Denne side er et supplement til BioNyt nr.128.
Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden **her!** eller gå til BioNyts Internetside **her!**

Hvordan bliver tandemaljen så hård?

Tandemaljen er opbygget af lange krystaller Tandemaljen, det yderste af tanden, er hård på grund fordi den er opbygget af krystaller.

Hvilket stof er tandemaljen opbygget af?

Knogler og tandemalje er lavet af det samme materiale, nemlig krystaller af især calciumfosfat.

Er knogler og tandemaljen lige hård?

Nej, der er meget stor forskel i knoglers og tandemaljens hårdhed. I sammenligning er knogler bløde.

Hvad er forskellen på calciumfosfat i knogler og i tandemaljen?

Krystallerne i knogler er 35 nm lange, mens de er 100.000 nm lange i tandemalje. Det er denne forskel i krystalstrengenes længde, som giver emaljen langt større styrke.

Hvad styrer opbygningen af tandemaljen?

Det er et særligt protein, kaldet amelogenin, som er ansvarlig for dannelsen for tandemaljen.

Hvordan virker amelogenin-proteinet?

Proteinet kan arrangere calciumfosfat-krystallerne, så de i tandemaljen sidder i lange kæder eller strenge, der er tusind gange længere end de strenge af calciumfosfat-krystaller, som opbygger knogler. Det er proteinet, der bestemmer de enkelte calciumfosfat-krystallers plads inde i strengen.

Hvordan udfører amelogenin-proteinet sin funktion?

Det sker ved, at et system af små protein­kugler (på ca. 100 nanometer hver) lægger sig uden om strengen af calciumfosfat-­krystaller og sørger for, at de bliver føjet sammen i en struktur, der vokser sig længere og længere, og derved får en styrke, som kan sammenlignes med stål.

Hvordan har man studeret amelogenin-proteinet?

Ved hjælp af en særlig teknik, nuclear magnetisk resonans, har man direkte kunnet iagttage, hvordan amelogenin-proteinet arrangerer calciumfosfat-krystallerne:

Kan denne forskning få anden betydning?

Ja, opdagelsen kan få vigtig betydning for forståelsen af andre tilsvarende processer, hvor man forsøger at lave implantater og overfladelag ved hjælp af nanoteknologi. Det er forskere fra det amerikanske energiministeriums Pacific Northwest National Laboratory, PNNL (et forskningscenter med 3800 ansatte), som sammen med forskere fra University of Southern California har udført denne forskning. Det er kun nogle ganske få steder i verden, man råder over det udstyr, der er blevet brugt ved undersøgelsen. Måske vil man med nanoteknik kunne få proteiner til at bestemme krystalvækst, så man kan frembringe nye, stærke materialer, sådan som naturen gør det.

Internetkilder:

**3415**

(Hvis en kilde ikke findes: Spørg her)
Forsiden af BioNyt nr. 128

::

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.