NØGLE TIL ARTSBESTEMMELSE AF SKÆLSTOKKEDE RØRHATTE
(!!! BETYDER AT MAN HAR FUNDET EN ART).
1a. STOKKØD GRÅT/SORT. Context usually clearly staining grey to black when cut
!!! 2. PORER GULE. Pores yellow Leccinum crocipodium
3a. HATRAND UDRAGENDE. HAT OFTEST RØD/ORANGE. Margin of pileus, especially in young fruiting bodies, overhanging with disrupted flaps; colour of pileus usually reddish or orange, more rarely pink or yellowish-ochre
4a. STOKSKÆL HVID/BRUN/RØDLIG->SORT PÅ ÆLDRE. UNDER LØVTRÆ. STOKCYSTIDER MED RØDBRUNT PIGMENT. Ornamentation of stipe white, brown or reddish, in mature fruiting bodies often almost black; caulocystidia with reddish brown pigment ; associated with deciduous trees
!!! 5a. STOKSKÆL RØDE SOM UNG -> MØRKERE MED ALDEREN. HAT RØDBRUN -> MØRKBRUN SOM TØRRET. Stipe with reddish squamules already when young, darkening with age; pileus reddish brown, becoming dark brown in exsiccates -> Leccinum aurantiacum
!!! 5b. STOKSKÆL HVIDE SOM UNG -> KUN SVAGT MØRKERE MED ALDEREN. HAT ORANGE-> IKKE MØRKBRUN SOM TØRRET. Stipe with white squamules when young, which turn only slightly darker with age; pileus orange, becoming pale bornwin exsiccates -> Leccinum albostipitatum
4b. STOKSKÆL BRUN/SORT. UNDER BIRK ELLER NÅLETRÆ. STOKCYSTIDER MED GRÅT PIGMENT. Ornamentation of stipe brown or black, caulocystidia with greyish pigment; associated with conferous trees or Betula
!!! 6a. HAT ORANGE/BRUNORANGE (IKKE BRUN/RØDBRUN).UNDER BIRK (IKKE FYR). STOKCYSTIDER IKKE KØLLEFORMEDE. Pileus orange to brown-orange (not brown/reddish-brown); the larger caulocystidia utriform or fusiform, often also lageniform (not clavate); associated with Betula (not Pinus) -> Leccinum versipelle
6b:
!!! 7a.HAT RØDBRUN. UNDER FYR (SJÆLDENT GRAN). Pileus reddish brown; associated with Pinus, rarely Picea -> Leccinum vulpinum
!!! 7b. HAT MØRKBRUN. UNDER GRAN. Pileus dull brown; with Picea -> Leccinum piceinum
— — —
3b. HAT BRUNLIG. Margin of pileus entire, rarely somewhat overhanging; colour of pileus brown, yellow-brown or grey-brown
!!! 8. NUBRET HAT PÅ UNG SVAMP. UNDER HASSEL/AVNBØG. HATCELLER TÆTTE KØLLENÅLE. Surface of pileus in young fruiting bodies rugulose; pileipellis a palisade-like trichoderm of broad, clavate elements; associated with Corylus or Carpinus -> Leccinum pseudoscabrum
!!! 8. GLAT HAT PÅ UNG SVAMP. UNDER POPPEL. HATCELLER CYLINDERFORM. Surface of pileus in young fruiting bodies smooth; pileipellis a cutis with cylindrical elements; associated with Populus -> Leccinum duriusculum
=======
1b. STOKKØD BLIVER IKKE GRÅ/SORT (I DE FØRSTE TIMER). Context not staining grey or black when cut, or at most after many hours
9a. HATCELLER CYLINDERFORMEDE. OFTE BLÅGRØN I STOKBASIS. Pileipellis with cylindrocysts; stipe base often with blue-green stains
!!! 10a. GROVE STOKSKÆL (ULDAGTIG). HAT ENSFARVET. HATCELLER BREDE. SPORERS Q-TAL GENNEMSNITLIGT OVER 3. Stipe surface with rather coarse squamules,giving the stipe surface an almost woolly appearance; pileus uniformly coloured; elements of pileipellis often rather broad; Q-value of spores in average > 3.0 -> Leccinum cyaneobasileucum
!!! 10b. SMÅ STOKSKÆL (DANNER KONTRAST TIL DEN LYSERE BAGGRUND). HAT FORSKELLIGFARVET MED LYS/MØRKE STRIBER/PLETTER. HATCELLER IKKE BREDE – OFTE KÆDER AF CYLINDRER. SPORERS Q-TAL GENNEMSNITLIGT UNDER 2,8. Squamules on stipe small, contrasting with paler background; pileal surface variegate with lighter and darker stripes and patches; pileipellis a cutis, often with chains of cylindrocysts; Q value of spores in average < 2.8 -> Leccinum variicolor
9b. HATCELLER IKKE CYLINDERFORMEDE. MED ELLER UDEN BLÅGRØN STOKBASIS. Pileipellis usually without distinct cylindrocysts; stipe base with or without blue-green stains
!!! 11a. STOK MØRK GRÅBRUN/SORT. SKÆL SAMME FARVE. Surface of stipe dark greyish brown to almost black with similarly coloured squamules -> Leccinum melaneum
11b. STOK BLEG, DANNER KONTRAST TIL DE MØRKE SKÆL. ELLER OGSÅ SKÆL ER BLEGE. Surface of stipe pale, contrasting with dark squamulose covering; or otherwise with pale coloured squamules;
!!! 12a. SPORERS Q-TAL GENNEMSNITLIGT OVER 3. STOKKÆMPECELLER STORE, KØLLEFORMEDE. STOKBASIS UDEN BLÅFARVNING. Q-value of spores in average > 3.0; caulocystidia large, clavate; stipe base without blue stains -> BRUN BIRKE-RØRHAT Leccinum scabrum
12b. SPORERS Q-TAL GENNEMSNITLIGT UNDER 3. UDEN KØLLEFORMEDE STOKKÆMPECELLER, KØLLEFORMEDE. STOKBASIS MED ELLER UDEN BLÅFARVNING. Q value of spores in average < 3.0; without clavate caulocystidia; with or without blue stains in the base of stipe
!!! 13a. STOKKÆMPECELLER KØLLEFORMEDE/FLASKEFORMEDE. STOKBASIS UDEN BLÅFARVNING. Caulocystidia clavate to lageniform; base of stipe without blue stains -> Leccinum rotundifoliae
—
13b. STOKKÆMPECELLER SMALT FLASKEFORMEDE MED BØJET HALS ELLER LÆDERFLASKEFORM (SJÆLDENT KØLLEFORMEDE). STOKBASIS MED ELLER UDEN BLÅFARVNING. Caulocystidia narrowly lageniform with a flexuous neck or utriform, rarely clavate; blueish colourations in stipe base present or absent.
!!! 14a. STOK GROVVORTET ELLER SKÆLTOTTET. STOKKÆMPECELLER FLASKEFORMEDE MED BØJET HALS. PIGMENTER INDE I NOGLE HATHUDCELLER. HAT HVID/LYSBRUN OFTE BLÅGRØNT SKÆR SOM ÆLDRE.Stipe with rather coarse warty or floccose squamules; caulocystidia often lageniform with flexuous neck; elements of pileipellis with intracellular pigment; pileus white or pale brown, often with bluish greenish tinges when old -> Leccinum holopus
!!! 14. STOK FINSKÆLLET AF SORTE/BRUNE SKÆL. STOKKÆMPECELLER LÆDERFLASKEFORMET ELLER SJÆLDNERE FLASKEFORMEDE MED BØJET HALS. HATHUDCELLER MED INDLEJREDE PLAKLIGNENDE PLETTER. HAT OFTEST BRUN/GRÅ.Stipe with fine, blackish or brownish squamules; caulocystidia utriform or more rarely lageniform with flexuous neck; pileipellis incrusted with plague-like patches; pileus usually brown or grey -> Leccinum schistophilum
Kilde: http://www.entoloma.nl/html/leccinum_eng.html
EN ANDEN NØGLE: http://www.mycokey.org/result_textsearch.shtml?action=refresh&16187
• KØD MØRKNER IKKE HURTIGT. OFTEST UNDER BIRK. flesh not quickly dark when bruised; mostly with Betula »»
•• BLÅT/GRØNT I STOKBASIS. stipe base with blue or green areas »»
••• HAT VARIERET FARVET MED LYSE/MØRKE PARTIER. pileus multi-colored with pale and dark patches — •L. variicolor•
••• HAT BLEG, SOM ÆLDRE MED GRØNT SKÆR I HATRAND. pileus pale, at age with greenish shades at the margin — •L. niveum•
••• HAT ENSFARVET BLEG/GRÅBRUN. pileus ± uni-colored pale to greyish-buff »»
•••• STOKSKÆL DANNER KONTRAST TIL BAGGRUND. STOKKÆMPECELLER 11-21 MIKROMETER BREDE. stipe scales contrasting; caulocy. 11-21 µm wide — •L. schistophilum•
•••• STOKSKÆL DANNER IKKE KONTRAST TIL BAGGRUND. STOKKÆMPECELLER 4-11 MIKROMETER BREDE. scales not contrastiing to the stipe colour; caulocystidia 4-11 µm wide •L. cyaneobasileucum•
•• STOKBASIS UDEN BLÅT/GRØNT. stipe base without blue or green »»
••• STOKOVERFLADE OG STOKSKÆL SAMME MØRKE FARVE. stipe surface ±concolorous with the dark scales –•L. melaneum•
••• STOKSKÆL MØRKERE END STOKOVERFLADE – ELLER BÅDE STOKOVERFLADE OG STOKSKÆL HVIDLIGE. stipe surface paler than scales or both scales and stipe whitish »»
•••• HAT MEGET BLEG. GRØNLIGT SKÆR I HATRAND PÅ ÆLDRE SVAMP. pileus very pale, at age with green shades at the margin –•L. niveum•
•••• ANDERLEDES. different »»
••••• SPORERS GENNEMSNITLIGE Q-TAL ER MINDST 3. VOKSER TØRRE STEDER. spore Qm ≥ 3; in rather dry habitats — •L. scabrum•
••••• SPORERS GENNEMSNITLIGE Q-TAL ER UNDER 3. VOKSER I TUNDRA ELLER FUGTIGE STEDER. spore Qm < 3; in tundra or wet habitats — •L. rotundifoliae•
••••• SPORERS GENNEMSNITLIGE Q-TAL ER UNDER 3. VOKSER I VÅDE, SANDEDE STEDER (MÅSKE TEMPEREREDE KLIMATER). spore Qm < 3; in wet, sandy (temperate?) hab. — •L. schistophilum•
• KØD MØRKNER STRAKS. flesh instantly dark when bruised; with various hosts »»
•• HAT HVID/ROSA/ORANGE/RØDBRUN. pileus white, rose, orange to reddish brown »»
••• HAT HVID/ROSA. pileus white to rose — •L. percandidum (L. versipelle)•
••• HAT ORANGE/ORANGEBRUN/RØDBRUN. orange, orange-brown to reddish brown »»
•••• STOKSKÆL HVIDE PÅ UNG SVAMP. stipe scales first white — •L. albostipitatum (L. aurantiacum ss. auct.)•
•••• STOKSKÆL RØDBRUN PÅ UNG SVAMPstipe scales first reddish-brown — •L. aurantiacum (syn. L. quercinum)•
•••• STOKSKÆL NOGET SORTAGTIGE. UNDER BIRK. stipe scales ±black; with Betula — •L. versipelle•
•••• STOKSKÆL NOGET SORTAGTIGE. UNDER NÅLETRÆER. stipe scales ±black; with conifers — •L. vulpinum•
•• HAT GRÅBRUN/GULBRUN/GUL pileus grey-brown, yellow-brown to yellow »»
••• UNDER EG. with Quercus; tubes yellow — •L. crocipodium•
••• UNDER AVNBØG/HASSEL. RØR GRÅHVIDE. with Carpinus or Corylus; tubes grey-white — •L. pseudoscabrum•
••• UNDER POPPEL. RØR GRÅHVIDE. with Populus; tubes grey-white — •L. duriusculum•
EN NØGLE TIL ALMINDELIGE DANSKE RØRHATTE: http://www.mycokey.com/MycoKeySolidState/MycoKeyResources/pdf/miscDK/RoerhatteSkema.pdf
HAT MED ORANGE, ORANGERØDE TIL ORANGEBRUNE FARVER
UNDER BIRK: rød birke-rørhat
UNDER POPPEL/BÆVREASP: orange aspe-rørhat
UNDER EG: rustrød ege-rørhat
UNDER FYR: fyrre-rørhat
HAT MED BRUNE, HVIDLIGE TIL LÆDERGULE FARVER
UNDER AVNBØL: avnbøg-rørhat
UNDER EG: gul ege-rørhat
UNDER POPPEL: brun aspe-rørhat
UNDER BIRK. HAT FØRST HVIDLIG: hvid birke-rørhat
UNDER BIRK. HAT BRUN MED MØRKERE PLETTER, KØD GRØNBLÅT EFTER GENNEMSKÆRING: flammet birke-r.
UNDER BIRK. HAT ENSFARVET BRUN: brun birke-rørhat
___
1. Kød bliver ± gråt til sort kort tid efter gennemskæring; under løv- eller nåletræer, inkl. birk; sporer ofte < 5 μm brede
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nøgle A
– Kød bliver ikke gråt til sort kort tid efter gennemskæring, men kan blive rødt eller have blågrønne farver i stokbasis;
under birk; sporer ≥ 5 μm brede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nøgle B
Nøgle A: Kød bliver ± gråt til sort efter gennemskæring
1. Rørmundinger fra begyndelsen gule. Under eg på leret-kalkholdig bund; sj. . . . . . gul ege-rørhat (L. crocipodium)
– Rørmundinger fra begyndelsen hvide, grå eller ± sorte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2
2. Uden overhængende hathud, dvs. hathuden stopper cirka ud for poremundingerne; under avnbøg, sjældent hassel.
På leret, muldrig eller kalkholdig bund; hist og her. . . . . . . . . . . . . . . avnbøg-rørhat (L. pseudoscabrum)
– Med tydeligt, mindst 1 mm overhængende hathud, ofte i form af flapper; under nåletræer eller birk, poppel eller eg,
sjældent andre løvtræer, men ikke under avnbøg eller hassel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
3. Hat brun, overhængende hathud ± helrandet; under bævreasp og dyrkede popler; Ret sj.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . brun aspe-rørhat (L. duriusculum)
– Hat orange, rød eller rødbrun, sjældent hvid, overhængende hathud ± helrandet eller som flapper; under bæreasp,
birk, eg eller andre løvtræer eller under fyr eller gran . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
4. Stokskæl hvide til rødbrune; under bævreasp, andre popler, eg eller andre løvtræer, men ikke under birk . . . . . 5
– Stokskæl rødbrune til sorte; under birk eller nåletræer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
5. Under bævreasp; stokskæl hvide fra begyndelsen, senere rødbrune; hat på tørrede eksemplarer ret lyst brun. Hist og
her. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . orange aspe-rørhat (L. albostipitatum)
– Under eg eller popler, evt. også andre løvtræer; stokskæl rødbrune, allerede fra starten; hat på tørrede eksemplarer
mørkt rødbrun. Ret sj. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . rustrød ege-rørhat (L. quercinum)
6 Under birk; hat orange til rødorange, sjældent helt hvid. Ret alm. . . . . . . . . . . rød birke-rørhat (L. versipelle)
– Under fyr, sjældent gran; hat rødbrun . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . fyrre-rørhat (L. vulpinum)
Nøgle B: Kød bliver ikke gråt til sort efter gennemskæring
1. Nederste del af stokken eller stokkødet med blågrønne pletter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2
– Stok og stokkød uden blågrønne pletter (vælg dette alternativ hvis de ikke er observeret på frisk materiale) . . . . 7
2. Hat stedvis sortbrun, stedvis lys i et uregelmæssigt marmoreret mønster. Under birk på fugtig bund; hist og her.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . flammet birke-rørhat (L. variicolor)
– Hat mere ensfarvet og uden sortbrune farver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
3. Både hat og stokskæl længe hvide til meget lyst grå, men hatten kan få blågrønne strejf med alderen . . . . . . . 4
– Hat tydeligt farvet fra begyndelsen; stokskæl oftest tydeligt farvede, i hvert fald i den nederste del . . . . . . . . 5
4. Sporelængde/bredde i gennemsnit ≥ 3; cylindriske, brune hathudselementer frigøres ofte og flyder løst i præparatet,
disse typisk omkring 4 gange så lange som brede . . . . . . . . . . almindelig birke-rørhat (L. cyaneobasileucum)
– Sporelængde/bredde i gennemsnit < 3; cylindriske hathudselementer oftest farveløse og mere aflange, frigøres ikke i
præparatet. Under birk på fugtig bund; sj. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . hvid birke-rørhat (L. holopus)
5. Stokskæl på den nederste del af stokken grove og udstående, ikke tydeligt mørkere end baggrunden. Under birk på ret
fugtig bund; sj. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . nøddebrun birke-rørhat (L. nucatum)
– Stokskæl ret fine eller næsten filtagtige, mørkere end baggrunden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
6. Spore længde/bredde i gennemsnit ≥ 3; hathudselementer 8-15 μm brede, cylindriske delelementer frigøres ofte og
flyder løst i præparatet. Under birk på ± fugtig bund; ret alm. . . . . almindelig birke-rørhat (L. cyaneobasileucum)
– Spore længde/bredde i gennemsnit < 3; hathudselementer 5-11,5 μm brede, delelementer frigøres ikke i præparatet.
Under birk på fugtig bund; ret alm. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . L. schistophilum
7. Stok grå mellem skællene der altid er sorte; hat mørkt brun. Under birk; sj. . . . . . . . . . . . . . L. melaneum
– Stok hvidlig mellem skællene; hat eventuelt lysere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
8. Både hat og stokskæl længe hvide til meget lyst grå . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
– Hat tydeligt farvet fra begyndelsen; stokskæl oftest tydeligt farvede, i hvert fald i den nederste del . . . . . . . . 10
9. Sporelængde/bredde i gennemsnit ≥ 3; cylindriske hathudselementer frigøres ofte og flyder løst i præparatet.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . lmindelig birke-rørhat (L. cyaneobasileucum)
– Sporelængde/bredde i gennemsnit < 3; cylindriske hathudselementer frigøres ikke i præparatet. Under birk på
fugtig bund; sj. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . se hvid birke-rørhat (L. holopus)
10. Stokskæl udpræget grove på den nederste del af stokken, meget finere på den øverste del . . . . . . . . . . . . 11
– Stokskæl ret fine eller filtagtige, ikke påfaldende meget grovere, men ofte mere langtrukne i den nederste halvdel af
stokken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
11. Hat brun til mørkt brun, sjældnere lyst brun; stokskæl sorte, især på den nederste del af stokken; sporelængde/bredde
i gennemsnit ≥ 3. Under birk, især på tør bund; m.alm. . . . . . . . . . . . . . . brun birke-rørhat (L. scabrum)
– Hat lyst brun; stokskæl lyse til brune, ikke tydeligt kontrasterende; sporelængde/bredde i gennemsnit < 3.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . se nøddebrun birke-rørhat (L. nucatum)
12. Sporelængde/bredde i gennemsnit ≥ 3; hathudselementer 8-15 μm brede, cylindriske delelementer frigøres
ofte og flyder løst i præparatet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . se almindelig birke-rørhat (L. cyaneobasileucum)
– Sporelængde/bredde i gennemsnit < 3; hathudselementer 5-11,5 μm brede, delelmenter frigøres ikke i præparatet.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . se L. schistophilum
Hjælpenoter til nøgle B:
Flammet birke-rørhat (L. variicolor) kendes i felten på den mørkt marmorerede hat og på at stokken næsten altid har blågrønne
pletter. I mikroskopet er den unik ved kombinationen af løsnende cylindriske delelementer i hathuden og sporelængde/
bredde der i gennemsnit er < 2,8.
Almindelig birke-rørhat (L. cyaneobasileucum) er karakteriseret ved at have tætte, filtagtige stokskæl, men den er i øvrigt
ret variabel og kan ofte snyde. I mikroskopet er den unik på kombinationen af løsnende cylindriske delelementer i hathuden
og sporelængde/bredde i gennemsnit > 3,0.
Brun birke-rørhat (L. scabrum) kendes i felten på at hatten er brun til mørkt brun og stokken har grove sorte skæl i den nederste
halvdel. Den har aldrig blågrønne pletter. Det er næsten altid den art man finder på helt tør bund, men den kan også
vokse relativt fugtigt. I mikroskopet kan den kendes på kombinationen af ikke-løsnende cylindriske delelementer i hathuden
og sporelængde/bredde i gennemsnit ≥ 3,0, en karakterkombination den deler med L. melaneum.
Leccinum melaneum ligner en mørk udgave af brun birke-rørhat, men er grå mellem de sorte stokskæl. Mikroskopisk svarer
den til brun birke-rørhat. Sporelængde/bredde er omkring 3.0
hvid birke-rørhat (L. holopus) er kendtegenet ved at være næsten hvid på hat og stokskæl og på at vokse på fugtig bund.
Sporelængde/bredde er i gennemsnit < 3.0, og hathudelementer løsner ikke, hvilket adskiller den fra hvidlige former af
almindelig birke-rørhat.
Leccinum schistophilum – i "Danmarks svampe" er denne art angivet med det forkerte navn "Hvid Birkerørhat" – er en slank skælrørhat på fugtig bund med gråbrune til brungrå farver på hat og stokskæl og oftest
også med grønlige pletter nederst på stokken. Stokkens skæl er aldrig grove. Den kendes fra hvid birke-rørhat på at være
klart mere farvet, især som ung. Den kan kendes fra almindelig birke-rørhat på at sporelængde/bredde er i gennemsnit <
3.0, og at hathudelementer ikke løsner.
Leccinum nucatum er en ret kraftig skælrørhat som i statur kan minde om brun birke-rørhat, men den afviger ved at være
lysebrun på hatten og uden mørkere farver på stokken. Mikroskopisk ligner den hvid birke-rørhat med sporelængde/bredde
der i gennemsnit er < 3.0.
Fotos i „Danmarks svampe“ kan være nyttige, og indsamlingerne der ligger bag disse illustrationer er kontrolleret. Billedet
af hvid birke-rørhat er dog fejlbestemt og forestiller L. schistophilum.
Recent Comments