#cccccc ændres til #ffffff

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.

|| || Denne side er et specielt supplement til **BioNyt – Videnskabens Verden** nr.119 og nr.134/135=DEBAT OM EVOLUTION OG SKABELSES-TRO=

Køb bladet om livets opståen og udvikling.
Køb bladet om debatten om evolution.
Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden **her!**

Myter og misforståelser om evolution.
==Misforståelse:== Evolutionsteorien er roden til alt ondt. Det er der ikke belæg for, selv om nogle religiøst-funderede mennesker har denne misforståelse. Interessant nok var Darwin modstander af slaveriet, medens hans meget religiøse kaptajn på skibet Beagle blev rasende på Darwin, fordi han havde denne holdning. Den religiøse mand var tilhænger af slaveri!!!—-==Myte:== Der er i videnskabelige kredse er udbredt tvivl om evolutionsteoriens rigtighed. Forkert. Det er der ikke.
—-==Myte:== Evolution betyder fremskridt. Forkert – evolution betyder ikke, at naturen kun gør fremskridt. Evolutionsudviklingen foregår ikke, som når man klatrer op ad en stige. "Evolution" betyder udvikling, ikke fremskridt. Der findes ikke noget hierarki i naturen, hvor nogle arter er på et højere udviklingstrin. Man kan nemlig altid spørge, "udviklingstrin med hensyn til hvad?". Mennesket er dårligere til at lugte end hunden, og sommerfuglene er endnu bedre til sanse duftmolekyler i luften.

Alle nulevende arter er succeshistorier. Dolkhaler, mosser, padderokker og tempeltræet var tidlige successer, som her i nutiden stadig overlever flere millioner år efter deres dannelse, og derfor stadig er en succes i dag. Til sammenligning er mennesket kommet til for få hundredetusinde år siden. Den ene art er ikke dermed ”bedre” end den anden. En succesfuld art kan når som helst uddø, hvis levevilkårene bliver umulige for arten, f.eks. hvis den ikke kan få afkom.—-==Myte:== Udviklingen går mod et bestemt mål. Forkert – arter udvikler sig ikke i en lige linje fra simple organismer til mere udviklede. I stedet bør man tænke på et stort forgrenet træ, hvor de nulevende arter sidder for enden af grenene, i form af nutidens bakterier, birkemålere, bruskbolde, bøgetræer, brushaner og bjørne.—-==Myte:== Evolution er kun et spørgsmål om tilfældighed. Ikke helt korrekt – mutationer og tilfældige hændelser spiller ganske vist en rolle, men udvælgelsen af de egenskaber, der fører til individets overlevelse, er ikke tilfældig. Hvis en hvid, sårbar art lever i et sort landskab, vil det ikke være en tilfældighed, hvis den udvikles til en art med mere mørke farver, som derved er mindre sårbar.—-==Myte:== Evolution handler om den stærkestes overlevelse. Nej, det handler om overlevelse af den bedst tilpassede og den heldigste indtil der er sat nyt afkom i verden. En særlig hurtig antilope vil have en større sandsynlighed for overlevelse og formering, men ikke hvis dens levested rammes af en meteor.
Hvis næsten alle individer af en art dør af en sygdom, vil hele artens genetiske materiale findes i de få overlevende individer. Nogle af disse individers træk vil måske være ufordelagtige på visse måder. Den videre evolution vil ske på denne mere eller mindre tilfældige baggrund, men varmeelskende arter vil f.eks. ikke udvikles et koldt miljø.
—-==Myte:== Kun den stærkeste overlever. Nej, det er ikke nødvendigvis den stærkeste, men den bedst tilpassede, der har størst chance for at overleve, men alle kan være uheldige, og befinde sig på et sted, hvor der sker en naturkatastrofe.
Udtrykket "Den stærkeste overlever — eller survival of the fittest — er ikke Charles Darwins eget udtryk. Dette udtryk fandt filosoffen Herbert Spencer på. Darwin var faktrisk aldrig særlig vild med udtrykket, fordi det er noget misvisende, f.eks. medtager det ikke risikoen for at dø under naturkatastrofer eller at en værtsplante uddør.—-==Myte:== ”Kampen for tilværelsen” betyder, at alle individer og arter er i konstant "blodig" kamp med hinanden.Nej, faktisk er arterne meget afhængige af andre arter. Nogle arter lever ligefrem tæt-symbiotiske og overlever i fællesskab. Bier får næring fra blomster og blomsterne bestøves derved.—-==Myte:== Evolutionen gør arterne perfekt tilpassede til deres omgivelser. Nej, det er slet ikke nødvendigt. ”Godt nok” er alt, hvad der skal til. En bi kan ikke forsvare sig mod biulven (en hvepsetype), men det gør ikke noget, blot biarten overlever.
Arter og individer har ofte træk, der ikke er brug for. Hanners brystvorter blandt pattedyrene har ingen funktion. Der er ikke noget evolutionært pres for at ”slukke” for dette træk.
Det er kun nødvendigt, at nogle af artens individer kan overleve og få afkom. Naturlig selektion kræver ikke, at alt er perfekt.—-==Myte:== Naturlig selektion er den eneste mekanisme i evolutionen. Nej, vigtige mekanismer er også bl.a. seksuel selektion, genetisk drift og mutationer. "Seksuel selektion" betyder parringsvalget. Hvis mennesker hellere gifter sig med blåøjede, vil dette genetiske træk bliver mere hyppig i menneskets genpulje. Tilfældig genetisk drift står for en god del af variationerne hos forskellige arter – og har særlig betydning under flaskehalssituationer, hvor hovedparten af en art udryddes. Dette har spillet en vigtig rolle i menneskets udvikling. Forskellen mellem mennesker og andre aber skyldes netop i stor udstrækning genetisk drift.
Der opstår hele tiden forskellige mutationer, når gener overføres fra en generation til den næste. De fleste mutationer er harmløse og videreføres uden umiddelbare forandringer for arten, men kan komme til at betyde noget senere. Nogle mutationer kommer slet ikke til udtryk, men holdes hæmmede af bestemte proteiner i cellekernen. Sådanne mutationer kan pludselig komme til udtryk under stress-betingelser, hvorved mange forskellige, hidtil hæmmede mutationer pludselig kan give sig til kende. Denne mekanisme gør det muligt at udvikle flere forskellige mutationer samtidigt.—-==Myte:== Naturlig selektion fører altid til en større grad af kompleksitet. Nej – tværtimod kan simpelhed undertiden være en fordel. Nogle bakterier har tabt gener under deres evolution.
Vandsalamanderen axolotl er reduceret i forhold til et tidligere mere komplekst niveau. Mange parasitter mister nogle træk, når de ikke mere behøver dem, fordi de beskyttes af værtsorganismen.
Kompleksitet kan ligefrem være en evolutionær ulempe, hvis mindre kan gøre det. Kompleksitet er ikke et mål for succes.
Hvaler har ikke længere brug for deres bagben. De findes kun som ”rester” på deres skelet.—-==Myte:== Evolution fremmer altid en arts overlevelse. Nej, nogle gange virker evolutionsmekanismerne modsat. Evolution af en succesfuld parasit kan faktisk betyde, at værtsorganismen bukker under. Dermed uddør parasitten også.
Frøen, der kvækker højt, og ildfluen, der lyser i natten, nedsætter deres chance for overlevelse, men øger deres chance for afkom ved at imponere hunnen til parring. Halen hos påfuglehannen har udviklet en længde, der nedsætter hannens overlevelse, da halen gør ham til en svagere flyver. Her har parringsvalget medført udvikling af et træk, som er en ulempe for individet.—-==Myte:== Evolution er “kun” en teori og hviler på et løst fundament. Nej, evolution er en kendsgerning, ligesom tyngdekraften. Blandt alle vores videnskabelige teorier er evolutionsteorien en af de mest velfunderede. Den er bekræftet inden for en lang række forskellige videnskaber og i talrige sammenhænge ved observationer og eksperimenter, så der ikke længere er nogen tvivl om dens rigtighed.—-==Myte:== Evolutionsteorien er truet af huller i rækken af fossiler og man har aldrig fundet nogen mellemformer.Forkert: Evolution springer ikke fra den ene fuldt udviklede art til den næste, men gradvis udvikling, og der findes derfor ingen mellemformer, der er halvt det ene og halvt det andet. Alt er mellemformer.

Evolutionen ville være en kendsgerning, selv om vi ikke havde fundet en eneste fossil knogle nogensinde. Gennem genetikken har vi fået et fuldstændig sikkert grundlag for at forstå evolutionen. Evolutionen af dyr, svampe og planter bliver i dag fastlagt ved studier af arternes gener. Der er ikke behov for fossiler. Studiet af svampenes evolution kan udmærket studeres, selv om man ikke har fossiler af paddehatte.
De ”missing links”, som man har talt om, er fossiler fra visse geologiske perioder. Mange "missing links" er dukket op. F.eks. fossiler af dinosaurer med fjer, som viser det evolutionære slægtsskab mellem fugle og dinosaurer. Men selv for 150 år siden havde man rigeligt af fossiler til at få et meget overbevisende billede af livets udvikling for en lang række arter.
Fossilforskningen er kun én af talrige vidt forskellige videnskaber, der alle når frem til samme konklusion om, at livets arter skyldes en evolution.—-==Myte:== Der er udbredt videnskabelig tvivl om evolutionsteoriens rigtighed blandt videnskabsfolk. Forkert – evolution er en kendsgerning på linje med tyngdekraften. Evolutionsteorien er i dag universelt accepteret blandt frie, seriøse forskere.—-==Myte:== Evolutionsteorien er fuld af huller, men videnskabsfolk holder fast i den og vil ikke indrømme, at den er Forkert – der er stadig meget vi ikke ved, men det betyder ikke, at evolutionsteorien er fuld af huller.—-==Myte:== Evolutionsteorien er ikke videnskabelig, fordi den hverken kan observeres eller testes. Forkert – evolution er blevet observeret, eksperimentelt eftervist og testet af mange generationer af forskere inden for mange forskellige videnskaber. Det er i dag en af de mest velfunderede videnskaber.—-==Myte:== Evolutionsteorien er ufuldstændig og ude af stand til at give et sammenhængende billede af naturen.Forkert – evolutionsteorien har netop givet os et sammenhængende billede af naturen, der forklarer alt livs udvikling på jorden, og uden behov for andet end videnskabelige forklaringer.
Darwin kunne bekræfte evolutionen, selv om han ikke kendte dens genetiske grundlag. Dette viser, hvor fantastisk velunderbygget evolutionen er. I dag ville vi omvendt kunne bekræfte evolutionen uden Darwins iagttagelser. Den moderne genetik er også kendt som den neodarwinistiske syntese. Den har givet os en videnskabelig forståelse for alt liv fra bakterier og svampe til valmuer og elefanter.—-==Myte:== Evolutionsteorien er utilstrækkelig, fordi naturen er for kompleks til, at dens udvikling kan være foregået alene gennem naturlige processer. Nej, evolutionsteorien er den eneste videnskabelige teori, der kan forklare naturens kompleksitet på baggrund af naturlige processer. Vi kan svare videnskabeligt på alle spørgsmål om livets udvikling. Ingen videnskabelig teori har i dag brug for et religiøst fundament, og heller ikke evolutionen.
Ideen om intelligent design er et religiøst argument og derfor ikke har nogen videnskabelig gyldighed. Alle de eksempler på såkaldt ”irreducibel kompleksitet”, som tilhængere af intelligent design bevægelsen har forsøgt sig med, er faldet til jorden. Alt kan forklares med evolutionsteorien alene.—-==Myte:== Det er nødvendigt at have en ligeværdig diskussion af skabelse og evolution. Nej, skabelsesberetninger, som jo findes i talrige udgaver i alle verdens religioner, bygger alle på tro, og disse forklaringer kan ikke ligestilles med videnskab. Evolution er en kendsgerning og bygger på viden. Skabelsesideer baserer sig derimod på overnaturlige og religiøse måder at forstå omverden på.
Når religiøse fundamentalister mener, at man skal have en ligeværdig diskussion mellem evolution og skabelse blander de tingene sammen. Evolutionsteorien gælder uanset hvad man tror på, fordi den baserer sig på viden.
Der er stadig mennesker, som mener at Jorden er flad. Det betyder ikke, at vi skal undervise i teorien om den flade jord på lige vilkår, som at jorden er rund. Et spørgsmål om tro skal diskuteres som tro. En videnskabelig teori skal diskuteres på et videnskabeligt grundlag. De to ting må ikke blandes sammen.

KRITIK AF SKABELSES-ARTIKLEN: =="Darwinisterne er på vildspor på flere punkter" af Søren Harslund, forsikringsmægler og folketingskandidat for Kristendemokraterne i Gentofte-kredsen.== Link: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/311773:Debat–Darwinisterne-er-paa-vildspor-paa-flere-punkter
Det er aldrig påvist, at selektionen kan fremme dannelsen af nye arter[KOMMENTAR (1): En direkte påvisning er jo umulig, da vi ikke kan gå tilbage i tiden rent fysisk, men videnskab bruger sandsynlighedsberegninger til at efterprøve de teorier, vi har, og hvis man bruger dette til at vurdere for en evolution eller imod en evolution kan skabelseshistorien ikke klare sig mod videnskaben i sidste ende]

Forskningsresultaterne viser, at de fleste arter ganske vist optræder med en større eller mindre grad af variation (racer, underarter), men der er aldrig påvist mellemformer, hverken i den levende natur eller i fossilmaterialet, som understøtter teorien om, at arter over lange tidsforløb (millioner af år) kan omdannes til andre arter[KOMMENTAR (2): Mange mellemformer findes faktisk stadig på Jorden. For planter er der påvist mange mellemformer i den fri natur. Inden for f.eks. Rhododendron-slægten er der f.eks. virkelig mange mellemformer. Dette har i den grad gjort det svært for taxonomer at lave et system, hvor man kan putte hver art ned i en kasse, uden der så er nogle planter til overs. Desværre er der ikke-videnskabsfolk (lægfolk), der så kalder disse såkaldte mellemformer for hybrider, men da de optræder i store populationer som ret ensartede planter, og de foreslåede forældre ikke er til stede, er det let at afvise hybridteorien.Også blandt dyr er der nulevende mellemformer. F.eks. findes der en mågeform, som har spredt sig hele vejen rundt om Jorden, og hvor den gamle form møder den nye form er de to former så forskellige, at de ikke kan få unger sammen (dvs. at der er dannet en artsbarriere mod blanding)].
Går det, som darwinisterne forventer, bliver 2009 et jubelår, hvor evolutionsteorien endnu en gang proklameres som den eneste troværdige forklaring på livsformernes mangfoldighed. Darwinisterne har imidlertid to alvorlige troværdighedsproblemer: [KOMMENTAR (3): Nej, der er ikke noget troværdighedsproblem. Evolutionen er en kendsgerning ligesom tyngdekraften.]
1) De har altid været gode til at undertrykke kritik af teorien i form af ignorering af kritikerne, udelukkelse af kritikerne fra fagtidsskrifter og usaglige angreb på kritikerne. Derved har de tilranet sig et meningsmonopol inden for forskning og uddannelse, som er i strid med god forsknings- og undervisningsetik.[KOMMENTAR (4): Nej, det er noget vrøvl. I starten var der mange, som ikke troede på, at årtusinders opfattelse kunne være forkert. I dag er der ingen diskussion om hvorvidt evolutionen findes, men kun diskussion om hvordan den foregår i detaljerne. At der er sket og stadig sker evolution er lige så velunderbygget som solsystemets opbygning].

2) Med vor seneste viden om de biologiske processer, som er bestemmende for livsformernes (arternes) karakteristika, er der stadig flere forskere, som erkender, at forskningsresultaterne ikke understøtter evolutionsteorien [KOMMENTAR (5): Nej, det er ikke korrekt, se kommentar (13).] . Det gælder især resultaterne af forskningen inden for biologiske specialdiscipliner som biokemi, cellebiologi, genetik, molekylærbiologi og zoologi[KOMMENTAR: Nej, det er ikke korrekt – tværtimod bekræfter alle disse fagdiscipliner hver for sig og samlet evolutionen]. Men heller ikke resultaterne af fossilforskningen (palæontologien), århundreders plante- og dyreavl (forædling) og forsøg på at omdanne visse arter af bakterier og insekter med ekstremt høje reproduktionshastigheder til andre arter i laboratoriet understøtter teorien [KOMMENTAR (6): Nej, det er ikke korrekt – tværtimod bekræfter alle disse fagdiscipliner hver for sig og samlet evolutionen] .
Forskningsresultaterne viser, at de fleste arter ganske vist optræder med en større eller mindre grad af variation (racer, underarter), men der er aldrig påvist mellemformer, hverken i den levende natur eller i fossilmaterialet, som understøtter teorien om, at arter over lange tidsforløb (millioner af år) kan omdannes til andre arter, for eksempel krybdyr til fugle og fisk til padder som påstået af darwinisterne.Arterne er tværtimod bemærkelsesværdigt stabile. [KOMMENTAR (7): ”Arterne er bemærkelsesværdigt stabile”. Ja inden for 10.000 år eller inden for ??? år. Men her kommer religionen jo ind og siger, at Jorden kun er 6000 år gammel, og så er folk jo ikke til at tale med!!! Livet på Jorden er ca. 4 milliarder år gammelt, hvilket er 4000 millioner år og altså meget lang tid. Tidsmålinger af Jorden, solsystemet og universet er foretaget på mange måder, som bl.a. bygger på radioaktive stoffers tidsbestemte henfald. Kreationister kan ikke tillade sig at holde en Geigertæller i hånden, som måler radioaktivitet, for det modbeviser deres forkerte tidsangivelser. ]
Den centrale tese i den moderne udgave af evolutionsteorien går ud på, at arter kan omdannes til andre arter i kraft af naturlig selektion (udvælgelse), som virker på tilfældige mutationer. [KOMMENTAR (8): Ja, det er rigtigt forstået]
Mutationer er fejl i DNA-molekylerne i forbindelse med celledelingen, og DNA-molekylerne indeholder de ”koder” , som styrer det enkelte individs udvikling.Genernes DNA-koder er således unikke, ikke kun for det enkelte individ, men også for den enkelte art. [KOMMENTAR (9): DNA-koderne er ikke unikke inden for en art. Den fremtrædende genetiker, som jeg har kontaktet for at få kommentarer til påstandene her, har lige kikket på de 500.000 enkeltbasemutationer hos mennesket, der varierer mest (og dette er kun en brøkdel af dem, der findes), og det viser sig, at der især er forskel mellem racerne.]
Forskningen viser, at sådanne mutationer enten er uden betydning (neutrale) eller skadelige (sygdomsfremkaldende). [KOMMENTAR (10): Ikke alle mutationer er skadelige. F.eks. har evnen til at tåle mælk som voksen vist sig at være meget nyttig, og den mutation, der giver lys hud, er også nyttig, da mennesket så kan leve på steder, der er solfattig. Det er helt forkert, at mutationer altid enten er skadelige eller uden betydning.]
Der er aldrig fundet eksempler på mutationer, som er gunstige i den forstand, darwinisterne har brug for i deres argumentation. [KOMMENTAR (11): se kommentarerne ovenover, f.eks. kommentar (10): Der kendes bestemt eksempler på mutationer, som er gavnlige for individernes overlevelse og derfor for den evolutionære udvikling. F.eks. er evnen til at tåle mælk som voksen opstået mindst 4 gange uafhængig af hinanden hos mennesket, heraf mindst én gang i Europa og mindst tre gange i Afrika, og egenskaben har vist sig at være meget nyttig fordi voksne så kunne leve af mælk under perioder, når der var dårligt med føde. Det er helt forkert, at mutationer altid enten er skadelige eller uden betydning.]
At naturlig selektion er en kendsgerning har man altid vidst: Syge eller utilpasningsdygtige eller uheldige individer kan dø, før de når at formere sig.
Det kritiske punkt for evolutionsteoriens troværdighed i denne sammenhæng er, at den naturlige selektion ganske vist kan indebære, at individer og arter forsvinder af forskellige grunde, men det er aldrig påvist, at selektionen kan fremme dannelsen af nye arter på grundlag af gunstige mutationer.[KOMMENTAR (12): se kommentarerne ovenover, f.eks. kommentar (10). De forskellige finkearter på Galapagos-øerne, hvor øerne har forskellig alder, viser at finkearterne er udviklet ud fra samme grundform. Da fuglene fandt forskellige betingelser på de forskellige øer udviklede deres næb sig helt forskelligt, nogle fik kernebidernæb, andre rødhalsnæb osv.]
Darwinisterne har viklet sig ind i en lang række forklaringsproblemer, når de konfronteres med forskningsresultaterne på de omtalte områder. Derfor bøjer stadig flere uhildede forskere sig for kendsgerningerne og tager afstand fra evolutionsteorien. [KOMMENTAR (13): Der er ikke "en lang række forklaringsproblemer" og det er blot en ikke-underbygget påstand, at "stadig flere forskere tager afstand fra…", – sådanne ting kan man måske se i visse lande, som er stærkt religiøse og hvor der derfor er et meget stort gruppepres fra fundamentalister, men det er helt forkert, at det er en tendens i lande med fri forskning]. At Darwin tog fejl på flere afgørende punkter i sin teori om arternes oprindelse, er én ting. Det uheldige er, at hans teori hurtigt fik monopol på meningsdannelsen i mange forskerkredse, men i dag kan vi sige med stor sikkerhed, at darwinisterne er på vildspor, og at den relativt nye teori om intelligent design i naturen ser ud til at være et mere troværdigt bud på en forklaring på livsformernes mangfoldighed.[KOMMENTAR (14): Nej, der er absolut intet som tyder på, at evolutionen er et vildspor. Der er ikke tale om nogen monopoldiskussion, men kun at videnskab skal bygge på facts, og ikke drømmerier. Såkaldt "Intelligent design" er fra en tid, som er over 150 år gammel, og selv nutidens forfægtere af "intelligent design" tilbyder ingen forklaringer, der er troværdige rent videnskabeligt. Tværtimod er de argumenter, som "Intelligent design" folkene er kommet med, blevet skudt ned lige så hurtigt, som de er blevet opfundet].

KRITIK AF INTELLIGENT-DESIGN (SKABELSES)ARTIKEL
Af Søren Harslund, forsikringsmægler og folketingskandidat for Kristendemokraterne i Gentofte-kredsen
Publiceret her: http://www.skabelse.dk/artikler/pdf/10711.pdf.

Ifølge darwinismen opstod livet på Jorden ved en tilfældighed og udviklede sig i løbet af millioner af år ved “naturlig udvælgelse” af de mest tilpasningsdygtige livsformer, fra encellede mikroorganismer til den mangfoldighed af dyr og planter, inklusive mennesket, vi kender i dag og fra fossilmaterialet.

Denne opfattelse bekræftes af et “overvældende bevismateriale”, påstås det, men sammenholder man evolutionsteorien med, hvad forskerne faktisk ved om fortidens dyr og planter og grundelementerne i alle livsformer, cellerne, falder “beviserne” fra hinanden[KOMMENTAR: ] . Der er med andre ord reelt ikke nogen dokumenteret sammenhæng mellem teorien og virkeligheden[KOMMENTAR: ] .

Med den amerikanske biolog Franklin Harolds ord (2001): “Der er for nærværende ingen detaljerede darwinistiske redegørelser for udviklingen af nogen som helst biokemiske systemer eller cellesystemer, kun en række spekulationer baseret på ønsketænkning[KOMMENTAR: ] . ” Evolutionsteorien er derfor ikke, som mange tror, en biologisk naturlov, men alene en videnskabelig hypotese[KOMMENTAR: ] . I så henseende adskiller den sig fra de fysiske naturlove, der er nyttiggjort i den teknologi, som er en del af vores hverdag[KOMMENTAR: ] .

I modsætning hertil er tilfældighedsprincippet et afgørende element i evolutionsteorien.

Resultatet af evolutionsprocessen kan derfor ikke forudsiges, hvorfor teorien ikke kan testes med de sædvanlige metoder[KOMMENTAR: ] , og den kan heller ikke bruges til at opnå praktisk anvendelige resultater på det biologiske område[KOMMENTAR: ] . Darwin tøvede længe med at offentliggøre sin teori om arternes oprindelse, for han var udmærket klar over dens tvivlsomme sammenhæng med fossilmaterialet og den levende natur[KOMMENTAR: ] .

Hans afhandling har derfor mere karakter af spekulativ naturfilosofi i tidens ånd end af en overbevisende forklaring på livsformernes mangfoldighed baseret på et solidt bevismateriale[KOMMENTAR: ] .

Adskillige af hans forskerkollegaer anså da også teorien for en videnskabelig fejltagelse.

Teoriens popularitet skyldtes derfor ikke overbevisende videnskabelige argumenter, men at den blev misbrugt af en række humanister til et ideologisk opgør med de kirkelige autoriteter[KOMMENTAR: ] . Darwin angav selv et kriterium for bedømmelse af teoriens troværdighed: “Hvis det kunne påvises, at der eksisterede et komplekst organ, som umuligt kunne være dannet ved talrige, successive, små modifikationer, ville min teori absolut bryde sammen. ” Det kriterium henviste den amerikanske biokemiker Michael J. Behe til, da han påviste, at en række mikroskopiske organismer, blandt andet de såkaldte cilier, små fimrehår som har afgørende betydning for livet på Jorden, ikke kan være blevet til ved talrige, successive, små modifikationer[KOMMENTAR: ] . Det er organismer, som har den egenskab Behe kalderirreducibelt komplekse, hvilket betyder, at deres funktion som for eksempel “motor” for bakterier og spermatozoer ophører, hvis man fjerner blot et enkelt protein[KOMMENTAR: ] . Darwinisterne har ikke kunnet forklare, hvordan sådanne organismer kan være blevet til ved evolutionære processer[KOMMENTAR: ] , og de harheller ikke kunnet fremstille sådanne organismer i laboratoriet[KOMMENTAR: ] .

Det er et alvorligt dilemma for darwinisterne, da Behe således alene med henvisning til fænomenet irreducibel kompleksitet og Darwins eget kriterium mener at have påvist, at generationer af biologers og andre naturforskeres opfattelse af, hvordan arterne er blevet til, er uholdbar. Den levende natur og fossilmaterialet kan heller ikke fremvise de “utallige” mellemformer, som ifølge Darwin skulle dokumentere rigtigheden af hans teori[KOMMENTAR: ] , ligesom de fleste nulevende plante- og dyrearter ligner de tilsvarende arter i fossilmaterialet[KOMMENTAR: ] og følgelig ikke kan være resultatet af en evolution.

Desuden har hverken laboratorieforsøg eller århundreders avlsarbejde kunnet frembringe nye plante- og dyrearter ved kunstig selektion[KOMMENTAR: ] , kun forskellige grader af artsvariation[KOMMENTAR: ] , ligesom intet tyder på, at der stadig foregår en evolution[KOMMENTAR: ] som antaget af Darwin.

Ifølge fossilmaterialet har der tværtimod været en langt større artsrigdom i fortiden end i dag, hvor arter forsvinder med foruroligende fart[KOMMENTAR: ] på grund af menneskets ødelæggelse af de truede arters naturlige levesteder.

Hvorfor tog Darwin fejl? Hypotesen om naturlig udvælgelse indebærer, at egenskaber, som giver en organisme en fordel i kampen for tilværelsen i forhold til “svagere” organismer, må være så distinkte, at de er til umiddelbar nytte for organismen, men det harmonerer ikke med Darwins understregning af, at evolutionen foregår som “utallige umærkeligt fine overgange” [KOMMENTAR: ] .

Det virker ikke overbevisende, at så små ændringer skulle være til umiddelbar nytte[KOMMENTAR: ] .

Desuden er enhver organismes leve- og formeringsdygtighed betinget af, at alle dens vitale organer indgår i et samspil, hvor ingen del kan undværes[KOMMENTAR: ] .

Organer under udvikling som beskrevet i evolutionsteorien vil ikke alene være unyttige, de kan tværtimod ligesom syge eller dårligt fungerende organer være livstruende[KOMMENTAR: ] . Hertil kommer celleforskningens afsløring af en forbløffende kompleksitet i disse livets grundelementer, som Darwin af gode grunde ikke kendte til og derfor ikke kunne tage højde for i sin teori.

Processerne (stofskifte m. m. ) i cellerne og i mikroskopiske organismer som de nævnte cilier har en slående lighed med processerne i fabrikker.

De virker tydeligvis designet ligesom fabriksanlæg.

Derfor bruger biologerne udtryk som proteinmaskiner, molekylærmaskiner og nanomaskiner om disse processer og organismer.

Det rejser spørgsmålet, om disse processer og organismer med deres komplekse opbygning og klart målrettede funktioner – og dermed organisk liv i almindelighed – virkelig kan være blevet til som beskrevet i den darwinistiske teori[KOMMENTAR: ] . Det forekommerumiddelbart usandsynligt, at så komplekse systemer skulle kunne blive til ved talrige, successive, små modifikationer som antaget af Darwin eller ved gunstige mutationer som antaget i moderne mutationsteori (neodarwinismen) [KOMMENTAR: ] .

Mutationer er i øvrigt generelt skadelige ændringer i arveanlæggene (generne)[KOMMENTAR: ] . Sandsynlighedsberegninger tyder da også på, at det ikke kan være tilfældet, [KOMMENTAR: ] og at det mest sandsynlige netop er, at de er blevet til fuldt funktionsdygtige og derfor er irreducibelt komplekse[KOMMENTAR: ] . Netop cellernes, ikke mindst cellekernernes, kompleksitet gør det usandsynligt, at mikroorganismer som bakterier og amøber kunne opstå af “døde” molekyler ved tilfældighedernes spil i Jordens urtid [KOMMENTAR: ] som påstået af darwinisterne.

Det strider også mod termodynamikkens (varmelærens) anden lov, en af fysikkens grundlove, ifølge hvilken komplekse systemer som mikroorganismer ikke kan opstå spontant og ved tilfældighedernes spil af “døde” molekyler[KOMMENTAR: ] .

Det kræver en målrettet, dvs. Et teoretisk stamtræ, som evolutionsteorien forudsætter.

I virkeligheden er der ikke fossilmateriale, der forbinder forgreningerne med kendte mellemformer[KOMMENTAR: ] . Jo større viden vi får om den levende celles indhold og kompleksitet, des mere usandsynlig bliver en ikke-styret oprindelse[KOMMENTAR: ]“intelligent”, styring af tilblivelsesprocessen.

Skulle det en dag lykkes at skabe sådant liv i laboratoriet, vil det kun bekræfte, at liv ikke kan opstå spontant, kun ved “intelligent design”. [KOMMENTAR: ] Alle organismers egenskaber beror på cellekernernes DNA, som indeholder organismernes arvemasse. DNA-molekylerne er grundelementerne i generne, som tilsammen udgør cellekernernes kromosomer, de mikroskopiske stavlignende strukturer som spiller en afgørende rolle ved celledelingen og organismernes videre udvikling.

Cellekernerne, ikke mindst kernerne i kønscellerne, som har afgørende betydning for organismernes egenskaber, funktioner og reproduktion, er så at sige programmeret på en sådan måde, at det er disse genstrukturer eller “programmer” med deres komplekse “informationer”, som styrer den enkelte organismes funktioner, akkurat som edb-programmer styrer maskiner (robotter) i fabrikker. Selv om disse biologiske grundstrukturer i de forskellige plante- og dyrearter har mange træk til fælles, er der også afgørende forskelle, og det er netop disse forskelle, som er afgørende for, om en organisme hører til plante- eller dyreriget, og hvilken art inden for disse to grundlæggende livsformer den tilhører, og hvordan den udvikler sig fysisk.

Det gælder også mennesket.

Det er disse grundlæggende biologiske forhold, som afspejler sig i “naturens orden”, i modsætning til det “naturlige kaos”, som er den logiske konsekvens af Darwins teori med dens “utallige biologiske mellemformer” [KOMMENTAR: ] . En række forskere har påvist, at den såkaldte “kambriske eksplosion” og opdelingen af livsformerne i klart adskilte grupper (arter) i såvel den levende natur som i fossilmaterialet, og dermed fraværet af mellemformer, kan forklares ved, at der ud fra en række biologiske grundformer engang i fortiden er opstået nye livsformer (arter) ved pludselige ændringer i organismernes arvemasse (reorganisering af kromosomer), ændringer som er uforenelige med den darwinistiske tese om „umærkeligt fine overgange”,[KOMMENTAR: ] at kønnet forplantning er artsbevarende, [KOMMENTAR: ] og at ukønnet forplantning ikke kan være genstand for naturlig selektion[KOMMENTAR: ] .Denne alternative evolutionsteori er i modsætning til den darwinistiske teori konsistent med alle kendte data inden for biologien og palæontologien[KOMMENTAR: ] , og den indebærer, at de komplekse “informationer”, som er nedlagt i alle organismers unikke arvemasse, DNA-molekylerne, må have en “intelligent” oprindelse [KOMMENTAR: ] . Netop opdagelsen af de komplekse forhold i cellerne, i særdeleshed forholdene i kønscellerne, fik sammen med evidensen fra fossilmaterialet og opdelingen af livsformerne i klart adskilte grupper, som kun formerer sig inden for disse grupper, forskere som Behe og hans efterhånden mange meningsfæller i forskerkredse[KOMMENTAR: ] til at konkludere, at livets oprindelse og udvikling ikke kan forklares ved de rent naturalistiske principper, som ligger til grund for darwinismen.

Der må en anden forklaring til, hvilket er baggrunden for lanceringen af teorien om intelligent design i naturen. Teorien siger i grunden kun, at livet efter alt at dømme, dvs. i lyset af alle kendte videnskabelige kendsgerninger, er blevet til ved “intelligente” processer og derefter har udviklet sig efter biologiske lovmæssigheder som de mendelske arvelighedslove – og altså ikke ved tilfældighedernes spil som hævdet af darwinisterne[KOMMENTAR: ] . Teorien forholder sig således ikke til spørgsmålet om, hvem eller hvad der kan være ophavet til – designeren af – livet på Jorden.

Det er foreløbig et metafysisk spørgsmål, som er åbent for forskellige fortolkninger, men for kristne er det nærliggende at antage, at det er den skabende og opretholdende Gud, vi møder i Bibelen, idetteorien om intelligent design i naturen og dens videnskabelige præmisser i modsætning til den darwinistiske evolutionsteori er konsistent med de bibelske udsagn om livets tilblivelse på Jorden [KOMMENTAR: ] og voldsomme reduktion som følge af naturkatastrofer som den vandflod, der er omtalt flere steder i Bibelen[KOMMENTAR: ] .

Det gælder også den omtalte alternative evolutionsteori, som er formuleret af den amerikanske biolog John A. Davison[KOMMENTAR: ] . Ikke mindst resultaterne af fossil- og celleforskningen og Michael Behes banebrydende arbejde [KOMMENTAR: ] med de irreducibelt komplekse biologiske systemer har affødt en mere nuanceret debat blandt forskere verden over[KOMMENTAR: ] om biologiens mysterier, en debat som tyder på, at darwinismen står for fald[KOMMENTAR: ] .

Set fra et kristent synspunkt vil denne debat forhåbentlig resultere i en genoptagelse af den både videnskabeligt og metafysisk frugtbare tradition, naturvidenskabelige pionerer som Nicolaus Kopernikus, Galileo Galilei, Johannes Kepler og Isaac Newton repræsenterede.

For dem var der ikke nogen erkendelsesmæssig konflikt mellem deres videnskabelige indsigter og deres kristne tro.

De opfattede tværtimod ligesom efterfølgende kristne naturforskere deres forskning som en dybt tilfredsstillende mulighed for at få indsigt i Guds skaberværk. H
====Gå til hjemmesiden for BioNyt – Videnskabens Verden==== ||