fortalte mig her på kongressen (Nordisk Mykologkongres), hvor jeg er sammen med ham, at han har haft 4 lignende sager for nylig og at du kunne være død (!) (som han formulerede det). En anden mykolog, som jeg har talt med her i weekenden på kongressen fortalte mig, at han havde været ude for, flere gange, at nogen havde spist svampene først og så spurgt bagefter – i stedet for omvendt. Så du er ikke den eneste. I min nabohave på Frederiksberg er der en flok store karbolchampignon. Når man finder en flok er der nok i virkeligheden større chance for at det er den art, end at det er en anden art af champignon. Arten er blevet mere almindelig. Tidligere var den ret sjælden. En meget dygtig svampeekspert der havde skrevet bøger om en svær svampegruppe samlede engang champignoner på vej hjem fra arbejde – i halvmørke måske – i hvert fald havde han set dem på vej til arbejde og plukkede dem altså på vejen hjemad. Konen tilberedte dem i køkkenet, men kom ind til ham med nogle af svampene, som hun syntes så lidt anderledes ud. Det var Snehvid Fluesvamp som havde stået imellem champignonerne.

SPØRGEREN: Tak for info

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.

Leave a Reply