Search Posts

Svampe – Lakporesvampe

Lakporesvampe (Ganoderma):

Se bestemmelsesnøgle her.

Adskillelse (1) fra Tøndersvamp: Tøndersvamp har en fint filtet zone (ses med lup) i hatranden. Lakporesvampene har glat hatrand

Adskillelse (2) fra Tøndersvamp: Tøndersvamp har en orangebrun til rødbrun hatrand. Lakporesvampene har ikke en brun hatrandzone.

Adskillelse (3) fra Tøndersvamp: Tøndersvamp har hvide sporer. Lakporesvampene har rødbrune sporer.

Adskillelse (4) fra Tøndersvamp: Tøndersvamp har grålig til sort hatoverflade. Lakporesvampene har hatoverflade med forskellige brunlige nuancer.

Adskillelse (5) fra Tøndersvamp: Tøndersvamp har hyaline, glatte sporer, der er 12-20 x 4.-6,5. Lakporesvampene har sporer, der er rødbrune og dobbeltvæggede, og de dobbelte væglag er forbundet af små lister eller pinde. Sporerne er afskåret i den ene ende ("trunkate").

Adskillelse (6) fra Tøndersvamp: Tøndersvamp har mycelkerne. Lakporesvampene har ikke mycelkerne.

Adskillelse (1) fra visse andre poresvampe: Hos nogle af poresvampene er de enkelte porelag højst 0,6 cm tykke. Hos Lakporesvampene er de enkelte porelag (målt på hatmidten af udvoksede eksemplarer) mere end 0,6 cm tykke.

Adskillelse (2) fra visse andre poresvampe: Hos nogle af poresvampene har hatskorpen dybe sprækker i de ældste dele. Hos Lakporesvampene har hatskorpen ikke sprækker.

Adskillelse (3) fra visse andre poresvampe: Hos nogle af poresvampene har hatoversiden hår nær randen. Hos Lakporesvampene har hatoverfladen ikke hår nær randen.

Adskillelse (4) fra visse andre poresvampe: Hos nogle af poresvampene er der "setae". Hos Lakporesvampene er der ikke "setae".

Adskillelse (5) fra visse andre poresvampe: Hos nogle af poresvampene er frugtlegemet enårigt. Hos Lakporesvampene er frugtlegemet flerårigt.

Adskillelse (6) fra visse andre poresvampe: Hos nogle af poresvampene er frugtlegemet blødt og uden skorpe. Hos Lakporesvampene er frugtlegemet hårdt og med en skorpe.

Adskillelse (7) fra visse andre poresvampe: Hos nogle af poresvampene findes svampen på arter af ribs eller stenfrugtfamilien (blomme, kirsebær, slåen mv.). Hos Lakporesvampene findes svampen ikke på disse værter.

Adskillelse (8) fra visse andre poresvampe: Hos nogle af poresvampene er poremundingerne radiært strakte, labyrintiske eller lamelagtige. Hos Lakporesvampene er porerne ikke sådan.

Adskillelse (9) fra visse andre poresvampe: Hos nogle af poresvampene er der en lugt af anis eller appelsin. Hos Lakporesvampene er der ikke denne lugt.

Adskillelse (10) fra visse andre poresvampe: Hos nogle af poresvampene har frugtlegemet en stilk. Hos Lakporesvampene er frugtlegemet bredt tilvokset til substratet.

Adskillelse (11) fra visse andre poresvampe: Hos nogle af poresvampene er frugtlegemet resupinat-tiltrykt til substratet og danner ikke en hat. Hos Lakporesvampene danner frugtlegemet en hat.

Adskillelse (12) fra visse andre poresvampe: Hos nogle af poresvampene har kødet og det gennemskårede porelag nogle af følgende farver:hvidt, rosa, gult, orange, violet, gråt. Hos Lakporesvampene har kødet og det gennemskårede porelag ikke disse farver (evt dog pletvis hvidt af ny hyfevækst).

Adskillelse (13) fra visse andre poresvampe: Hos nogle af poresvampene – der ikke omfatter Lakporesvampene – har kødet og det gennemskårede porelag nogle af følgende farver: lædergult, læderbrunt, okkerbrunt, gråbrunt. I bogen "Danske Storsvampe side 116 af Petersen & Vesterholt angives i nøglen, at man for at komme til gruppen med bl.a. Lakporesvampene skal vælge nøglepunktet: Kød og porelag livligt brunt (gulbrunt, orangebrunt, rødbrunt (A5)) eller mørkt brunt (kakaobrunt (A4), umbrabrunt (A2)) og altså ikke punktet "Kødet eller porelag …. læderbrunt, okkerbrunt, gråbrunt, men i beskrivelsen af Flad Lakporesvamp angives kødet netop til "læderbrunt til gråbrunt" (Kødet af Grov Lakporesvamp angives til "mørkt rødbrunt)]

HHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHH

Flad lakporesvamp er almindelig. Der er derfor altid et spørgsmål om at finde ud af, om svampen er en af de andre arter: Grov Lakporesvamp (sjælden) eller Kobberrød Lakporesvamp (hist og her). Hvis svampen vokser på et levende træ kan det være enten Grov Lakporesvamp eller Kobberrød lakporesvamp.

KOBBERRØD LAKPORESVAMP (Ganoderma pfeifferi) sammenlignet med

FLAD LAKPORESVAMP (Ganoderma lipsiensis, tidligere kaldt Ganoderma applanatum):

Se ung svamp af KOBBERRØD LAKPORESVAMP her. Se ældre (mindst 2-årig) svamp her.

Adskillelse (1) fra Kobberrød lakporesvamp: Skorpen hos Kobberrød lakporesvamp er harpiksagtig og smelter i varmen fra en tændstik (vask først overfladen fri for sporestøv!). Flad Lakporesvamp har ikke en sådan smelteegenskab.

Adskillelse (2) fra Kobberrød lakporesvamp: Skorpen hos Kobberrød lakporesvamp er skinnende (vask først overfladen fri for sporestøv!). Hos Flad Lakporesvamp er skorpen ikke så skinnende, men derimod ret mat.

Adskillelse (3) fra Kobberrød lakporesvamp: Hatranden hos Kobberrød lakporesvamp er gult om efteråret og vinteren. Hos Flad Lakporesvamp er hatranden ikke gul men derimod hvidligt.

Adskillelse (4) fra Kobberrød lakporesvamp: Porelaget hos Kobberrød lakporesvamp er gult om efteråret og vinteren. Hos Flad Lakporesvamp er porelaget ikke gult men derimod hvidligt.

Adskillelse (5) fra Kobberrød lakporesvamp: Porelaget og hatranden skifter altså farve hos Kobberrød lakporesvamp, idet det er gult om efteråret og vinteren og hvidt når det er i vækst, dvs. om foråret og om sommeren. Hos Flad Lakporesvamp er porelaget hvidligt hele året.

Adskillelse (6) fra Kobberrød lakporesvamp: Kobberrød lakporesvamp har en voksagtig lugt fra porelaget. Flad Lakporesvamp har ikke en voksagtig lugt fra porelaget.

Adskillelse (7) fra Kobberrød lakporesvamp: Kobberrød lakporesvamp er ikke helt så flad, men f.eks. op til 10 cm høj. Flad Lakporesvamp er ofte flad, men kan også være hovformet, men typisk f.eks. kun op til 8 cm høj

Adskillelse (8) fra Kobberrød lakporesvamp: Kobberrød lakporesvamp er rødbrun eller orangebrun. Flad Lakporesvamp er kakaobrun. Adskillelse (9) fra Kobberrød lakporesvamp: Kobberrød lakporesvamp har 5-6 porer pr. mm. Flad Lakporesvamp har samme porestørrelse, der dog kan være lidt større, 4-6 porer pr. mm.

Adskillelse (9) fra Kobberrød lakporesvamp: Kobberrød lakporesvamp lever på levende løvtræer, typisk ved basis af gamle træer, især levende bøg. Flad Lakporesvamp vokser oftest på døde løvtræer (bl.a. ask, poppel, eg, bøg).

Både Kobberrød lakporesvamp og Flad Lakporesvamp har en hat, der er glat.

Kobberrød lakporesvamp hedder Ganoderma pfeifferi (også afbildet under navnet "Gyldenbrun Lakporesvamp, Ganoderma resinaceum" (i Phillips s.226).

HHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHH

GROV LAKPORESVAMP (Ganoderma adspersum også kaldt Ganoderma australe ss. auct. og Ganoderma europaeum)

sammenlignet med

FLAD LAKPORESVAMP (Ganoderma lipsiensis, tidligere kaldt Ganoderma applanatum):

Adskillelse (1) fra Grov Lakporesvamp: Skorpen hos Grov Lakporesvamp er 1-3 mm tyk. Den er tyndere hos Flad Lakporesvamp (0,2 til 1 mm, men kan blive op til 2 mm tyk). Det er dog karakteristisk for Flad Lakporesvamp at lakskorpen kan trykkes ind med en finger.

Adskillelse (2) fra Grov Lakporesvamp: Porelagene hos Grov Lakporesvamp er ikke adskilt af kødlag. Hos Flad Lakporesvamp er porelagene normalt adskilt af tynde kødlag.

Adskillelse (3) fra Grov Lakporesvamp: Kødet hos Grov Lakporesvamp er ikke pletvis hvidt af ny hyfevækst. Hos Flad Lakporesvamp er kødet pletvis hvidt af ny hyfevækst.

Adskillelse (4) fra Grov Lakporesvamp: Kødet hos Grov Lakporesvamp er mørkt rødbrunt. Hos Flad Lakporesvamp er kødet læderbrunt til gråbrunt.

Adskillelse (5) fra Grov Lakporesvamp: Grov Lakporesvamp vokser på levende løvtræer (eller sjældent på nåletræer). Flad Lakporesvamp vokser oftest på døde løvtræer (bl.a. ask, poppel, eg, bøg).

Adskillelse (6) fra Grov Lakporesvamp: Grov Lakporesvamp har større sporer, der er 8,5-12 x 6-8 my. Flad Lakporesvamp har mindre sporer, der kun er 6-8,5 x 4,5-6 my.

Adskillelse (7) fra Grov Lakporesvamp: Grov Lakporesvamp er ikke flad, men f.eks. op til 20 cm høj. Flad Lakporesvamp er ofte flad, men kan også være hovformet, men typisk f.eks. kun op til 8 cm høj

Adskillelse (8) fra Grov Lakporesvamp: Grov Lakporesvamp har 4-5 porer pr.mm. Flad Lakporesvamp har samme poremål, men de kan være mindre, nemlig 4-6 porer pr. mm

Både Grov Lakporesvamp og Flad Lakporesvamp har hatte, der er glatte, kakaobrune, evt med lidt lysere rand, og hvidt porelag (hos Grov Lakporesvamp angives: "poreflade i vækst er hvidligt")

HHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHH

FLAD LAKPORESVAMP

Link: her (om Flad Lakporesvamp)

Halvcirkelformet eller nyreformet
Relativt tynd og flad hat
Mat lakagtig overflade
Overfladen kan gennembrydes med en negl.
Ujævne koncentriske zoner
Ofte med et lag af brunt porestøv.
Den tynde rand udgør en skarp overgang til den hvide poreflade.
Hatten bliver ikke tykkere end 6 (-8) cm tyk ved basis.
Frugtlegeme 10-60cm x 10-30 cm x 2-8 cm
Hatfladen er rødbrun til gråbrun,
Porerne er fine, runde porer (4-6/mm)
Den gennemskårede porelag er brunt og 0,5-4 cm tykt
Porefladen er cremehvid i vækstperioden, hvidlig med alderen, brunfarves øjeblikkeligt ved tryk (man kan tegne med en spids genstand)
Kødet er tyndt og mørkebrunt med hvide lommer
Kødet smager bittert og lugter svampet
Sporerne er rødbrune og dobbeltvæggede, og de dobbelte væglag er forbundet af små lister eller pinde (disse sporekarakterer er karaktertræk for alle lakporesvampe)
Vækstformen er enkeltvis eller i taglagte grupper på dødt løvtræ og løvtræstubbe
Værtstræ er løvtræer, især pil og bøg
Dimitrisk hyfesystem
Flerårig, dvs. at den kan findes hele året. [Arten Skinnende Lakporesvamp Ganoderma lucidum er enårig]
Vækstperioden er hele året
Forekomsten er i løvskov og løvkrat
Udbredelsen er vidt udbredt i hele landet
Hyppigheden er meget almindelig overalt
Rødliste-status er "Ikke truet"
Lokaliteter er alle steder med løvtræer af en vis alder
Bevarelse er ikke relevant
Anvendelse: Bruges af kunstnere til at tegne på porefladen ("the artist's conk", se et eksempel her og her) og til svampe-papirfremstilling
Anekdoter: Porefladen kan være angrebet af en snylteflue (ikke snyltehveps). Se omtalen af fluen Galle-Platfodsflue (Gul Platfodsflue) her: http://bionyt.s807.sureserver.com/hareskoven-105
Forårsager hvidråd (Egenskaben hvidråd-danner eller brunråd-danner bruges til opdeling af poresvampene i forskellige slægter)

Lignende arter er Grov lakporesvamp, der er langt sjældnere og mere sydlig udbredelse, er generelt kraftige med tykkere hat og har en meget hård og tyk skorpe samt mørkebrunt kød
Kobberrød lakporesvamp har en mere rødlig, tykkere og hårdere skorpe som smelter ved opvarmning, vokser oftest ved roden af levende bøgetræer
Desuden findes Gyldenbrun lakporesvamp og Mørk lakporesvamp

Tilhører gruppen Polypores, hvilket betyder "mange porer". Polypores-gruppen opdeles i over 100 slægter. (Tidligere blev alle samlet i samme slægt).
Opdelingen i forskellige slægter sker ud fra hvor mange hyfetyper, der er i frugtlegemet (monomitisk, dimitisk, trimitisk med henholdsvis 1, 2 og 3 hyfetyper).
Andre forhold, der bruges til slægtsopdeling er: hvidråd/brunråd, vægtype – reaktion med iod (Melzers reagens), setae, øskner på hyferne, og mange andre karakterer.
Porelaget kan ikke fjernes let, sådan som rørlaget på rørhatte kan.

Lakporesvampene har deres egen slægt fordi de danner hvidråd, har to hyfetyper (dimitrisk) og sporerne er rødbrune og dobbeltvæggede, og de dobbelte væglag er forbundet af små lister eller pinde. Sporerne er afskåret i den ene ende ("trunkate").
sporer.af.Ganoderma.lakpore.jpg

SPORER AF LAKPORESVAMP, GANODERMA.

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *


CAPTCHA Image
Reload Image