Da abekopper (monkeypox) pludselig begyndte at sprede sig globalt i maj 2022, var verden heldig på én måde: En vaccine var tilgængelig. MVA-vaccinen, der oprindeligt blev udviklet af Bavarian Nordic som en koppevaccine, var allerede godkendt til abekopper i Canada og USA. EU-regulatorer har siden fulgt trop. Vaccineforsyningerne er begrænsede, og ingen doser er blevet delt med lande i Afrika, der længe har været ramt af abekopper. Men i Europa og Nordamerika har klinikker nu leveret tusindvis af doser til mennesker i højrisikogrupper.

Der er næppe tvivl om, at vaccinen kan hjælpe, men man ved ikke præcis, hvor godt MVA-vaccinen beskytter mod abekopper og hvor længe vides heller ikke. Det er heller ikke klart, hvor meget beskyttelse der går tabt ved i stedet for de anbefalede to doser kun at give en enkelt dosis, som nogle lande gør for at strække forsyningen af vaccinen, eller hvor meget beskyttelse en vaccine, som gives efter smitte kan give.

Men de etiske og logistiske kompleksiteter ved abekoppekrisen, som i overvældende grad rammer mænd, der har sex med mænd, gør disse spørgsmål svære at besvare. Placebo-kontrollerede kliniske forsøg er lavet, fordi MVA-vaccinen allerede har været markedsføringstilladelse, og folk råber efter at få vaccinen. Og vaccineklinikker oprettes ofte med kort varsel, efterhånden som doser bliver tilgængelige, hvilket gør det sværere at organisere et forsøg og tilmelde forsøgspersoner. Forskere reagerer med et væld af opfindsomme forsøgsdesigns.

Det første bevis på, at koppevacciner også beskytter mod abekopper, kom fra en undersøgelse i 1980'erne i Den Demokratiske Republik Congo (dengang kaldet Zaire), hvor virussen lejlighedsvis hopper fra dyr til mennesker, som så inficerer andre i deres husstand. En undersøgelse blandt patienternes kontakter antydede, at koppevaccination også var 86 % effektiv til at forebygge abekopper. Men undersøgelsen så på et lille antal tilfælde, og virussen var genetisk anderledes end den, der nu spreder sig, og koppevaccinen var en ældre type med flere bivirkninger; MVA-vaccinen blev udviklet som et mere sikkert alternativ.

MVA-vaccinen blev godkendt til abekopper baseret på data fra dyreforsøg og det immunrespons, det udløser hos mennesker. Men dets effektivitet er knap blevet testet hos mennesker og slet ikke til at forhindre seksuel overførsel, hvilket resulterer i "meget betydelig slimhinde-påvirkning, hvilket ikke er det samme som bare at være kropsligt tæt på nogen," siger Anne Rimoin, en epidemiolog ved University of California, Los Angeles.

Indtil videre er der sparsomme data om, hvor godt vaccinen virker i det aktuelle udbrud. Blandt 276 personer, der modtog et skud på et hospital i Paris som forebyggelse mod sygdomme efter udsættelse for smitte (post-eksponeringsprofylakse, PEP) efter at have været udsat for en højrisikokontakt, udviklede 12 en abekoppe-infektion, rapporterede franske videnskabsmænd i et nyligt fortryk til en artikel og 10 af dem inden for 5 dage efter vaccinationen og to efter mere end 20 dage efter vaccinationen. (At nogle mennesker ville udvikle abekopper et par dage efter at være blevet smittet er ikke overraskende, siger Jade Ghosn fra Bichat Hospital , der ledede undersøgelsen. "Vaccinen er ikke et mirakel, den har som vacciner ofte har brug for tid til at blive effektiv." Men de to tilfælde, der opstod. 22 og 25 dage efter vaccinationen var en overraskelse, især fordi der ikke kunne være etableret yderligere højrisikokontakt. Undersøgelsen havde dog ingen kontrolgruppe, hvilket gjorde det umuligt at sige, hvor mange mennesker der ville have udviklet abekopper, hvis ingen var blevet vaccineret. Og folk, der er ivrige efter at blive vaccineret, kan have løjet om at have haft en højrisikokontakt. "Det gør resultaterne fra disse undersøgelser af efter-smitte-vaccination virkelig svære at evaluere," siger immunolog Leif Erik Sander fra Charité-klinikken i Berlin, som er ved at etablere et vaccinestudie i Tyskland.

Et randomiseret forsøg (tilfældig udvalgt forsøg) – hvor den ene gruppe modtager vaccinen og den anden ikke – ville undgå sådanne problemer. Uden en randomiseret undersøgelse, "kan du ende i dette evidens-limbo," siger biostatistiker Natalie Dean fra University of Florida.

At give en kontrolgruppe en placebo i stedet for en formodentlig effektiv vaccine er etisk vanskeligt, siger mange forskere. Men epidemiolog Richard Peto ved University of Oxford ser en anden vej. Fordi efterspørgslen efter vaccinen er så meget højere end udbuddet, "Hvorfor ikke randomisere rækkefølgen, hvori personer i den højeste risikogruppe bliver kaldt ind?" spørger Peto. Indtil videre ser ingen ud til at have taget den idé op.

Sander overvejede et randomiseret design, men besluttede sig imod det. I stedet har han startet et såkaldt kohorte-studie, hvor han håber at indskrive 5000 vaccinerede og 10.000 uvaccinerede personer, alle med risiko for abekopper, og følge dem i 12 måneder. (Med tiden vil nogle af de uvaccinerede personer modtage skuddet, så grupperne kan blive mere ens i størrelse.) Indtil videre er omkring 800 personer blevet tilmeldt.

Grupperne kan være forskellige på andre måder end deres vaccinestatus – mennesker med mange seksuelle kontakter kan for eksempel prøve hårdere på at blive vaccineret – men der er stadig et element af randomisering, siger Sander: Mange læger bruger lotteri-lignende procedurer til at beslutte hvem får vaccinen først.

Et kohortestudie i Frankrig tager en anden tilgang. Der vil homoseksuelle mænd, der allerede er tilmeldt en undersøgelse af seksuelt overførte sygdomme – og som anses for at have høj risiko for abekopper – få MVA-vaccinen i de næste 2 måneder. Ghosn, der driver undersøgelsen, håber at have alle deltagere vaccineret inden udgangen af ​​september 2022 og planlægger at sammenligne infektionstal før og efter vaccination.

En anden mulighed er et "test-negativt" design, hvor forskere ser på mennesker, der søger at teste for abekopper, og sammenligner procentdelen af ​​mennesker, der blev vaccineret blandt dem, der testede positive og negative. Dette er "sandsynligvis den stærkeste ikke-randomiserede tilgang til måling af vaccineeffektivitet," siger Michael Marks, en epidemiolog ved London School of Hygiene & Tropical Medicine, som snart planlægger et vaccineforsøg med kolleger i Spanien.

Den testnegative opsætning kræver god kobling mellem vaccination og testdata. "Hvis vi kan løse det problem, kan vi bruge et sådant design i vores undersøgelse," siger Michael Marks. Den canadiske provins Ontario går videre med et lignende design, siger Jeff Kwong fra University of Toronto. Ulempen er, at test- og vaccinationsdata alene ikke kan besvare mange andre spørgsmål, såsom hvordan immunitet udvikler sig over tid, eller om sygdommens sværhedsgrad er forskellig blandt de vaccinerede og de uvaccinerede.

Det amerikanske National Institute of Allergy and Infectious Diseases (NIAID) planlægger et randomiseret forsøg, der har til formål at finde ud af, om vaccineforsyningen kan strækkes ved at give folk meget mindre doser. Deltagerne vil med 1 måneds mellemrum enten få to fulde doser eller to doser, der kun indeholder en femtedel af vaccinen; man kan vælge også at give doser på en tiendedel af den normale dosis, siger NIAIDs John Beigel, som er involveret i udformningen af ​​undersøgelsen. De lavere doser vil blive sprøjtet ind i huden, som er kendt for at forårsage en kraftigere immunreaktion end det almindelige subkutane skud. Men undersøgelsen, der forventes at starte i september 2022, vil kun teste, om sådanne mindre doser udløser en lignende immunreaktion som den fulde dosis; det vil ikke måle vaccinens effektivitet direkte.

En strategi, der ikke blev testet i forsøget, selvom strategien bliver brugt, er at give kun én fuld dosis. Tilgængelige data tyder på, at dette virker dårligere end to fulde doser, siger Beigel: "Vi tror ikke, det er videnskabeligt understøttet."

Med så mange ubesvarede spørgsmål er det svært at give god vaccineinformation til dem, der er i fare, siger Will Nutland, en britisk samfundsarrangør, der driver en organisation for seksuel sundhed blandt homoseksuelle mænd. Det burde ikke afholde folk fra at søge efter skuddene, siger han: "Jeg tror, ​​de fleste forstår … at det er bedre at modtage et niveau af beskyttelse end ingen beskyttelse overhovedet."

Kilde: https://www.science.org/content/article/how-effective-monkeypox-vaccine-scientists-scramble-clues-trials-ramp?utm_source=sfmc&utm_medium=email&utm_campaign=DailyLatestNews&utm_content=alert&et_rid=16740636&et_cid=4350397