Search Posts

verdens-største-blomst

Hvilken plante har den største blomst?
Hvad vejer den største blomst og den største blomsterstand?
Findes der planter, som hverken har rødder, stængler eller grønkorn?
Findes der planter, som lever hele livet skjult inde i en anden plante?
Findes der parasitiske planter?
Hvilken organisme har hurtigst udviklet kæmpestørrelse i evolutionen?
Ovenstående spørgsmål besvares herunder:

Planteparasitter

Verdens største blomst

Den mærkeligste blomst må være Rafflesia. Man har kendt denne planteslægt i 180 år, men har først for nyligt kunnet placere den i planteriget. Problemet var disse planter er, at de hverken har rødder, blade eller stængler, kun tynde parasitiske tråde, der ligger skjult inde i en værtsplante. Af de ca. 17 arter har Rafflesia arnoldii verdens største blomst, op til 1 meter i diameter og 7-11 kg tung.

Læs artiklen om denne mærkelige plantes liv, betydning for turismen og truslen mod den.

Artiklen her bragtes i BioNyt nr. 137 s.32 (august 2007)

Blomstrer i 5 dage efter 5 års skjult liv inde i værtsplanten

Den mærkeligste blomst må være Rafflesia. Man har kendt denne planteslægt i 180 år, men har ikke kunnet placere den i planteriget, fordi disse planter hverken har rødder, blade eller stængler, kun tynde parasitiske tråde, der ligger skjult inde i en værtsplante. Af de ca. 17 arter har Rafflesia arnoldii verdens største blomst, op til 1 meter i diameter og 7-11 kg tung. (Amorphophallus titanum eller "Titan-arum" har en kæmpestor blomsterstand af talrige små blomster, 2 meter høj og 25-75 kg tung).

Rafflesia-arterne er blevet en ­turistattraktion i Malaysia. Lokalbefolkningen får penge af turister for at vise dem den store blomst, der har fem kødrøde, læderagtige kronblade med hævede hvide pletter (kød- og fedt-lignende), der stinker som en død bøffel (og ligner et dødt dyr ved hjælp af hår på kronbladene) – alt sammen for at tiltrække ådselædende insekter, som fører pollen fra den enkønnede hanblomst over til en hunblomst. Rafflesia-blomsterne visner efter blot 5 dage, men den skjulte parasit har samlet kraft i 5 år, undertiden i 10 år!

Plantearters indbyrdes slægtskab fastlægges ved DNA-analyse af grønkorn (chloroplaster), men da Rafflesia mangler grønkorn har man i stedet brugt mitokondriernes DNA (samt kerne-DNA og plastid-DNA) til at vise, at Rafflesiaceae-familiens nulevende ca. 50 arter er udviklet fra et sted midt i vortemælkfamilien, som er planter med meget små blomster. Forskerne mener, at Rafflesia er udviklet fra en plante, som må have levet for 46 mill. år siden, og med 2 mm små blomster. Den evolutionære udvikling af evnen til at lave kæmpeblomster har derfor været rekordhurtig, idet blomsternes størrelse er blevet 73-79 gange større i løbet af de 46 millioner år. Dette er en af de hurtigste evolutionsudviklinger for stor størrelse, som man overhovedet kender blandt de eukaryote organismer. Blomstens enorme størrelse betyder, at den udgør et kæmpe stop-signal for fluerne, idet den store blomst kan udsende meget lugt i skovbunden. Det kan måske få praktisk betydning, hvis man en dag finder de gener, som medfører gigantisk størrelse. (Nogle medlemmer af Rafflesiaceae har små blomster, bl.a. slægten Pilostyles, der lever i stængler på ørkenplanter i Californien. Når de skal blomstre, bryder små acne-lignende prikker ud gennem værtplantens stilk og åbner sig til kun 3-5 mm store blomster) ref. 5224 .

Rafflesia lever på Tetrastigma-planter, der er beslægtet med vindrueplanter. Hunblomsten kan danne ca. 4 mill. frø, som spredes af myrer, små gnavere eller fødderne af større dyr som vilde svinearter og elefanter. Kun sjældent når et frø frem til en fugtig grenvinkel på en egnet værtsplante, hvor den kan spire med et svampelignende netværk af tråde inde i værtens væv, – for så pludselig 5-10 år senere at bryde ud med en blomkålslignende vævsdannelse, som i løbet af 10 måneder udvikles til kæmpeblomsten, der åbner sig omkring midnat på en regnfuld aften. Planten har navn efter Stamford Raffles, der ledte den ekspedition, hvor man fandt den i 1818 på Sumatra.

Man mener, at nogle Rafflesia-arter kan være tæt på at uddø, fordi de skove, de lever i, fældes for at få tømmer eller for at bruge jorden. Man har ikke haft megen held med at flytte dem til nye skovområder, idet de enten dør eller tager 10 år om at akklimatisere sig til deres nye hjem. I Sabah Parks i Malaysia etableredes i 1990'erne et bevaringsprojekt, hvor man søgte at udnytte, at lokalbefolkningen kunne få turistindtægter, hvis de passede på de Rafflesia-bærende værtsplanter. Det lykkedes i nogen grad, selv om omtalen fik nogle lokale til at skære planter med Rafflesia ned for at bringe dem hen til turisterne ref. 5217

Indsamling af blomsterknopperne "til medicin" er en anden trussel. Rafflesia-arter har kunnet dyrkes kunstigt på værtsplan­terne(ref.5225), og dette kan måske blive en redning.

Botanikeren Daniel L. Nickrent fra Southern Illinois University Carbondale i USA har lavet en Internetside med over 1700 billeder af 224 slægter, dvs. 82% af alle parasitiske blomsterplanteslægter (der er ca. 4000 parasitiske plantearter). Internetsiden er: www.parasiticplants.siu.edu. Han begyndte på internetsiden, fordi det var en praktisk måde at holde styr på billeder og noter om planterne. Det er en meget besøgt side, og et vigtigt redskab for andre forskere. Artiklen her bragtes i BioNyt nr. 137 s.32 (marts 2007)

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *


CAPTCHA Image