Search Posts

Vaccination mod Covid-19. Uddannelse af vaccinatører. Debat.

En norsk gruppe af læger har undersøgt de tre sygeplejersker under 50 år, der er og har været indlagt på Oslo Universitetshospital efter at have været vaccineret med AstraZenecas coronavaccine. En af de tre er død.
Lægerne er efter undersøgelsen overbeviste om, at den stærke immunologiske reaktion er udløst som en reaktion på vaccinen, skriver norske VG.

Eksperterne har arbejdet med hypotesen om, at vaccinerne udløste en uventet immunreaktion, og at kroppens system reagerede med en kombination af små blodpropper og lave blodpladetal. Dette er teorien, som de nu tror, ​​at de har bekræftet.

"Årsagen til patienternes tilstand er nu fundet. Og der er intet andet end vaccinen, der kan forklare, at vi har modtaget det immunrespons," siger Pål Andre Holme, professor og overlæge ved Oslo Universitetshospital, til VG.

Holme har ledet arbejdet med at undersøge, om de mistænkte bivirkninger er knyttet til AstraZeneca-vaccinen. Han siger, at lægerne i deres arbejde har påvist helt specifikke antistoffer mod blodplader, som kan give sygdomsbilledet.

"Jeg er helt sikker på, at det er disse antistoffer, der er årsagen, og ser ikke nogen anden grund, end at det er vaccinen, der udløser den," siger Holme til VG.

——-

I Danmark har to læger luftet en anden teori, nemlig om at AstraZenika vaccines blodpropper (10 tilfælde med blodpropper fundet i Danmark pr. 18. marts 2021) skyldes forkert vaccinationsteknik: Den vaccination mod covid-19 der er blevet vist på TV bekymrer læger – nemlig den manglende 'aspiration'.

"Når man vaccinerer, er det vigtigt, at man sikrer sig, at vaccinen ikke ryger direkte ind i blodbanen. Man skal trække nålen let tilbage, og hvis der så kommer blod op i stemplet på kanylen, indikerer det, at nålens hoved har ramt ned i et af de mange blodkar i skuldermusklen. Og så skal man finde et nyt sted at stikke," siger Torben Sørensen.

Speciallæge Torben Sørensen fulgte med, da DR viste billeder fra de første vaccinationer. Han har som tidligere praktiserende læge, nu pensioneret, vaccineret tusindvis af patienter, og det han så på skærmen fik ham til at rykke på stolen. Teknikken var nemlig mangelfuld – for at sige det mildt.

Torben Sørensen kunne se, at de personer, som administrerede vaccinen, ikke fulgte standarden for god vaccinationsteknik, og da han så hørte, at AstraZeneca-vaccinen blev mistænkt for alvorlige bivirkninger, lagde han to og to sammen. Han kontaktede Niels Høiby, overlæge og professor i klinisk mikrobiologi ved Rigshospitalet, for at diskutere det med ham.

Niels Høiby havde bemærket samme ringe vaccinationsteknik og gav Torben Sørensen ret i, at det kan være en mulig forklaring på de bivirkninger, man nu frygter skyldes AstraZeneca-vaccinen. Men det kan muligvis også ske med andre vacciner. Det vender vi tilbage til.

"Hvis vaccinen gives forkert og rammer ind i blodbanen – og ikke kun i skuldermuskulaturen – kan det i værste fald give en så voldsom, systemisk og inflammatorisk reaktion, at det kan føre til mange små blodpropper i blandt andet lunger," siger Niels Høiby, professor og overlæge ved Københavns Universitet og Rigshospitalet.

Niels Høiby har siden sin samtale med Torben Sørensen gravet i den videnskabelige litteratur og vendt problematikken med kolleger, og han vurderer nu, at den ringe teknik er en sandsynlig forklaring på de observerede bivirkninger.

"Det kan forklare de meget få, men alvorlige tilfælde med blodpropper, som er observeret, men som ikke var at finde i det store studie. Det er jo ikke altid læger og sygeplejersker, der giver vaccinerne," siger han.

Træk nålen forsigtigt tilbage

Der er især ét element ved den måde, de to læger så vaccinationen blive givet, der bekymrer dem – den manglende 'aspiration'.

"Når man vaccinerer, er det vigtigt, at man sikrer sig, at vaccinen ikke ryger direkte ind i blodbanen. Man skal trække nålen let tilbage, og hvis der så kommer blod op i stemplet på kanylen, indikerer det, at nålens hoved har ramt ned i et af de mange blodkar i skuldermusklen. Og så skal man finde et nyt sted at stikke," siger Torben Sørensen.

Teknikken med aspiration er også beskrevet i Sundhedsstyrelsens vejledning (side 62 og 63) for administrering af covid-19-vaccinerne.

Reaktionen kommer ikke kun ved AstraZeneca-vaccine

Noget tyder på, at det ikke kun er AstraZeneca, der kan udløse en reaktion i kroppen, som i meget sjældne tilfælde kan give små blodpropper.

Niels Høiby har fundet et studie på en enkelt 65-årig kvinde i USA, udgivet i det videnskabelige tidsskrift The Lancet, hvor kvinden fremstår med lignende alvorlige bivirkninger dagen efter vaccinen, sådan som det er blevet observeret i Danmark.

I studiet har kvinden dog fået en mRNA-vaccine mod covid-19 – det vil sige enten Moderna eller Pfizer/BioNtech-vaccinen, som er en anden type vaccineteknologi end AstraZenecas vaccine.

Men det underbygger bare, at det kan være administreringen af vaccinen og ikke den enkelte vaccine, der er skyld i bivirkningerne, vurderer Niels Høiby.

Lægerne bag studiet finder en voldsom aktivitet i skuldermusklen og de lokale lymfeknuder, men også aktivitet i lungerne og i milten. Og det er især sidstnævnte, der peger mod, at der kan være endt noget af vaccinen direkte i blodbanen, siger Niels Høiby.

"Symptomerne fra milten kan ses relativ kort tid efter vaccination, og det burde det ikke, hvis det var foregået korrekt. Ideen med en vaccination er jo, at vaccinen skal ud i lymfesystemet og videre til lymfeknuderne, men ikke direkte ind i blodet," siger Niels Høiby.

Han har selv forsket og arbejdet med vacciner som klinisk mikrobiolog.

"Hvis vaccinen er kommet ind i blodbanen og herfra til hjertet, gennem lungerne og til milten, er det min hypotese, at det aktiverer et systemisk inflammationsrespons med blødningsforstyrrelser (dissemineret intravaskulær coagulation, DIC, red.), som man også ser ved blodinfektionen meningokoksepsis. Det er et sygdomsbillede, der er meget kendt for os, som arbejder med infektioner hos mennesker," siger Niels Høiby.

Yngre får måske større respons på dårlig vaccinationsteknik

I øjeblikket er det AstraZeneca, som bliver mistænkt af myndighederne for alvorlige bivirkninger, men det skyldes sandsynligvis, at man i højere grad har vaccineret yngre aldersgrupper med AstraZeneca end med Moderna og Pfizer/BioNTech, mener Niels Høiby. Og yngre har et mere reaktivt immunsystem og vil derfor mere tilbøjelige til at få en systemisk, inflammatorisk respons på at få vaccinen direkte ind i blodet, forklarer han.

"I starten blev AstraZeneca ikke godkendt til danskere over 65 år, da den ikke var afprøvet i den aldersgruppe. Derfor er den blevet givet til yngre, særligt sundhedsfaglige, som er mere tilbøjelige til at få en stærk immunologisk respons. Når Pfizer/BioNTech og Moderna begynder at blive givet til yngre danskere under 65 år, vil vi muligvis se tilfælde, som de har set i USA, hvis vaccinationsteknikken ikke bliver bedre. Det er min hypotese, ikke noget jeg kan bevise," siger Niels Høiby.

Han mener, at sundhedsmyndighederne for en sikkerhedsskyld skal sikre sig, at vaccinationen foregår helt korrekt, og at de ikke-sundhedsfaglige, der er sat til at vaccinere, får den nødvendige oplæring.

"Der er flere mulige løsninger. Man kan sikre sig, at de bliver oplært i korrekt vaccinationsteknik. Eller også kan man overveje at lade dem vaccinere i underhuden, hvor der ikke er samme risiko for at ramme blodbanen. Den immunologiske respons vil uden tvivl være den samme," siger Niels Høiby.

Torben Sørensen har kontaktet Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsstyrelsen for at gøre opmærksom på den mulige problematik.

Teknikken med aspiration er også beskrevet i Sundhedsstyrelsens vejledning (side 62 og 63) for administrering af covid-19-vaccinerne.

Der er lige publiceret en artikel med en case fra USA, der ligner bivirkningerne med Astra-Zeneca vaccinen, men som er med en mRNA-vaccine (Steinberg J, Thomas A, Iravani A. 18-Fluorodeoxyglucose PET/CT findings in a systemic inflammatory response syndrme after COVID-19 vaccine. Lancet, 8. March 2021 (doi.org/10.1016/S0140-6736(21)00464-5). Artiklen viser PET-CT skanning efter vaccinationen med voldsom aktivitet i skuldermusklen og de lokale lymfeknuder, men også aktivitet i lungerne og i milten. Artiklen beskriver ikke patogenetiske overvejelser særlig grundigt, men den er i overensstemmelse med, at noget af vaccinen kunne være gået direkte i blodet og derfra til lungerne og milten osv. foruden selvfølgelig lokalt og i de lokale lymfeknuder. Der er umådelig få skrappe bivirkninger ved Astra-Zeneca vaccinen, så min hypotese er, at de få tilfælde – også det danske – skyldes, at noget af vaccinen er kommet i blodet og så kommer den jo til vena cava, hjertet og gennem lungerne og til milten og aktiverer et systemisk [dvs. hel-krop] inflammationsrespons og dermed komplementsystemet og DIC ligesom ved meningokok-sepsis. Ideen med en vaccination er jo, at vaccinen skal ud i lymfesystemet og videre til lymfeknuderne men ikke ind i blodet. Den meget omfattende vaccinationsaktivitet medfører jo, at ikke alle 'vaccinatører' er erfarne folk og ingen af de vaccinationsbilleder der vises på TV viser tilbagetrækning af kanylestemplet før vaccinen injiceres. I musklerne er der godt nok mange kar, der kan læderes.
I betragtning af at ACE2 er receptor for Spikeproteinet, som mRNA og de andre vacciner frembringer som immunogen, så er der teoretisk mindst 2 mekanismer for bivirkningen 1) direkte inflammationseffekt af vaccinen og/eller 2) respons på det SARS-CoV-2 Spikeprotein, som dannes af mRNA og som så kan sætte sig på ACE2-receptorer rundt omkring i organerne. ACE2 findes jo bl.a. på celler i lunger, hjerte, blodkar, nyrer, lever og mavetarmkanalen. Blødningsforstyrrelser ved vi jo er en del af svær covid-19 sygdom og det behandler man jo derfor på intensiv-afdelingerne. Måske skulle man se lidt på vaccinationsvejledningen og uddannelsen af vaccinatørerne?

Ovenstående er en kommentar til nedenstående artikel fra 15. Marts 2021 i Sundhedspolitisk Tidsskrift:

Vaccineret norsk sundhedsarbejder død af blodprop – yderligere en indlagt

Lægemiddelmyndigheder i mange lande arbejder lige nu på højtryk for at finde ud af, om der er en sammenhæng mellem den suspenderede vaccine fra AstraZeneca og blodpropper. En vaccineret sundhedsmedarbejder i Norge er netop død pga. blodprop, og yderligere en er blevet indlagt. Dermed er to vaccinerede sundhedsarbejdere i Norge døde kort tid efter, at de blev vaccinerede.
Lægemiddelstyrelsen skrev i går i en information til læger, at der var et usædvanligt sygdomsbillede omkring dødsfald af en 60-årig dansk kvinde, som fik Lægemiddelstyrelsen til at reagere. Et lignende sygdomsbillede fandt Lægemiddelstyrelsen også i få andre indberetninger i den europæiske bivirkningsdatabase. Senest har Norge beskrevet formodede bivirkninger som er tilsvarende i sygdomsbilledet.

"Den danske kvinde havde et usædvanligt klinisk billede med lavt antal blodplader, blodpropper i små og store kar samt blødning," siger enhedschef Tanja Erichsen. Det fik de faglige eksperter i Lægemiddelstyrelsen til at reagere.

Sygdomsbilledet er højst usædvanligt og er netop i gang med at blive grundig undersøgt i Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og de andre lægemiddelmyndigheder i EU.

I Norge er en sygeplejer – en kvinde i 30´erne – død af en hjerneblødning ti dage efter, at hun blev vaccineret med AstraZeneca-vaccinen. Og i lørdags fik det norske svar på Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsstyrelsen, Legemiddelverket og Folkehelseinstituttet, i Norge så melding om tre tilfælde af alvorlige tilfælde af blodprop eller eller hjerneblødning hos personer under 50 år, som har fået AstraZeneca-vaccinen. Disse tre blev overflyttet til behandling på Oslo Universitetssygehus. Statens legemiddelverk oplyser mandag eftermiddag på et pressemøde, at en af dem er død. Afdøde var en ellers frisk kvinde under 50. Fælles for de tre patienter var, at de havde et nedsat antal blodplader i blodet.

Lægevagter rundt om i Norge, sundhedsmyndigheter og Norsk Sykepleierforbund har i weekenden fået meldinger om vaccinerede med blå mærker, altså blødninger i huden, hvilket kan indikere mangel på blodpladser.

Og i dag, mandag, skriver den norske avis Fædrelandsvennen, at yderligere en sundhedsarbejder, som har fået AstraZeneca-vaccinen, er blevet indlagt på Sørlandet Sygehus med blodprop.

"Ca. 25 personer har været kontakt med os med bekymring og mistanke om hudblødninger. Alle er blevet sendt hjem igen, undtagen en. Denne ene person har blodprop og en let reduktion i antal blodplader," siger Susanne Hernes, fagdirektør ved Sørlandet Sygehus til avisen.

Det var et dødsfald på et sygehus i Østrig, som 7. marts fik de østrigske myndigheder til at pausere vaccinen fra en bestemt sending. En 49 år gammel sygeplejer døde af blodpropper efter, at hun blev vaccineret. En 35-årig kollega ved samme sygehus blev også ramt af lungeblodprop efter vaccination fra samme parti, men er i bedring. Estland, Letland, Litauen og Luxembourg suspenderede derefter også brugen af doser fra samme parti. Partiet kaldet ABV5300 indeholder en million doser og er sendt til 17 lande i EU. Siden har Danmark, Bulgarien, Norge og Island sat alle sendinger af vaccinen på pause. Søndag bestemte også sundhedsmyndighederne i Irland og Holland at stoppe brugen af den svensk-britiske vaccine, hvorimod Thailand tirsdag ophæver sin tre dage lange pause.

Italien har allerede suspenderet brugen af et bestemt parti af doser fra AstraZeneca, men i den nordlige italienske region Piedmont sættes vaccinen nu helt på pause, efter at der lørdag døde en lærer, efter at han var blevet vaccineret.

AstraZeneca, EMA og WHO: Ingen risiko
6.106 personer fik AstraZeneca-vaccinen i de forsøg, der lå forud for godkendelsen i EU. Og her fik ingen blodpropper, og forsøgspersonerne blev fulgt 78 dage efter andet stik. Men det betyder dog ikke, at vaccinen ikke kan give blodpropper – sjældne bivirkninger ses jo først, når flere langt flere er vaccineret. Og fem millioner mennesker i EU var indtil 10. marts blevet vaccineret med AstraZeneca-vaccinen, og der er observeret 30 blodpropper blandt de vaccinerede i alt. Om de skyldes vaccinen eller andre ting undersøger myndighederne nu. 12.000 personer i Danmark rammes hvert år af en hjerneblødning eller en blodprop i hjernen.

Både EMA og WHO har været ude og sige, at intet tyder på, at der er en sammenhæng mellem vaccinen og blodpropperne.

I Storbritannien, hvor ca. 12 millioner mennesker har fået vaccinen fra AstraZeneca, fortsætter man også brugen af vaccinen.

"Vi holder tæt øje med rapporteringerne, men set i lyset af de mange doser, der er givet, og den hyppighed blodpropper kan forekomme med naturligt, er der ingen evidens, der viser, at vaccinen er årsagen," skriver den britiske lægemiddelstyrelse (MHRA).

Professor Stephen Evans, professor og specialist i lægemiddelepidemiology ved London School of Hygiene & Tropical Medicine, siger til The Sun, at pauseringen af vaccinen er en superforsigtig tilgang. "Hvis denne handling stopper nogle sårbare mennesker mod at få vaccinen, så er det en fejlagtig brug af forsigtighed," siger han. Han siger, at der er adskillige risici for dannelsen af blodpropper, herunder covid-19, som man stadig kan blive smittet med de første uger efter vaccination.

"Den første at gøre er at være helt sikker på, at blodpropperne ikke havde nogen anden årsag, herunder covid-19," siger han.
Og AstraZeneca sagde søndag i en pressemeddelse, at "en omhyggelig undersøgelse af alle sikkerhedsdata fra mere end 17 millioner vaccinerede personer I EU og Storbritanien viser ingen evidens for, at der skulle være øget risiko for lungeblodprop, blodpropper i de dybe vener, dyb venetrombose (DVT) eller lavt antal blodplader i en hvilken som helst aldersgruppe, køn, batch (sending af vacciner, red.) eller i et bestemt land."

"Omkring 17 millioner mennesker i EU og UK har nu modtaget vores vaccine, og antallet af rapporterede tilfælde af blodpropper i denne gruppe er lavere end de hundreder af tilfælde, der kunne forventes blandt almindelig befolkning," siger Ann Taylor, cheflæge hos Astra ZenecaChief Medical Officer, i pressemeddelelsen søndag.

Direktør for Legemiddelverket, Steiner Madsen, kritiserer AstraZenecas seneste udtalelse om, at vaccinen er beviseligt sikker at bruge.

"Astrazeneca har ikke grundlag for at hævde, at disse tilfælde ikke har noget med vaccinen at gøre," siger Steiner Madsen til det norske nyhedsbureau NTB.

Han understreger, at man ikke ved, om vaccinen har noget med blodpropperne at gøre. Men det er altså ikke det samme som at sige, at den definitivt ikke har, siger han.

Hold øje
Over 140.000 danskere er vaccineret med vaccinen fra AstraZeneca. Lægemiddelstyrelsen beder personer, som inden for de seneste to uger er blevet vaccineret med vaccinen, holde øje med særlige bivirkninger.

Hvis nyvaccinerede får større tendens til blå mærker – dog ikke ved stedet, man fik vaccinen – skal man søge læge.

Det samme gælder, hvis man får små punktformede blødninger i huden eller blødninger, der ikke stopper, som de plejer.
_____________

Samtidig med ovenstående debat breder Covid-19 sig i bl.a. Europa

Tredje bølge af coronasmitte skyller ind over Europa
15. mar. 2021

Smitten i Frankrig stiger på et tidspunkt hvor coronavaccinerne er ved at blive udrullet.

Udrulningen af vacciner er i kapløb med en mulig tredje bølge af coronasmitte.

Mens Danmark så småt åbner dele af samfundet op, skyller en tredje bølge af coronasmitte ind over dele af Europa.

Flere lande er tvunget til at lukke ned for at bremse smitten, der er drevet af de nye mutationer.

Det er især lande, der har haft en træg start på deres vaccinationsprogram, der nu er tvunget til at indføre nye, stramme restriktioner.

Italien
Italien registrerede flere end 21.000 nye smittetilfælde og 264 døde med covid-19. Det viser tal fra Johns Hopkins University.

– Mere end et år efter, at sundhedskrisen begyndte, står vi desværre over for en ny bølge af smitte, sagde premierminister Mario Droghi fredag.

Hovedstaden Rom er en af flere storbyer, hvor det nu kun er tilladt at forlade hjemmet, hvis man skal til læge, på arbejde eller andre meget vigtige ærinder.

Samtidig er alle butikker, skoler og restauranter nu lukket i over halvdelen af landet.

I påsken 2021 vil hele landet blive underlagt de strammeste restriktioner i et forsøg på at undgå smittespredning i helligdagene.

Frankrig har registreret 26.347 smittetilfælde, mens 207 personer med covid-19 har mistet livet. Det viser tal fra Johns Hopkins University.

Sundhedsminister Olivier Véran beskriver situationen i Paris som anspændt og bekymrende.

– Hvert 12. minut nat og dag bliver en borger i Paris indlagt på intensiv med covid-19, afslørede ministeren fredag ifølge The Guardian.

Præsident Macron har indført udgangsforbud og andre restriktioner i flere regioner.

Flere sundhedseksperter opfordrer præsidenten til at tage skridtet fuldt ud og indføre en total nedlukning af det franske samfund.

Smitten i Frankrig stiger på et tidspunkt hvor coronavaccinerne er ved at blive udrullet.

I Tysklan registreres nu 8978 nye tilfælde med coronavirus på en dag, mens 94 tyskere med covid-19 denne dag mistede livet.

Fredag advarede landets sundhedsmyndigheder om, at en tredje bølge af coronasmitte nu er en realitet i Tyskland.

Meldingen kommer på et tidspunkt, hvor vores naboer mod syd er begyndt at løfte nogle af restriktionerne.

Den tyske kansler Angela Merkel har tidligere advaret mod, at man åbnede samfundet for hurtigt, da det kunne resultere i en tredje bølge af coronasmitte.

Lothar Wieler fra Robert Koch Instituttet siger, at Tysklands vaccinationsprogram er i et kapløb med de forskellige mutationer, der lige nu truer folkesundheden i landet.

Tjekkiet registrerer nu 218 døde på en dag med covid-19 og 15.110 nye smittetilfælde i Tjekkiet.

Landets sygehuse er så overbelastede af covid-19-patienter, at regeringen nu indsætter studerende til at aflaste det faste personale.

Flere end 8000 patienter er indlagt med covid-19, og over en femtedel af dem er indlagt på intensivafdelinger.

De studerende skal bruges til simple opgaver som at transportere patienterne rundt, mens den egentlige sygepleje fortsat skal udføres af det faste personale.

Myndighederne i Tjekkiet har indført stramme restriktioner for at bremse en tredje bølge af coronasmitte.

I Prag har sundhedsmyndighederne taget hoteller i brug til coronapatienter.

Polen registrerer nu 21.063 nye smittetilfælde, mens 344 personer med covid-19 mistede livet på en dag.

Det ventes, at Polen i løbet af ugen vil indføre nye restriktioner for at bremse en ny bølge af smitte.

Det er især de nye mutationer fra Brasilien og Sydafrika, der er drivkraften i den nye bølge.

Landet er i forvejen underlagt stramme restriktioner med forsamlingsforbud, lukkede skoler og restauranter, der kun må sælge takeaway.

Leave a Reply